Emne: Forslag til placering af 12 nye hospicepladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Forslag til placering af 12 nye hospicepladser"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 12 Emne: Forslag til placering af 12 nye hospicepladser 6 bilag

2 Hospicepladser fordelt på planlægningsområder Planlægningsområde Nord: indbyggere (2011) o Arresødal Hospice 8 pladser Planlægningsområde Midt: indbyggere (2011) o Sankt Lukas Hospice 24 pladser o Hospice Søndergård 14 pladser Planlægningsområde Syd: indbyggere (2011) Planlægningsområde Byen: indbyggere (2011) o Diakonissestiftelsens Hospice 10 pladser

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 14 Emne: Lundgaard-analysens 3. del: Det regionalpolitiske område 3 bilag

14 Region H fra regionalpolitisk aktør til driver for regional udvikling 3. august 2011 Malene Hansen

15 Indhold 1 Analysens kommissorium og tilblivelse Analysens kommissorium Analysens tilblivelse Region H som regionalpolitisk aktør en beskrivelse Styrker og trusler, svagheder og muligheder en undersøgelse Styrker Solid faglig og analytisk substans Meget synlige og vellykkede eksempel projekter En række vellykkede politiske forløb De politiske samspil udvikles Trusler København-Malmø-aksen Region H s processer opleves endnu som tunge og lukkede Svagheder De midlertidige udvalg er dekoblede det øvrige regionalpolitiske klaviatur For defensiv position i forhold til kommunerne i regionen For få ambassadører - for sen og for svag aktivering af de regionale politikere I praksis for svage samspil aktører imellem For svag strategisk og konkret kobling mellem sundhed og regional udvikling Muligheder Styrkelse af samspillet til kommunerne og af de tidlige politiske dialoger Dagsordener, der krydser grænser En kæmpe-organisation, der kan sætte skulderen til Region H som driver for regional udvikling perspektiver og forslag til fremtidige fokuseringer7 4.1 Tidligere og tættere inddragelse af de regionalpolitiske fora, også i eksterne dialoger Skabelse af en tydelig kommunal indsatsstrategi og herigennem tættere og tidligere dialoger og mere offensive og konsulterende samspil til kommunerne

16 4.3 Regional fokusering af dagsordner, der krydser grænser og kræver helhedssyn og helikopterperspektiv Via RUP 2 særlige satsninger på klima og miljø, på infrastruktur og på uddannelse som et sammenhængende vækstfremmende hele Skabelse af strategi for kobling og styrkede konkrete samspil mellem regionens opgaver på sundhedsområdet og regional udvikling Bilag 1: Analysens kommissorium Bilag 2: Slides fra forelæggelsen for Forretningsudvalget den 14. juni Bilag 3:Statusnotat af 10. april 2011, med ajourføring 3. august 2011 fra Koncern Regional Udvikling

17 1 Analysens kommissorium og tilblivelse 1.1 Analysens kommissorium Analysen blev besluttet af forretningsudvalget i dettes møde den 12. april 2011 og således, at analysens resultater kan præsenteres overfor forretningsudvalget inden sommerferien. Analysens kommissorium er vedlagt analysen som bilag 1. Analysens hovedresultater er forelagt forretningsudvalget på dettes møde den 14. juni Analysens tilblivelse Analysens bygger på skriftlige materialer i form af analyser, strategipapirer, politiske planer, herunder RUP-en, mv., samt på interviews med medlemmer af forretningsudvalget, formænd for de midlertidige udvalg samt regionsrådsmedlemmer, der er udpeget til hverv, såvel i Vækstforum og Øresundskomiteen som i bla. WoCo og CopCap. Endvidere er der foretaget interviews med eksterne interessenter fra de ovennævnte aktører, fra stat, kommuner, herunder KKR, samt fra aktører indenfor erhvervs- og uddannelsesområdet. Endelig, men ikke mindst, er der foretaget interviews med ledere og medarbejdere i den regionale organisation, særligt i KRU. 2 Region H som regionalpolitisk aktør en beskrivelse Regional udvikling som opgave for de nye regioner blev indført med strukturreformen i en del af opgavefeltet blev tidligere i varierende omfang varetaget af amterne, men med regionerne blev opgaverne samlet, en række nye blev tilført og tillagt regionerne som skalopgaver. Opgavefeltet har dermed sit afsæt i Lov om regioner, men de enkelte delopgaver har afsæt i diverse sektorlovgivning. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at regionerne ikke er omfattet af kommunalfuldmagten, dvs., at regionerne kun må beskæftige sig med opgaveområder, der har lovhjemmel. Opgavefeltet Regional Udvikling, arbejdet i Region H med udvikling af opgaveområde, aktører, initiativer og resultater er beskrevet i Koncern Regional Udviklings notat Regional Udvikling i Region Hovedstaden af 10. april 2011 ajourført 3. august 2011, der vedlægges som bilag 3. 3 Styrker og trusler, svagheder og muligheder en undersøgelse 3.1 Styrker Regionens styrkepositioner midtvejs i sin anden politiske periode bygger på en solid opbygningsindsats i regionens første leveår; på faglig substans, på godt embedsmandshåndværk og med dette afsæt en begyndende konsolidering af region H som regionalpolitisk aktør gennem udvikling af platforme for politisk handling det være i form af strategier og planer som i form af konkrete beslutninger med regionalpolitisk tyngde Solid faglig og analytisk substans Der står såvel blandt regionsrådets medlemmer som ikke mindst også blandt samarbejdspartnerne i omverdenen stor respekt omkring de stærke faglige indspil og analyser, som regionen, hvilket 1 De slides, som blev brugt ved fremlæggelsen af analysens hovedlinjer, er vedhæftet analysen som bilag 2 3

18 primært vil sige Koncern Regional Udvikling har præsteret og præsterer. Organisationen anerkendes for at have opbygget solide netværk embedsmænd imellem og for sin evne til at indgå i respektfulde samspil med andre organisationer. Der lægges fra alle sider vægt på, at organisationen fortsat, og gerne endnu mere fokuseret og offensivt, vil og kan tilbyde og levere faglighed og analytisk substans Meget synlige og vellykkede eksempel projekter Region H har placeret sig solidt gennem en række store, meget synlige og vellykkede eksempelprojekter enten som initiativtager eller som en central medspiller. De store og meget fine eksempler er OECD-analysen, det er IBU-projektet og det er ØRUS-arbejdet, som vækker respekt og anerkendelse. Det er karakteristisk, og formentlig fremadrettet vigtigt, at satsningerne tydeligt har regionalt perspektiv, har vækstperspektiv og indiskutabel volumen/tyngde En række vellykkede politiske forløb Regionens første periode var karakteriseret ved en afsøgning af den nye rolle som regional aktør og en udvikling af begrebet regional udvikling. Det indebar brede strategier og iværksættelse af en stor palet af projekter med henblik på afsøgning af det nye rum, men også med det formål at skabe synlighed omkring Region H. som ny aktør. Regionen er i dag i en udvikling, hvor de politiske forløb opleves mere fokuserede og konkrete. Samarbejdsparterne fremhæver fine eksempler på vellykkede politiske forløb på strategi- og politikplanet med Vækstforums nye erhvervsstrategi og klimastrategiprocessen som de fine eksempler. Og samtidig viser f.eks. forløbet omkring Letbanen politiske processer, der bringer konkrete resultater med sig og aftvinger respekt omkring Regionen som aktør De politiske samspil udvikles Der er en god igangværende udvikling af de politiske samspil mellem Regionen og de to fora med særligt lovgrundlag; Vækstforum Hovedstaden og Øresundskomiteen. Deter oplevelsen såvel blandt regionsrådsmedlemmerne som blandt eksterne aktører, at der hos de politiske aktører er god klarhed omkring roller og mandater, mv. Det samme billede gør sig generelt gældende i forhold til WoCo og CopCap. 3.2 Trusler Truslerne mod Region H som regionalpolitisk aktør har to niveauer: Det nationale niveau, med en til stadighed smårumlende landspolitisk debat om regionernes eksistens et tema, som ikke berøres nærmere her, men som alligevel danner bagtæppe for vurderingen af Regions H s position. På det regionale niveau kan truslerne sammenfattes som spørgsmålet om det lykkes Region H at sikre sit antrit, at placere sig og blive den offensive driver, der tegner og kan fastholde det regionalpolitiske helhedsperspektiv eller andre aktører når at komme i mere effektiv gearing og tage positionerne i besiddelse København-Malmø-aksen Billedet af samspillet over Øresund er i dag, at København-Malmø-aksen på meget kort tid er blevet meget effektiv. Byerne taler særdeles godt sammen; på det administrative såvel som på det 4

19 politiske niveau - det gælder på det strategiske, men også på det konkrete og praktiske niveau. Der varetages, med et nyt begreb, egentlig byledelse i og imellem storbyerne. Det placerer Region H i en position, hvor det bliver tydeligt, at dette stærke partnerskab både skal understøttes gennem et stærkt samspil til København OG samtidig balanceres af. Region H s rolle som hovedstadsregion rummer tillige den opgave at sikre et helhedssyn på den samlede region - også den del af den, som ikke har karakter af storby - og til løsningen af denne dobbeltopgave er bundet megen regionalpolitisk legitimitet Region H s processer opleves endnu som tunge og lukkede Uagtet en række fine eksempler på åbne og offensive politiske og administrative processer og samspil f.eks. klimastrategi-arbejdet, er der stadig en del aktører, såvel interne som eksterne, der oplever, at regionen kan være en stor, tung og lukket samarbejdspartner. At regionens egne aktører ikke taler tilstrækkeligt åbent og systematisk sammen. At regionen endnu står på kanten af de spirende fællesskaber i og på tværs af regionen. Billedet har nuancer; men truslen er der: Rækker aktørerne ud mod regionen og møder en organisation, der administrativt eller politisk fortsat opleves at agere tungt, lukket eller stift, bekræftes de historiske fordomme og fortællinger, og nye netværk og samspil dannes uden invitation til regionen. 3.3 Svagheder De væsentligste svagheder, som Regionen i dag hæmmes af, har sammenhæng til historik og formalia. Det gælder de rammer og vilkår, hvorunder regionen skal arbejde; dels de særlige vilkår for politisk arbejde, som endnu ikke har fundet sine former, dels det særlige vilkår at opgaveområdet Regional Udvikling har skullet nydefineres, og endelig, at der mellem de game amter og kommunerne i Region H har været meget forskellige traditioner og vilkår for samarbejde De midlertidige udvalg er dekoblede det øvrige regionalpolitiske klaviatur Som det også er beskrevet i de foregående Lundgaard-analyser, er arbejdet i og betjeningen af de midlertidige udvalg endnu ikke udviklet tilstrækkeligt. Dette forhold gælder også de midlertidige udvalg på området regional udvikling. Det er således tydeligt, at udvalgene ikke systematisk er indtænkt i samspillene til de eksterne regionalpolitiske aktører og udførende enheder. Hermed reduceres mulighederne for at bruge de midlertidige udvalg til at arbejde proaktivt på udvalgenes kommissorieområder; det være gennem dialog m. f.eks. Vækstforum, med erhvervsliv og arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne eller kommunerne For defensiv position i forhold til kommunerne i regionen Mange ikke mindst mindre kommuners formåen i form af analyse- og koordinationskræfter, mv.er generelt blevet presset af den økonomiske opbremsning mens det bliver stadig tydeligere, at der er et stigende behov for at tænke, planlægge og samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og f.eks. et uddannelsesmarked båret af selvejende institutioner eller et erhvervsliv og et arbejdsmarked, der ikke matcher den kommunale struktur. 5

20 Såvel blandt regionsrådets medlemmer som blandt de eksterne aktører omkring regionen efterspørges nu en mere offensiv og inviterende tilgang til samspillet med regionens kommuner. Der er formentlig tale om en efterspørgsel, som er relativt ny; dels har regionen, som ovenfor beskrevet, fået bevist sit værd, dels er der nu mange steder en erkendelse af, at de i forhold til landsgennemsnittet forholdsvis mindre og meget forskelligartede kommuner i Region H. ikke magter at varetage de tværgående regionale hensyn For få ambassadører - for sen og for svag aktivering af de regionale politikere Det er en strukturel svaghed ved regionens konstruktion, at der i praksis er få regionsrådsmedlemmer, der kan påtage sig ambassadørrollen på det regionalpolitiske område. Denne strukturelle svaghed udfordrer i særdeleshed en region med et meget stort antal kommuner. Der er behov for større dialog mellem regional- og kommunalpolitikere - behov for flere politiske ansigter. Samtidig når rigtig meget rigtig langt i planlægningsprocesserne før politikerne kommer til. Det indebærer flere problemer: For sen inddragelse kan få negativ betydning for politikernes muligheder for at påvirke oplæg og processer. For sen inddragelse kan indebære, at politikerne ikke bliver tilstrækkeligt velpåklædte, tager ejerskab, men også og ikke mindst, at der bliver for få ambassadører for regionale politiske synspunkter. Ambassadørerne efterspørges; blandt regionalpolitikerne selv, blandt de embedsmænd, der arbejder med regionalpolitik, men også af de eksterne samarbejdsparter I praksis for svage samspil aktører imellem Regionen har udarbejdet politikker og strategier i feltet erhvervs- og turismeudvikling, uddannelse, mv., ligesom der er søsat en lang række i projekter og konkrete initiativer i feltet, men i praksis er oplevelsen, at der endnu er for spinkle konkrete samspil og for få konkrete resultater i feltet erhverv, arbejdsmarked, uddannelse. Der er tale om oplevelser, som formentlig i høj grad bunder i kulturer, der er meget resultatorienterede og konkrete, men også i en første livsfase, hvor regionen har arbejdet med at lægge fundamentet, og hvor initiativer og projekter er søsat, men endnu knap eller først nu viser sig som konkrete resultater. Særligt er der obs! på en styrkelse af samspillene i forhold til sammenhængen over til beskæftigelsesområdet og det arbejdsmarkedspolitiske felt, ligesom der efterspørges et helhedssyn på uddannelsesområdet et helhedssyn, hvor også regionen som arbejds- og uddannelses- og forskningsorganisation også indtænkes For svag strategisk og konkret kobling mellem sundhed og regional udvikling I dag opleves den strategiske kobling mellem sundhedsområdets drift, udvikling og forskning og de regionale udviklingsperspektiver svag eller ikke eksisterende. Et tilløb hertil vil komme gennem den kommende nye forskningspolitik, men der vil ikke alene herigennem kunne skabes en overordnet sammenhængende og forpligtende strategisk kobling. Der er etableret samspil på en række konkrete opgavefelter, særligt og institutionaliseret omkring forskning, herunder gennem FIE, mv. og ved at forskningspolitikken nu er placeret i KRU, men der opleves fortsat, særligt i ledelsesniveauerne vanskelige kulturbarrierer, stive hierarkier og lange sagsforløb, der indebærer, at samspillene bliver for diffuse og ukoordinerede. 6

21 3.4 Muligheder Rigtig mange parter peger på, at region har betydelige muligheder for at styrke sin rolle og position som betydende regionalpolitisk aktør. Indspillene peger dels på procesmæssige muligheder, dels på væsentlige opgavefelter, hvor indsatsen kan fokuseres og styrkes yderligere Styrkelse af samspillet til kommunerne og af de tidlige politiske dialoger Der peges blandt kommunerne, men også blandt mange andre eksterne aktører på, at det vil styrke regionens muligheder for at varetage sin regionalpolitiske rolle og opgave, såfremt regionen går i tættere og også politisk mere direkte dialog med kommunerne. Der peges f.eks. på tidlige uformelle dialoger, administrativt som politisk Dagsordener, der krydser grænser I dag, 1½ periode efter kommunalreformens ikrafttræden, er oplevelsen blandt mange aktører, at der er plads til, men også behov for Region som en offensiv aktør på dagsordener, der krydser grænser, og hvor håndteringen skal være båret at et helhedssyn. Der peges her f.eks. på dagsordener som uddannelse, arbejdsmarkedspolitik, klima og miljødagsordner, ligesom infrastruktur og trafik ligger højt på listen. Der er således mange, som ser, at de mange små kommuner i regionen samt uddannelses- og beskæftigelsesproblematikker, som går på tværs af kommunegrænser udgør en væsentlig mulighed for Regionen som aktør. Mange interessenter ser det samme gøre sig gældende på miljøområdet. I forhold til erhverv, trafik og infrastruktur ses regionens rolle og muligheder at ligge såvel i opgaven som aktør indenfor Region H s regionale geografi, men nok så meget som brobygger og aktiv aktør i udviklingen af aksen Stockholm Hamborg, med et åbent blik også for dagsordener og udviklingstendenser i det vestdanske En kæmpe-organisation, der kan sætte skulderen til Mange interessenter og ledere og medarbejdere internt peger på, at Region H som koncern rummer en tyngde og volumen, der i sig selv kan have stor vækstmæssig, innovativ og derigennem økonomisk indflydelse på udviklingen af regionen i bred forstand, og at der derfor består betydelige muligheder i at styrke den store sundhedsorganisation i rollen som regional udviklingsdriver. 4 Region H som driver for regional udvikling perspektiver og forslag til fremtidige fokuseringer Sammenfattes de ovenfor beskrevne styrker og svagheder, trusler og muligheder, kan der peges på fem hovedfokuseringer i en fremtidig udvikling frem mod Region H som driver for regionaludvikling. Der er tale om følgende: 1. Tidligere og tættere inddragelse af de regionalpolitiske fora, også i eksterne dialoger 2. Skabelse af en tydelig kommunal indsatsstrategi og herigennem tættere og tidligere dialoger og mere offensive og konsulterende samspil til kommunerne 3. Regional fokusering af dagsordner, der krydser grænser og kræver helhedssyn og helikopterperspektiv 7

22 4. Via RUP 2 særlige satsninger på klima og miljø, på infrastruktur og på uddannelse som et sammenhængende vækstfremmende hele 5. Skabelse af strategi for kobling og styrkede konkrete samspil mellem regionens opgaver på sundhedsområdet og regional udvikling 4.1 Tidligere og tættere inddragelse af de regionalpolitiske fora, også i eksterne dialoger Som ovenfor beskrevet, er samspillene mellem Regionsrådet og de tunge regionalpolitiske fora teknisk set velfungerende, men regionsrådets egne midlertidige udvalg i vidt omfang arbejder dekoblet herfra. Dette forhold indebærer flere svagheder: Mulighederne for faglig og politisk videnudvikling og - opbygning udnyttes ikke i tilstrækkelig grad, og samtidig forpasses også mulighederne for at udvikle og benytte rådsmedlemmerne som regionalpolitiske ambassadører. Desuden betyder dekoblingen, at Regionsrådet ikke, i det omfang det ville være muligt, anvender de midlertidige udvalg som politiske arbejdsværksteder, der kan udvikle oplæg til forretningsudvalget og regionsrådet og derigennem sikre en stærkere og mere proaktiv politisk fundering af rådets politiske indsatser og indspil til f.eks. Vækstforum, til Øresundskomiteen, mv. 8

23 Det foreslås derfor, at Koncerndirektion og Forretningsudvalget løbende har fokus på, hvordan Regionsråd og udvalg kan gives en bedre ballast og afsæt for mere proaktiv og dybere indflydelse. Relevante metoder i dette arbejde vil være udvikling af mødeformerne i såvel udvalg FU og regionsråd (tema- og dialogmøder, mv.), tidligere politisk inddragelse i forestående strategiudvikling, prioritering og opstilling afhandlingsplaner, tildelingskriterier, mv., samt gennem fortsat udvikling af gode procedurer for opfølgning på igangsatte politiske initiativer. Videre er det i disse sammenhænge væsentligt at udnytte de muligheder, som de midlertidige 17, stk. 4-udvalg har. Det kan ske i forbindelse med, at udvalgene nu skal have nye kommissorier for den sidste del af indeværende valgperiode. Det foreslås derfor, at kommissorierne for de midlertidige udvalg tilrettelægges, så de sikrer, at udvalgene bringes proaktivt i spil ved o at varetage udrednings- og politikformulerede opgaver, der kan skabe en bredere fundering, men også gerne en skærpelse af regionsrådets regionalpolitiske prioriteringer og indsatser o at bringes i samspil med hinanden og gennem f.eks. fælles mødeforløb, høringer, o. lign. sikrer indbyrdes relevant koordination og tidlige opspil til regionsrådet o at 17,stk. 4-udvalgenes muligheder for f.eks. i forhold til et særligt tema at inddrage andre aktører som medlemmer afprøves som led i udviklingen af udvalgenes arbejde o at indgå i relevante dialoger med øvrige regionale fora og aktører på udvalgenes interesseområder 4.2 Skabelse af en tydelig kommunal indsatsstrategi og herigennem tættere og tidligere dialoger og mere offensive og konsulterende samspil til kommunerne Som det er beskrevet ovenfor er der en oplevelse af, at der er behov og muligheder for den styrkelse af det regionalt/kommunale samspil. Der består en række muligheder for at styrke de regionalt/kommunale samspil. Det vil indebære en mere proaktiv, inviterende og allianceskabende strategi overfor kommunerne. En sådan udvikling er i gang på det administrative felt, men bør understøttes af en mere åben og dialogskabende politisk linje. Der er således behov for systematisk at arbejde med at udvikle de politiske dialoger og samspil parterne imellem. En dialogstruktur, der kan illustreres således: 9

24 Det bør samtidig vurderes, hvordan regionen kan tydeliggøre en flerstrenget tilgang til de kommunale samspil, der fokuserer såvel København, med storbyens og storkommunens særlige behov, vilkår og placering, som de øvrige kommuner ikke mindst i regionens udkanter. Et væsentligt element i udviklingen af stærkere regionale/kommunale samspil vil kunne bestå i udvikling af supplerende politiske mødepladser. Ordvalget mødeplads bruges her for at tydeliggøre, at der ikke tænkes i flere beslutningsfora, men dialogfora som indledning til strategiarbejde, som høringer i forbindelse med prioriteringer og satsninger omkring store projekter, osv. Det er således fornemmelsen, at skal sådanne fora fungere, skal de rumme andet og mere end gensidig information; der skal være mulighed for indspil. Samtidig er der også behov for, at sådanne politiske dialoger og indspil kan skabes også mellem politikere med særlig sektorfokus, og hermed fungere som supplementer til det lovbundne kommunekontaktudvalg og samspillene mellem regionsrådsformand og borgmestre. Det er åbenbart, at dette er en vanskelig øvelse med 29 vidt forskellige kommuner. Men igen: Her bør 17, stk4-udvalgene sættes i spil. Disse udvalg har muligheder for at udvikle møde- og samarbejdsformerne, og dermed også formidle regionsrådets mange politiske ansigter i dialogen med omverdenen. Samtidig bør de hidtidige erfaringer med høringer, dialogmøder, mv. vurderes også i dette perspektiv. Vælger regionsrådet at gå ad disse spor, vil det indebære betydelige ændringer og nytænkning af administrationens arbejdsformer, kompetencer og beredskaber. Det vil indebære en anden politisk betjening og samtidig en forventningsafstemning omkring balancen mellem en mere åben og derwww.malenehansen.dk 10

25 med ind i mellem også mindre kalenderfast arbejdsform og den hidtidige, meget klare, men også ind i mellem lidt glatte betjening. En mere inviterende tilgang til samarbejdet med kommunerne bør også, såfremt der kan findes ressourcer hertil, udmønte sig i mere aktive medspil på embedsmandsniveau; tættere kommunale netværk og mere in-house-service og konsulentstøtte der, hvor KRU s rådgivning vil kunne gøre en forskel, men også samtidig som bidrag til vidensopbygning i regionen. Det foreslås på denne baggrund, at forretningsudvalget drøfter et styrket regionalt/kommunalt samarbejde, samt at forretningsudvalget anmoder koncerndirektionen om at sikre, at KRU geares til en sådanne ændrede prioriteringer og herunder fremlægger forslag til evt. nødvendige politiske prioriteringsbeslutninger i konsekvens heraf 4.3 Regional fokusering af dagsordner, der krydser grænser og kræver helhedssyn og helikopterperspektiv Der er plads til og tilkendegives behov for at den store regionale aktør skaber og sikrer overordnede perspektiver og påtager sig rollen som den part, der kan gå tidligt ud og skabe integrerende samspil omkring dagsordener, der hvor de kommunale geografier, de mange af hinanden uafhængige aktører på uddannelses- og forskningsområdet, på arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet området og på erhvervs- og turismeområdet skaber risiko for, at løsningerne bliver for finmaskede og for lavtflyvende og projekterne for mange og for svage. Samtidig har regionen her en vigtig rolle i samspillet til de statslige myndigheder, ligesom det er tilfældet i forhold til de interregionale og internationale samspil. Uddannelsesområdet er et godt eksempel på et område, hvor der er bred enighed om behovet for en styrket strategisk indsats, der ser området som et sammenhængende hele, der griber såvel ungdoms- og erhvervsuddannelserne som de mellemlange, videregående og de universitære uddannelser i og omkring regionen. Samtidig er der behov for at skabe stærkere koordination til erhverv og beskæftigelse. Der er behov for at sætte det samlede uddannelsesfelt ind i et fokuseret vækstperspektiv. Der er på uddannelsesområdet i regionens første leveår igangsat rigtig mange mindre projekter. Det har givet effekt, skabt samarbejdsstrukturer og ikke mindst kendskab til regionen. Arbejdsmarkedets parter frabeder man sig her småprojekter og detailindsatser, men efterspørger som kommunerne og som uddannelses- og forskningsmiljøerne også den overordnede og helhedsorienterede indsats. En sådan helhedssatsning og en identifikation af relevante vækstindikatorer ville kunne sætte retning for nogle få rigtig store uddannelses/forsknings/innovationssatsninger med tydeligt vækstperspektiv. Det indebærer en spændingsfyldt udviklingsvej; på den ene side som integrerende og åben dialogpart, på den anden som den der fastholder helhedsperspektivet og giver kant. Hvordan omsættes dette? Arbejdet ligger i høj grad i den videre udmøntning af RUP 2 11

26 4.4 Via RUP 2 særlige satsninger på klima og miljø, på infrastruktur og på uddannelse som et sammenhængende vækstfremmende hele RUP 2.0 udviklingsprocessen kører som aftalt mellem KKR og Region H. På infrastruktur- og trafikområdet planlægges indgåelse af en aftale i august Der var i juni måned principiel enighed mellem parterne om indholdet i en sådan aftale. Efterfølgende er der udarbejdet et forslag til aftale. På klimaområdet arbejder det særligt nedsatte politiske samarbejdsudvalg mellem KKR og Region H planmæssigt på at færdiggøre en klimastrategi, som efterfølgende vil blive indarbejdet i RUP en. - og tilsvarende danner evalueringen af Regionens uddannelsesindsats (FU sag i juni) en del af grundlaget for dialogen mellem KKR og Region H om denne del af RUP Skabelse af strategi for kobling og styrkede konkrete samspil mellem regionens opgaver på sundhedsområdet og regional udvikling Det var i Lundgaard-analyserne en central pointe, at der bør være en tydelig og formuleret forpligtelse for regionens virksomheder til at indgå i det fælles; i koncernen. Tilsvarende bør der også, f.eks. via strategier og handlingsplaner omkring forskning, uddannelse og innovation bestå en tilsvarende forpligtelse for virksomhederne til at agere ind i de regionalpolitiske strategier, der lægges. Som det er beskrevet ovenfor formulerer man sig, såvel internt som eksternt, omkring behov og muligheder for at etablere en strategisk kobling mellem regionen som koncern og som regionalpolitisk aktør, og dermed sætte koncernens tyngde bag en række af de regionalpolitiske initiativer. Det konstateres, at sådanne udviklinger er i gang, særligt på det forskningsmæssige område, men også, at disse udviklinger ikke endnu har et strategisk, politisk ophæng, der sætter retning. Samtidig er det væsentligt, at sådanne strategiske koblinger har forankring i sundhedsfeltet og hos feltets centrale aktører. Sundhedsområdets kerneydelser er sundhed og udvikling af sundhedsydelser, og området har en tyngde, der indebærer, at strategiske koblinger, der vil blive set som mulige win-win perspektiver vil kunne få stor tyngde bag; mens andre modsvarede vil kunne gå død. 12

27 Det forslås derfor, At forretningsudvalget anmoder koncerndirektionen om at fremlægge et oplæg, der skaber sammenhæng mellem de strategier og planer, som lægges på koncernniveau, herunder f.eks. den nu vedtagne 2020-plan samt den interne uddannelsesstrategi, mv. samt at der, med afsæt heri, sker en styrkelse af de konkrete samspil mellem sundhedsmæssig drift og udvikling og regionale udviklingsaktiviteter. Der er eksempelvis oplagte anknytningsmuligheder i forhold til forskning og uddannelse, som tillige vil være et tema i den kommende RUP

28 Bilag Bilag 1: Analysens kommissorium Analysen skal beskrive Regionsrådets opgaver, strategiske værktøjer og virkemidler som regional aktør i forhold til kommunerne, staten, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, erhvervs- og lønmodtagerorganisationer, samt Regionsrådets/medlemmernes politiske opgavevaretagelse og betjeningen heraf i forhold til såvel de lovpligtige fora som de af regionsrådet nedsatte udvalg og de personer, som i øvrigt er udpeget af regionsrådet til varetagelse af hverv i komiteer, bestyrelser, mv. Herigennem belyses rammerne for regionens samspil og indflydelsesmuligheder i forhold til Vækstforum Hovedstaden, med dettes særlige organisatoriske status, lovgrundlag og rolle, samt Øresundskomiteen og andre aktører, offentlige som private. Denne belysning sættes i sammenhæng til de værktøjer, som er tilgængelige. Det gælder ikke mindst den regionale Udviklingsplan, RUP en, med dens særlige karakter, lovgrundlag og tilblivelsesproces, men også regionens delstrategier om uddannelse, erhverv, trafik og infrastruktur, miljø, forskning, mv. Analysen vil rumme: Et beskrivende afsnit, rammer for regional udvikling institutioner, instrumenter, organisationer sammenhæng, overlap, synergi mellem ovenstående kort beskrivelse af hovedresultater Et undersøgende afsnit interviews med nøglepersoner i den regionale udviklings omverden interviews i udvalgte virksomheder og i regionens stabe en analyse af styrker og svagheder, muligheder og trusler i forhold til regionens regionale udviklingsindsats Et perspektiverende afsnit, der på baggrund af ovenstående opstiller et fremtidigt ideal for regional udvikling (politik, administration, sammenhæng mellem virksomheder og regional udvikling), hvor hovedudfordringerne for at realisere idealet beskrives, samt en tids- og handlingsplan for fremadrettet udmøntning af evt. ændringer. Bilag 2: Slides fra forelæggelsen for Forretningsudvalget den 14. juni Bilag 3:Statusnotat af 10. april 2011, med ajourføring 3. august 2011 fra Koncern Regional Udvikling 14

29 Slides fra forelæggelsen for Forretningsudvalget den 14. juni 2011 Region H - fra regionalpolitisk aktør til driver for regional udvikling Hovedlinjer Oplæg til Forretningsudvalget 14. juni 2011

30 Region H som regionalpolitisk aktør Uddannelse og forskning Infrastruktur Erhverv Miljø Regionsrådet Regionen som hovedstad Øresund 2 Klima

31 Regionsrådet som regionalpolitisk aktør Vækstforum Hovedstaden CopCap Øresundskomiteen WoCo Københavns Kommune som hovedstad Et billede af verden i dag

32 Andre kommuner En vision for i morgen Regionsrådet som driver for regional udvikling WoCo CopCap Øresundskomiteen Vækstforum Hovedstaden Københavns Kommune som hovedstad Region Skåne, Sjælland, m.fl.

33 Region H. som regionalpolitisk driver... Tydelig kommunal indsatsstrategi og tættere koblinger til kommunerne Regional erobring af dagsordner, der krydser kommunegrænser Tidligere politisk inddragelse, også i eksterne dialoger Via RUP 2 særlige satsninger på klima og miljø, på infrastruktur og på uddannelse som et sammenhængende, vækstfremmende hele Strategi for kobling og styrkede konkrete samspil mellem sundhed og regionaludvikling

34 Trusler København-Malmø-aksen er på rekordtid blevet meget effektiv Region H ses endnu som stående på kanten af de spirende fælleskaber i og på tværs af regionerne Region H s processer opleves endnu som tunge og lukkede - både af interne og eksterne aktører

35 Styrkerne Klangbunden er på plads: Stærke faglige analyser og indspil Meget synlige og vellykkede eksempelprojekter IBU,ØRUS, OECD-analysen En række vellykkede politiske forløb, f.eks. Letbanen, Vækstforums erhvervsstrategi, klimastrategi-processen

36 Styrkerne God igangværende udvikling af de politiske samspil mellem Regionen og Vækstforum Hovedstaden og Øresundskomitéen WoCo og CopCap God klarhed hos de centrale politiske aktører omkring roller og mandater MEN:

37 Svagheder udadtil For få regionalpolitiske ambassadører De midlertidige udvalg er dekoblede de øvrige tunge regionale fora I praksis for ringe samspil mellem aktører og politikker i feltet mellem erhverv, uddannelse og arbejdsmarked

38 Regionen og de tunge regionale fora WoCo Øresundskomitéen Regionsrådet FU CopCap Vækstforum Regionens egne udvalg Samspillene til eksterne fora fungerer teknisk set, MEN de midlertidige udvalg er dekoblede i praksis for ringe samspil mellem aktører og politikker i feltet erhverv, uddannelse, arbejdsmarked

39 Svagheder udadtil For svag politisk placering og dialog i forhold til kommunerne generelt For svag og for sen aktivering og myndiggørelse af det regionale politiske system, dvs. midlertidige udvalg, repræsentanter i bestyrelser, mv.

40 Styrkelse af regionalt/kommunalt samspil Samspil på særligt lovgrundlag Regionsrådet Styrket dialog Øresundskomitéen FU WoCo CopCap Vækstforum Regionens egne udvalg Kommuner

41 Muligheder styrkelse af regionalt/kommunalt samspil En mere proaktiv, inviterende og allianceskabende strategi overfor kommunerne Åben, tydelig dobbelt - eller triple - strategi: København OG de øvrige kommuner Udvikling af supplerende politiske mødepladser mellem region og kommuner Tættere kommunale netværk og mere in house-service til de små Fortsat udvikling af samspillene til Skåne og Sjælland, m.fl.

42 Svagheder indadtil For ringe strategisk og konkret kobling mellem den store sundhedsmæssige drift/udvikling og regional udvikling Vanskelige kulturbarrierer Stive hierarkier og lange sagsforløb

43 Uddannelse og forskning Infrastruktur Erhverv Miljø Regionsrådet Regionen som hovedstad Øresund 15 Klima

44 Strategisk kobling mellem Regionen som regionalpolitisk aktør og som koncern Regionsrådet FU Vækstforum Egne virksomheder Regionens egne udvalg Kommuner Uddannelsesinst Virksomheder og arb. marked

45 Muligheder koncern- og regionalpolitik Strategisk kobling mellem Regionen som regionalpolitisk aktør og som koncern Skab koblingsleddet: En bærende strategi om Regionen som hovedstad Styrkede konkrete samspil mellem sundhedsmæssig drift og udvikling og regionale udviklingsaktiviteter Forskning, uddannelse, medicoteknologi, mv.

46 Styrkelse af strategisk indsats på uddannelsesområdet Regionsrådet FU Vækstforum Regionens egne udvalg Kommuner

47 Muligheder uddannelse og innovation RUP-en: Strategisk formulering og satsning på uddannelse som et sammenhængende hele: Ungdoms- og erhvervsudd., MVU-erne og de universitære uddannelser Stærkere koordination af erhverv, uddannelse og beskæftigelse FØR Regionen går i Vækstforum, CopCap, WoCo, osv Identifikation af indikatorer, der kan sætte retning for få, men store uddannelsessatsninger med vækstperspektiv

48 Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Web Denne udgave ajourført 3. august 2011 CVR/SE-nr: Dato: 10. april 2011 Regional Udvikling i Region Hovedstaden I det følgende beskrives Regional Udvikling faktuelt. Med afsæt i de lovgivne og finansielle rammer gennemgås kort de centrale aktører, organisationer og instrumenter på området. Herefter beskrives de strategiske sammenhænge og relationen til det politiske system i Region Hovedstaden. Afslutningsvis præsenteres nogle af de centrale og markante resultater på området samt kort de strategier, som kommer til at danne grundlag for de kommende års indsats. 1. Rammen for Regional Udvikling lovgivning, finansiering, økonomi Regional Udvikling er samlet set en ny opgave, som blev indført med strukturreformen fra En række af opgaverne blev i forskelligt omfang varetaget af de gamle amter i forvejen; men med strukturreformen blev de reformuleret som en samlet skalopgave for de nye regioner sammen med en række nye regionale opgaver. Den overordnede definition af regional udviklingsopgaven findes i Lov om regioner, men den konkrete hjemmel til at gennemføre aktiviteterne findes i forskellige sektorlove bl.a. lov om planlægning, lov om erhvervsfremme, lov om uddannelse, lov om forurening mv. Eftersom kommunalfuldmagten efter strukturreformen kun gælder for kommunerne og ikke for regionerne, må regionerne kun varetage de opgaver, som udtrykkeligt er nævnt i lovgivningen. Opgaverne inden for Regional Udvikling består af nedenstående delopgaver: Udarbejde en regional udviklingsplan (RUP): som forholder sig til følgende emner: udvikling af regionens byer, landområder mm; natur og miljø; erhverv inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, trafikal infrastruktur, internationalt samarbejde. Udviklingsplanen er at betragte som en helheds- og visionsplan, hvor regionen kan komme med forslag til fremtidig planlægning og igangsætte udviklingsaktiviteter inden for de forskellige emner. Nedsætte regionale vækstfora (med repræsentanter fra region, kommuner, erhvervsorganisationer, uddannelses- og vidensinstitutioner og arbejdsmarkedets

49 parter). Det regionale vækstforum skal udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, overvåge lokale og regionale vækstvilkår, og afgive indstilling om medfinansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter til hhv. regionen (regionale midler) og staten (EU-strukturfonde) Varetage visse koordinerende opgaver vedr. ungdomsuddannelserne: herunder udtale sig om kapacitet og geografisk placering af institutioner, årlige fordeling af gymnasie- og HF-elever; støtte til udviklingsprojekter på ungdomsuddannelserne. Varetage internationalt samarbejde herunder er ansvaret for koordineringen af Øresundssamarbejdet overgivet til Region Hovedstaden. Nedsætte trafikselskaber (i praksis Movia), som dækker både Hovedstaden og Sjælland), der planlægger, koordinerer og indkøber kollektiv trafik (buskørsel, handicapkørsel og privatbaner). Regionen har plads i bestyrelsen, medfinansierer Movias administration og bestiller/finansierer regionale busruter og privatbaner. Yde tilskud til kulturelle aktiviteter: bevilge udviklingsmidler til større enkeltstående begivenheder (kultur, idræt mv.) Varetage enkelte opgaver vedr. kommunernes fysiske planlægning, herunder mægling mellem kommuner ved indsigelser mod en kommuneplan. Derudover kommer en række opgaver inden for miljøområdet af driftsmæssig karakter, som ikke beskrives nærmere i dette papir. Det gælder planlægning vedrørende miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelses-områder; udarbejdelse af strategi for regionens bidrag til bæredygtig udvikling (Agenda 21); kortlægning, overvågning og oprydning af forurenede grunde samt kortlægning og planlægning i forhold til råstofforekomster. Det bemærkes, at Bornholm er en del af Region Hovedstaden, men på de fleste opgaver inden for regional udvikling har Bornholms regionskommune i henhold til lovgivningen mulighed for at varetage opgave selv. Således har Bornholm sit eget vækstforum, RUP og trafikselskab, og modtager også finansiering i henhold hertil. Finansiering og økonomi Finansiering af de regionale udviklingsopgaver er fastlagt i lov om regionernes finansiering. Heraf fremgår, at finansieringen af regional udvikling er et lukket system, således at der ikke kan overføres midler fra regional udvikling til sundhed og vice versa. Finansieringen er sammensat af dels et statsligt bloktilskud, dels et kommunalt udviklingsbidrag på 119 kr. pr. indbygger (2011-priser). Det kommunale udviklingsbidrag kan i princippet hæves til max. 200 kr. (2003-priser), med mindre 2/3 af regionens kommuner modsætter sig det. Dette er dog endnu ikke sket ej heller forsøgt i nogen af de 5 regioner. Den samlede finansiering af i 2011 udgør i alt 881 mio. kr. (heraf 200 mio.kr. i kommunalt udviklingsbidrag og 681 mio. kr. i statsligt bloktilskud). Af disse anvendes ca. 75 mio. kr. til administration. Region Hovedstadens aktivitetsbudget for regional udvikling er vist i nedenstående tabel: 2

50 Midlerne til kollektiv trafik og miljø er overvejende driftsmidler, som kun kort berøres i dette notat. Midler til kollektiv trafik anvendes til finansiering af 8 regionale busruter, lokalbanerne og med et mindre bidrag fra Region Sjælland den overordnede administration af Movia. Midlerne på miljøområdet anvendes hovedsageligt til aktiviteter i tilknytning til større jordforureninger i hovedstadsregionen. I tilknytning til erhvervsudvikling bemærkes, at hovedstadsregionen via Vækstforum har i alt 520 mio. kr. til rådighed fra EU s strukturfonde i perioden Midlerne er ligeligt fordelt på regionalfonden og socialfonden. Endelig bemærkes, at Koncern Regional Udvikling varetager en række en række opgaver, som vokser ud af regionens sundhedsopgave, vedrører (sundheds)forskning og innovation. Disse finansieres ikke via Regional Udvikling, men via Region Hovedstadens sundhedsbudget. Konkret ligger ansvaret for udarbejdelse og implementering af politik for sundhedsforskning under Regional Udvikling. I forlængelse heraf varetages en række konkrete opgaver, herunder bl.a. teknologioverførsel (i henhold til lov om opfindelser) - Tectra, bistand til fundraising af forskningsprojekter FIE og CreoDK (Bruxelles), sekretariatsbetjening af regionens Strategiske Forskningsråd, administration af forskningsfond, Center for Sundhedsinnovation mv. Opgaverne er placeret under Regional Udvikling for at styrke deres bidrag og sammenhæng til den regionale erhvervsudvikling; men aktiviteterne er helt overvejende finansieret via sundhedsbudgettet. 2. Aktører, Organisationer og Institutioner Region Hovedstaden har inden for det regionale udviklingsområde meget få myndighedsopgaver. Inden for Regional Udvikling har det derfor været nødvendigt at tage et andet afsæt for at opnå dialog, samarbejde og bred opbakning til de udviklingsstrategier og planer, som er grundlaget for den regionale udviklingsopgave. I mange tilfælde har vist det sig at være en styrke for arbejdet, at regionen ikke har en myndighedsrolle i forhold til aktører, organisationer og institutioner. I Regional Udvikling har man således bevidst søgt at inddrage alle relevante interne og eksterne parter i et ligeværdigt samarbejde om udarbejdelse af strategier samt varetagelse af udviklingsopgaver og igangsætning af initiativer. 3

51 I forhold til den regional udviklingsplan har Regional Udvikling etableret et tæt samarbejde med KKR Hovedstaden og regionens 28 kommuner inden for områderne infrastruktur, erhverv, uddannelse, klima og fysisk planlægning. På centralt niveau ministerier og styrelser inden for de relevante resortområder vigtige samarbejdspartner, fx Miljøministeriet, Undervisningsministeriet og Transportministeriet. På uddannelsesområdet er det især regionens ungdomsuddannelsesinstitutioner, dvs. gymnasier, hf-kuser, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre, som udgør nogle af de vigtigste samarbejdspartnere. Med henblik på at øge antallet af unge med en videregående uddannelse, samarbejder regionen med repræsentanter for de videregående uddannelsesinstutuioner som fx KU, CBS, professionshøjskolen Metropol og UCC samt korte videregående uddannelsesinstitutioner. På det kommunale område har regionen tæt samspil med Ungdommens Uddannelsesvejledning omkring brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Endelig samarbejder regionen med på centralt niveau med Undervisningsministeriet og relevante faglige organisationer. Det bemærkes i forhold til gymnasie- og hf-området, at regionen her fortsat har en myndighedsopgave, idet regionen er øverste klagemyndighed for unge, der ikke føler sig retmæssigt behandlet i forbindelse med den årlige fordeling af uddannelsespladser på gymnasie- og hf-området. Endelig er Region Hovedstaden høringspart for så vidt angår oprettelse og nedlæggelse af ungdomsuddannelsesinstitutioner og professionshøjskoler. På sundhedsforskningsområdet er Det Strategiske Forskningsråd én af de relevante aktører i forhold til den overordnede styring, udvikling og koordinering af den medicinske sundhedsforskning. Derudover er vigtige samarbejdspartnere: Københavns Universitet og DTU, professorkredsen på Region Hovedstadens egne virksomheder og MVU-gruppen, som repræsenterer bl.a. sygeplejeforskningen. På det kommunale område samarbejder regionen med kommunerne via sundhedskoordinationsudvalget og den administrative styregruppe samt med de relevante virksomheder og stabe internt i Region Hovedstaden. I forhold til universitetsbaserede samarbejde på forskning og uddannelse har regionen tæt samspil med KU Sund og Region Sjælland via Københavns Universitetshospital. På centralt niveau har regionen samarbejde med såvel Videnskabs- som sundhedsministeriet. På området for kollektiv trafik er den væsentligste aktør trafikselskabet Movia, der varetager kommunernes og regionens bus- og togtrafik. Derudover er vigtige samarbejds- og dialogpartnere DSB, Metroselskabet, By- og Havn, Transportministeret, regionens kommuner samt Region Sjælland.. På Øresundsområdet spiller Øresundskomiteen en central rolle herunder som værtsorganisation for Interreg-sekretariatet og Øresunddirekt. Regional Udvikling har et tæt samarbejde med mange af de øvrige medlemsorganisationer i Øresundskomiteen. Det gælder især Region Skåne og Region Sjælland, men også København, Malmø, Lund og Helsingborg kommuner er centrale aktører. I forhold til Internationalisering udgør STRING-samarbejdet en central akse, hvor Hamburg og Schleswig-Holstein indgår sammen med Region Skåne og Sjælland. Via Vækstforum indgår Region Hovedstaden 4

52 endvidere i et analyse-samarbejde med andre storbyregioner i Nordeuropa, især Stockholm og Helsinki. På erhvervsområdet er de relevante aktører og organisationer først og fremmest medlemmer af Vækstforum Hovedstaden, herunder kommunale politikere, erhvervsorganisationer, uddannelsesinstitutioner og repræsentanter fra de faglige organisationer. I forhold til turismeindsatsen og tiltrækning af udenlandske investeringer er Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity de regionale nøgleorganisationer, som dels modtager basisfinansiering, dels gennemfører mange projekter for Vækstforum. Derudover samspiller regionen med regionale og lokale erhvervsfremmeaktører - med Væksthus Hovedstadsregionen (ejet af de 28 kommuner i fællesskab); Københavns Erhvervscenter og erhverv.net (i Nordsjælland) som de største. På centralt niveau har Regional Udvikling samspil med især Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervsog Byggestyrelsen og Forsknings- og innovationsstyrelsen. 3. Strategiske og tværgående sammenhænge I modsætningen til sundhedsområdet, så er Regional Udvikling, som tidligere nævnt karakteriseret ved meget få egentlige myndighedsopgaver. Opgaven løses i stedet gennem formulering af regionale politiske strategier som understøttes af analyser, og hvor implementeringen fremmes gennem udvikling og igangsættelse af regionale udviklingsinitiativer. Et væsentligt perspektiv for indsatsen under Regional Udvikling er, at mange regionale udfordringer går på tværs af fagområder, sektorer, geografi og myndigheder. Derfor er en central opgave under Regional Udvikling at sikre en sammenhængende indsats via tæt koordinering og samarbejde på tværs af de aktuelle strategier og udviklingsaktiviteter. I forhold til udviklingsinitiativer har Region Hovedstaden mulighed for at medfinansiere med regionale udviklingsmidler, enten direkte eller på erhvervsområdet via Vækstforum Hovedstaden. I alle tilfælde sker dette i tæt dialog med de centrale interne og eksterne aktører, som i sidste ende har ansvaret på de relevante områder. Formålet med og rammerne for indsatsen under Regional Udvikling defineres af de politiske strategier Strategierne Den bærende politiske strategi er Den Regionale Udviklingsplan (RUP), som er et nyt planinstrument udviklet i forbindelse med strukturreformen. I den første udviklingsplan fra 2008, som blev udviklet i dialog med kommunerne var der fokus på uddannelse, den trafikale infrastruktur og miljø/natur. Udviklingsplanen er i 2009 fulgt op af en handlingsplan, som har dannet grundlag for en række initiativer og analyser, særligt inden for uddannelse og trafikområdet. Derudover bemærkes, at det igangværende arbejde med den kommende klimastrategi udspringer fra udviklingsplanen Den Regional Udviklingsplan danner afsæt for, at Region Hovedstaden indgår som en central aktør sammen med andre regionale aktører i udvikling og implementering af to 5

53 andre strategier, som er forankret i Vækstforum Hovedstaden og Øresundskomiteen. Regional Udvikling har således i henhold til lovgivningen til opgave at sikre den tværgående sammenhæng mellem den regionale udviklingsplan, erhvervsudviklingsstrategien og indsatsen på Øresundsområdet. Koncern Regional Udvikling er sekretariat for Vækstforum Hovedstaden, hvor regionens centrale aktører fra erhvervsliv, forsknings- og uddannelsessteder, arbejdsmarked, kommuner og regionsråd samles for at fremme vækst i regionen. Den første erhvervsudviklingsstrategi er fra 2007, og i slutningen af 2010 fulgte Vækstforum op og godkendte en ny Erhvervsudviklingsstrategi , som har hovedfokus på vækst og regionens internationale konkurrenceevne. Vækstforum har udpeget seks indsatsområder, der er særligt vigtige for at sikre vækst i hovedstadsregionen, og som er koordineret med indsatsområderne i de øvrige strategier. Det drejer sig om: 1) Velfærds- og sundhedsteknologi, 2) En attraktiv metropol, 3) Innovation og forskning, 4) Talent og kompetencer, 5) Erhvervsklynger samt 6) Vækstiværksættere. Den regionale udviklingsplan danner afsæt for regionens indsats bidrag til Den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS), som Øresundskomiteen vedtog i maj ØRUS, som er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Øresundskomiteen og komiteens medlemsorganisationer, centreres om fire hovedtemaer, som parterne har vurderet som centrale for udviklingen af Øresundsregionen: 1) Tilgængelighed og mobilitet, 2) Viden og innovation, 3) Et attraktivt og sammenhængende arbejdsmarked samt 4) Kultur og oplevelser. Udover disse strategier, så har Regional Udvikling også ansvaret for udarbejdelse og implementering af Region Hovedstadens Politik for Sundhedsforskning fra Sundhedsforskningspolitikken har i modsætning til de øvrige strategier primært fokus på at styrke rammerne for forskning og innovation på regionens egne virksomheder. Dette er sket gennem årlige handlingsplaner, senest i Et centralt indsatsområde i politikken er udvikling af samspillet om forskning og udvikling med universiteter og erhvervslivet med særlig fokus på kommercialisering og patentering af sundhedsforskningen. Regionsrådet har i slutningen af 2010 besluttet, at der skal udarbejdes en ny sundhedsforskningspolitik, hvor der bl.a. vil være fokus på at sikre den tværgående sammenhæng med bl.a. den indsats, som igangsættes via Vækstforum Hovedstaden. Analyserne Udarbejdelse af regionale analyser er et væsentligt arbejdsredskab under Regional Udvikling. En væsentlig forudsætning for, at de regionale strategier og politikkers kan opnå succes og opbakning hos regionens øvrige aktører er, at de hviler på et solidt fagligt grundlag. Analyserne, som typisk udarbejdes i samarbejde med centrale aktører, har typisk til formål at identificere centrale, regionale udfordringer og komme med sagligt begrundede anbefalinger til løsninger set ud fra et regionalt perspektiv. Analyserne kan både have et overordnet strategisk fokus, og fokusere på mere konkrete udfordringer og tværgående temaer, som vurderes som centrale for hovedstadsregionens udvikling. 6

54 Analyserne anvendes også til kvalificere dialogen med de regionale aktører og staten, og samtidig bidrager analyserne ofte til, at Region Hovedstaden kan sætte en politisk dagsorden, herunder også i den offentlige debat. Blandt de større strategiske analyser kan især nævnes OECD fra 2009, som analyserede hovedstadsregionens konkurrenceevne set fra et internationalt perspektiv. Af andre større analyser kan nævnes interreg-projektet Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen, som har analyseret den samlede trafikale infrastruktur i regionen. Hertil kommer en lang række mere fokuserede analyser, som også har bidraget til at sætte en dagsorden. Det gælder fx analysen af lufthavnen og hovedstadens internationale tilgængelighed, analyse fra 2009 af den kollektive trafik i hovedstadsregionen Før biltrafikken står stille, en række uddannelsesanalyser mv. Udviklingsinitiativer De politiske strategier og analyser danner afsæt for den tredje hovedopgave under Region Udvikling, som retter sig mod facilitering, udvikling og igangsættelse af regionale udviklingsinitiativer. Via de regionale udviklingsmidler har Region Hovedstaden mulighed for at medfinansiere initiativer og tiltag, som kan bidrage til implementering af de regionale strategier og understøtte realisering af de politiske visioner og målsætninger. Udviklingsmidlerne udmøntes via to konti under Regional Udvikling: Øvrig regional udvikling og Erhvervsudvikling. Midlerne under Øvrig regional udvikling udmøntes inden for rammen af den regionale udviklingsplan og anvendes til projekter på uddannelses-, kultur-, infrastruktur-, natur/miljø- samt Øresund og internationalisering. Midlerne til Erhvervsudvikling anvendes inden for rammen af erhvervsudviklingsstrategien og udmøntes af regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum. Som følge af, at de mange tværgående udfordringer og sammenhænge, som er på tværs af indsatsområderne under Regional Udvikling, så sker der en tæt koordinering på tværs af områderne. Det gælder fx på uddannelsesområdet, hvor der er en tæt dialog mellem den indsats, som sker via Vækstforum og den indsats, som sker med afsæt i den Region Udviklingsplan. Tilsvarende er der en tæt koordination mellem indsatsen på erhvervsområdet, og den indsats på forskning og innovation som udspringer af Politik for Sundhedsforskning. Uanset om der er tale om erhvervsudviklingsmidler, eller øvrige regionale midler, så er den generelle praksis, at regionale udviklingsprojekter skal leve op til nogle centrale kriterier. Initiativerne skal tage afsæt i de regionale strategier og have et regionalt perspektiv. De skal være markante og nyskabende, og der skal være et dokumenteret behov og en dokumenteret opbakning fra de relevante interessenter og aktører, herunder mindst 50 % egenfinansiering. Endelig skal det i givet fald fremgå i alt kommunikation omkring initiativerne, at Region Hovedstaden støtter projektet. For at komme i betragtning på uddannelsesområdet skal der være udtrykkelig hjemmel i sektorlovningen til, at regionen yder støtte til den pågældende institutionstype. 7

55 Facilitering og kommunikation Udover de tre nævnte hovedopgaver, så er det en væsentlig opgave under Regional Udvikling at facilitere dialog og netværksdannelse med afsæt i de indsatsområder, som er udpeget i de regionale strategier og politikker. Regional Udvikling bruger mange ressourcer på at afholde møder, seminarer og konferencer for de regionale aktører. Et centralt mål for Regional Udvikling er således at fremme, at aktørerne - kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner mfl. - tager medansvar for løsning af de regionale udfordringer, og indarbejder disse i deres egne strategier og politikker. En anden central opgave er kommunikation, ikke mindst via medierne. Gennem Regional Udvikling har Region Hovedstaden mulighed for at sætte offentlige dagsordener på centrale områder for vækst og udvikling i hovedstadsregionen, og hermed i Danmark. Dette sker gennem en aktiv og løbende kommunikationsindsats, både alene og i samspil med andre aktører, hvor der til stadig er opmærksom på, hvordan regionens politiske og faglige synspunkter kan fremmes medierne, og der kan sættes en politisk dagsorden. 4. Relationer til det politiske system Indsatsen under Regional Udvikling tager som nævnt afsæt i de politiske strategier. Selvom der naturligt er forskel på den politiske proces for udarbejdelse af de nævnte strategier i afsnit 3, jf. deres forskellige organisatoriske afsæt og fokus, så har der generelt været et tæt samspil gennem hele processen med det politiske niveau. Udarbejdelse af de regionale politikker og strategier er således i alle tilfælde sket i samspil med regionsrådet og de relevante politiske udvalg samt med inddragelse af de relevante interne og eksterne nøgleinteressenter I store træk gælder, at relationerne til det politiske system under Regional Udvikling siden opstart i 2007 i vid udstrækning er søgt håndteret efter de principper, som blev beskrevet i den sag, som forretningsudvalget behandlede den 15. marts 2011 vedr. politisk betjening baseret på Lundgaard-analysens del 1. Både den regionale udviklingsplan og politik for sundhedsforskning har i udarbejdelsen i vid udstrækning fulgt den proces, som er skitseret for kategori 1 sager, som gælder for større planer og politikker af principiel karakter. For udviklingsplanens vedkommende tog processen afsæt i et politisk rammepapir, som dannede grundlag for en indledende afklaring af politiske overordnede ønsker til indhold og proces mv. Udarbejdelsen blev forankret i det relevante udvalg suppleret med en inddragelse af regionsrådet i udpegning af, hvilke temaer og udfordringer, som skulle indgå i planen. Herefter udarbejdede administrationen et forslag i dialog med kommunerne og andre centrale aktører, som blev forelagt til politisk behandling i regionsrådet inden udsendelse i høring, hvorefter planen blev justeret inden politisk behandling for endelig vedtagelse. Politik for Sundhedsforskning adskiller sig fra de øvrige strategier og politikker under Regional Udvikling, idet tager afsæt i Region Hovedstadens udfordringer og behov som sundhedsorganisation. Samtidig gælder, at der ikke var et politisk udvalg for forskning på det tidspunkt, hvor politikken blev udarbejdet. I stedet fungerede regio- 8

56 nens Strategiske Forskningsråd som forberedende udvalg, inden forslaget blev forelagt til udsendelse i høring. Udmøntningen af strategierne og politikkerne følger typisk det, som i mødesagen kategoriseres som kategori 2-processer, hvor administrationen har udarbejdet et forslag til handlingsplan evt. suppleret med status på indsatsen, som er blevet politisk forelagt til godkendelse. Endelig er der de sager, som kan betragtes som kategori 3-sager, hvilket i denne sammenhæng typiske er sager i tilknytning med implementering og udmøntning af strategierne og politikkerne. Der er i dag tre politiske udvalg, som varetager opgaver i tilknytning til Regional Udvikling i henhold til de kommissorier, som vedtages i Forretningsudvalget. Det drejer sig om: 1. Regional Udviklingsplan og Trafikudvalget (RUT), som bl.a. har til opgave at følge implementeringen af den Regionale Udviklingsplan fra 2008, samt forberede den kommende nye udviklingsplan til politisk behandling. RUT har særlig fokus på trafikområdet i udviklingsplanen. 2. Uddannelses- og Forskningsudvalget (UFO), som bl.a. har til opgave at følge implementeringen af Politik for Sundhedsforskning fra 2007, samt forberede den kommende nye politik til politisk behandling. Derudover har UFO særligt fokus på uddannelsesområdet i udviklingsplanen. 3. Miljø- og Klimaudvalget (MIK) som bl.a. har til opgave at forberede den kommende nye klimastrategi og regionens egen bæredygtighedsstrategi til politisk behandling. Derudover har MIK særligt fokus på bæredygtighed i forhold til såvel den kommende udviklingsplan og i forhold til regionens egne kvalitetsfondsbyggerier. Vækstforum, erhvervsudviklingsstrategi og erhvervsprojekter Vækstforum nedsættes af regionsrådet og består af 20 medlemmer fordelt således: 3 fra regionsrådet, 6 fra kommunerne, 6 fra erhvervsorganisationerne, 3 fra uddannelsesog vidensinstitutioner og 2 fra arbejdsmarkedets parter. Derudover har man i Region Hovedstaden besluttet at supplere vækstforums 20 medlemmer med 6 observatører for at bedre at afspejle bredden i erhvervsliv mm. i regionen. Regionsrådet beslutter hvilke erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og uddannelsesinstitutioner der kan være medlem af Vækstforum. Derefter indstiller de pågældende organisationer personer til regionsrådet, som foretager den endelige udpegning. Regionsrådet udpeger formanden for vækstforum efter en forudgående drøftelse i vækstforum. Erhvervsudviklingsstrategien udarbejdes og godkendes af Vækstforum. Regionsrådet kan påvirke erhvervsudviklingsstrategien dels gennem sine medlemmer af vækstforum, dels som høringspart i strategiprocessen. Vækstforum godkender og indstiller erhvervsprojekter til medfinansiering af regionen med udgangspunkt i erhvervsudviklingsstrategien. Regionsrådet kan accceptere eller afvise disse indstillinger men kan ikke selvstændigt bevilge midler til erhvervsudvikling uden om vækstforum. Erhvervsfremmeaktiviteterne kan ikke gennemføres af regionen selv, men skal iværksættes i regi af selvstændige juridiske enheder (f.eks. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity). Regionsrådsmedlemmer kan sidde 9

57 i bestyrelserne for disse juridiske enheder, hvis organisationen har erhvervsfremme som formål, repræsentation fra erhvervslivet og regionsrådsmedlemmerne ikke har den bestemmende indflydelse. 5. Resultater Siden 2009 har en markant del af indsatsen under Regional Udvikling taget afsæt i OECD s Territorial Review Copenhagen (2009), som blev gennemført i tæt samarbejde med Københavns Kommune. OECD-analysen har været en afgørende løftestang for Region Hovedstaden og Vækstforum i forhold til at sætte en offentlig dagsorden om metropolens vækstudfordring, som i dag har vundet fodfæste bredt, både hos kommunerne og vores øvrige regionale samarbejdsparterne. Analysen har også spillet en central rolle i dialog med staten om metropolens særlige udfordringer - bl.a. via de årlige partnerskabsaftaler mellem regeringen og vækstforum. Analysen har givet indsatsen et solidt, analytisk afsæt bakket op af OECD s faglige tyngde og anbefalinger ud fra erfaringer med reviews i det meste af verden. Analysen har skabt afsæt for en varig, regional konsensus blandt aktører ( hvermandseje ), som bl.a. er: Styrende for gl. Vækstforums supplerende idékatalog , samt anbefalinger til nye vækstforum Styrende i ny, regional erhvervsudviklingsstrategi Danner afsæt for såvel nye politikker regional udviklingsplan, Politik for Sundhedsforskning som nye analyser og initiativer Fælles referenceramme med Københavns Kommune Del af grundlag i kommuners/kkr s argumentation og lokale strategier. Regional Udviklingsplan Via den første Regionale Udviklingsplan og den efterfølgende handlingsplan er det lykkes at sætte markante dagsordener og få igangsat væsentlige initiativer indenfor især uddannelse, det trafikale område samt på Øresund og internationalisering. Uddannelse Siden 2008 er der en igangsat uddannelsesprojekter inden for indsatsområderne i den Den Regionale Udviklingsplans overordnede målsætninger om: Ungdomsuddannelse til alle, Videregående uddannelse i pagt med regionens behov og Uddannelse gennem hele livet. På nuværende tidspunkt er 27 uddannelsesprojekter i gang med en samlet projektøkonomi på over 400 mio. kr., hvoraf de 106 mio. er støtte fra Region Hovedstaden. Fem af projekterne er samtidig støttet af EU's socialfond. En stor del af projekterne afsluttes her i 2011 og de foreløbige resultater samt en evaluering blev fremlagt i mødesag 13 i FU mødet d. 16. juni 2011 Trafik infrastruktur Region Hovedstaden (KRU) har sammen med Region Skåne og Region Sjælland og en række kommuner gennemført et stort flerårigt analyse- og udviklingsprojek IBU (Infrastruktur- og Byudvikling i Øresundsregionen) medfinansieret af Interreg- Øresund og et samlet budget på ca. 29 mio. kr. 10

58 IBU-analyserne har dels skabt et solidt analytisk fundament for drøftelser og en efterfølgende enighed om en række infrastrukturudfordringer i regionen: Gav et stærkt afsæt for et enigt regionsråds politiske tilkendegivelse (sept. 2010) Massiv mediedækning over længere tid om Ring 5 (vej og bane), fast HHforbindelse (Helsingør-Helsingborg), Femern-forbindelse, højhastighedstog og Letbane i Ring 3 (forberedt med kommunikationsplatform) Derudover er de foreløbige resultater at, Ring 5 er kommet med i statens analyser af regionen (det besluttes i 2013 om der skal laves et decideret projekt), HH-forbindelse udredning i juni 2011 fra den svenske stat (DK følgegruppe), og at trafikministeren ventes at nedsætte en mobilitetskommission, der nu også vil inddrage den internationale vinkel (fx HH og højhastighedstog) Udvikling af Københavns Lufthavns internationale rutenet OECD-analysen satte spot på den centrale betydning en velfungerende international lufthavn har for regionens økonomiske udvikling. Derfor er krisen i Københavns Lufthavn også et regionalt anliggende, og faldet i antallet af interkontinentale ruter, og positionen i det europæisk lufthavnshierarki fra nr. 10 til 15 udgør således en trussel for tilgængeligheden til en metropol i udkanten af Europa. Derfor har Region Hovedstaden og Vækstforum gjort en proaktiv indsats for at vende denne udvikling: Analyse af problem og løsning Der er noget i Luften (Copenhagen Economics, 2009) Facilitator for at samle centrale parter og skabe bevågenhed, fx i staten Bevillinger til konkret indsats i den etablerede organisation Copenhagen Connected (med Wonderful Copenhagen som den udførende part). Konkret investerer Copenhagen Connected i at etablere strategisk vigtige ruteåbninger gennem markedsføring ude på destinationerne. De første synlige resultater i form af nye direkte, interkontinentale ruter er: AIR Canada København-Toronto (juni 2010); SAS København-Shanghai (oktober 2011);Emirates Airline København-Dubai (august 2011). Kollektiv trafik og cyklisme For dels at sætte en offensiv dagsorden, dels få ideer til konkrete indsatser besluttede regionen at gennemføre en større analyse om kollektivt trafik Før biltrafikken står stille Hvad kan den kollektive transport bidrage med (Tetraplan/A4, 2009). Hovedkonklusionen var at med en stor og bred indsats kan personturene i den kollektive trafik øges med 24 procent i perioden 2009 til 2018 på baggrund af initiativer som fx mobilitetsplanlægning, reduktion af takster, effektiv implementering af stationsnærhedsprincippet og sammenhængende plan og vision for den kollektive trafik. Analysen udgjorde således grundlaget for at sætte en overordnet strategisk dagsorden om kollektiv trafik f.eks. transportministerens forslag om et fælles trafikselskab i Hovedstadsregionen. Derudover gav analysen ideer til konkrete tiltag som regionsrådet har støttet f.eks. fremkommelighedsprojekter for busser. 11

59 Mere konkret støtter regionen en række aktiviteter, som skal bidrage til at gøre ikke mindst busdelen af den kollektive trafik mere attraktiv. Det gælder bl.a.: incitamenskontrakter på de regionale ruter og udvikling af nye attraktive regionale buslinier, forsøg med cykelmedtagning, cyklen gratis med toget, count-down-standere, ekspresruter, incitamentskontrakter med operatører. Regionen støtter også et nyt stort projekt med en række kommuner, trafikoperatører, videninstitutioner om mobilitetsplanlægning Formel M - som skal fremme brugen af den kollektive trafik og en mere bæredygtig trafikudvikling i regionen. På cykelområdet støtter Region Hovedstaden markant op om udvikling af det regionale cykelstinet. Det gælder bl.a. et markant projekt med 18 kommuner, som udvikler et koncept og en plan for udrulning af regionale cykelsuperstier, som skal gøre det mere attraktivt og sikkert at pendle på cykel på tværs af kommunegrænser. Erhvervsudvikling via Vækstforum Hovedstaden Ved udgangen af 2009 var der disponeret 1.4 mio. kr. til 65 initiativer/projekter. Kun få er endeligt afsluttede. Udgangspunktet for prioriteringen har været Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi for perioden , projekterne fordeler sig bredt på den gamle strategis 7 indsatsområder, dog med en overvægt inden for: Stærke klynger; Øge og udvikle arbejdsstyrken; samt Markedsføring. Projektporteføljen på 1,4 mia. kr. er udtryk for en markant gearing idet Vækstforums erhvervsfremmidler og EU s strukturfonde har udgjort hhv. 389 mio. kr. og 293 mio. kr. Og der er skabt et bredt ejerskab til de igangsatte projekter hos såvel virksomheder, organisationer, institutioner, andre regioner, kommuner og staten (styrelser, puljer, råd, m.fl.). Det har været en målsætning, at initiativerne skulle være markante og medvirke til et langsigtet strategisk træk for regionen. Derfor har langt de fleste initiativer fokuseret på strukturel opbygning og forankring. 41 af projekterne har strukturfondsmedfinansiering. Det største er Copenhagen Cleantech Cluster med et samlet budget på 145 mio. kr. i samarbejde med Region Sjælland. Der er sat relativt få nye projekter i gang i 2010, da året har været præget af udvikling af ny erhvervsudviklingsstrategi. Politik for Sundhedsforskning Siden vedtagelsen af Politik for Sundhedsforskning i 2007 er initiativforslagene i politikken gennemført eller igangsat via de tre efterfølgende handlingsplaner. Resultaterne, som blev afrapporteret til regionsrådet i november 2010, opsummeres kort: For at sikre forskning af høj kvalitet er indført et forskningsregistreringssystem, PURE, som er i drift på alle hospitalerne i løbet af 2011, og der gennemføres en årlig forskningsevaluering, der skaber overblik over udviklingen af forskningen på virksomhederne. For at gøre det attraktivt at få en forskerkarriere er behov og muligheder for etablering af tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder på regionens virksomheder undersøgt. Undersøgelsen vil danne afsæt for regionens fremtidige arbejde med at få oprettet flere delestillinger. Der er udpeget forskningsansvarlige på alle større afdelinger og etableret lokale forskningsråd på alle virksomhederne. Desuden blev i 2009 oprettet den fælles EU-repræsentation, creodk, i samarbejde med Danmarks Tek- 12

60 niske Universitet (DTU) og Københavns Universitet med det formål at tiltrække flere internationale forskningsmidler til regionen. For at skabe service- og støttefunktioner af høj kvalitet er forsknings- og innovationsstøtteenheden, FIE, og teknologioverførselsenheden, Tectra, etableret. FIE har allerede rådgivet over 270 forskergrupper, oprettet en finansieringsdatabase og assisteret med fondsansøgninger, der har ført til bevillinger på omkring 124 millioner kr. Tectra har i perioden medio 2010 kommercialiseret 13 opfindelser, opnået bruttoindtægter for 3 mio. kr., og behandlet 802 juridiske aftaler. Politikken danner også grundlag for en satsning på innovation og har i 2009 ført til etablering af Center for Sundhedsinnovation, som skal udbrede systematisk arbejde med innovation på alle regionens virksomheder. Desuden har regionen sammen med DTU og Medicoindustrien etableret klyngeorganisationen Medico Innovation, samt konsortiet, LEV VEL, som skal understøtte innovationssamarbejder på tværs af sektorer. I regi af sundhedsaftalen er der skabt grundlag for et styrket forskningssamarbejde mellem regionens hospitaler, kommuner og praksissektoren gennem. Som led i sundhedsforskningspolitikken har regionsrådet derudover etableret Region Hovedstadens forskningsfond med 45 mio. kr., der med uddelinger i 2009 og 2010 giver støtte til ph.d.-studieafgifter og støtter forskningsprojekter inden for de prioriterede områder. Midlerne til forskningsfonden finansieres via sundhedsbudgettet. Ved siden af Politik for Sundhedsforskning har regionsrådet stiftet prisen Global Excellence i sundhed, hvor der i 2010 for første gang blev uddelt 10 priser på hver 1,5 mio. kr. Prisen går til internationale topmiljøer på Region Hovedstadens virksomheder og regionens universiteter, som excellerer i udvikling af ny viden, som kommer i brug i sundhedsvæsenet i form af nye behandlingsmetoder, sundspleje mv. I 2011 uddeles op til fem nye priser. Global Excellence finansieres via Regional Udvikling. 6. Næste bølge 2. generations strategier I afsnit 5 beskrives de resultater som er skabt på baggrund af de nuværende politikker og strategier.men flere af disse strategier har allerede flere år på bagen, hvorfor der i 2010 er påbegyndt et stort arbejde med videreudvikling af strategierne til næste generation. Den første strategi er Erhvervsudviklingsstrategi , som Vækstforum vedtog i december Herefter følger i løbet af det næste år: Regional Udviklingsplan RUP 2.0: Udarbejdes i tæt proces med kommuner. Et forslag forventes klar til udsendelse i høring primo 2012 Regionens klimastrategi: Udarbejdes lige som RUP 2.0 i,tæt samspil med kommuner, og et forslag forventes klar ved udgangen af Ny Politik for Sundhedsforskning: Udarbejdes i tæt samspil med stabe, hospitaler og centrale eksterne aktører. Forventes forelagt til politisk godkendelse inden udgangen af Implementering af Øresundsregionale udviklingsstrategi: Blev vedtaget i Øresundskomiteen i maj 2010 og skal i de kommende år implementeres i et tæt samarbejde mellem komiteens medlemsorganisationer og andre aktører i regionen. 13

61 I udarbejdelsen og implementeringen er de nye strategier og politikker er der stor opmærksomhed, at der er et stort og stigende behov for tæt koordinering og samarbejde på tværs. Det gælder således, at det strategiske afsæt for alle strategierne under Regional Udvikling er OECD-analysens konklusioner og anbefalinger for hovedstadsregionens fremtidige vækst og udvikling. 14

62 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. august 2011 Sag nr. 15 Emne: Godkendelse af forvaltningsrevisionsanalyser 1 bilag

63 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne Region Hovedstaden Forvaltningsrevisionsanalyse 12. maj 2011 Rapport

64 Copyright Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun finde sted med følgende tydelige kildeangivelse: Region Hovedstaden, Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne, Deloitte april Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Allan Kirk, partner, tlf Lars Odd Petersen, manager, tlf Om Deloitte Business Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C

65 Indholdsfortegnelse 1. Resume 4 2. Indledning 5 3. Baggrund 6 4. Formål og afgrænsning Afgrænsning 7 5. Metoden Data Udfordringer i data Opgørelsen af kapacitet og kapacitetsudnyttelse Forventninger til kapacitetsudnyttelsen Resultater Ortopædkirurgiske ambulatorier CT-skannerne Traditionel røntgen Udeblivelser Ortopædkirurgiske ambulatorier CT og traditionel røntgen Aflysninger Konklusioner og anbefalinger Ortopædkirurgiske ambulatorier CT og traditionel røntgen Anbefalinger 30 Bilag 1: Dataudtræk fra RIS 33 Bilag 2: Dataudtræk fra GS 36 Bilag 3: Procedure for klargøring af data fra RIS 38 Bilag 4: Supplerende oplysninger fra de radiologiske afdelinger 39 Bilag 5: Supplerende oplysninger fra de ortopædkirurgiske ambulatorier 49 Bilag 6: Forventninger til kapacitetsudnyttelsen en uddybning 60

66 1. Resume I denne analyse er der foretaget en opgørelse og vurdering af udnyttelsen af kapaciteten på udvalgte ortopædkirurgiske ambulatorier samt en stor del af regionens CT-skannere og traditionelle røntgenapparatur. Tre ud af de fem medvirkende ortopædkirurgiske afdelinger vurderes at have en fuld udnyttelse af kapaciteten. Ambulatorierne på Hillerød og Gentofte har set væsentligt færre patienter pr. dag end forventet. Vurderes alle fem ambulatorier under ét, svarer den uudnyttede kapacitet til 15 % flere ambulante besøg. Både Hillerød og Gentofte har i analyseperioden og umiddelbart efter stået over for organisatoriske ændringer. Med undtagelse af Hillerød bliver CT-skannerne udnyttet fuldt ud på de radiologiske afdelinger, der indgår i analysen. Hillerød ser ud til at have et meraktivitetspotentiale på 40 %. Vurderingen skal imidlertid ses i lyset af, at den gennemsnitlige varighed for en CT-undersøgelse på Hillerød er væsentlig mindre end gennemsnittet. På Herlev og Frederiksberg vurderes udnyttelsen af kapaciteten på det traditionelle røntgenapparatur at ligge ca. 20 % under det mulige niveau. På de øvrige afdelinger er kapaciteten fuldt udnyttet. Analysen er gennemført på basis af dataudtræk fra GS og RIS samt supplerende oplysninger fra de medvirkende afdelinger om bl.a. åbningstiderne på undersøgelsesfaciliteterne. Data omfatter perioden 1. oktober 2009 til 30.september Den aktuelle registreringspraksis indebærer, at opgørelsen af kapacitetsudnyttelsen er forbundet med en del usikkerhed. Det gælder ikke mindst opgørelsen af den disponible kapacitet. På den baggrund foreslås, at registreringspraksis forbedres, at driften på de tre ydelsesområder monitoreres med nøgletal for bl.a. kapacitetsudnyttelsen, at kapacitetsbehovet på de tre kliniske ydelsesområder opgøres, at der efter behov iværksættes initiativer til en forbedret kapacitetsudnyttelse og at kapaciteten tilpasses behovet. 4 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

67 2. Indledning I denne rapport redegøres for forvaltningsanalyse af Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden. Analysen er iværksat på initiativ af Direktionen i Region Hovedstaden og er gennemført af Deloitte. Analysen er udført med bistand fra en styregruppe med følgende medlemmer: Chefkonsulent Niels Erik Jørgensen, Koncern Plan og Udvikling (formand) Ledende overlæge Arne Borgwardt, Ortopædkirurgisk Afdeling, Frederiksberg Hospital Ledende overradiograf Preben Thomassen, Radiologisk Afdeling, Glostrup Hospital Konsulent Nikolaj Mors, Koncern Plan og Udvikling Rikke Dybdal Juncker, Koncern Økonomi Konsulent Søren Stissing, Deloitte Business Consulting Manager Lars Odd Petersen, Deloitte Business Consulting Styregruppens opgaver har blandt andet været: At holde fokus i analysen At udpege relevante cases, afdelinger, interviewpersoner m.m. og formidle kontakt til disse At reviewe interviewskemaer At udpege relevante allerede foreliggende analyseresultater, rapporter, igangværende projekter og lignende og sikre at disse inddrages i relevant omfang i forvaltningsrevisionsanalysen. 5 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

68 3. Baggrund Der udføres ambulatorieaktivitet for mange forskellige kirurgiske, medicinske og diagnostiske specialer, og det foregår på alle hospitaler i regionen. I hospitalsregi vil ambulatorierne ofte være første trin i et udrednings- og behandlingsforløb, og det har stor betydning for overholdelsen af de aktuelle ventetidsgarantier, at der på ambulatorierne indenfor kort tid kan gennemføres forundersøgelse af de henviste patienter. Overholdes ventetidsgarantierne ikke, berettiges patienterne til behandling i privat regi med deraf følgende ekstraomkostninger for regionen. I Region Hovedstaden er antallet af ortopædkirurgiske behandlinger i privat regi reduceret i de seneste par år. I 2010 var antallet af omvisiterede ortopædkirurgiske patienter 985 mod i En vedholdende fokus på kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen på ambulatorieområdet og ved de radiologiske enheder, der udfører de udredende diagnostiske undersøgelser, er således vigtig for at kunne fastholde et beskedent niveau på omvisiteringer til private hospitaler og klinikker. 6 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

69 4. Formål og afgrænsning Analysen har to hovedformål: Kortlægning af ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne Afklare muligheder og forslag for en mere effektiv udnyttelse af ambulatoriekapaciteten Heri indgår overvejelser om eventuelle organisatoriske barrierer for en øget udnyttelse af kapaciteten. Det indgår også at vurdere, hvorvidt det er muligt, at øge antallet af ambulatoriebesøg uden, at der nødvendigvis skal mere personale til at varetage opgaverne Afgrænsning I analysen indgår de ortopædkirurgiske ambulatorier og de radiologiske afdelinger på Frederiksberg Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital (herefter omtalt Frederiksberg, Gentofte osv.). På det radiologiske område er der valgt at fokusere på et udsnit af CTskanninger og traditionel røntgen, da denne aktivitet har størst betydning i relation til de ortopædkirurgiske ambulatorier. Inddragelsen af de radiologiske ydelser i kortlægningen af ambulatorieudnyttelsen skal ses i lyset af den centrale rolle, disse diagnostiske undersøgelser spiller i den udredende fase af patientforløbene. MR-skannerne er også en vigtig del af de diagnostiske redskaber, men indgår ikke her, da området belyses i en særskilt analyse. 7 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

70 5. Metoden Der er afholdt møder med de medvirkende ortopædkirurgiske og radiologiske afdelinger med henblik på en afklaring af data og datakilder til brug for gennemførelsen af analysen. Der har endvidere været kontakt til Datakontoret i Region Hovedstaden (vedr. Sundhedsdatabanken) og medarbejdere i administrationen på et par af regionens hospitaler med henblik på at vurdere muligheden for udtræk af ambulatoriedata fra GS direkte fra afdelingerne Data Data til gennemførelse af analysen er udtrukket fra de patientadministrative systemer, som anvendes i den daglige registrering og administration af den kliniske aktivitet (RIS og GS). De vejledende beskrivelser udarbejdet med henblik på udførelse af de respektive dataudtræk fremgår af bilag 1 og 2. De primære data, der blev efterspurgt var: Undersøgelsestypen (f.eks. forambulant eller kontrolundersøgelse) Tidspunkt for udførelsen undersøgelsen Bookede og faktiske varighed samt Hvilket undersøgelsesrum, der blev anvendt Data er udtrukket for perioden 1. oktober 2009 til 30.september I forbindelse med møderne med afdelingerne er der suppleret med afdelingsspecifikke oplysninger som eksempelvis: Antal undersøgelsesrum/skannere Åbningstider Nedlukning af undersøgelsesrum ved ferie, helligdage, service og af andre årsager herunder ikke planlagte nedlukninger Disse supplerende oplysninger er grundlaget for opgørelsen af kapaciteten. Alle supplerende oplysninger fremgår af bilag 4 og 5. 8 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

71 5.2. Udfordringer i data Ortopædkirurgiske ambulatorier De faktiske start- og sluttider på ambulatorierne registreres ikke i GS. På ambulatorierne er der endvidere en udbredt praksis omkring overbooking, som indebærer, at de planlagte starttider kan være misvisende. Kapacitetsudnyttelsen på ambulatorierne kan derfor ikke baseres på det registrerede tidsforbrug og bliver i stedet vurderet ud fra antal ambulante patientbesøg pr. dag. Det registreres ikke i hvilke undersøgelsesrum ambulatoriebesøgene er foretaget. Derfor opgøres kapacitet og kapacitetsudnyttelsen samlet for hvert ortopædkirurgisk ambulatorium CT og traditionel røntgen RIS-data for CT- og traditionelle røntgenydelser rummer også en række udfordringer i form af f. eks manglende start- og sluttidspunkt for undersøgelsens udførelse. Udfordringen optræder i varierende omfang fra hospital til hospital. For CT-skanningerne på Hvidovre mangler der et start- eller sluttidspunkt for 19 procent, mens det for Gentofte er 1 procent. For traditionel røntgen er der mangler i 29 procent af registreringerne på Gentofte, men kun 0,8 procent på Herlev. I forbindelse med dataanalysen er der rettet op på manglerne, således at alle undersøgelser med få undtagelser har et starttidspunkt og en varighed - se bilag 3. En anden væsentlig problemstilling i relation til start- og sluttidspunkterne er overlappende undersøgelsestider. For nogle undersøgelser viser de registrerede tider, at undersøgelsen påbegyndes, før den forrige er afsluttet. Det kan skyldes, at patienten møder tidligere og undersøgelsen udføres på en anden skanner eller røntgenapparat end planlagt. Registreringen foretages på den enhed, hvor patienten er booket og ikke den, hvor undersøgelsen foretages. Derfor kan det i registreringerne se ud som om at undersøgelserne overlapper hinanden. Det kan også skyldes, at den forrige patient ikke afsluttes i RIS, inden den næste starter. Det har ikke været muligt i denne analyse, at fastslå hvilken årsag, der har gjort sig gældende i de enkelte tilfælde. Derfor er det valgt at lade de overlappende tider indgå i beregningen af kapacitetsudnyttelsen. Det indebærer at kapacitetsudnyttelsen - udregnet som anført nedenfor kan blive større end 100 procent. 9 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

72 5.3. Opgørelsen af kapacitet og kapacitetsudnyttelse Ortopædkirurgiske ambulatorier For de ortopædkirurgiske ambulatorier foreligger der som nævnt ikke oplysninger om de realiserede undersøgelsestider. Derfor opgøres kapacitetsudnyttelsen alene ved antal patientbesøg i ambulatoriet pr. dag á 7,5 timer CT og røntgen Ved kapacitet forstås i denne analyse antal timer der er åbent for udførelse af skanninger/undersøgelser dvs. antal timer med et bemandet undersøgelsesrum udstyret med en skanner eller røntgenapparat Først opgøres timerne ved normaldrift hele året rundt ekskl. helligdage, hvor åbningstiderne for en normal uge benyttes. I praksis er der ikke normaldrift hele året. Der forekommer planlagte nedlukninger ved ferie, service på udstyr, undervisning mv. Endvidere er der såkaldte ikke-planlagte nedlukninger, som typisk er forårsaget af tekniske nedbrud eller sygdom. Derfor reduceres timerne ved normaldrift hele året med antallet af timer, hvor undersøgelsesrummene har været nedlukket. Resultatet er den disponible kapacitet. Kapacitetsudnyttelsen opgøres ved antallet af timer, hvor der udføres undersøgelser i rummene sat i forhold til det antal timer, der stilles til rådighed (disponibel kapacitet): Undersøgelsestiden opgøres for hver CT- og røntgenundersøgelse ved at udregne tiden fra undersøgelsens starttidspunkt til afslutning af undersøgelse. Disse tidspunkter fremgår af de udtrukne data fra RIS. Summen af undersøgelsestimer fremkommer ved at aggregere alle undersøgelsestider, der ligger indenfor stuens åbningstid. En høj kapacitetsudnyttelse vurderes generelt positiv, fordi den disponible tid anvendes til det, den er tiltænkt. Men anvendes dette mål for kapacitetsudnyttelsen alene, er der en mulighed for, at en høj kapacitetsudnyttelse fejlagtig vurderes positivt. I princippet kan man være meget lang tid om at udføre sine undersøgelser. Dermed vil man gennemføre færre undersøgelser på en dag og have færre mellemtider end dem, der gennemfører flere undersøgelser på en dag. Resultatet kan således blive en højere kapacitetsudnyttelse målt i timer men et lavere antal undersøgelser pr. dag. Derfor indgår antal undersøgelser pr dag (á 7,5 eller 7 timer) i opgørelsen af kapacitetsudnyttelsen. 10 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

73 5.4. Forventninger til kapacitetsudnyttelsen En reel kapacitetsudnyttelse på 100 procent er ikke en realiserbar overligger at vurdere den aktuelle drift i forhold til. Den maksimale kapacitetsudnyttelse målt ved undersøgelsestimer i forhold til disponible timer eller antal undersøgelser på en dag varierer, alt efter hvor lang tid de enkelte undersøgelser tager og hvor lange mellemtider, der er behov for til at hjælpe patienten ind og ud af undersøgelsesrummet og til eventuel oprydning og rengøring efter udførelsen af en skanning eller undersøgelse Ortopædkirurgiske ambulatorier Den maksimale kapacitetsudnyttelse på ambulatorierne opgjort ved antal patienter pr. dag afhænger af hvor stor en andel af undersøgelserne, der er forundersøgelser. De tager lidt længere tid end de ambulante kontroller. Har man en stor andel forundersøgelser, kan man således ikke nå så mange ambulante undersøgelser, som hvis andelen er mindre. Det maksimale antal ambulante undersøgelser, der i gennemsnit antages at kunne gennemføres på hvert af de fem ambulatorier, er beregnet i bilag 6, og resultatet fremgår af tabel 1. Tabel 1: Maksimal kapacitetsudnyttelse på ambulatorierne Varighed på undersøgelserne. Forambulante forudsættes at have en varighed på 25 minutter og kontroller 10 minutter, hvilket inklusiv mellemtiderne svarer til bookede tider på henholdsvis 30 minutter og 15 minut- Frederiksberg Amb Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Patienttype Forambulant 55% 51% 42% 19% 31% 39% Ambulant 45% 49% 58% 81% 69% 61% Mål for patienter pr. dag For alle set under ét er andelen af forambulante ud af samtlige besøg 39 procent. Det varierer meget fra 19 procent i Hillerød til 55 procent på Frederiksberg. Derfor er der også forskel på, hvor mange ambulante patienter pr. dag, der maksimalt kan forventes gennemført på de enkelte ambulatorier. For Frederiksberg er det 18 patienter pr. dag og for Hillerød 24 patienter. Måltallene for ambulatorierne er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Åbningstid på 7,5 timer. Åbningstiderne varierer mellem de forskellige ambulatorier. Til denne måltalsberegning er valgt 7,5 timer. Tallet i sig selv er ikke afgørende. Det er derimod afgørende, at det realiserede antal ambulante patientbesøg også bliver opgjort pr. dag á 7,5 timer. Mellemtid på 5 minutter. Der foreligger ikke data, der kan belyse mellemtiderne. De 5 minutter er derfor et skøn. Frokost på 30 minutter. 11 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

74 ter. Der foreligger ikke tilgængelige data, der kan belyse hvilke bookingtider, der anvendes. Anvendelse af den lokale fordeling mellem forambulant og ambulant (kontroller). Her anvendes faktiske fordelinger fra de respektive ambulatorier CT og traditionel røntgen I nedenstående tabel 2 fremgår en beregnet maksimal kapacitetsudnyttelse for henholdsvis CT-skannere og røntgenrum. Tabel 2: Maksimal kapacitetsudnyttelse Frederiks berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Gns. skanningstid (CT), minutter Mål for kapacitetsudnyttelsen 67% 62% 70% 68% 64% 70% Mål for skannede patienter pr dag Gns. undersøgelsestid tid (Rtg) Mål for kapacitetsudnyttelsen 58% 57% 57% 55% 61% 58% Mål for undersøgte patienter pr. dag Måltallene er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Åbningstid på 7 timer. Åbningstiderne varierer lidt mellem de forskellige afdelinger. Til denne måltalsberegning er valgt 7 timer. Tallet i sig selv er ikke afgørende. Det er derimod afgørende at det realiserede antal ambulante patientbesøg også bliver opgjort pr. dag á 7 timer. Mellemtid på 5 minutter. Der foreligger ikke data, der kan belyse mellemtiderne. De 5 minutter er derfor et skøn. Gennemsnitlig undersøgelsestid og variation som opgjort i analysen den lokale gennemsnitstid er anført i tabel 2. Ingen fælles/samlet frokostpause. Maksimalt 1 procent overarbejde i alt. Forekommer 1-2 gange om ugen med en gennemsnitlig varighed på minutter. Til gengæld kan forventes i alt procent slutslack (tiden fra sidste undersøgelse er afsluttet til undersøgelsesrummet/skanneren lukker) 3-4 gange om ugen med en gennemsnitlig varighed mellem minutter. Ud fra den gennemsnitlige skanningstid beregnes for hver afdeling, hvor mange skanninger der kan foretages indenfor åbningstiden på 7 timer. Er den gennemsnitlige skanningstid f.eks. 21 minutter, kan der gennemføres 16 skanninger, når der indregnes mellemtider på 5 minutter 1. Men det er sjældent, at en skanning tager lige præcis 21 minutter. Der er mange forhold omkring den enkelte patient og den skanning, der skal udføres, som resulterer i at den konkrete tid for den enkelte undersøgelse kan variere. Derfor er der foretaget simuleringer af dages drift på en skanner, hvor der udfø- 1 Overslagsberegning: 7*60/(21+5)=16,15 dvs. 16 skanninger 12 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

75 res 16 skanninger med et gennemsnit på 21 minutter og den variation, der er opgjort for dette gennemsnit. Simuleringsberegningen viser, at der er dage hvor gennemførelsen af de 16 skanninger vil strække sig ud over de afsatte 7 timer. Såfremt det samlede omfang af dette overarbejde er større end 1 procent af den samlede åbningstid reduceres antallet af skanninger, så overarbejdet ikke overskrider 1 procent. I det anvendte eksempel skal der reduceres fra 16 skanninger til 14 skanninger. Jo kortere undersøgelsestid, jo flere skanninger/undersøgelser kan der naturligvis udføres på en dag (á 7 timer). Flere undersøgelser indebærer til gengæld også flere mellemtider, og dermed bliver kapacitetsudnyttelsen målt ud fra undersøgelsestiden lavere. 13 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

76 6. Resultater På grundlag af de udtrukne oplysninger om aktiviteten på de ortopædkirurgiske ambulatorier, CT-skannerne og de traditionelle røntgenrum på de fem hospitaler, er kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen belyst nærmere Ortopædkirurgiske ambulatorier I alt 26,2 ortopædkirurgiske ambulante undersøgelsesrum indgår i denne del af kapacitetsanalysen. Deres fordeling på de fem hospitaler, fremgår af tabel 3. Decimaltallene for antal undersøgelsesrum pr. hverdag fremkommer som følge af at antallet af åbne rum, der varierer over ugen. Åbningstiderne er forskellige på hospitalerne og fremgår af bilag 6. I tabel 3 er det ud fra de oplyste (normale) åbningstider beregnet, hvor mange ambulatorietimer, der ville være til rådighed, såfremt de hver uge kunne anvendes i et omfang svarende til de normale åbningstider. Det er betegnet som Normalugetimer Årsbasis. For Hvidovre er det timer og for alle fem timer. De tilsvarende tal på ugebasis fremkommer ved at dele med 52 uger. Det varierende antal disponible timer pr. rum pr. år skyldes forskelle i antallet af timer i en normaluge og et varierende omfang af nedlukning. Tabel 3: Kapacitet, aktivitet og kapacitetsudnyttelse ortopædkirurgiske ambulatorier Frederiksberg Amb Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Antal us.rum pr. (normal) hverdag 5,0 5,2 5,4 5,1 5,5 26,2 Normalugetimer - årsbasis Normalugetimer - pr. uge Nedlukning - årsbasis Nedlukn. i pct af normalugetimerne 6% 7% 12% 4% 6% 7% Disponible timer - årligt Disponible timer - pr. uge Disponible timer pr. rum - årligt Antal undersøgte patienter - årligt Antal patienter pr. rum pr. dag á 7,5 time 22,1 6,8 21,9 13,2 24,4 17,3 Mål for patienter pr. dag Anm.: Det har for nogle afdelinger været vanskeligt og forbundet med usikkerhed at opgøre de Disponible timer retrospektvt. Resultaterne skal ses i lyset heraf. På de fem hospitaler foretages i alt ambulante patientbesøg på de ortopædkirurgiske ambulatorier inden for den præciserede dagtid. Som det fremgik af tabel 1 er 39 procent af dem forundersøgelser. Andelen varierer 14 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

77 fra 19 procent på Hillerød til 55 procent på Frederiksberg. Med de oplysninger, der har været til rådighed for analysen, kan der ikke gives en umiddelbar forklaring på disse forskelle. Antallet af patienter på en ambulatoriedag på 7,5 timer er i gennemsnit 17,3. For Gentofte er antallet meget lavt (6,8 patienter pr. dag). Det tilskrives, at visiteringen af patienter til hospitalets ortopædkirurgiske ambulatorier er foretaget på Herlev. Her ses til gengæld et højt antal af ambulante besøg på 21,9 patienter. Gentofte har afgivet de akutte patienter, men har indenfor analyseperioden endnu ikke modtaget al den aftalte elektive aktivitet Vurdering af kapacitetsudnyttelsen Kapacitetsudnyttelsen afhænger af tiden, der skal anvendes til de ambulante undersøgelser, mellemtiderne, åbningstiden og om der kan arbejdes ud over den planlagte lukketid. I tabel 3 er den højst opnåelige kapacitetsudnyttelse for hver afdeling vist ved Mål for patienter pr. dag. Principperne for udledningen af måltallene er introduceret i forbindelse med tabel 2 og er nærmere forklaret i bilag 6. Det er en meget forskellig kapacitetsudnyttelse mellem de enkelte afdelinger, jf. tabel 3, hvis antal undersøgte patienter sammenholdes med måltallet for antal patienter. For Frederiksberg, Herlev og Hvidovre tyder tallene på en fuld udnyttelse af kapaciteten. I den anden ende ligger Gentofte med et måltal på 19 patienter pr. dag, hvor der blot er realiseret 6,8 patienter pr. dag. Kapacitetsudnyttelsen på Hillerød ligger på et gennemsnitligt antal patienter på 13, i forhold til måltallet på 24. Vurderet ud fra de foreliggende data og den anvendte metode til bestemmelse af den maksimale kapacitetsudnyttelse på hver afdeling har den realiserede udnyttelse af ambulatoriekapaciteten i analyseperioden ligget 13,5 procent 2 under det maksimale niveau. It-arbejdet i forbindelse med de ambulante undersøgelser er vurderet til at give anledning til 2-3 minutters ventetid i forbindelse med et ambulant besøg. Med 20 besøg pr. dag kan det blive til en hel time for hver ambulatoriedag CT-skannerne Der er 13 skannere på de fem hospitaler til sammen. Det er ikke alle, der har været tilgængelige for klinisk drift i analyseperioden. Hvidovre har haft en nedslidt og til tider defekt skanner, der har været under ombytning. Derfor er den samlede fysiske skannerkapacitet på de fem afdelinger opgjort til 12,3, som vist i nedenstående tabel 4. 2 (1-17,3/20)*100 procent=13,5 procent. 17,3 er det realiserede antal patienter pr. rum pr. dag á 7,5 timer for alle fem afdelinger under ét, og 20 er måltallet for antal patienter i et ambulatorierum pr. dag forudsat at 39 procent af dem er forambulante undersøgelser. 15 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

78 Åbningstiderne på skannerne varierer fra hospital til hospital. I tabel 4 er vist, hvor mange timer skannerne ville være til rådighed, såfremt de hver uge kunne anvendes i et omfang svarende til de normale åbningstider. Det er betegnet som Normalugetimer (ekskl. helligdage) Årsbasis. For Gentofte er det 6072 timer. De tilsvarende tal på ugebasis fremkommer ved at dele med 52 uger. For Gentofte bliver det til 117 timer pr. uge. Selv om det tilstræbes at holde CT-aktiviteten i gang ved sygdom blandt det normale CT-personale ved at låne personale fra andre funktioner, forekommer der nedlukninger på CT-skannerne. Det er typisk planlagt nedlukning ved ferie og helligdage. Tabel 4: CT-kapaciteten Frederiks CT berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Antal skannere på hospitalet (1/10-10) Antal skannere, der indgår i analysen ,3 12,3 Normalugetimer (ekskl. helligdage) - Årsbasis Normalugetimer (ekskl. helligdage) - pr. uge Nedlukning i timer - årsbasis Nedlukning i pct. af normalugetimerne 2% 26% 12% 11% 11% 15% Disponibel kapacitet (timer) - årsbasis Disponibel kapacitet (timer) - pr uge Disponible timer pr. skanner pr. år Anm.: Det har for nogle afdelinger været vanskeligt og forbundet med usikkerhed at opgøre de Disponible timer retrospektvt. Resultaterne skal ses i lyset heraf. Antallet af disponible timer pr. skanner pr. år er i gennemsnit 1627 timer, jf tabel 4. Gentofte ligger lidt under, mens Frederiksberg og Hillerød er lidt over. Forskellene i disponible timer pr. skanner pr. år skyldes forskellige åbningstider på skannerne og forskelle i omfanget af nedlukninger. Forskellige åbningstider og et varierende omfang af nedlukninger kan være en følge af forskelle i personalenormeringen - et forhold som ikke er belyst i denne analyse. Af tabel 5 fremgår det, at antallet af skannede patienter 3 i analyseperioden er opgjort til Heraf er (73 procent) skannet indenfor dagtid. På hospitalerne i Herlev, Hvidovre og Hillerød udføres en større andel af skanninger udenfor dagtid. For hver patient, der undersøges, udføres der flere skanninger. Det fremgår af tabel 5 ved en angivelse af antallet af SKS-koder pr. patient. 3 En skannet patient er ikke det samme som en skanning. En skannet patient kan have fået foretaget flere skanninger indenfor samme start- og sluttidspunkt. 16 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

79 Tabel 5: CT-aktivitet Frederiks CT berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Antal SKS-koder (u. aflysninger m.m.) Antal patienter (dagtid+vagt) Antal patienter (dagtid) Antal patienter i dagtid i % af alle patienter 85% 80% 72% 72% 61% 73% SKS-koder pr. patient 1,21 1,31 1,74 1,84 1,55 1,62 Patienter i dagtid pr skanner Der er en ganske stor spredning i antallet af patienter, der skannes i dagtid pr. skanner. På Frederiksberg er tallet 3482 skanninger, mens det for Gentofte er En del af denne forskel kan henføres til, at skannerne er åbne i længere tid på Frederiksberg, end de er på Gentofte, jf. tabel 4. I tabel 6 er det opgjort, hvor mange timer der er brugt til at gennemføre skanningerne på hvert hospital. Timerne er opgjort særskilt for skanninger udført indenfor og udenfor almindelig dagtid. Udførelsen af de skanninger i dagtid på de fem hospitaler (jf. tabel 5) har lagt beslag på timer. Ved beregning af Kapacitetsudnyttelse er undersøgelsestimer i dagtid divideret med Disponibel kapacitet (timer) årsbasis fra tabel 4. For alle fem hospitaler under ét giver det en kapacitetsudnyttelse på 63 procent (12.659/20.016). Kapacitetsudnyttelsen varierer fra 49 procent på Hillerød til 76 procent på Hvidovre. Tabel 6: CT kapacitetsudnyttelse Frederiks CT berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Undersøgelsestid i dagtid - timer Undersøgelsestid i vagten - timer Kapacitetsudnyttelse 72% 59% 66% 49% 76% 63% Patienter pr. dag á 7 timer 13,7 9,6 12,9 13,5 10,9 12,1 Som supplement til kapacitetsudnyttelsen opgjort ved realiseret undersøgelsestid i forhold til disponible timer er antallet af skannede patienter pr. dag anført. Gennemsnittet varierer fra 9,6 skannede patienter pr. dag på Gentofte til 13,5 på Hillerød. Opgjort ud fra registreringerne i RIS tager en CT-skanning i gennemsnit 21 minutter. I tabel 7 er undersøgelsesvarigheden opgjort separat for hvert hospital. Den korteste varighed ses på Hillerød, hvor den er 15 minutter i gennemsnit. På Gentofte og Hvidovre ses de længste tider med et gennemsnit på henholdsvis 26 og 27 minutter. Hillerøds væsentligt kortere varighed kan give anledning til at belyse registreringspraksis nærmere med henblik på en vurdering af hvorvidt registreringspraksis er baggrunden for den korte tid for en CT-skanning. 17 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

80 Tabel 7: Varighed af CT-skanning og de bookede tider CT - Skanningstiden (min) Spredning Hospital Gns 1. kvartil Median 3. kvartil Overlap % Frederiksberg 20 16, % Gentofte 26 25, % Herlev 21 15, % Hillerød 15 11, % Hvidovre 27 26, % Alle fem 21 17,3 15% Den tid, det tager at gennemføre en skanning, varierer. Godt 25 procent af skanningerne tager 10 minutter eller derunder og for andre 25 procent varer de mere end 30 minutter. For Frederiksberg tager de korteste/hurtigste 25 procent af skanningerne 9 minutter eller derunder, mens de 25 procent, der tager længst tid, tager 29 minutter eller mere. Der er flere grunde til den varierende undersøgelsestid for en CT-skanning. For det første er de enkelte procedurer forskellige alt afhængige af, hvilken type af skanninger der udføres. For det andet er behovet for assistance og information forskelligt fra patient til patient, og den faglige udfordring i forbindelse med at udføre den rekvirerede undersøgelse kan i varierende omfang indebære en inddragelse af radiologen og ekstra undersøgelsessekvenser for at løse den diagnostiske opgave. Variationen indebærer, at der må være lidt luft i det planlagte dagsprogram for at sikre, at en eventuel overskridelse af de bookede tider ikke giver for meget ventetid for patienterne, og at afslutningen af arbejdsdagen ikke for ofte bliver væsentlig senere end det planlagte lukketidspunkt. Det gøres ved fastsættelsen af bookingtiderne. Jo mindre variation, der er i undersøgelsesvarigheden i forhold til den planlagte tid, jo mere sikkert og præcist kan en arbejdsdag på CT-skannerne planlægges. Det giver mindre ventetid for patienterne og en større sikkerhed for, at arbejdsdagen på CT-skannerne kan afsluttes til det planlagte tidspunkt. Derfor er det vigtigt, så vidt det er muligt, at reducere variationen. Som nævnt forekommer der overlap i tidsregistreringen for CT-skanningerne. Det betyder, at de skanningstider, som fremgår af tabel 7, er større end de reelle skanningstider. Omfanget af overlappende tidsregistreringer for CTundersøgelserne er i gennemsnit 15 procent for alle fem afdelinger set under ét. Dvs. at 15 procent af den samlede registrerede skanningstid fremstår som udført på en skanner, hvor der på samme tid udføres en anden skanning. Andelen varierer meget, og er størst for Hvidovre med 29 procent. På Frederiksberg findes kun én skanner. Her kan de overlappende timer, der udgør 8 procent, således ikke henføres til udførelsen på en anden skanner end planlagt, og derfor er det en indikation på omfanget af fejlregistrering. 18 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

81 Med eller uden overlap, så er der forskel på afdelingernes gennemsnitlige skanningstid. For at undersøge om forskellen kan henføres til afdelingernes patientsammensætning beskrives den i tabel 8 ved patienttype og typen af udført undersøgelse (casemix). Tabel 8: Patienttyper og casemix patienter til CT-skanning Frederiks CT berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Patienttyper Ambulant 66% 64% 62% 51% 47% Indlagt 34% 36% 38% 49% 53% Casemix UX-A - hoved 27% 30% 12% 23% 27% UX-B - hals 0% 5% 7% 1% 0% UX-C - thorax 13% 23% 23% 24% 16% UX-D - abdomen og bækken 56% 28% 51% 47% 47% UX-E - columna 2% 4% 2% 2% 5% UX-F - overekstremitet 0% 1% 1% 1% 1% UX-G - underekstremitet 2% 1% 4% 2% 4% Andre 0% 8% 0% 0% 0% Generelt er det forventningen, at de indlagte patienter tager længere tid end de ambulante. Men Hillerød har sammen med Hvidovre en stor andel af indlagte blandt dem, der skannes, set i forhold til de andre afdelinger, og Hillerød har samtidig den korteste gennemsnitlige skanningstid. Der er heller ikke én type af undersøgelser, der i særlig grad udføres på Hillerød i forhold til de øvrige. Patientsammensætningen beskrevet med de oplysninger, der har været tilgængelig for analyse, kan således ikke forklare forskellene i den gennemsnitlige varighed af en CT-skanning Vurdering af kapacitetsudnyttelsen Den maksimale kapacitetsudnyttelse afhænger af tiden, der skal anvendes til en skanning, mellemtiderne og åbningstiden. Endvidere har det betydning, om der må arbejdes lidt ud over lukketiden på skannerne. I tabel 9 er den realiserede kapacitetsudnyttelse sammenholdt med den højst opnåelige kapacitetsudnyttelse forudsat en åbningstid på 7 timer, en varighed af skanningerne svarende til den, der har været realiseret i dataperioden, en mellemtid på 5 minutter og en beskeden mængde af overarbejde i forlængelse af dagtiden. Fastsættelse af de anførte måltal er belyst i metodeafsnittet og bilag Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

82 Tabel 9: Kapacitetsudnyttelse CT-skanninger Frederiks CT berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Kapacitetsudnyttelse 72% 59% 66% 49% 76% 63% Patienter pr dag á 7 timer 13,7 9,6 12,9 13,5 10,9 12,1 Gns. skanningstid (CT), minutter Mål for kapacitetsudnyttelsen 67% 62% 70% 68% 64% 70% Mål for skannede patienter pr dag Anm.: Beregningen af aktiviteten og kapacitetsudnyttelsen er sket på baggrund af RIS-data og oplysninger udleveret af de enkelte afdelinger. Datagrundlaget giver anledning til, at der skal konkluderes varsomt, jf. afsnit Vurderet ud fra de udledte måltal for den mulige kapacitetsudnyttelse er det stort set kun på Hillerød, at CT-kapaciteten ikke er fuldt udnyttet. Her er kapacitetsudnyttelsen 49 procent, mens den maksimale kapacitetsudnyttelse er beregnet til 68 procent. En kapacitetsudnyttelse på mere end 100 procent kan som nævnt i metodeafsnittet forekomme som følge af medregningen af overlappende timer. For Hvidovre er kapacitetsudnyttelse på 119 procent ((76/64)*100), og Hvidovre har en relativ stor andel af overlappende timer, jf. tabel 7. Ses i stedet på antallet af patienter pr. dag á 7 timer ligger Hillerød på 13,5 skanninger. Det er over gennemsnittet for de fem afdelinger. Men da en CTskanning på Hillerød kun tager 15 minutter mod gennemsnittet på 21 minutter, så er det forventningen, at Hillerød kan udføre flere CT-skanninger på en dag. Derfor er måltallet for Hillerød på 19 og det højeste af dem alle. Vurderet i det lys kan kapacitetsudnyttelsen på Hillerød heller ikke på denne parameter anses for fuldt udnyttet. Når tallene i tabel 9 vurderes, skal man være opmærksom på de overlappende timer. I det omfang, at overlappet kan henføres til, at sluttiden på en undersøgelse er registreret senere, end den reelt er afsluttet, resulterer det i en overvurderet kapacitetsudnyttelse. Uden en medregning af de overlappende timer ville Kapacitetsudnyttelse i tabel 9 være 53 procent for alle fem under ét i stedet for de anførte 63 procent. Antages det, at op til halvdelen af de overlappende timer skyldes, at afslutningstidspunktet for CT-skanningerne er registreret til et senere tidspunkt end det faktiske, skønnes udnyttelsen af den samlede kapacitet på de fem afdelinger at ligge mellem 10 procent og 15 procent 4 under det mulige niveau, og her er langt den overvejende del af den uudnyttede kapacitet at finde på Hillerød. 4 Min[(1-63/70)*100=10 %; (1-(12,1/14)*100=14 %] = 10 % og 10 % + ½*(63-53) = 15 %. 20 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

83 6.3. Traditionel røntgen Det samlede antal røntgenrum på de udvalgte hospitalerne er opgjort til 35, hvoraf de 29 indgår i kapacitetsanalysen. Når de ikke alle indgår i denne sammenhæng, skyldes det, at de ikke er bemandede, og/eller at udstyret er forældet. Åbningstiderne varierer mellem de enkelte hospitaler og er eksempelvis 8.00 til (kl om fredagen) på Hillerød. I tabel 10 er vist, hvor mange timer røntgenrummene ville være til rådighed, såfremt de hver uge kunne anvendes i et omfang svarende til de normale åbningstider. Det er betegnet som Normalugetimer (ekskl. helligdage) Årsbasis. For Herlev er det timer og for alle fem hospitaler timer. De tilsvarende tal på ugebasis fremkommer ved at dele med 52 uger. For Herlev bliver det til 229 timer pr. uge. Røntgenrummene er ikke til rådighed for klinisk drift i alle disse timer. Nedlukning af forskellige årsager indebærer for Herlevs vedkommende at de 229 timer om ugen i gennemsnit reduceres til 202 timer. Antallet af disponible timer pr. rum pr. år er i gennemsnit for alle afdelinger 1600 timer. For Gentofte er tallet 17 procent højere, og for Hvidovre er det 16 procent lavere. Forskellen skyldes forskellige åbningstider og en forskel i omfanget af nedlukning. Variationen i omfanget af nedlukninger kan især henføres til forskelle i omfanget af tekniske problemer med udstyret. Frederiksberg har ikke angivet nogen nedlukning i deres besvarelse af spørgsmålene. Tabel 10: Røntgen-kapaciteten Frederiks Rtg berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Antal undersøgelsesrum på hospitalet (1/10-10) Antal undersøgelsesrum, der indgår i analysen Normalugetimer (ekskl. helligdage) - Årsbasis Normalugetimer (ekskl. helligdage) - pr. uge Nedlukning i timer - årsbasis Nedlukning i pct. af normalugetimerne - 7% 12% 15% 11% 10% Disponibel kapacitet (timer) - årsbasis Disponibel kapacitet (timer) - pr. uge Disponible timer pr. undersøgelsesrum pr. år Anm.: Det har for nogle afdelinger været vanskeligt og forbundet med usikkerhed at opgøre de Disponible timer retrospektvt. Resultaterne skal ses i lyset heraf. På de fem hospitaler tages der røntgenbilleder af patienter. 62 procent af dem tages i dagtiden. Det fremgår af nedenstående tabel 11. Her ses det også, at antallet af undersøgte patienter i dagtid pr. undersøgelsesrum er højere på Hillerød og Frederiksberg end de øvrige. Det kan henføres til en kortere undersøgelsestid, jf. nedenstående tabel Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

84 Tabel 11: Røntgen aktivitet Frederiks Rtg berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Antal SKS-koder (u. aflysninger m.m.) Antal patienter (dagstid+vagt) Antal patienter (dagstid) Antal patienter i dagtid i % af alle patienter 69% 70% 61% 65% 50% 62% SKS-koder pr. patient 1,46 1,50 1,34 1,24 1,22 1,34 Patienter i dagtid pr rum - årsbasis Ifølge registreringerne i RIS har det taget timer at røntgenfotografere de patienter, der er blevet undersøgt i dagtiden. Det svarer til 55 procent af de disponible timer i dagtid ( timer, jf. tabel 10). Kapacitetsudnyttelsen varierer fra 45 procent på Herlev til 67 procent på Hvidovre. Tabel 12: Røntgen kapacitetsudnyttelse Frederiks Rtg berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Undersøgelsestid i dagtid - timer Undersøgelsestid i vagten - timer Kapacitetsudnyttelse 49% 59% 45% 53% 67% 55% Patienter pr dag á 7 timer 21,2 17,7 19,2 26,5 18,4 20,1 Anm.: Beregningen af aktiviteten og kapacitetsudnyttelsen er sket på baggrund af RIS-data og oplysninger udleveret af de enkelte afdelinger. Datagrundlaget giver anledning til, at der skal konkluderes varsomt, jf. afsnit Antallet af røntgenfotograferede patienter pr. dag (á 7 timer) pr. rum er i gennemsnit 20,1 patienter, varierende fra 17,7 på Gentofte til 26,5 på Hillerød. Når Hillerød udfører flere undersøgelser end gennemsnittet, kan det forklares med en kortere varighed på undersøgelserne (jf. tabel 13 nedenfor). For Gentofte kan forklaringen tilsvarende være, at undersøgelsestiden her er relativ lang, og at der derfor ikke gennemføres helt så mange undersøgelser som på Hillerød. Det tilsvarende gør sig gældende for Hvidovre. Her er undersøgelsestiden også længere end ved Hillerød og antallet af patienter pr. dag er 18,4 altså væsentlig under det gennemsnitlige antal på 26,5 ved Hillerød. Men selv om det gennemsnitlige antal undersøgelser pr. dag er lavere på Hvidovre end på Hillerød, så er kapacitetsudnyttelsen større på Hvidovre end på Hillerød. Det skyldes, at forskellen i de gennemsnitlige undersøgelsestider er større end forskellen mellem det gennemsnitlige antal undersøgte patienter pr. dag 5. Opgjort ud fra registreringerne i RIS tager en røntgenfotografering 11 minutter i gennemsnit. I tabel 13 er varigheden opgjort separat for hvert hospital. Den korteste varighed ses på Hillerød, hvor den er 8 minutter i gennemsnit. På Hvidovre ses de længste tider med et gennemsnit på 15 minutter. 5 På Hillerød udføres gennemsnit 26,5 røntgenundersøgelser pr. dag. De tager i gennemsnit 8,4 minutter hver. Det bliver til bliver til 222,6 undersøgelsesminutter. Ud af en dag på 7 timer svarer det til en kapacitetsudnyttelse på 53 procent. På Hvidovre udføres 18,4 undersøgelser pr. dag. Her tager de 15,3 minutter i gennemsnit. Det bliver til 281,5 minut, og det svarer til en kapacitetsudnyttelse på 67 procent. 22 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

85 Tabel 13: Varighed af røntgenundersøgelse Rtg-tiden (minutter) Gns. Spredning 1.kvartil Median 3.kvartil Overlap % Frederiksberg 9 7, % Gentofte 14 18, % Herlev 10 10, % Hillerød 8 7, % Hvidovre 15 16, % Total 11 12,6 28% Som det fremgår af tabel 13, tager 25 procent af røntgenundersøgelserne på Frederiksberg 5 minutter eller derunder og 25 procent varer mere end 10 minutter. Variationen indebærer, at man i den daglige planlægning må sikre, at det ikke giver anledning til hverken lange ventetider for patienterne eller sene lukketidspunkter for undersøgelsesrummene. Det gøres ved at have lidt luft i de anvendte bookingtider, hvilket er noget, der tilstræbes i den aktuelle drift. Ved visitationen og den efterfølgende booking af patienterne til undersøgelse vurderes det, hvor lang tid det forventes at tage at gennemføre den rekvirerede undersøgelse. I den sammenhæng ses der både på det kliniske og tekniske indhold i undersøgelsen og patientkarakteristika som mobilitet og parathed - i det omfang det kan vurderes på forhånd. En løbende opfølgning på denne booking-praksis kan bidrage til at begrænse de daglige afvigelser i de realiserede undersøgelsestider i forhold til de bookede tider. Jo mindre variation, der er i undersøgelsesvarigheden, jo mere sikkert og præcist kan en arbejdsdag planlægges. Det giver mindre ventetid for patienterne og en større sikkerhed for, at arbejdsdagen kan afsluttes til det planlagte tidspunkt. Samtidig øger det muligheden for at opnå en høj kapacitetsudnyttelse. Derfor er det vigtigt, så vidt det er muligt, at reducere variationen. Som det var tilfældet med CT-skanningerne, er der ved udførelsen af de traditionelle røntgenundersøgelser et betydeligt overlap i de registrerede undersøgelsestider. Det betyder også her, at de gennemsnitlige registrerede undersøgelsestider, som de fremstår i tabel 13, vurderes at være noget højere, end de reelt er. Forskellene i undersøgelsestiderne kan eventuelt begrundes med forskelle i patientsammensætningen. Af nedenstående tabel 14 fremgår det, at der på Hvidovre er en større andel af indlagte patienter blandt dem, der røntgenfotograferes, end på de andre afdelinger. Det kan bidrage til at forklare den relativt set længere gennemsnitlige undersøgelsestid på Hvidovre. Patienttypen kan således forklare noget af variationen i undersøgelsestiden. 23 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

86 Tabel 14: Patienttyper og casemix for patienter til røntgenundersøgelse Rtg Frederiks berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Patienttyper Ambulant 72% 71% 67% 69% 60% Indlagt 28% 29% 33% 31% 40% Casemix UX-A - hoved 0% 2% 1% 2% 0% UX-B - hals 0% 0% 0% 0% 0% UX-C - thorax 22% 37% 31% 32% 32% UX-D - abdomen og bækken 1% 0% 4% 3% 3% UX-E - columna 7% 6% 6% 8% 7% UX-F - overekstremitet 24% 18% 21% 24% 22% UX-G - underekstremitet 46% 37% 38% 31% 36% Andre 0% 0% 0% 0% 0% På Frederiksberg er den samlede andel, der vedrører over- eller underekstremiteter relativ stor (70 procent) i forhold til de øvrige afdelinger. Det kan være en medvirkende forklaring på den relativt lave gennemsnitlige undersøgelsestid. Den korte undersøgelsestid på Hillerød kan ikke umiddelbart forklares Vurdering af kapacitetsudnyttelsen På røntgenrummene afhænger kapacitetsudnyttelsen af tiden, der skal anvendes til en røntgenfotografering, mellemtiderne og åbningstiden. Ydermere afgør muligheden for at arbejde lidt ud over lukketiden på rummene også en rolle. I tabel 15 er den realiserede kapacitetsudnyttelse sammenholdt med den højst opnåelige kapacitetsudnyttelse forudsat en åbningstid på 7 timer, en varighed af røntgenundersøgelserne svarende til den, der har været realiseret i dataperioden, en mellemtid på 5 minutter og en beskeden mængde af overarbejde i forlængelse af dagtiden. Fastsættelse af de anførte måltal er belyst i metodeafsnittet og bilag 6. Tabel 15: Kapacitetsudnyttelsen røntgenrum Frederiks Rtg berg Gentofte Herlev Hillerød Hvidovre Alle fem Kapacitetsudnyttelse 49% 59% 45% 53% 67% 55% Patienter pr dag á 7 timer 21,2 17,7 19,2 26,5 18,4 20,1 Gns. undersøgelsestid tid (Rtg) Mål for kapacitetsudnyttelsen 58% 57% 57% 55% 61% 58% Mål for undersøgte patienter pr. dag Vurderet ud fra kapacitetsudnyttelsen ligger Herlev og Frederiksberg lidt længere fra deres måltal end de tre andre afdelinger. Herlev realiserer en kapacitetsudnyttelse på 45 procent og Frederiksberg 49 procent. Det skal ses i forhold til deres måltal på henholdsvis 57 procent og 58 procent. Målt på denne parameter ligger Herlev således 21 procent 6 under den mulige 6 (1-(45/57))*100=21 24 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

87 kapacitetsudnyttelse og Frederiksberg ligger 16 procent 7 under. For de øvrige er afvigelsen mindre og for Hvidovre ligger den realiserede kapacitetsudnyttelse (67 procent) over måltallet på 61 procent. Ses i stedet på forventningen til antallet af undersøgte patienter pr. dag er billedet det samme. Vurderet på denne parameter ligger Herlev og Frederiksberg under det mulige antal undersøgte patienter pr. dag i et omfang svarende til henholdsvis 20 procent og 22 procent. Omfanget af overlappende timer i den samlede registrerede undersøgelsestid er stort set ens på alle hospitaler. For Frederiksberg er det dog noget mindre end de øvrige. Uden en medregning af disse timer ville Kapacitetsudnyttelse i tabel 15 være 40 procent i stedet for de anførte 55 procent. Antages det, at op til en tredjedel af de overlappende timer skyldes, at afslutningstidspunktet for røntgenundersøgelserne er registret til et senere tidspunkt end det faktiske, skønnes udnyttelsen af den samlede kapacitet på de fem afdelinger at ligge mellem 5 procent og 10 procent under det mulige niveau 8. Den overvejende del af den uudnyttede kapacitet findes på Herlev og Frederiksberg. 7 (1-(49/58))*100=16 8 Min[(1-55/58)*100=5 %; (1-20,1/22)*100=9 %)] = 5 % og 5 % + (1/3)*(55-40) = 10 % 25 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

88 7. Udeblivelser Udeblivelser til behandling eller undersøgelse på regionens hospitaler er en problematik, der har stor bevågenhed og har haft det i en årrække. Emnet har været behandlet på et møde i Region Hovedstadens Serviceudvalg i I den forbindelse blev der fremlagt en rapport, der belyste omfanget af udeblivelser og de mange forskellige initiativer, der tages for at begrænse det. I relation til opgørelsen af kapacitetsudnyttelsen er det relevant at kende til omfanget af udeblivelser og aflysninger, som ikke når at blive erstattet af andre patienter Ortopædkirurgiske ambulatorier Dataudtrækket fra GS muliggør ikke en opgørelse af udeblivelserne. Derfor refereres til en rapport fra 2008, der fortæller, at udeblivelsesprocenten på de medicinske og kirurgiske ambulatorier blev opgjort til at være 3-4 procent. Samtidig gøres der opmærksom på, at ikke alle udeblivelser blev registreret. Det fremgår af sagsfremstillingen til et møde i Region Hovedstadens Serviceudvalg den 14. april 2010, at udvalget vil følge op på udeblivelsesproblematikken CT og traditionel røntgen I forbindelse med denne analyse har udeblivelserne til CT-skanninger kunnet opgøres for 3 af de 5 radiologiske afdelinger, der indgår i analysen. Det opgjorte omfang varierer fra 1 procent til 3 procent. For de to resterende afdelinger har det ikke været muligt at adskille udeblivelser og aflysninger, hvilket afspejler sig i resultaterne på 15 procent og 13 procent. Udebliver én patient dagligt til en skanning på en skanner med 14 bookede patienter, og kan pladsen ikke udnyttes af en anden, vil kapacitetsudnyttelsen blive reduceret med 5 procentpoint. Med et udeblivelsesomfang på 2 procent (gennemsnit af 1 procent og 3 procent) vil det reducere kapacitetsudnyttelsen med 1,5 procentpoint. For de traditionelle røntgenundersøgelser er forholdene omkring udeblivelser tilsvarende. 26 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

89 7.3. Aflysninger Aflysninger er i modsætning til udeblivelser vanskelige at fortolke, da de langt fra altid indebærer et manglende fremmøde. Det bliver ikke lettere af, at samme patient kan indgå med flere aflysninger i relation til en undersøgelse. Praksis for håndtering af aflysninger er forskellig imellem hospitalerne. Nogle sletter aftalen samtidig med, at der oprettes en ny, mens man på andre hospitaler overskriver det oprindelige tidspunkt med det nye tidspunkt. Både på ambulatorierne og på de radiologiske afdelinger er man meget opmærksomme på at få udfyldt huller i dagens program ved at fremrykke aftaler, og give plads til patienter med akut opståede behov for undersøgelse. Aflysninger og udeblivelser giver således noget fleksibilitet i afviklingen af den daglige drift. Informationerne om udeblivelser og aflysninger bliver ikke opgjort ensartet og hvor mange, der ender med ikke at blive udnyttet, er ikke belyst yderligere. 27 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

90 8. Konklusioner og anbefalinger I denne analyse er der foretaget en opgørelse og vurdering af udnyttelsen af kapaciteten på udvalgte ortopædkirurgiske ambulatorier samt en stor del af regionens CT-skannere og traditionelle røntgenapparatur. På grundlag af de fremlagte data og oplysninger drages følgende konklusioner Ortopædkirurgiske ambulatorier Kortlægningen af ambulatorieudnyttelsen har taget udgangspunkt i antallet af patienter pr. 7,5 timers dag, som er sammenholdt med et beregnet måltal. Da varigheden af ambulante besøg ikke registreres, har det ikke været muligt at opgøre kapacitetsudnyttelsen på ambulatorierne ud fra den forbrugte tid ved besøgene Kapacitetsudnyttelsen Tre ud af de fem medvirkende ortopædkirurgiske afdelinger vurderes at have en fuld udnyttelse af kapaciteten. Ambulatorierne på Hillerød og Gentofte har samlet set væsentligt færre patienter pr. dag end forventet. Ses alle fem ambulatorier under ét vurderes der at være en uudnyttet kapacitet, der giver mulighed for 15 procent flere ambulante besøg. Både Hillerød og Gentofte har i driftsperioden og umiddelbart efter stået over for store organisatoriske ændringer. Meraktivitetspotentialet skal anskues ud fra betragtningen om, at den ambulante undersøgelse ofte er et led i et større undersøgelsesforløb. Mange patienter modtager både ambulant undersøgelse, radiologisk undersøgelse samt operation og i den forbindelse skal kapacitetsudnyttelse tænkes på tværs af ydelserne. Det kan være relevant at undersøge det generelle behov for ambulante undersøgelser i en sådan større sammenhæng. Åbningstiderne kan ændres og nedlukningen kan reduceres, men sådanne initiativer må baseres på et kendskab til behovet Registreringspraksis Der er ingen registrering af undersøgelsesvarigheder på ambulatorierne, og det svækker en generel monitorering af driften. Dertil understøtter mulighederne i GS heller ikke yderligere registrering af tider. 28 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

91 I forbindelse med opgørelse af kapaciteten vurderes det, at der er en del usikkerhed knyttet til de disponible timer. Nogle afdelinger er systematiske i deres planlægning af driften og kan derfor godt udtale sig om åbningstid og nedlukning. Andre arbejder efter skiftende planer, hvilket gør oplysningerne svære at genskabe CT og traditionel røntgen Opgørelsen af kapacitetsudnyttelsen på CT-skannerne og det traditionelle røntgenapparatur har taget udgangspunkt i summen af undersøgelsestimer divideret med disponible timer og antallet af patienter pr. 7 timers dag. I begge opgørelser er der sammenholdt med beregnede måltal Registreringspraksis for CT og traditionel røntgen Den aktuelle registreringspraksis indebærer, at opgørelsen af kapacitetsudnyttelsen på de radiologiske enheder er forbundet med en del usikkerhed. Det gælder både opgørelsen af den disponible kapacitet og de faktiske undersøgelsesvarigheder CT-kapaciteten Med undtagelse af Hillerød bliver CT-skannerne udnyttet fuldt ud på de radiologiske afdelinger, der indgår i analysen. På Hillerød ser der ud til at være et meraktivitetspotentiale på 40 procent. Vurderingen skal imidlertid ses i lyset af, at den gennemsnitlige varighed for en CT-undersøgelse på Hillerød er væsentlig lavere end gennemsnittet. Ved en reduktion i nedlukningen fra det nuværende gennemsnitlige niveau på 15 procent og ved udvidede åbningstider kan kapaciteten og aktiviteten øges. Begge dele forudsætter dog flere personaleressourcer Røntgen-kapaciteten På Herlev og Frederiksberg vurderes kapacitetsudnyttelsen at ligge ca. 20 procent under det mulige niveau. På de øvrige afdelinger er kapaciteten fuldt udnyttet. For de omfattede hospitaler under ét indebærer det et samlet meraktivitetspotentiale på 10 procent. Endvidere er der mulighed for at øge kapaciteten gennem en udvidelse af åbningstiderne og en reduktion i nedlukningen fra det nuværende niveau på 10 procent. Det forudsætter dog flere personaleressourcer. 29 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

92 8.3. Anbefalinger På grundlag af: den beskrevne kapacitetsudnyttelse og de udfordringer, der har været i forbindelse med dens beskrivelse, og en udbredt interesse på ambulatorierne og de radiologiske afdelinger for en bedre monitorering af kapacitet og kapacitetsudnyttelsen end den nuværende anbefales følgende initiativer Kapacitetsbehovet og udnyttelsen Selv om det generelle indtryk er, at kapaciteten udnyttes godt, så er det også fremgået at der er mulighed for en udvidelse af aktiviteten på alle tre driftsområder ved en aktivitetsforøgelse på udvalgte afdelinger. Spørgsmålet er om der er behov for en øget aktivitet, og om behovet er der, hvor der er bedst mulighed for at øge aktiviteten? Det anbefales derfor, at afklare behovet for ambulante besøg på de ortopædkirurgiske ambulatorier, CT-skanninger og traditionel røntgen i relation til kapaciteten. Herudfra kan der tages stilling til, om kapaciteten skal udbygges, omplaceres, eventuelt reduceres, eller om omvisitering vil være tilstrækkeligt til at sikre en jævn og høj kapacitetsudnyttelse. For de ortopædkirurgiske ambulatorier er der næppe tvivl om, at antallet af ambulante forløb vil stige. Men hvor mange flere ambulante besøg vil det give anledning til? Analysen har vist, at andelen af forambulante besøg ud af alle ambulante besøg varierer meget mellem ambulatorierne. Det ses som en indikation af, at nogle ambulatorier vurderer, at de ambulante patientforløb kan gennemføres med færre besøg end det, der er tilfældet andre steder. Derfor skal det anbefales, at der udarbejdes standarder for de ambulante forløb. Det forventes, at fælles retningslinjer vil reducere det samlede antal besøg og derigennem give mulighed for at tilses flere forambulante patienter inden for kapacitetsrammen. Dog skal man forvente, at varigheden for det enkelte ambulante besøg kan stige. Uanset om det viser sig, at kapaciteten bør udbygges, omplaceres eller reduceres kan følgende initiativer anbefales med henblik på forbedring af kapacitetsudnyttelsen Fokusering på mellemtiderne. Det vides ikke, hvor lange mellemtiderne er i dag. Beregningerne udført i forbindelse med analysen understreger, hvor stor en betydning mellemtiderne har på antallet af patienter, det er muligt at undersøge på en dag. Undersøg hvor lange mellemtiderne er og vurdér mulighederne for at reducere dem. Udeblivelser. Fasthold eller revitalisér den tidligere fokusering på emnet. Omfanget af udeblivelser, herunder dem, som ikke erstattes med andre patienter er uden held forsøgt belyst i analysen. Det kan anbefales at af- 30 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

93 klare og gennemføre den ønskede registreringspraksis. Det kan overvejes, om den også bør omfatte aflysninger. Fleksibilitet i forbindelse med lukketid. Når der planlægges undersøgelser til en undersøgelseskapacitet med faste lukketider, vil der være en naturlig tilbøjelighed til ikke at booke helt op til lukketidspunktet af hensyn personalets ønske om at kunne forlade arbejdspladsen til det specifikt aftalte tidspunkt (for ikke at genere overarbejde). Det medfører, at en del tid op til lukketidspunktet ikke bliver udnyttet til undersøgelser. Det har stor betydning for kapacitetsudnyttelsen, hvor tæt på lukketiden man kan planlægge. Det anbefales derfor at vurdere og overveje mulighederne for en større fleksibilitet. Emnet er mest relevant for ambulatorierne. På radiologisk afdeling tager vagten typisk over, hvis dagaktiviteten trækker ud. Booking og dagsprogrammer. En opfølgning på de varigheder, der anvendes i forbindelse med bookingen i forhold til de realiserede tider, bidrager til, at der gennem planlægningen opnås en høj kapacitetsudnyttelse. Det er væsentligt, at der ved bookingen anvendes den gruppering af patienterne, der giver anledning til den mindst mulige variation i den realiserede tid. Det giver større sikkerhed for, at de planlagte dagsprogrammer kan overholdes. Det kan endvidere anbefales at vurdere sine dagsprogrammer (planlagte undersøgelser på en dag) i forhold til åbningstiderne. Ved lange undersøgelsestider er der større risiko for, at der opstår ubenyttet tid op til lukketidspunktet. En justering af åbningstiderne i forhold til dagsprogrammet kan reducere denne risiko. En opfølgning på varigheden af undersøgelserne kan også bidrage til at identificere, afklare og udbrede den gode praksis. I den forbindelse er det relevant at få afklaret hvorvidt varigheden af en CT-skanning på Hillerød er et eksempel til efterfølgelse. En reduktion i login-tiden til medicinmodulet kan reducere undersøgelsestiden. Viser der sig et behov for øget kapacitet, er der et betydeligt udvidelsespotentiale gennem en øget personalenormering. Det giver mulighed for udvidelse af åbningstiderne og en reduktion i omfanget af nedlukninger i forbindelse med ferie mv. En sådan kapacitetsudvidelse vil kunne foretages indenfor den nuværende apparaturpark og de aktuelle fysiske rammer Forbedret registreringspraksis Med henblik på en forbedring af monitoreringen af driften på ambulatorierne og radiologisk afdeling kan det anbefales at: registrere retvisende hvor undersøgelserne gennemføres - skanner eller undersøgelsesrum bruge RIS således, at de centrale driftsoplysninger som den bookede starttid, varighed, faktiske start- og sluttid skaber et fyldestgørende 31 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

94 grundlag for at monitorere driften på radiologisk afdeling. Implementeringen af det nye RIS system bør resultere i en fælles registreringspraksis ambulatorierne indfører et simpelt registreringsforsøg med notering af tidspunktet for første patient i undersøgelsesrummet og tidspunktet, hvor sidste patient forlader rummet registrere og opgøre kapaciteten, så hospitalerne er bevidste om hvilken kapacitet de råder over, og i hvilket omfang der finder nedlukning sted. Det er ikke noget, der udføres i dag Monitorering af driften Med sigte på at støtte en tættere opfølgning af driften på ambulatorierne og de radiologiske afdelinger anbefales det at iværksætte en løbende opgørelse af et udsnit af de nøgletal, der er vist i denne analyse. F.eks.: Normalugetimer Nedlukning fordelt på årsag Disponibel kapacitet Antal undersøgte patienter Undersøgelsestid i dagtid Summen af undersøgelsestid i dagtid Kapacitetsudnyttelse Patienter pr dag Herudover kan de anbefales suppleret med nøgletal, der belyser den kliniske kvalitet og casemix i den gennemførte aktivitet. For kvaliteten på ambulatorierne kan det eksempelvis være: Andel forambulante undersøgelser, der afsluttes med en stillet diagnose eller svar på stillede kliniske spørgsmål Som et første skridt på vej til en samlet monitorering på alle afdelingerne skal det foreslås at afprøve dataopsamlingen og anvendelsen af oplysningen på en eller to afdelinger. Det kunne eksempelvis være Hillerød, hvor der også er interesse for at se nærmere på den korte varighed for gennemførelsen af en CT- og røntgenundersøgelse. Et forambulant eller ambulant patientbesøg udføres ofte i sammenhæng med andre diagnostiske eller behandlingsmæssige aktiviteter. Derfor skal der gøres opmærksom på, at kapaciteten på ambulatorierne og de radiologiske afdelinger bør koordineres med de øvrige enheder, der indgår i patientforløbene. Det videre arbejde med monitorering og tilpasning af kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen skal ses i dette lys. 32 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

95 Bilag 1: Dataudtræk fra RIS Nedenfor er gengivet det notat, der blev udsendt til de fem hospitalers røntgenafdelinger. Afdelingerne har ikke nødvendigvis udleveret alle de efterspurgte oplysninger grundet begrænsninger i de forskellige RIS-systemer. Udtræk af data fra RIS til belysning af den traditionelle røntgenaktivitet og CTskanneraktiviteten på hospitalerne i Region Hovedstaden I dette notat beskrives indholdet i en datafil, som det forventes, at de radiologiske afdelinger danner på grundlag af registreringer i RIS. Formålet med notatet er at redegøre for databehovet til gennemførelse af forvaltningsanalysen om udnyttelsen af ambulatorierne og i tilknytning hertil udvalgte områder af de radiologiske afdelingers kapacitet. Indholdet i den ønskede datafil fremgår af nedenstående variabelliste. Listen og variabelnavnene er ikke hentet fra beskrivelsen af RIS, men er snarere en fremstilling baseret på tidligere erfaringer fra lignende udtræk fra GS. Navne og beskrivelse kan eventuelt rettes til efterfølgende, så de stemmer overens med angivelserne i de respektive systemer Forvaltningsanalysen har fokus på de patienter og ydelser, der oftest visiteres til undersøgelse og behandling udenfor regionens sygehuse, og der gennemføres en separat analyse af kapacitetsudnyttelse for MR-skannerne. Derfor skal denne datafil beskrive den radiologiske aktivitet eksklusiv MR, mammografi og ultralyd, dvs. CT-skanneraktiviteten og den traditionelle røntgenaktivitet og omfatte: (1) Det seneste års realiserede aktivitet regnet fra den 1. oktober 2009 til 30. september (2) De kommende tre måneders fremadrettede planlagte aktivitet regnet fra udtræksdatoen. Variabel PersonId Variabelbeskrivelse og evt. kommentarer Krypteret Cpr-nr. eller andet entydigt personidentifikationsnummer 33 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

96 PatientId Patienttype PatientPrio UsType Sgh Afd Stue Booked_Us Start_Plan Varighed_Plan Start_Fakt Slut_Fakt Ydelse Fremmøde HenvInstans DatoHenv DatoBook Datoudf Accessionsnummer. Der kan være flere ydelser/undersøgelser knyttet til den samme patient i forbindelse med et besøg B=ambulant eller I=Indlagt Patientprioritering er der tale om A=akut eller E=elektiv Undersøgelsestype er der tale om K=kontrol eller FU=forundersøgelse Sygehusidentifikationsnummer for sygehuset, hvor besøget er foretaget SKS-kode Afdelingsidentifikationsnummer SKS-kode Identifikation af undersøgelsesrum, hvor undersøgelsen er foregået. Evt. en skanneridentifikation i stedet Registreringsbetegnelse ved registrering af henvisningen (Rekvisitionskode) Planlagt starttid for undersøgelsen (Bookede tidspunkt) Den bookede/planlagte tid afsat til undersøgelsen Det faktisk registrerede starttidspunkt for undersøgelsen Det faktiske sluttidspunkt for undersøgelsen Jf. SKS klassifikationen M=mødt, U=udeblevet, AP=aflyst af patient, AA=aflyst af afdeling, DIN=Dato ikke nået Almen praksis, praktiserende speciallæge, eget/andet heldøgnsafsnit, andet ambulatorium, skadestue, m.v. Dato for modtagelse af henvisningen Datoen hvor bookningen blev foretaget Dato for udførelse af undersøgelsen 34 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

97 Med det skitserede indhold af filen er der ikke oplysninger, der belyser (1) den kapacitet, der stilles til rådighed og (2) den planlagte nedlukning af undersøgelsesrummene. Det skal behandles på følgende vis: Jf. (1) Den kapacitet, der stilles til rådighed, forventes, at kunne udtrækkes på en fil fra RIS, hvor det er oplyst, hvornår der må bookes til de enkelt undersøgelsesrum f.eks. fra kl til I dette udtræk bliver der en observation for hvert undersøgelsesrum for hver dag i året. Ud over rum og dag giver filen oplysninger om åbnings- og lukketid. Jf. (2) Den planlagte nedlukning af undersøgelsesrummene forventes at kunne udtrækkes på en fil hvor stue/maskine, dato, tidsrum og evt. årsag til nedlukning fremgår. Denne fil skal omfatte perioden fra d. 1. oktober 2009 til d. 30. september Gennem besvarelse af supplerende spørgsmål skal det afklares i hvilket omfang aktiviteten for henholdsvis MR, mammografi og ultralydsskanninger udføres i separate undersøgelsesrum og således ikke blandes med CT og traditionel røntgenundersøgelser i samme rum. 35 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

98 Bilag 2: Dataudtræk fra GS Nedenfor er gengivet det notat, der blev udsendt til Datakontoret for Sundhedsdatabanken i Region Hovedstaden. Det modsvarende dataudtræk har ikke indeholdt samtlige oplysninger grundet begrænsninger i registreringerne i GS og da Sundhedsdatabanken ikke har alle informationer fra GS til rådighed. Udtræk af data fra Sundhedsdatabanken til belysning af ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden. I dette notat beskrives en ønsket datafil, som i større eller mindre udstrækning forventes at kunne dannes på grundlag af Sundhedsdatabanken eller de datakilder, der ligger bag databanken. Formålet med notatet er at redegøre for data, der indgår i forvaltningsanalysen og vejlede i forbindelse med udtrækket fra Sundhedsdatabanken (GS). Det ønskede indhold i datafilen fremgår af nedenstående variabelliste. Listen og variabelnavnene er ikke hentet fra beskrivelsen af Sundhedsdatabanken, men snarere en fremstilling baseret på tidligere erfaringer fra lignende udtræk fra GS. Navne og beskrivelse kan eventuelt rettes til efterfølgende, så de stemmer overens med angivelserne i Sundhedsdatabanken. Datafilen skal om muligt omfatte oplysninger for: (1) Det seneste års realiserede aktivitet regnet fra den 1. oktober 2009 til 30. september (2) De kommende tre måneders fremadrettede planlagte aktivitet regnet fra udtræksdatoen. Variabel PersonId Forløbsid Patienttype Variabelbeskrivelse og evt. kommentarer Krypteret Cpr-nr. eller andet entydigt patientidentifikationsnummer Et entydigt forløbsnummer for hvert forløb en patient har. En patient kan have flere forløb. B=ambulant eller I=indlagt 36 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

99 PatientPrio Patientprioritering er der tale om A=akut eller E=elektiv/planlagt UsType Undersøgelsestype er der tale om K=kontrol eller FU = forundersøgelse Sgh Afd Stue Start_Plan Varighed_Plan Start_Fakt Slut_Fakt Fremmøde HenvInstans HenvDiagn TidHenv AfslMaade Sygehusidentifikationsnummer for ambulatoriet, hvor besøget er foretaget Afdelingsidentifikationsnummer Identifikation af ambulantorierum, hvor det ambulante besøg er foregået Planlagt starttid for besøg (Bookede tidspunkt eller mødetidspunkt) Den bookede/planlagte tid afsat til besøget Det faktisk registrerede starttidspunkt for den ambulante undersøgelse. Det faktiske sluttidspunkt for den ambulante undersøgelse. M=mødt, U=udeblevet, AP=aflyst af patient, AA=aflyst af afdeling, DIN=Dato ikke nået Almen praksis, Eget/andet heldøgnsafsnit, andet ambulatorium, skadestue, m.v. Henvisningsdiagnose Dato for modtagelse af henvisning Nyt ambulant besøg, indlæggelse, egen læge m. fl. Med datafilen kan den anvendte kapacitet opgøres for hvert undersøgelsesrum på de enkelte ambulatorier ved regionens hospitaler. Oplysningerne vil endvidere give mulighed for at belyse eventuelle forskelle indenfor dele af driftspraksis på de enkelte ambulatorier. 37 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

100 Bilag 3: Procedure for klargøring af data fra RIS CT og RTG-procedure for beregning af resultater Filen med aktivitet køres Rum og dage uden for scope slettes Aflysninger/ udeblivelser registreres og slettes Tabel over SKSkoderne/Casemix genereres Mangler recorden varighed? NEJ JA Regler for sletning ensartede records 1) Samme dato, pt.nr., starttidspunkt, sluttidspunkt, men forskellige bookede varigheder - højeste bookede varighed beholdes 2) Samme dato, pt.nr, starttidspunkt, men forskellige sluttidspunkter - det seneste sluttidspunkt og højeste bookede varighed beholdes 3) Samme dato, pt.nr, sluttidspunkt, men forskellige starttidspunkter - det tidligste starttidspunkt og højeste bookede varighed beholdes 4) Samme dato, pt.nr men start og sluttidspunkt, der krydser hinanden - det tidligste starttidspunkt, det seneste sluttidspunkt og den højeste bookede varighed beholdes 5) Samme dato, pt.nr., men record nummer to ligger inden for record nr 1's start og sluttidspunkt - højeste varighed beholdes og nr. 2 slettes Booket vs. realiseret varighed genereres SKS-kodernes gns. varighed findes (enkeltstående obs.) Manglende tidspunkter genereres Tabel med gns. varighed flettes på aktivitetsfil Er alle records OK? JA Db.registrerede reocrds slettes NEJ Nogle records mangler både bookingstidspkt, start og slut Stuerne oprettes Der lukkes ned i helligdage Ensartede records slettes (se regler) Normalkapaciteten beregnes Overlap registreres Er der en fil med nedlukning? JA NEJ Fil med åbningstider flettes på Filen flettes med åbningstiderne Der programmeres to NEJ scenarier Er åbningstiderne ens? Nedlukning beregnes Nedlukning beregnes manuelt JA Skanaktiviteten beregnes (1 eller 2 scenarier) Skanaktiviteten findes ud fra gns. varighed! Tabeller med resultater dannes 38 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

101 Bilag 4: Supplerende oplysninger fra de radiologiske afdelinger I dette bilag redegøres kort for de oplysninger, der er indsamlet fra de fem røntgenafdelinger. Frederiksberg Hospital Kapacitet Antal skannere, åbningstider og rum 1 CT-skanner, 1 digitalt thorax-rum, 2 digitale knogle-rum og 2 gennemlysnings-rum (uden for scope). Åbningstid for patienter: kl kl (alle rum) dertil vagtarbejde: 2 radiografer til kl og en radiograf til kl Vagten håndterer både traditionelt røntgen og CT-skanninger. Planlagt nedlukning Nedlukning i forhold til produktion. Ikke planlagt nedlukning Meget sjældent. Bemanding I undersøgelsesrummene Typisk 2 radiografer assisteret af 1 sygeplejerske. Uden for undersøgelsesrummene Findes ikke. 39 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

102 Sekretariat Røntgenafdelingens sekretariat varetager booking af patienter, indkaldelse, arbejdsgange der vedrører papirhenvisninger og andet. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Sekretærerne booker undersøgelserne i moduler á 5 til 15 minutter. Arbejdsgang Der findes ingen arbejdsgangsbeskrivelser. Aflysning og overbookning Ofte som følge af patientudeblivelser. 40 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

103 Gentofte Hospital Kapacitet Antal skannere, åbningstider og rum 3 CT skannere (GE 50, GE 51 og GE 52). 5 Knogle-rum (heraf 1 skadestuerum og 1 under udskiftning), 3 Thorax-rum (heraf 1 mobilt undersøgelsesrum til røntgenundersøgelser på sengeafdeling) Dvs. 7 rum indgår. Åbningstid for patienter: kl (både CT og røntgen). Planlagt/ikke planlagt nedlukning Der er medsendt et udtræk af nedlukning ekskl. helligdage i perioden (både CT og røntgen). Disse er brugt til beregning af nedlukningen. Bemanding I undersøgelsesrummene I knogle-rum: 2 radiografer pr. rum, i thorax-rum og mobilt røntgen: 2 radiografer eller 1 radiograf og 1 sosu pr. rum, i CT: 2 radiografer og 1 læge pr. rum. Uden for undersøgelsesrummene 4 Afdelingsradiografer der står for den daglige team planlægning og personaleledelse, heraf indgår 3 i driften med ca. 50 procent. 2 IT radiografer (ITkontoret), 1 kvalitetskoordinator (radiograf), 3 radiografer som varetager lovpligtige kontroller på røntgenapparatur - ca. 1 arbejdsdag pr. mand pr. måned. 1 klinisk uddannelses-ansvarlig radiograf. 1 klinisk ansvarlig CT specialist (radiograf) der varetager opgaver indenfor CT såsom optimering af undersøgelses protokoller. 1 klinisk specialist i Intervention. 1 røntgentekniker, ansat i Driftsafdelingen. 1 ledende lægesekretær der står for den daglige planlægning og ledelse af sekretærgruppen. 8 lægesekretærer (ekskl. 3 lægesekretærer på Klinisk Fysiologisk afsnit). 1 Afdelingsledelse (ledende overlæge og ledende overradiograf) samt 2 afdelingsledelsessekretærer og 3 portører. Sekretariat 6 sekretærer som står for den daglige booking, bestilling af patienttransporter og telefonsamtaler med patienter, personale og afdelinger. 41 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

104 Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Sekretærerne booker se ovenstående. En typisk knogleundersøgelse er 10 min leddel, dog sammenlægges flere undersøgelse i samme tidsinterval. Dvs. begge hænder og håndled bookes ikke som 40 min., men 10 min. og begge knæ inkl. patella ikke som 40 min., men 20 min. Thorax undersøgelse 10 min. CT undersøgelse typisk fra 10 min til 40 min. Arbejdsgang Workflow-diagrammer på undersøgelser er vedlagt. Aflysning og overbookning Aflysning Svarende til lidt under 1 undersøgelse pr. dag pr. planlagt rum. Disse søges udfyldt med akutte undersøgelser/patienter med kort tilkaldevarsel. Overbooking Der overbookes indenfor knogle, thorax og CT undersøgelser med ca. 20 procent overbooking, idet undersøgelsestyperne og længden muliggør dette. Der planlægges ikke med flere planlagte undersøgelser på samme tid, men der udføres akutte og drop in patienter i samme tidsintervaller som de planlagte. Samarbejde Der udveksles erfaringer mht. lovgivning, undersøgelsesprocedurer, instrukser og protokoller gennem de formelle møder i Sundhedsfagligt Råd for radiologi, afdelingernes kvalitetskoordinatorer, og ad hoc gennem de kliniske specialister. Dertil samarbejder det administrative afsnit med enheden på Rigshospitalet ved ventetider på > 1 mdr. for henvisning til undersøgelse på andre hospitaler. Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Vurdering af egen drift For specielt CT undersøgelser gælder, at ikke alle undersøgelsesrum kan bemandes alle hverdage selvom undersøgelsesmængden muliggør dette. Under hensyntagen til ferie, kurser, uddannelse, barsler og ressourcetilførsel generelt, er det pt. ikke muligt med fuld kapacitetsudnyttelse. Der er stadig vakante stillinger i lægegruppen, som for nuværende dækkes ved konsulentbistand. 42 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

105 Mulige forbedringer Logistikken til afdelinger med stort forbrug af radiologiske ydelser, er ikke optimal, med store afstande og få elevatorer. Der er udfordringer med at patienter bliver flyttet, udskrevet og aflyst m.m. uden at Billeddiagnostisk Afdeling bliver orienteret om dette fra henvisende afdeling. Der er udfordringer i at kunne modtage korrekte og fyldestgørende udfyldelser af henvisninger. 43 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

106 Herlev Hospital Kapacitet Antal skannere, åbningstider og rum 5 CT-skannere - rum 11,16,17,18,19. Åbningstid for patienter (16, 17, 18 og 19): man-tors: ; fre: Åbningstid for patienter (11): man-tors: ; fre: Traditionel røntgen: 9 rum, men bemanding til 7 rum (flekser ml. alle rum). Åbningstider: man-tors: 8-15; fre: Røntgenrummet i skadestuen er døgnåbent. Ikke planlagt og planlagt nedlukning CT: Gælder alle skannere: rengøring af apparatur 30 min/uge, lovpligtig statuskontrol 30 min/uge, kalibrering dagligt (indlagt i frokostpausen), 5 servicedage årligt. Traditionel røntgen: nedlukning beskrevet i screen-dumps fra RIS. Bemanding I undersøgelsesrummene CT: 2 radiografer ved hver CT-skanner; Røntgen: et rum med 2 radiografer og 6 rum med 1 radiograf. Sekretariat Ja. Visitation En henvisning ligger i RIS (kun for akutte patienter ligger der papirer) læger visiterer og sender til booking i arkivekspeditionen. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Størstedelen af CT-undersøgelserne i dagtid bliver booket centralt (arkivekspedition, der er i receptionsområdet (en sosu og assistent)). Nogle gange bliver der også booket decentralt f.eks. ved MS, der er et specielt team inden for radiologien. Alt uden for dagtid bliver booket af læger eller radiografer. 44 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

107 Hillerød Hospital Kapacitet Antal skannere, åbningstider og rum CT: 2 CT-skannere på Hillerød Hospital, 1 på Frederikssund Hospital og 1 på Helsingør (kun Hillerød er med i denne analyse). Åbningstider for patienter (Hillerød): man-fre: kl Traditionel røntgen: 4 alm. rum og et mobilt apparatur. Åbningstider: mantors: ; fre Ikke planlagt og planlagt nedlukning Har ikke ressourcer til at beregne nedlukningen, da denne skal findes ved gennemgang af RIS manuelt. Philips kan evt. lave et udtræk, der kan beskrive hvornår der er lukket for booking på skannere og røntgenrum. Nedlukning af CT-skannere (estimeret): møder 30 min 3 gange om måneden; afdelingsmøder/undervisning 3 timer 8 gange om året; eftersyn 4 gange årligt. Dette planlagt i relation til afdelingsmøder. I relation til yderligere nedetid er der estimeret 5-10 procent pr. år pr. modalitet (strømsvigt, maskinsvigt m.m. 7,5 procent brugt) Nedlukning af røntgenrum (estimeret): møder 30 min 3 gange om måneden; afdelingsmøder/undervisning 3 timer 8 gange om året; procent nedlukning pga. tekniske problemer (12,5 procent brugt). 45 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

108 Hvidovre Hospital Kapacitet Antal skannere, åbningstider og rum 2 CT-skannere pr. 7. juni 2010, hvor en gammel skanner er blevet udskiftet. Frem til 1. september 2010 har der været almindelig programplanlægning. Åbningstid: man-fre: kl for begge skannere. 5 knogleundersøgelses rum, 1 thorax rum, og en ekstern funktion. Åbningstider for patienter: Knogle04: man: ; tirs+ons: ; tors: og fre: akutte. Knogle : man: ; tirs: ; ons: ; tors: og fred: Knogle05+ Ekstern: akutte+planlagte hele dagen. For Knogle04 (fredag) + knogle05 + ekstern benyttes tiderne fra knogle i beregningen. Vagtarbejde: hverdage: 4 radiografer; weekender+helligdage: 3 radiografer; nattevagt: 2 radiografer hele året rundt. Ikke planlagt og planlagt nedlukning CT: 4 dage om året pr. skanner; 30 min rengøring hver mandag; 1 times personalemøde hver torsdag. Traditionel røntgen: 30 min rengøring hver mandag; 1 times personalemøde hver torsdag; 30 min frokostpause hver dag undtaget rum 4 tirsdag og onsdag; lukning af i f. m. sommerferie (sat til tre uger for hvert rum); 5 dages nedbrud (estimeret ud fra tekst). Bemanding I undersøgelsesrummene 2 radiografer til stede i ved hver CT-skanner og i thorax-rummet, samt 1 radiograf til stede i de øvrige 6 rum. Vagtarbejde (CT): hverdage: 4 radiografer; weekender+helligdage: 3 radiografer; nattevagt: 2 radiografer hele året rundt. Uden for undersøgelsesrummene Der er tilknyttet tre radiologer til CT rummene til varetagelse af de 2 CTskannere samt visitation af CT- undersøgelser og oplæring/supervision af 46 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

109 introduktionslæger + kursister. Herudover afholdelse af konferencer og beskrivelse af undersøgelser tilknyttet disse konferencer (f.eks. pædiatri, geriatri, psykiatri, neurologi ). Endelig er CT- hylerfunktion tilknyttet en af radiologerne. Af støttefunktioner er der en daglig leder, en kvalitetskoordinator, en RISmanager, en PACS-manager, en uddannelsesansvarlig, to kliniske vejledere, en vagtplanlægger og en Ledende Overradiograf. Sekretariat Her modtages post, rekvisitioner, telefonhenvendelser. Samme sted bookes undersøgelser, rekvireres journaler, modtager patienter, viser patienter videre til undersøgelsesrum, bestilles returkørsel af patienter til eget hjem, skrives beskrivelser, rundsendes beskrivelser til rekvirenterne m.m. Sekretariatet besættes med syv sekretærer. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Al booking foretages fra røntgenafdelingen. Undtaget herfra er enkelte undersøgelser fra gastroenheden (Banding), og delvist det ortopædkirurgiske ambulatorium. I dagsskemaet er der huller, hvor der er plads til de akutte. Arbejdsgang Dertil er udleveret en beskrivelse af forløbet for en CT-undersøgelse af en ambulant patient og forløbet for en røntgenundersøgelse af en ambulant patients Thorax. Aflysning og overbookning Ved sygdom prøves der i første omgang at klare de undersøgelser, der er planlagt. Det betyder, at man udskyder de, der står på akut listen. Personalet i røntgenafdelingen kan overbooke undersøgelser, således at der kan sættes to eller flere undersøgelser på samme tid, eller der kan bookes i lukkede tider. Samarbejde Radiologerne på Hvidovre ordinerer, vejleder og beskriver lægekrævende undersøgelser på Amager Hospital. Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Mener det er utraditionelt, at man kun har en person i røntgenrummene. Dertil har Hvidovre oplevet en ændring i de akutte undersøgelsesforløb, der er begyndt at sprede sig over hele døgnet. De bliver mere og mere til et akuthospital. 47 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

110 Vedr. registreringspraksis CT: Undersøgelserne bliver ikke nødvendigvis foretaget i det rum, der er registreret i. Dertil skal start- og slut-tidspunkterne tages med et gran salt. De er ikke altid lige gode til at starte og stoppe rettidigt. Mulige forbedringer Henvisninger/rekvisitioner er langt fra fyldestgørende, hvilket komplicerer undersøgelsesforløbet. Ofte skal der ringes rundt for at udlede manglende informationer. Man vil gerne have et bedre flow/samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Røntgen. Ortopædkirurgisk Ambulatorium presser især Røntgens kapacitet mellem kl. 9. og 13., og det vil Røntgen gerne have udjævnet over hele dagen. Dertil savner man et generelt bedre overblik over belastningen på tværs af hospitalerne. 48 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

111 Bilag 5: Supplerende oplysninger fra de ortopædkirurgiske ambulatorier I dette bilag redegøres kort for de oplysninger, der er indsamlet fra de fem ortopædkirurgiske ambulatorier. Frederiksberg Hospital Ambulatoriekapacitet Antal undersøgelsesrum og åbningstider 5 undersøgelsesrum til læger og 1 ambulant operationsstue (uden for scope). Åbningstid for patienter: man-tors: ; fre: Planlagt nedlukning Ambulatoriet er lukket alle helligdage. Hovedferie i 27, 28. og 29-2 læger, 1 sygeplejerske og 2-3 sekretærer (dvs. 3 stuer aktive). Ikke planlagt nedlukning Ca. 2 helt aflyste ambulatorier/år. Ved lægefravær overtages ambulatoriet af andre læger. Bemanding I undersøgelsesrummene 1 læge og 1 sygeplejerske i 3 rum i snit pr. dag, 1 sygeplejerske i modtagelse/reception normeringen er 4.5 sygeplejersker. Uden for undersøgelsesrummene 4 sekretærer med hjemmearbejdsplads p.t., som varetager operationsvagt, akutskrivning af journaler, hvor patienterne skal videre til andre undersøgelser. Hjemmearbejdsdage er 50 procent af arbejdstiden. 49 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

112 Sekretariat Der er en reception betjent af afdelingssygeplejersken. Et sekretariat med ovennævnte bemanding der servicerer patienter med transport, bookning af operationer/røntgen-undersøgelser/ambulante tider. 4 timers telefonpasning dagligt. Dertil fremfinding af journaler til ambulatorierne, arkivering, journalskrivning samt diverse korrespondance. Hver sekretær arbejder for 2 overlæger samt deres 1. reservelæge, hvis disse er i afdelingen. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Hvis der er en sygeplejerske på stuen, booker denne diverse undersøgelser og kontroller, ellers foregår det via sekretær. 15 min. til kontrol og 30 min. til en forundersøgelse. Arbejdsgang Daglig arbejdsgang beskrevet i korte træk. Aflysning og overbookning Ofte som følge af patientudeblivelser. Omfang af udeblivelser: 2-10 patienter/ambulatoriedag. Samarbejde Der er et godt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og sekretærer. Der mangler tider til akutte patienter. Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Vurdering af drift I forhold til lægekapaciteten er der en god udnytning af ambulatoriet. Sekretærmæssigt har arbejdsbelastningen været hård. I forhold til at skulle have skrevet den daglige dikturproduktion, har vi kun kunnet overleve med perioder med frivilligt overarbejde. 50 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

113 . Gentofte Hospital Ambulatoriekapacitet Antal undersøgelsesrum og åbningstider Alloplastik: 8 rum (om ugen) det svinger fra dag til dag hvor mange rum, de har åbne. Der er fysik til at åbne for flere rum. Åbningstid for patienter: Hånd: rum om ugen (11 er udtalt at være et godt gennemsnit). Åbningstid for patienter: Idræt: 7 rum om ugen i fast rul. Åbningstid for patienter: Planlagt nedlukning Fremgår af udtræk der sendes. Ikke planlagt nedlukning Ingen stort set kun ved sygdom blandt lægerne. 2 3 dage for alloplastik årligt og 2-3 dage for hånd/idræt. (6 dage pr. år brugt som beregningsgrundlag). Bemanding I undersøgelsesrummene Alloplastik: en læge pr. dag pr. undersøgelsesrum. Hånd/idræt: En læge og en sygeplejerske på stuen. De støtter hinanden. Booking af blodprøver, undersøgelserne m.m. For håndkirurgi gælder det, at der er to læger tilknyttet ½ dag ad gangen pr. leje. Uden for undersøgelsesrummene Alloplastik: En sygeplejerske som støtte til lægerne. Hun hjælper de 1-2 ambulatorier, der dagligt er i gang. Særskilt receptionist, der bestiller kørsler m.m. Hånd/idræt: Særskilt receptionist, der bestiller kørsler m.m. Sekretariat Særskilt sekretariat der booker og beskriver. 51 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

114 Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Alloplastik: Kontrol: 15 min og forundersøgelser: 30 min. Hånd/idræt: Kontrol: 20 min. og forundersøgelser: 30 min. Sekretariatet booker. Samarbejde Gentofte og Herlev er i tæt samarbejde Herlev visiterer patienter til Gentofte. I fremtiden kommer Hillerød også til at indgå i processen. Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Føler sig snydt i forhold til visitationen, da den sker på Herlev uden Gentoftes påvirkning. F.eks. kan Gentofte konstatere at de får flere og flere af de ældre og komplicerede patienter. Kompliceret driftsmodel da afdeling Z bemandes af personale fra Herlev. Forskellige læger der fra dag til dag gør planlægningsprocessen besværlig. 52 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

115 Herlev Hospital Ambulatoriekapacitet Antal undersøgelsesrum og åbningstider 4 alm. undersøgelsesrum, 1 undersøgelsesrum brugt til projektundersøgelser, 2 skadesambulatorierum og en operationsstue (medregnes ikke) Stue 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stue 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stue 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Stue 4 Mandag Onsdag Torsdag Fredag Stue 6 Tirsdag hvis patienter til det Skade 2 (Mandag) Tirsdag Onsdag Torsdag (Fredag) Skade 1 Mandag Tirsdag Onsdag Fredag Planlagt nedlukning Uge7, ugen op til påske (3dg.), 6 uger i sommerferie, uge 42, uge 51, uge 52. I nedlukningsugerne kører der dagligt 2 lister og 1 skadesambulatorierum (vi antager der er stue 1, stue2 og skade 1, hvor skade 1 har åbent om torsdagen også). Ikke planlagt nedlukning Ikke præciseret. 53 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

116 Bemanding I undersøgelsesrummene En læge dog er der i skadesambulatoriet en sygeplejerske og en læge. Uden for undersøgelsesrummene En sygeplejerske til to læger. Sygeplejersken bliver tilkaldt af lægen, når der er behov for hjælp. Sekretariat Patienten melder sig i ambulatoriesekretariatet, når denne skal have booket tid. Sekretærerne har ved siden af booking også andre opgaver administrative opgaver. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Sekretærerne på baggrund af patientens henvendelse eller den forudgående visitation fra lægen. Forundersøgelse: 20 min. Ordinær Kontrol: 15 min. I skade1 (tager patienter fra skadestuen): 10/15 min. I skade2 (akutte fra sengeafdelingen): 20 min. Arbejdsgang Visitationsprocessen beskrevet kort. Aflysning og overbookning De har lavet en stikprøve, der viser, at det er under 10 procent, der aflyser. De benytter de i høj udstrækning overbooking indsætter patienter med korte intervaller. Den enkelte læge vælger i høj grad at overbooke sit daglige skema for at tilfredsstille patienterne, så der ikke går for lang tid, før de bliver tilset igen. Samarbejde Samarbejder med rådgivningsenheden (på Rigshospitalet). De er meget obs. på ikke at viderehenvise for mange patienter. Dertil også samarbejde kørende med Frederiksberg. Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Vurdering af drift Ortopædkirurgien bliver mere og mere specialiseret, hvilket betyder, at der af og til sker fejlvisiteringer. Det bliver vanskeligere at tilrettelægge det rigtige patient-mix på dagen i princippet kan en læge tilse udelukkende nyhenviste 54 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

117 patienter en dag uden at der er garanti for at det afleder aktivitet på operationsstuerne. Mulige forbedringer Det er et kæmpe problem at de privatpraktiserende læger skriver dårlige henvisninger. 20 procent af henvisningerne er ufyldestgørende, Sygeplejersken, der sidder ved telefonen, skal fritstilles til at lave sygeplejerskerelaterede opgaver. Fremmøde-procedure hvor patienten skal køre sit gule sygesikringskort igennem (melde ankomst). 55 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

118 Hillerød Hospital Ambulatoriekapacitet Antal undersøgelsesrum og åbningstider Hillerød: 6 stuer. Åbningstider for patienter: kl For øvrige hospitaler, der er tilknyttet Hillerød, men ikke indgår i denne analyse: Frederikssund Hospital: 3 stuer, Helsingør Hospital: 2 stuer og Hørsholm Hospital: 6 stuer. Planlagt nedlukning Hillerød har ingen planlagt nedlukning. Ikke planlagt nedlukning Læger og sygeplejersker dækker hinanden ind. Bemanding I undersøgelsesrummene En læge og en halv til en hel sygeplejerske. Uden for undersøgelsesrummene Intet oplyst. Sekretariat Ja - booker undersøgelser i tilfælde af at sygeplejersken ikke har gjort det. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse På en stue med fast sygeplejerske booker sygeplejersken i GS ellers booker sekretæren. Faste slots af 10 min. 10 min. til kontrol og 20 min. til forundersøgelser En læge skal tilse op mod 25 patienter om dagen. Aflysning og overbookning Ikke store problemer vedr. aflysninger. Overbooking sker efter princippet med at placere en patient kl og en kl Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

119 Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Vurdering af drift De skal have flere læger ansat, hvis de skal nedbringe ventelisten. Mulige forbedringer Et bedre planlægningsværktøj vil gavne lidt a la ORBIT - Det vil give bedre indsigt i den daglige drift (det er problematisk at lede efter ledige tider da ressourceplanerne er opsat i f. t. medarbejderen). 57 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

120 Hvidovre Hospital Ambulatoriekapacitet Antal undersøgelsesrum og åbningstider Generelt er der ca. 5,5 undersøgelsesrum åbent pr. hverdag. Åbningstider for patienter: dertil ½ times frokostpause og 2x konference. Samlet åbningstid er præciseret i set selvstændigt regneark tilsendt af ledelsen. Planlagt nedlukning Nedlukningsplan tilsendt. Ikke planlagt nedlukning Bemanding Ambulatoriet og dagkirurgisk afsnit har fælles personale, som rokerer. I undersøgelsesrummene En læge og en sygeplejerske. De kører i faste sub-specialiserede teams. I sår-ambulatoriet er der kun en sygeplejerske. Uden for undersøgelsesrummene Der er ansat 1 portør til at hjælpe på de 3 operationsstuer med transport af senge og patienter til og fra stuerne, kørsel med de ambulante patienter til og fra undersøgelser andre steder i huset, samt til og fra kørselsafdelingen. Derudover er der rengøringspersonale. Sekretariat Der er kontoruddannede til at passe lugefunktionen (modtage patienter og registrere dem i GS). Ligeledes er de ansvarlige for at journalerne er til stede ved det ambulante besøg. De modtager telefonopkald. Lægesekretær der tager sig af registrering, kodning, indkaldelse af nyhenviste patienter, skrivning af lægediktater i journaler, de modtager også telefonopkald fra patienter. Hvem booker og bookingmodulernes størrelse Patienter bookes ud fra hvilke sub-speciale, de hører under. Der er et afdelingskrav om 18 patienter pr. læge pr. dag. Arbejdsgang Beskrivelse tilsendt. 58 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

121 Aflysning og overbookning Aflysninger ses i GS, og der er ca. 3-4 dagligt pr. overlægeprogram. I GS kan stort set alle afdelinger booke, og da der ikke findes den store disciplin, er der er generel tendens til overbooking. Samarbejde Tæt samarbejde med Amager Hospital og Glostrup Hospital. Hvidovre modtager patienter, der kræver kirurgiske indgreb. Egen vurdering af drift og mulige forbedringer Vurdering af drift Største hurdle er processen med, at mange patienter skal en tur forbi røntgenafdelingen. Det giver efterfølgende ventetid på ambulatoriet. Mulige forbedringer Man skal blive bedre til at analysere på årsagen til aflysninger og udeblivelser. Bedre fysiske rammer vil kunne gøre udnyttelsen af de menneskelige ressourcer endnu bedre. Man kunne udnytte de erfarne sygeplejersker bedre. De kan varetage flere opgaver af lægelig karakter. 59 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

122 Bilag 6: Forventninger til kapacitetsudnyttelsen en uddybning I dette bilag beskrives hvordan den maksimale kapacitetsudnyttelse på ambulatorierne, CT-skannerne og røntgenrummene er fastlagt. Ortopædkirurgiske ambulatorier Niveauet for den maksimale udnyttelse af kapaciteten på de ortopædkirurgiske ambulatorier varierer med den tid det tager at gennemføre de ambulante undersøgelser, andelen af forundersøgelser, mellemtiden, åbningstiden og hvorvidt frokosten skal medregnes eller ej. I nedenstående tabel B6.1 er den maksimale kapacitetsudnyttelse på ambulatorierne beregnet for et varierende antal forundersøgelser. Tabel B6.1: Maksimal udnyttelse af ambulatorierum Forundersøgelser Kontrol Mellemtid Us. i alt Us. Maks. Rest Antal Min. Andel Min (m.) Antal pr. time udnytt. Min , ,6 73% , ,7 72% , ,9 71% , ,0 70% , ,1 69% , ,3 68% , ,4 67% 5 Åbningstid = 7,5 timer inklusiv 30 min. frokost Med en åbningstid på 7,5 timer, en frokost på 30 minutter og forudsat en mellemtid på 5 minutter viser tabellen, at den maksimale kapacitetsudnyttelse ligger mellem 67 procent og 73 procent og alt afhængig af antallet af forundersøgelser. Den forudsatte mellemtid på 5 minutter er skønnet. De faktiske mellemtider kan ikke opgøres på det tilgængelige datamateriale. For den første række i tabellen er udregningen følgende: Der er i alt 7,5*60= 450 minutter til rådighed. Når frokosten trækkes fra er der 420 minutter (450-30). De 10 forundersøgelser lægger beslag på 250 minutter (10*25). Hertil kommer 5 minutters mellemtid ved hvert skifte. Det bliver til 45 minutter ((10-1)*5). Så er der 125 minutter tilbage. Inklusiv mellemtiden tager en ambulant kontrol 15 minutter (10+5). Dermed er der plads til 8 kontroller (125/15=8,33), 60 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

123 og der resterer 5 minutter. Det samlede antal ambulante undersøgelser bliver 18 (10+8) og andelen af forundersøgelser bliver 0,56 (10/18). Den maksimale kapacitetsudnyttelse målt ved summen af undersøgelsestid i forhold til den samlede åbningstid tid bliver 73 procent ((10*25+8*10)/7,5*60)*100). Tallene i de øvrige rækker er udregnet på tilsvarende vis. De anvendte 25 minutters varighed for en forundersøgelse i gennemsnit svarer til en booket tid på 30 minutter, hvor udskiftningstiden på 5 minutter er indregnet. Tilsvarende for de ambulante kontroller. Her svarer de 10 minutter undersøgelse plus udskiftningstiden på 5 minutter til 15 minutters booket tid. Da andelen af forundersøgelser ikke er ens på de ortopædkirurgiske ambulatorier, bliver det gennemsnitlige antal undersøgelser, der maksimalt kan forventes gennemført på en afdeling forskelligt for hvert ambulatorium. CT-skannere Den maksimale kapacitetsudnyttelse på en CT-skanner opgjort ved summen af den registrerede skannertid i forhold til den disponible kapacitet målt i timer varierer med tiden det tager at gennemføre en skanning og den tid der er brug for mellem skanningerne til blandt andet at hjælpe patienten og forberede den næste. I tabel B6.2 ses den beregnede maksimale kapacitetsudnyttelse på en CTskanner ved forskellig varighed på skanningen. Forudsætningerne fremgår af tabellens venstre halvdel: 61 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

124 Der er regnet med varierende gennemsnitlige undersøgelsestider på henholdsvis 15, 20, 21, 22, 23, 26, og 27 minutter. 21 minutter er den gennemsnitlige varighed opgjort på tværs af alle hospitaler i analysen. 27 minutter er den gennemsnitlige tid for det hospital med den længste gennemsnitlige varighed, og 15 minutter er tiden for hospitalet med den laveste gennemsnitlige varighed. Spredningen viser, hvor meget den gennemsnitlige undersøgelsestid varierer. 17 minutter er den gennemsnitlige spredning, og 11 minutter er værdien for det hospital med den mindste spredning. 7 timers åbning i skannerrum til udførelse af skanningen. Det er den gennemgående åbningstid på de fem hospitaler i Region H, der indgår i analysen Mellemtiden på 5 minutter er skønnet. Den faktiske tid kendes ikke. Det maksimale antal undersøgelser er en beregning af hvor mange undersøgelser, der i gennemsnit er plads til, hvis der regnes med en undersøgelsesvarighed svarende til den gennemsnitlige værdi og hvis der for hver to på hinanden følgende undersøgelse er knyttet en mellemtid Valgt antal undersøgelser angiver det antal undersøgelser, der indgår i beregningen af den maksimale kapacitetsudnyttelse. Antallet kan afvige fra det maksimale antal undersøgelser. Rest er det antal minutter, der i gennemsnit er tilbage, når åbningstiden er fratrukket valgte antal undersøgelser ganget med de gennemsnitlige undersøgelsestid plus en mellemtid. Tabel B6.2: Maksimale udnyttelse af CT-skanner Gns us Spredning Max antal Valgt Rest Gns kap Dage med Overarb i Slutslack Overarb i Slutslack i tid (min) (min) us antal us (min) udn overarb. slutslack % af åbn i % af åbn gns (min) gns (min) , % 4% , % 10% , % 8% , % 16% , % 6% , % 14% , % 7% , % 17% , % 5% , % 15% , % 8% , % 24% , % 6% , % 21% I tabellens højre halvdel er vist resultatet af en simulering af 10 gange 1000 dages drift med anvendelse af parametrene fra tabellens venstre del. Resultatet for den simulering med den mindste gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse er medtaget i tabellen. Dermed udtrykker resultatet den maksimale kapacitetsudnyttelse, der som minimum kan forventes. 62 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

125 For hver dag i simuleringen gennemføres det valgte antal undersøgelser. Den tid, det tager at gennemføre en undersøgelse, varierer omkring den gennemsnitlige undersøgelsestid med den spredning, som er anført i tabellens venstre del. I tabellens femte række er der regnet med en gennemsnitlig undersøgelsestid på 21 minutter og en spredning på 15 minutter. Det svarer til de oplysninger, der kan udledes af RIS-data for et års drift på de hospitaler, der indgår i analysen. Udføres der 16 undersøgelser hver dag med en mellemtid på 5 minutter, indebærer det, at der i gennemsnit er 9 minutter i overskud. Men variationen i undersøgelsens varighed medfører, at den sidste undersøgelse ofte afsluttes efter, at undersøgelsesrummet skulle være lukket. Det sker ved 496 af de 1000 dage. Ligeså ofte hænder det, at den sidste undersøgelse afsluttes før lukketid (slutslack, tiden fra afslutning af sidste skanning til lukning af undersøgelsesrummet). Det er tilfældet for 504 af de 1000 dage. Omfanget af arbejde ud over planlagt lukketid (5 procent af den samlede åbningstid) er lidt mindre end den samlede slutslack (6 procent af den samlede åbningstid). Når der forekommer overarbejde, så er det i et omfang, der svarer til 43 minutter i gennemsnit. Tilsvarende er den gennemsnitlige slutslack på 47 minutter. Med de forudsætninger, der er angivet i den femte række i tabel B6.2 opnås en maksimal gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på mindst 80,0 procent Vurderes overarbejdsomfanget på 5 procent at være for stort, kan man reducere antallet af undersøgelser pr. dag. I tabellens 6. række er der reduceret til 14 undersøgelser pr. dag. De øvrige parametre er de samme. Den gennemsnitlig resttid stiger til 61 minutter. Overarbejdsomfanget reduceres (til 1 procent), og slutslack bliver større (til 14 procent). Den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse falder til 70,0 procent. En reduktion i antallet af undersøgelser på en dag med henblik på at undgå overarbejdet indebærer således en lavere kapacitetsudnyttelse med mindre at man med kort varsel kan hente flere patienter til CT-skanning på de dage, hvor det i løbet af dagen viser sig, at der bliver tid til overs. Den gennemsnitlig undersøgelsestid på 21 minutter dækker over en indbyrdes variation hospitalerne i mellem. Den højeste gennemsnitlig undersøgelsestid er således 27 minutter og den laveste er 15 minutter (se afsnit 6 tabel 7). I tabel B6.2 er der gennemført en beregning med udgangspunkt i de gennemsnitlige undersøgelsestider, der er opgjort for hver af de medvirkende røntgenafdelinger. Sammenfattende kan det siges, at ved en åbningstid på 7 timer og en mellemtid på 5 minutter skal antallet af skannede patienter pr dag ligge mellem 10 og 19 alt afhængig af om den gennemsnitlige skanningstid er 27 eller 15 minutter. Kapacitetsudnyttelsen vil da variere mellem 61 procent og 71 procent. 63 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

126 Traditionel røntgen Den maksimale kapacitetsudnyttelse i et røntgenundersøgelsesrum målt ved summen af realiserede undersøgelsestimer i forhold til disponible timer varierer alt efter, hvor lang tid de enkelte undersøgelser tager og hvor lange mellemtider, der er behov for til at hjælpe patienten ind og ud af undersøgelsesrummet og til eventuel oprydning og rengøring efter undersøgelsen. Tabel B6.3: Maksimal udnyttelse af traditionelle røntgenrum Gns us Spredning Mellemtid Max antal Valgt Rest Gns kap Dage med Overarb i Slutslack Overarb i Slutslack i tid (min) (min) (min) us antal us (min) udn overarb. slutslack % af åbn i % af åbn gns (min) gns (min) , % 3% , % 9% , % 3% , % 9% , % 3% , % 12% , % 3% , % 13% , % 3% , % 17% , % 3% , % 16% I tabel B6.3 er vist resultatet af beregningerne vedrørende den maksimale kapacitetsudnyttelse på de traditionelle røntgenrum. Fremgangsmåden i beregningerne svarer til dem, der er gennemført for CT ovenfor. Den gennemsnitlige undersøgelsestid pr. patient er 11 minutter og spredningen er 12 minutter. Ved 22 undersøgelser pr. dag kan der opnås en gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse på 57,6 procent og overarbejde hver ottende dag i et omgang på 26 minutter i gennemsnit. Samtidig kan det forventes, at der på de øvrige dage afsluttes i gennemsnit 64 minutter før den normale lukketid. Tidsforbruget i forbindelse med udførelsen af en traditionel røntgenundersøgelse varierer. Såfremt disse forskelle skal respekteres indebærer, det at der må stilles lidt forskellige forventninger til hvor mange undersøgelser der maksimalt kan gennemføres pr. dag. Ved en åbningstid på 7 timer og en mellemtid på 5 minutter bør antallet af skannede patienter pr dag ligge mellem 17 og 29 alt afhængig af en gennemsnitlige undersøgelsestid mellem 15 og 8 minutter. Kapacitetsudnyttelsen vil da variere mellem 60,7 procent og 55,2 procent. 64 Ambulatorieudnyttelsen på hospitalerne i Region Hovedstaden

127 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes mere end medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

128 Udnyttelse af operationskapaciteten Region Hovedstaden Forvaltningsrevisionsanalyse 12. maj 2011 Rapport

129 Copyright Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved. Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af rapporten. Kopiering af rapporten, helt eller delvis, må i hvert enkelt tilfælde kun finde sted med følgende tydelige kildeangivelse: Region Hovedstaden, Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden, Deloitte april Kontakt Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til: Allan Kirk, partner, tlf Lars Odd Petersen, manager, tlf Om Deloitte Business Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Deloitte Business Consulting A/S Tlf Fax Besøgsadresse Weidekampsgade København S Postadresse Deloitte Business Consulting A/S Postboks København C 2 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

130 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 4 2. Indledning 6 3. Baggrund 7 4. Formål og afgrænsninger Afgrænsninger 8 5. ORBIT Metode Resultater Lejefordeling Antal operationer og stuetimer Kapacitet og kapacitetsudnyttelse Den maksimale kapacitetsudnyttelse Konklusion og anbefalinger Anbefalinger 22 Bilag 1: Registreringer i ORBIT 24 Bilag 2: Dataudtræk fra ORBIT 27 Bilag 3: Uddybning af metode 28 Bilag 4: Lejefordelingsplaner 34 Bilag 5: Samlet tabeloversigt 39 Bilag 6: Variationen i opgjorte tider 43 3 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

131 1. Resumé Denne analyse af operationskapaciteten og dens udnyttelse på hospitalerne i Region Hovedstaden omfatter specialerne Kirurgi, Ortopædkirurgi, Gynækologi og Obstetrik, Urologi og Øre-, Næse- og Hals på Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Hillerød Hospital (inkl. Helsingør Hospital, Hørsholm Hospital og Frederikssund Hospital) og Rigshospitalet. I alt 24 opererende afdelinger indgår i analysen med operationsdata fra perioden til og I alt timer har været disponible for operationsaktivitet på en operationsstue. I 71 procent af disse timer har der været en patient på operationsstuen. For 3 ud af 24 afdelinger er kapacitetsudnyttelsen over 80 procent. 7 afdelinger ligger mellem 75 procent og 80 procent, For de øvrige er kapacitetsudnyttelsen opgjort til at ligge mellem 60 procent og 74 procent. Med en maksimal kapacitetsudnyttelse på mellem 80 procent og 85 procent synes der at være mulighed for en forbedring af kapacitetsudnyttelsen på en del af Region Hovedstadens opererende afdelinger. Forskellig praksis i forbindelse med at registreringen af især den disponible kapacitet indebærer imidlertid, at kapacitetsudnyttelsen, som den er beskrevet i denne analyse, bør fortolkes med forsigtighed. På grundlag analysen anbefales: En bedre registrering af kapaciteten ude på de enkelte afdelinger. Retvisende registreringer er forudsætningen for en anvendelig monitorering af operationsaktiviteten. I forbindelse med det igangværende indkøb og efterfølgende ibrugtagning af en opdateret version af planlægnings- og bookingsystemet ORBIT 1 bør der sikres en mere ensartet registreringspraksis. En mere fyldestgørende monitorering af operationsaktiviteten. Sikringen af en høj udnyttelse af operationskapaciteten forudsætter muligheden for løbende at kunne følge med i, hvordan aktiviteten og driften udvikler sig. Monitoreringen er derfor en vigtig støtte i forbindelse med udøvelse af ledelse indenfor området. 1 ORBIT er et standard planlægningssystem som bruges på kirurgiske afdelinger til at 4 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

132 At der iværksættes initiativer til forbedring af kapacitetsudnyttelsen. F.eks.: En identificéring og beskrivelse af best cases til inspiration for et assisterende løft ved de afdelinger, hvor forbedringsbehovet er størst. Afholdelse af udviklingsseminarer vedrørende driften og kapacitetsudnyttelsen på operationsgangene i kombination med initiativer vedrørende registreringer i ORBIT. En afklaring af måltallet (niveauet) for udnyttelsen af operationskapaciteten i Region Hovedstaden. Eventuelt separate mål for specialerne. Der er i dag ikke et mål, som den enkelte afdeling kan disponere og styre efter. 5 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

133 2. Indledning I denne rapport redegøres for gennemførelsen og resultaterne af en forvaltningsrevisionsanalyse af udnyttelsen af operationskapaciteten på hospitalerne i Region Hovedstaden. Analysen er iværksat på initiativ af Koncerndirektionen og er gennemført af Deloitte. I forbindelse med analysens udførelse har der været en løbende dialog med en styregruppe med følgende medlemmer: Chefkonsulent Niels Erik Jørgensen, Koncern Plan og Udvikling (formand) Ledende overlæge Benn Duus, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Klinikchef Jacob Trier Møller, Anæstesi- og Operationsklinikken ved HovedOrtoCentret, Rigshospitalet Jens Kistian Kragholm, Informations- og Rådgivningsenheden Konsulent Nikolaj Mors, Koncern Plan og Udvikling Rikke Dybdal Juncker, Koncern Økonomi Konsulent Søren Stissing, Deloitte Business Consulting Manager Lars Odd Petersen, Deloitte Business Consulting Styregruppens opgaver har blandt andet været: At holde fokus i analysen At udpege relevante cases, afdelinger, interviewpersoner m.m. og formidle kontakt til disse At udpege relevante allerede foreliggende analyseresultater, rapporter, igangværende projekter og lignende og sikre at disse inddrages i relevant omfang i forvaltningsrevisionsanalysen. 6 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

134 3. Baggrund Loven om det frie og udvidede frie sygehusvalg skaber en øget patientmobilitet mellem de offentlige hospitaler og de private hospitaler. Loven er med til at udfordre de offentlige hospitaler, der bestræber sig på at kunne tilbyde en behandling indenfor 1 måned for så mange som muligt af de patienter, der henvises til behandling. Det sætter kapaciteten under pres og sætter fokus på, om den udnyttes optimalt på tværs af regionen. I forbindelse med Deloittes analyse af mulighederne for at forbedre kapacitetsudnyttelsen i Region Hovedstaden i 2009 blev det konstateret, at der ikke foretages systematiske opgørelser af og følges op på kapacitetsudnyttelsen af hospitalernes reelle operationskapacitet. Den tidligere benchmarking af operationsaktiviteten i H:S er ikke videreført, og der findes ikke tilsvarende opgørelser. En høj udnyttelse af operationskapaciteten er af vital betydning for hospitalsvæsenet, da der er tale om enheder, der både er dyre at etablere og drive. En stor andel af patienterne, der indlægges eller behandles ambulant på hospitalerne, gennemgår en operation, og operationsfaciliteterne spiller derfor en central rolle for det samlede flow af patienter. Med indførelsen af ORBIT (OpeRation planning By Intellegent Technology) er der tilvejebragt et væsentligt forbedret grundlag for planlægning og registrering af operationsaktiviteten på Region Hovedstadens hospitaler. 7 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

135 4. Formål og afgrænsninger Forvaltningsrevisionsanalysen gennemføres med henblik på at belyse mulighederne for en øget indsigt i og bedre udnyttelse af operationsaktiviteten på regionens hospitaler. Med udgangspunkt i data fra ORBIT belyses kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen, og afdelingerne/specialerne sammenlignes på tværs af hospitalerne. Analysen indeholder fire delelementer: Afdækning af mulighed for etablering af en løbende og systematisk opgørelse af kapacitetsudnyttelsen med henblik på en lokal og central monitorering heraf. Benchmarking af operationsaktiviteten og dermed en synliggørelse af potentielle muligheder for driftsforbedringer på regionens hospitaler. Anvendelse af benchmarkingen som grundlag for identifikation af konkrete tiltag til forbedring af kapacitetsudnyttelsen på udvalgt OP-enhed Afklaring af rammerne for indarbejdelse af rapportering om kapacitetsudnyttelse i eksisterende ledelsesprocesser. Derved specificeres en fælles standard for både retrospektive rapporter - med henblik på korrigerende handlinger foranlediget af forhold omkring den realiserede drift og prospektive rapporter, hvor der fokuseres på disponering af den uudnyttede kapacitet. Dette baseres på en konkret gennemgang af tilgængelige data fra ORBIT samt interviews med medarbejdere centralt og decentralt. I forbindelse med gennemførelsen af analysen viste det sig, at der skulle anvendes væsentlig flere ressourcer på tilvejebringelsen og fortolkningen af data vedrørende kapaciteten og kapacitetsudnyttelsen, end det var forventet ved analysens påbegyndelse. Derfor er indholdet primært fokuseret på de første dele Afgrænsninger Styregruppen har afgrænset antallet af hospitaler og afdelinger til følgende: Bispebjerg Hospital Kirurgi og Ortopædkirurgi Frederiksberg Hospital Ortopædkirurgi og Urologi Gentofte Hospital Kirurgi, Ortopædkirurgi og Øre-, Næse- og Halsafdelingen Herlev Hospital Kirurgi, Gynækologi/Obstetrik, Ortopædkirurgi og Urologi 8 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

136 Hvidovre Hospital Gynækologi/Obstetrik, Kirurgi og Ortopædkirurgi Rigshospitalet Kirurgi, Gynækologi/Obstetrik, Ortopædkirurgi, Urologi og Øre-, Næse- og Halsafdelingen Hillerød Hospital Kirurgi, Gynækologi/Obstetrik, Ortopædkirurgi og Urologi samt Øre-, Næse- og Halsafdelingen. Hillerød Hospital er inklusiv Helsingør Hospital, Hørsholm Hospital og Frederikssund Hospital Afgrænsningen har været nødvendig af hensyn til den praktiske opgave med kontakt til hver afdeling for berigtigelsen af fordelingen af operationslejerne (mellem afdelingerne) og operationslejernes åbningstider. Udvalget rummer de store specialer. Glostrup Hospital indgår ikke i analysen, fordi implementeringen af ORBIT her ikke var fuldt gennemført ved analysens på begyndelse. Dataperioden for analysen blev afgrænset til og , der anses for højaktivitetsperioder. Styregruppen vurderede, at registreringspraksis ikke var tilstrækkelig afklaret og modnet til, at man kunne forvente, at afdelingerne havde synliggjort de aktuelle nedlukninger i et retvisende omfang såfremt den store ferieperiode medtages. 9 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

137 5. ORBIT ORBIT er et standard planlægningssystem, som bruges på kirurgiske afdelinger til at planlægge og dokumentere kirurgiske procedurer. Systemet understøtter effektiv anvendelse af ressourcer som f.eks. operationsrum. En tidstro registrering af planlagte og udførte operationer giver et konstant opdateret overblik over planlagte, igangværende og udførte operationer. Denne status kan distribueres grafisk på skærme placeret på forskellige steder i afdelingen. ORBIT blev taget i anvendelse på Rigshospitalet i 2006 (HovedOrtocentret) og er efterfølgende implementeret på regionens øvrige hospitaler med Glostrup som det sidste i februar 2011 Anvendelsen af ORBIT har indtil videre fokuseret på booking/planlægning af operationsaktivitet og andre ydelser. Det vil sige operationer med og uden anæstesi, anæstesiydelser uden relation til operationer, undersøgelser i specialrum på operationsgangen m.m. I forbindelse med gennemførelsen af analysen har der været kontakt til lokale brugere af ORBIT (klinikerne). De udtrykker generelt stor tilfredshed med ORBIT, som har resulteret i en bedre daglig operationsplanlægning og dokumentation af operationsaktiviteten. På selve operationsdagen anvendes ORBIT til at registrere forløbet for hver operation. For en nærmere beskrivelse af registreringerne henvises til bilag 1. Det er fra disse registreringer, der er udtrukket data til brug i denne analyse. De daglige brugere af ORBIT har også udtrykt stor skepsis overfor anvendelsen af ORBIT-data til opgørelse og sammenligning af operationskapacitet og kapacitetsudnyttelse. De mener, at der endnu er for store forskelle i registreringspraksis mellem hospitalerne, og at registreringspraksis derfor ikke understøtter en retvisende opgørelse af kapacitet og kapacitetsudnyttelse. 10 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

138 6. Metode Det har fra beslutningen om gennemførelsen af analysen ligget fast, at den primære datakilde skulle være ORBIT. Herfra er der udtrukket oplysninger, der belyser: Hvornår operationsstuerne er disponible til brug ugedag og åbningstider Hvornår operationerne er udført - ugedag Hvor lang tid operationerne tager at udføre - start og slut Hvilken operationsstue operationerne er udført på og Hvilke afdelinger der har udført operationerne Koncern IT har foretaget dataudtrækket fra ORBIT. Se bilag 2 for en nærmere specifikation. Opgørelsen af kapaciteten tager udgangspunkt i: Bemandende operationsstuer. En operationsstue (operationsleje) er til rådighed for operativ aktivitet i det omfang, der er kirurg, operations- og anæstesipersonale tilgængelig på stuen. At operationslejer ofte lukkes ved ferie og helligdage, hvilket er planlagte nedlukninger. Det sker også i forbindelse med undervisning, temadage og lignende. Planlagte nedlukninger indebærer en reduktion i kapaciteten. Sygdom blandt personalet kan resultere i en ikke-planlagt lukning af et operationsleje. I så fald indebærer det også en reduktion i kapaciteten 2. Den kapacitet, der reelt er til rådighed for operativ aktivitet en given dag (disponibel kapacitet), er de bemandede operationslejer, der normalt stilles til rådighed eksklusiv de planlagte og ikke-planlagte nedlukninger. Kapacitetsudnyttelsen opgøres ved antallet af timer, hvor der udføres operationsaktivitet på stuerne set i forhold til det antal timer, de bemandede operationsstuer er disponible: 2 Som det vil fremgå senere, er der tvivl om, hvorvidt alle sådanne ikke planlagte lejelukninger registreres i ORBIT. 11 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

139 Summen af stuetimer udregnes ved at opgøre tiden fra patienten kommer ind på operatonsstuen til patienten forlader stuen for hver operation og til sidst addere tiden for alle patienterne 3. Stuetiden omfatter: Forberedelse herunder lejring, afdækning og bedøvelse af patient samt desinficerende vask for operationssygeplejerske og operatør og klargøring af instrumenter på operationsbordet. Knivtid hvor kirurgen opererer. Afslutningen hvor patienten bringes ud af bedøvelsen, afdækningen fjernes, forbindingen pålægges og patienten flyttes til eventuelt transportleje med henblik på at kunne køres til opvågning, intensiv eller stamafsnit. Efter at patienten har forladt operationsstuen påbegyndes oprydningen og rengøringen af stuen, og der gøres klar til den næste operation. Opgørelsen af stuetiden medregner ikke tidsforbruget til disse opgaver, der udføres efter at patienten har forladt operationsstuen. Summen af disponible timer opgøres ved at summere de angivne åbningstider i ORBIT. For akutstuerne er alene medtaget de timer, der ligger indenfor dagtiden. Fra nogle afdelinger er det tilkendegivet, at åbningstiderne i ORBIT ikke angiver den tid, der har været til rådighed/disponibel. Her er antallet af disponible timer i analyseperioden i stedet opgjort med udgangspunkt i den oplyste lejefordeling for en normal uge med korrektion i forhold til den nedlukning, som det er oplyst, at der har fundet sted. Ved brug af de angivne åbningstider i ORBIT sker det, at en åben stue står ubenyttet hen en hel dag. Der kan være to forklaringer hertil. Det kan være fordi operationsteamet har prioriteret at operere på en anden stue muligvis en lukket stue i stedet for den åbne stue. Eller det kan ske fordi afdelingen ikke har opdateret ORBIT i forhold til, at stuen burde fremstå som lukket. Første eksempel taler for at kapaciteten tælles med, mens det andet gør det modsatte. Konklusionen er blevet, at denne type stuer ikke skal indgå som kapacitet i udregningerne. I bilag 5 ses udregningerne foretaget med ovennævnte stuer inkluderet i kapaciteten (A) og ikke inkluderet (B). Det forekommer, at et operationsteam benytter flere operationsstuer ved gennemførelsen af dagsprogrammet. Det kan f.eks. ske, hvis operationsgangen har flere fysisk tilgængelige operationsstuer, end der er planlagte bemandede operationslejer (åbne operationsstuer) på den gældende dag. I så fald kan afviklingen af dagsprogrammet fremskyndes, ved at operationsteamet skifter stue mellem to operationer og derved undgår at skulle afvente 3 Ved opgørelse af kapacitetsudnyttelsen medregnes alene stuetimer, der ligger indenfor stuens åbningstider. 12 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

140 oprydning og rengøring. I sådanne tilfælde vil kun en del af operationsaktiviteten være synlig på de åbne operationsstuer. I ORBIT viser den beskrevne fleksible drift sig som operationsaktivitet på lukkede stuer i dagtiden. Det medregnes i den samlede sum af stuetimer i dagtid (for Bispebjerg mellem 8.00 og 15.30, jf. figur 1). Denne fleksible driftspraksis indebærer, at der ikke kan opgøres en kapacitetsudnyttelse på den enkelte operationsstue. Aktivitet på lukkede stuer i dagtiden kan også forekomme i form af operationsaktivitet uden anæstesi. Denne aktivitet medregnes og gør det i princippet muligt at opnå en kapacitetsudnyttelse, der er større end 100 procent. Fleksibilitet i den daglige drift på operationsgangene ses også i form af afdelinger, der udfører operationer på stuer, der er tilhører andre afdelinger. Sådanne tilfælde vil også kunne bidrage til, at den opererende afdeling kan opnå en kapacitetsudnyttelse, der overstiger 100 procent. Den lokale registreringspraksis er forskellig med hensyn til nedlukning af stuer og håndteringen af akutte stuer i ORBIT. Derfor er alle afdelingerne blevet bedt om at justere deres egen lejefordeling og de stueåbningstider, som har kunnet aflæses i ORBIT. Systemadministratorerne har bidraget til berigtigelsen. Ved samme lejlighed er afdelingerne blevet anmodet om at supplere med oplysninger om nedlukninger af operationslejer i forhold til den anførte normaluge. Denne proces har for nogle hospitaler været kompleks, og derfor bør de afledede resultater tolkes varsomt. 13 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

141 7. Resultater Analysens belysning af operationskapacitet og kapacitetsudnyttelse fremgår af det følgende. Først beskrives fordelingen af operationslejerne mellem de udvalgte afdelinger på hospitalerne. Herefter følger en opgørelse af antallet af gennemførte operationer for hver afdeling i analyseperioden, og hvor mange stuetimer det har resulteret i. Ved at sammenholde kapaciteten og de samlede stuetimer opgøres kapacitetsudnyttelsen Lejefordeling Operationskapaciteten for de enkelte specialer fastlægges overordnet ved lejefordelingen. I figur 1 vises lejefordelingen på Bispebjerg. Med farvekode er det vist, hvilke operationsstuer hvert speciale har til rådighed for udførelse af operationer, og for hver ugedag er det anført, hvornår stuerne er åbne. At stuerne er åbne betyder, at der er kirurg, anæstesi- og operationspersonale til rådighed. Stue KOA 33 er således til rådighed for (mave-/tarm-) kirurgi onsdag og torsdag fra kl. 8:00 til 15:30. For stue KOA 89 ses en åbningstid fra 00:00 til 23:59. Det er en akutstue, der er åben hele døgnet alle ugens dage. I dagtiden og frem til er det kirurgiske patienter, der opereres på stuen, mens den i vagten mellem og 8.00 og i weekenden fungerer som en fælles akutstue, hvor både akutte ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter opereres. Det ses af figur 1, at det ikke er alle operationsstuer, der er åbne dagligt. Figur 1: Lejefordelingen på en normaluge på Bispebjerg Hospital OP stue Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Fra: Til: Fra: Til: Fra: Til: Fra: Til: Fra: Til: Fra: Til: Fra: Til: K-endo 08:00 15:30 KOA 31 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 KOA 32 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 KOA 33 08:00 15:30 08:00 15:30 KOA 34 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 KOA 35 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 KOA 89 00: : : : : : : MOA 1 Ort.kir. 09:00 21:00 08:00 21:00 08:00 21:00 08:00 21:00 08:00 21:00 MOA 12 09:00 15:30 08:00 15:30 MOA 2 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 MOA 3 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 MOA 4 Idræt 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 MOA 5 Idræt 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 MOA 6 idræt 08:00 15:30 MOA 6 turbo-andet 09:00 15:30 08:00 15:30 08:00 15:30 Kirurgi: Ortopædkir.: 14 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

142 Det samlede antal leje-timer, som de to specialer har til rådighed i løbet af en normaluge 4, fremgår af tabel 1. Tabel 1: Kapacitet i en normal uge på Bispebjerg Kirurgi Ortopædkirurgi Dagtid (man: , tirs-fre: ) 197,5 225,5 Efter dagtid, før fælles akut 37,5 27,5 Fælles akut (hverdage og weekender) 94 Lejefordelingerne aftales mellem anæstesiafdelingen og de kirurgiske specialer, så kirurgernes samlede behov for operationskapacitet afstemmes med anæstesiens mulighed for at stille anæstesiologisk personale til rådighed på operationsstuerne. Lejefordelingerne for de øvrige hospitaler fremgår af bilag 4. Lejefordelingerne revideres løbende med henblik på en tilpasning i forhold til et skiftende behov for operationer, eventuelle ændringer i den anæstesiologiske bemanding og andre opgaveforpligtigelser. Fordelingerne, der fremgår i figur 1 og bilag 4, er de versioner, der var aktuelle ved analyseperiodens afslutning. Normalugen er ikke aktuel for hele perioden, hvor lejefordelingen ellers har været gældende. Der reduceres på og omkring helligdage og ved ferieperioder. Undervisning og temadage samt uforudsigelige forhold som sygdom, apparatursvigt og akutte anæstesiopgaver udenfor operationsgangen er også medvirkende til at den reelt disponible lejekapacitet bliver mindre, end det fremgår af lejefordelingerne for normalugerne. Det er ikke alle afdelinger, der har kunnet opgive fordelingen af operationslejerne svarende til figur 1. I disse tilfælde er beregningen af kapaciteten foretaget ud fra de oplysninger, som afdelingen har stillet til rådighed, se i øvrigt bilag 4. Indenfor specialet Gynækologi og Obstetrik er der altid en såkaldt sectio-stue til disposition. Den er reserveret til akutte kejsersnit. Det er en fysisk stue, der er til rådighed 24 timer alle ugens dage. Stuen har ikke en fast bemanding. Den tilvejebringes ud af det personale, der i forvejen er til rådighed på det aktuelle tidspunkt. Ved akutte kejsersnit er der således andre opgaver, der udskydes. Sectio-stuerne medregnes ikke i kapaciteten, fordi der ikke er tale om en bemandet operationsstue. På grundlag af lejefordelingerne, lejernes åbningstider og oplysninger om omfanget af nedlukninger er den samlede disponible kapacitet i form af stuetimer i analyseperioden opgjort for hver kirurgisk afdeling. Resultatet fremgår af nedenstående tabel 2. 4 En normaluge er en uge, hvor der ikke forekommer nedlukninger af operationsstuer i forhold til det, der er aftalt mellem det kirurgiske speciale og anæstesien. 15 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

143 7.2. Antal operationer og stuetimer Med de operationslejer, der er stillet til rådighed, er der udført elektive og akutte operationer i dagtiden i analyseperioden på de medvirkende afdelinger. 21 procent af dem er akutte. Herudover er der gennemført operationer i vagten på hverdage og i weekenderne. Tallene for hver afdeling fremgår af tabel 2. Tabel 2: Operationsaktivitet, kapacitet og kapacitetsudnyttelse Antal OP (hverdag) ---Weekend i Hverdag Week- (timer) Stuetimer Kapacitet i dagtid Dagtid ---- Hospital/afd. I alt Akut Vagt i alt alt Dagtid Vagt end Normaluge Disponibel Kapacitetsudnyttelse Nedlukning i % Bispebjerg - Kirurgi % % 71% - Ort.kir % % 83% Frederiksberg - Ort.kir % % 67% - Urologi % % 74% Gentofte - Gyn/O % % 60% - Kirurgi 616 2% % 76% - Ort.kir % % 66% - ØNH % % 78% Herlev - Kirurgi % % 72% - Gyn/O % % 64% - Ort.kir % % 75% - Uro % % 63% Rigshospitalet - Kir. og Uro % % - Gyn/O % % 66% - Ort.kir % % 84% - ØNH % % 81% Hvidovre - Kirurgi % % 77% - Gyn/O % % 67% - Ort.kir % % 64% Hillerød - Gyn/O % % 31% - Kirurgi % % 76% - Ort.kir % % 68% - ØNH % % 63% I alt % , % 71% Anm.: Kapacitet i dagtid er opgjort ud fra lejefordelingerne i ORBIT og afdelingernes individuelle justeringer. Processen med at opgøre den disponible kapacitet retrospektivt har for nogle afdelinger været vanskelig, og resultatet skal ses i lyset heraf. Opgørelsen viser en stor variation i andelen af akutte operationer både fra speciale til speciale og indenfor de enkelte specialer 5. Gentoftes og Frederiksbergs status som elektive hospitaler indebærer, at de har relativt få akutte operationer indenfor alle specialer. En del af variationen i akutandelen kan dog formentlig også tilskrives forskelle i registreringspraksis på hospitalerne. 5 Akutandelen i tabel 2 er opgjort på baggrund af operationens kategorisering i OR- BIT. Den svarer ikke til angivelsen af akut/elektiv i forbindelse med indlagte patienter. Perioden for dataudtrækket fra ORBIT er i øvrigt eksklusiv sommerferien, hvor andelen af akutte indlæggelser og operationer normalt er højere end for året som helhed. 16 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

144 Det forventes sædvanligvis at være vanskeligere at planlægge og gennemføre en operationsdrift med en høj andel af akutte patienter. Et dagsprogram med mange akutte kan ikke sammensættes med den samme hensyntagen til, hvilket operationsmix der passer godt til stuens åbningstid, som det er tilfældet med de rene elektive stuer. Omvendt skal akutandelens betydning på kapacitetsudnyttelse ikke overdrives, fordi akutte patienter ikke altid kræver en operation med det samme. Ud over antallet af operationer udført i dagtiden på hverdage og andel af akutte indgreb viser tabellens første sektion antal operationer udført i vagten på hverdage samt antallet af gennemførte operationer i weekenderne. Timeforbruget, som følger af den opgjorte operationsaktivitet, er belyst i næste sektion i tabel 2. I kolonnen Stuetimer, Hverdag, Dagtid midt i tabellen angives det antal timer (stuetid), der er i analyseperioden er anvendt til at gennemføre de operationer, der er udført indenfor normal dagtid på hverdage. På Bispebjerg Hospitals ortopædkirurgiske afdeling er der således anvendt timer i forbindelse med udførelsen af operationer i dagtiden på hverdage. Forbruget af stuetid i forbindelse med operationerne udført i vagten på hverdage og i weekenden ses umiddelbart til højre Kapacitet og kapacitetsudnyttelse Herefter følger i tabel 2 s tredje sektion de summerede oplysninger vedrørende kapaciteten. Kapacitet i dagtid (timer), Normaluge angiver antallet af lejetimer, der ville have været til rådighed for operationsaktivitet såfremt timerne ifølge lejefordelingen for en normaluge havde været tilgængelige i alle ugerne i analyseperioden. Lejefordelingen for Bispebjerg fra figur 1 ville således have resulteret i lejetimer. Som nævnt, er det ikke al normal-uge-kapaciteten, der ender med at være disponibel for specialernes operationsaktivitet. Der bliver lukket operationslejer som følge af bl.a. ferie, helligdage, uddannelse, sygefravær, apparatursvigt mm. Omfanget af nedlukning er i gennemsnit 14 procent men varierer meget. Den laveste er 2 procent for Gyn/obs på Hillerød, og den højeste er på 26 procent ved Hvidovre Kirurgisk Afdeling. Ud fra den disponible kapacitet i dagtid på hverdage og den korresponderende akkumulerede stuetid er kapacitetsudnyttelsen beregnet. Resultatet for hver afdeling ses i tabel 2 i kolonnen yderst til højre. 17 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

145 Kirurgi her er den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på tværs af de 6 hospitaler 75 procent og af tabel 2 ses, at der er en relativ beskeden variation mellem hospitalerne fra 71 procent på Bispebjerg til 77 procent på Rigshospitalet og Hvidovre. Der er ingen sammenhæng mellem akutandelen og kapacitetsudnyttelsen. Nedlukningsprocenten er mellem 20 procent og 26 procent for 3 ud af 6 hospitaler. Ortopædkirurgi den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse er 71 procent men varierer meget mellem de 7 hospitaler. Den laveste er 64 procent for Hvidovre, og den højeste er 84 procent på Rigshospitalet. Der er stor variation i akutandel mellem de ortopædkirurgiske afdelinger, men en høj akutandel korresponderer ikke med en lav kapacitetsudnyttelse. Omfanget af nedlukninger varierer fra 10 procent til 22 procent. Gynækologi og Obstetrik den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse er 54 procent. For 4 ud af de 5 afdelinger ligger udnyttelsen mellem 60 procent og 67 procent. Hillerød ligger væsentlig lavere med 31 procent. Der er ingen sammenhæng til akutandelen. For Hillerød ses en lav nedlukningsprocent i forhold til de øvrige hospitaler.sammenholdt med den lave udnyttelse af operationskapaciteten tyder det på, at omfanget af nedlukninger ikke er tilstrækkelig belyst. Urologi den gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse er 70 procent med 63 procent som den laveste og 77 procent som den højeste. ØNH den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse er 76 procent, hvor Rigshospitalet har 81 procent, og Hillerød har 63 procent. For Hillerød er der registreret ca. halvt så meget nedlukning som for Rigshospitalet. Til gengæld er akutandelen væsentlig højere på Rigshospitalet. Ses samtlige afdelinger, der indgår i analysen under ét, er den gennemsnitlige udnyttelse af den disponible kapacitet 71 procent. De resterende 29 procent fordeler sig med 5 procent til sene starter, 11 procent til mellemtider og 13 procent til sluttidsslack (differens mellem sidste operations sluttidspunkt og stuens lukketidspunkt. Arbejde ind i vagten (dvs. ud over stuens lukketid) forekommer i et omfang (i timer) svarende til 3 procent af den disponible kapacitet. Se bilag 5 for en specifikation på de enkelte afdelinger og bilag 6 for uddybning af variationen i stuetid, sen start, mellemtid, sluttidsslack og arbejde ind i vagten Ved de ortopædkirurgiske operationsstuer på Herlev og Frederiksberg er der et for-rum til patienterne. Ved at starte operationsforberedelserne her giver det rengøringspersonalet mulighed for at klargøre operationsstuen og på den måde mindske ventetiden. Det giver en fordel, hvis operationsteamet ikke har mulighed for at flekse mellem to stuer. Forholdet omkring forrum giver ikke synlige udslag i opgørelsen af kapacitetsudnyttelsen. 18 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

146 7.4. Den maksimale kapacitetsudnyttelse I en rapport fra det engelske Audit Commission fra 2003 ( Operating Theatres ) redegøres der for resultaterne af en auditering af operationsaktiviteten i det engelske NHS (National Health Service). Rapporten er baseret på oplysninger fra 305 opererende enheder 6 og omtales som den mest omfattende vurdering af aktiviteten på operationsstuerne i England siden Bevanrapporten i Rapporten viser, at kapacitetsudnyttelsen på de engelske operationsgange varierer. Den nedre kvartil er for elektive stuer opgjort til 75 procent og den øvre til 90 procent. For akutte er det tilsvarende 66 procent henholdsvis 93 procent. I rapporten sættes målet for kapacitetsudnyttelsen til mellem 81 procent og 83 procent 8. Fra en undersøgelse af driften på 81 europæiske hospitaler udledes 90 procent udnyttelse af operationsstuerne som en af flere best practices indikatorer 9. På den baggrund vurderes, at målet for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på operationsstuerne kan sættes til mellem 80 procent og 85 procent. Der er mange forhold, der kan gøre det svært at realisere en høj kapacitetsudnyttelse, og som kan vanskeliggøre en sammenligning. Eksempelvis: Store indgreb eller meget syge patienter, som det kan tage længere tid at forberede. Variation i mængden af akutte indgreb. Typer af indgreb med en stor uforudsigelig variation i varigheden. Særlige forhold vedrørende opgaver udenfor operationsstuerne, som varetages samtidig med operationsprogrammet. Det forekommer af og til i form af indgreb på røntgenafdelingen, på ambulatoriet eller i skadestu- 6 Omfatter alle kirurgiske specialer, men inkluderer ikke dagkirurgiske enheder eller enheder, der udelukkende udfører obstetriske indgreb. 7 Bevan Report opkaldt efter formanden for arbejdsgruppen Professor Peter Gilroy Bevan ( The management and utilization of operating departments. A study chaired by Peter Gilroy Bevan, NHS Management Executive VFM Unit 1989). I denne rapport angives blandt andet et mål for udnyttelse af den tildelte lejetid på 90 procent. 8 Der anvendes flere indikatorer for kapacitetsudnyttelsen. Alle anvender stuetiden den tid patienten er på operationsstuen og to af dem kan anvendes til at danne den kapacitetsudnyttelse, som anvendes i denne forvaltningsanalyse. 9 Best practice hospitals are utilized more than 60 % (knivtid) and an idle time of less than 10 %. 19 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

147 en, i tilfælde hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt ud fra en samlet klinisk (børn, akut syge) og driftsmæssig synsvinkel. Operationsstuer med en begrænset anvendelighed. Udskiftningstiden afhænger af mængden af personale. 20 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

148 8. Konklusion og anbefalinger Der er 3 ud af 24 afdelinger, hvor kapacitetsudnyttelsen er over 80 procent. 7 afdelinger ligger mellem 75 procent og 80 procent, For de øvrige er kapacitetsudnyttelsen opgjort til at ligge mellem 60 procent og 74 procent 10. Med en maksimal kapacitetsudnyttelse på mellem 80 procent og 85 procent synes der at være mulighed for en forbedring af kapacitetsudnyttelsen på en del af Region Hovedstadens opererende afdelinger. Vanskelighederne med at opgøre især kapaciteten indebærer imidlertid, at kapacitetsudnyttelsen, som den er beskrevet i denne analyse, bør fortolkes med forsigtighed. Registreringen af især den disponible kapacitet er ikke tilstrækkelig udviklet eller samordnet. ORBIT rummer data, der gør det muligt at foretage en relevant og specifik monitorering af operationskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen indenfor den enkelte afdeling og i form af sammenligninger mellem hospitalsafdelinger. Det er en type af oplysninger, der ikke findes tilgængelig i dag den er efterspurgt og ønsket både lokalt og centralt. Med de nuværende forskelle i registreringspraksis mellem afdelingerne er det ikke muligt at iværksætte en tilstrækkelig retvisende monitorering. Der er således behov for at gennemføre en fælles afklaring af, hvordan registreringen kan gøres mere ensartet. Implementeringsprocessen ved ibrugtagningen af ORBIT gav et stort lokalt spillerum, som har fremmet processen med at tage systemet i brug. Men det har samtidig åbnet for en udvikling af forskelle i registreringspraksis. ORBIT er værdsat af klinikerne som et godt redskab til planlægning af operationsaktiviteten og dermed disponeringen af kapaciteten. Tiden er inde til at udvide fokus, således at den daglige brug af ORBIT også leverer et fyldestgørende grundlag for den efterlyste monitorering af operationsaktiviteten. Gennem en mere fyldestgørende monitorering er det forventningen, at udnyttelsen af kapaciteten kan forbedres. Er det aktuelt med en udvidelse af operationskapaciteten er det muligt ved: 10 For Gyn/obs på Hillerød er kapacitetsudnyttelsen opgjort til 31 %. 21 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

149 En reduktion i antallet af nedlukninger. I analysen blev omfanget af nedlukninger opgjort til 14 procent af den operationskapacitet, der normalt stilles til rådighed. Flere personaleressourcer kan reducere omfanget af nedlukninger og dermed øge den disponibe kapapcitet. Øgede åbningstider. Der ses allerede flere eksempler på operationstuer, der holdes åbent længere end den normale dagtid. Flere personaleressourcer kan øge kapaciteten ad den vej Anbefalinger Driften Med henblik på en forbedring af kapacitetsudnyttelsen foreslås : En afklaring af måltallet (niveauet) for udnyttelsen af operationskapaciteten i Region Hovedstaden. Eventuelt separate mål for specialerne. Der er i dag ikke et mål, som den enkelte afdeling kan disponere og styre efter. En identificéring og beskrivelse af best cases til inspiration for løft ved de afdelinger, hvor forbedringsbehovet er størst. Dette kan gøres med udgangspunkt i forvaltningsrevisionsanalysens data. Afholdelse af udviklingsseminarer vedrørende driften og kapacitetsudnyttelsen på operationsgangene og koordinér det med udviklingsinitiativer vedrørende ORBIT. Dette kan understøttes af resultater og data fra forvaltningsrevisionsanalysen. Initiéring af udviklingsinitiativer ved afdelinger med et stort ønske om at medvirke i udviklingen af den effektive operationsgang. Benchmarking med enheder udenfor regionen. Opblødning af restriktionerne overfor overarbejde. Omkring kl begynder personalet at disponere således, at de elektive stuer med stor sikkerhed kan lukkes til tiden. Opstår der overarbejde, skal det afvikles, og det giver problemer for den fremadrettede planlagte operationsaktivitet Registreringspraksis En mere fyldestgørende monitorering af operationsaktiviteten forudsætter retvisende data. Forvaltningsrevisionsanalysen har sat fokus på manglerne i relation til opgørelsen af den disponible kapacitet. Det skal derfor anbefales, at: Lejefordelingen skal afspejles i ORBIT og opdateres ved ændringer. Ellers bliver det vanskeligt at opgøre kapaciteten, der er essentiel i en fremadrettet monitorering. Akutkapaciteten bør være synlig i Orbit, selv om den ikke kan knyttes til en bestemt stue. 22 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

150 Kapaciteten skal kunne opgøres ud fra ORBIT. Både normaluge-kapaciteten, omfanget af nedlukning, ekstra åbninger og den disponible kapacitet. Der indføres en teamidentificering i ORBIT. En ny facilitet så kan man følge et operationshold i løbet af dagen. Dermed skabes der en bedre mulighed for at tolke den driftmæssige information i ORBIT-data i tilfælde af fleksibel anvendelse af operationslejerne Monitorering Sikringen af en høj udnyttelse af operationskapaciteten forudsætter muligheden for løbende at kunne følge med i, hvordan aktiviteten og driften udvikler sig. Monitoreringen er også en forudsætning for at kunne udøve ledelse indenfor området. Det foreslås derfor, at: Anvende rapporteksempler (tabeller og figurer) fra forvaltningsrevisionsanalysen til videre inspiration og afklaring Overveje at anskaffe statistikmodulet til ORBIT. Hidtil har der været en beskeden anvendelse af ORBIT-data til statistik. Det skyldes bl.a. vanskeligheder med at foretage relevante opgørelser på de rå data, og udfordringer i tolkningen af data som følge af forskellene i registreringspraksis. Det er komplekst og tager tid. Der ved fremtidig monitorering af operationsaktiviteten tænkes på fleksibiliteten i udvælgelsen af data ledelsesfokus og behovet for monitorering flytter sig. Der i forbindelse med det igangværende indkøb og efterfølgende ibrugtagning af en opdateret version af planlægnings- og bookingsystemet ORBIT sikres en mere ensartet registreringspraksis. 23 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

151 Bilag 1: Registreringer i ORBIT Nedenstående bilag gennemgår i korte træk brugen af OR- BIT og registreringernes betydning. ORBIT anvender en række farvekoder. Koderne anvendes dels i forbindelse med at synliggøre, hvorvidt en operationsstue er ledig til bookning, dvs. hvorvidt de nødvendige kapaciteter er til rådighed eller ej. Herudover er det med farvekoderne muligt at se, hvorvidt der er planlagte (elektive) eller planlagte akutte operationer og endelig identificeres en række karakteristiske faser under en hvilken som helst operation. Angivelse af ressourcer til rådighed Ledig Denne betegnelse anvendes, når der er stillet de nødvendige kapaciteter i form af operationsstue, anæstesipersonale, operationspersonale og kirurg til rådighed. Denne oplysning er for hver operationsstue hver dag. Det fremgår som hvidefelter i ORBIT s skærmbilleder. Den hvide tid angiver således, hvor og hvornår det er muligt at booke operationer og udføre operationer. Ikke bookbar Områder, som er mærket med gråt, viser at én eller flere af de nødvendige kapaciteter ikke er til rådighed, og at det derfor ikke er muligt at planlægge og gennemføre operationer på de pågældende tidspunkter. Angivelse af bookede ressourcer Planlagte operationer Dette felt angiver, at der er planlagt en såkaldt elektiv eller planlagt operation, operationens længde er angivet ved farvefeltets bredde på skærmoversigten. Planlagte akutte operationer Dette felt angiver, at der er planlagt en akut operation på den pågældende stue. 24 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

152 Afvikling af operationer På selve operationsdagen anvendes ORBIT til at registrere forskellige karakteristiske faser, som alle operationer gennemgår. Stadierne er angivet med farvekoder, som er angivet nedenfor. Imellem farvekoderne vil operationsstuen optræde som hvid, dvs. at der ikke er nogen patient på stuen. I disse perioder foregår der imidlertid en række andre ting på operationsstuen, herunder særligt rengøring, opfyldning af brugte utensilier, opfyldning at materiale til at gennemføre den næste operation etc. Det er således væsentligt at understrege, at perioder, som er hvide på operationsdagen, ikke betyder, at operationsstuen er i tomgang, men er udtryk for at der foregår en række andre processer. Periodens længde afhænger bl.a. af, i hvilket omfang opgaverne har kunnet forberedes forud for at patienten forlader stuen. Der gives her en forklaring på den konkrete betydning af farvekoderne i øvrigt: Patient på operationsstue Dette felt påbegyndes, når patienten ankommer til operationsstuen og feltet har den angivne farve indtil anæstesipersonalet påbegynder anæstesi, se nedenfor. Figur B1.1: ORBIT-skærmbillede 25 Udnyttelse af operationskapaciteten i Region Hovedstaden

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

K K R H O V E D S T A D E N

K K R H O V E D S T A D E N D AG SORDEN 2013 K K R H O V E D S T A D E N Dato: 30-08-2013 Tidspunkt: 10:00 Sted: Pharmakon, Milnersvej 42, Hillerød Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Torsdag den 10. februar 2011. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr.

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Torsdag den 10. februar 2011. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET Torsdag den 10. februar 2011 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 1 Medlemmer: Allan

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Stillings- og personprofil Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014 Opdragsgiver UU Djursland Ungdommens Uddannelsesvejledning på Djursland - et samarbejde mellem Norddjurs Kommune

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse

Regionsrådets møde den 16. december 2008. Sag nr. 13. Emne: 4. Økonomirapport 2008. Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 16. december 2008 Sag nr. 13 Emne: 4. Økonomirapport 2008 Bilag 2 - Status udviklingsmidler til uddannelse Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Dato: 3. marts 2011. Klokken: 17:00 19:00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr.

REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET. Dato: 3. marts 2011. Klokken: 17:00 19:00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLINGSPLANS- OG TRAFIKUDVALGET Dato: 3. marts 2011 Klokken: 17:00 19:00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Allan Schneidermann

Læs mere