Mål- og indholdsbeskrivelse

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO

2

3 Baggrund Folketinget vedtog den 26. maj 2008 at indføre Mål- og indholdsbeskrivelser i landets skolefritidsordninger. Citat fra lov om folkeskolen I paragraf 40 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne. 1 «Baggrunden for beslutningen er, at give borgerne indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i skolefritidsordningerne, samt at fremme skolefritidsordningernes inddragelse i opfyldelse af folkeskolens formål. Undervisningsministeren fastsætter regler om kravet til indholdet. Thisted Byråd / Børne- og familieforvaltningen fastsætter og offentliggør en målog indholdsbeskrivelse for kommunens skolefritidsordninger. efterfølgende rettet til. Et underudvalg bestående af SFO-, dagtilbuds-, og indskolingsrepræsentanter har udarbejdet afsnittet omkring overgange. Afsnittet er mere detaljeret end de øvrige afsnit, da der er flere aktører i spil. Med udgangspunkt i den overordnede målog indholdsbeskrivelse udarbejder alle kommunens SFO ordninger lokale mål- og indholdsbeskrivelser, med hensyntagen til den lokale børnegruppe og de lokale forhold. SFO ordningerne konkretiserer indholdet af det pædagogiske arbejde med udgangspunkt i den overordnede beskrivelse. Den lokale Skolebestyrelse godkender målog indholdsbeskrivelsen. Skolefritidsordningerne er en del af skolernes virksomhed, og dermed omfattet af folkeskolelovens formålsparagraf, som derfor danner rammen om det pædagogiske arbejde i SFO ordningerne jævnfør Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 1. august 2009 vedrørende Fælles Mål. Den 1. august 2009 blev bekendtgørelsen om krav til indholdet i mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger vedtaget i folketinget. Jævnfør bilag 1. Indledning Dette dokument er udarbejdet på baggrund af kravene i bekendtgørelsen vedrørende Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO, og udgør den overordnede ramme for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO ordningerne i Thisted Kommune. En projektgruppe bestående af koordinationsudvalget for SFO området og en konsulent fra Pædagogisk Udvikling har udarbejdet et oplæg, som har været præsenteret og kommenteret på et internat for SFO ledere og souschefer. Dokumentet er 1 Citat fra Lov om Folkeskolen. 1

4 Indholdsfortegnelse SFO i Thisted Kommune 3 Vision og målsætning 3 Værdigrundlag 3 Fritidspædagogikken 4 Obligatoriske temaer i den lokale mål- og indholdsbeskrivelse 4 Legen 5 Den spontane aktivitet 5 Den voksenstyrede aktivitet 5 Sundhed i betydningen kost og bevægelse 5 Lektiestøtte 6 Forældresamarbejde 6 Forældreforum 6 Overgange 6 Børn med særlige behov 8 Revision 8 Offentliggørelse / Godkendelse 8 Bekendtgørelse om indhold i mål- og indholdsbeskrivelse 9 Folkeskolens formålsparagraf 10 Litteraturhenvisninger 10 2

5 SFO i Thisted Kommune SFO er et fritidstilbud i Thisted Kommune. Der er tilknyttet en skolefritidsordning til alle skoletilbud i kommunen. Det er et tilbud fra 1. april det år, barnet skrives ind i skolen. Tilbuddet ophører, når der ikke længere er et behov. Skolefritidsordningerne er modulopbygget i følgende grupperinger Grundmodul Morgenmodul Eftermiddagsmodul Heltidsmodul Som udgangspunkt tilbyder Thisted Kommune SFO i tidsrummet mellem klokken og 17.00, dog tilpasset lokalområdets behov. Vision og målsætning Barnets oplevelse af de første skoleår er meget central for dets trivsel og oplevelse af det videre skoleforløb. Derfor er det afgørende, at barnet oplever tryghed og nærvær, samt sammenhæng mellem undervisnings- og fritidsdelen i indskolingsforløbet. Målet er: At sikre udvikling, helhed og sammenhæng i de seks til ti-åriges skolehverdag At børn og forældre oplever et sammenhængende forløb mellem undervisnings- og fritidsdel med afsæt i Folkeskolens formålsparagraf At sikre hensigtsmæssige rammer for overgangene mellem dagtilbud, skole og SFO Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse bidrager til, at gøre det vigtige pædagogiske arbejde, der allerede praktiseres i SFO synligt, og den bidrager til at styrke samarbejdet med hjem, dagtilbud, lærere og pædagoger i skoledelen. Beskrivelsen bidrager til, at skabe en sammenhængende skolestart, hvor der er fokus på overgang fra dagtilbud/børnehave til SFO, samt på sammenhæng mellem skolens undervisningsdel og fritidsdelen. I den lokale mål- og indholdsbeskrivelse er det vigtigt, at prioritere fritidspædagogikkens særkende og egenværdi. Kerneydelsen i SFO er trivsel og udvikling, hvor det handler om at øve sig i at mestre hverdagen og hverdagslivet. Fritidsordningerne skal i samarbejde med forældre og skole skabe mulighed for, at børnene får både omsorg og udfordringer i hverdagen. Aktivitetstilbudene i SFO udfordrer børnenes nysgerrighed, kreativitet og virkelyst. Børnene skal have medindflydelse og medbestemmelse på indholdet i fritiden. Det vil være relevant at give børnene mulighed for at inddrage erfaringer fra henholdsvis skoledelen og fritidsdelen i hverdagen. Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse giver anledning til fælles refleksion og overvejelser omkring dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Værdigrundlag Det pædagogiske arbejde i SFO tager afsæt i Thisted Kommunes sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik, hvor inklu- 3

6 udvikling og læring, både individuelt og i fællesskabet. De voksne er rollemodeller og skal understøtte børns nysgerrighed og mod på at afprøve egne grænser. Pædagogikken tager udgangspunkt i barnets trivsel, da trivsel er en forudsætning for al læring og positiv motivation. Forskningsresultater dokumenterer 2, at 70 procent af en befolkningsgruppe i en undersøgelse vedrørende trivsel, fortæller, at trivsel er lig med muligheden for at handle/agere i eget liv. 4 sion, samarbejde, anerkendelse og relationers betydning er nøglebegreber. Fritidspædagogik Børn har behov for fri tid I SFO møder man vennerne og oplever at være en del af et fællesskab, hvor man har det sjovt. Fritiden skal sikre frirum med mulighed for, at børnene får medindflydelse på egen tid og dermed lærer om de demokratiske, sociale og kulturbærende elementer i vores samfund. Fritidsdelen har dermed medansvar for børns dannelse og tilegnelse af livskompetencer i forpligtende fællesskaber. Fritidspædagogikken bygger på udvikling af det hele menneske. Børn møder engagerede og nærværende voksne, der aktivt formidler og støtter dem i at eksperimentere, undersøge og øve forskellige færdigheder. Pædagogikken rummer udfordringer og oplevelser, som fremmer det enkelte barns Et barns handlemuligheder øges ved at Opleve helhed og sammenhæng i hverdagen Opleve selvværd Blive set hørt og forstået => anerkendt Opleve gode sproglige kompetencer, som et væsentligt værktøj i et kompleks kommunikationssamfund Udvide barnets horisont ved et bredt udbud af læringsaktiviteter Opleve positive sociale relationer. Alle børn har ret til mindst én ven. Obligatoriske temaer i den lokale mål- og indholdsbeskrivelse SFO ordningerne beskriver følgende temaer: Legen - den spontane og den planlagte aktivitet Sundhed i betydningen kost og bevægelse Lektiestøtte Forældresamarbejde Forældreforum Samarbejde og procedurer ved overgange Børn med særlige behov Andre temaer kan inddrages. 2 Hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør på DPU

7 udvikling og læring, både individuelt og i fællesskabet. De voksne er rollemodeller og skal understøtte børns nysgerrighed og mod på at afprøve egne grænser. Pædagogikken tager udgangspunkt i barnets trivsel, da trivsel er en forudsætning for al læring og positiv motivation. Forskningsresultater dokumenterer 2, at 70 procent af en befolkningsgruppe i en undersøgelse vedrørende trivsel, fortæller, at trivsel er lig med muligheden for at handle/agere i eget liv. 4 sion, samarbejde, anerkendelse og relationers betydning er nøglebegreber. Fritidspædagogik Børn har behov for fri tid I SFO møder man vennerne og oplever at være en del af et fællesskab, hvor man har det sjovt. Fritiden skal sikre frirum med mulighed for, at børnene får medindflydelse på egen tid og dermed lærer om de demokratiske, sociale og kulturbærende elementer i vores samfund. Fritidsdelen har dermed medansvar for børns dannelse og tilegnelse af livskompetencer i forpligtende fællesskaber. Fritidspædagogikken bygger på udvikling af det hele menneske. Børn møder engagerede og nærværende voksne, der aktivt formidler og støtter dem i at eksperimentere, undersøge og øve forskellige færdigheder. Pædagogikken rummer udfordringer og oplevelser, som fremmer det enkelte barns Et barns handlemuligheder øges ved at Opleve helhed og sammenhæng i hverdagen Opleve selvværd Blive set hørt og forstået => anerkendt Opleve gode sproglige kompetencer, som et væsentligt værktøj i et kompleks kommunikationssamfund Udvide barnets horisont ved et bredt udbud af læringsaktiviteter Opleve positive sociale relationer. Alle børn har ret til mindst én ven. Obligatoriske temaer i den lokale mål- og indholdsbeskrivelse SFO ordningerne beskriver følgende temaer: Legen - den spontane og den planlagte aktivitet Sundhed i betydningen kost og bevægelse Lektiestøtte Forældresamarbejde Forældreforum Samarbejde og procedurer ved overgange Børn med særlige behov Andre temaer kan inddrages. 2 Hans Henrik Knoop, Forskningsdirektør på DPU

8 Legen SFO er et fritidstilbud, hvor leg er en særlig vigtig aktivitet. Legen kan være spontant valgt af børnene, og den kan være en voksenstyret aktivitet. Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse redegør for vægtningen mellem den spontane og den planlagte leg. De planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i Folkeskolens formålsparagraf. Målog indholdsbeskrivelsen redegør for indholdet og sammenhængen med aktiviteter i skoledelen. Den spontane aktivitet Børn har brug for tid uden voksne, hvor de leger med kammerater uden, at de voksne blander sig. med legen. Den udvikler barnets måde at tænke på, dets sprog, fantasi, kreativitet, barnets følelser og sociale indstilling. Børnene definerer selv de demokratiske spilleregler i legen. Voksne der observerer fra sidelinjen får en unik mulighed for at iagttage samspillet mellem børnene. Ligesom de får øje på deres forskellige kompetencer. Iagttagelser kan skabe ideer til den voksenstyrede leg. Den voksenstyrede aktivitet Det pædagogiske personale planlægger og sætter aktiviteten/legen i gang i dialog med børnene, der har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd - givne rammer. Dialogen barn/voksen giver en oplagt mulighed for blandt andet at udfordre barnets sproglige kompetencer. Leg kan have forskellige formål: Som et læringsmæssigt sigte, et socialt sigte med videre. Den voksenstyrede aktivitet tager udgangspunkt i Folkeskolelovens formålsparagraf, og er en videreførelse af de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene. Den voksenstyrede aktivitet giver mulighed for, at tænke på og tage hensyn til børn med særlige behov. Spontane lege, hvor børnene selv sætter rammerne, laver regler, løser konflikter og udvikler legen, fremmer barnets muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Den spontane leg er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en idé Sundhed i betydningen kost og bevægelse Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for hvilke sundhedsmæssige tiltag SFO en tilbyder, og hvordan vi skaber sammenhæng med arbejdet i Indskolingen. SFO en redegør for i hvilket omfang, den samarbejder med det lokale foreningsliv. Forskningsbaseret viden peger på, at fysisk aktivitet og sund kost har en positiv effekt på vores almene velbefindende og dermed vores trivsel. Forskningen peger desuden på, at bevæ- 5

9 gelse i mere end en halv time per dag fremmer børns intellektuelle indlæring, koncentrationsevne og barnet selvtillid. SFO en skal have fokus på kost og kostens betydning. Thisted Kommune tilbyder alle børn i SFO et sundt morgen- og eftermiddagsmåltid, som tager udgangspunkt i den overordnede kommunale kostpolitik. Hverdagen i skolen indbyder ofte ikke til fysisk aktivitet, hvilket gør det endnu vigtigere, at fysisk aktivitet og udfoldelse vægter højt i SFO en. Det gælder både, når talen går på at forebygge gennem fysisk aktivitet, og om at styrke sociale kompetencer og ansvarsfølelse, som følge af de rammer og regler, som naturligt kommer i spil gennem fysisk leg og organiserede sports/idrætsudøvelser. Lektiestøtte SFO en kan tilbyde Lektiestøtte. Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse beskriver de overordnede retningslinjer og niveauet for lektiestøtte. Der tages hensyn til SFO ens fysiske og personalemæssige muligheder for at udføre opgaven. Lektiestøtte bliver tilbudt på forældreniveau, hvor allerede erhvervede kompetencer bliver trænet. Lektiestøtte bør være et tilbud, ud fra perspektiverne: Uden motivation ingen læring Barnets læring i legen og i de sociale relationer er væsentlig i SFO en Lektiestøtten kan gives af: En medarbejder fra SFO En folkeskolelærer En undervisningsassistent En tredjeperson som har de nødvendige forudsætninger Lektiestøtten tilbydes i samråd med skole og forældre. Forældresamarbejde Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for, hvordan SFO en og skoledelen sikrer, at skole-hjemsamarbejdet giver mulighed for, at forældrene får indsigt i barnets faglige og trivselsmæssige situation. SFO en udgør en særlig arena mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem. Det kræver et tæt samarbejde og en god dialog mellem forældre, SFO og skole. Forældreforum Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for, om der etableres et lokalt forældreforum og hvilke opgaver det varetager. De enkelte SFO ordninger har mulighed for, at oprette et forældreforum, som består af repræsentanter fra både forældre og SFO. Forummet må ikke forveksles med den enkelte skoles forældrebestyrelse, som er øverste myndighed for skolens, og dermed SFO ens virksomhed. 6 Overgange Samarbejde og procedurer ved overgange: Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for samarbejdet mellem børnehave

10 MiniSFO 3 /SFO og skole ved overgang til skole/sfo. Ligeledes fortæller den, hvordan hjemmet inddrages i overleverings-processen. Daginstitution, MiniSFO/SFO og børnehaveklasse forpligter sig til, at formalisere et samarbejde omkring overgange, som tager udgangspunkt i nedennævnte overskrifter. Skolen er initiativtager til at holde samarbejdsmøder, der både skal afklare, hvilke forventninger faggrupperne har til hinanden og afklare indholdet i samarbejdet omkring børnene Skolen indkalder forældrene til et introducerende møde vedrørende skolestart og MiniSFO/SFO MiniSFO/SFO og børnehaveklasse afholder et informations/dialogmøde for forældrene for at synliggøre et formaliseret samarbejde mellem skole og SFO Børnehaven indkalder MiniSFO/SFO, børnehaveklasse til et overleveringsmøde i februar, marts måned. På overleveringsmødet er det primært børn med særlige behov, som er på dagsordenen. Børnehaven orienterer forældrene om procedurer og indhold i overleveringsmøder 4. Det er vigtigt for barnets trivsel, at barnet og familien er velforberedte og dermed oplever sammenhæng og mening i overgangen, når de og deres barn træder ind på en ny arena. Det er vigtigt, at MiniSFO, SFO og børnehaveklasse er forberedte på at modtage nye børn. Praksis kan variere fra sted til sted, eksempelvis hvor der praktiseres rullende skolestart, eller hvor der er etableret Landsbyordninger. Det afgørende er, at etablere et 3 MiniSFO Børnehavebørn som overgår til SFO 1. april. 4 Barnets reform som træder i kraft 1. januar 2011 (vedrørende videregivelse af oplysninger). 7

11 velfungerende formaliseret samarbejde, som fungerer for alle aktører. Børn med særlige behov Med udgangspunkt i Thisted Kommunes vedtagne retningslinjer omkring sårbare børn, redegør den lokale mål- og indholdsbeskrivelse for hvordan, der drages omsorg for børn og familier med særlige behov. Det er af stor betydning for barnets trivsel, at opdage og understøtte særlige behov så tidligt som muligt. For at sikre synlighed og kontinuitet ved overgange er det væsentlig, at der er dokumentation for den hidtidige og fremadrettede indsats. Jævnfør PU guiden vedrørende overgang til skole. Revision Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse er ikke tænkt som et stationært værktøj, men som et dynamisk udviklingsarbejde, som justeres løbende. Den evalueres og revideres minimum hvert tredje år. Offentliggørelse/Godkendelse Skolebestyrelsen på den lokale skole godkender Mål- og indholdsbeskrivelsen og den lægges på skolens/sfo ens hjemmeside. 8

12 Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger I medfør af 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007, som ændret ved lov nr. 369 af 26. maj 2008, fastsættes: 1. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger ved kommunens skoler, jf. 3, stk. 4, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), herunder for skolefritidsordninger, der med godkendelse efter folkeskolelovens 55, stk. 1, optager børn allerede fra det fyldte 3. år (udvidede skolefritidsordninger). 3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvilke skolefritidsordninger der er i kommunen, og hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin den enkelte skolefritidsordning omfatter. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. Stk. 3. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Stk. 6. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen omfatter udvidede skolefritidsordninger, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at mål- og indholdsbeskrivelsen kan indeholde andre temaer. 6. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision. 7. Kommunalbestyrelsen kan inden for rammerne af folkeskoleloven og denne bekendtgørelse fastsætte en samlet målog indholdsbeskrivelse for flere eller alle skolefritidsordninger i kommunen eller en særskilt beskrivelse for hver enkelt skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen 9

13 10 og andre relevante parter ved den eller de berørte skoler. Stk. 2. Fastsættelse af en særskilt mål- og indholdsbeskrivelse for en skolefritidsordning kan helt eller delvis delegeres til den pågældende skolebestyrelse, jf. folkeskolelovens 40, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens varetagelse af opgaven, herunder krav om efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning om delegation, herunder om eventuelle retningslinjer for varetagelse af opgaven, skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 41, stk. 2. Stk. 3. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Undervisningsministeriet, den 18. juni 2009 P.M.V. Peter Grønnegård Afdelingschef / Mads Bentzen Folkeskolens formålsparagraf Fra lovbekendtgørelse nr af 30. november Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Litteraturhenvisninger: Skolefritidsordninger: Mellem skole- og fritidspædagogik Danmarks Evalueringsinstitut. En god skolestart: Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport udgivet at regeringens Skolestartudvalg. Februar Vedrørende videregivelse af oplysninger: Henvises til 49 i Barnets Reform, vedtaget den 4. juni 2010 med ikrafttræden den 1. januar Undervisningsministeriets hjemmeside: Folkeskolens formålsparagraf og lovgivning vedrørende Fælles Mål.

14 11

15 Asylgade Thisted tlf:

16 Legen SFO er et fritidstilbud, hvor leg er en særlig vigtig aktivitet. Legen kan være spontant valgt af børnene, og den kan være en voksenstyret aktivitet. Den lokale mål- og indholdsbeskrivelse redegør for vægtningen mellem den spontane og den planlagte leg. De planlagte aktiviteter tager udgangspunkt i Folkeskolens formålsparagraf. Målog indholdsbeskrivelsen redegør for indholdet og sammenhængen med aktiviteter i skoledelen. Den spontane aktivitet Børn har brug for tid uden voksne, hvor de leger med kammerater uden, at de voksne blander sig. med legen. Den udvikler barnets måde at tænke på, dets sprog, fantasi, kreativitet, barnets følelser og sociale indstilling. Børnene definerer selv de demokratiske spilleregler i legen. Voksne der observerer fra sidelinjen får en unik mulighed for at iagttage samspillet mellem børnene. Ligesom de får øje på deres forskellige kompetencer. Iagttagelser kan skabe ideer til den voksenstyrede leg. Den voksenstyrede aktivitet Det pædagogiske personale planlægger og sætter aktiviteten/legen i gang i dialog med børnene, der har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd - givne rammer. Dialogen barn/voksen giver en oplagt mulighed for blandt andet at udfordre barnets sproglige kompetencer. Leg kan have forskellige formål: Som et læringsmæssigt sigte, et socialt sigte med videre. Den voksenstyrede aktivitet tager udgangspunkt i Folkeskolelovens formålsparagraf, og er en videreførelse af de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene. Den voksenstyrede aktivitet giver mulighed for, at tænke på og tage hensyn til børn med særlige behov. Spontane lege, hvor børnene selv sætter rammerne, laver regler, løser konflikter og udvikler legen, fremmer barnets muligheder for at udvikle sociale kompetencer. Den spontane leg er principielt uden tidsgrænser og uden motiv, men der er en idé Sundhed i betydningen kost og bevægelse Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for hvilke sundhedsmæssige tiltag SFO en tilbyder, og hvordan vi skaber sammenhæng med arbejdet i Indskolingen. SFO en redegør for i hvilket omfang, den samarbejder med det lokale foreningsliv. Forskningsbaseret viden peger på, at fysisk aktivitet og sund kost har en positiv effekt på vores almene velbefindende og dermed vores trivsel. Forskningen peger desuden på, at bevæ- 5

17 gelse i mere end en halv time per dag fremmer børns intellektuelle indlæring, koncentrationsevne og barnet selvtillid. SFO en skal have fokus på kost og kostens betydning. Thisted Kommune tilbyder alle børn i SFO et sundt morgen- og eftermiddagsmåltid, som tager udgangspunkt i den overordnede kommunale kostpolitik. Hverdagen i skolen indbyder ofte ikke til fysisk aktivitet, hvilket gør det endnu vigtigere, at fysisk aktivitet og udfoldelse vægter højt i SFO en. Det gælder både, når talen går på at forebygge gennem fysisk aktivitet, og om at styrke sociale kompetencer og ansvarsfølelse, som følge af de rammer og regler, som naturligt kommer i spil gennem fysisk leg og organiserede sports/idrætsudøvelser. Lektiestøtte SFO en kan tilbyde Lektiestøtte. Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse beskriver de overordnede retningslinjer og niveauet for lektiestøtte. Der tages hensyn til SFO ens fysiske og personalemæssige muligheder for at udføre opgaven. Lektiestøtte bliver tilbudt på forældreniveau, hvor allerede erhvervede kompetencer bliver trænet. Lektiestøtte bør være et tilbud, ud fra perspektiverne: Uden motivation ingen læring Barnets læring i legen og i de sociale relationer er væsentlig i SFO en Lektiestøtten kan gives af: En medarbejder fra SFO En folkeskolelærer En undervisningsassistent En tredjeperson som har de nødvendige forudsætninger Lektiestøtten tilbydes i samråd med skole og forældre. Forældresamarbejde Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for, hvordan SFO en og skoledelen sikrer, at skole-hjemsamarbejdet giver mulighed for, at forældrene får indsigt i barnets faglige og trivselsmæssige situation. SFO en udgør en særlig arena mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem. Det kræver et tæt samarbejde og en god dialog mellem forældre, SFO og skole. Forældreforum Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for, om der etableres et lokalt forældreforum og hvilke opgaver det varetager. De enkelte SFO ordninger har mulighed for, at oprette et forældreforum, som består af repræsentanter fra både forældre og SFO. Forummet må ikke forveksles med den enkelte skoles forældrebestyrelse, som er øverste myndighed for skolens, og dermed SFO ens virksomhed. 6 Overgange Samarbejde og procedurer ved overgange: Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse redegør for samarbejdet mellem børnehave

18 MiniSFO 3 /SFO og skole ved overgang til skole/sfo. Ligeledes fortæller den, hvordan hjemmet inddrages i overleverings-processen. Daginstitution, MiniSFO/SFO og børnehaveklasse forpligter sig til, at formalisere et samarbejde omkring overgange, som tager udgangspunkt i nedennævnte overskrifter. Skolen er initiativtager til at holde samarbejdsmøder, der både skal afklare, hvilke forventninger faggrupperne har til hinanden og afklare indholdet i samarbejdet omkring børnene Skolen indkalder forældrene til et introducerende møde vedrørende skolestart og MiniSFO/SFO MiniSFO/SFO og børnehaveklasse afholder et informations/dialogmøde for forældrene for at synliggøre et formaliseret samarbejde mellem skole og SFO Børnehaven indkalder MiniSFO/SFO, børnehaveklasse til et overleveringsmøde i februar, marts måned. På overleveringsmødet er det primært børn med særlige behov, som er på dagsordenen. Børnehaven orienterer forældrene om procedurer og indhold i overleveringsmøder 4. Det er vigtigt for barnets trivsel, at barnet og familien er velforberedte og dermed oplever sammenhæng og mening i overgangen, når de og deres barn træder ind på en ny arena. Det er vigtigt, at MiniSFO, SFO og børnehaveklasse er forberedte på at modtage nye børn. Praksis kan variere fra sted til sted, eksempelvis hvor der praktiseres rullende skolestart, eller hvor der er etableret Landsbyordninger. Det afgørende er, at etablere et 3 MiniSFO Børnehavebørn som overgår til SFO 1. april. 4 Barnets reform som træder i kraft 1. januar 2011 (vedrørende videregivelse af oplysninger). 7

19 velfungerende formaliseret samarbejde, som fungerer for alle aktører. Børn med særlige behov Med udgangspunkt i Thisted Kommunes vedtagne retningslinjer omkring sårbare børn, redegør den lokale mål- og indholdsbeskrivelse for hvordan, der drages omsorg for børn og familier med særlige behov. Det er af stor betydning for barnets trivsel, at opdage og understøtte særlige behov så tidligt som muligt. For at sikre synlighed og kontinuitet ved overgange er det væsentlig, at der er dokumentation for den hidtidige og fremadrettede indsats. Jævnfør PU guiden vedrørende overgang til skole. Revision Den lokale Mål- og indholdsbeskrivelse er ikke tænkt som et stationært værktøj, men som et dynamisk udviklingsarbejde, som justeres løbende. Den evalueres og revideres minimum hvert tredje år. Offentliggørelse/Godkendelse Skolebestyrelsen på den lokale skole godkender Mål- og indholdsbeskrivelsen og den lægges på skolens/sfo ens hjemmeside. 8

20 Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger I medfør af 40, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. august 2007, som ændret ved lov nr. 369 af 26. maj 2008, fastsættes: 1. Offentliggørelse af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger skal give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet med beskrivelserne er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger ved kommunens skoler, jf. 3, stk. 4, i lov om folkeskolen (folkeskoleloven), herunder for skolefritidsordninger, der med godkendelse efter folkeskolelovens 55, stk. 1, optager børn allerede fra det fyldte 3. år (udvidede skolefritidsordninger). 3. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvilke skolefritidsordninger der er i kommunen, og hvilke klassetrin samt eventuelt tillige alderstrin den enkelte skolefritidsordning omfatter. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 2. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. Stk. 3. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverdagen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. Stk. 6. Hvis mål- og indholdsbeskrivelsen omfatter udvidede skolefritidsordninger, skal mål- og indholdsbeskrivelsen angive, på hvilken måde skolefritidsordningen varetager de yngre børns særlige behov. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at mål- og indholdsbeskrivelsen kan indeholde andre temaer. 6. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive tidspunktet for, hvornår beskrivelsen senest skal tages op til revision. 7. Kommunalbestyrelsen kan inden for rammerne af folkeskoleloven og denne bekendtgørelse fastsætte en samlet målog indholdsbeskrivelse for flere eller alle skolefritidsordninger i kommunen eller en særskilt beskrivelse for hver enkelt skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen skal indhente udtalelse fra skolebestyrelsen 9

21 10 og andre relevante parter ved den eller de berørte skoler. Stk. 2. Fastsættelse af en særskilt mål- og indholdsbeskrivelse for en skolefritidsordning kan helt eller delvis delegeres til den pågældende skolebestyrelse, jf. folkeskolelovens 40, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for skolebestyrelsens varetagelse af opgaven, herunder krav om efterfølgende godkendelse af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning om delegation, herunder om eventuelle retningslinjer for varetagelse af opgaven, skal optages i vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens 41, stk. 2. Stk. 3. Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Undervisningsministeriet, den 18. juni 2009 P.M.V. Peter Grønnegård Afdelingschef / Mads Bentzen Folkeskolens formålsparagraf Fra lovbekendtgørelse nr af 30. november Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40 og 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Litteraturhenvisninger: Skolefritidsordninger: Mellem skole- og fritidspædagogik Danmarks Evalueringsinstitut. En god skolestart: Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport udgivet at regeringens Skolestartudvalg. Februar Vedrørende videregivelse af oplysninger: Henvises til 49 i Barnets Reform, vedtaget den 4. juni 2010 med ikrafttræden den 1. januar Undervisningsministeriets hjemmeside: Folkeskolens formålsparagraf og lovgivning vedrørende Fælles Mål.

22 Asylgade Thisted tlf: