Kommunevalg 2013 TEMA

Transkript

1 september 2013 nr 49 Medlemsblad for Enhedslisten TEMA Kommunevalg 2013 Enhedslisten ser ud til at få sit helt store kommunale gennembrud, når danskerne går til valgurnerne i november. Rød+Grøn ser nærmere på nogle af de store muligheder og udfordringer, der venter partiet. Side

2 indhold Dette nummer Kampagne: Fællesskab fungerer s3 Au pair: Husarbejde til discount s6 Den hemmelige partistøtte s7 Klimaplan på skråplan s10-11 Tre små skarpe: Egypten s18-19 Ø's internationale arbejde s20-21 Aftenskolen Grobund s22 Nyt fra Hovedbestyrelsen s23 Debat s24-29 Kalender s30-31 Bagside: Over stregen s Tema: Kommunevalg 2013 s12-17 Enhedslisten står på dørtærsklen til et kommunalpolitisk gennembrud. I dette tema kan du møde nogle af partiets kandidater og læse om kampagner og mærkesager i by og på land. Finanslov s4-5 Regeringens udspil til finansloven lægger ikke op til det opgør med sparepolitikken, som er helt afgørende for at få Enhedslisten med i en aftale. Svære forhandlinger venter forude. Afghanistan - krigen uden mål s års krigsførelse har dræbt tusindvis af uskyldige mennesker i Afghanistan. Rød+Grøn giver et tilbageblik på en krig uden mål. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 13. september kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: R+G Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Ud med fattigdommen Forestil dig, at du er 43 år og bor med din kæreste og to børn. Du blev syg på arbejdet og har problemer med smerter i hele kroppen. Du har været sygemeldt så længe, at du nu er på kontanthjælp. Den 1. januar 2014 mister du kontanthjælpen, fordi regeringen mener, at din samlever skal forsørge dig. Så har I ikke længere råd til huslejen. Eller at du er 27 år, har ADHD, får for meget hash og alkohol, er uden uddannelse og på kontanthjælp. Den 1. januar 2014 bliver din kontanthjælp halveret, fordi regeringen tror, at du så får arbejde. Så har du ikke længere råd til huslejen. Mange tusinde bliver kastet ud i fattigdom af den regering, der startede med at afskaffe tre andre fattigdomsydelser. To af fattigdomsydelserne havde S og R selv været med til at indføre sammen med VKO. Men vedholdende arbejde fra mange gode kræfter fik S og R på andre tanker. Det, der især hjalp, var de mange anonyme personlige beretninger om konsekvenserne. Der er stort behov for, at vi gør det samme igen. 2 Rød+Grøn September 2013 Både i forhold til de nye fattigdomsydelser og i forhold til dem, vi endnu ikke har fået afskaffet. Mange fattige tør ikke stå frem. De er bange for at blive hånet og forfulgt i medierne og socialt. Enhedslisten skal være med til at få beretningerne frem om, hvad det er for menneskeskæbner. Vi skal sige højt, at ethvert menneske har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed. Og at fattigdom er uværdigt for samfundet - det er ikke de fattige, der er uværdige. Fattigdom ødelægger både mennesker og samfund. Det trykker lønnen og fører til dårligere arbejdsvilkår. Og ikke mindst skal vi have fagforeningerne til at tage de fattige ind som medlemmer og slås for deres sag. Den, der er i arbejde i dag, kan være syg og på kontanthjælp i morgen. Det kræver, at vi hver især tager spørgsmålet op i vores fagforening. Og at vi støtter foreninger som Syg i Svendborg og andre, der i fællesskab arbejder for en anstændig behandling og ordentlige vilkår. Uden fattigdom!»vi skal sige højt, at ethvert menneske har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed. Og at fattigdom er uværdigt for samfundet.«line Barfod Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Fællesskab fungerer I stedet for at læne sig op ad højrefløjens fortælling om, at velfærden er en byrde, skal venstrefløjen genfinde stoltheden over det solidariske velfærdssamfund, som generationer før os har kæmpet hårdt for. Sådan lyder meldingen fra Johanne Schmidt-Nielsen forud for den politiske sæson. Anne Marie Larsen, kommunikations- og kampagnemedarbejder - Mange kommentatorer snakker om, at regeringens faldende meningsmålinger er dens største problem. Det syntes jeg faktisk ikke. Dens største problem er, at den har svigtet det solidariske velfærdssamfund og vendt ryggen til årtiers kamp for bedre vilkår og rettigheder. Nu taler den i stedet om velfærden som en byrde, siger Johanne. Usolidarisk mirakelkur - En stærk offentlig sektor og et samfund med universelle velfærdsydelser har ikke bare har skabt et mere socialt retfærdigt Danmark, men også et af de mest produktive og effektive samfund, påpeger Johanne. Hun har med skuffelse set, hvordan de andre partier på venstrefløjen er gået med på højrefløjens usolidariske mirakelkur, hvor nedskæringer i velfærden er nødvendighedens politik og selskabsskattelettelser skal skabe arbejdspladser. - Faktum er bare, at det er hamrende ineffektivt og ikke skaber hverken velstand eller arbejdspladser, siger Johanne. Nu blæser Enhedslisten til kamp for fællesskabet med kampagnen Fællesskab Fungerer. Den skal fortælle, hvordan fællesskabet skaber det økonomisk sundeste og mest retfærdige samfund. Kampagnen kører lige op til kommunalvalget for at bakke op om afdelingernes lokale valgkampagner. - Fællesskabet betyder, at de tusindvis af danskere, som har mistet deres job, har penge at leve for, til de finder et nyt. At vi ikke skal have dankortet frem, når vi skal til lægen. At vores børn kan få en uddannelse - uanset hvor mange penge, vi tjener. Og at vi sammen kan prioritere klimaet frem for at lade markedskræfterne bestemme, siger Johanne. Hun understreger samtidig, at vores samfundsmodel langt fra er perfekt, men at forbedringer for almindelige mennesker ikke kommer ved at vende ryggen til den frihed og tryghed, fællesskabet har givet. Ringere muligheder Den økonomiske krise har skabt utryghed og konflikter. Derfor har vi mere end nogensinde brug for fællesskabet, mener Johanne. - Det er fuldstændig forkert at gøre som regeringen og kopiere højrefløjens ideer om at skære i vel- Enhedslisten blæser til kamp for fællesskabet med kampagnen "Fællesskab fungerer" færden, øge uligheden og give markedskræfterne frit spil på bekostning af demokratiet. Hvis ikke vi udvikler og styrker fællesskabet, vil vi opleve, at en ny generation for første gang får ringere muligheder - Vi skal være stolte af den kamp, generationer af arbejdere og socialister har taget igennem de sidste 150 år. Men kampen for frihed og lighed er langt fra færdig. Enhedslisten arbejder hver dag for et mere end de foregående, advarer hun og demokratisk, socialistisk fællesskab. kommer med en klar opfordring: Fordi fællesskab fungerer. Kampagnen Fællesskab fungerer" I september og oktober lancerer Enhedslisten en landsdækkende annoncekampagne under overskriften Fællesskab Fungerer. På togstationer rundt omkring i hele landet vil vi sammen slå fast, at Enhedslisten arbejder for at styrke fællesskabet i kommuner, regioner og i Folketinget. Følg med på enhedslisten.dk/faellesskab. Rød+Grøn September

4 Finanslov 2014 Finansloven fortsætter den stramme kurs Regeringen bryster sig af, at den investerer i arbejdspladser, velfærd, miljø og uddannelse og samtidig er ansvarlig. Facit er dog, at finanspolitikken ikke gør noget videre for beskæftigelsen og velfærden. Utilstrækkeligt, siger Frank Aaen. Simon Nyborg, politisk-økonomisk medarbejder Finansminister Bjarne Corydon er altid klar med historien om, hvordan regeringen både investerer og er ansvarlig. Hvordan regeringen både kan tilgodese finansmarkederne, EU og aftalerne med Venstre med en stram styring af udgifterne og dermed bevare udlandets tillid og de lave renter, samtidig med at den gør alt, hvad den kan for at skabe vækst og arbejdspladser. I den henseende er forslaget til finansloven for 2014 ikke nogen undtagelse, og den har derfor også fået titlen Vækst og balance. Nu forholder det sig dog sådan, at en finanslov ligesom andre budget- 4 Rød+Grøn September 2013 ter har en bundlinje, og derfor behøver man heller ikke nøjes med at lytte til Corydons alvorstunge basstemme, når man skal bedømme finansloven. Og bundlinjen er, at finansloven hverken gør fra eller til den fastholder status quo i en tid, hvor virksomhederne ikke investerer, og hvor den indenlandske efterspørgsel i årevis har ligget underdrejet. Mangler arbejdspladser Derfor opfylder regeringens forslag til en finanslov heller ikke Enhedslistens hovedkrav om, at den skal skabe flere arbejdspladser. - Det er sigende, at beskæftigelsen fortsat er lavere, end da regeringen kom til. Det bliver der ikke ændret på med den finanslov, regeringen har lagt frem, siger Frank Aaen, finansordfører og en af folketingsgruppens forhandlere. Et andet hovedmål for Enhedslisten er, at der skal rettes op på den borgernære velfærd efter år med nedskæringer, hvor der er forsvundet offentligt beskæftigede siden Selv om der kommer flere offentligt ansatte i 2014, så er det langt fra nok til bare at opveje faldet i den offentlige beskæftigelse i årene Der vil fortsat være færre ansatte inden for velfærden, end da regeringen kom til, siger Frank Aaen. Forkert kurs Når beskæftigelsen stadig er på niveau med de værste kriseår, så hænger det sammen med, at regeringen fortsat fører en stram fi-

5 Med sin rolige basstemme gentager Corydon sit mantra om, at med regeringens politik går investering og ansvarlighed hånd i hånd. Men der er og bliver tale om en stram kurs, mener Enhedslisten Foto: R+G Finanslov 2014: Får vi brudt med nedskæringspolitikken? nanspolitik, samtidig med at den hvert år sætter sin lid til, at væksten kommer tilbage næste år. Det gør væksten nemlig altid på længere sigt i de økonomiske modeller, regeringen betjener sig af. Igen og igen skuffer virkeligheden, uden at det fører til selvransagelse i de økonomiske ministerier. - Regeringen lægger op til en stram finanspolitik samtidig med, at den igen må sænke forventningerne til væksten. Det hænger ikke sammen at holde foden på bremsen, når økonomien kun lige slæber sig af sted, siger Frank Aaen. Der skal mere til Frank Aaen vil ikke på forhånd udelukke, at Enhedslisten i sidste ende kan lave en finanslovsaftale. Men der skal mere til, end regeringen lægger op til. - Vi kan godt lave en finanslov, hvis den skaber beskæftigelse, forbedrer velfærden og fremmer den grønne omstilling. Men det, regeringen har spillet ud med, er utilstrækkeligt, konstaterer Frank Aaen. Enhedslisten går til årets finanslovsforhandlinger med krav om, at nedskæringspolitikken skal brydes. Men regeringen ser ud til at køre videre i samme sorte spor. Her får du et overblik over Enhedslistens markeringer og selve finanslovsprocessen. Anders Hadberg, politisk-økonomisk medarbejder Enhedslisten kom i slutningen af august med to markante udmeldinger om finansloven for 2014, som trækker skarp front overfor regeringens nedskæringspolitik frem mod de kommende finanslovsforhandlinger. Den 18. august vedtog hovedbestyrelsen en udtalelse, der skitserer Den finanslov Danmark har brug for. Udtalelsen slår fast, at en sådan finanslov vil sætte en anden dagsorden end den, som højrefløjen fastlagde gennem ti år, og hvis økonomiske rammer den nuværende regering har holdt sig inden for. Den 23. august fulgte folketingsgruppen op på udtalelsen, da den lancerede sit sommerudspil: Fællesskab fungerer. Udspil- Finanslovens tidslinje let indeholder fuld beskæftigelse, genopretning af velfærd og lighed og grøn omstilling konkrete forslag til en ændret kurs i samarbejde med Enhedslisten frem mod næste valg. Behov for kursskifte Og der er behov for et kursskifte, hvis finansloven skal blive en realitet. Så sent som i foråret har regeringen lavet store aftaler om den økonomiske politik med de borgerlige partier. Der blev lavet en vækstplan (skattelettelser til erhvervslivet, nedskæringer i det offentlige forbrug), en reform af kontanthjælpen og af SU en, som begge tager penge fra disse grupper og giver afgiftslettelser til erhvervslivet. Imidlertid er den borgerlige krisepolitik slået fejl i hvert fald 23. august: Enhedslistens folketingsgruppe holder sit årlige sommerpressemøde. 27. august: Regeringens forslag til finanslov 2014 offentliggøres. 3. september: Deadline for indlevering af finanslovskrav fra landsorganisationen. 10. september: Førstebehandling af finanslovsforslaget i Folketinget. 14. september: Hovedbestyrelsesmøde: Første mandat til folketingsgruppen til forhandlinger om finanslov. 1. oktober: Folketingets åbningsdag. 3. oktober: Åbningsdebat. Primo oktober: De første formelle forhandlinger om finansloven begynder. Primo november: Afslutning på de politiske forhandlinger om finansloven. 19. november: Kommunalvalg december: Finansloven og ændringsforslag til andenog tredjebehandling i Folketinget. hvis målet er at skabe arbejdspladser. Godt nok har arbejdsløsheden hjulpet på vej af tyveriet fra overførselsindkomsterne medført et fald i reallønnen. Men virksomhederne hamstrer stadig kapital, og jobskabelsen udebliver. Arbejdsgiverne kan ikke lokkes til at investere, hvis de kan tjene bedre andre steder. Pres fra bagland er nødvendigt Der er ingen tvivl om, at hvis regeringen skal skifte kurs, vil det kun ske efter massivt pres fra baglandet. Derfor har Enhedslisten ligesom sidste år skrevet ud til de faglige organisationer og en masse kontakter i faglige, miljø- og uddannelsesorganisationer med en opfordring til at hjælpe Enhedslisten med at stille de rette krav. Den 14. september holder hovedbestyrelsen sit næste møde, hvor finansloven er på dagsorden. Her samles der op på input fra både landsorganisationen og græsrødderne. Disse input bruges til at formulere hovedkravene til forhandlingerne om finansloven, som formelt foregår i oktober måned. Udfaldet er uvist Indtil videre tyder alle signaler fra regeringen på, at de forventer at lave en finanslov med Enhedslisten. Men spørgsmålet er, om regeringen er villig til at foretage det nødvendige kursskifte. Efter præsentationen af regeringens finanslovsforslag venter et slagsmål om den økonomiske politik. Det er ikke givet på forhånd, hvem der vinder det vil de kommende måneder vise. Læs Hovedbestyrelsens udtalelse på: den-finanslov-vi-har-brug Læs Enhedslistens sommergruppeudspil på: dk/files/enhedslistens_sommergruppeudspil_2013.pdf Rød+Grøn September

6 Aktuel politik Husarbejde til discountpris En ny rapport fjerner regeringens undskyldning for ikke at gøre noget ved diskriminationen af au pairs. Mikael Hertoft, Rød+Grøn Da Enhedslisten i foråret stillede en række forslag om forbedringer af au pairs vilkår, nægtede regeringen at tage stilling, før der blev fremlagt en rapport om emnet. Nu har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fremlagt en rapport, som konkluderer, at au pair er arbejde og at ordningen giver en stærkt skæv magtfordeling. For mens au pairs næsten ingen rettigheder har, har værtsfamilierne noget nær fuld kontrol over den underbetalte arbejdskraft. Grov diskrimination Det er overklassen, der har råd til au pairs. Hele 20 procent af de au pairs, der er i Danmark, er i Gentofte kommune. Omvendt er over 80 procent af au pairs kvinder fra Filippinerne. Mange rejser fra land til land for at tjene penge til sig selv og deres familie fordi de håndører, de tjener, alligevel er mere, end hvad de kan tjene hjemme. Au pairs er underlagt betingelser, som er stærkt ufrie og diskriminerende. Au pairs må f.eks. ikke have børn. Nogle har det alligevel og der er mindst et tilfælde, hvor en au pair har følt sig presset af, at værtsfamilien vidste det. Det er også forbudt at blive gravid i den periode, hvad der burde være helt uhørt i Danmark Au pairs må ikke modtage mere end to modulers sprogundervisning og har dermed ikke samme muligheder for at lære dansk, som andre indvandrere har. Og så må au pairs ikke arbejde for andre eller flytte, hvormed de er helt overladt til værtsfamiliernes nåde. Skal anerkendes som arbejde Ifølge SFI-rapporten taler alt for, at au pairs skal behandles som arbejdere med en overenskomst, og at au pairs skal kunne bosætte sig, hvor de vil, have familie og efter almindelige regler opnå permanent ophold. Det vil give menneskerettigheder til au pairs, og det vil koste de Derfor er au pair arbejde Au pairs er kontraktmæssigt forpligtet til at arbejde mellem 17 og 30 timer om ugen. Au pairs skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst. Au pairs skal have en arbejdsskadeforsikring. I Sverige får au pairs automatisk en arbejdstilladelse, når de kommer til Sverige på au pair-ordning. SFI-rapporten bemærker, at alle interviewede, både værtsfamilier og au pairs taler om funktionen som arbejde og at det kulturelle i bedste fald har en supplerende plads. familier, der har en au pair kr. om måneden. Som det er nu, er udgiften til en au pair ca kr. om måneden, mens en månedsløn for 30 timers arbejde i et lavtlønsfag vil være ca kr. Nu er tiden kommet til at presse regeringen til at lave reglerne om, mener FOA, der hilser rapporten velkommen. - Rapporten viser, at der er tale om arbejde. Derfor presser vi på for, at det bliver anerkendt som arbejde, siger Jacob Bang, der er forhandlingschef i FOA. Au pairs skal ifølge FOA have en arbejdstilladelse, mens de har opholdstilladelse i Danmark. Det vil også løse det problem, at nogle au pairs er nødt til at arbejde sort, som regel med rengøring i andre private hjem end deres værtsfamilie. For ved at give dem en arbejdstilladelse, kan dette arbejde gøres hvidt. FOAs seje træk Det er FOA, der skal have æren for at have sat au pairs arbejdsvilkår på dagsordenen, sammen med den aktivitet, som au pairs selv har udfoldet (bl.a. ved at opstarte en au pair-klub i FOA-regi). I 2008 udarbejdede FOA en rapport, der konkluderede, at au pair-ordningen var diskriminerende, og at au pairs arbejder. Denne rapport førte til SFIrapporten, som konkluderer præcis det samme. SFI-rapporten har været en syltekrukke for regeringen. Men nu, hvor den er her, er der ikke længere nogen undskyldning for at diskriminere au pairs. Rapporten Den Danske au pairordning en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse kan downlades gratis på Både FOA og Enhedslisten mener, at au pairs skal have de samme vilkår og rettigheder som andre arbejdstagere. Foto: SanFranAnnie/Flickr 6 Rød+Grøn September 2013

7 De danske regler for partistøtte har været under massiv international kritik på grund af den manglende åbenhed, som kan skabe mistanke om korruption. Den hemmelige støtte skal frem i lyset Hvad koster en ny lov? Forhåbentlig kan den hverken bestilles eller betales, men vi ved det faktiske ikke. For i Danmark er lovgivningen skruet sådan sammen, at man som vælger ikke har nogen som helst mulighed for at gennemskue, hvor lovgiverne får deres partistøtte fra. Fakta om partistøtten Lyssky millioner til højrefløjen Til sidste valgkamp fik Venstre 35 mio. kr. i bidrag fra erhvervslivet. Konservative og Liberal Alliance fik hhv. 31 og 24 mio. kr. De tre partier fik tilsammen over 90 millioner. Dertil kommer millioner i bidrag til kandidaternes private valgkampsfonde, som er hemmelige. Til sammenligning fik partierne i rød blok 29 mio. kr. i alt. Enhedslisten kræver fuld åbenhed I dag skal kun sponsorer, der giver over kr., fremgå ved navn, og beløbets størrelse skal ikke offentliggøres. Enhedslisten foreslår i stedet, at alle donationer over kr. skal offentliggøres i partiernes regnskaber. Hemmelige valgfonde og partistøtte til kandidater skal underkastes fuld åbenhed. International kritik De danske regler for partistøtte har været under massiv international kritik fra både Europarådets antikorruptionsenhed og Transparency International. Kritikken går især på den manglende åbenhed, som kan skabe mistanke om korruption. Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører Vi kan til gengæld uden videre finde ud af, at pengestrømmene fra det private erhvervsliv til partierne på højrefløjen er vokset helt vildt over de sidste ti år. Aldrig før har der været så mange penge i dansk politik, og de fleste partier vil ikke frivilligt fortælle om deres indtægtskilder. Den form for hemmelighedskræmmeri er en hån mod vælgerne og demokratiet. Når de borgerlige sender milliard-store redningspakker til bankerne, er det vel rimeligt, at de fortæller, hvor stort et beløb der efterfølgende sættes ind på kampagne-kontoen fra de selv samme banker? Presset begynder at virke Til folkemødet på Bornholm i juni opfordrede jeg Lars Løkke til at komme ud af busken og tage sine partiregnskaber med. Siden da har Enhedslisten gjort rigtig meget for at sætte den hemmelige partistøtte på den politiske dagsorden. Vi har indrykket annoncer i aviserne, har lagt pres på de øvrige partier på Christiansborg og benyttet enhver anledning til at slå et slag for mere åbenhed. Og presset begynder så småt at virke. Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil stadig ikke være med. De tre partier vil tilsyneladende gøre alt for at undgå at løfte sløret for deres sponsorer. Men der tegner sig alligevel et lille flertal i Folketinget for at ændre de nuværende partistøtteregler, som er alt for løse og nemme at omgå. Kampagnen skal op i gear Vi skal smede mens jernet er varmt og sætte ekstra kraft på kampagnen for åbenhed op til kommunalvalget. Mens dette blad er i trykken, lancerer Enhedslisten derfor en ny kampagne, som skal bide de partier og politikere, som er særligt glade for at være lyssky, i haserne. Hvis den skal lykkes, har vi brug for alle jer, som skal føre kommunalvalgkamp lokalt: Hjælp med at få den hemmelige partistøtte ind i valgkampen! Skriv læserbreve, stil spørgsmål til vælgermøder og afkræv svar fra jeres politiske venner og modstandere om, hvem der finansierer deres kommunale kampagne. Det er meget simpelt: Det handler om demokrati. God kamp! Rød+Grøn September

8 Internationalt Afghanistan krigen uden mål Gennem 12 års krigsførelse er titusindvis af afghanere blevet dræbt, langt de fleste civile, og 43 danske soldater har mistet livet, mens mange flere er blevet sårede. 300 danske soldater vil stadig være i Afghanistan efter det danske exit. Eva Flyvholm, forsvarspolitisk medarbejder Da Danmark sendte de første større hold soldater af sted i 2005, var skabelsen af demokrati den officielle begrundelse for krigen. Men efter flere mislykkede forsøg på at afholde demokratiske valg, og med en udbredt korruption i præsident Harmid Karzais regeringstid, blev demokrati og statsopbygning nedtonet som begrundelse for krigen. Enhedslisten har aldrig ment, at demokrati kunne opnås i kraft af militære midler. Som Frank Aaen konstaterede for fem år siden, så er krigen i Afghanistan, ligesom krigen i Irak, en fejltagelse. Den hviler på den fejlagtige opfattelse, at demokrati kan indføres fra oven. Senere er kvindefrigørelse og pigeskoler blevet brugt for at retfærdiggøre krigen, mens det sikkerhedspolitiske argument om terrorforebyggelse har været populært i flere omgange. Stigende terrortrussel I de senere år har terrorbekæmpelse været den dominerende begrundelse for krigen. Da det i marts blev besluttet at begynde tilbagetrækningen sagde daværende forsvarsminister Nick Hækkerup: Vi har løst det, vi kom for, nemlig at bekæmpe terrorisme. Han tilføjede, at det var lykkedes at trænge Al- Qaeda tilbage og presse Taleban. Men sideløbende med krigen i Afghanistan har vurderingerne af terrortruslen mod Danmark været stigende (bl.a. også pga. Muhammedtegningerne), og de terrorister, der populært regnes for at udgøre en trussel mod vestlige lande, har slet ikke befundet sig i Afghanistan. Al-Qaeda bevægede sig fra Vi efterlader Afghanistan i kaos. 12 års krig har kostet 43 danske soldater livet, mens Afghanistans tabstal skal opgøres i titusinder, langt de fleste civile Foto: Heri Hammer Niclasen/Forsvaret 8 Rød+Grøn September 2013

9 Det har Enhedslisten gjort Afghanistan til Pakistan allerede i , altså ved krigens begyndelse, hvilket Washington siden har indrømmet. Det afghanske Taleban er hovedsageligt en national bondebevægelse, der ifølge terrorforsker Lars Erslev Andersen har som mål at kæmpe mod de vestlige styrker i Afghanistan og vinde Afghanistan tilbage, både med militær konfrontation og med engagement i lokalsamfundet i de mere sikre områder. Det afghanske Taleban har primært arbejdet på hjemmebane og lagt afstand til det pakistanske Taleban og Al-Qaeda, der er mere orienteret mod international terrorisme. Den sikkerhedspolitiske begrundelse for Afghanistankrigen er altså ikke holdbar. Begraver familien i stilhed Lokalbefolkningen i Afghanistan, især i de landlige områder som Helmandprovinsen, hvor de danske styrker er, har oplevet en usikker hverdag præget af fattigdom og krig. Amnesty-rapporter beretter således om internt fordrevne alene i Helmandprovinsen pga. af konflikten. Disse mennesker mangler stort set alt: bolig, fødevarer, vand, sanitet og lægehjælp. Det er nærmest umuligt for dem at finde arbejde til sig selv eller uddannelse til deres børn. Den danske journalist og forfatter Nagieb Khaja har rejst i Afghanistan og fortæller i bogen Historien der ikke bliver fortalt hvordan rigtig mange afghanere har oplevet, at deres familie og venner er blevet dræbt i luftangreb fra de vestlige styrker. Og hvordan befolkningen i Helmand er vant til, at myndighederne ikke tror på dem, når de fortæller om bombninger og dræbte familiemedlemmer. Ofte begraver folk derfor deres døde i stilhed, og de fleste civile tab bliver ikke registreret. Militæret gør meget lidt for at registrere civile dræbte, hvilket vi i Enhedslisten har kritiseret. Og der er ingen, der ved, hvor mange civile tab, der har været i forbindelse med ISAF-missioner, som Danmark har deltaget i. De mange civile dræbte har ifølge Nagieb Khaja været med til at øge støtten til Taleban. Ikke fordi folk er specielt begejstrede for Taleban, men fordi de er blevet meget utilfredse med de vestlige styrker. Danmark må tage ansvar Dårlig behandling af fanger og udbredt tortur i de afghanske fængsler har også været et stort problem under krigen. Mange lokale har oplevet at blive mishandlet af de afghanske sikkerhedsstyrker og i nogle tilfælde også af de vestlige soldater. Stemt imod dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan (14. december 2001). Været imod de danske troppers indsættelse i Afghanistan og har stemt imod udvidelser af mandatet for den danske indsats (bl.a. i 2004). Flere gange foreslået, at tropperne trækkes ud af Afghanistan (bl.a. 2009, 2010). Stillet forslag om, at Danmark skal tage ansvar for fanger (2007, 2010) Været med til at sikre en undersøgelseskommission, der undersøgte grundlaget for Irak- og Afghanistankrigene (2012). Løbende indkaldt til samråd om behandling af fanger, om civile ofre i Afghanistan m.m. Været med til at lave en ny forsvarslov, der har til hensigt at nedlægge Forsvarskommandoen, så der skabes mere åbenhed i Forsvaret (2013). Enhedslisten har gennem hele krigen arbejdet på at afdække, hvad der sker med fangerne, og at få Danmark til at tage ansvar for de fanger, der er taget i dansk-ledte missioner og sikre, at de ikke overdrages til fængsler, hvor de udsættes for tortur. Det er lykkedes at få mange af problemerne frem i lyset, men vi kæmper fortsat for at få ændret reglerne, så Danmark ikke skal kunne unddrage sig ansvaret ved at lade afghanske og britiske soldater foretage anholdelser. Manglende selvransagelse Regeringen og forsvaret er travlt optaget af at lave et skønmaleri af Afghanistankrigen. Dette billede af krigen som en succes, kan Nikolaj Villumsen dog slet ikke genkende. - Vi efterlader Afghanistan i kaos. 12 års krig har kostet 43 danske soldater livet, mens Afghanistans tabstal skal opgøres i titusinder, langt de fleste civile. De vestlige styrker har hverken skabt fred eller stabilitet i Afghanistan, konstaterer Enhedslistens forsvarsordfører. Eksperter som seniorforsker Henrik Ø. Breitenbach fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet har foreslået en kulegravning af krigen i Afghanistan, og mange forskere, bl.a. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet, peger på, at det er et problem, at de ansvarlige politikere ikke vil evaluere krigen og lære af erfaringerne, men derimod holder krampagtigt fast i en fordrejet fortælling om succes i Afghanistan. Alt skal frem i lyset Enhedslistens vigtigste opgaver er at arbejde for at få de sidste 300 soldater ud fra Afghanistan hurtigst muligt, og at krigens omkostninger og problemer kommer frem i lyset. At det ikke en anden gang skal være så let for ledende politikere at føre Danmark i krig. Vi ønsker, at Danmark i fremtiden igen vil blive kendt som et fredsbevarende land og ikke som en nation, der sender sine unge soldater ud i håbløse invasioner af fremmede lande, på baggrund af forkerte eller ligefrem løgnagtige begrundelser. Sagt om dansk krigsdeltagelse i Afghanistan»Målet er at hjælpe befolkningerne til frihed og selvbestemmelse. Til genopbygning og økonomisk udvikling. Og til fred og stabilitet.«statsminister Anders Fogh Rasmussen, oktober 2006»Det gør vi helt grundlæggende for at modvirke, at Afghanistan igen bliver fristed for terrorister. Det gør vi også for at give den enkelte afghaner muligheden for et bedre liv.«statsminister Lars Løkke Rasmussen, april 2011»Vi har løst det, vi kom for, nemlig at bekæmpe terrorisme.«nick Hækkerup, marts 2013 Rød+Grøn September

10 Klima Klimaplan på skråplan Så kom den. Den såkaldte klimaplan, som skal lukke hullet mellem de hidtidige klimatiltag og målet om 40 procent reduktion af CO2 i Rød+Grøn September 2013 Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver Men nogen egentlig klimaplan var det ikke. Vi blev spist af med et helt uforpligtende idékatalog fra embedsværket. Mange forslag blev straks skudt ned at Socialdemokraterne. Vi vil ikke genere bilisterne, hedder det. Spørgsmålet er i skrivende stund, om regeringen overhovedet vil lave en samlet klimaaftale på nuværende tidspunkt. Meget tyder på, at regeringen stikker halen mellem benene og udskyder de konkrete handlinger for ikke at blive upopulære i landbruget og på motorvejen på denne side af et valg. Reduktionen på 40 procent I regeringsgrundlaget har regeringen lovet at gennemføre tiltag, som sikrer, at Danmarks CO2-udledning i 2020 er 40 procent lavere end i Gennem årene er gennemført mange tiltag, og da regeringen overtog roret, var vi ca. halvvejs. Med energiaftalen bliver der reduceret med yderligere 9 mio. tons årligt i hvert fald på papiret og regeringen har beregnet, at der stadig mangler en reduktion på 4 mio. tons årligt. En ny aftale skulle således sikre, at målet nås. Energiaftalen omfatter hele energisektoren og energibesparelser i el og varme. Det dækker det såkaldte kvotebelagte område, som på EUplan er styret af en pulje af forureningstilladelser til at udlede CO2. Klimaplanen skal nu omfatte det energiforbrug og de klimagasser, som ikke er kvotebelagt: transportsektoren, landbruget og de bygninger, der har egen varmeforsyning. Snydes der på vægten? Regeringen bruger alle midler til at mindske den mængde CO2, vi mangler at reducere med. Siden 1990 er udledningen her sat til ca. 69,3 mio. tons CO2. En reduktion på 40 procent er således 27,7 mio. tons. Med nye beregningsmetoder sænker regeringen nu vor udledning i 1990 til 67,2 mio. tons og dermed er målet nu at sænke med 26,9

11 Der var tale om et uforpligtende idékatalog, da regeringen fremlagde sin såkaldte klimaplan. Og meget tyder på, at regeringen ikke tør tage de nødvendige, CO2-reducerende tiltag i forhold til trafik og landbrug. Foto: Felipe Spencer/Flickr Grøn trafikomstilling Ved en ændring af registreringsafgiften på biler vil det være oplagt at se på, hvordan en række forældede fradrag kan erstattes af grønne tiltag. Bedre kollektiv trafik Skal staten bruge 2,5 mia. kr. til at sænke prisen på nye biler med middelmådig benzinøkonomi eller bruge pengene til bedre kollektiv trafik? I 2007 indførtes et fradrag for nye biler, der dengang kørte langt pr. liter benzin. Da bilerne løbende forbedres, kostede det sidste år staten 3,6 mia. kr. i tabte indtægter og det vokser med ca. 1 mia. kr. årligt. Fradraget skal moderniseres og provenuet gå til kollektiv trafik. Cykelpakke Skal staten bruge 250 mio. kr. til bilradioer i nye biler eller bruge pengene til en cykelpakke? For at fremme adgang til trafikradioen blev for 20 år siden indført fradrag for bilradioer. Tiden er løbet fra denne skattefinansiering af bilradioer i nye biler og kan i stedet gå til at fremme cyklisme. Lavere billetpriser Skal staten bruge 1,6 mia. kr. til at finansiere ABS-bremser og ESP udskridningssystemet eller i stedet bruge pengene til at sænke billetpriserne i den lokale kollektive trafik? Fradraget for ABS blev indført i 1993 for at fremme blokeringsfri bremser i biler. Det blev i 2003 suppleret med fradrag for ESP. ABS har været standardudstyr i nye biler de seneste 10 år, og ESP-udskridningssystemet har EU gjort lovpligtigt fra De samme penge kan sænke billetpriserne i den lokale kollektive trafik med 30 procent over hele landet. og vupti: så forsvandt lige 0,8 mio. tons, som vi så ikke skal hente hos bilisterne eller landbruget! Det fremgår også, at Danmark nu har optaget 2 mio. tons CO2 mere i jord og skov i forhold til 1990 til trods for mere industrielt landbrug og mindre skov (nå nej den statistik blev jo lukket for mange år siden, så vi aner faktisk ikke, hvorledes det ser ud). Denne reduktion forventes at kunne dokumenteres en gang i 2015! Så hvor meget mangler der egentlig for at nå de 40 procent? Svaret blæser i vinden. Trafikken er smertensbarnet Tager vi de positive briller på, så går det den rigtige vej i næsten alle sektorer. Men absolut ikke på trafikområdet. Det er til gengæld ikke nogen overraskelse. Den ene regering efter den anden har forkælet bilisterne med stadigt billigere biler og lavere transportomkostninger. Til gengæld er billetpriserne til kollektiv trafik eksploderet. Staten er blevet så afhængig af afgifterne på transportområdet, at Finansministeriet modsætter sig enhver tanke om at begrænse benzinforbruget. Ifølge idékataloget er det samfundsøkonomisk tåbeligt at indskrænke privatbilisme. Tværtimod er finansministeren kisteglad, jo flere biler der købes og jo mere benzin, der fyres af. Det skæpper i statskassen. Vil udskyde initiativer Enhedslisten vi lægge maksimalt pres på regeringen for, at der indgås en aftale om, hvorledes de 40 procent nås. Og indsatsen skal omfatte transportområdet, hvor vi vil styrke den kollektive trafik markant. Regeringen vil formentlig udskyde nye initiativer til næste år, når de fremlægger en egentlig klimalov og så aftale tiltag for et år ad gangen og se, hvorledes det går. Et sådant skråplan for klimaindsatsen vil give regeringen mulighed for at udskyde egentlige tiltag til næste valgperiode. Rød+Grøn September

12 Tema Kommuneog regionsvalg 13 Med udsigt til massiv fremgang i hele landet står Enhedslisten på dørtrinnet til en lokalpolitisk revolution. I dette tema sætter Rød+Grøn fokus på nogle af de mange opgaver, som vores kandidater og kommende byrådsmedlemmer står overfor. Fremgang og udfordringer i sigte Hvordan skal Enhedslisten håndtere de store udfordringer, som en stor fremgang ved kommuneog regionasvalget vil medføre? Rød+Grøn har talt med Bruno Jerup, som er hovedbestyrelsesmedlem og kandidat i Region Sjælland. Simon Halskov, Rød+Grøn Hvordan undgår vi at ende som administratorer på linje med mange af de andre kommunalpolitikere? - Vi vil som parti være nødt til en gennemgå en mindre organisatorisk og politisk revolution. Nogle af vores mest aktive og engagerede medlemmer risikerer at bliver pakket ned i en kommunal foldemappe. Men samtidig kan vi komme tættere på vores målsætning om at være en synlig faktor i alle kommuner, alle lokalområder og alle regioner. Kommunalvalget er ikke bare nogle poster, som skal fyldes ud. Vores kommunale arbejde skal ses som en del af vores overordnede strategi. 12 Rød+Grøn September 2013 Hvordan sikrer vi, at vi bruger pladserne i byråd og regionsråd til at sætte dagsordener, få skabt politisk debat og nogle gange få gennemført forbedringer? - Det bliver politisk kunst på højt plan. Evnen til at se mere på mulighederne end på begrænsningerne. F.eks. kan en kamp for åbenhed i kommunen eller regionen være med til at sætte en dagsorden, også selvom det ikke koster kommunen eller regionen noget nævneværdigt. Vi vil selvfølgelig også gerne opprioritere nogle områder økonomisk. Men nogle gange kan der laves vigtige ændringer i en kommunes ageren, som betyder meget for mange mennesker, og som ikke koster noget. Hvordan sikrer vi, at de mange valgte i byråd og regionsråd får en ordentlig opbakning, et bagland at diskutere med og få støtte til arbejdet fra? - Det er et meget vigtigt spørgsmål. Lige nu er der mange, som laver baggrundsgrupper til deres måske kommende byrådsmedlemmer. Erfaringen viser, at det er en kamp at holde disse grupper intakte i hele valgperioden. Måske kan afdelingerne i de kommuner, vi bliver repræsenteret i, gå sammen og ansætte en fælles person til at hjælpe de valgte. Udover lokale baggrundsgrupper skal vi også organisere noget på landsplan. Hovedbestyrelsen har besluttet at lave en permanent stilling til det kommunale område, som skal indgå i vores organisationsteam. Hvordan sikrer vi, at de nye parlamentariske pladser fører til langt mere lokal og regional aktivitet uden for byråd og regionsråd, i stedet for at ende med bare at drøfte de dagsordner, andre har sat? - Det er i høj grad afdelingerne, der har ansvaret for, at der kommer mere lokal og regional aktivitet. De skal hele tiden tænke på, hvordan det, der rør sig i byrådet, og det, der rør sig i byen, spiller sammen. Mulighederne går begge veje. Kritik af forhold på en lokal folkeskole kan blive til en politisk sag i byrådet, og en sag i byrådet kan blive til en folkelig sag, der involverer mange mennesker. Hvad gør vi i forhold til de kommunale budgetforhandlinger? - Kernen i denne diskussion er ikke, om vi overhovedet kan være med til at lave et budgetforlig, men om der er nogle områder, som er mere hellige end andre. I den forbindelse kommer man sikkert også til at forholde sig til budgetændringer, som må betragtes som bagatelagtige. Vi skal hele tiden holde den lokale politik op mod vores overordnede mål. Hovedbestyrelsen har besluttet, at der holdes et årligt møde for kommunalrødder, og at der vælges en fælles landsdækkende kommunalgruppe på ca. 15 personer. Her kan der sikkert laves nyttig erfaringsudvekling, ikke mindst i forhold til budgetforhandlinger.

13 Rød+Grøn September

14 Tema Guldborgsund vil have nye boller på suppen Arbejdsløsheden på Lolland og Falster er høj. Mange, især unge, forlader landsdelen, og det er det svært at trække nye folk til. Samtidig har det borgerlige bystyre i Guldborgsund skåret hårdt ned på alle velfærdsområder. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Det kan dårligt blive værre end det er nu, mener Bente Lerche-Thomsen, der er Enhedslistens spidskandidat i Guldborgsund. - Tingene rasler fra hinanden. Jeg har gennem mange år arbejdet med børn med særlige behov og har oplevet, hvordan kommunen har skåret og skåret. Nedskæringspolitikken rammer alt, hvad der hedder borgernær service: børnehaver, folkeskoler, handicaptilbud, ældrepleje. Men vi vil ikke være med til at lade børn og ældre betale for krisen, siger Bente. Modstand mod superskole Selvom Guldborgsund er en af de fattigste kommuner i landet, har byrådet sat sig for at bygge en såkaldt superskole til mindst 170 millioner. Et unødvendigt prestigebyggeri, lyder det fra Enhedslisten, der blæser til kamp mod projektet. - Man vil bruge flere hundrede millioner kroner på en ny superskole, og samtidig lukker man de lokale skoler. Man har allerede lukket fem, og hvis det her projekt bliver en realitet, vil der lukke et par stykker mere, fortæller Bente. Hun mener hverken, at superskolen vil være billigere eller bedre end de skoler, kommunen har i dag. - Samtidig vil byggeriet formodentlig medføre nedrivning af et ellers velfungerende behandlingscenter og deraf følgende genhusning af svage, handicappede mennesker og ældre fra deres vante omgivelser til en utryg fremtid. Det er en tåbelig plan, som bestemt ikke er i borgernes interesse. Aktivistisk afdeling I en måned har afdelingen været på gaden og samlet over tusind underskrifter mod superskolen. - Vi gør meget for at blive kendte i gadebilledet. Vi er på gaden hver lørdag, når der er torvedag i Nykøbing Falster. Her uddeler vi flyers og snakker med folk, og det hænder, at nogen melder sig ind, fortæller Bente. Afdelingen har også lavet mere fantasifulde aktioner, såsom dåsekast-bod, julemænd i gågaden og slået byrådet af tønden. Frem mod valget vil aktivisterne endvidere tage på en lille gade-tourné i en række byer. - Vi har arbejdet målrettet på kommunalvalget i flere år. Enheds- Tre mærkesager i Guldborgsund listen har aldrig været i byrådet her på egnen, men den har gang skal det bare lykkes. Som mange andre steder, er der sket rigtigt meget i vores lokalafdeling, og vi vejrer morgenluft, fortæller Bente. - Vi vil sparke til vi plejer-mentaliteten. Borgerne er grumme trætte af nedskæringer, umyndiggørelse og manglende demokrati. Det er på tide, at der kommer nye boller på suppen! Efter flere år, hvor topstyring og nedskæringer forklædt som effektivisering har præget kommunen, skal kursen lægges om. Vi vil lytte til borgerne i stedet for at lave politikken hen over hovedet på dem. Gode folkeskoler, daginstitutioner og en bedre ældrepleje er afgørende for at sikre et solidarisk samfund, hvor alle har lige muligheder. Nedskæringerne i den kommunale service skal stoppes for at forhindre stigende ulighed og private løsninger, hvor god service afhænger af pengepungen. Der skal skabes lokale jobs ud af de store anlægsbyggerier i kommunen, eksempelvis en kommende Femern-forbindelse og det nye fængsel på Nordfalster. Det er vigtigt, at vi sørger for at arbejdsforholdene er i orden, så vi ikke bliver underbudt af østeuropæisk arbejdskraft. Vi arbejder for sociale klausuler, kædeansvar og krav om oprettelse af praktikpladser. 14 Rød+Grøn September 2013

15 Ø i Frederikshavn: Vi sælger aldrig ud Ved sidste kommunevalg bragte SF de borgerlige til magten i Frederikshavn. Det har skabt stor vrede blandt tidligere SF ere, der derfor er strømmet til Enhedslisten. Og for første gang føler lokalafdelingen, at Enhedslisten har en god chance for at komme i byrådet. Jeppe Rohde, Rød+Grøn Ved sidste valg var Enhedslisten via et valgforbund med til at sikre SF s fjerde mandat i Frederikshavn, der betød, at venstrefløjen fik et spinkelt flertal i byrådet. Men lige efter valget sprang en socialdemokrat fra, og SF konstituerede sig i stedet med højrefløjen og bakkede op om en venstreborgmester, fortæller Ida skov, der er kontaktperson i Enhedslisten Frederikshavn. - Det har skabt stor vrede, og der er flere aktive SF ere, der er skiftet til Enhedslisten. Det har naturligvis givet os lidt ekstra tyngde. Vi holder hårdt fast i vores rød-grønne profil og vil aldrig sælge ud af principperne for at få nogle ben, såsom ekstra udvalgsposter, fastslår Ida. I Frederikshavn har Enhedslisten en åben kommunalpolitisk gruppe med cirka ti medlemmer. - Sammen med resten af afdelingen har vi arbejdet på højtryk hele året med at udvikle vores kommunalpolitiske program. I dag har vi fået sendt vores valgkampspjece i trykken, og det var et vigtigt skridt, fortæller Ida. En sag, der har givet Enhedslisten medvind i det nordjyske, er modstanden mod udvinding af skifergas i den lokale undergrund. Et olieselskab har allerede lavet prøveboringer, men metoden, som bruges til udvindingen, beskyldes blandt andet for at forurene drikkevandet. Derfor prøver en række aktive borgere at forhindre, at der gives tilladelse til at sætte en egentlig produktion i gang. - Vi skal ikke sætte vores drikkevand på spil. Vi har brug for reelle alternativer, ikke flere fossile brændstoffer, påpeger Ida. Til at starte med var kun den lokale venstrefløj imod boringerne, men efterhånden er det nærmest blevet en folkesag. Der er blevet holdt stormøder og en demonstration, der er blevet skrevet sange og samlet underskrifter ind. - Vores byråd er ret påvirkelige, så nu er de fleste imod det. Men det lader desværre til, at regeringen vil trumfe boringerne igennem, koste hvad det vil, forudser Ida. Hun er dog sikker på, at Enhedslisten har vundet en del lokal respekt på grund af partiets aktive modstand mod boringerne. Tre mærkesager i Frederikshavn Naturen i Frederikshavn er truet af planen om at udvinde skifergas af undergrunden. Enhedslisten kæmper imod planen. Foto: /Flickr I de sidste fire år er der blevet lukket flere skoler, og man har fyret mange lærere og pædagoger. Vi er imod sammenlægninger og lukning af de små landsbyskoler. Vi vil have en bedre folkeskole og bedre daginstitutioner. Derfor er vi mod besparelser på børneområdet og mod forringelse af arbejdsforhold og arbejdstiden for lærere og pædagogisk personale. Vi har stillet forslag om en ny lokalaftale med lærerne, hvor de får bedre tid til forberedelse. Kommunen skal være frontløber i den grønne omstilling til bæredygtighed, blandt andet gennem investeringer i klimarenovering, anvendelse af vedvarende energi, omlægning til økologi og mere natur. Vi vil arbejde for, at indkøb af varer og tjenester til kommunen foretages under hensyn til miljø og mennesker. Kommunerne er bundet af snævre økonomiske rammer, som regeringen har tvunget igennem. Vi vil have ophævet service- og anlægsloftet, så vi kan få gang i jobskabelsen, eksempelvis ved at gennemføre renoveringer af kommunens bygninger. Kommunen skal udfordre de økonomiske rammer, og dens repræsentanter i KL skal kæmpe imod flere økonomiaftaler med regeringen. Vi skal ud af den statslige spændetrøje. Rød+Grøn September

16 ??? Txt Tema Valgkamp tæt på københavnerne I Hovedstaden vil Enhedslisten bruge lygtepælene til at sætte arbejdsløshed, trafikproblemer og alt for dyre boliger på dagsordenen. Filip Soos, kommunalvalgsmedarbejder i København Fakta om valget i København Mange flere har fået øjnene op for Enhedslisten. Mere end hver femte vælger i København overvejer at stemme Ø til november. Dét skal udnyttes, så der bliver brug for alle kræfter i valgkampen. Københavnerne vil blive mødt af parolerne Ét job til hver, Bilerne Bagerst og Boliger du har råd til, både på gaden og i brevsprækken. Under valgkampen skal der omdeles valgaviser til hjem i byen. Hertil kommer plakater, klistermærker og foldere til gadeuddelinger. Alle 14 københavnske afdelinger har været med til at sætte den politiske dagsorden til valget. Nu forbereder afdelingerne sig på et brag af en valgkamp. Der er brug for dig Som medlem opfordres du til at deltage aktivt i valgkampen. Du kan hjælpe med husstandsomdelingen, dele løbesedler ud, hænge plakater op og meget mere. Kontakt din lokalafdeling for at høre, hvad der sker i dit område. Mange afdelinger forbereder særligt lokalt materiale, der forholder sig til bydelens helt nære udfordringer. Det er afgørende for valgkampens succes, at vi kommer i dialog med så mange københavnere som muligt. Særligt i de boligområder, Med én borgmester og fem pladser i Borgerrepræsentationen står Enhedslisten allerede stærkt i København. Ved valget er der mulighed for at blive endnu stærkere. Flere målinger har vist, at hver femte københavner overvejer at stemme Ø i november. Holder det til valgdagen, så vil Enhedslisten sætte sig på over 10 af 55 pladser på Rådhuset. Der bliver trykt hele valgaviser, som omdeles af medlemmerne under valgkampen. Det er det største antal nogensinde i København. Det kan du gøre under valgkampen Det tynder gevaldigt ud i listen over steder, hvor Enhedslisten end- Hvis du har 5 minutter: Del en kampagnenyhed på Facebook Send en støtte-sms til valgfonden Tal med en ven eller nabo om at stemme Ø Hvis du har 1 time: Vær med til at dele løbesedler ud Hent en plakat og hæng den op på din skole Skriv et læserbrev til lokalavisen Hvis du har 3 timer: Tag en rute med omdeling af valgaviser Hæng en stak plakater op i dit lokalområde Tag en tvivler med til et valgmøde Kontakt din lokalafdeling for at blive aktiv. Find din kontaktperson på kbh.enhedslisten.dk/afdelinger. hvor valgdeltagelsen er helt nede omkring 30 procent. Derfor handler kommunalvalget ikke kun om, hvad vi mener. Valgkampen handler også om at få folk ned til stemmeboksen på dagen. Alle afdelinger opfordres til at lave gadeaktiviteter og gå dør-tildør. Der bliver også fester og en premiere på vores korte valgfilm. Der vil med sikkerhed være noget du kan deltage i. Også hvis du ikke tidligere har været aktiv i Enhedslisten. Stem trygt på Ø Valgkampen kommer op i højeste gear efter efterårsferien. Men det er en god idé at tage kontakt til sin lokalafdeling allerede nu, så du ved, hvad der kommer til at ske. Har du ikke mulighed for at deltage direkte i kampagnen, så kan man tale politik med venner, kolleger og studiekammerater. De skal vide, hvad Enhedslisten står for og være trygge ved at stemme på os. Du kan læse mere om kampagnen på Enhedslisten Københavns hjemmeside: kbh.enhedslisten.dk. Her kan du også finde vores handlingsprogram, der går i dybden med vores planer for de næste fire år på Rådhuset. 16 Rød+Grøn September 2013

17 Kandidater og mærkesager i de store byer Aarhus Spidskandidater Maria Sloth, 24 år, lærerstuderende Jette Jensen, 54 år, lærer og byrådsmedlem Peter Hegner Bonfils, 33 år, historiker Mærkesager Vi kæmper for at gøre Aarhus til et eksempel på kommunesocialisme: en by, hvor mennesker og miljø sættes i højsædet. En by, der ikke lader sig begrænse af fortidens snærende bånd, men som skaber udvikling og fremskridt gennem sociale løsninger. Der skal gøres op med markedsgørelse og new public management. I stedet skal kommunen arbejde med og udvikle rød-grønne finansieringsmodeller og opbygge og udvikle velfærdsledelse. Læs mere på Aarhus.enhedslisten.dk Aalborg Spidskandidater Per Clausen, 58 år, medlem af Folketinget Lasse P.N. Olsen, 32 år, studerende Cæcilie Lyndgaard Andersen, 27 år, studerende Odense Mærkesager Arbejdsløse skal have arbejde og uddannelse ikke tvangsaktivering. De ansatte i Aalborg Kommune skal have mere indflydelse på deres arbejde, og tillid skal erstatte kontrol. Bedre vilkår for gående, cykler og brugere af den kollektive trafik og mindre bilkørsel. Der skal spares på energien og etableres vedvarende energianlæg som solceller over alt i kommunen. Affaldsmængden skal reduceres og alt affald skal genanvendes. Alle kommunes køkkener skal omstilles til økologi. Integrationspolitikken skal baseres på gensidig respekt og tage udgangspunkt i flygtninge og indvandreres behov og ønsker. Kulturpolitikken skal sikre mangfoldigheden gennem støtte til alternativer og nyskabende kultur. Spidskandidater Per Berga Rasmussen, 67 år, byrådsmedlem Brian Skov Nielsen, 33 år, konsulent Mærkesager Rummelighed og bæredygtighed i fællesskab skal være udgangspunktet for al udvikling i Odense. Kun hvis vi løfter i flok, kan vi få en kommune med plads til alle og med det serviceniveau, der er nødvendigt for, at ingen lades i stikken. Uligheden vokser, og miljøet lider skade. Det er nødvendigt, at der gribes ind. Enhedslisten er garant for velfærd. Læs mere på aalborg.enhedslisten.dk Vi er valgklar i 86 kommuner Det tynder gevaldigt ud i listen over steder, hvor Enhedslisten endnu ikke har kandidater klar til kommunevalget. Partiet er i skrivende stund uden kandidater i Billund, Dragør, Egedal, Fanø, Lemvig, Læsø, Solrød, Struer, Vallensbæk, Vesthimmerland, Hedensted og Vejen. Og i de sidste to kommuner arbejdes der på højtryk på at blive klar til valget den 19. november. Læs mere på odense.enhedslisten.dk Rød+Grøn September

18 Tre små skarpe Situationen i Egypten Efter store folkelige protester har militæret afsat den første folkevalgte præsident i Egypten, Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab. I skrivende stund er der dødelige kampe mellem militæret og Morsi-tilhængere, der kræver deres præsident tilbage. Rød+Grøn har spurgt to fremtrædende Ø-medlemmer om deres vurdering af situationen i Egypten. Mikael Hertoft Internationalt ansvarlig i Hovedbestyrelsen og medlem af Forretningsudvalget Er det folket eller militæret, der er årsag til regeringens fald i Egypten? - Det var militæret, der lavede kuppet i Egypten. Militæret brugte blot de store folkelige mobiliseringer mod præsident Morsi som anledning til at tage magten. I virkeligheden har militæret hele tiden haft magten. Den gamle præsident Mubarak var militærets mand. Det egyptiske militær er også Egyptens største kapitalist, der ejer fabrikker, store jordområder, turistfaciliteter osv. Samtidig er det egyptiske militær allieret med USA og Saudi-Arabien. Under det egyptiske forår beholdt militæret magten, selvom Mubarak blev afsat. Militæret blandede sig i, hvilken forfatning Egypten skulle have. Da der havde været parlamentsvalg, og man ikke var tilfredse med parlamentets sammensætning, blev det afsat. Kuppet er blevet fuldt op med undertrykkelse af alle de medier, der støttede broderskabet, forfølgelse af medlemmer, og massevis af arrestationer. Der var store folkelige mobiliseringer mod Morsi. Morsi videreførte den neoliberale og socialt katastrofale politik. Han havde i virkeligheden ikke noget andet valg, for han havde ikke den reelle 18 Rød+Grøn September 2013 magt. Han ville også trække det egyptiske samfund i en religiøst præget retning, som vi ikke kan støtte. Men det gør ikke militærkuppet legitimt og kuppet vil ikke fremme demokratiet. Når militæret er færdige med broderskabet, kommer turen uden tvivl til de sekulære, venstreorienterede kræfter, fagforeninger osv. Kan vi i dette tilfælde støtte en omstyrtning af den demokratisk valgte regering? - Nej. Vi kan ikke støtte dette militærkup. Det må stå 100 procent klart efter de seneste dages massakrer. Lad os lige huske på, hvad der er sket: I hvert fald tusinde mennesker er blevet dræbt, fordi de demonstrerede og krævede den gamle præsident genindsat. Og disse drab er sket på den mest brutale måde, beordret af den nye egyptiske regering og udført af det egyptiske politi og hær. Man har beskudt og stormet moskeer, hvor mennesker havde søgt tilflugt. Det muslimske broderskab har en legitim ret til at demonstrere. Her er der tale om en menneskerettighedskrænkelse i klasse 1A en forbrydelse mod menneskeheden. Den regering og de officerer, der har organiseret massakrerne, hører hjemme i fængsel. Hvordan bør venstrefløjen forholde sig til situationen i Egypten er der noget vi kan/bør gøre? - Politisk er Det muslimske broderskab langt fra Enhedslisten. Men demokrati og menneskerettigheder må jo både være for dem, man er enige og uenige med. Derfor må vi kræve et stop for undertrykkelsen i Egypten og frigivelse af fængslede medlemmer af Det muslimske broderskab, herunder præsident Morsi. Militæret skal holdes fast på deres vage løfter om demokratiske valg, og vi må være solidariske med de socialistiske kræfter i Egypten, der bekæmper militærstyret. Og så må vi presse på for, at Danmark tager politisk forfulgte fra Egypten som politiske flygtninge.

19 Det har vi sagt»enhedslisten fordømmer volden og krænkelserne af grundlæggende rettigheder i Egypten. Vi er derfor positive overfor alle initiativer for at lægge pres på det egyptiske militær, men mener at disse initiativer i lyset af situationens alvor bør være markante og mærkbare. Ligeledes bør EU opfordre USA til at følge trop og indstille sin direkte støtte til det egyptiske militær. Enhedslisten støtter hverken det egyptiske militær eller det muslimske broderskab. Vi tager afstand fra volden og krænkelserne og støtter de demokratiske og folkelige kræfter, der gang på gang har været på gaden og krævet demokrati og en mere retfærdig samfundsudvikling..«christian Juhl, udenrigsordfører Debat Inger V. Johansen Foto: Oxfarm / Flickr Omsituationen i Egypten 10. september kl Studiestræde 24, København. Hvad kan venstrefløjen gøre? Oplæg til debat ved Mikael Hertoft (Hovedbestyrelsen) og Thomas Eisler (Arabisk forårsgruppe) Arr. Internationalt Udvalg. Medlem af Internationalt Udvalg og Arabisk Forårsgruppe Er det folket eller militæret, der er årsag til regeringens fald i Egypten? - Hovedårsagen til Morsis fald er, at han havde gjort sig grundigt upopulær i meget store dele af befolkningen, siden han blev valgt til præsident den 30. juni Uden den store modstand mod Morsi, der kom til udtryk i de folkelige protester den 30. juni, havde det ikke været muligt for den egyptiske hær at vælte Morsi. Umiddelbart lignede hærens indgreb en efterkommelse af den folkelige bevægelses krav om Morsis tilbagetræden. Morsi fik muligheden for frivilligt at træde tilbage - men nægtede. Militæret udnyttede situationen til at gribe magten. Det nok mest magtfulde udtryk for den folkelige protest er indsamlingen af 22 mio. underskrifter (med ID på hver enkelt!), som partier, organisationer, fagforeninger, universiteter og skoler har stået bag i en længere periode op til 30. juni. Disse 22 mio. er flere end dem, der stemte på Morsi sidste år, hvor han valgtes med et meget snævert flertal på 51 procent af de 50 procent af vælgerne, der stemte. Det skal tilføjes hertil, at i den første runde af præsidentvalget var han kun en af tre kandidater, der fik næsten lige mange stemmer. De to andre var sekulære kandidater. Dette viser, at den reelle opbakning til Morsi nok snarere har ligget på ca. en tredjedel af vælgerne. Trods dette forfulgte Morsi en politik, hvor han lod hånt om samarbejde og kompromis med andre politiske kræfter, samt kravene fra den folkelige bevægelse. Han fortsatte en nyliberalistisk økonomisk politik, dikteret af IMF, og han tog fat på en islamisering af samfundet - ikke mindst ved at fjerne kvinder fra flere poster i institutionerne. Men også ved at indsætte medlemmer af det Muslimske Broderskab på stadig flere poster. Dermed undergravede Morsis styre den demokratiske proces, og dette var i høj grad baggrunden for, at netop de, der havde stået bag revolutionen i januar 2011 igen mobiliserede. Men der var også sociale og økonomiske årsager. Ikke desto mindre har frygten for islamiseringen haft en meget væsentlig betydning, som man ikke skal undervurdere. I Egypten er der modsætninger mellem fundamentalistiske muslimer (politisk islam dvs. det Muslimske Broderskab og Salafisterne) og moderate muslimer, der skelner mellem religion og politik. Kan vi i dette tilfælde støtte en omstyrtning af den demokratisk valgte regering? - Det vigtige her er at støtte den demokratiske bevægelse, der 30. juni krævede Morsis afgang og nye snarlige valg. De stillede krav om en demokratisk afprøvning af Morsis mandat. Vi skal ikke undsige den folkelige bevægelse - og dens krav, som var rimelige og demokratiske. Hvordan bør venstrefløjen forholde sig til situationen i Egypten er der noget vi kan/bør gøre? - Det vigtige i den nuværende situation er fortsat at støtte den demokratiske bevægelse, og især at vi støtter op om den egyptiske venstrefløj. Pt. foregår et voldeligt opgør mellem den egyptiske hær og det Muslimske Broderskab, der meget let kan ende i et militærdiktatur, hvor den folkelige bevægelse og venstrefløjen vil komme i klemme. Januar 2011-revolutionen er ikke slut, bevægelsen for den er langt mere organiseret end tidligere, men et militærdiktatur vil sætte den på stand-by. Vi må fordømme militærets overgreb og kræve demokratiske valg og tilbagevenden til civilt styre så hurtigt som muligt. Rød+Grøn September

20 Rundt i Ø-landet Klassekampen er international Enhedslisten er et internationalistisk parti, der på mange forskellige fronter arbejder sammen med bevægelser og søsterpartier rundt omkring i Verden. Rød+Grøn giver her et overblik over Enhedslistens internationale arbejde. Nationale kampe skal gøres globale Tobias Clausen er en af Hovedbestyrelsens internationalt ansvarlige. Han har arbejdet for Søren Søndergaard i EU-parlamentet og har mange års erfaring fra solidaritetsbevægelsen Afrika Kontakt. Internationalt udvalgs unge ansigt Enhedslistens internationale udvalg har fået ny kontaktperson. Han hedder Asger Hougaard og læser historie og arbejder som studentermedhjælper på Dansk Institut for Flerpartisamarbejde. Hvad er dine visioner for Enhedslisten? - Enhedslistens skal være kendt som et parti, der er stærkt globalt orienteret og som har fokus på de aktuelle internationale kampe. Klassekampen er national i sin form men international i sit indhold, og det skal Enhedslisten gerne afspejle. Hvordan kan vi styrke internationalismen i Enhedslisten? - Jeg mener, at Enhedslisten bør blive bedre til at koble de nationale kampe til en global kontekst. Det er en svær men vigtig opgave. Derudover bør vi også blive bedre til at samarbejde med andre bevægelser og organisationer både nationalt og internationalt der deler vores visioner. Hvilke internationale områder bør Enhedslisten sætte fokus på? - Der er rigtig mange vigtige områder internationalt, der burde have vores fokus. Palæstina, Vestsahara og kampen mod krig og militarisering er bare et par eksempler. Aktuelt mener jeg, at Enhedslisten særligt bør fokusere den europæiske krise, angrebene fra EU og konsekvenserne af nedskæringspolitikken, der særligt har ramt Sydeuropa. Flavia Oregon, international sekretær Internationalt udvalg (IU) er et af Enhedslistens ældste, største og mest velfungerende udvalg. Alligevel mener kontaktperson Asger Hougaard, at der er plads til forbedringer. - Vi kan blive bedre til at fremme aktivismen. Og så skal vi have flere unge med. Vi skal være mere udadvendte og blive bedre til det, vi laver, siger han. - Vi arbejder nu på at integrere det internationale mere i partiets politiske arbejde, bl.a. ved at sætte fokus på det internationale under kommunalvalget, forklarer Asger. - Vi har en stor erfaring blandt vores medlemmer. Men vi skal selvfølgelig forsætte med opdatere vores viden og måde at arbejde på, blandt andet ved at lade os inspirere af vores samarbejdspartnere ude i verden, siger Asger. For nyligt var Internationalt udvalg medarrangør af et stort, internationalt seminar, der tog temperaturen på Enhedslistens udenrigspolitiske arbejde. - Vi havde blandt andet gæster fra udenlandske partier med afdelinger i Øresundsregionen og organisationer fra det danske solidaritetsmiljø. Sammen med dem har vi lagt en strategi for et fremtidigt samarbejde, fortæller Asger. 20 Rød+Grøn September 2013