AKTIVITETER. Grøn energi og erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIVITETER. Grøn energi og erhvervsudvikling 2007-2010"

Transkript

1 AKTIVITETER Grøn energi og erhvervsudvikling Vækstforum Juni 2010

2 Region Midtjylland satser stort på energi- og miljøteknologi Inden 2025 vil halvdelen af det samlede energiforbrug her i regionen komme fra vedvarende energikilder. Det er det ambitiøse mål, som Vækstforum har sat for Region Midtjylland, og som skal medvirke til at fastholde regionens position som energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Til sammenligning er regeringens ambitioner - ligeledes i at en tredjedel af Danmarks energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder. Region Midtjylland har allerede nu en andel af vedvarende energi på 25 % - den højeste i Danmark. De ambitiøse mål kan kun nås, hvis aktører fra erhvervsliv, forskning og kommuner alle bidrager. Region Midtjylland har vilje til at sætte midler bag ambitionerne og har allerede støttet mange energi- og miljøaktiviteter til gavn for erhvervslivet i regionen. Fokus for de igangsatte aktiviteter har været at demonstrere og afprøve markedsnære energiteknologier. Erhvervslivet i Region Midtjylland har en markant styrkeposition på området, ikke mindre end to tredjedele af Danmarks energi- og miljøeksport kommer fra regionen. Denne pjece giver dig oversigt over de aktiviteter, der er igangsat i Region Midtjylland inden for energi- og miljøområdet i perioden God læselyst Bent Hansen Formand for Vækstforum Midtjylland 2 Layout: Story2Media ApS Fotos: Flemming Nielsen, Siemens Wind Power, Vestas Wind Systems A/S, HSWind, DEXAWave, SolarVenti, Energi Horsens, Christian Alsin, Lars Nicolaisen

3 Indhold Bæredygtig transport Biodiesel... 5 Elbiler Brint og brændselsceller... 6 Methanol og brændselsceller... 6 Biogas Håndbog for opstart af biogasanlæg... 9 Ringkøbing-Skjern har ambitiøs biogas plan... 9 Stivelsesindustrien som primus motor Bioenergi og miljøbeskyttelse Biogas og økologisk gødning fra engarealer Pil og miljøbeskyttelse Biomasseressourcer Biomassepotentiale på kommuneniveau Restprodukter sikrer bæredygtigheden Alger til energi Virksomhedsnetværk Biomasse til energi Fremtidens fjernvarme Fjernvarmens Udviklingscenter Naturgassens afløser Vindeenergi Testcenter for hav vindmøller Fleksibelt elforbrug Navitas park Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien Teknologiudvikling EnergiTEKmidt Husstandsvindmølle skal gøre verden grønnere Ny opfindelse sænker standby-forbruget SolarVenti i Thorsø Energioptimeret svømmebad Viden og formidling Naturvidenskabernes hus Energiregnskaber Klimatopmødet Konferencer Netværk Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien Biomaterialenetværk Virksomhedsnetværk Biomasse til energi Klimaklynge Holstebro Bølgeenerginetværk

4 4 Daka Biodielsel

5 Bæredygtig transport Biodiesel Daka Biodiesel A.m.b.a. har som den første danske virksomhed etableret et fabriksanlæg til produktion af 2. generations biodiesel. Produktionen er baseret på animalsk fedt, som er et affaldsprodukt fra slagterier og landbrug. I Danmark er der animalsk affald nok til at erstatte ca. 5 % af det danske dieselforbrug med biodiesel. I projektet blev den producerede biodiesel afprøvet i fuldskala i Århusområdet. Det overordnede formål med projektet er at sikre et hjemmemarked for den producerede biodiesel. I Århusområdet blev samtlige 75 tankstationer forsynet med biodiesel i 18 måneder. I samme periode kørte et antal busselskaber i Region Midtjylland, blandt andre de grønne busser og Århus Sporveje, på 5 % biodiesel. Andelshaverne bag Daka Biodiesel har investeret 180 mio. kr. i et fabriksanlæg, som kan omdanne affald til brændstof. Med demonstrationsprojektet understøtter Region Midtjylland, at der også skabes et marked for miljøvenligt brændstof i Danmark. For de virksomheder, som producerer biobrændstoffer, har det stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes på hjemmemarkedet. Samtidig høstes vigtige erfaringer med lagring, blanding, distribution og anvendelse i stor skala, hvilket vil gøre det mere problemfrit, når der senere skal opskaleres til hele landet. Projektdeltagere: Daka Biodiesel A.m.b.a. og samtlige olieselskaber i Danmark. Projektperioden var Elbiler Elbiler er politisk udpeget som vigtigste virkemiddel til nedbringelse af CO2 fra vejtransporten. Opladning af elbilernes batterier kan desuden indgå som en vigtig buffer i et mere fleksibelt elforbrug, som er essentiel, når store mængder vindenergi skal integreres i elnettet. Prøv1Elbil er et demonstrationsprojekt med 13 elbiler, hvor bilerne afprøves i forskellige sammenhænge: 8 biler afprøves af private husholdninger, 4 afprøves til kommunale driftsopgaver i Horsens og Hedensted kommune, og én bil anvendes til test på Teknologisk Institut i Århus. Demonstrationsprojektet skal kortlægge og beskrive praktiske forhold såsom komfort, opladning samt, hvordan bilen rent praktisk fungerer i forskellige Prøv1Elbil 5

6 brugssituationer. Desuden skal projektet belyse, hvordan elbiler kan bidrage til fleksibelt elforbrug, hvor opladning af bilerne foregår, når der er høj el produktion fra vindmøller. De erhvervsmæssige perspektiver er at inddrage regionale producenter og underleverandører, som kan medvirke til at udvikle og afsætte teknologi til elbilfremstilling og nødvendigt elektronisk udstyr. Hvilket er en forudsætning for at kunne integrere et stort antal elbiler i det danske energisystem. Projektdeltagere er: Teknologisk Institut, Foreningen Energi Horsens, NRGi, Hedensted og Horsens kommuner. Projektperioden er Brint og brændselsceller Brint som energikilde kan blive en vigtig brik i et fremtidigt samfund uafhængigt af fossile energikilder. Transport baseret på brint brændselsceller er kun et realistisk alternativ til traditionelle fossile brændstoffer, hvis der eksisterer en infrastruktur for optankning af brint. I projektet H2 Hub Vestjylland blev det afprøvet, hvordan en infrastruktur for optankning af brint kan se ud i lille skala. Der blev etableret 5 brint optankningssteder tilsammen i byerne Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Hvide Sande. En transportinfrastruktur baseret på brint kan indgå som en vigtig faktor, når mere vindenergi skal integreres i elnettet. El fra vindenergi kan lagres som brint, når produktionen af el fra vindenergi er højere end forbruget. Den anvendte brint blev fremstillet på vand ved hjælp af elektricitet. Al elektricitet var vedvarende el indkøbt via grønne certifikater. De brintdrevne køretøjers udstødning består af rent vand og bidrager derfor hverken til CO2 eller partikelforurening. Konkret er der i projektet blevet udviklet en række samarbejder og nye innovationsaktiviteter hos og mellem de forskellige aktører, som vil kunne bidrage til fremtidig erhvervsudvikling inden for området. Projektdeltagere: HIRC (Hydrogen Innovation Research Centre), H2Logic A/S, Hvide Sande Havn, Ringkøbing-Skjern Kommune, Chr. C. Grene A/S, Vestas Assembly A/S og Golfklub Storådalen. Projektperioden var Methanol og brændselsceller Metanol (træsprit) fremstillet på basis af vedvarende energikilder, vurderes som et muligt kommende brændstof til transport. Metanol er et alternativ til anvendelse af brint som 6

7 Brint optankning, Vestas Ringkøbing brændstof i brændselsceller. Metanol har den fordel i forhold til brint, at det er flydende ved almindelig temperatur og tryk og derfor kan distribueres og opbevares, som vi kender det fra benzin og diesel. I projektet afprøves anvendelse af metanol som brændstof til specialkøretøjer, hvilket vurderes at kunne medvirke til erhvervsudvikling inden for dette område. GMR Maskiner A/S i Horsens fremstiller bl.a. en eldrevet truck til brug i parker og på kirkegårde. Et udviklingsarbejde er i gang for at modificere trucken, så det almindelige elbatteri erstattes af en brændselscelle med metanol som brændstof. Metanol fremstilles ikke i dag fra vedvarende energikilder, men normalt af naturgas. Som led i dette projekt vil der blive redegjort nærmere for mulighederne for at fremstille metanol fra vedvarende energikilder. Nærværende projekt er en del af et større projekt, som omfatter udvikling af mehanol drevne køretøjer. Projektdeltagere: Teknologisk Institut, GMR Maskiner A/S, SerEnergy A/S, OK a.m.b.a. samt værter for afprøvning af køretøjerne. Projektperioden er

8 8 Lemvig Biogas

9 Biogas Håndbog for opstart af biogasanlæg I 2010 er der 7 fælles biogasanlæg i drift i Region Midtjylland, og yderligere 2-4 nye anlæg er under planlægning. Med udgangspunkt i dyretætheden har biogasbranchen estimeret, at der er behov for mindst nye fælles biogasanlæg i Region Midtjylland. Planlægningstiden for et biogasanlæg har ofte vist sig at være lang op til 5-10 år. Hvis denne tid ikke nedbringes, vil det være meget vanskeligt at gennemføre visionerne i Regeringens plan om, at 50 % af gyllen i Danmark skal afgasses i Afgasning af 50 % af husdyrgødningen i Danmark vil kunne erstatte ca. 8 % af det nuværende naturgasforbrug med biogas. Region Midtjylland kan med dette projekt få afgørende betydning for udbygningen af biogas i hele Danmark. I samarbejde med repræsentanter for branchen og udvalgte kommuner i Region Midtjylland udvikles en håndbog for etablering af et biogasanlæg. Håndbogen skal indeholde alle de væsentligste faktorer, der skal tages hensyn til ved placering af biogasfællesanlæg. Med håndbogen kan kommunerne lettere udpege områder, der er velegnede til biogasanlæg under hensyntagen til naboer, miljø, natur, energiinfrastruktur, vejinfrastruktur og husdyrproduktion. Initiativtagere til fælles biogasanlæg vil desuden bedre kunne gennemskue processen. Det forventes, at planlægningstiden for biogasanlæg kan halveres. Håndbogen kan således være med til at sikre erhvervsudvikling inden for biogasområdet. Projektdeltagere: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) i samarbejde med Planenergi, Planaction, Brancheforeningen for Biogas og Dansk Landbrugsrådgivning. Projektperiode Ringkøbing-Skjern har ambitiøs biogas plan Brug af gylle til produktion af biogas er et vigtigt led i udvikling af et bæredygtigt landbrug. Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs biogasmodel under udvikling, der er baseret på decentral biogasproduktion hos store landbrug, transport af biogas i biogasledningsnet samt forbrænding af biogas i lokale kraftvarmeværker. Biogasanlæggene skal forsynes med lokalt produceret gylle og energiafgrøder. Kommunens målsætning er, at 80 % af husdyrgødningen i kommunen bliver anvendt til energiformål inden 2020, hvilket vurderes at kunne dække % af kommunens energiforsyning. 9

10 Biogasforsøgsanlæg Projektet skal fremme erhvervslivets muligheder for at udvikle og levere udstyr til energisatsningen. Projektet planlægges at starte i den sydlige del af kommunen med etablering af 3 biogasanlæg og ca. 20 km biogasledning til et lokalt fjernvarmeværk. Projektdeltagere: Ringkøbing-Skjern kommune, Vestjysk Landboforening, kommunens kraftvarmeværker, Blue Planet Innovation (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret), Hegndal Svineproduktion A/S, Landia A/S, LINKA-Maskinfabrik A/S, ScanFlex A/S, Eurotech ApS. Projektperioden er

