FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION."

Transkript

1 DS-HÆFTE 12: UDGAVE ISO 9001 og ISO 9004 i nye udgaver Fortolkninger og ændringer

2 DS-hæfte 12 ISO 9001 og ISO 9004 i nye udgaver Fortolkninger og ændringer

3 ISO 9001 og ISO 9004 i nye udgaver Fortolkninger og ændringer DANSK STANDARD 2009 DS-hæfte 12:2009 Projektnummer: M Grafisk tilrettelæggelse: Dansk Standard Omslag: Dansk Standard Tryk: Dansk Standard Udgivet udgave ISBN (trykt udgave) ISBN (elektronisk udgave) ISSN Udgivet af Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund Telefon: Telefax: Dette er en POD-publikation Printet i Danmark 2

4 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Generelle krav Procesorientering Relation til ISO Forenelighed med andre ledelsessystemer Emne Generelt Anvendelse Normative referencer Termer og definitioner Kvalitetsledelsessystem Generelle krav Dokumentationskrav Generelt Kvalitetshåndbog Styring af dokumenter Styring af registreringer Ledelsens ansvar Ledelsens forpligtelse Kundefokus Kvalitetspolitik Planlægning Kvalitetsmål Planlægning mht. kvalitetsledelsessystemet Ansvar, beføjelser og kommunikation Ansvar og beføjelser Ledelsens repræsentant Intern kommunikation Ledelsens evaluering Generelt Input til ledelsens evaluering Output fra ledelsens evaluering Styring af ressourcer Tilvejebringelse af ressourcer Menneskelige ressourcer Generelt Kompetence, uddannelse/træning og bevidsthed Infrastruktur Arbejdsforhold Produktfrembringelse Planlægning af produktfrembringelse Kunderelaterede processer Fastlæggelse af krav knyttet til produktet Gennemgang af krav knyttet til produktet Kommunikation med kunden Udvikling og konstruktion Planlægning af udvikling og konstruktion Input til udvikling og konstruktion Output fra udvikling og konstruktion Udviklings- og konstruktionsgranskning

5 Indholdsfortegnelse Verifikation af udvikling og konstruktion Validering af udvikling og konstruktion Styring af udviklings- og konstruktionsændringer Indkøb Indkøbsproces Indkøbsinformation Verifikation af indkøbte produkter Produktion og servicetilvejebringelse Styring af produktion og servicetilvejebringelse Validering af processer til produktion og servicetilvejebringelse Identifikation og sporbarhed Kunders ejendom Bevarelse af produkter Styring af overvågnings- og måleudstyr Måling, analyse og forbedring Generelt Overvågning og måling Kundetilfredshed Intern audit Overvågning og måling af processer Overvågning og måling af produkter Styring af afvigende produkter Analyse af data Forbedring Løbende forbedring Korrigerende handlinger Forebyggende handlinger

6 Forord Forord Dette hæfte er udgivet af Dansk Standard for at beskrive ændringerne i den nye 2008-udgave af DS/EN ISO 9001 i forhold til 2000-udgaven. DS/EN ISO 9001 (Kvalitetsledelsessystemer Krav) og DS/EN ISO 9004 (En kvalitetsledelsesmodel, der leder til en virksomheds vedvarende succes 1 ) lanceres fortsat som et makkerpar, om end den nye ISO 9004 der foreligger i en stærkt forbedret udgave ikke bliver færdig før foråret Oversættelsen af EN ISO 9001:2008 er foretaget af standardiseringsudvalg S-216 og er Dansk Standards officielle oversættelse af dokumentet. Termerne kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystem er ændret til hhv. kvalitetsledelse og kvalitetsledelsessystem for at bringe DS/EN ISO 9001 og DS/EN ISO 9004 bedre i tråd med de øvrige, efterhånden talrige ledelsessystemstandarder publiceret af ISO en verdensomspændende standardiseringsorganisation, som har ansvaret for de internationale udgaver af de nævnte standarder. Certificering af kvalitetsledelsessystemer skal fortsat gennemføres alene efter DS/EN ISO 9001, mens DS/EN ISO 9004 er et nyttigt, men dog kun vejledende dokument, der i efterstræbelsen af vedvarende virksomhedssucces og med afsæt i Plan-Do-Check-Act belyser, hvorledes der langsigtet opnås det bedst mulige afkast i balance med interessenternes forventninger. Mens DS/EN ISO 9004 er gennemgribende ændret, byder kun på finjusteringer snarere end strukturelle og indholdsmæssige forandringer. For de fleste virksomheder vil tilpasning til den nye udgave kunne ske som led i den naturlige opdatering af dokumenterne af andre årsager. Overgangsbestemmelserne fra den gamle til den nye udgave af ISO 9001 er enkle: Den tidligste dato, hvorefter man kan blive certificeret efter, var 15. november Man skal dog være opmærksom på, at standardiseringsorganerne har nogle måneder til at sørge for oversættelse af EN ISO 9001:2008 til nationalsprog. Man kan blive certificeret efter DS/EN ISO 9001:2000 frem til 15. november Eksisterende certifikater udstedt i henhold til DS/EN ISO 9001:2000 vil være gyldige indtil den 15. november 2010, hvorefter de skal være erstattet af nye certifikater. Efter denne dato vil der ikke længere kunne refereres til DS/EN ISO 9001:2000. Hæftet kan og må ikke betragtes som hverken Dansk Standards, akkrediteringsorganernes eller certificeringsorganernes officielle fortolkning af en sådan vil ikke blive udgivet, fordi enhver certificeringssag skal ses som unik men den praktiske erfaring, som Dansk Standards enhed for Business Consulting har indsamlet gennem årene, er naturligvis søgt nyttiggjort ved udformningen af flere hundrede illustrative og værdifulde generelle kommentarer, bemærkninger og eksempler. I afsnit 4.2 findes en oversigt over, hvad en kvalitetshåndbog som minimum bør indeholde, hvis man ønsker at dokumentere en virksomheds kvalitetsledelsessystems overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 9001:2008. Det er også forhåbningen, at det righoldige kommentar- og eksempelmateriale vil kunne danne inspiration ved udvikling af ledelsessystemer. Hæftet vil antageligt også være nyttigt for dokumentredaktører, auditorer og andre, som gerne vil have en omhyggelig indføring i, hvad der i grunden nærmere skjuler sig bag de generisk formulerede krav i ISO Der er i 2008-udgaven af ISO 9001 medtaget flere forklarende noter i selve standarden, end det var tilfældet i 2000-udgaven. Man kan sandsynligvis diskutere, om noterne repræsenterer en egentlig forbedring, eftersom en standard ikke er nogen lærebog, men intentionen er naturligvis at lette den praktiske brug af den internationale standard både ved implementering og ved certificering af kvalitetsledelsessystemer. Man skal her holde sig for øje, at virksomhedskultur, sædvane og kutymer kan være meget for- 1 Titlen i dansk oversættelse er ikke endeligt vedtaget endnu. 5

