AKTIVITETER. Grøn energi og erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIVITETER. Grøn energi og erhvervsudvikling 2007-2010"

Transkript

1 AKTIVITETER Grøn energi og erhvervsudvikling Vækstforum Juni 2010

2 Region Midtjylland satser stort på energi- og miljøteknologi Inden 2025 vil halvdelen af det samlede energiforbrug her i regionen komme fra vedvarende energikilder. Det er det ambitiøse mål, som Vækstforum har sat for Region Midtjylland, og som skal medvirke til at fastholde regionens position som energi- og miljøteknologisk foregangsregion. Til sammenligning er regeringens ambitioner - ligeledes i at en tredjedel af Danmarks energiforbrug skal stamme fra vedvarende energikilder. Region Midtjylland har allerede nu en andel af vedvarende energi på 25 % - den højeste i Danmark. De ambitiøse mål kan kun nås, hvis aktører fra erhvervsliv, forskning og kommuner alle bidrager. Region Midtjylland har vilje til at sætte midler bag ambitionerne og har allerede støttet mange energi- og miljøaktiviteter til gavn for erhvervslivet i regionen. Fokus for de igangsatte aktiviteter har været at demonstrere og afprøve markedsnære energiteknologier. Erhvervslivet i Region Midtjylland har en markant styrkeposition på området, ikke mindre end to tredjedele af Danmarks energi- og miljøeksport kommer fra regionen. Denne pjece giver dig oversigt over de aktiviteter, der er igangsat i Region Midtjylland inden for energi- og miljøområdet i perioden God læselyst Bent Hansen Formand for Vækstforum Midtjylland 2 Layout: Story2Media ApS Fotos: Flemming Nielsen, Siemens Wind Power, Vestas Wind Systems A/S, HSWind, DEXAWave, SolarVenti, Energi Horsens, Christian Alsin, Lars Nicolaisen

3 Indhold Bæredygtig transport Biodiesel... 5 Elbiler Brint og brændselsceller... 6 Methanol og brændselsceller... 6 Biogas Håndbog for opstart af biogasanlæg... 9 Ringkøbing-Skjern har ambitiøs biogas plan... 9 Stivelsesindustrien som primus motor Bioenergi og miljøbeskyttelse Biogas og økologisk gødning fra engarealer Pil og miljøbeskyttelse Biomasseressourcer Biomassepotentiale på kommuneniveau Restprodukter sikrer bæredygtigheden Alger til energi Virksomhedsnetværk Biomasse til energi Fremtidens fjernvarme Fjernvarmens Udviklingscenter Naturgassens afløser Vindeenergi Testcenter for hav vindmøller Fleksibelt elforbrug Navitas park Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien Teknologiudvikling EnergiTEKmidt Husstandsvindmølle skal gøre verden grønnere Ny opfindelse sænker standby-forbruget SolarVenti i Thorsø Energioptimeret svømmebad Viden og formidling Naturvidenskabernes hus Energiregnskaber Klimatopmødet Konferencer Netværk Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien Biomaterialenetværk Virksomhedsnetværk Biomasse til energi Klimaklynge Holstebro Bølgeenerginetværk

4 4 Daka Biodielsel

5 Bæredygtig transport Biodiesel Daka Biodiesel A.m.b.a. har som den første danske virksomhed etableret et fabriksanlæg til produktion af 2. generations biodiesel. Produktionen er baseret på animalsk fedt, som er et affaldsprodukt fra slagterier og landbrug. I Danmark er der animalsk affald nok til at erstatte ca. 5 % af det danske dieselforbrug med biodiesel. I projektet blev den producerede biodiesel afprøvet i fuldskala i Århusområdet. Det overordnede formål med projektet er at sikre et hjemmemarked for den producerede biodiesel. I Århusområdet blev samtlige 75 tankstationer forsynet med biodiesel i 18 måneder. I samme periode kørte et antal busselskaber i Region Midtjylland, blandt andre de grønne busser og Århus Sporveje, på 5 % biodiesel. Andelshaverne bag Daka Biodiesel har investeret 180 mio. kr. i et fabriksanlæg, som kan omdanne affald til brændstof. Med demonstrationsprojektet understøtter Region Midtjylland, at der også skabes et marked for miljøvenligt brændstof i Danmark. For de virksomheder, som producerer biobrændstoffer, har det stor betydning at kunne vise, at produktet anvendes på hjemmemarkedet. Samtidig høstes vigtige erfaringer med lagring, blanding, distribution og anvendelse i stor skala, hvilket vil gøre det mere problemfrit, når der senere skal opskaleres til hele landet. Projektdeltagere: Daka Biodiesel A.m.b.a. og samtlige olieselskaber i Danmark. Projektperioden var Elbiler Elbiler er politisk udpeget som vigtigste virkemiddel til nedbringelse af CO2 fra vejtransporten. Opladning af elbilernes batterier kan desuden indgå som en vigtig buffer i et mere fleksibelt elforbrug, som er essentiel, når store mængder vindenergi skal integreres i elnettet. Prøv1Elbil er et demonstrationsprojekt med 13 elbiler, hvor bilerne afprøves i forskellige sammenhænge: 8 biler afprøves af private husholdninger, 4 afprøves til kommunale driftsopgaver i Horsens og Hedensted kommune, og én bil anvendes til test på Teknologisk Institut i Århus. Demonstrationsprojektet skal kortlægge og beskrive praktiske forhold såsom komfort, opladning samt, hvordan bilen rent praktisk fungerer i forskellige Prøv1Elbil 5

6 brugssituationer. Desuden skal projektet belyse, hvordan elbiler kan bidrage til fleksibelt elforbrug, hvor opladning af bilerne foregår, når der er høj el produktion fra vindmøller. De erhvervsmæssige perspektiver er at inddrage regionale producenter og underleverandører, som kan medvirke til at udvikle og afsætte teknologi til elbilfremstilling og nødvendigt elektronisk udstyr. Hvilket er en forudsætning for at kunne integrere et stort antal elbiler i det danske energisystem. Projektdeltagere er: Teknologisk Institut, Foreningen Energi Horsens, NRGi, Hedensted og Horsens kommuner. Projektperioden er Brint og brændselsceller Brint som energikilde kan blive en vigtig brik i et fremtidigt samfund uafhængigt af fossile energikilder. Transport baseret på brint brændselsceller er kun et realistisk alternativ til traditionelle fossile brændstoffer, hvis der eksisterer en infrastruktur for optankning af brint. I projektet H2 Hub Vestjylland blev det afprøvet, hvordan en infrastruktur for optankning af brint kan se ud i lille skala. Der blev etableret 5 brint optankningssteder tilsammen i byerne Holstebro, Ringkøbing, Skjern og Hvide Sande. En transportinfrastruktur baseret på brint kan indgå som en vigtig faktor, når mere vindenergi skal integreres i elnettet. El fra vindenergi kan lagres som brint, når produktionen af el fra vindenergi er højere end forbruget. Den anvendte brint blev fremstillet på vand ved hjælp af elektricitet. Al elektricitet var vedvarende el indkøbt via grønne certifikater. De brintdrevne køretøjers udstødning består af rent vand og bidrager derfor hverken til CO2 eller partikelforurening. Konkret er der i projektet blevet udviklet en række samarbejder og nye innovationsaktiviteter hos og mellem de forskellige aktører, som vil kunne bidrage til fremtidig erhvervsudvikling inden for området. Projektdeltagere: HIRC (Hydrogen Innovation Research Centre), H2Logic A/S, Hvide Sande Havn, Ringkøbing-Skjern Kommune, Chr. C. Grene A/S, Vestas Assembly A/S og Golfklub Storådalen. Projektperioden var Methanol og brændselsceller Metanol (træsprit) fremstillet på basis af vedvarende energikilder, vurderes som et muligt kommende brændstof til transport. Metanol er et alternativ til anvendelse af brint som 6

7 Brint optankning, Vestas Ringkøbing brændstof i brændselsceller. Metanol har den fordel i forhold til brint, at det er flydende ved almindelig temperatur og tryk og derfor kan distribueres og opbevares, som vi kender det fra benzin og diesel. I projektet afprøves anvendelse af metanol som brændstof til specialkøretøjer, hvilket vurderes at kunne medvirke til erhvervsudvikling inden for dette område. GMR Maskiner A/S i Horsens fremstiller bl.a. en eldrevet truck til brug i parker og på kirkegårde. Et udviklingsarbejde er i gang for at modificere trucken, så det almindelige elbatteri erstattes af en brændselscelle med metanol som brændstof. Metanol fremstilles ikke i dag fra vedvarende energikilder, men normalt af naturgas. Som led i dette projekt vil der blive redegjort nærmere for mulighederne for at fremstille metanol fra vedvarende energikilder. Nærværende projekt er en del af et større projekt, som omfatter udvikling af mehanol drevne køretøjer. Projektdeltagere: Teknologisk Institut, GMR Maskiner A/S, SerEnergy A/S, OK a.m.b.a. samt værter for afprøvning af køretøjerne. Projektperioden er

8 8 Lemvig Biogas

9 Biogas Håndbog for opstart af biogasanlæg I 2010 er der 7 fælles biogasanlæg i drift i Region Midtjylland, og yderligere 2-4 nye anlæg er under planlægning. Med udgangspunkt i dyretætheden har biogasbranchen estimeret, at der er behov for mindst nye fælles biogasanlæg i Region Midtjylland. Planlægningstiden for et biogasanlæg har ofte vist sig at være lang op til 5-10 år. Hvis denne tid ikke nedbringes, vil det være meget vanskeligt at gennemføre visionerne i Regeringens plan om, at 50 % af gyllen i Danmark skal afgasses i Afgasning af 50 % af husdyrgødningen i Danmark vil kunne erstatte ca. 8 % af det nuværende naturgasforbrug med biogas. Region Midtjylland kan med dette projekt få afgørende betydning for udbygningen af biogas i hele Danmark. I samarbejde med repræsentanter for branchen og udvalgte kommuner i Region Midtjylland udvikles en håndbog for etablering af et biogasanlæg. Håndbogen skal indeholde alle de væsentligste faktorer, der skal tages hensyn til ved placering af biogasfællesanlæg. Med håndbogen kan kommunerne lettere udpege områder, der er velegnede til biogasanlæg under hensyntagen til naboer, miljø, natur, energiinfrastruktur, vejinfrastruktur og husdyrproduktion. Initiativtagere til fælles biogasanlæg vil desuden bedre kunne gennemskue processen. Det forventes, at planlægningstiden for biogasanlæg kan halveres. Håndbogen kan således være med til at sikre erhvervsudvikling inden for biogasområdet. Projektdeltagere: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) i samarbejde med Planenergi, Planaction, Brancheforeningen for Biogas og Dansk Landbrugsrådgivning. Projektperiode Ringkøbing-Skjern har ambitiøs biogas plan Brug af gylle til produktion af biogas er et vigtigt led i udvikling af et bæredygtigt landbrug. Ringkøbing-Skjern Kommune har en ambitiøs biogasmodel under udvikling, der er baseret på decentral biogasproduktion hos store landbrug, transport af biogas i biogasledningsnet samt forbrænding af biogas i lokale kraftvarmeværker. Biogasanlæggene skal forsynes med lokalt produceret gylle og energiafgrøder. Kommunens målsætning er, at 80 % af husdyrgødningen i kommunen bliver anvendt til energiformål inden 2020, hvilket vurderes at kunne dække % af kommunens energiforsyning. 9

10 Biogasforsøgsanlæg Projektet skal fremme erhvervslivets muligheder for at udvikle og levere udstyr til energisatsningen. Projektet planlægges at starte i den sydlige del af kommunen med etablering af 3 biogasanlæg og ca. 20 km biogasledning til et lokalt fjernvarmeværk. Projektdeltagere: Ringkøbing-Skjern kommune, Vestjysk Landboforening, kommunens kraftvarmeværker, Blue Planet Innovation (Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret), Hegndal Svineproduktion A/S, Landia A/S, LINKA-Maskinfabrik A/S, ScanFlex A/S, Eurotech ApS. Projektperioden er

11 Stivelsesindustrien som primus motor Restprodukter fra fødevareproduktion udgør ofte et stort uudnyttet energipotentiale. Optimeret udnyttelse af restprodukterne kan medvirke til at skabe bioenergi og bæredygtige løsninger for samfundet Karup Kartoffelmelsfabrik (AAK Karup) er Danmarks største producent af stivelse på basis af kartofler. Restprodukterne fra fabrikken i Karup har energipotentiale på hvad der svarer til minimum 10 mio. m3 naturgas. Potentielt vil % heraf kunne anvendes til virksomhedens egenproduktion af el og varme samt til opvarmning af Karup by (ca indbyggere), mens de resterende % vil kunne sælges til naturgasnettet. Projektets overordnede mål er at bidrage til at skabe erhvervsudvikling og innovation gennem en optimeret udnyttelse af restprodukter fra fødevareindustrien. Biogasanlægget, som testes i projektet, er en teknologisk nyskabelse med en reaktor, hvor gennemløbstid på ca 24 timer. I et traditionelt gødningsbaseret biogasanlæg er gennemløbstiden 2-3 uger. Projektet skal fungere som primus motor og inspirator for levnedsmiddelindustrien i regionen. Det konkrete mål med projektet er at lave udredninger, forundersøgelser og pilotforsøg med henblik på at etablere et egentligt fuld-skala demonstrationsanlæg. AAK Karup Projektdeltagere: Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, (CBMI), Karup Kartoffelmelsfabrik, Danmarks Tekniske Universitet, Karup Fjernvarme, Naturgas Midt-Nord. Projektperiode:

12 12 Nørreådalen

13 Bioenergi og miljøbeskyttelse Biogas og økologisk gødning fra engarealer Produktion af biomasse til energiproduktion kan gøres mere bæredygtig, hvis den kombineres med produktion af andre værdifulde produkter og miljøbeskyttelse. Dette projekt illustrerer en sådan model. Projektet skal i stor skala demonstrere, hvordan biomasse fra uudnyttede engarealer kan omsættes til bioenergi og gødning til økologisk planteproduktion. Som en ekstra gevinst fjernes der betydelige mængder næringsstoffer fra engene, hvorved udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet begrænses. Desuden er det ud fra naturpleje hensyn en fordel, at der sker en afhøstning af vegetationen. Projektet er det første af sin art og har derfor stor nyhedsværdi. Målet er at høste biomassen (primært græs) fra ha engareal i Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Økologiske landbrug er i dag afhængige af importeret husdyrgødning fra konventionelle landbrug. Der forventes en årlig produktion på tons økologisk gødning, som vil mindske de økologiske landmænds behov for anvendelse af konventionel husdyrgødning. Der er tale om en betydelig mængde næringsstoffer, som samtidig fjernes fra vandmiljøet. Dertil kommer en årlig produktion af biogas på op til 100 TJ, til sammenligning kan nævnes, at f.eks. Ørum Varmeværk årligt bruger ca. 50 TJ i form af naturgas. Projektet giver virksomheder, der producerer høstudstyr, biogas- og gødningsteknologi m.m. mulighed for at videreudvikle og demonstrere deres produkter. Udvikling af nye økologiske gødningsprodukter er desuden et væsentligt bidrag til udviklingen af den økologiske fødevaresektor. Der vil være gode muligheder for eksport af konceptet både i Danmark og til udlandet. Projektet har endvidere strategisk interesse i forhold til kommunernes forpligtelser på miljøområdet. Projektdeltagere: AgroTech i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Natur & Landbrug, Viborg Kommune, LandboMidtØst, Økologisk Landsforening, Planenergi, Kommune, Tange Frilandsgartneri, Xergi og lodsejere. Projektets fase 1 blev udført i 2008, projektperioden for fase 2 er

14 Pil og miljøbeskyttelse Baggrunden for projektet er udvikling af et nyt forretningskoncept, hvor en række aktører i hele energikæden samarbejder om at udnytte de mest miljøfølsomme landbrugsarealer til energiproduktion. Med de kommende handlingsplaner på vandmiljøområdet vil der være landbrugsarealer, som ikke længere hensigtsmæssigt kan dyrkes med traditionelle landbrugsafgrøder. Projektet skal i stor skala demonstrere, hvordan der på en miljø- og landskabsmæssig bæredygtig måde kan produceres pileflis til energisektoren. Pil er en flerårig afgrøde, som har et stort energiudbytte og samtidig effektivt reducerer næringsstofudvaskningen til vandmiljøet. Målet er at tilplante ha med energipil i oplandet til Ringkøbing og Nissum fjorde fordelt på mange lodsejere. Pilen etableres ikke i selve ådalene, men på særligt miljøfølsomme arealer i oplandene. I samarbejde med kommunerne er relevante arealer udpeget, og der er etableret et beslutningsgrundlag for at inddrage lodsejere og sikre afsætning af dyrkede energipil. Alle relevante aktører inddrages i processen, det vil sige lodsejere, kraftvarmeværker, natur og miljøinteresser og virksomheder. I projektets næste fase skal der etableres et konsortium, som i praksis kan gennemføre demonstrationsprojektet. Århus Universitet og andre tilknyttes projektet med henblik på at dokumentere effekterne. Der forventes årligt at kunne indhøstes op til 240 TJ energi svarende til tons fyringsolie. Dertil kommer, at vandmiljøet kan spares for mindst 56 tons kvælstof pr. år i forhold til udledningen, hvis arealerne fortsat var dyrket med etårige afgrøder. Projektet giver entreprenører og fremstillingsvirksomheder mulighed for at videreudvikle og demonstrere metoder og udstyr i praksis. Der vil være gode muligheder for eksport af konceptet både i Danmark og udlandet. Projektdeltagere: Agro Tech, Vestjysk Landboforening, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Københavns Universitet, Holstebro Kommune og Ringkøbing Skjern Kommune, HedeDanmark og Dansk Fjernvarmes Projektselskab. Hertil kommer repræsentanter for deltagende lodsejere. Projektets fase 1 blev udført i 2008, fase 2 i perioden

15 Forsøgsmark med pil 15

16 16 Elefantgræs

17 Biomasseressourcer Biomassepotentiale på kommuneniveau Anvendelse af biomasse til energiforsyning er en vigtig faktor for at nå Region Midtjyllands mål om 50 % vedvarende energi i Projektet sætter fokus på tre kommuner: Randers, Syddjurs og Norddjurs. Her kortlægges i detaljer mulighederne for at udnytte eksisterende biomasse og dyrke af biomasse til energiforsyning. Tidligere kortlægninger af biomasseressourcer har typisk været udført på et mere teoretisk plan. Projektet vil på sigt kunne medvirke til at øge andelen af energi produceret fra lokalt dyrket biomasse. Muligheder og barrierer afklares ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske analyser. Resultaterne skal også danne basis for at udbygge erhvervet omkring biomasse. Projektdeltagere: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) er ansvarlig for projektet. Derudover Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner samt andre samarbejdspartnere. Projektet gennemføres i perioden 2008 til og med Restprodukter sikrer bæredygtigheden På havnen i Grenå planlægger Danish Biofuel at etablere en fabrik til produktion af 200 mio. liter bioethanol årligt på basis af tons foderhvede. Region Midtjylland støtter i denne forbindelse et projekt, som skal afklare muligheden for at anvende restprodukterne til foder med højt proteinindhold. Optimal udnyttelse af restprodukterne vil kunne bidrage til både at sikre bioraffinaderiets økonomi og til at øge bæredygtigheden i det samlede projekt. Dette stærke fokus på fuld udnyttelse af restprodukter er nyt, og indeholder et væsentligt eksportpotentiale. Samtidig skabes en lokal erhvervsudvikling inden for teknologier til forædling, lagring, transport med videre. Danish Biofuel vurderer, at dette samlet vil generere 200 jobs, hvoraf de 50 er i produktionen. Dertil kommer en betydelig aktivitet under opførelsen af bioraffinaderiet. Projektdeltagere er: Agro Tech, Danish Biofuel Holding A/S, DJF Århus Universitet, Dansk Landbrugs-rådgivning - Landscentret, Cimbria A/S, Hamlet Protein A/S, Biomar Group A/S, Crocus I/S. Projektperioden er

18 Alger til Energi Alger til energi Alger kan blive en af fremtidens store energiressourcer. Alger vokser hurtigt, og de konkurrerer ikke med fødevareproduktionen på landjorden. Den teknologiske udvikling for udnyttelse af alger til energi er, i forhold til andre biomasseressourcer, i en relativ tidlig fase. Projektet skal skabe fundamentet for erhvervsudvikling i regionen omkring den nødvendige teknologi og viden på området. En del af projektet er at etablere et algedyrkningsanlæg, som kan danne udgangspunkt for at optimere produktionskæden. I forbindelse med projektet udvikles en erhvervsklynge med fokus på at gøre algedyrkning til et forretningsområde. Det er planen at kortlægge erhvervsudviklingspotentialet gennem blandt andet workshops med både erhvervsliv og forskere som deltagere. Projektdeltagere: Danmarks Miljøundersøgelser, Teknologisk Institut, Havets Hus, Kattegatcentret, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og DONG Energy. Projektperioden er

19 Virksomhedsnetværk Biomasse til energi Er et internationalt innovativt netværk for virksomheder, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, som beskæftiger sig med energi på basis af biomasse. Der er ca. 250 virksomheder med i netværket. Halm som biomasse Netværket skal styrke vidensformidlingen til virksomhederne og samarbejdet mellem virksomhederne. Netværket også skal bistå virksomhederne med kontakt til forsknings- og uddannelsesinstitutioner både nationalt og internationalt med henblik på at fremme innovation og udvikling af nye processer og produkter. Deltagende virksomheder i netværket vil få hjælp til udredning af finansieringsmuligheder for forsknings- og udviklingsprojekter. Projektparter: CBMI (Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation) med deltagelse af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Teknologisk Institut, Agro- Tech A/S og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Projektperioden var

20 20 Ringkøbing Fjernvarmeværk

21 Fremtidens fjernvarme Fjernvarmens Udviklingscenter Fjernvarme indgår som et vigtigt element både i den nuværende og fremtidige energiforsyning. Danmark har en unik position på området og havde i 1980 erne stor succes med omlægning til kombineret kraftvarmeproduktion. Siden da har fjernvarmesektoren stagneret en smule med hensyn til fornyelse og udvikling, ligesom det i de seneste år har været vanskeligt at gøre studerende på maskinmesterskoler og universiteter interesseret i fagområdet. Alt det skal et nyt udviklingscenter for fjernvarme være med til at råde bod på. I 2009 blev der således taget initiativ til etablering af et landsdækkende udviklingscenter for fjernvarme, som skal være drivkraften bag udvikling af ny teknologi i fjernvarmesektoren fra energikilde til forbrug. Fjernvarmens Udviklingscenter skal udvikle nye projekter og sikre et tæt samarbejde mellem uddannelsesområdet, fjernvarmeproduktionen og underleverandørerne inden for branchen. Herudover skal centret koordinere nye initiativer og udbredelse af ny viden. Udviklingscentret skal sikre Danmark bedre mulighed for at anvende vedvarende energi og øgede eksportmuligheder inden for fjernvarmebranchen. I bestyrelsen for Fjernvarmens Udviklingscenter sidder Århus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen Århus, Teknologisk Institut, AffaldVarme Århus, COWI, Danfoss Redan A/S, Kamstrup A/S, København Energi A/S og Dansk Gjernvarme. Projektperiode:

22 Solen Brugere uden solfangeranlæg Ring Søpark bebyggelse med tagintegrede solfangere Akkumuleringstank Jordbaseret Solvarmeanlæg Brædstrup Fjernvarmeværk Solvarme integreret i fjernvarmesystemet Naturgassens afløser Fjernvarme er en af hovedhjørnestene i Danmarks energiforsyning. På vej mod et samfund, som er uafhængigt af fossile brændsler, er det derfor vigtigt at tænke vedvarende energi ind i fjernvarmesystemet. Solvarme, varmelagring og varmepumpeteknologi kan mindske brugen af fossile brændsler på kraftvarmeværker. I forbindelse med etablering af et større boligområde har Brædstrup Fjernvarme brugt muligheden for at tænke varmeforsyning fra vedvarende energikilder ind i projekteringsfasen. Visionen for konceptet er at udvikle en bydel, der ikke bidrager med CO 2 fra rumopvarmning og varmt vand. 22

23 Hjørnestene i projektet er en videreudvikling af den eksisterende fjernvarmeteknologi kombineret med solvarme anlæg på hustage og på jorden. Når der er overskydende varme fra solfangerne i boligområdet, kan varmen lagres i fjernvarmeværkets akkumuleringstank og herfra distribueres til andre boligområder via Brædstrup Fjernvarme. Et indledende projekt har vist, at konceptet teknisk set er realistisk. Borehul til sæsonlagring Ved traditionel lagring af varmt vand fra solvarme kan et konventionelt dansk kraftvarmeanlæg fortrænge op til 20 % af brugen af fossile brændsler. Ved brug af langtidslagring (sæsonlagring) af varme i den øvre undergrund, er det teoretisk muligt at fortrænge op til % af de fossile brændsler på kraftvarmeanlæggene. Det næste projekt undersøger derfor, om det er muligt at anvende solvarme i stor udstrækning sammen med sæsonlagring, hvor varmt vand lagres i undergrunden. Projektets er sidste skridt inden et fuld skala demonstrationsanlæg. Ud fra geologiske data vurderes desuden mulighederne for sæsonlagring af varme i undergrunden i Region Midtjylland. På et senere tidspunkt vil der være mulighed for at anvende konceptet til andre fjernvarmeanlæg. Projektdeltagere i fase 1: Brædstrup Fjernvarme, PlanEnergi, Rambøll, Advansor, SolarCAP, ARCON Solvarme og Danfoss. Projektet blev udført i Projektdeltagere i fase 2: Brædstrup Totalenergianlæg, PlanEnergi, Teknologisk Institut, Advansor A/S og ARCON A/S. Projekt blev udføres i

24 24 Havvindmølle

25 Vindeenergi Testcenter for hav vindmøller Den danske vindmølleindustri har i dag et akut behov for områder til test af vindmøller, selvom langt størstedelen af de dansk producerede vindmøller i dag eksporteres. Der er behov for at kunne udvikle og teste nye og større vindmøller tæt på den danske vindmølleindustri og tæt på de danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som er med til at sikre en fortsat udvikling af vindmølleteknologien. I dag findes der kun én prøvestation ved Høvsøre med kapacitet til 5 møller med en højde på op til 165 meter. Vindmølleindustrien vurderer, at der er behov for yderligere kapacitet til prototypevindmøller med en højde på op til 250 meter. To af verdens førende vindmølleproducenter ligger i Region Midtjylland, og det er derfor en naturlig opgave for regionen at arbejde for udpegning af egnede testfaciliteter i regionen. I partnerskabsaftalen mellem Region Midtjylland og Staten har regionen siden 2007 arbejdet for, at konkrete testområder udpeges. Fleksibelt elforbrug Energisystemet står over for en række udfordringer i forbindelse med integration af en øget mængde vindkraft i elnettet, da produktionen af vindkraft ikke er konstant. Elmåler Formålet med projektet er at undersøge, om der kan udvikles nye teknologier og metoder, som gør det lettere for virksomheder at placere en del af deres energiforbrug på tidspunkter, hvor der er høj elproduktion fra vindmøller. I projektet inddrages 12 virksomheder med et energiforbrug større end 0,1 GW pr. time. Perspektiverne for projektet er en bedre samfundsmæssig udnyttelse af den producerede el fra vindmøller samt, at virksomheder i et større omfang kan få adgang til el i perioder med lave elpriser. Projektdeltager: Teknologisk Institut, EnergiDanmark, GridManager A/S, Danfoss Solutions A/S og en række produktionsvirksomheder. Projektperiode:

26 Navitas park Navitas Park i Århus skal være et nyt centrum for energi, innovation og uddannelse i det midtjyske. Parken skal ligge på de bynære havnearealer i Århus. Byggeriet står færdigt i 2014 og kommer til at huse mere end studerende, undervisere, forskere og iværksættere. Århus Kommune er primær initiativtager til projektet. Bag selve opførelsen af Navitas Park står Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Maskinmesterskole og INCUBA Science Park. Målet er at skabe et førende videnscenter og innovativt miljø inden for udvikling og anvendelse af energiteknologi, herunder er der også planer om at etablere et center for vindmølleteknologi. Virksomhedsnetværk vindmølleindustrien MidtVind er et innovativt netværk for leverandører til vindmølleindustrien. De store midtjyske vindmøllefabrikanter er blevet globale spillere, og samtidigt stiller fabrikanterne øgede krav til leverandørerne om kvalitet og standardisering. Det stiller leverandører overfor mange nye udfordringer. Formålet med netværket er at styrke samarbejde mellem leverandørerne internt samt mellem leverandørerne og forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Resultatet af dette samarbejde skal være forbedret innovation hos og samarbejde mellem leverandørerne, således at virksomhederne står stærkere i den globale konkurrence. I netværket afholdes f.eks. løbende interne kompetanceudviklingskurser om emner som Lean, Six sigma, internationalisering og CSR. Én af virksomhederne har f.eks. åbnet kontor i Beijing med hjælp fra de andre virksomheder i netværket. 26

27 Transport af møllevinge MidtVind består af en gruppe af 12 virksomheder hovedsageligt fra Midtjylland. Virksomhederne tilhører forskellige brancher, men er alle leverandører til vindmølleindustrien. Til varetagelse af koordineringsarbejdet i MidtVind er der ansat en projektchef, som koordinerer samarbejdet mellem virksomhederne i gruppen og kontakten til forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Projektet gennemføres i første omgang i perioden 2008 til og medio

28 28 Biogasanalyse

29 Teknologiudvikling EnergiTEKmidt EnergiTEKmidt giver støtte til udviklingsprojekter hos små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Støtten gives i form af vejledning fra Væksthus Midtjylland og bistand fra konsulenter med specialistviden. Vejledningen fra Væksthuset er gratis, og tilskuddet er optil 50 % af konsulenthonoraret dog maksimalt kroner. Støtten gives til at udvikle og kommercialisere teknologi inden for energi- og miljøområdet. Væksthus Midtjylland er operatør på ordningen. I det følgende beskrives 3 cases, hvor støtten fra EnergiTEKmidt programmet har gjort en stor forskel. Husstandsvindmølle skal gøre verden grønnere HSWind er en ny vindmølleproducent fra Randers, som har udviklet en husstandsmølle på 25 kw. Husstandsmøllen er rettet mod både virksomheder og det private marked. Bag virksomheden HSWind står Svend Enevoldsen og Henrik Kristiansen, der har en baggrund i henholdsvis vindmølle- og bilindustrien. HSWind har fået et tilskud fra EnergiTEKmidt til ekstern konsulentbistand til at få færdigudviklet prototypen og få den godkendt. De eksterne konsulenter har primært hjulpet med de nødvendige belastningsberegninger, der skulle bruges til prototype- og typegodkendelserne. Produktionschef Henrik Kristiansen understreger, at virksomheden aldrig var blevet til noget, hvis de ikke havde fået hjælp fra EnergiTEKmidt programmet. Prototypen blev godkendt i 2009 og samme år blev HSWind etableret med ansættelsen af to nye medarbejdere. Når typegodkendelsen er på plads, kan salget i Danmark og på verdensmarkedet gå i gang. Nacelle fra HSWind Ny opfindelse sænker standby-forbruget Virksomheden IP-Tech ApS har opfundet produktet Zzzero, som kan nedsætte forbruget af standby strøm til omkring en promille af det eksisterende. Zzzero har vidtrækkende grønne perspektiver, og markedspotentialet er stort især i kraft af en ny europæisk stramning af kravet til elektroniske produkters standby-forbrug. Zzzero kan installeres i alle produkter, hvor der er standby-forbrug. 29

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

AKTIVITETER. Megasatsning Energi og Miljø. - det første år

AKTIVITETER. Megasatsning Energi og Miljø. - det første år AKTIVITETER Megasatsning Energi og Miljø - det første år Vækstforum Maj 2008 Region Midtjylland som energi- og miljøteknologisk foregangsregion Vækstforum Midtjylland igangsatte i juni 2007 en megasatsning

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Hvorfor gøre noget i hele taget? - det går jo godt alt sammen Der er mange gode grunde: Energi-

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Forskning

IDAs Klimaplan 2050. Forskning IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Forskning Et fossilfrit Danmark kræver forskning og udvikling Det danske energisystem er gennem 200 år opbygget på fossile brændsler, og i dag er langt størstedelen af

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program

Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program Projekt Flex Cities Region Midtjyllands FjernvarmeVækst-program Fokusgruppe strategimøde Det østjyske bybånd 29. april 2014 Per Kristensen kristensen consult aps Regeringens/Folketingets mål: 2020: 50

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 69 Offentligt Foreningsleder E-mail Tlf Web Tekst & Foto Yderligere oplysninger Flemming Wennike fw@hydrogenlink.net 2938 3965 www.hydrogenlink.net/vestjylland

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025

Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Regional Udvikling 2012 Titel: Perspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 Udgiver: Region Midtjylland Regional

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune

25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune 25. september 2014, DET 64. DANSKE BYPLANMØDE Strategisk Energiplanlægning i Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund, projekt- og sekretariatsleder, Energisekretariatet Strategisk Energiplanlægning

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

ENERGI til tiden - og til fremtiden

ENERGI til tiden - og til fremtiden ENERGI til tiden - og til fremtiden Målrettet vidensformidling Målrettet vidensformidling VI FORMIDLER VIDEN, DER SIKRER VELSTAND OG VÆKST OG SAMTIDIGT BESKYTTER MILJØ OG NATUR TIL GAVN FOR KOMMENDE GENERATIONER

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder Marstal Fjernvarme Opstart 1962 A.m.b.a. selskab 1.420 forbrugere Ca. 32 km hovedledning Normaltårsproduktion

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø

Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø Til Vækstforum, Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Ansøgning om støtte til projekt Naturvidenskabernes Hus demonstrationsprojekt for energi og miljø Ansøger: Fonden Naturvidenskabernes Hus Baldersvej

Læs mere

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning

Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning 23-06- 2008 Vedr. Støtte til Fruehøjgaard. Herning Kommune har ved mail af 7. januar 2008 anmodet Statsforvaltningen Midtjylland, der i medfør af 47 i lov om

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere