Økonomisk nationalrapport for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk nationalrapport for Danmark"

Transkript

1 1 Økonomisk nationalrapport for Danmark Professor Michael Møller og lektor Claus Parum begge Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. Indledning Politikere kan lægge vægt på fordeling, hvilket specielt taler for progressive indkomstskatter, progressive arveafgifter, formueskatter og i mindre omfang for skatter på luksusforbrug. Vægten kan være på ressourceallokering, hvilket oftest taler for lave marginalskatter, for giftskatter (spiritus, cigaretter, fedt, sukker) og andre skatter, der skal justere for eksterne effekter (miljøafgifter). Man skal være forsigtig med at tilskrive ændringer i skatteregler over tid ændrede politiske præferencer. Ændringer i skattesystemet mht. til at fokusere på enten fordeling eller allokering kan skyldes i hvert fald 3 forhold,(1) ændrede politiske præferencer, (2) ændret effektivitetstab ved at omfordele (f.eks. kan øget skattekonkurrence fra udlandet begrunde lavere selskabsskat og lavere formueskat uden at de politiske præferencer har ændret sig), og (3) ændringer i skattesystemer er udtryk for ren imitation af udland (eksemplets magt). Den sidste mulighed er for Danmarks vedkommende nok den mindst sandsynlige. Det er politisk vanskeligt at ændre på skattesystemer, og ændringer kræver bedre begrundelser end sådan gør de andre. Derimod har de øvrige nævnte forhold nok spillet en rolle. Der er sandsynligvis i Danmark sket en vis politisk ændring i præferencer i retning af større vægt på allokering og mindre vægt på allokering, helt uafhængigt af om trade-off har ændret sig. Der er endvidere som følge af den øgede liberalisering og øgede mobilitet for både kapital og arbejdskraft uden tvivl sket en ændring i trade-off mellem effektivitet og fordeling. F.eks. var stigende mobilitet for rige personer sandsynligvis en kraftigt medvirkende årsag til, at en relativt høj formueskat i 1985 på 2,2% af formuen over et vist beløb først blev nedtrappet og siden fuldstændig afskaffet med virkning fra Der er nok sket en opvurdering i Danmark af skønnene over effektivitetstabene ved høje marginalskatter. I Danmark er der f.eks. i dag en udpræget interesse for at nedsætte marginalskatterne på arbejdsindkomst ud fra en overbevisning om, at ved høje marginalskatter vil en nedsættelse af marginalskatterne være selvfinansierende. Denne overbevisning var slet ikke fremherskende i samme omfang for 20 år siden. Ændringen skyldes sandsynligvis først og fremmest en øget forskningsinteresse og dermed øget viden om allokeringsforvridninger af høje marginalskatter. Indtil 1986 var den højeste marginalskat ca. 73%. Den er siden blevet nedsat i flere omgange til 63%, og der er fra politisk hold signaleret, at der skal ske en yderligere nedsættelse af denne marginalskat. C1. Fordelingspolitisk målsætning Indledningsvist ses på udviklingen i de totale skatteindtægters relative fordeling på kilder. Formålet er at give et overordnet indtryk af det danske skattesystem. Det skyldes, at der er så mange skattesatser i det danske system, både på indkomst- og afgiftsområdet, at provenutal giver et bedre indtryk af systemet. Men selvfølgelig er der det problem ved provenutal, at f.eks. et lille provenu på miljøskatter kan skyldes både meget små afgifter og meget høje afgifter (med tilsvarende stor adfærdsregulerende virkning).

2 2 Arbejdsmarkedsbidrag er en ren proportional skat på arbejdsindtægt, kommuneskat er en proportional skat med et bundfradrag, mens statsskat er en progressiv skat med et bundfradrag. Nogle få kommentarer nødvendige for at forstå tabellen. Forøgelsen af personskatten fra 2007 er udtryk for at en tidligere amtskommunal skat (proportional, med bundfradrag) blev flyttet fra kommuneskat til statsskat. Ejerboligbeskatning blev fra og med 2000 omlagt fra en imputeret skattepligtig indkomst beregnet ud fra ejendommens værdi til at være en egentlig skat på ejendommens værdi. Dvs. stigningen i betydningen af ejendomsskatter før og efter dette tidspunkt er mere tilsyneladende end reel. Tabel 1. Udviklingen i skattestrukturen i Danmark (ca. her indsættes tabel 1) Kilde: Alt i alt er indtrykket en betydelig stabilitet i den overordnede fordeling af skatterne. Den største ændring er reelt faldet i øvrige afgifter af varer og tjenester, som bl.a. indeholder afgifter på spiritus og cigaretter. Dette relative fald i afgift på sundhedsskadelige produkter afspejler, at de danske afgiftssatser er faldet relativt ud fra et ønske om at nærme sig nabolandenes for at mindske indtægtstab ved grænsehandel. Det ses, at det samlede skattetryk (nederste linje) har været forholdsvis konstant. Det skal ses overfor, at der samtidig er sket et skift fra underskud på de offentlige finanser til overskud på de offentlige finanser. Der er med andre ord sket et klart fald i de offentlige udgifters andel af BNP. I den forbindelse skal nævnes, at en øget vægt på at afvikle gæld bl.a. kan afspejle en forventning om, at det på grund af internationalisering alt andet lige giver stadig større effektivitetstab at opkræve skatter. Afgifter og moms er erfaringsmæssigt ret tæt på at være proportionale i forbrug og formelt degressive mht. indkomst, da opsparingskvoten er stigende med indkomsterne. Arbejdsmarkedsbidrag er proportionale, men påhviler kun arbejdsindtægt, men ikke kapitalindkomst, hvilket totalt set nok nærmest har en degressiv virkning mht. omfordeling. Dvs. det er først og fremmest indkomstskatten, som kan have en omfordelende virkning i betydningen omfordeling fra rig til fattig. C1.2. Centrale marginale skattesatser i skattelovgivningen i perioden Det danske indkomstskattesystem er ganske kompliceret, og der er i de sidste 20 år sket et så stort antal ændringer i reglerne og indkomstdefinitionerne, at det er vanskeligt at tegne et generelt billede. Der gælder forskellige skatteregler for forskellige former for indkomst. I 1985 blev indkomstskat beregnet ud fra summen af arbejdsindkomst, positiv kapitalindkomst og negativ kapitalindkomst, efter en progressiv skala. Renteudgifter for højt beskattede gav således en skattebesparelse på ca. 73% af renteudgiften. Siden da er der sket adskillige ændringer i rentebeskatningen. Positiv nettokapitalindkomst lægges til arbejdsindkomsten og beskattes derfor

3 3 stadig efter en progressiv skala. Negativ kapitalindkomst har siden 1987 været beskattet med en proportionalskattesats, der først var ca. 52% og siden er nedsat i flere omgange til nu ca. 33%, således at 100 kr. nettorenteudgift giver en skattenedsættelse på ca. 33 kr. For aktieselskabsindkomst sker der dels beskatning på selskabsniveau, dels på investorniveau. Skatten på selskabsniveau er proportional, og er faldet fra 50% i 1985 til 25% i 2008, mens skatten for private aktieejere er progressiv, men kun for så vidt angår aktieindkomsten, dvs. anden indkomst inddrages ikke. En person med stor arbejdsindkomst, men lille aktieindkomst beskattes således med en lav sats af aktieindkomsten. Progressionen indtræder relativt tidligt (grænsen er for kr). For kapitalafkast af pensionsformue gælder proportional beskatning. Eftersom pensionsformuerne vokser relativt hurtigt som følge af en udvidet obligatorisk pensionsopsparing, bliver kapitalafkast i stigende grad proportionalt beskattet. Satserne og reglerne har ændret sig en del i perioden, med faldende tendens. I 1985 blev kun afkast af pensionsformue i form af obligationer, bankindskud og lignende pengefordringer beskattet, mens afkast af aktier og fast ejendom var ubeskattet. Det skyldtes et ønske om at opmuntre pensionskasser til at investere i erhvervslivet. en på afkast af pengefordringer varierede over tid. Formålet var at sikre, at realrenten efter skat i gennemsnit blev 3,5% for pensionskasser. Det skal huskes, at på det tidspunkt lå realrenten før skat på 7-10%. Satsen var i ,6% og i %. Siden 2001 har skatten på pensionsafkast været konstant 15% på alt afkast, uanset om det er afkast af obligationer, fast ejendom eller aktier. Alt i alt er der sket en kraftig nedsættelse af skatten på kapitalindkomst. En væsentlig del af danskernes aktivmasse består af ejerboliger. Beskatning af ejerboliger er derfor et væsentligt led i dansk kapitalafkastbeskatning. Frem til og med 1999 havde Danmark et indkomstimputationssystem, hvor boligejeren fik tillagt en imputeret indkomst på ca. 2% af boligens handelsværdi. Dvs. som følge af det progressive indkomstsystem var der et progressivt element i beskatningen. Herudover var der et progressivt element i selve imputeringen, idet der for boliger med en handelsværdi over et vist beløb blev imputeret en indkomst på omkring 6% af den del af boligens værdi, der lå over beløbsgrænsen. Imputationssystemet blev fra 2000 erstattet af et system, hvor der blot blev betalt en ejendomsværdiskat på 1% af boligens handelsværdi op til en vis grænse, og derefter 3% af boligens handelsværdi derudover. svarende. Det er og var dog relativt få boliger, der lå over progressionsgrænsen, så reelt ændredes kapitalindkomstskatten også på dette område i retning af et proportionalskattesystem. Ejendomsværdiskatten blev så fra 2002 frosset fast i nominelle termer, hvilket som følge af stigende boligpriser har ført til et fald i den effektive skattesats. På meget langt sigt vil ejendomsværdiskatten gå mod 0 som følge af inflationens udhuling af de nominelle beløb. Tabel 2 viser skattesatserne i forskellige indkomstintervaller i 1985, 1997 og 2008, opgjort i 2008 priser, mens tabel 3 viser skattesatserne i forskellige indkomstintervaller, opgjort i 2008 lønninger. Når 1997 er valgt i stedet for 1995 skyldes det, at der i 1995 var en lidt kompliceret overgangsordning, der gav flere skatteintervaller end de 3, der har været hovedreglen i Danmark. Tabel 2: Marginalskatter for lønindkomst i en gennemsnitskommune inkl. arbejdsmarkedsbidrag opgjort i 2008-prisniveau Indkomst i

4 > Indkomst i > Indkomst i > Kilde: Egne beregninger og 48,0 % 62,4 % 73,2 % 46,5 % 52,0 % 63,9 % 42,6 % 49,4 % 63,0 % Tabel 3. Marginalskatter for lønindkomst i en gennemsnitskommune incl. arbejdsmarkedsbidrag , opgjort i 2008-lønniveau Indkomst i > Indkomst i > Indkomst i > Kilde: egne beregninger og 48,0 % 62,4 % 73,2 % 46,5 % 52,0 % 63,9 % 42,6 % 49,4 % 63,0 % I hele perioden har Danmark groft sagt haft en progressiv indkomstskala med 3 trin. Der er sket et fald i alle tre marginalskatter over perioden, med det laveste fald på det laveste progressionstrin, og det højeste fald på det mellemste progressionstrin. Højeste marginalskat er over perioden faldet fra ca. 73% til ca 63%, næsthøjeste marginalskattetrin er faldet fra godt 62% til godt 49%, men laveste marginalskat er faldet fra 48% til 43%. Beløbsgrænserne i skatteskalaen blev fra hvert år reguleret af folketinget, hvilket typisk førte til, at grænserne blev justeret op mindre end svarende til lønstigningerne. Siden 1992 er grænserne blevet reguleret op efter udviklingen i et indeks for indkomstudviklingen på arbejdsmarkedet. Formålet har været at undgå progressionsglidning. Nettoresultatet er, at højeste marginalskat indtræffer tidligere i dag end i 1985, således at en noget større del af den heltidsbeskæftigede del af befolkningen betaler topskat i dag end tilfældet var i 1985.

5 5 For så vidt angår andet skattetrin er der i perioden sket en kraftig stigning, således at indkomstintervallet, hvor der betales næsthøjeste marginalskat, er blevet mindre og mindre. Lidt spydigt tales om den forsvindende middelklasse, fordi den altovervejende del af befolkningen i dag enten ligger på laveste eller højeste marginalskat. For en ordens skyld bemærkes, at det allerede er vedtaget, at fra 2009 bliver der kun 2 skattetrin i Danmark, svarende til det laveste og det højeste skattetrin i dag, og således at den laveste skattesats betales af indkomster under det niveau, hvor den højeste marginalskat indtræder i dag. Der sker således en væsentlig udvidelse af den andel af befolkningen, der kun betaler den laveste skattesats. Derudover skal bemærkes, at det klart er signaleret politisk, at der skal ske en nedsættelse af marginalskatterne ved en snarlig skattereform. Det samlede billede af det danske indkomstskattesystem er således: Arbejdsindkomst: Der er sket en nedsættelse af marginalskatterne på arbejdsindkomst Der er sket en indsnævring af forskellen mellem laveste og højeste marginalskat på arbejdsindkomst. Relativt til indkomsterne, er højeste progressionsgrænse sat ned over tid, så en stadig større del af befolkningen betaler højeste marginalskat. Kapitalindkomst: Beskatningen af pensionsformueafkast er blevet nedsat fra omkring 40% (dog kun for afkast af nominelle fordringer) til 15% for alt afkast, uanset art. Formueskatten er blevet nedsat i flere omgang fra 2,2% i 1985 (af formue over et vist beløb, der var så højt at kun en mindre del af befolkningen betalte formueskat) og formueskatten bortfaldt helt fra 1997 og fremefter. Beskatningen af positiv nettokapitalindkomst er uændret progressiv, men skattesatserne er faldet mere end for arbejdsindkomst. Det skyldes, at der fra 1994 blev indført et proportionalt arbejdsmarkedsbidrag, som kun betales af arbejdsindkomster. Så hvor højeste marginalskat for både arbejdsindkomst og kapitalindkomst i 1985 var 73%, er højeste marginalskat i 2008 ca. 63% for arbejdsindkomst (incl. arbejdsmarkedsbidrag), hvor den for kapitalindkomst er ca. 59%. Beskatningen af nettorenteudgifter (negativ nettokapitalindkomst) er ændret til en proportionalskat. Om dette øger eller mindsker progressionen kan diskuteres. Beskatningen af egen bolig er ændret fra en imputeret indkomst, som blev beregnet som en given procent af boligens handelsværdi, til en proportionalskat på boligens handelsværdi, hvilket har fjernet et progressivt element i kapitalafkastbeskatningen. Samtidig har det fra 2002 indførte skattestop ført til en fastfrysning i nominelle termer af boligværdiskatten (for en given ejendom), hvilket har ført til en reel sænkning i boligbeskatningen. For afkast af aktieinvesteringer er der et broget billede uden nogen klar tendens. Selskabsskattesatsen er nedsat i flere omgange fra 50% til 25%, hvilket dog delvis modsvares af en forøget skattebase. Men for så vidt angår personers skat af aktieindkomst (udbytter og kursgevinster), er der totalt set sket en stramning. Til og med 18. maj 1993 blev kun udbytter beskattet (som indkomst), mens kursgevinster på aktier ejet over 3 år var skattefri. Den væsentligste del af afkastet af aktier kommer i Danmark i form af kursgevinster. Fra 1991

6 6 betales en progressiv skat af udbytteindkomst. I 1995 var trinene 30% og 40%, og i 2008 er trinene 28% og 45%. Alt i alt er der sket større reformer på kapitalindkomstbeskatningsområdet end på arbejdsindkomstbeskatningsområdet, med en kraftigere tendens i retning af proportionalbeskatning og vel også en kraftigere tendens til fald i de formelle skattesatser. Billedet er dog relativt mudret. Mht. Ginikoefficenter vil der, når den i 2008 nedsatte skattekommission primo februar afgiver sin betænkning, blive offentliggjort tidsserier for udviklingen i Ginikoefficienter for en længere årrække, og disse vil blive indarbejdet i den engelsksprogede udgave af denne rapport. C2 Skattesystemets udformning ud fra effektivitetsmål C2.1. Miljøpolitiske målsætninger Der er uden tvivl sket en forøget fokusering på miljøhensyn i afgiftspolitikken i Danmark i den forløbne periode. Der er indført Co2-afgifter, svovlafgifter etc. for at mindske udledningen. Det kan dog være vanskeligere at se denne tendens i makrotallene for, hvad såkaldt grønne afgifter indbringer, jf. tabel 1. Der er i hvert fald 4 problemer: I det omfang, forøgelse af afgiftssatser påvirker emissionen, kan forhøjede afgifter, afhængig af elasticiteterne, indbringe et mindre provenu. Benzin har i Danmark historisk set været pålagt ganske høje afgifter, væsentligt højere, end hvad der kunne begrundes i miljøhensyn. De har i høj grad også været fastlagt ud fra fordelingshensyn og ud fra en tanke om, at afgifterne skal finansiere veje. Relativt set er danske benzinafgifter faldet. Hensyn til grænsehandel har fået en stigende rolle, således at afgifterne fastlægges ud fra specielt tyske afgifter for at mindske incitament til at danskere køber ind (og tanker op) i Tyskland og ideelt set give et incitament til at tyskerne køber ind og fylder tanken op i Danmark. Afgifter på biler (vægtafgift og registreringsafgift) giver et ganske højt provenu i Danmark. Men det kan diskuteres, i hvilket omfang det er en grøn afgift. Registreringsafgiften er jo uafhængig af antal kørte km. Og dermed af emissionen. Bilkøb udløser en registreringsafgift. Men bilkøb er en ganske konjunkturfølsom variabel. I en langvarig konjunkturfremgang, som Danmark har haft de senere år, stiger bilkøbene ganske kraftigt, fordi tilpasningen af bilmængden jo sker gennem køb, således at bilafgifterne i en kortere periode vokser langt hurtigere end BNP. Det giver et misvisende indtryk af udviklingen i afgifterne. Det fremgår af tabel 1, at grønne afgifter har været relativt konstante i Danmark gennem de sidste 20 år. Men det er et misvisende billede af, hvad der rent faktisk er sket på området. Et væsentligt forhold er, at klassifikationen grøn afgift kan være lidt tilfældig. Tabel 4 viser udviklingen i, hvad Skatteministeriet regner for grønne afgifter, opdelt på nogle hovedområder. Tabel 4. Provenu af forskellige typer af grønne afgifter i pct. af BNP Afgifter vedrørende motorkøretøjer (excl. Benzinafgifter) 2,4% 2,0% 2,0%

7 7 Benzinafgifter 0,7% 0,7% 0,5% Energiafgifter excl. 0,6% 1,0% 1,3% Benzinafgifter Miljøafgifter i øvrigt 0,04% 0,5% 0,6% (CO2, svovl, emballage, spildevand, kvælstof, pvc. etc) Grønne afgifter i alt 3,7% 4,2% 4,4% Kilde: Bil- og benzinafgifter udgjorde i 1985 den altafgørende andel af de grønne afgifter, men disse afgifter er siden faldet kraftigt både i andel af grønne afgifter og andel af BNP. Samtidig er der sket en pæn stigning i energiafgifterne. Men den helt afgørende vækst er sket i øvrige miljøafgifter, heriblandt CO2-afgifter, svovlafgifter, kvælstofafgifter med videre. Disse afgifter udgjorde i 1985 kun 0,04% af BNP, men er siden 15-doblet i andel af BNP. Den afgørende vækst er dog sket fra 1985 til Det er helt klart sket ud fra et ønske om at korrigere for markedsfejl. C.2.2. Øvrig ressourceallokering (regionalpolitik, beskæftigelse og vækst) Danmark er så lille, at regionalpolitik spiller en forholdsvis beskeden rolle i dansk økonomisk politik. For så vidt angår beskæftigelse er der i perioden sket en lang række ændringer, der kan trække i begge retninger. Det drejer sig om (1), beskæftigelsesfradrag, der øger incitamentet til at få job, mindskede fradrag for fagforening og arbejdsløshedskasse, ændrede regler for transportfradrag etc. Der er tale om en lang række tiltag. De væsentligste ændringer er dog af ikkeskattemæssig art, først og fremmest en kombination af en forkortelse af den periode, hvor man kan få arbejdsløshedsunderstøttelse, og af forøgede krav til søgeaktivitet blandt arbejdsløse. C.2.3. Boligsektoren Ejerboligsektoren har allerede været behandlet. Boligforbrug var og er ifølge de fleste skatteeksperters mening subsidieret i Danmark. Der er dog nogen uenighed om, i hvilket omfang subsidieringen er steget eller faldet gennem perioden. Sænkningen af skattebesparelsen ved negative private renter (som først og fremmest opstår i forbindelse med ejerboliger) mindsker subsidieringen alt andet lige. Men skattestoppet har gennem de senere år betydet en lempelse af beskatningen af kapitalafkastet af boligen. Totalt set er der nok sket en vis stramning af boligbeskatningen. En medvirkende men absolut ikke den eneste årsag har været et ønske om at mindske investeringerne i boligsektoren. C.2.4 Afvejning mellem effektivitet og fordeling Man skal være meget varsom med at give et oversigtsbillede af udviklingen i det danske skattesystem. Her skal blot nævnes, at en væsentlig reform af det danske skattesystem og dets incitamenter er sket på en ikke-fiskal måde, nemlig gennem nedbringelse af inflationen, der faldt fra over 10% i over 5-7% i til fra begyndelsen af 90 erne at ligge på ca. 2%. Det har specielt mindsket forvridninger i kapitalafkastbeskatningen.

8 8 De største reformer i det danske skattesystem er som nævnt sket på kapitalindkomstbeskatningens/formuebeskatningens område. Formålet med disse ændringer har i et vist omfang været at mindske mulighederne for skattearbitrage, som blev øget kraftigt som følge af kreditliberaliseringen i 1980 erne, jf. at private renteudgifter gav en skattebesparelse på 73% af renteudgiften, mens afkastet af indbetalinger på pension var skattefrit, samtidig med at der var meget liberale muligheder for at indbetale frivilligt på pension. For positiv kapitalindkomst er der alt i alt sket en nedsættelse af beskatningen og en sænkning i progressionen i skattesystemet. For så vidt angår negativ kapitalindkomst er der sket en meget stor nedsættelse i den negative skat. Der har i Danmark i takt med stigende internationalisering været en stadig stigende interesse for at måle omkostningerne i form af effektivitetstab ved at have et højt skattetryk, hvad enten skatterne er progressive eller proportionale. Effektivitetstabene skønnes f.eks. nu at være så høje, at der i dag er betydelig uenighed blandt økonomer om, hvorvidt en mindre nedsættelse af højeste marginalskat vil være fuldstændig selvfinansierende. Samme debat var der slet ikke for godt 20 år siden, hvor højeste marginalskat var 73%. Men der er ret betydelig uenighed om effektivitetstabene ved at opkræve den marginale krone, og der findes ikke skøn over, hvordan udviklingen har været over tid i omkostningerne ved at opkræve den marginale krone. Det vil derfor være en overdrivelse at påstå, at den trods al relativt beskedne tendens i retning af mindre progression i skattesystemet på den ene side, og den større vægt på at bremse de samlede offentlige udgifters andel af BNP på den anden side, skyldes sikker viden om effektivitetsomkostningernes størrelse.

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

21. Skatter og afgifter

21. Skatter og afgifter 21. 21. Skatter og afgifter Skatter og afgifter Skatter og afgifter opkræves med flere formål. Indtægterne fra skatter og afgifter er nødvendige for at finansiere en række offentlige udgifter til fx uddannelse,

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform 07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S)

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm. del)af 24. september 2013stillet efter ønske frajesper Petersen (S) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 523 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 11. april 2014 Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.523(alm.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 17 Pensum: Mankiw kapitel 12 + 20 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Hvad er formålet med den offentlige sektor?

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Kapitel VII. Sammenfatning og anbefalinger vedrørende skat

Kapitel VII. Sammenfatning og anbefalinger vedrørende skat Kapitel VII Sammenfatning og anbefalinger vedrørende skat Behov for en skattereform Afvejning mellem effektivitet og fordeling Det nuværende danske skattesystem er under stigende pres. Globaliseringen

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Indirekte skatter. Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar Lene Skov Henningsen

Indirekte skatter. Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar Lene Skov Henningsen Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Indirekte skatter Seminar om skattesystemet m.v. for Folketingets Skatteudvalg den 17. januar 2012 Lene

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT Side 1/5 Selskaber og frivillig aconto skat Side 1 Skat i Finanslovsaftalen for 2016 Side 2 SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT SKAT giver nu selskaber mulighed for at indbetale en 3. rate aconto skat til

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Fra konjunkturkapitlet, Dansk Økonomi, efterår 1996

Fra konjunkturkapitlet, Dansk Økonomi, efterår 1996 210 Der er derfor behov for en langsigtet strategi, som kan forbedre betalingsbalancen og nedbringe den offentlige gæld. En sådan strategi må indeholde såvel yderligere arbejdsmarkedspolitiske tiltag til

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere