Økonomisk nationalrapport for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk nationalrapport for Danmark"

Transkript

1 1 Økonomisk nationalrapport for Danmark Professor Michael Møller og lektor Claus Parum begge Institut for Finansiering, Copenhagen Business School. Indledning Politikere kan lægge vægt på fordeling, hvilket specielt taler for progressive indkomstskatter, progressive arveafgifter, formueskatter og i mindre omfang for skatter på luksusforbrug. Vægten kan være på ressourceallokering, hvilket oftest taler for lave marginalskatter, for giftskatter (spiritus, cigaretter, fedt, sukker) og andre skatter, der skal justere for eksterne effekter (miljøafgifter). Man skal være forsigtig med at tilskrive ændringer i skatteregler over tid ændrede politiske præferencer. Ændringer i skattesystemet mht. til at fokusere på enten fordeling eller allokering kan skyldes i hvert fald 3 forhold,(1) ændrede politiske præferencer, (2) ændret effektivitetstab ved at omfordele (f.eks. kan øget skattekonkurrence fra udlandet begrunde lavere selskabsskat og lavere formueskat uden at de politiske præferencer har ændret sig), og (3) ændringer i skattesystemer er udtryk for ren imitation af udland (eksemplets magt). Den sidste mulighed er for Danmarks vedkommende nok den mindst sandsynlige. Det er politisk vanskeligt at ændre på skattesystemer, og ændringer kræver bedre begrundelser end sådan gør de andre. Derimod har de øvrige nævnte forhold nok spillet en rolle. Der er sandsynligvis i Danmark sket en vis politisk ændring i præferencer i retning af større vægt på allokering og mindre vægt på allokering, helt uafhængigt af om trade-off har ændret sig. Der er endvidere som følge af den øgede liberalisering og øgede mobilitet for både kapital og arbejdskraft uden tvivl sket en ændring i trade-off mellem effektivitet og fordeling. F.eks. var stigende mobilitet for rige personer sandsynligvis en kraftigt medvirkende årsag til, at en relativt høj formueskat i 1985 på 2,2% af formuen over et vist beløb først blev nedtrappet og siden fuldstændig afskaffet med virkning fra Der er nok sket en opvurdering i Danmark af skønnene over effektivitetstabene ved høje marginalskatter. I Danmark er der f.eks. i dag en udpræget interesse for at nedsætte marginalskatterne på arbejdsindkomst ud fra en overbevisning om, at ved høje marginalskatter vil en nedsættelse af marginalskatterne være selvfinansierende. Denne overbevisning var slet ikke fremherskende i samme omfang for 20 år siden. Ændringen skyldes sandsynligvis først og fremmest en øget forskningsinteresse og dermed øget viden om allokeringsforvridninger af høje marginalskatter. Indtil 1986 var den højeste marginalskat ca. 73%. Den er siden blevet nedsat i flere omgange til 63%, og der er fra politisk hold signaleret, at der skal ske en yderligere nedsættelse af denne marginalskat. C1. Fordelingspolitisk målsætning Indledningsvist ses på udviklingen i de totale skatteindtægters relative fordeling på kilder. Formålet er at give et overordnet indtryk af det danske skattesystem. Det skyldes, at der er så mange skattesatser i det danske system, både på indkomst- og afgiftsområdet, at provenutal giver et bedre indtryk af systemet. Men selvfølgelig er der det problem ved provenutal, at f.eks. et lille provenu på miljøskatter kan skyldes både meget små afgifter og meget høje afgifter (med tilsvarende stor adfærdsregulerende virkning).

2 2 Arbejdsmarkedsbidrag er en ren proportional skat på arbejdsindtægt, kommuneskat er en proportional skat med et bundfradrag, mens statsskat er en progressiv skat med et bundfradrag. Nogle få kommentarer nødvendige for at forstå tabellen. Forøgelsen af personskatten fra 2007 er udtryk for at en tidligere amtskommunal skat (proportional, med bundfradrag) blev flyttet fra kommuneskat til statsskat. Ejerboligbeskatning blev fra og med 2000 omlagt fra en imputeret skattepligtig indkomst beregnet ud fra ejendommens værdi til at være en egentlig skat på ejendommens værdi. Dvs. stigningen i betydningen af ejendomsskatter før og efter dette tidspunkt er mere tilsyneladende end reel. Tabel 1. Udviklingen i skattestrukturen i Danmark (ca. her indsættes tabel 1) Kilde: Alt i alt er indtrykket en betydelig stabilitet i den overordnede fordeling af skatterne. Den største ændring er reelt faldet i øvrige afgifter af varer og tjenester, som bl.a. indeholder afgifter på spiritus og cigaretter. Dette relative fald i afgift på sundhedsskadelige produkter afspejler, at de danske afgiftssatser er faldet relativt ud fra et ønske om at nærme sig nabolandenes for at mindske indtægtstab ved grænsehandel. Det ses, at det samlede skattetryk (nederste linje) har været forholdsvis konstant. Det skal ses overfor, at der samtidig er sket et skift fra underskud på de offentlige finanser til overskud på de offentlige finanser. Der er med andre ord sket et klart fald i de offentlige udgifters andel af BNP. I den forbindelse skal nævnes, at en øget vægt på at afvikle gæld bl.a. kan afspejle en forventning om, at det på grund af internationalisering alt andet lige giver stadig større effektivitetstab at opkræve skatter. Afgifter og moms er erfaringsmæssigt ret tæt på at være proportionale i forbrug og formelt degressive mht. indkomst, da opsparingskvoten er stigende med indkomsterne. Arbejdsmarkedsbidrag er proportionale, men påhviler kun arbejdsindtægt, men ikke kapitalindkomst, hvilket totalt set nok nærmest har en degressiv virkning mht. omfordeling. Dvs. det er først og fremmest indkomstskatten, som kan have en omfordelende virkning i betydningen omfordeling fra rig til fattig. C1.2. Centrale marginale skattesatser i skattelovgivningen i perioden Det danske indkomstskattesystem er ganske kompliceret, og der er i de sidste 20 år sket et så stort antal ændringer i reglerne og indkomstdefinitionerne, at det er vanskeligt at tegne et generelt billede. Der gælder forskellige skatteregler for forskellige former for indkomst. I 1985 blev indkomstskat beregnet ud fra summen af arbejdsindkomst, positiv kapitalindkomst og negativ kapitalindkomst, efter en progressiv skala. Renteudgifter for højt beskattede gav således en skattebesparelse på ca. 73% af renteudgiften. Siden da er der sket adskillige ændringer i rentebeskatningen. Positiv nettokapitalindkomst lægges til arbejdsindkomsten og beskattes derfor

3 3 stadig efter en progressiv skala. Negativ kapitalindkomst har siden 1987 været beskattet med en proportionalskattesats, der først var ca. 52% og siden er nedsat i flere omgange til nu ca. 33%, således at 100 kr. nettorenteudgift giver en skattenedsættelse på ca. 33 kr. For aktieselskabsindkomst sker der dels beskatning på selskabsniveau, dels på investorniveau. Skatten på selskabsniveau er proportional, og er faldet fra 50% i 1985 til 25% i 2008, mens skatten for private aktieejere er progressiv, men kun for så vidt angår aktieindkomsten, dvs. anden indkomst inddrages ikke. En person med stor arbejdsindkomst, men lille aktieindkomst beskattes således med en lav sats af aktieindkomsten. Progressionen indtræder relativt tidligt (grænsen er for kr). For kapitalafkast af pensionsformue gælder proportional beskatning. Eftersom pensionsformuerne vokser relativt hurtigt som følge af en udvidet obligatorisk pensionsopsparing, bliver kapitalafkast i stigende grad proportionalt beskattet. Satserne og reglerne har ændret sig en del i perioden, med faldende tendens. I 1985 blev kun afkast af pensionsformue i form af obligationer, bankindskud og lignende pengefordringer beskattet, mens afkast af aktier og fast ejendom var ubeskattet. Det skyldtes et ønske om at opmuntre pensionskasser til at investere i erhvervslivet. en på afkast af pengefordringer varierede over tid. Formålet var at sikre, at realrenten efter skat i gennemsnit blev 3,5% for pensionskasser. Det skal huskes, at på det tidspunkt lå realrenten før skat på 7-10%. Satsen var i ,6% og i %. Siden 2001 har skatten på pensionsafkast været konstant 15% på alt afkast, uanset om det er afkast af obligationer, fast ejendom eller aktier. Alt i alt er der sket en kraftig nedsættelse af skatten på kapitalindkomst. En væsentlig del af danskernes aktivmasse består af ejerboliger. Beskatning af ejerboliger er derfor et væsentligt led i dansk kapitalafkastbeskatning. Frem til og med 1999 havde Danmark et indkomstimputationssystem, hvor boligejeren fik tillagt en imputeret indkomst på ca. 2% af boligens handelsværdi. Dvs. som følge af det progressive indkomstsystem var der et progressivt element i beskatningen. Herudover var der et progressivt element i selve imputeringen, idet der for boliger med en handelsværdi over et vist beløb blev imputeret en indkomst på omkring 6% af den del af boligens værdi, der lå over beløbsgrænsen. Imputationssystemet blev fra 2000 erstattet af et system, hvor der blot blev betalt en ejendomsværdiskat på 1% af boligens handelsværdi op til en vis grænse, og derefter 3% af boligens handelsværdi derudover. svarende. Det er og var dog relativt få boliger, der lå over progressionsgrænsen, så reelt ændredes kapitalindkomstskatten også på dette område i retning af et proportionalskattesystem. Ejendomsværdiskatten blev så fra 2002 frosset fast i nominelle termer, hvilket som følge af stigende boligpriser har ført til et fald i den effektive skattesats. På meget langt sigt vil ejendomsværdiskatten gå mod 0 som følge af inflationens udhuling af de nominelle beløb. Tabel 2 viser skattesatserne i forskellige indkomstintervaller i 1985, 1997 og 2008, opgjort i 2008 priser, mens tabel 3 viser skattesatserne i forskellige indkomstintervaller, opgjort i 2008 lønninger. Når 1997 er valgt i stedet for 1995 skyldes det, at der i 1995 var en lidt kompliceret overgangsordning, der gav flere skatteintervaller end de 3, der har været hovedreglen i Danmark. Tabel 2: Marginalskatter for lønindkomst i en gennemsnitskommune inkl. arbejdsmarkedsbidrag opgjort i 2008-prisniveau Indkomst i

4 > Indkomst i > Indkomst i > Kilde: Egne beregninger og 48,0 % 62,4 % 73,2 % 46,5 % 52,0 % 63,9 % 42,6 % 49,4 % 63,0 % Tabel 3. Marginalskatter for lønindkomst i en gennemsnitskommune incl. arbejdsmarkedsbidrag , opgjort i 2008-lønniveau Indkomst i > Indkomst i > Indkomst i > Kilde: egne beregninger og 48,0 % 62,4 % 73,2 % 46,5 % 52,0 % 63,9 % 42,6 % 49,4 % 63,0 % I hele perioden har Danmark groft sagt haft en progressiv indkomstskala med 3 trin. Der er sket et fald i alle tre marginalskatter over perioden, med det laveste fald på det laveste progressionstrin, og det højeste fald på det mellemste progressionstrin. Højeste marginalskat er over perioden faldet fra ca. 73% til ca 63%, næsthøjeste marginalskattetrin er faldet fra godt 62% til godt 49%, men laveste marginalskat er faldet fra 48% til 43%. Beløbsgrænserne i skatteskalaen blev fra hvert år reguleret af folketinget, hvilket typisk førte til, at grænserne blev justeret op mindre end svarende til lønstigningerne. Siden 1992 er grænserne blevet reguleret op efter udviklingen i et indeks for indkomstudviklingen på arbejdsmarkedet. Formålet har været at undgå progressionsglidning. Nettoresultatet er, at højeste marginalskat indtræffer tidligere i dag end i 1985, således at en noget større del af den heltidsbeskæftigede del af befolkningen betaler topskat i dag end tilfældet var i 1985.

5 5 For så vidt angår andet skattetrin er der i perioden sket en kraftig stigning, således at indkomstintervallet, hvor der betales næsthøjeste marginalskat, er blevet mindre og mindre. Lidt spydigt tales om den forsvindende middelklasse, fordi den altovervejende del af befolkningen i dag enten ligger på laveste eller højeste marginalskat. For en ordens skyld bemærkes, at det allerede er vedtaget, at fra 2009 bliver der kun 2 skattetrin i Danmark, svarende til det laveste og det højeste skattetrin i dag, og således at den laveste skattesats betales af indkomster under det niveau, hvor den højeste marginalskat indtræder i dag. Der sker således en væsentlig udvidelse af den andel af befolkningen, der kun betaler den laveste skattesats. Derudover skal bemærkes, at det klart er signaleret politisk, at der skal ske en nedsættelse af marginalskatterne ved en snarlig skattereform. Det samlede billede af det danske indkomstskattesystem er således: Arbejdsindkomst: Der er sket en nedsættelse af marginalskatterne på arbejdsindkomst Der er sket en indsnævring af forskellen mellem laveste og højeste marginalskat på arbejdsindkomst. Relativt til indkomsterne, er højeste progressionsgrænse sat ned over tid, så en stadig større del af befolkningen betaler højeste marginalskat. Kapitalindkomst: Beskatningen af pensionsformueafkast er blevet nedsat fra omkring 40% (dog kun for afkast af nominelle fordringer) til 15% for alt afkast, uanset art. Formueskatten er blevet nedsat i flere omgang fra 2,2% i 1985 (af formue over et vist beløb, der var så højt at kun en mindre del af befolkningen betalte formueskat) og formueskatten bortfaldt helt fra 1997 og fremefter. Beskatningen af positiv nettokapitalindkomst er uændret progressiv, men skattesatserne er faldet mere end for arbejdsindkomst. Det skyldes, at der fra 1994 blev indført et proportionalt arbejdsmarkedsbidrag, som kun betales af arbejdsindkomster. Så hvor højeste marginalskat for både arbejdsindkomst og kapitalindkomst i 1985 var 73%, er højeste marginalskat i 2008 ca. 63% for arbejdsindkomst (incl. arbejdsmarkedsbidrag), hvor den for kapitalindkomst er ca. 59%. Beskatningen af nettorenteudgifter (negativ nettokapitalindkomst) er ændret til en proportionalskat. Om dette øger eller mindsker progressionen kan diskuteres. Beskatningen af egen bolig er ændret fra en imputeret indkomst, som blev beregnet som en given procent af boligens handelsværdi, til en proportionalskat på boligens handelsværdi, hvilket har fjernet et progressivt element i kapitalafkastbeskatningen. Samtidig har det fra 2002 indførte skattestop ført til en fastfrysning i nominelle termer af boligværdiskatten (for en given ejendom), hvilket har ført til en reel sænkning i boligbeskatningen. For afkast af aktieinvesteringer er der et broget billede uden nogen klar tendens. Selskabsskattesatsen er nedsat i flere omgange fra 50% til 25%, hvilket dog delvis modsvares af en forøget skattebase. Men for så vidt angår personers skat af aktieindkomst (udbytter og kursgevinster), er der totalt set sket en stramning. Til og med 18. maj 1993 blev kun udbytter beskattet (som indkomst), mens kursgevinster på aktier ejet over 3 år var skattefri. Den væsentligste del af afkastet af aktier kommer i Danmark i form af kursgevinster. Fra 1991

6 6 betales en progressiv skat af udbytteindkomst. I 1995 var trinene 30% og 40%, og i 2008 er trinene 28% og 45%. Alt i alt er der sket større reformer på kapitalindkomstbeskatningsområdet end på arbejdsindkomstbeskatningsområdet, med en kraftigere tendens i retning af proportionalbeskatning og vel også en kraftigere tendens til fald i de formelle skattesatser. Billedet er dog relativt mudret. Mht. Ginikoefficenter vil der, når den i 2008 nedsatte skattekommission primo februar afgiver sin betænkning, blive offentliggjort tidsserier for udviklingen i Ginikoefficienter for en længere årrække, og disse vil blive indarbejdet i den engelsksprogede udgave af denne rapport. C2 Skattesystemets udformning ud fra effektivitetsmål C2.1. Miljøpolitiske målsætninger Der er uden tvivl sket en forøget fokusering på miljøhensyn i afgiftspolitikken i Danmark i den forløbne periode. Der er indført Co2-afgifter, svovlafgifter etc. for at mindske udledningen. Det kan dog være vanskeligere at se denne tendens i makrotallene for, hvad såkaldt grønne afgifter indbringer, jf. tabel 1. Der er i hvert fald 4 problemer: I det omfang, forøgelse af afgiftssatser påvirker emissionen, kan forhøjede afgifter, afhængig af elasticiteterne, indbringe et mindre provenu. Benzin har i Danmark historisk set været pålagt ganske høje afgifter, væsentligt højere, end hvad der kunne begrundes i miljøhensyn. De har i høj grad også været fastlagt ud fra fordelingshensyn og ud fra en tanke om, at afgifterne skal finansiere veje. Relativt set er danske benzinafgifter faldet. Hensyn til grænsehandel har fået en stigende rolle, således at afgifterne fastlægges ud fra specielt tyske afgifter for at mindske incitament til at danskere køber ind (og tanker op) i Tyskland og ideelt set give et incitament til at tyskerne køber ind og fylder tanken op i Danmark. Afgifter på biler (vægtafgift og registreringsafgift) giver et ganske højt provenu i Danmark. Men det kan diskuteres, i hvilket omfang det er en grøn afgift. Registreringsafgiften er jo uafhængig af antal kørte km. Og dermed af emissionen. Bilkøb udløser en registreringsafgift. Men bilkøb er en ganske konjunkturfølsom variabel. I en langvarig konjunkturfremgang, som Danmark har haft de senere år, stiger bilkøbene ganske kraftigt, fordi tilpasningen af bilmængden jo sker gennem køb, således at bilafgifterne i en kortere periode vokser langt hurtigere end BNP. Det giver et misvisende indtryk af udviklingen i afgifterne. Det fremgår af tabel 1, at grønne afgifter har været relativt konstante i Danmark gennem de sidste 20 år. Men det er et misvisende billede af, hvad der rent faktisk er sket på området. Et væsentligt forhold er, at klassifikationen grøn afgift kan være lidt tilfældig. Tabel 4 viser udviklingen i, hvad Skatteministeriet regner for grønne afgifter, opdelt på nogle hovedområder. Tabel 4. Provenu af forskellige typer af grønne afgifter i pct. af BNP Afgifter vedrørende motorkøretøjer (excl. Benzinafgifter) 2,4% 2,0% 2,0%

7 7 Benzinafgifter 0,7% 0,7% 0,5% Energiafgifter excl. 0,6% 1,0% 1,3% Benzinafgifter Miljøafgifter i øvrigt 0,04% 0,5% 0,6% (CO2, svovl, emballage, spildevand, kvælstof, pvc. etc) Grønne afgifter i alt 3,7% 4,2% 4,4% Kilde: Bil- og benzinafgifter udgjorde i 1985 den altafgørende andel af de grønne afgifter, men disse afgifter er siden faldet kraftigt både i andel af grønne afgifter og andel af BNP. Samtidig er der sket en pæn stigning i energiafgifterne. Men den helt afgørende vækst er sket i øvrige miljøafgifter, heriblandt CO2-afgifter, svovlafgifter, kvælstofafgifter med videre. Disse afgifter udgjorde i 1985 kun 0,04% af BNP, men er siden 15-doblet i andel af BNP. Den afgørende vækst er dog sket fra 1985 til Det er helt klart sket ud fra et ønske om at korrigere for markedsfejl. C.2.2. Øvrig ressourceallokering (regionalpolitik, beskæftigelse og vækst) Danmark er så lille, at regionalpolitik spiller en forholdsvis beskeden rolle i dansk økonomisk politik. For så vidt angår beskæftigelse er der i perioden sket en lang række ændringer, der kan trække i begge retninger. Det drejer sig om (1), beskæftigelsesfradrag, der øger incitamentet til at få job, mindskede fradrag for fagforening og arbejdsløshedskasse, ændrede regler for transportfradrag etc. Der er tale om en lang række tiltag. De væsentligste ændringer er dog af ikkeskattemæssig art, først og fremmest en kombination af en forkortelse af den periode, hvor man kan få arbejdsløshedsunderstøttelse, og af forøgede krav til søgeaktivitet blandt arbejdsløse. C.2.3. Boligsektoren Ejerboligsektoren har allerede været behandlet. Boligforbrug var og er ifølge de fleste skatteeksperters mening subsidieret i Danmark. Der er dog nogen uenighed om, i hvilket omfang subsidieringen er steget eller faldet gennem perioden. Sænkningen af skattebesparelsen ved negative private renter (som først og fremmest opstår i forbindelse med ejerboliger) mindsker subsidieringen alt andet lige. Men skattestoppet har gennem de senere år betydet en lempelse af beskatningen af kapitalafkastet af boligen. Totalt set er der nok sket en vis stramning af boligbeskatningen. En medvirkende men absolut ikke den eneste årsag har været et ønske om at mindske investeringerne i boligsektoren. C.2.4 Afvejning mellem effektivitet og fordeling Man skal være meget varsom med at give et oversigtsbillede af udviklingen i det danske skattesystem. Her skal blot nævnes, at en væsentlig reform af det danske skattesystem og dets incitamenter er sket på en ikke-fiskal måde, nemlig gennem nedbringelse af inflationen, der faldt fra over 10% i over 5-7% i til fra begyndelsen af 90 erne at ligge på ca. 2%. Det har specielt mindsket forvridninger i kapitalafkastbeskatningen.

8 8 De største reformer i det danske skattesystem er som nævnt sket på kapitalindkomstbeskatningens/formuebeskatningens område. Formålet med disse ændringer har i et vist omfang været at mindske mulighederne for skattearbitrage, som blev øget kraftigt som følge af kreditliberaliseringen i 1980 erne, jf. at private renteudgifter gav en skattebesparelse på 73% af renteudgiften, mens afkastet af indbetalinger på pension var skattefrit, samtidig med at der var meget liberale muligheder for at indbetale frivilligt på pension. For positiv kapitalindkomst er der alt i alt sket en nedsættelse af beskatningen og en sænkning i progressionen i skattesystemet. For så vidt angår negativ kapitalindkomst er der sket en meget stor nedsættelse i den negative skat. Der har i Danmark i takt med stigende internationalisering været en stadig stigende interesse for at måle omkostningerne i form af effektivitetstab ved at have et højt skattetryk, hvad enten skatterne er progressive eller proportionale. Effektivitetstabene skønnes f.eks. nu at være så høje, at der i dag er betydelig uenighed blandt økonomer om, hvorvidt en mindre nedsættelse af højeste marginalskat vil være fuldstændig selvfinansierende. Samme debat var der slet ikke for godt 20 år siden, hvor højeste marginalskat var 73%. Men der er ret betydelig uenighed om effektivitetstabene ved at opkræve den marginale krone, og der findes ikke skøn over, hvordan udviklingen har været over tid i omkostningerne ved at opkræve den marginale krone. Det vil derfor være en overdrivelse at påstå, at den trods al relativt beskedne tendens i retning af mindre progression i skattesystemet på den ene side, og den større vægt på at bremse de samlede offentlige udgifters andel af BNP på den anden side, skyldes sikker viden om effektivitetsomkostningernes størrelse.

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skatten i Danmark 2008

Skatten i Danmark 2008 Skatten i Danmark 2008 Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens.

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast

Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Incitamentet til pensionsopsparing set i lyset af de nye regler for beskatning af pensionsafkast Peter Guldager Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Fuglesangs Allé 20 8210 Århus V tlf.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold.

Det er ikke en beskrivelse for selskaber, hovedaktionærer og andre med mere komplicerede skatteforhold. Her kan du læse om de skatter og afgifter, som almindelige skatteydere oftest kommer i berøring med. Beskrivelsen gennemgår samtidig baggrunden for skatternes og afgifternes eksistens. Det er ikke en beskrivelse

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST

KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST KAPITEL IV BESKATNING AF KAPITALINDKOMST IV.1 Indledning Kapitalindkomst udgør en væsentlig andel af indkomstskattebasen og består af vidt forskellige indtægter Ved siden af arbejdsindkomst, som blev behandlet

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu

Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu Karikaturtegning fra omslaget af publikationen SKATTE-TABELLER 1959-60 redigeret af V. Spang-Thomsen. 2. udgave Maj 2002 Skatteberegningsreglerne for personer

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Juni 2015. Skatteministeriet, Departementet

Juni 2015. Skatteministeriet, Departementet Indtægtsliste Juni 2015 Generelt om indtægtslisten: Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens 38. Listen

Læs mere

Maj 2015. Skatteministeriet, Departementet

Maj 2015. Skatteministeriet, Departementet Indtægtsliste Maj 2015 Generelt om indtægtslisten: Indtægtslisten nedenfor omfatter de bogførte månedlige indtægter fra skatter og afgifter, som opkræves af staten og indgår på finanslovens 38. Listen

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

RESUME. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit:

RESUME. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik. Resumeet er inddelt i følgende afsnit: RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Konjunkturvurdering og økonomisk politik, kapitel I - Principper i skattepolitikken, kapitel II-VII Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finansiel

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere