Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/13

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Gjern skole skoleåret 0/ Gjern Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med gældende politikker, politiske bevillingsmål og egne indsatsområder. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er blandt andet udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, der er beskrevet i den tidligere skolepolitik. Dialogspind eller et lignende selvevalueringsværktøj ajourføres i forhold til den gældende Lærings- og Trivselspolitik i forbindelse med gennemførelsen af projekt Kvalitetsstruktur 0-8 år, som træder i kraft i næste skoleår. Desuden er skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder beskrevet. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier At fortsætte venskabsklasse samarbejdet Store hjælper Små - Fællesskab og Nysgerrighed - Fællesskab og Nysgerrighed med samme struktur som i år én fælles time pr. uge. Vores nye handling har været at undervise. klasses børn i at være læsemakkere i Store hjælper Små. Hvert barn i. kl. fik et læsemakkerbevis på deres kunnen.

2 Kvalitetsrapport for Gjern skole skoleåret 0/ Vi sætter os nye mål i løbet af det næste år. Der er mange muligheder for udvidelse at konceptet. Lærerne arbejder med inklusion i skolen. Fritidsdelens medarbejdere arbejder med inklusion i Fritidsdelen. Vi har en samlet plan i skole og fritid for, hvordan vi sikrer, at de nye muligheder bliver en del af vores dagsorden for inklusionsarbejdet og for hvordan, vi videndeler om de erfaringer, vi gør undervejs. At finde og afprøve nye muligheder for klassen/gruppen som en inkluderende enhed. At afprøve nye muligheder i arbejdet med sig selv som den, der skaber relationerne. (bl.a. ICDP) At finde og afprøve nye muligheder i at inddrage forældrenes ressourcer i arbejdet med inklusion. Vi har en samlet plan i skole og fritid for, hvordan vi sikrer, at de nye muligheder bliver en del af vores dagsorden for inklusionsarbejdet og for hvordan, vi videndeler om de erfaringer, vi gør undervejs. Arbejdet fortsættes i 0-5. klasse blev det mest værdifulde hold i høvdingeboldturnering. Sådan har skolen arbejdet med: Dialogspindet Inklusion (rummelighed) Skolen har arbejdet med teamarbejdet som omdrejningspunkt for den gode inklusion. Vi arbejdede med, hvordan sikrer et effektivt teammøde, hvor inklusion er en del af dagsordenen. Vores mål var, at vi gerne ville have en model til teammødet med konkrete spørgsmål og værktøjer, der kunne sikre, at teamet kommer om nedenstående spørgsmål og sætter handling på. Vi havde som opgave at sikre, at teamet arbejder efter en model: Der sikrer, at det kommer om alle børn på kvalificeret vis såvel fagligt som socialt? (Ikke bruger al tid på de få børn i store problemer) Hvor man sparrer om undervisningsdifferentiering m.m? Hvor man er i dialog om nye muligheder med at inddrage forældrenes ressourcer i arbejdet med inklusion. Hvor man arbejder med klassen/gruppen som en inkluderende enhed og med at finde og afprøve nye muligheder? (Hvordan sikrer vi plads til alle på bænken, så den yderste ikke skubbes ned? Hvordan ruster vi de andre børn til at rumme og sige fra?) Hvor teamet er i dialog om opgaven at skabe relationer og afprøver nye muligheder i arbejdet med sig selv som den, der skaber relationerne. Hvor teamet passer på hinanden, når det er svært? Søger hjælp i tide? Vores slutresultat er bl.a. en eksemplarisk dagsorden til et teammøde og et årshjul for hvert team.

3 Kvalitetsrapport for Gjern skole skoleåret 0/ Dialogspindet Læsning med fokus på mellemtrin og udskoling Skolen har ikke lavet nye indsatser om læsning på mellemtrinet. Skolen har en læsepolitik, som følges, et testsystem og læsekonferencer for alle klassetrin, hvor læsevejleder og skoleleder deltager. Skoleleder holder workshop for. klasses forældre, hvor forældres mange muligheder for fortsat at støtte og inspirere børnenes nysgerrighed og læring er et væsentligt tema.. klasse kom i Børnenes Rekordbog for at have læst 65 sider i. klasse. Dialogspindet Skole-hjem samarbejde Samarbejdet er beskrevet i skolens læringsgrundlag og mål, i skolens principper, i skolens kommunikationspolitik og inklusionspolitik. Der er ikke lavet nye tiltag i skoleåret 0-, fordi det fungerer godt. Skolens børn har fået nye legeredskaber. Forældre har brugt en hel lørdag på at sætte legeredskaberne op. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside,

4 Kvalitetsrapport for Gjern skole skoleåret 0/. Metoder og processer - fremtidig udvikling Skolens mål 0/ Handlinger Succeskriterier Vi beslutter en model på udmøntningen af den nye folkeskolelov, som på bedste vis lever op til skolens værdier og bevarer det gode arbejdsklima og fællesskab, vi har opnået. At skolen har en naturfagsstrategi og en ny læseplan inden for - år. Handlingsplan er ikke færdigudarbejdet på nuværende tidspunkt. Vi påbegynder arbejdet om indhold i august. Loven bliver gennemgået og arbejdet med at generere ideer/ se på nye muligheder og lave spørgsmål, som skal behandles, påbegyndes. Pædagogerne inddrages i okt. og deltager i arbejdet om aktivitetstidens muligheder. Skolebestyrelsen inddrages i september på orienteringsplan. Vi er godt i gang på materialesiden. Vi har en fin materialesamling; men den dækker ikke alle fagets områder godt nok. Vi har lavet status og er godt i gang med at beskrive strategien. Vi har struktur på det videre forløb. At lærere og skolebestyrelse går på sommerferie med en tro på at vores fælles plan for det kommende skoleår er det bedste udgangspunkt for udvikling af Gjern Skole inden for de nye rammer loven og kommunen giver. At vi alle bidrager til, at det kan lykkes.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Det er Gjern Skoles leders anbefaling, at man politisk tager stilling til i hvilket omfang, der skal være/aftales fælles rammer for udmøntningen af lærernes arbejdstid i kommunen. Tydelighed og en vis ensartethed giver det bedste arbejdsmiljø for lærerne. Et godt arbejdsmiljø er betingelsen for trivsel og høj faglighed.. Resurser Skolens budget findes på silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 65 Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole i fællesskab mindst initiativer, som involverer medarbejdere på tværs. Medarbejdere i dagtilbud og skole har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring

5 Kvalitetsrapport for Gjern skole skoleåret 0/ Gjern, Voel, Sorring og Resenbro samarbejder som et lokalområde. Vi har aftalt, at arbejde med: At organisere forløb, der skal give medarbejdere mulighed for vidensdeling og kendskab til hinandens praksis Overgangsfolder, der beskriver overgange og samarbejdspolitik fra 0- år Kompetenceløft indenfor sprog- og læsestrategi med henblik på lokal sprog- og læsepolitik for 0- år Gjern skole påbegynder i september et samarbejde mellem pædagogerne i storbørnegruppen og børnehaveklasselederen omkring sprog og læsning. Læsevejlederen deltager i arbejdet. Strategigruppe, læsevejledere og sprogpædagoger fra alle institutioner mødes, arbejder videre med erfaringerne fra Gjern, skaber idéer, og lægger en plan for det videre arbejde, herunder videreformidling til det øvrige personale. Dette sker i november. Se Budget 0 og trivsel. Børn og forældre i lokalområdet har fået en oplevelse af lokal sammenhæng. At der bliver en sammenhæng og en fælles udvikling i børnehaven i Gjern og Gjern Skoles sprogarbejde. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. januar 0: 0,5 lærere, 5 pædagoger, pædagogmedhjælpere, skoleleder, fritidsleder, 0, administrative og øvrige medarbejdere. Skolen vil i skoleåret 0- uddanne en medarbejder som praktiklærer, en medarbejder inden for neuropædagogik, en medarbejder får et grundkursus i AKT og en medarbejder får et modul i bibliotekaruddannelsen. Derudover deltager alle ansatte løbende i korterevarende faglige kurser. 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Borger > Børn, unge og familie > Skoler > Kvalitetsrapport. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole.

6 Kvalitetsrapport for Gjern skole skoleåret 0/ Ahl Hage digt Jeg kan fornemme havets klang og jeg kan lugte det stinkende tang Græsset stikker ligesom tornebuskenes pigger. Jeg kan mærke vinden den kommer mod kinden Bådens sejl kommer i havets spejl Solen gi r varme på mine bare arme Himlen er blå så den vil jeg kigge på. Sebastian og Kristian.kl. 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning 0 Folkeskolereformen er et stort og ambitiøst projekt, der medfører betydelige forandringer rundt på landets skoler. Et sådant ambitiøst projekt bunder selvfølgelig i ønsker om forbedringer af både kvalitet og værdi-for-pengene. Resultatet af en så stor forandringsproces kan svinge meget, og graden af succes afhænger af mange forskellige faktorer. Én af de største og vigtigste faktorer er, at processen og implementeringen kommer godt fra start. Dette kræver, at interessenterne i processen inddrages, motiveres og tildeles mulighed for indflydelse. Med andre ord: Det kræver ressourcer at give processen en optimal start, hvor skolereformen bliver både spændende og attraktiv at arbejde med både for den enkelte interessent, for skolerne hver især og for skolevæsenet som helhed. En god start er altafgørende for projektets resultat, både når det gælder kvalitet og når det gælder værdi-for-pengene. Vi er meget bekymrede for det umiddelbart manglende ressourcefokus, der hidtil er udvist omkring folkeskolereformens planlægning, realisering og implementering. De ressourcer, der hidtil tildeles med den ene hånd, er på størrelse med eller mindre end de generelle besparelser, der indføres med den anden hånd. Og da skolerne samtidig er udfordret på ressourcekrævende opgaver på inklusionsområdet, så er resultatet, at der med stor sandsynlighed ikke er den mængde ressourcer til rådighed, der kræves for at give folkeskolereformen den ønskede start og dermed det ønskede resultat. Vores opfordring og ønske er: Brug ressourcerne mere massivt i starten af et sådant forandringsforløb, spar dem tilbage senere og få samtidigt et markant bedre resultat! Best regards, Otto L. Berg

7 Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.

8 Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler,5 Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Elevsamtaler PR og SB Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet

9 Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling Dokume ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens fag Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø LR og SB Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen

10 Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on LR og SB Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab