Forhold, der bør overvejes i forbindelse med planen om at lave Vestre Skole til en Ungeskole:

Transkript

1 Til Børn og ungeudvalget i Odense Kommune. Høringssvar fra Vestre Skoles MED-udvalg og skolebestyrelsen ved Vestre Skole. 14. oktober Ang.: Folkeskolerne i Odense: Forslag til Strukturplan, Forslag til bilag til strukturplan og Forslag til Vision. Vestre Skole som ungeskole. I strukturplanen er det et forslag, at Vestre Skole skal være ungeskole og varetage undervisningen af eleverne på klassetrin, som kommer fra Hunderup og Åløkke Skole, som begge er børneskoler med elever fra klassetrin. Teoretisk er det en plan, hvor det overordnede formål er at få optimeret antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse og samtidig gøre alle 3 skoler mere økonomisk rentable fagligt og økonomisk. Dette formål er teoretisk helt i orden, men virkeligheden overhaler til tider teorien, og det gør den i dette tilfælde. Den fælles udfordring er at få lavet en økonomisk og faglig forsvarlig løsning, hvor børn og unge får en god skolegang og fortsætter i og gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle 3 skoler er velfungerende skoler på hver deres særlige måde. Vi kan her kun udtale os om forholdene på Vestre Skole, og det vil vi gøre senere i vores høringssvar. Overordnet er der nogle vigtige forhold, som skal overvejes og revurderes for at Vestre Skole kan blive en ungeskole. Og bliver det vedtaget at Vestre Skole skal være en ungeskole skal der satses alt på, at det bliver en succes. Det er nemlig mange børn/unges, lærere/pædagogers og forældres hverdag, som bliver ændret. Forhold, der bør overvejes i forbindelse med planen om at lave Vestre Skole til en Ungeskole: Ungeskole i midtbyen er beskrevet som en optimal placering og det er den også, for det er tæt på alle betydningsfulde kulturinstitutioner i Odense i gå- eller cykelafstand. Ungeskolen i midtbyen er også tæt på alle de andre forhold, som er en del af en storby. Her kan nævnes forskellige gadefællesskaber, Banegårdscentret mm., så derfor bør skolens indre faglige, fysiske og social rammer være meget attraktive, så alle skolens elever trives og bliver på skolens område i hele undervisningstiden også i pauserne. Der skal skabes et attraktivt arbejds- og læringsmiljø for midtbyens unge. Rent klasselokalemæssigt vil hver spor 7., 8., og 9. klassetrin med 6 klasser på hver årgang kunne være på hver deres etage med hver et grupperum på ca. 100 m2, som kan bruges af klassetrinnene efter behov og ønske. 3 steder på skolen er der ikke etableret dør mellem klasserne. Mellem øvrige klasser er der døre, som gør det muligt at 2 klasser arbejder tæt sammen i hold eller på anden måde. Desuden ligger skolens Læringscenter centralt for alle klasserne. Der vil også i stedet kunne være to 7.kl., to 8. kl. og to 9. kl. på hver etage. Det vil kunne styrke samarbejdet på tværs af alder. 10. klassetrin, med 2 spor, vil hver kunne være i hver deres lokale på ca. 100 m2. Skolens læringscenter ligger også centralt for disse klasser. Skolens klasselokaler har en størrelse på 48,5 m2. Det skal overvejes om de er store nok til at rumme minimum unge. Faglokaler og øvrige lokaler bør være med alderssvarende inventar, som kan fremskaffes fra andre skoler i området, hvis det er muligt. Desuden bør der være gode muligheder for brug af teknologi i form af pcere/smartboards i alle lokaler. Et ekstra fysik/kemilokale bør etableres, for med op til 6 spor vil et lokale ikke være nok. Det samme skal overvejes mht. biologi. Alle 1

2 lokaler bør indrettes med fleksibelt og flytbart inventar, så lokalerne kan indrettes til mange forskellige undervisningsformer. Hver ung bør desuden have et skab med nøgle til personlige genstande. Vejledende timeplan for klassetrin skal opfyldes, men der bør tænkes i alternativt tværfagligt samarbejde, med mindre det kan være muligt at ændre på fagtrængselen på klassetrinnene. Der bør tildeles ekstra lektioner, til en form for valgfagsordning, så det er muligt at vælge indenfor forskellige områder og efter personlig interesse og med mere end 2 lektioner pr. uge. Der bør også tænkes i andre sprog end tysk som tilbudsfag. Det kan være fransk, spansk el. andet. Der bør etableres samarbejder med de i forslaget nævnte kulturinstitutioner og andre institutioner så som Ungdomshuset og Juniorklubben, så forskellige unges ønsker og interesser kan tilgodeses. Det kan være en ide, at etablere daglig lektiecafe frem til kl. 16 hver dag, så alle unge har mulighed for at få relevant hjælp til skolens faglige arbejde. Desuden bør der etableres tæt samarbejde med klubber m.m., så de unge også sluses ind i et aktivt fritidsliv. Der bør derfor også samarbejdes med områdets klubber. Der bør være en kantine med veluddannet kantinepersonale, så de unge kan købe sund mad og drikke i hele skoletiden. Desuden bør kantinen indrettes, så det er muligt for alle skolens unge at sidde ned og spise. Kantinen bør etableres for at de op til 400 unge ikke skal gå til de omkringliggende kiosker mm. i pauser. Det lokale, der er tænkt på som kantine, er et nuværende SFO-lokale. Det ligger i kælderen og er på ca. 100 m2, hvor der er en bærende væg, som adskiller lokalet i 2 dele. På den anden side af en trappeopgang er der også et SFOlokale, som også er på ca. 100 m2. For at disse faciliteter vil kunne bruges til kantine bør der laves tilbygning, evt. ud under skolens læringscenter, som på nuværende tidspunkt er legeplads for skolens mindre elever. Det vil kunne skabe store udfordringer for områdets handlende og naboer tæt på skolen, hvis en kantinemulighed ikke er til stede. Samtidig vil Kantinen kunne bruges som samlingssted i forbindelse fællesarrangementer eller andet. Der bør være et lokale, hvor alle skolens unge og ansatte kan samles til fællesarrangementer. Det skal overvejes, om skolens dobbelte gymnastiksal er stor nok til det eller om det skal være Kantinen, som har den funktion. Der vil fortsat være brug for udendørs faciliteter i Bolbro for at alle kan få idræt ifølge vejledende timeplan. Der bør laves en økonomisk beregning på, hvad det vil koste fortsat at køre elever til Bolbro. CL (Cooperative Learning) bør være en undervisningsform, som bruges og er kendt af børn og unge på alle 3 skoler. CL har været et pædagogisk udviklingsprojekt på Vestre og Åløkke i skoleåret 2009/10, med fortsættelse i 2010/11. Begge skoler har haft rigtig gode undervisningsmæssige resultater med udviklingsprojektet og da det er en del af den pædagogiske værktøjskasse på Vestre og Åløkke, bør CL også implementeres på Hunderup. I strukturplanen er der nævnt, at tosprogsprocenten ved etableringen af børne- og ungeskoler vil blive udlignet på de 3 skoler. Det mener vi ikke er korrekt, for årsagen til at Vestre Skoles tosprogsprocent er på ca. 30, er at skolen altid har haft mulighed for at optage elever fra Vollsmose. Det vil ikke være muligt i den nye struktur, hvor klassedannelsen vil bliver optimeret i hele Odense og det frie skolevalg vil blive begrænset. Etableringen af 2 børneskoler og 1 ungeskole vil betyde, at mange forældre skal have deres børn på anden skole end forventet. Vil det betyde, at flere forældre end nu måske vil søge privat- og friskoler i området? For privat- og friskolerne er så det eneste sted, hvor børnene i Midtbyen vil kunne gå i et ubrudt skoleforløb fra klassetrin. Vil det også betyde, at 2

3 frygten for, at kulturerne på de enkelte skoler forsvinder, vil gøre at der skabes en endnu større kløft og forskel mellem og på børn og unge fra Vestre og Hunderup? Usikkerheden i personalegrupperne er stor. For skolens lærergruppe og pædagoggruppe skaber det usikkerhed. Hvis Vestre Skole skal være ungeskole kan det betyde en opsplitning af en velfungerende og kvalificeret personalegruppe, som indenfor de sidste 6 år har været under ombygning i de 4 af årene. Det vil være et stort ønske for alle, at de overflyttes til samme skole/sfo. I forbindelse med så omfattende ændringer på det personalemæssige område, er det påkrævet at tænke i processer forandringsprocesser - og på konsekvenserne før, under og efter så fundamentale ændringerne på det personalemæssige område. Er der afsat midler til at imødegå den menneskelige og tidsmæssige ressource, som det kræver at ændre fra en fælles kultur til en anden, når stort set alle personaler på kommunens skoler skal ændre samarbejdspartnere, aldersmæssig børnegruppe og evt. arbejdssted? I strukturforslaget for området er der foreslået, at der etableres en form for Superleder, som skal varetage den øverste ledelse af de 3 skoler - Vestre, Åløkke og Hunderup. Ledelserne fra de 3 skoler har afholdt flere møder og er i fællesskab enige om, at de 3 skolers ledelse vil kunne arbejde sammen uden en overordnet leder, hvis strukturen om børne- og ungeskoler vedtages. Desuden vil Vestre og Hunderup gerne samarbejde om en fælles valgfagsordning for de 2 skoler, selvom om børne- og ungeskole ikke vedtages. Vestre Skole ønsker at overtage eleverne fra Åløkke fra 7. klassetrin. Vestre Skole har fysisk plads til de nævnte elever og arbejder desuden med Cooperative Learning som pædagogisk metode. For at overgangen til Vestre Skole kan foregå kvalificeret og på et tryg måde vil vi desuden samarbejde pædagogisk og socialt, så eleverne og deres forældre fra Åløkkeskolen får mulighed for at kende dele af Vestre Skoles arbejdsform og grundlag, så overgangen bliver velfungerende. På flere af fællesmøderne mellem skolerne i område 7 er der fremkommet forskellige modeller for skolemæssige ændringer. Alle 3 skoler har forskellige ønskede fremtidsperspektiver, som der i fællesskabet ikke kunne opnås enighed om. Vestre Skole vil gerne invitere Børn- og Ungeudvalget på besøg på Vestre Skole, så de fysiske forhold kan bliver præsenteret for udvalget. Er det så det værd, at ændre Vestre Skole til en ungeskole med de økonomisk og menneskelige forhold det giver -, at flytte rundt med børn og unge, forældre, lærere, pædagoger, ledere, service-medarbejdere mm., for at starte et projekt, som ingen kender og har de gode velovervejede pædagogiske og forskningsmæssige argumenter for. Hvorfor skal Vestre Skole bevares som en enhedsskole med elever fra klassetrin. Ønsket er at Vestre Skole forbliver en tosporet enhedsskole med elever fra klassetrin med overbygningselever fra Åløkkeskolen, eget skoledistrikt, egen skolebestyrelse og egen ledelse. Vestre Skole ønsker også forsat at bibeholde hele sit nuværende skoledistrikt incl. det område, der hedder 1.12 og Vestre Skole vil desuden gerne overtage distrikt 1.26 fra Munkebjergskolen. 3

4 Dette ønskes fordi Vestre Skole gennem de sidste år har arbejdet meget målrettet på at kvalificere undervisningen, få ændret skolens pædagogiske tiltag og få styrket samarbejdet med forskellige interessenter til gavn for elevernes undervisning. Vestre Skole er for lidt over 2 år siden blevet gennemgribende renoveret, så skolen fremstår som en velfungerende skole med et centralt placeret læringscenter, som i 2007 fik Arkitekturens Pris i Odense i Desuden har skolen fået etableret Fremtidens Legeplads i Odense og i august 2010 blev Roersvej indviet som legegade. Dette sidste blev etableret pga. store trafikale morgenproblemer, når forældre i bil skulle aflevere deres børn. Alle disse forhold og de nedenstående forhold har betydet meget for Vestre Skoles elever, forældre og ansatte. Det kan og gør Vestre Skole nu: fagligt, socialt og pædagogisk. Mangfoldighed: Vestre Skole er en skole med elever fra mange forskellige kulturer. Skolens distrikt har ikke særligt mange tosprogede elever, så det er muligt at optage elever fra andre distrikter pga. det frie skolevalg. Denne mangfoldighed giver skolen stor mulighed for at arbejde med respekt for og accept af forskellige livsvilkår og traditioner, som anvendes som en ressource og til stadighed vedligeholdes. Indskoling, samarbejde skole/sfo: Vestre Skole har et veletableret samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger. Pædagoger er med i klasser, der er et velfungerende teamsamarbejde, som betyder, at det hele barn er i centrum for arbejdet i skole og fritid. Samarbejde med daginst., Førskoleprojekt: Der er et yderst velfungerende samarbejde med områdets børnehaver, distriktsledere og pædagoger. Dette beskrives hvert år i skolens indskrivningsfolder. I samarbejde med daginstitutionerne har der i foråret 2010 været etableret en ugentlig dag, hvor børnehaverne i samarbejde med skolens SFO var i SFO-lokalerne og brugte skolens forskellige faciliteter, mødte flere af skolens elever og lærere i forbindelse med fag og musik og var på besøg i skolens læringscenter. Desuden bruges skolens gymnastiksal af flere af områdets børnehuse. Cooperative Learning (CL): CL er blevet et pædagogisk redskab på skole og SFO, hvor metoden bruges som et pædagogisk værktøj i det faglig og sociale arbejde med børnene. Lærere fra Vestre Skole er desuden besøgsskole for lærere i kommunen, som gerne vil stifte nærmere bekendtskab med CL. Max-musik, morgensamlinger: Inden sommerferien blev det offentliggjort, at Vestre Skole er blevet faglig udviklingsskole med musik og at der fra 2010/2011 skal etableres et tæt samarbejde mellem forskellige musiske uddannelsesinstitutioner og Vestre Skole. Det er et spændende projekt, som skolens musiklærere støtter positivt op om. Desuden har skolen gode årlige musikalske traditioner med bl.a. fællessamlinger for alle skolens elever, som gennemføres med musik og sang. Skolens morgensamlinger er med til at styrke skolens fællesskab og samværet mellem store og små elever på skolen. SundSkoleNet, Projekt Skolesport: Vestre Skole har aktive idrætslærere, som trods vores manglende udendørs idrætsfaciliteter har fået etableret et samarbejde omkring sport og idræt. I år er flere elever på skolens 8. klassetrin ved at tage en juniorlederuddannelse. Denne 4

5 uddannelse giver gode oplevelser og fysisk aktivitet for skolen klasses elever, som deltager som aktive udøvere, som en del af projektet. AKT-arbejde og SSP: For at støtte op om elevernes personlige udvikling, individuelt og social er der blevet etableret et forebyggende AKT-arbejde, som gennemføres på 0., 3. og 6. klassetrin. Skolens 5. klasser er Legepatrulje og udfylder opgaven meget ansvarsbevidst, så skolens mindre elever lærer fælleslege og de større elever at kende. På klassetrin har skolens SSP-lærer, i samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole gennemført adventurerace, med det formål at få etableret et godt samarbejde mellem klasserne og samtidig forsøge at få flere at skolens elever til at bruge kommunens klubforhold. Desuden bliver der altid arbejdet forebyggende i tæt samarbejde med aktører i lokalt SSP-udvalg. Der er ingen tvivl om, at alle disse forskellig områder er med til at give skolens elever en god og kvalificeret folkeskoleuddannelse, så vores elever efter endt skolegang er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Af den sidste pind, kan det desuden ses, at eleverne fra Vestre Skole klarer sig godt - også efter endt afgangsprøve. Mangfoldighed / faglige niveau / ungdomsuddannelsesniveau I arbejdet med forberedelsen til høringssvaret er det via Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense blevet undersøgt, hvor mange elever, der efter afgangsprøve fra Vestre Skole er i gang med en ungdomsuddannelse. Procentsatsen for dette er: Årstal: Antal elever der er i gang med en i ungdoms- uddannelse. Procentsats: I gang med en ungdomsuddannelse: /40 er i gang 97,50 % /38 97,74 % /38 94,74 % /28 89,29 % Denne procentsats er meget positiv og indeholder alle skolens elever, både fra eget distrikt og fra øvrige områder i Odense, hvor eleverne er blevet indskrevet på Vestre Skole i forbindelse med det frie skolevalg. Desuden er skolens karakterer ved afgangsprøverne i den meget positive ende for alle skolens elever, som jo så er både fra eget distrikt og fra øvrige områder i Odense, hvor eleverne er blevet indskrevet på Vestre Skole i forbindelse med det frie skolevalg. Nuværende og fremtidige udfordringer for Vestre Skole. Vestre Skoles distrikt er et typisk storbyområde med mange mindre lejligheder. For skolen betyder det, at der altid er mange indskrivninger og mange udskrivninger, for forældre flytter både til og fra, når de får børn og nogle flytter igen når de får flere børn og deres lejlighed bliver for trang. Vestre 5

6 Skole har vænnet sig til denne virkelighed og har en fastlagt procedure for hvordan flytning skal foregå. Desuden er vi meget opmærksomme på årsagerne til både ind- og udskrivninger, så vi fortsat kan blive bedre til at tage imod nye børn i klasserne. I Vestre Skoles distrikt er der en stor koncentration af privatskoler og friskoler. Der er flere privat- og friskoler, som ligger mellem ca. 1,5 2 km. fra skolen. Heraf er der mindst 4, der ligger i Vestre Skoles skoledistrikt. Dette betyder, at ca. 20 % af Vestre Skoles samlede elevantal i skoledistriktet vælger disse. I forbindelse med udsendelse af vores indskrivningsmateriale har flere forældre skrevet tilbage med en kommentar om, at det vi kan og gør ser spændende ud, men de har for adskillige år siden valg en privat- eller friskole til deres barn og at det er det der er årsagen til at de ikke vælger Vestre Skole. I løbet af de sidste skoleår har Vestre Skole arbejdet meget fokuseret på at få flere af områdets forældre til at vælge skolen. Vi har ændret på vores informationsmateriale og afholder møde for nye forældre i god tid inden indskrivningen. Desuden er vores samarbejde med områdets børnehuse fint, og det betyder, at pædagoger derfra deltager i vores møde. Denne fokusering har betydet, at flere af vores distriktselever vælger skolen. Indskrivningsprocent fra eget skoledistrikt er steget væsentligt. Vores mål er fortsat at øge denne procent, så vi kan nå op på snorhøjden ifølge kvalitetsrapporten for Vision for Fremtidens skole i Odense. Visionen er opbygget i 4 områder, som hver især giver nogle gode statements på hvad folkeskole i Odense skal fokusere på, så flere unge i Odense gennemfører en ungdomsuddannelse. Der bliver fokuseret meget på de ældste elever i folkeskolen og de konsekvenser det har, at de bliver uddannelsesparate. Det mener vi er for ensidigt, for god kvalitet i folkeskolen med mulighed for faglig, social og personlig udvikling for det enkelte barn skal grundlægges fra den første dag, hvor barnet og forældre møder skolen. Dialog, kommunikationen og samarbejde om barnets udvikling skal i større fokus, så alle forældre og professionelle får fælles ansvar for opgaven fra starten af. Uden forældrenes grundlæggende opbakning er det ikke muligt. Det bør være tydeligere. Det aktive medansvar skal fungere - fra starten af. Desuden er det nødvendigt, at elever skal indgå i relationer med andre mennesker. Det forstår vi meget bredt og vil opfordre til at alle skoler er enhedsskoler med elever fra klassetrin. Det vil styrke eleverne personligt, for kendskab og samarbejde med andre end ens egen aldersgrupper har altid og vil altid være udviklende både for yngre og ældre elever. Det er dejligt, at klassen fortsat skal være det bærende princip med mulighed for holddannelse på forskellig vis. Det styrker det enkelte barn og give forskellige udfordrende muligheder alt efter det undervisningsmæssige indhold. Nogle af formuleringerne under: Det betyder er meget bindende og uhensigtsmæssige, hvis visionen skal kunne nås uden af hele skolevæsenet igen ruineres og skal spare. Formuleringer som At lærere kun underviser i det, de er uddannet til.. bør modificeres, for det er ikke muligt at nå, med de forskellige læreruddannelser, der hele tiden arbejdes med. Hvis det fastholdes, bør der afsættes betydelig økonomi til uddannelse af lærere, så alle fag besættes med liniefagsuddannede lærere. Med disse kommentarer mener vi, at Visionen vil blive kvalificeret og være et godt udgangspunkt for Fremtidens skole i Odense kommune, for med vores kendskab til undervisning i skolen i dag, 6

7 mener vi at vision og meget af det arbejde, der allerede foregår nu er fint i overensstemmelse med hinanden. Visionen og strukturplanen hænger fint sammen de fleste steder. Det, der står i visionen, er også nævnt som udviklingsområder i strukturplanen: F.eks. Børnemiljøer, ungemiljøer. Det vil alle skolerne kunne arbejde med uden at lave den store rokade med Børne- og Ungeskoler. Der bør laves forsøg på området inden det besluttes, at det skal være gældende for hele skolevæsnet i Odense. I Strukturplanen er begrebet heldagsskoler ikke nævnt, selv om det står i visionen. Hvis heldagsskolen, med samarbejde mellem lærere og pædagoger skal gennemføres på alle kommunens skoler undrer det os, at det ikke er nævnt i strukturplanen. I indskolingen er samarbejdet mellem lærere og pædagoger af stor betydning for det hele barn, og det vil være fint at arbejde med det på alle skoler, så lærere og pædagogers forskelligartede kvalifikationer kan indgå i et fortsat samspil. Med denne udtalelse er det vores ønske, at der politisk bliver taget stilling til de 3 oplæg snarest og gerne inden jul, så der kan komme gang i planlægningen af det nye skoleår. Med venlig hilsen MED-udvalg og Skolebestyrelse på Vestre Skole Formand for MED-udvalg Næstformand for MED-udvalg Skolebestyrelsesformand Alice Markussen Dorte Lassen Peter Marcussen 7