11 Stivelsesindustrien som primus motor Restprodukter fra fødevareproduktion udgør ofte et stort uudnyttet energipotentiale. Optimeret udnyttelse af restprodukterne kan medvirke til at skabe bioenergi og bæredygtige løsninger for samfundet Karup Kartoffelmelsfabrik (AAK Karup) er Danmarks største producent af stivelse på basis af kartofler. Restprodukterne fra fabrikken i Karup har energipotentiale på hvad der svarer til minimum 10 mio. m3 naturgas. Potentielt vil % heraf kunne anvendes til virksomhedens egenproduktion af el og varme samt til opvarmning af Karup by (ca indbyggere), mens de resterende % vil kunne sælges til naturgasnettet. Projektets overordnede mål er at bidrage til at skabe erhvervsudvikling og innovation gennem en optimeret udnyttelse af restprodukter fra fødevareindustrien. Biogasanlægget, som testes i projektet, er en teknologisk nyskabelse med en reaktor, hvor gennemløbstid på ca 24 timer. I et traditionelt gødningsbaseret biogasanlæg er gennemløbstiden 2-3 uger. Projektet skal fungere som primus motor og inspirator for levnedsmiddelindustrien i regionen. Det konkrete mål med projektet er at lave udredninger, forundersøgelser og pilotforsøg med henblik på at etablere et egentligt fuld-skala demonstrationsanlæg. AAK Karup Projektdeltagere: Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, (CBMI), Karup Kartoffelmelsfabrik, Danmarks Tekniske Universitet, Karup Fjernvarme, Naturgas Midt-Nord. Projektperiode:

12 12 Nørreådalen

13 Bioenergi og miljøbeskyttelse Biogas og økologisk gødning fra engarealer Produktion af biomasse til energiproduktion kan gøres mere bæredygtig, hvis den kombineres med produktion af andre værdifulde produkter og miljøbeskyttelse. Dette projekt illustrerer en sådan model. Projektet skal i stor skala demonstrere, hvordan biomasse fra uudnyttede engarealer kan omsættes til bioenergi og gødning til økologisk planteproduktion. Som en ekstra gevinst fjernes der betydelige mængder næringsstoffer fra engene, hvorved udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet begrænses. Desuden er det ud fra naturpleje hensyn en fordel, at der sker en afhøstning af vegetationen. Projektet er det første af sin art og har derfor stor nyhedsværdi. Målet er at høste biomassen (primært græs) fra ha engareal i Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Økologiske landbrug er i dag afhængige af importeret husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Der forventes en årlig produktion på tons økologisk gødning, som vil mindske de økologiske landmænds behov for anvendelse af konventionel husdyrgødning. Der er tale om en betydelig mængde næringsstoffer, som samtidig fjernes fra vandmiljøet. Dertil kommer en årlig produktion af biogas på op til 100 TJ, til sammenligning kan nævnes, at f.eks. Ørum Varmeværk årligt bruger ca. 50 TJ i form af naturgas. Projektet giver virksomheder, der producerer høstudstyr, biogas- og gødningsteknologi m.m. mulighed for at videreudvikle og demonstrere deres produkter. Udvikling af nye økologiske gødningsprodukter er desuden et væsentligt bidrag til udviklingen af den økologiske fødevaresektor. Der vil være gode muligheder for eksport af konceptet både i Danmark og til udlandet. Projektet har endvidere strategisk interesse i forhold til kommunernes forpligtelser på miljøområdet. Projektdeltagere: AgroTech i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, Viborg Kommune, LandboMidtØst, Økologisk Landsforening, Planenergi, Kommune, Tange Frilandsgartneri, Xergi og lodsejere. Projektets fase 1 blev udført i 2008, projektperioden for fase 2 er

14 Pil og miljøbeskyttelse Baggrunden for projektet er udvikling af et nyt forretningskoncept, hvor en række aktører i hele energikæden samarbejder om at udnytte de mest miljøfølsomme landbrugsarealer til energiproduktion. Med de kommende handlingsplaner på vandmiljøområdet vil der være landbrugsarealer, som ikke længere hensigtsmæssigt kan dyrkes med traditionelle landbrugsafgrøder. Projektet skal i stor skala demonstrere, hvordan der på en miljø- og landskabsmæssig bæredygtig måde kan produceres pileflis til energisektoren. Pil er en flerårig afgrøde, som har et stort energiudbytte og samtidig effektivt reducerer næringsstofudvaskningen til vandmiljøet. Målet er at tilplante ha med energipil i oplandet til Ringkøbing og Nissum fjorde fordelt på mange lodsejere. Pilen etableres ikke i selve ådalene, men på særligt miljøfølsomme arealer i oplandene. I samarbejde med kommunerne er relevante arealer udpeget, og der er etableret et beslutningsgrundlag for at inddrage lodsejere og sikre afsætning af dyrkede energipil. Alle relevante aktører inddrages i processen, det vil sige lodsejere, kraftvarmeværker, natur og miljøinteresser og virksomheder. I projektets næste fase skal der etableres et konsortium, som i praksis kan gennemføre demonstrationsprojektet. Århus Universitet og andre tilknyttes projektet med henblik på at dokumentere effekterne. Der forventes årligt at kunne indhøstes op til 240 TJ energi svarende til tons fyringsolie. Dertil kommer, at vandmiljøet kan spares for mindst 56 tons kvælstof pr. år i forhold til udledningen, hvis arealerne fortsat var dyrket med etårige afgrøder. Projektet giver entreprenører og fremstillingsvirksomheder mulighed for at videreudvikle og demonstrere metoder og udstyr i praksis. Der vil være gode muligheder for eksport af konceptet både i Danmark og udlandet. Projektdeltagere: Agro Tech, Vestjysk Landboforening, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Københavns Universitet, Holstebro Kommune og Ringkøbing Skjern Kommune, HedeDanmark og Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Hertil kommer repræsentanter for deltagende lodsejere. Projektets fase 1 blev udført i 2008, fase 2 i perioden

15 Forsøgsmark med pil 15

16 16 Elefantgræs

17 Biomasseressourcer Biomassepotentiale på kommuneniveau Anvendelse af biomasse til energiforsyning er en vigtig faktor for at nå Region Midtjyllands mål om 50 % vedvarende energi i Projektet sætter fokus på tre kommuner: Randers, Syddjurs og Norddjurs. Her kortlægges i detaljer mulighederne for at udnytte eksisterende biomasse og dyrke af biomasse til energiforsyning. Tidligere kortlægninger af biomasseressourcer har typisk været udført på et mere teoretisk plan. Projektet vil på sigt kunne medvirke til at øge andelen af energi produceret fra lokalt dyrket biomasse. Muligheder og barrierer afklares ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske analyser. Resultaterne skal også danne basis for at udbygge erhvervet omkring biomasse. Projektdeltagere: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) er ansvarlig for projektet. Derudover Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner samt andre samarbejdspartnere. Projektet gennemføres i perioden 2008 til og med Restprodukter sikrer bæredygtigheden På havnen i Grenå planlægger Danish Biofuel at etablere en fabrik til produktion af 200 mio. liter bioethanol årligt på basis af tons foderhvede. Region Midtjylland støtter i denne forbindelse et projekt, som skal afklare muligheden for at anvende restprodukterne til foder med højt proteinindhold. Optimal udnyttelse af restprodukterne vil kunne bidrage til både at sikre bioraffinaderiets økonomi og til at øge bæredygtigheden i det samlede projekt. Dette stærke fokus på fuld udnyttelse af restprodukter er nyt, og indeholder et væsentligt eksportpotentiale. Samtidig skabes en lokal erhvervsudvikling inden for teknologier til forædling, lagring, transport med videre. Danish Biofuel vurderer, at dette samlet vil generere 200 jobs, hvoraf de 50 er i produktionen. Dertil kommer en betydelig aktivitet under opførelsen af bioraffinaderiet. Projektdeltagere er: Agro Tech, Danish Biofuel Holding A/S, DJF Århus Universitet, Dansk Landbrugs-rådgivning - Landscentret, Cimbria A/S, Hamlet Protein A/S, Biomar Group A/S, Crocus I/S. Projektperioden er

18 Alger til Energi Alger til energi Alger kan blive en af fremtidens store energiressourcer. Alger vokser hurtigt, og de konkurrerer ikke med fødevareproduktionen på landjorden. Den teknologiske udvikling for udnyttelse af alger til energi er, i forhold til andre biomasseressourcer, i en relativ tidlig fase. Projektet skal skabe fundamentet for erhvervsudvikling i regionen omkring den nødvendige teknologi og viden på området. En del af projektet er at etablere et algedyrkningsanlæg, som kan danne udgangspunkt for at optimere produktionskæden. I forbindelse med projektet udvikles en erhvervsklynge med fokus på at gøre algedyrkning til et forretningsområde. Det er planen at kortlægge erhvervsudviklingspotentialet gennem blandt andet workshops med både erhvervsliv og forskere som deltagere. Projektdeltagere: Danmarks Miljøundersøgelser, Teknologisk Institut, Havets Hus, Kattegatcentret, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og DONG Energy. Projektperioden er

19 Virksomhedsnetværk Biomasse til energi Er et internationalt innovativt netværk for virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, som beskæftiger sig med energi på basis af biomasse. Der er ca. 250 virksomheder med i netværket. Halm som biomasse Netværket skal styrke vidensformidlingen til virksomhederne og samarbejdet mellem virksomhederne. Netværket også skal bistå virksomhederne med kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner både nationalt og internationalt med henblik på at fremme innovation og udvikling af nye processer og produkter. Deltagende virksomheder i netværket vil få hjælp til udredning af finansieringsmuligheder for forsknings- og udviklingsprojekter. Projektparter: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) med deltagelse af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Agro- Tech A/S og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Projektperioden var

20 20 Ringkøbing Fjernvarmeværk

21 Fremtidens fjernvarme Fjernvarmens Udviklingscenter Fjernvarme indgår som et vigtigt element både i den nuværende og fremtidige energiforsyning. Danmark har en unik position på området og havde i 1980 erne stor succes med omlægning til kombineret kraftvarmeproduktion. Siden da har fjernvarmesektoren stagneret en smule med hensyn til fornyelse og udvikling, ligesom det i de seneste år har været vanskeligt at gøre studerende på maskinmesterskoler og universiteter interesseret i fagområdet. Alt det skal et nyt udviklingscenter for fjernvarme være med til at råde bod på. I 2009 blev der således taget initiativ til etablering af et landsdækkende udviklingscenter for fjernvarme, som skal være drivkraften bag udvikling af ny teknologi i fjernvarmesektoren fra energikilde til forbrug. Fjernvarmens Udviklingscenter skal udvikle nye projekter og sikre et tæt samarbejde mellem uddannelsesområdet, fjernvarmeproduktionen og underleverandørerne inden for branchen. Herudover skal centret koordinere nye initiativer og udbredelse af ny viden. Udviklingscentret skal sikre Danmark bedre mulighed for at anvende vedvarende energi og øgede eksportmuligheder inden for fjernvarmebranchen. I bestyrelsen for Fjernvarmens Udviklingscenter sidder Århus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen Århus, Teknologisk Institut, AffaldVarme Århus, COWI, Danfoss Redan A/S, Kamstrup A/S, København Energi A/S og Dansk Gjernvarme. Projektperiode:

22 Solen Brugere uden solfangeranlæg Ring Søpark bebyggelse med tagintegrede solfangere Akkumuleringstank Jordbaseret Solvarmeanlæg Brædstrup Fjernvarmeværk Solvarme integreret i fjernvarmesystemet Naturgassens afløser Fjernvarme er en af hovedhjørnestene i Danmarks energiforsyning. På vej mod et samfund, som er uafhængigt af fossile brændsler, er det derfor vigtigt at tænke vedvarende energi ind i fjernvarmesystemet. Solvarme, varmelagring og varmepumpeteknologi kan mindske brugen af fossile brændsler på kraftvarmeværker. I forbindelse med etablering af et større boligområde har Brædstrup Fjernvarme brugt muligheden for at tænke varmeforsyning fra vedvarende energikilder ind i projekteringsfasen. Visionen for konceptet er at udvikle en bydel, der ikke bidrager med CO 2 fra rumopvarmning og varmt vand. 22

23 Hjørnestene i projektet er en videreudvikling af den eksisterende fjernvarmeteknologi kombineret med solvarme anlæg på hustage og på jorden. Når der er overskydende varme fra solfangerne i boligområdet, kan varmen lagres i fjernvarmeværkets akkumuleringstank og herfra distribueres til andre boligområder via Brædstrup Fjernvarme. Et indledende projekt har vist, at konceptet teknisk set er realistisk. Borehul til sæsonlagring Ved traditionel lagring af varmt vand fra solvarme kan et konventionelt dansk kraftvarmeanlæg fortrænge op til 20 % af brugen af fossile brændsler. Ved brug af langtidslagring (sæsonlagring) af varme i den øvre undergrund, er det teoretisk muligt at fortrænge op til % af de fossile brændsler på kraftvarmeanlæggene. Det næste projekt undersøger derfor, om det er muligt at anvende solvarme i stor udstrækning sammen med sæsonlagring, hvor varmt vand lagres i undergrunden. Projektets er sidste skridt inden et fuld skala demonstrationsanlæg. Ud fra geologiske data vurderes desuden mulighederne for sæsonlagring af varme i undergrunden i Region Midtjylland. På et senere tidspunkt vil der være mulighed for at anvende konceptet til andre fjernvarmeanlæg. Projektdeltagere i fase 1: Brædstrup Fjernvarme, PlanEnergi, Rambøll, Advansor, SolarCAP, ARCON Solvarme og Danfoss. Projektet blev udført i Projektdeltagere i fase 2: Brædstrup Totalenergianlæg, PlanEnergi, Teknologisk Institut, Advansor A/S og ARCON A/S. Projekt blev udføres i

24 24 Havvindmølle

25 Vindeenergi Testcenter for hav vindmøller Den danske vindmølleindustri har i dag et akut behov for områder til test af vindmøller, selvom langt størstedelen af de dansk producerede vindmøller i dag eksporteres. Der er behov for at kunne udvikle og teste nye og større vindmøller tæt på den danske vindmølleindustri og tæt på de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som er med til at sikre en fortsat udvikling af vindmølleteknologien. I dag findes der kun én prøvestation ved Høvsøre med kapacitet til 5 møller med en højde på op til 165 meter. Vindmølleindustrien vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet til prototypevindmøller med en højde på op til 250 meter. To af verdens førende vindmølleproducenter ligger i Region Midtjylland, og det er derfor en naturlig opgave for regionen at arbejde for udpegning af egnede testfaciliteter i regionen. I partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og Staten har regionen siden 2007 arbejdet for, at konkrete testområder udpeges. Fleksibelt elforbrug Energisystemet står over for en række udfordringer i forbindelse med integration af en øget mængde vindkraft i elnettet, da produktionen af vindkraft ikke er konstant. Elmåler Formålet med projektet er at undersøge, om der kan udvikles nye teknologier og metoder, som gør det lettere for virksomheder at placere en del af deres energiforbrug på tidspunkter, hvor der er høj elproduktion fra vindmøller. I projektet inddrages 12 virksomheder med et energiforbrug større end 0,1 GW pr. time. Perspektiverne for projektet er en bedre samfundsmæssig udnyttelse af den producerede el fra vindmøller samt, at virksomheder i et større omfang kan få adgang til el i perioder med lave elpriser. Projektdeltager: Teknologisk Institut, EnergiDanmark, GridManager A/S, Danfoss Solutions A/S og en række produktionsvirksomheder. Projektperiode:

26 Navitas park Navitas Park i Århus skal være et nyt centrum for energi, innovation og uddannelse i det midtjyske. Parken skal ligge på de bynære havnearealer i Århus. Byggeriet står færdigt i 2014 og kommer til at huse mere end studerende, undervisere, forskere og iværksættere. Århus Kommune er primær initiativtager til projektet. Bag selve opførelsen af Navitas Park står Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Maskinmesterskole og INCUBA Science Park. Målet er at skabe et førende videnscenter og innovativt miljø inden for udvikling og anvendelse af energiteknologi, herunder er der også planer om at etablere et center for vindmølleteknologi. Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien MidtVind er et innovativt netværk for leverandører til vindmølleindustrien. De store midtjyske vindmøllefabrikanter er blevet globale spillere, og samtidigt stiller fabrikanterne øgede krav til leverandørerne om kvalitet og standardisering. Det stiller leverandører overfor mange nye udfordringer. Formålet med netværket er at styrke samarbejde mellem leverandørerne internt samt mellem leverandørerne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Resultatet af dette samarbejde skal være forbedret innovation hos og samarbejde mellem leverandørerne, således at virksomhederne står stærkere i den globale konkurrence. I netværket afholdes f.eks. løbende interne kompetanceudviklingskurser om emner som Lean, Six sigma, internationalisering og CSR. Én af virksomhederne har f.eks. åbnet kontor i Beijing med hjælp fra de andre virksomheder i netværket. 26

27 Transport af møllevinge MidtVind består af en gruppe af 12 virksomheder hovedsageligt fra Midtjylland. Virksomhederne tilhører forskellige brancher, men er alle leverandører til vindmølleindustrien. Til varetagelse af koordineringsarbejdet i MidtVind er der ansat en projektchef, som koordinerer samarbejdet mellem virksomhederne i gruppen og kontakten til forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Projektet gennemføres i første omgang i perioden 2008 til og medio

28 28 Biogasanalyse

29 Teknologiudvikling EnergiTEKmidt EnergiTEKmidt giver støtte til udviklingsprojekter hos små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Støtten gives i form af vejledning fra Væksthus Midtjylland og bistand fra konsulenter med specialistviden. Vejledningen fra Væksthuset er gratis, og tilskuddet er optil 50 % af konsulenthonoraret dog maksimalt kroner. Støtten gives til at udvikle og kommercialisere teknologi inden for energi- og miljøområdet. Væksthus Midtjylland er operatør på ordningen. I det følgende beskrives 3 cases, hvor støtten fra EnergiTEKmidt programmet har gjort en stor forskel. Husstandsvindmølle skal gøre verden grønnere HSWind er en ny vindmølleproducent fra Randers, som har udviklet en husstandsmølle på 25 kw. Husstandsmøllen er rettet mod både virksomheder og det private marked. Bag virksomheden HSWind står Svend Enevoldsen og Henrik Kristiansen, der har en baggrund i henholdsvis vindmølle- og bilindustrien. HSWind har fået et tilskud fra EnergiTEKmidt til ekstern konsulentbistand til at få færdigudviklet prototypen og få den godkendt. De eksterne konsulenter har primært hjulpet med de nødvendige belastningsberegninger, der skulle bruges til prototype- og typegodkendelserne. Produktionschef Henrik Kristiansen understreger, at virksomheden aldrig var blevet til noget, hvis de ikke havde fået hjælp fra EnergiTEKmidt programmet. Prototypen blev godkendt i 2009 og samme år blev HSWind etableret med ansættelsen af to nye medarbejdere. Når typegodkendelsen er på plads, kan salget i Danmark og på verdensmarkedet gå i gang. Nacelle fra HSWind Ny opfindelse sænker standby-forbruget Virksomheden IP-Tech ApS har opfundet produktet Zzzero, som kan nedsætte forbruget af standby strøm til omkring en promille af det eksisterende. Zzzero har vidtrækkende grønne perspektiver, og markedspotentialet er stort især i kraft af en ny europæisk stramning af kravet til elektroniske produkters standby-forbrug. Zzzero kan installeres i alle produkter, hvor der er standby-forbrug. 29

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund

Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien. Baggrund Vækstforums initiativer indenfor vindindustrien Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Vestas Wind Systems varslede den 12.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 10 Udvikling og implementering

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Resume projektansøgning Energisystemet i Danmark står overfor en række udfordringer i forbindelse

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer:

Resultatkontrakt. Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer: Resultatkontrakt Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer: 1337624110 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

AKTIVITETER. Megasatsning Energi og Miljø. - det første år

AKTIVITETER. Megasatsning Energi og Miljø. - det første år AKTIVITETER Megasatsning Energi og Miljø - det første år Vækstforum Maj 2008 Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion Vækstforum Midtjylland igangsatte i juni 2007 en megasatsning

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem

RING SØPARK - BRÆDSTRUP. Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem RING SØPARK - BRÆDSTRUP Fremtidens fjernvarme i et bæredygtigt energisystem Ring Søpark-projektet udføres i et samarbejde mellem: Rambøll PlanEnergi ArCon Solvarme Advansor varmepumpeanlæg Danfoss SKALA

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Muligheder ved samspil med biogas

Muligheder ved samspil med biogas 23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg

Læs mere

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010 Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme Varmepumpedagen 12. oktober 2010 DSF repræsenterer de væsentlige interessenter i solvarme-teknologien i Danmark ARCON Solar Ellehauge & Kildemoes NIRAS

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Fra klimasnak til handling!

Fra klimasnak til handling! Fra klimasnak til handling! Per Alex Sørensen pas@planenergi.dk DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Why is it always me? DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Metoden Brændsel: Kul Olie Halm Træ Affald Vind Sol Vandkraft..

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere