Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1
|
|
- Gregers Groth
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Resultater Karakteristik af brugere i perioden august-december 2009: Sociodemografiske faktorer, sygdom, behandling, livsstil, og psykologiske symptomer Der er oplysninger på i alt 144 personer. Socio-demografiske faktorer Tabel 1 Køn n % 0 0 Kvinder Mænd Figur 1 Køn 0% 22% Kvinder Mænd 78%
2 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 2 Tabel 2 Nationalitet n % 2 1 Ikke dansk 2 1 Dansk Figur 2 Nationalitet 1% Ikke dansk Dansk 99%
3 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 3 Alder år ved baseline spørgeskema. Gennemsnitsalder 54 år Tabel 3 Alder (år) ved baseline n % 1 1 < < Figur 3 1% 1% Alder 21% 9% 14% < % 26% <
4 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 4 Tabel 4 Bor alene fordelt på køn n % 0 0 Kvinder der bor alene Kvinder der ikke bor alene Mænd der bor alene 8 6 Mænd der ikke bor alene Figur 4 Bor alene fordelt på køn 0% 5% 17% 38% Kvinder der bor alene Kvinder der ikke bor alene Mænd der bor alene 40% Mænd der ikke bor alene
5 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 5 Tabel 5 Videregående uddannelse n % 2 1 Ingen videregående Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Figur 5 Videregående uddannelse 1% 19% 35% Ingen videregående Kort videregående 30% 15% Mellemlang videregående Lang videregående
6 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 6 Tabel 6 Beskæftigelse før diagnosen n % 0 0 I arbejde Arbejdsløs, kontanthjælp 6 4 Orlov, revalidering, sygedagpenge 4 3 Førtidspensionist 11 8 Folkepensionist og efterløn Studerende, elev eller lærling 3 2 Andet 5 3 Figur 6 Beskæftigelse før diagnosen 2% 3% 0% I arbejde 30% 8% 3% 4% 50% Arbejdsløs, kontanthjælp Orlov, revalidering, sygedagpenge Førtidspensionist Folkepensionist og efterløn
7 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 7 Sygdom & behandling Tabel 7 Kræftdiagnose n % 0 0 Tarmkræft (C18-21) Lungekræft (C34) 11 8 Brystkræft (C50) Andet Figur 7 Kræftdiagnose 0% 28% 10% 54% 8% Tarmkræft (C18-21) Lungekræft (C34) Brystkræft (C50) Andet
8 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 8 Tabel 8 Køn og diagnose n % 0 0 Kvinder med brystkræft Kvinder med anden kræftsygdom Mænd med alle kræftsygdomme Figur 8 Kræftdiagnose fordelt på køn 0% 22% Kvinder med brystkræft 25% 53% Kvinder med anden kræftsygdom Mænd med alle kræftsygdomme
9 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 9 Tabel 9 Tid siden diagnose n % mdr mdr mdr mdr > 24 mdr Figur 9 Tid siden diagnosen 2% 8% 11% 15% 18% 46% 0-3 mdr. 3-6 mdr mdr mdr. > 24 mdr.
10 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 10 Behandling Tabel 10 Operation n % Nej eller uoplyst Ja Tabel 11 Kemoterapi n % Nej eller uoplyst Ja Tabel 12 Strålebehandling n % Nej eller uoplyst Ja Tabel 13 Anden behandling n % Nej eller uoplyst Ja Tabel 14 Oplysninger om behandling i alt n % Nej eller uoplyst Ja 90 62
11 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 11 Diagnoser (selvrapporteret) Tabel 15 Diabetes n % Nej eller uoplyst Ja 4 3 Tabel 16 Hjertekar sygdom n % Nej eller uoplyst Ja 8 6 Tabel 17 KOL n % Nej eller uoplyst Ja 2 1 Tabel 18 Knogleskørhed n % Nej eller uoplyst Ja 3 2 Tabel 19 Anden kræftdiagnose n % Nej eller uoplyst Ja 9 6 Tabel 20 Andre diagnoser samlet n % Nej eller uoplyst Ja 21 15
12 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 12 Diagnoser (Landspatient registret) Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer IKKE kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser Tabel 21 Akut hjerteinfarkt n % 1 1 Nej Ja 6 4 Tabel 22 Kongestiv hjerteinsufficiens n % 1 1 Nej Ja 3 2 Tabel 23 Perifer vaskulær sygdom n % 1 1 Nej Ja 3 2 Tabel 24 Cerebrovaskulær sygdom n % 1 1 Nej Ja 8 5 Tabel 26 Kronisk lungesygdom n % 1 1 Nej Ja Tabel 27 Bindevævssygdom n % 1 1 Nej Ja 6 4 I alt
13 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 13 Tabel 28 Diabetes type1 og 2 n % 1 1 Nej Ja 6 4 Tabel 29 Diabetes med organ skade type1og 2 n % 1 1 Nej Ja 4 3 Tabel 30 AIDS n % 1 1 Nej Ja 0 0 Tabel 31 Charlsons Index n % Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer også kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser
14 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 14 Diagnoser hos ægtefælle Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer også kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser Tabel 32 Akut hjerteinfarkt n % Nej Ja 5 6 Tabel 33 Kongestiv hjerteinsufficiens n % Nej Ja 3 4 Tabel 34 Perifer vaskulær sygdom n % Nej Ja 2 3 Tabel 35 Cerebrovaskulær sygdom n % Nej Ja 8 10 Tabel 36 Kronisk lungesygdom n % Nej Ja 7 9 Tabel 37 Bindevævssygdom n % Nej Ja 2 3
15 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 15 Tabel 38 Diabetes type1 og 2 n % Nej Ja 3 4 Tabel 39 Diabetes med organ skade type1og 2 n % Nej Ja 2 3 Tabel 40 Kræft tumorer n % Nej Ja 5 6 Tabel 41 Leukæmi n % Nej Ja 0 0 Tabel 42 Kræft I lymfatisk og bloddannende væv n % Nej Ja 0 0 Tabel 43 Metastatisk solid kræft tumor n % Nej Ja 1 1
16 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 16 Tabel 44 AIDS n % Nej Ja 0 0 Tabel 45 Ægtefælles Charlson's index n % eller mere Beregnet fra januar 1977-december Inkluderer også kræftdiagnoser og evt. metastaser Inkluderer ikke tillægsdiagnoser
17 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 17 Tabel 46 Sygemeldt n % mdr mdr mdr mdr. 2 1 > 24 mdr. 5 3 Figur 10 Sygemeldt 3% 1% 3% 30% 5% 58% 0-3 mdr. 3-6 mdr mdr mdr. > 24 mdr.
18 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 18 Livsstil Tabel 47 Rygning n % 1 1 Aldrig Lejlighedsvist 1 1 Daglig Tidligere Figur 11 1% Rygning 39% 35% Aldrig Lejlighedsvist Daglig Tidligere 24% 1%
19 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 19 Tabel 48 Alkohol n % Aldrig 13 9 Lejlighedsvist Daglig Tidligere 9 6 Figur 12 Alkohol 18% 6% 20% Aldrig 9% Lejlighedsvist Daglig Tidligere 47%
20 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 20 Tabel 49 Vægtændring n % 4 3 Ingen ændring Vægttab Vægtøgning Figur 13 Vægtændring seneste år 3% 19% 29% 49% Ingen ændring Vægttab Vægtøgning
21 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 21 Tabel 50 Aktivitetsniveau før sygdom n % 2 1 Stillesiddende Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge Figur 14 Aktivitetsniveau før sygdom 14% 1% 10% Stillesiddende 28% 47% Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge
22 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 22 Tabel 51 Nuværende aktivitetsniveau n % 4 3 Stillesiddende Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge 1 1 Figur 15 Nuværende aktivitetsniveau 55% 10% 0% 3% 32% Stillesiddende Let fysisk aktivitet 2-4 t pr uge Mere anstrengende fysisk aktivitet min 3 t pr uge Hård fysisk aktivitet i mere end 4 t pr uge
23 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 23 Bivirkninger og senfølger Tabel 52 Bivirkninger/senfølger Nej/ % Ja % Smagsændringer Mundgener Appetitløshed Kvalme Vægttab Vægtøgning Forstoppelse Diarre Feber/blodmangel Slimhindeproblemer Hud/negle Føleforstyrrelser Hårtab Muskelsmerte Hedeture Seksuelle problemer Træthed Angst Depression Søvnproblemer Hukommelsestab Åndelige problemer Andet
24 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 24 Resultater 2009 ved Pernille Envold Bidstrup og Christoffer Johansen Undersøgelsen omfatter 144 borgere, der anvender Sundhedscenter for Kræftramte, som vi har indhentet oplysninger om gennem et registreringsskema på sundhedscentret og EORTC, der er en skala, som måler livskvalitet. Vi har indhentet information om eventuel ægtefælles CPR-nummer. Vi har på både borgere og deres ægtefæller indhentet information om diagnoser i Lands Patient Registeret (LPR), hvor man siden 1977 har registreret samtlige indlæggelser med op til 20 diagnoser og siden 1994 også ambulante besøg. Tabeller og figurer 2009 Af tabel & figur 1 fremgår det, at det overvejende er kvinder, der anvender sundhedscentret og i tabel & figur 2, at flertallet er af dansk nationalitet Gennemsnitsalderen er 54 år (tabel & figur 3) og fordeler sig omkring et relativt lige antal indenfor forskellige alderskategorier (figur 3). Lidt under halvdelen af sundhedscentrets brugere bor alene (tabel & figur 4). Hvad angår uddannelse, så har 50 % af borgerne enten mellemlange eller lange uddannelser (tabel & figur 5) og 50 % var i arbejde ved diagnosetidspunktet (tabel & figur 6). Borgere, der anvender Sundhedscentret, fordeler sig med 54 % brystkræftkvinder, 8 % med kræft i luftvejene og 10 % med tyktarmskræft (tabel & figur 7). Dette er vist for de to køn i tabel & figur 8, hvor det fremgår, at kvinder udgør 78 % af borgerne, der anvender Sundhedscentret. Borgerne er desuden blevet bedt om at oplyse, hvor lang tid siden diagnosen af kræftsygdommen er blevet stillet, og her fortæller 46 %, at de er diagnosticeret indenfor en 3 måneders periode, mens 23 % har fået en diagnose mere end 12 måneder før kontakt med sundhedscentret (tabel & figur 9). I tabellerne 10 til 14 har vi vist, hvilke behandlinger borgerne selv oplyser, de har gennemgået i forbindelse med behandlingen af deres kræftsygdom. Oplysningerne kunne indhentes fra 62 % af de borgere, der anvendte Sundhedscentret i den pågældende periode. I tabel 15 til 20 har vi vist, hvilke sygdomme borgerne selv har oplyst, de har fået diagnosticeret, hvoraf det fremgår at 6 % (tabel 16) har fået stillet en diagnose indenfor hjerte-kar sygdomsområdet og 6 % har en anden kræftsygdom (tabel 19). I tabellerne 21 til 30 har vi vist, hvor mange af borgerne det fra Landspatientregisteret er oplyst, at den pågældende borger enten har været indlagt på et hospital eller besøgt et hospitals ambulatorium og fået stillet en af de oplistede diagnoser. Vi kan ikke sige, om en person har flere diagnoser, og vi må understrege, at for visse sygdomme vil vi ikke have det rigtige tal, fordi den pågældende sygdom ikke i alle tilfælde medfører denne type kontakter. Mange sygdomme bliver behandlet i praksis og personen vil aldrig komme på et hospital. Det fremgår, at 10 % har kronisk lungesygdom (tabel 26), dette kan være knyttet til brugere der har fået en lungekræftdiagnose.
25 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 25 Charlsons index værdierne (tabel 31) angiver, som anført under 2008 karakteristika, den samlede sygdomsbyrde (kræft + andre sygdomme). Charlsons index er et udtryk for diagnoser stillet i forbindelse med indlæggelse på hospital eller ambulante besøg. Hver kontakt vægtes alt efter sygdommens karakter (fra 1-6). En kræfttumor vægtes med 2, mens metastase vægtes med 6. Charlson s index viser, at 59 % af 2009 brugerne har et score på 2 hvilket betyder at de kun har været indlagt for deres kræftsygdom og ikke har metastaser. Således har 37 % af brugerne været indlagt for andre sygdomme udover deres kræftsygdom eller i forbindelse med metastaser. Data illustrerer hospitalsaktivitet i perioden 1977 til udgangen af De samme oplysninger har vi bedt om for ægtefæller, og i tabellerne 32 til 44 har vi angivet de diagnoser, som vi har identificeret hos den pågældende ægtefælle. Som det fremgår, har vi kun oplysninger om 79 ægtefæller og 10 % har været i kontakt med hospitalssystemet med hjerneblødning eller blodprop i hjernen (tabel 35). I tabel 45 fremgår det, at ægtefæller til borgere der har anvendt Sundhedscenteret for 59 % vedkommende ikke har en diagnose, mens 32 % har mindst én diagnose stillet i forbindelse med indlæggelse eller ambulant besøg. Sygemeldingstabellen (tabel 46 & figur 10) viser, at 30 % har været sygemeldt i op til 3 måneder. Borgerne blev også spurgt om deres livsstil, og i tabel 47 og figur 11 kan det ses, at 35 % oplyste, at de aldrig havde røget, mens 24 % var dagligt rygere. I alt 9 % oplyste, at de aldrig drak alkohol, og kun 18 % havde et dagligt forbrug (tabel 48 & figur 12). Hvad angår vægtændringer, så havde 29 % oplevet vægttab, mens 19 % havde oplevet vægtøgning (tabel 49 & figur 13). Før kræftdiagnosen var 47 % let fysisk aktive, 28 % oplyste at de var fysisk aktive mere end 3 timer per uge og kun 10 % var stillesiddende (tabel 50 & figur 14). Da borgerne blev spurgt om deres nuværende fysiske aktivitetsniveau, svarede 55 %, at de var let fysisk aktive, mens 32 % var blevet stillesiddende (tabel 51 & figur 15). Vi bad borgerne, der anvendte Sundhedscenteret om at angive en række bivirkninger og senfølger, og i tabel 52 kan det ses, hvordan træthed, muskelsmerter, søvnproblemer, angst, mundgener, depression og føleforstyrrelser blev rapporteret af mere end 10 %.
Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009
Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereNøgletal for kræft april 2009
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i
Læs mereLÆR AT TACKLE kroniske smerter
LÆR AT TACKLE kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,
Læs mereNår patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?
Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold på Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten skal være i den erhvervsaktive alder (mellem 8 og 65 år). Patienten skal være sygemeldt
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereLÆR AT TACKLE kronisk sygdom
LÆR AT TACKLE kronisk sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereKræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER
Kræftogsmerter Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september Baggrund Læge Ph.d.-studerende AnsatpåDansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Forskningsprojekt om nervesmerter Smerte
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereBilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen
Bilag 1 Karakteristik af læger, forældre og børn i spørgeskemaundersøgelsen Læger, forældre og børn der deltog i spørgeskemaundersøgelsen er i dette bilag beskrevet i tabelform. Ikke-deltagende familier
Læs mereTema: Sygedagpenge og førtidspension
TEMA: SYGEDAGPENGE OG FØRTIDSPENSION 1 Tema: Sygedagpenge og førtidspension 40 pct. af alle nye førtidspensionister i 1. kvartal 2008 modtog sygedagpenge lige inden tilkendelsen af førtidspension. De havde
Læs mereLÆR AT TACKLE job og sygdom
LÆR AT TACKLE job og sygdom Gennemført (har deltaget på 4-6 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereHvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereHoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse
HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereScreening af borgeren (til sundhedsrådgivere)
Screening af borgeren (til sundhedsrådgivere) Spørgsmål til sundhedsrådgiveren Denne del af spørgeskemaet besvares af sundhedsrådgiveren 1. Skriv dato for gennemførelse af spørgeskemaet 2. Hvad er dit
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereRISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET
Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1 MODENA projektet 2010-2014 AMK Bispebjerg: Maria
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereSocial ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereINTERN EVALUERINGSRAPPORT
VÆGTSTOP FOR NYDANSKERE INTERN EVALUERINGSRAPPORT Foto: Roskilde Kommunes Sundhedscenter ROSKILDE KOMMUNES SUNDHEDSCENTER, FEBRUAR 2011 Evalueringen er udarbejdet af: Katrine Cortnum-Fly, cand.scient.san.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre
Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, januar 2011
Indberetningsskema Region Sjælland, januar 2011 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder forløbstid ( ) og opfylder ikke forløbstid ) Forløbstider ifølge Henvisningsperiode Udredningsperiode
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereNeurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (299) 4,24 U Ventetid - spørgsmål 2 (315) 3,94 Patientinvolvering - spørgsmål
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereMonitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder
1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereKRONISKE SMERTER 2015
LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller flere
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereKilde: CSC Scandihealth
Månedsstatistik for depression og angst december 2014 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.
Læs mereMuskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen
Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen Sundheds- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældreog Handicapudvalget
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mere3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for
Læs mereNeurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital
Planlagt indlagte patienters oplevelser: Neurologisk Afdeling F Aarhus universitetshospital Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (35) 4,31 Ventetid ved ankomst - spørgsmål 2 (33) 4,55 O Patientinvolvering
Læs mereInformation om plejeorlov fra socialrådgiverne
Patientinformation Information om plejeorlov fra socialrådgiverne - tilbud til patienter med kræftdiagnose og deres pårørende Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling Pjecen er udarbejdet af socialrådgiverne
Læs mereANGST OG DEPRESSION 2015
LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4 eller
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereTeam Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99
Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereDANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS
Problemstilling/handling/kommentarer Inklusion & indberetning Skal en ydelse, f.eks. selvmordsscreening, der er registreret i et system (f.eks. Middelfart) registreres igen i et andet system (f.eks. Kolding-Vejle)
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer
Læs mereEtniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet
Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet En rapport udarbejdet til Sundhedsstyrelsen af Ph.d.-studerende Nana Folmann og professor Torben Jørgensen Agenda Kort om Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereKan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater
Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag
Læs mereStatusorientering Fanø Kommunes flygtningesituation
Fanø Kommune. 5.4.216 Statusorientering Fanø Kommunes flygtningesituation 1. Flygtninge ankommet I perioden 213-216 (april) er der ankommet 34 flygtninge til Fanø Kommune. Derudover er 21 personer ankommet
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereKort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007
Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereBefolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien. 14. feb 2015
t Befolkningsundersøgelse om velfærd og ulighed: Dovne Robert-historien 19015 FOA 14. feb 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Dovne
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport
Ringkøbing-Skjern Kommune Effekt lærings- og mestringsforløb Rapport Januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1 Metode...1 2. Generelle forløb...2 2.1 Resultater forløb 1...3 2.1.1 Baggrundsoplysninger...3
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereTrivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm
i projekt SundhedscenterThyholm Projektleder Åse Skytte Sundhedsstyrelsens afsluttende konference i projekt Forebyggelse i Nærmiljøet 19. marts 2015 Projekt SundhedscenterThyholm Et firårigt satspuljeprojekt
Læs mere6. Børn i sundhedsvæsenet
Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mere