7 Forord skellige fra verdensdel til verdensdel. Forhold, der repræsenterer selvfølgeligheder i Danmark, vil man undertiden se anderledes på i fx Asien, Afrika eller Sydamerika. For en ordens skyld skal nævnes, at Dansk Standard i forbindelse med den internationale standardiseringsproces, som ligger bag standardrevisionen og tilblivelsen af 2008-udgaven, i en mellemfase stemte imod dokumentændringerne netop med begrundelse i, at forklarende og fortolkende noter næsten aldrig kan være 100 % udtømmende og derfor står i fare for at give indholdet i de generiske krav en drejning, som i grunden ikke var tilsigtet. Hvis man sammenligner med den juridiske verden, kan man måske bruge som billede, at man ikke uden videre vælger at indskrive erfaringer fra doms- og nævnspraksis i lovtekster. Det vil alligevel ofte kræve juridisk bistand at udlægge, hvordan lovtekster skal fortolkes og bruges i konkrete sammenhænge. Tilsvarende vil korrekt udlægning af ISO 9001 på trods af det udvidede noteapparat undertiden kræve bistand fra erfarne managementkonsulenter eller auditorer, hvis man som bruger eller læser af ISO 9001 ikke er i besiddelse af større fagkyndighed eller erfaring inden for kvalitetsledelse. Men ønsket om flere forklarende noter endte altså med at blive tilgodeset i et vist omfang. Derfor er der nok grund til at fremhæve, at såvel notestoffet som ISO 9004 kun har karakter af gode råd, forklaringer og anbefalinger, som under ingen omstændigheder må anses som krav hverken i forbindelse med tredjepartscertificering eller kontraktindgåelse. Virksomhedernes systemansvarlige (kvalitetschefer, kvalitetskoordinatorer eller tilsvarende) bør gennemgå de nøje beskrevne ændringer afsnit for afsnit og foretage en vurdering af, om ændringerne er betydende nok til, at de bør afstedkomme tilpasninger af ledelsessystemets dokumenter. I de fleste sammenhænge kan opdatering af procedurer mv. som følge af overgangen til såfremt der overhovedet er brug for ændringer formentlig afvente førstkommende revision af anden årsag. Samlet er det vores håb, at man med dette hæfte i hånden vil have forbedrede muligheder for ved selvstudium at tilegne sig stoffet i ISO 9001 herunder ændringerne i den nye 2008-udgave, hvor få og små de end er, selv om vi skal være de første til at medgive, at standardens tekst dens mange fortræffeligheder til trods ikke er den lettest tilgængelige i denne verden. I den følgende tekst er der brugt farver til at illustrere indholdet: Tekst fra Tekst fra ISO 9004:2009 Gul markering af tekst betyder, at der er tale om ændringer i den engelske originaltekst i ISO 9001 fra 2000-udgaven til 2008-udgaven. Grøn markering af tekst betyder, at der ved nyoversættelsen af DS/EN ISO 9001:2008 er foretaget ændringer, som ikke skyldes forandringer i den engelske tekst typisk terminologiændring (fx kvalitetsledelsessystem i stedet for kvalitetsstyringssystem) eller på anden måde forbedret oversættelse i forhold til DS/EN ISO 9001:2000. December 2008 Torben Abildgaard Pedersen 6

8 Kap. 0 Indledning 0 Indledning 0.1 Generelle krav Indførelsen af et kvalitetsledelsessystem bør være en strategisk beslutning i en virksomhed. Udformningen og implementeringen af en virksomheds kvalitetsledelsessystem påvirkes af a) det organisatoriske miljø, ændringer i dette miljø og de risici, der er forbundet med dette miljø b) de skiftende behov c) de særlige mål d) de produkter, virksomheden tilvejebringer e) de processer, virksomheden benytter f) virksomhedens størrelse og organisatoriske struktur. Det er ikke hensigten med denne internationale standard at anbefale ensartethed i opbygningen af kvalitetsledelsessystemer eller ensartethed i dokumentationen. Kravene til kvalitetsledelsessystemer i denne internationale standard supplerer produktkrav. Tekst mærket NOTE er en vejledning til forståelse eller afklaring af de tilhørende krav. Denne internationale standard kan anvendes af interne og eksterne parter, herunder certificeringsorganer, til at vurdere virksomhedens evne til at opfylde kundekrav, lov- og myndighedskrav til produktet samt virksomhedens egne krav. De kvalitetsstyringsprincipper, der er redegjort for i ISO 9000 og ISO 9004, er taget i betragtning ved udarbejdelsen af denne internationale standard. Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO DS/EN ISO 9001 er nyttig for alle virksomheder også selv om man ikke lader sig certificere. BEMÆRKNING 1 er ægte generisk dvs. at standarden og dens anvendelse er helt uafhængig af virksomhedens art, størrelse og produkt. Der er mange eksempler se EKSEMPEL 105 på servicevirksomheder, som anvender eller kan anvende. BEMÆRKNING 2 Alle virksomheders eller dele af virksomheders kvalitetsledelsessystemers overensstemmelse med kravene i kan systemcertificeres. De eneste forudsætninger er, at processer og produkter er definerbare, at systemerne er afgrænsede, sammenhængende og konsistente, og at de forestås af én identificerbar topledelse repræsenterende én juridisk enhed. Derfor kan franchisekæder, enkeltpersoner, brands, slogans etc. ikke systemcertificeres. Kravgrundlaget omfatter som regel også andre krav (kundekrav, branchekrav, produktkrav, myndighedskrav og virksomhedens egne krav) ud over dem, som fremgår af denne kvalitetsledelsessystemstandard. Ethvert kvalitetsledelsessystem skal tilpasses virksomhedens forhold. Branchefællesskaber kan udmærket lave fælles modelhåndbøger, startpakker etc. til fælles bedste. Noget sådant er gennemført for danske kommuners natur- og miljøadministrationer, tandklinikker, fertilitetsklinikker, apoteker, designvirksomheder, hjemmeservicevirksomheder, valuarvirksomheder, landbrugets primærproducenter m.fl. Men det er vigtigt, at der altid sker 7

9 Kap. 0 Indledning en individualisering og en tilpasning til lokale forhold. Man kan med andre ord ikke købe sig til et færdigt kvalitetsledelsessystem, om konsulenter og softwareleverandører så er nok så dygtige. Virksomheder inden for samme branche vil normalt have forskellig kvalitetspolitik og forskellige kvalitetsmål, ligesom der kan være forskelle, som skyldes ledelsesstruktur, geografiske forhold, demografiske forhold, produktmiks, tilstedeværende medarbejderkompetencer, udstyrspark, bygningsforhold etc. EKSEMPEL 1 Rigshospitalet, Dronninglund Sygehus og Rønne Sygehus kan lade sig inspirere af hverandre ved udarbejdelse af systemdokumentation, men man kan ikke ved implementering i én institution nøjes med at foretage en simpel kopiering fra en anden institutions håndbog med erstatning af alle forekommende navne, adresser, telefonnumre og deslige. Dertil er der alt for store forskelle i de processer, som rent faktisk foregår de tre steder, selv om den landsdækkende sundhedspolitik er, at der skal være egalitet for alle patienter. Af samme grund kan man ikke købe, låne eller downloade sig til en fiks og færdig kvalitetshåndbog. Man skal ikke nødvendigvis omskrive eller omstrukturere sin kvalitetshåndbog som en konsekvens af den nye standardudgave. Ændringerne i forhold til 2000-udgaven må karakteriseres som mindre. Den tidligste dato, hvorefter man kan blive certificeret efter, er 15. november Man skal dog være opmærksom på, at standardiseringsorganer har nogle måneder til at sørge for oversættelse af EN ISO 9001:2008 til nationalsprog. Man kan blive certificeret efter DS/EN ISO 9001:2000 frem til 15. november Eksisterende certifikater udstedt i henhold til DS/EN ISO 9001:2000 vil være gyldige indtil den 15. november 2010, hvorefter de skal være erstattet af nye certifikater. Efter denne dato vil der ikke længere kunne refereres til DS/EN ISO 9001:2000. Sørg for at fjerne henvisninger til DS/EN ISO 9001:2000 og erstatte dem med henvisninger til den nye standard overalt i gældende dokumenter i forbindelse med løbende opdatering af dokumenterne af anden årsag. Konverteringen skal senest være bragt til ende pr. 15. november 2010 dvs. inden for ca. 2 år. De fleste virksomheder arbejder i forvejen med periodisk gennemgang af udgivne og implementerede dokumenter inden for 24 måneder efter ikraftsættelse. Der kræves ikke ensartet strukturerede systemer, håndbøger og procedurer. Der er på dette punkt 100 % metodefrihed, selv om der er minimum 6 emner, som skal være proceduremæssigt dokumenteret i systemet: 1) styring af dokumenter, 2) styring af registreringer, 3) intern audit, 4) styring af afvigelser, 5) styring af korrigerende handlinger og 6) styring af forebyggende handlinger. Håndbøger skal ikke nødvendigvis være kapitelinddelt svarende til nummerstrukturen i DS/EN ISO 9001:2008, men det vil som oftest være en god idé at lægge sig tæt op ad denne struktur (Plan-Do-Check-Act), fordi standarden er ægte generisk og således er uafhængig af virksomhedens art, produkt og størrelse. Med reference til grundprincipperne i DS/EN ISO 9000:2006 (og ISO Guide 72) danner strukturen i skole for strukturen i næsten alle andre internationale ledelsesstandarder, hvorfor det i reglen vil være overkommeligt at integrere opfyldelsen af øvrige relevante ledelsesstandarder i en bestående -tilpasset håndbogsstruktur. Nummerstrukturen er i øvrigt ikke ændret fra til 2008-udgaven. Navnlig til kapitel 7 om frembringelse af produkter og serviceydelser kan det være hensigtsmæssigt at tilføje et antal supplerende, fagspecifikke underhåndbøger, hvis opdeling følger koncern-, divisions-, center- og/eller afdelingsstruktur. Disse underhåndbøger kan struktureres (kapitelinddeles) helt frit, og der kan være individuelle forskelle, når blot systemet samlet set fremstår konsistent og fyldestgørende. 8

10 Kap. 0 Indledning Ingen. Generelt er udtrykkene kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystem ændret til hhv. kvalitetsledelse og kvalitetsledelsessystem for at gennemføre en tilnærmelse til de øvrige danske begreber arbejdsmiljøledelse, miljøledelse, sundhedsledelse, energiledelse m.fl. BEMÆRKNING 3 Det engelske ord management kan oversættes til dansk med både ledelse og styring, som derfor ofte anvendes i flæng uden betydningsforskel, eftersom ledelse faktisk er en aktiv styring mod løbende forbedring af virksomheden. Men i nogle kredse bliver styring misforstået og fejltolket som værende udtryk for autoritær og båndlæggende detailstyring rettet personligt mod medarbejdere og mennesker i det hele taget. Af samme grund er nogle imod indførelse af ISO 9001, på trods af at standardens hensigt faktisk er at give medarbejderne frihed inden for rammerne af gældende procedurer. Et begreb som kvalitetsudvikling er grundet de uheldige associationer ved styring opstået i fx sundhedssektoren, på trods af at kvalitetsudvikling ikke findes som særskilt defineret begreb i DS/EN ISO 9000:2006. Med 2008-udgaven af DS/EN ISO 9001 tages konsekvensen, og ordet kvalitetsstyring udfases til fordel for kvalitetsledelse, om end ordet styring fortsat benyttes i forbindelse med dokumentstyring, ressourcestyring, processtyring, indkøbsstyring mv. påvirkes af forskellige behov, særlige mål, de tilvejebragte produkter, de anvendte processer samt virksomhedens størrelse og struktur påvirkes af a) det organisatoriske miljø, ændringer i dette miljø og de risici, der er forbundet med dette miljø b) de skiftende behov c) de særlige mål d) de produkter, virksomheden tilvejebringer e) de processer, virksomheden benytter f) virksomhedens størrelse og organisatoriske struktur. BEMÆRKNING 4 Begreberne organisatorisk miljø og risici, der er forbundet med dette miljø er introduceret som faktorer, der har betydning for udformning af virksomhedens kvalitetsledelsessystem. Organisatorisk miljø sigter til, at der kan være meget stor forskel på at indføre ledelsessystemer i større koncerner eller koncernlignende virksomheder kontra små og mellemstore virksomheder, i private virksomheder kontra offentlige virksomheder osv. Kvalitetsledelsessystemet skal være tilpasset virksomhedens forhold og organisatoriske miljø. Der er ikke tale om noget nyt i forhold til 2000-udgaven, men om en præcisering. BEMÆRKNING 5 Heller ikke standardens nye 2008-udgave medtager krav til risikostyring, idet der vil kunne refereres til den nye standard ISO omhandlende risikostyring, men det er dog nu i indledningen til ISO 9001 understreget, at kvalitetsledelsessystemets omfang, art og karakter vil være påvirket af, om systemet alene har til formål at hindre direkte konstaterbar produktog/eller procesafvigelse snarere end at mindske risikograden for skade eller ulykke. EKSEMPEL 2 Ved en produktion af eksempelvis digitalkameraer kan man relativt nemt forhindre, at markedet tilføres afvigende produkter, fordi man er i stand til at teste hvert enkelt kamera, inden det forlader fabrikken. Er der derimod tale om en fødevareproducerende virksomhed, kan man sædvanligvis ikke alene ved produktionstests sikre sig 100 % imod, at der aldrig vil kunne opstå et sygdomstilfælde eller andet ubehag som følge af virksomhedens produkter. Omvendt kan man heller ikke være sikker på, at der vil opstå sygdom hos den, som indtager et afvigende produkt med forhøjet indhold af mikrobielle enheder. Afvigelsen behøver heller ikke i det tilfælde at være iboende produktet fra starten, men kan også være tilføjet under håndtering, emballering, transport, opbevaring og anvendelse. Fødevarevirksomhedens kvalitetsledelsessystem vil derfor i reglen med fordel kunne integreres sammen med et fødevaresikkerhedssystem, jf. kravene i DS/EN ISO 22000:2005, hvilket vil påvirke det samlede systems omfang, udformning og kompleksitet. BEMÆRKNING 6 Når der tales om risici, der er forbundet med det organisatoriske miljø, sigtes der til, at nogle kvalitetsparametre kan have rod i de risici, som introduceres ved ansvarsdeling som følge af den organisatoriske struktur. Afvigelse kan opstå ved manglende informationsoverførsel og kommunikation mellem forskellige organisatoriske led. EKSEMPEL 3 Når en praktiserende læge og enheder, hvortil der henvises fx speciallæger og sygehuse i fællesskab skal behandle en patient, og tilsvarende når flere sygehusafdelinger deles om arbejdet, er det velkendt, at der kan opstå afvigelser i patientforløbet som følge af ventetider, ukoordineret indsats eller tab af informationer. Ved udvikling, etablering og implementering af et kvalitetsledelsessystem bør der tages hensyn til disse forhold. 9

11 Kap. 0 Indledning Myndighedskrav lov- og myndighedskrav til produktet BEMÆRKNING 7 Det er nu præciseret, hvilke myndighedskrav der er tale om. Den virksomhed, som tilfører markedet ulovlige produkter eller benytter ulovlige processer ved produkternes tilvejebringelse, kan ikke være nogen troværdig aftalepartner med dokumenteret evne til at opfylde komplekse krav og vil ikke være i overensstemmelse med kravene i. Såvel den gamle som den nye standardudgave indebærer, at virksomheden skal have et system til at sikre opfyldelsen af proces- og produktrelateret regulering med hensyn til kvalitet. BEMÆRKNING 8 Gældende regulering indbefatter alle de typer af dokumenter, som offentliggøres på https://www.retsinformation.dk, fx love, ændringslove, lovbekendtgørelser, datasammenskrivninger, tekstanmærkninger, bekendtgørelser, anordninger, ikrafttrædelsesbekendtgørelser, ikrafttrædelsesanordninger, ændringsbekendtgørelser, ændringsanordninger, åbne breve, cirkulærer, ændringscirkulærer, cirkulæreskrivelser og vejledninger samt doms- og nævnspraksis. EU s og andre over- og mellemstatslige organers dokumenter har, bortset fra visse internationale bekendtgørelser fx bekendtgørelse af visse konventioner og Danmarks bilaterale aftaler med andre lande ikke direkte retskraft over for danske virksomheder. Der er kun tale om den regulering, som er proces- og/eller produktrelateret med hensyn til kvalitet. Se eksemplerne nedenfor. EKSEMPEL 4 Efterlevelsen af økonomiske love, skattelove, afgiftslove, regnskabslovgivning mv. vil normalt ikke være objekt for ISO 9001-audit, hvis man kan gå ud fra, at disse områder er dækket af økonomisk revision eller myndighedstilsyn, medmindre efterlevelsen af disse lovområder knytter sig direkte til kvaliteten af virksomhedens processer, produkter og ydelser set fra et kundetilfredshedssynspunkt, således som det fx vil være tilfældet i bankvirksomhed, revisionsvirksomhed, forsikringsselskaber, administrationsselskaber. EKSEMPEL 5 Typisk vil man ikke undersøge, om en virksomheds medarbejdere har gyldigt førerbevis til bil, medmindre virksomheden sælger en transportydelse. I relation til arbejdsmiljøledelsessystemer, jf. DS/OHSAS 18001:2008, vil det være auditobjekt, om relevant personale har truckcertifikat, krancertifikat mv. 0.2 Procesorientering Denne internationale standard opfordrer til at anvende en procesorienteret metode ved udvikling, implementering og forbedring af effektiviteten (resultat-relateret) DK1) af et kvalitetsledelsessystem for at styrke kundetilfredsheden ved at opfylde kundekrav. For at en virksomhed kan fungere effektivt (resultat-relateret), er det nødvendigt, at den fastlægger og styrer et stort antal forbundne aktiviteter. En aktivitet eller en række aktiviteter, der forbruger ressourcer, og som styres for at muliggøre transformationen af input til output, kan betragtes som en proces. Ofte vil output fra én proces direkte danne input til den næste. Anvendelsen af et system af processer i en virksomhed, sammen med identifikation af sådanne processer og samspillet mellem samt styringen af dem for at tilvejebringe det ønskede resultat, kan kaldes procesorientering. En fordel ved procesorientering er den løbende styring, som den giver af forbindelsen mellem de enkelte processer i systemet af processer samt af processernes kombination og samspil. Når en sådan metode anvendes i et kvalitetsledelsessystem, fremhæves vigtigheden af: a) at forstå og opfylde krav b) behovet for at betragte processer med hensyn til værditilvækst c) at opnå resultater vedr. procespræstationer og proceseffektivitet (resultat-relateret) d) løbende forbedring af processer baseret på objektiv måling. Den model af et procesbaseret kvalitetsledelsessystem, der er vist i figur 1 2, illustrerer de processammenhænge, der findes i pkt. 4 til 8. Figuren viser, at kunder spiller en væsentlig rolle i forbindelse med, at krav defineres som input. Overvågning af kundetilfredshed kræver, at virksomheden vurderer information om kunders opfattelse af, hvorvidt virksomheden har opfyldt kundekravene. 2 Figuren, som der henvises til, er udeladt i dette hæfte, der primært beskriver ændringer i ISO 9001 og kommentarer dertil ved ændringen fra 2000-udgaven til 2008-udgaven. 10

12 Kap. 0 Indledning NOTE Desuden kan den metodik, der er kendt som Plan-Do-Check-Act (PDCA), anvendes til alle processer. PDCA kan kort beskrives på følgende måde: Plan: opstille de mål og processer, der er nødvendige for at levere resultater i overensstemmelse med kundekrav og virksomhedens politikker Do: gennemføre processerne Check: overvåge og måle processer og produkter i forhold til politikker, mål og krav for produktet samt rapportere resultaterne Act: iværksætte handlinger for løbende at forbedre procespræstationer. DK1) Ordet effective er oversat til effektiv (resultat-relateret), ordet efficient er oversat til effektiv (ressourcerelateret). Se definitionen af effective og efficient i DS/EN ISO Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO Procesbegrebet skal forstås meget bredt. Der er ikke alene tale om produktionsprocesser, men også om ledelsesprocesser, uddannelses- og træningsprocesser, overvågningsprocesser mv. Virksomhedens samlede aktivitet opfattes som et system af sammenhængende processer. Det er ofte nyttigt at tegne nogle flowdiagrammer eller tilsvarende, som anskueliggør og forhøjer overblikket over processerne. Kvalitetsledelsesbegrebets overordnede mekanisme er beskrevet som et kredsløb (Plan-Do- Check-Act), jf. figur 1 i ISO 9001 og teksten ovenfor. Der kan tænkes aktiviteter, som ikke indgår i kvalitetsledelsessystemets processer. Den procesbaserede model skal betragtes som grundlaget for kvalitetsledelsessystemet. Man kan måske tænke sig, at sammenhængene i figur 1 kan illustreres på anden vis. EKSEMPEL 6 Ved det udvalgsarbejde, som førte frem til kvalitetsstyringsloven (lov nr. 506 af 7. juni 2006 til brug for danske kommuners natur- og miljøadministrationer efter effektuering af kommunalreformen pr. 1. januar 2007), og i Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet benyttes andre typer af illustrationer, som i virkeligheden udtrykker stort set det samme som kredsløbsillustrationen i (og andre af ISO s ledelsesstandarder). Procesorientering er grundlaget for fastlæggelse af kritiske styringspunkter i forbindelse med risikoanalyse. Ingen. Identificerer fastlægger BEMÆRKNING 9 Når ordet identificere udskiftes med ordet fastlægge, understreges det dermed, at det kræver ledelsesbeslutning at få fastlagt og nå til erkendelse af, hvilke processer der skal styres, og i hvilken grad. EKSEMPEL 7 Det vil kræve en aktiv ledelsesindsats og somme tider også vidtgående indsigt i den generiske systemstandards rette fortolkning at få kortlagt alle de processer og infrastrukturelementer, som skal være omfattet af kvalitetsledelsessystemet. Som illustrerende eksempel anføres, at det måske ikke ved en første umiddelbar betragtning er indlysende, at kravene i punkt om produkters bevarelse med deraf afledte krav om effektiv lagerstyring er relevante for et plejehjems kvalitetsledelsessystem. Fejlslutningen kan skyldes, at man typisk ikke anvender betegnelsen lager om medicinskabe, linneddepoter, utensiliedepoter, køkkenets beholdning af råvarer mv. Det vil være en ledelsesopgave at fastlægge den grad af styring, som er nødvendig for hvert enkelt af 11

13 Kap. 0 Indledning disse lagre i forhold til at kunne dokumentere opfyldelsen af interessentkrav, myndighedskrav, sikkerhedskrav mv. Medicinskabet, der undertiden indeholder psykofarmaka og morfika, kræver en meget høj grad af styring (aflåsning, forbrugsregistrering, efterlevelse af særlige sikkerhedskrav vedrørende medicinadministration, jævnlig kontrol af pakningers udløbsdatoer, evt. temperaturkontrol mv.), mens der næppe stilles de samme krav til styring af fx et linneddepot. Aktivitet aktivitet eller en række af aktiviteter BEMÆRKNING 10 Det understreges ved tilføjelsen, at produkt- eller servicefrembringelse ofte er forbundet med gennemførelsen af et komplekst forløb bestående af indbyrdes samspillende aktiviteter. Aktiviteter, der forbruger ressourcer, herunder kræver overvågning og nødvendiggør registreringer i transformationen af et input til et output, vil man betegne processer. BEMÆRKNING 11 Hvis man undertrykker eller fortrænger, at en proces kræver ressourcer (nogen til at udføre den, uddannelse og træning, infrastruktur og arbejdsforhold) og overvågning (stikprøvevis intern audit, procesmonitorering, test eller vurdering i forbindelse med kundetilfredshedsundersøgelse) og fastlæggelse af nødvendige registreringer (fx vedrørende identifikation, sporbarhed, fastholdelse af måleresultater, udfyldelse af formularer og skærmbilleder), har vi straks en kilde til dårlig kvalitet i form af svagt procesled. BEMÆRKNING 12 Fastlæggelse af aktiviteter/processer hvilende på et analytisk grundlag tilvejebragt ved fx LEAN, business process reengineering, cost-benefit-analyse eller på andre metoder til rationalisering og effektivisering af processer har væsentlig betydning for moderne kvalitetsledelse. 0.3 Relation til ISO 9004 ISO 9001 og ISO 9004 er kvalitetsledelsessystemstandarder, der er beregnet til at supplere hinanden, men de kan også anvendes hver for sig. ISO 9001 specificerer krav til et kvalitetsledelsessystem, der kan anvendes både til interne formål i virksomheder og i forbindelse med certificering eller i kontraktsituationer. Standarden fokuserer på kvalitetsledelsessystemets effektivitet (resultat-relateret) med hensyn til at opfylde kundekrav. På udgivelsestidspunktet for denne internationale standard er ISO 9004 under revision. Den reviderede udgave af ISO 9004 vil indeholde en vejledning i, hvordan ledelsen opnår vedvarende succes i en virksomhed i et komplekst og krævende miljø i stadig forandring. ISO 9004 sætter bredere fokus på kvalitetsstyring end ISO ISO 9004 beskæftiger sig med alle interessenters behov og forventninger og med deres tilfredshed ved systematisk og løbende forbedring af virksomhedens præstation. ISO 9004 er imidlertid ikke beregnet til certificeringsformål, til lovgivningsmæssig brug eller til brug i kontraktsituationer. Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO og den kommende DS/ lanceres som et makkerpar. Makkerparret er strukturmæssigt opbygget over den fælles læst: Plan-Do-Check-Act-kredsløbet. DS/ bør ikke benyttes som certificerings- eller kontraktgrundlag. Dokumentet bør heller ikke anvendes som reference, når der i officielle love og bekendtgørelser stilles krav om kvalitetsledelse. Til disse formål anvendes alene makkerparrets kravstandard DS/EN ISO 9001:

14 Kap. 0 Indledning Ingen. Det er præciseret, at nok er ISO 9001 og ISO 9004 et makkerpar, men de to dokumenter kan benyttes og vil sandsynligvis blive benyttet hver for sig. Det er forklaret nærmere, at ISO 9004 er en vejledning i, hvorledes en virksomhed opnår vedvarende succes. ISO 9004 fokuserer på en langt bredere kreds af interessenter (stakeholders) end lige netop de betalende kunder: fx samfund, brugere, virksomheden selv (geninvestering), samarbejdspartnere, leverandører, medarbejdere og investorer. Hypotesen er, at den vedvarende succes og dermed det sikre overlevelsespotentiale der skal ses bredere end blot økonomisk kun vil være overbevisende til stede målt over en længere tidshorisont, hvis man på samme tid arbejder strategisk bevidst på 1) at udvide det omsætningsmæssige volumen, 2) at minimere omkostningsforbruget og 3) fordele det og således forøge dækningsbidrag optimalt mellem stakeholderne. BEMÆRKNING 13 En dansk standard DS 26000:2009 for virksomheders samfundsmæssige ansvarlighed er på vej mod udgivelse. Forbrugerorienteret og etisk veludviklet adfærd i markedet, grønne og bæredygtige politikker, forbedret arbejdsmiljøledelse og sundhedsledelse med ansvarlighed i forhold til menneskerettigheder samt ansættelses-, rekrutterings-, uddannelses- og seniorordninger mv. vil blive væsentlige elementer i fremtidens virksomhedsstrategi, i takt med at mange virksomheder bliver større og større og undertiden dominerende i forhold til nationale, regionale eller lokale samfundsinteresser. 0.4 Forenelighed med andre ledelses/styringssystemer Under udarbejdelsen af denne internationale standard blev der taget hensyn til bestemmelserne i ISO 14001:2004 for at forbedre de to standarders forenelighed til gavn for brugerne. Anneks A viser sammenhængen mellem ISO 9001:2008 og ISO 14001:2004. Denne internationale standard indeholder ikke krav, der er specifikke for andre ledelses/styringssystemer, såsom særlige krav til miljøledelse, arbejdsmiljø, økonomistyring eller risikostyring. Denne internationale standard giver imidlertid en virksomhed mulighed for at koordinere eller integrere sit eget kvalitetsledelsessystem med beslægtede systemkrav. Det er muligt for en virksomhed at tilpasse et eller flere eksisterende systemer, således at der kan etableres et kvalitetsledelsessystem, der opfylder kravene i denne internationale standard. Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO indeholder udelukkende systemkrav til kvalitetsledelse, men allerede 2000-udgaven blev indholdsmæssigt samordnet med og strukturmæssigt harmoniseret med den daværende 1994-udgave for ISO (krav til miljøledelsessystemer), som faktisk var den første ledelsesstandard, der blev opstillet efter Plan-Do-Check-Act-cirklen og de øvrige grundprincipper for ledelsesstandarder, jf. ISO Guide 72. Dette resultat er fastholdt med den nye, som fortsat udgør en pendant til den nu ajourførte DS/EN ISO 14001:

15 Kap. 0 Indledning Derved ligger det lige for at etablere et integreret ledelsessystem, som opfylder krav til såvel kvalitets- som miljøledelse. De tværgående, generelle procedurer for fx styring af registreringer, intern audit, styring af afvigelser, gennemførelse af korrigerende/forebyggende handlinger kan være gældende for både kvalitets- og miljødelen af systemet. Siden år 2000 er der kommet adskillige ledelsesstandarder til på andre områder, som også vil kunne inddrages i kravgrundlaget for ét samlet og integreret ledelsessystem for virksomheden. Der er tale om et større antal sektorspecifikke ledelsesstandarder og et tilsvarende stort antal ledelsesstandarder af generisk art. EKSEMPEL 8 Eksempler på sektorspecifikke ledelsesstandarder, der adlyder de 8 grundprincipper (herunder Plan-Do-Check-Act), er IWA 1:2005 (sundhedssektoren), CEN/TS 15224:2005 (ligeledes sundhedssektoren), IWA 2:2007 (uddannelse), IWA-4:2005 (lokale myndigheder), DS/ISO/TS 16949:2002 (automobilindustrien), DS/EN ISO 15189:2008 (medicinske laboratorier), AS 9100 (luftfartøjsindustrien), DS/EN ISO 13485:2003 (produktion af medicinsk udstyr), DS/EN ISO 22000:2005 (fødevaresikkerhed), DS 2450/-51 (styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren), ISO (skibes recirkulering), ISO (færdselssikkerhed). EKSEMPEL 9 Eksempler på generiske ledelsesstandarder, der adlyder de 8 grundprincipper (herunder Plan-Do-Check-Act), er DS/OHSAS 18001:2008 (arbejdsmiljøledelse), ISO serien (informationsservice), DS 484:2005 el. DS/ISO/IEC 27001:2008 (informationssikkerhed), DS 26000:2009 (samfundsmæssig ansvarlighed), ISO (samfundssikkerhed), DS/EN ISO 28001:2007 (forsyningskædesikkerhed), ISO 31000:2009 (risikostyring) og DS 2403:2008/ISO (energiledelse). ISO serien indeholder en række hjælpestandarder, hvorfra man kan få hjælp og inspiration ved udviking og indførelse af kvalitetsledelsessystemer og integrerede systemer, ligesom standarden DS 8001:2005 giver nyttige oplysninger om integration af ledelsessystemer. EKSEMPEL 10 Emner som kundetilfredshedsanalyse, klage- og reklamationsbehandling, udarbejdelse af kvalitetsaktivitetsplaner, kvalitetsledelse af projekter, konfigurationsstyring inden for udvikling af software, kalibrering af måleinstrumenter, opnåelse af finansielle og økonomiske fordele gennem kvalitetsledelse, kompetenceudvikling, anvendelse af statistiske metoder ved opgørelse af fx kvalitetsmåls opfyldelsesgrad, personers involvering, valg og brug af konsulenter er behandlet i DS/ISO seriens hjælpestandarder. Ingen. Bortset fra at der nu henvises til DS/EN ISO 14001:2004 i stedet for 1996-udgaven, er der ikke betydende ændringer i dette afsnit. 14

16 Kap. 1 Emne 1 Emne 1.1 Generelt Denne internationale standard specificerer krav til et kvalitetsledelsessystem DK2), hvor en virksomhed a) har behov for at demonstrere sin formåen til konsekvent at tilvejebringe produkter, der opfylder kundekrav og relevante lov- og myndighedskrav b) stiler efter at styrke kundetilfredshed ved den effektive DK3) anvendelse af systemet, herunder processer til løbende forbedring af systemet og sikring af overensstemmelse med kundekrav og relevante lov- og myndighedskrav. NOTE 1 I denne internationale standard dækker udtrykket produkt kun det produkt, der er beregnet for eller krævet af en kunde ethvert tilsigtet output, der er et resultat af processerne til produktfrembringelse. NOTE 2 Lov- og myndighedskrav kan sammenfattende udtrykkes som lovmæssige krav. DK2) Der er i 2008-udgaven af ISO 9001 ikke sket nogen ændring i begrebet quality management. I dansk sprogbrug er der dog sket en glidning i retning af, at kvalitetsledelse i en række sammenhænge anvendes i stedet for termen kvalitetsstyring. I den danske ordliste i ISO 9000:2000 findes begge disse udtryk, og det er derfor valgt at anvende kvalitetsledelse som oversættelse af quality management, hvor der er tale om systemet.[forfatterens kommentar: læserens opmærksomhed henledes på, at ISO 9000:2000 nu er erstattet af ISO 9000:2005, der i dansk oversættelse foreligger som DS/EN ISO 9000:2006]. DK3) I denne standard er det danske ord effektiv kun anvendt i betydningen effektiv (resultat-relateret). Se definitionen af effective og efficient i DS/EN ISO Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO Det primære formål er at opnå kundetilfredshed ved løbende forbedringer af systemet og ved forebyggelsen af afvigelser. Kravgrundlaget omtales som kundekrav samt lov- og myndighedskrav. Kravgrundlaget kan også inkludere krav i produktstandarder, branchekrav og kutymer samt egne krav. Systemkravene i er generiske, dvs. kan anvendes af alle virksomheder uanset branche, størrelse og type og uanset karakteren af frembragte produkter. De to delformål (a) stabil produktfrembringelse og (b) kundetilfredshed er omtalt sideordnet. Tilfældige oplysninger, ytringer og signaler om den oplevede kundetilfredshed, fx informationer, der kommer frem i nyhedsmedierne, bør evalueres også når informationerne ikke stammer fra en direkte måling eller overvågning. At man kun kan stille den virksomhed, som erklærer sin overensstemmelse med DS/EN ISO 9001:2008, til regnskab for kvalitetskrav, der er knyttet til produkternes og ydelsernes oplyste, aftalte eller tilsigtede anvendelse, har meget stor betydning i praksis fx i forbindelse med erstatningssager. EKSEMPEL 11 Der har været mange kendte eksempler gennem historien. Historien om den amerikanske forbruger, der ville have erstatning fra en hvidevarefabrikant for tabet af sin racekat, fordi den ikke overlevede en tørreproces i en mikroovn, uanset at 15

17 Kap. 1 Emne brugsanvisningen ikke bragte advarsler derom, har jævnligt været presseomtalt. Et andet nok så illustrativt eksempel er en piberenser. Når produktet sælges under navnet piberenser, kan man ikke forlange, at producentens kvalitetsledelsessystem skal tage højde for, at man fx ved et kikkertkirurgisk indgreb kunne finde på at bruge piberenseren til at tørre blod op med (traditionelle piberensere fnugger og er heller ikke sterile og kan derfor hverken markedsføres eller anvendes som medicinsk udstyr, uden at de gennemløber en CE-mærkningsproces som medicinsk udstyr). EKSEMPEL 12 Eksemplerne på den problemstilling, som omtales i det foregående eksempel, er talrige. En traditionel opvaskemaskine kan ikke bruges som sterilisationsapparat i tandklinikker og lægepraksis (den traditionelle opvaskemaskine kan ikke komme højt nok op i temperatur). En tynd plastslange uden CE-mærke kan ikke benyttes som kunstig blodåre, selv om den egenskabsmæssigt tilsyneladende er svær at skelne fra en tilsvarende slange med CE-mærke (risikoen for fejlslutning kan komme ind ved, at et CE-mærket produkt ofte er markant dyrere end et ikke CE-mærket produkt). Ingen. Titlen er ændret: Emne og anvendelsesområde Emne Vedrørende lov- og myndighedskrav og gældende regulering: Kun konsekvensrettelser i forhold til tidligere. Se bemærkning 7 og 8 ovenfor. I noten, som nu er blevet til NOTE 1, fordi NOTE 2 er ny, er nu tilføjet ethvert tilsigtet output, der er et resultat af processerne til produktfrembringelse, fordi der også kan være tale om bløde produkter i form af serviceydelser i denne sammenhæng. Fodnoten DK2) er ændret en lille smule i konsekvens af terminologiændringen, som blev omtalt i 0.1. BEMÆRKNING 14 Det er vigtigt at præcisere, at man stadig har lov til at bruge udtrykkene kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystem, selvom har ændret terminologi. Erfaringsmæssigt udryddes gamle termer af denne art ikke på et øjeblik. 1.2 Anvendelse Alle krav i denne internationale standard er generiske og er beregnet til at gælde for alle virksomheder, uanset type, størrelse og produkt. Hvor et eller flere krav i denne internationale standard ikke kan anvendes på grund af egenarten af en virksomhed eller dens produkter, kan det overvejes at udelade dette/disse krav. Hvor udeladelser er foretaget, er påstande om overensstemmelse med denne internationale standard ikke acceptable, medmindre disse udeladelser er begrænset til krav i pkt. 7, og disse udeladelser ikke påvirker virksomhedens evne til eller ansvar for at tilvejebringe produkter, der opfylder kundekrav og relevante lov- og myndighedskrav. Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO

18 Kap. 1 Emne Overskriften Emne, der er en oversættelse af det engelske ord scope, henviser til en beskrivelse af standardens emne/anvendelsesområde, som ikke bør forveksles med kvalitetsledelsessystemets gyldigheds- eller anvendelsesområde også tit kaldet scope. Der står, at standarden er beregnet til at gælde for alle virksomheder. Heraf kan det udledes, at det ved en certificering af overensstemmelse med kravene i standarden skal være præcist defineret, hvilke virksomhedsdele (herunder hvilke processer og produkttyper) kvalitetsledelsessystemet og dermed certifikatet omfatter. Certifikaters adresseoplysninger og beskrivelse af gyldighedsområde ( scope -tekst) vil være genstand for interessenters herunder certificeringsorganets nøje vurderinger. Fastsættelsen af kvalitetsledelsessystemets scope bør fastsættes ud fra en vurdering af kommercielle forhold, produkt- og procestyper, kunde-, kontrakt- og myndighedskrav samt eventuelt resultatet af en risikovurdering. En virksomhed er ikke forpligtet til at lade alle produkter, som den frembringer, være omfattet af sit kvalitetsledelsessystem, ligesom processer til frembringelse af ikke-omfattede produkter ikke behøver at være styret, men det skal være klart for alle interessenter og medarbejdere (også i markedsføringsmateriale), hvad et system omfatter, og hvornår der arbejdes inden for det. Det er kun de i punkt 7 indeholdte kravelementer, som kan tillades udeladt, medmindre produkternes beskaffenhed og/eller kravgrundlaget (primært kunde- og myndighedskrav) forhindrer udeladelse. Eventuelle udeladelser skal være beskrevet og begrundet i kvalitetshåndbogen, jf (a). Man kan være nødt til at opfylde dele af et kravelement under punkt 7, selv om elementet ikke er relevant i sin fulde udstrækning. EKSEMPEL handler om såvel identifikation som sporbarhed. Uanset at sporbarhed ikke er relevant, kan det meget vel være nødvendigt at foretage identifikation af produkterne. Virksomheder vil som hidtil kunne udelade 7.3 Udvikling og konstruktion i denne standard, men kun hvis kravene er irrelevante, fordi udviklings- og konstruktionsprocesserne ikke findes. EKSEMPEL 14 Organisationer, som ikke foretager udvikling og konstruktion, men alene frembringer produkter på basis af et eksisterende koncept, vil dog alligevel ved ændring eller modifikation af dette koncept være forpligtet til at opfylde kravene i punkt Der kan eksistere nogle bundne relationer mellem de enkelte kravelementer under punkt 7, således at to kravelementer ikke vil kunne udelades samtidigt. EKSEMPEL 15 Hvis en virksomhed er en underleverandørvirksomhed uden ansvar for udvikling og konstruktion, fordi kunden altid leverer produktionstegninger, kan 7.3 være udeladt, men vedrørende kunders ejendom kan ikke samtidig udelades, fordi kundens tegninger vil være omfattet af Hvis krav til udvikling og konstruktion indgår i kunde- eller myndighedskravene, kan 7.3 ikke fravælges, men man kan ikke heraf slutte, at 7.3 kan fravælges, blot fordi kunder eller myndigheder ikke stiller krav til udvikling og konstruktion. Hvis en certificeret virksomhed har ansvar for udvikling og konstruktion også selv om udviklings- og konstruktionsprocesserne er outsourcet, jf. 4.1 skal certifikatets gyldighedsområde indeholde ord som Udvikling af, Konstruktion af eller Udvikling og konstruktion af eller tilsvarende. Virksomheder, for hvem styring af måle- og overvågningsudstyr ikke er relevant, vil kunne fravælge 7.6 i denne standard. EKSEMPEL 16 Et eksempel kunne være en rådgivningsvirksomhed eller advokatvirksomhed, som ikke anvender måleinstrumenter af nogen art. Hvis en advokat under sit kvalitetsledelsessystem administrerer udlejningsejendomme og derfor har placeret varmemålere på radiatorerne i lejemålene, kan kravene til styring og kalibrering af måleinstrumenter ikke fravælges. 17

19 Kap. 1 Emne De relevante lov- og myndighedskrav, der tænkes på i tredje afsnit, kan være sådanne, som ved lov eller bekendtgørelse foreskriver, at udviklings- og konstruktionsarbejde skal godkendes af tredjepart, fx ved typekontrol, førend produktion kan iværksættes. Hvis krav i punkt 7 udelades med den begrundelse, at frembringelsen af de omhandlede produkter er reguleret af myndigheder, som ikke stiller de pågældende krav, kan overensstemmelse med ikke påberåbes, hvis udeladelsen vil forringe evnen til at leve op til kunde- eller brugerkrav. Hvis det pågældende forhold ses i en certificeringssag eller en opgraderingssag, vil certificeringsorganet forventeligt registrere en større afvigelse ( major nonconformity ). I certificeringssager vurderes spørgsmålet om udeladelser i punkt 7 ikke kun ved certificeringsaudit, men kan også tages op ved opfølgningsaudit, fx som en konsekvens af ændrede kunde- eller myndighedskrav. Ingen. Ingen, der ikke allerede er behandlet tidligere. 18

20 Kap. 2 Normative referencer 2 Normative referencer Følgende dokumenter er absolut nødvendige for anvendelsen af dette dokument. For daterede referencer gælder kun den nævnte udgave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af det pågældende dokument (med tillæg). ISO 9000:2005, Quality management systems Fundamentals and vocabulary Der findes ikke i ISO 9004 en tekst, som korresponderer med dette punkt i ISO ISO 9000:2005 er i den danske version udgivet som DS/EN ISO 9000:2006. Der er kun én normativ reference. Dvs. at DS/EN ISO 9000:2006 er det eneste dokument, som kræves opfyldt sammen med, der i øvrigt ikke selvstændigt som andre standarder medtager nogen definitioner i punkt 3, men alene henviser til ISO ISO 9004 er ikke anført som normativ reference, hvilket også ville være svært at gøre, eftersom dokumentet netop ikke indeholder krav, men kun anbefalinger. ISO 9000:2005 er anført som dateret reference. Dvs. at hvis der kommer en ny udgave af dette dokument, allerede mens ISO 9001:2008 endnu er i kraft, vil det stadig være den anførte ISO 9000:2005 (i Danmark udgivet som DS/EN ISO 9000:2006), der gælder sammen med ISO 9001:2008, hvorfor ISO 9000:2005 og DS/EN ISO 9000:2006 ikke vil kunne tilbagetrækkes i en sådan situation, selv om erstattende dokumenter af nyere dato publiceres. Ingen. Beskrivelsen er gjort kortere og mere forståelig, men der er ikke nogen principielle ændringer. 19

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere.

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere. De 8 ledelsesprincipper og deres sammenhæng med kvalitetsledelse. På de følgende sider beskrives de 8 ledelsesprincipper lidt mere detaljeret for at give et genkendeligt billede i forhold til kvalitetsledelse.

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning

Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning Vejledning til kvalitetsstyringssystem for virksomheder, der ønsker at blive certificeret til at udføre energimærkning April 2008 Vejledning til kvalitetshåndbog 100408 Side 1 af 20 Introduktion I henhold

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration

Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Odder Kommunes kvalitetsstyringssystem for natur- og miljøadministration Ledelsesprocesser Kvalitetsstyringssystemet - beskrivelse Godkendt af: BHM Dato: 04.09.2012 Sagsnr.: 727-2009-16666 L6 version 8

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Auditrapport Kvalitetsstyringsloven

Auditrapport Kvalitetsstyringsloven Kvalitetsstyringsloven Opfølgningsaudit 2013 DS Certificering A/S Kollegievej 6 2920 Charlottenlund /Runetoften 14, 1 8210 Aarhus V Tlf.: +45 72 24 59 00 Fax: +45 72 24 59 02 Bemærkninger I henhold til

Læs mere

certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit

certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit certificering af StilladSSektionen dansk byggeri tjekliste for evaluering og audit en CeRTIfICeRInG GøR DIn virksomhed I stand TIl AT dokumentere, AT DeT, I siger, er DeT, I GøR. Målet med en certificering

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014

Ledelseshåndbog. Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1. Revision: 5. Side 1 af 10. 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Revision: 5 Side 1 af 10 Ledelseshåndbog for Nordvand Udarb.: BENR Niveau 1 27. marts 2015 Sidste redigeret: November 2014 Ikraft. November 2014 Proj. nr.: 108-0001 Ledelseshåndbog Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3

Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: Udg. 3 Generelle bestemmelser for certificering af ledelsessystemer Dato 2008-10-16 Side 1 af 5 Sign: 1. Definitioner Dancerts bestemmelser for certificering af ledelsessystemer omfatter: - Alm. vilkår for certificerings,

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

CJC Kvalitetshåndbog Vol. 7 April 2015 1

CJC Kvalitetshåndbog Vol. 7 April 2015 1 CJC Kvalitetshåndbog Vol. 7 April 2015 1 CJC Kvalitetshåndbog En introduktion til C.C.JENSEN A/S Kvalitetshåndbog Det er vigtigt, at vore kunder ved, hvad C.C.JENSEN A/S står for, når vi taler om kvalitet.

Læs mere

Guideline til Kvalitetscertificering REVISION: 09.07.2009. Side 1 af 24

Guideline til Kvalitetscertificering REVISION: 09.07.2009. Side 1 af 24 Guideline til Kvalitetscertificering REVISION: 09.07.2009 Side 1 af 24 Forord Dette dokument er en guideline til kvalitetscertificering. Det indeholder nogle af DNV s tolkninger af DS/ISO 9001: 2008. Tolkningsnotatet

Læs mere

Henrik Tofteng A/S Divello A/S

Henrik Tofteng A/S Divello A/S A/S Divello A/S For audit d. 02.-08.08.2013 vedr. DS Certificering A/S Kollegievej 6 2920 Charlottenlund /Runetoften 14, 1 8210 Aarhus V Tlf.: +45 72 24 59 00 Fax: +45 72 24 59 02 Auditoplysninger Audittype...

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems) DS 3001 Organisatorisk robusthed. Sikkerhed, beredskab og kontinuitet. Formål og anvendelsesområde Stiller krav til organisatorisk robustheds-ledelsessystemer (organizational resilence OR management systems)

Læs mere

4. Audit og auditteknik (max. 20 points)

4. Audit og auditteknik (max. 20 points) 4. Audit og auditteknik (max. 20 points) Opgave 79 Gennemførelse af audit (3 point) Forklar kort hvad der menes med flg. begreber: - 1., 2. og 3. parts audit - Auditeringens faser eller trin - Objektivt

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS

Kvalitetshåndbog. for. Smedefirmaet. MOELApS Kvalitetshåndbog for Smedefirmaet Stålkonstruktioner, Trapper, gelændere, porte, Låger, hegn, altaner, m.m. Veludført arbejde giver personlig tilfredsstillelse Side 1af 8 Udarb.:PH Godk.:LH Dato: 09-01-2013

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

Den nye ISO 9001:2015

Den nye ISO 9001:2015 Den nye ISO 9001:2015 Torben Abildgaard Pedersen TAPFREELANCE ApS http://www.tapfreelance.dk tap@tapfreelance.dk telefon 25 123 840 Kloge løsninger i kvalitetsledelse og systemudvikling PDCA = Plan, Do,

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende

Titel Nr. Udgave dato. Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato. Gældende Formål Formålet med kvalitetsstyring er overordnet, at der skabes en forbedringskultur, der kan beskrives som en systematisk, fortløbende proces i 4 dele: Planlægning af opgaveløsning (procedurer) Opgaveløsning

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Kvalitets- og miljøhåndbog

Kvalitets- og miljøhåndbog Kvalitets- og miljøhåndbog Denne håndbog er en autentisk håndbog fra en dansk produktionsvirksomhed anno 2008.03.07 Kun navne er skjulte. Godk.: Dato: 07-03-08 Side 1 af 21 H Forord Denne kvalitets- og

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser

Kvalitetsledelse af jeres rengøringsydelser Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsrengøring på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kom godt i gang med standarder Kvalitetsledelse

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

ISO9001 og SKODA 7.3. 1. Sejlivede fordomme. af Mogens Larsen, ISO Consult, iso-consult@iso-consult.dk

ISO9001 og SKODA 7.3. 1. Sejlivede fordomme. af Mogens Larsen, ISO Consult, iso-consult@iso-consult.dk ISO9001 og SKODA ISO9001 og SKODA af Mogens Larsen, ISO Consult, iso-consult@iso-consult.dk ISO9000 har eksisteret i ca. 13 år og har vist sig at være utrolig hårdfør. Med over 600.000 certifikater på

Læs mere

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK

Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK Introduktion til hvervet som teknisk assessor i DANAK 2.udgave Januar 2011 Akkreditering af laboratorier DANAK påbegyndte akkreditering af laboratorier tilbage i 1973 som det daværende Statens Tekniske

Læs mere

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation

Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Certificeringens gyldighedsområde side

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Akkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6

Akkreditering til certificering Nr. : AMC 15 samt til verifikation Dato : 2015.05.08 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 - Omfang af DANAK s bedømmelsesaktiviteter (Markbesøg) Side : 1/6 Indledning Akkreditering til certificering samt til verifikation omfatter, at DANAK udfører bedømmelse/overvågning af certificeringsorganers/verifikatorers

Læs mere

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave

DBI retningslinje 010-2. El-termografering. Virksomhedsgodkendelse. 1. udgave Dato: 10.01.2013 Sign.: MEP/- Sag: FURA023 DBI retningslinje 010-2 El-termografering Virksomhedsgodkendelse 1. udgave Side 1 af 12 Forord Revisionen af DBI retningslinje 010-2 El-termografering, Virksomhedsgodkendelse

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Klar til nye muligheder

Klar til nye muligheder 1. Klar til nye muligheder 1.Præsentation 2.Hvad er HSEQ 3.Krav til underleverandører 4.Motivation for certificering 5.Mulige effekter af HSEQ certificering 6.Krav til certificering 7.Forudsætninger for

Læs mere

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1

KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 KVALITETSHÅNDBOG DS EN ISO9001:2008 NR. Kvalitetshåndbog Industriglødning A/S Version 4 Side 1 Indholdsfortegnelse. Afsnit Side Indholdsfortegnelse 2 1 Ledelseserklæring. 3 2 Virksomhedsbeskrivelse. Industriglødning

Læs mere

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2

Procedure for Intern Audit - Retningsliniernes punkt 15. Indholdsfortegnelse. 4.1 Grundlag 2 Indholdsfortegnelse Navn: Procedure for Intern Audit 1. Formål 2 2. Gyldighedsområde 2 3. Definitioner 2 4. Grundlag 4.1 Grundlag 2 5. Ansvar 2 6. Fremgangsmåde 6.1 Auditplan 3 6.2 Planlægning af SKS-Audit

Læs mere

Procedure for intern audit

Procedure for intern audit Procedure for intern audit Formål Denne procedure beskriver rammerne for intern audit af arbejdsmiljøledelsessystemet (i form af arbejdsmiljøhåndbogen) med henblik på at bidrage til en løbende forbedring

Læs mere

IADK FÄllesmÅde 2. december 2014. Velkommen. Grupperne SJ-1 & SJ-2 17:51 1

IADK FÄllesmÅde 2. december 2014. Velkommen. Grupperne SJ-1 & SJ-2 17:51 1 Velkommen Grupperne SJ-1 & SJ-2 Lasse Ahm Consult Tirsdag, den 2. december 2014 17:51 1 17:51 2 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1 17:51 3 17:51 4 www.lasseahm.dk COPYRIGHT 2 den enkeltes spidskompetencer. 17:51

Læs mere

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S

Intern auditrapport for DI-Teknik A/S Intern auditrapport for Auditor: Auditdato: Deltagere: Peter W. Steffensen, Ledende auditor, Lekon Johnny Andersen, auditor, Lekon 26. august 2010 Jan B. Petersen, SKS- og personaleansvarlig, DI-Teknik

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Ledelseshåndbog. Niveau 1

Ledelseshåndbog. Niveau 1 Ledelseshåndbog Niveau 1 Ledelseshåndbog niveau 1 Revision: 26. oktober 2012 Udarbejdet af: Allan Bruus Ikraft. Dato: Indholdsfortegnelse Niveau 1... 1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Systemstruktur 4 Politikker

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Tv-overvågning (TVO)

Tv-overvågning (TVO) Tv-overvågning (TVO) Kravspecifikation Certificering af TVO-installationsvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord side 2 20 Krav til certificeringsorganet side 2 30 Krav til installationsvirksomheden

Læs mere

Analyserapport. inden sommerferien

Analyserapport. inden sommerferien 1/6 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsstyringssystemet i Teknik og Miljø i Sønderborg Kommune. Rapporten danner grundlag for ledelsens evaluering. I 2012

Læs mere

DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER. -Ol. KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 DANSKE ARK

DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER. -Ol. KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 DANSKE ARK DHNSKE RI(ITE I(T VIRI(SOMHEDER H * DANSKE ARK * KS.HÅNDBOG Vejledn ing_ 2Oll-O7 -Ol 2011-07-01 Vejledning til udarbejdelse af kvalitetsledelsessystem Indhold Introduktion Grundlag Struktur Systematik

Læs mere

Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling:

Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling: Tolkningsnotat om kvalitetscertificering af miljø- og natursagsbehandling: Rev. 02 (14.12.2008) Det Norske Veritas (DNV) side 1 af 20 Kontaktperson Kontraktperson; DET NORSKE VERITAS, DANMARK A/S Industry

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3

Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3 Ledelses evaluering 2010 Ledelsesevaluering nr. 3 Kvalitetsstyringssystemet for Natur og Miljøadministrationen Indeholder analyserapport nr. 3 Udarbejdet af: Christina Petersen maj 2011 07/2452 1/12 Ledelsesevaluering

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

AIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145.

AIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145. AIC B 39/12 AIM/Aeronautical Information Management, Edvard Thomsensvej 14, DK-2300 Copenhagen S, Denmark TEL: +45 7221 8800, FAX: +45 7221 8888, E-mail: ais@trafikstyrelsen.dk, Internet: www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum

Nr. 1 16. juli 2014. Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum Nr. 1 16. juli 2014 Vegleiðing til kunngerð um útveiting av týðandi virkisøkjum (Vejledning til bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder) 1. Indledning 1.1. Kunngerð nr. 1 frá 16.

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner Forkortet udgave af Eurocode 0 - Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DANSK STANDARD 2010 Projektnummer M243326 Grafisk

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant Modtagelseserklæring Modtagelseserklæring for AAU ITS Infrastruktur version 4. Anvendelse Modtagelseserklæringen skal anvendes i forbindelse med projekter drevet af PMO, AIU eller IFS. Projektlederen er

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S.

ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. ÅRSBERETNING. Program for intern overvågning Naturgas Fyn Distribution A/S. Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Beskrivelse af Naturgas Fyn Distribution A/S s ( NGFD s ) program for intern overvågning...3

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder BUSINESS ASSURANCE Bæredygtighed i de nye ISO-standarder De nye ISO 9001- og ISO 14001-standarder Kåre Appel Weng, Steen Christian Larsen, Jens Peter Høiseth 13. marts og 27. marts 1 01 SAFER, SMARTER,

Læs mere

Ledelsessystemer. Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø

Ledelsessystemer. Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Ledelsessystemer Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Politik Procedurer Strategisk Taktisk Arbejdsbeskrivelser, tegninger Operationelt Work process Product Work process policy Procedures Working procedures or

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder BUSINESS ASSURANCE Bæredygtighed i de nye ISO-standarder De nye ISO 9001- og ISO 14001-standarder Kåre Appel Weng, Steen Christian Larsen, Jens Peter Høiseth 13. marts og 27. marts 1 01 SAFER, SMARTER,

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER

EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER EUROPÆISK POLITIK FOR ABO-HJEMMESIDER 1 For at skabe opmærksomhed omkring Amway, Amways produkter og Amways forretningsmulighed, og med det formål at hjælpe ABOer med at etablere deres egen Amway-forretning,

Læs mere

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014

Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering. 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering 1 Kom godt i gang med FSC Chain of Custody certificering Oktober 2014 NEPCon guide Oktober 2014 Om denne guide Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.

Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd. Ubundne vejmaterialer nye regler og standarder Af afdelingschef, civilingeniør Flemming Berg Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, fb@vd.dk Som EU-medlem er Danmark forpligtet til at følge europæiske spilleregler

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Guide til outsourcing af FSC produktion

Guide til outsourcing af FSC produktion Guide til outsourcing af FSC produktion 1 NEPCon Guide til outsourcing af FSC produktion August 2012 NEPCon 29 juli 2012 1. Introduktion Outsourcing af produktionsprocesser er i fremvækst som følge af

Læs mere