Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr (24 måneder)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)"

Transkript

1 GRV 46.C Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature 40,0 mio. kr (24 måneder) Årligt , 2004, nov og 13. okt (i alt 368,5 mio. kr.) Strategi for Danmarks udviklingsbistand: Retten til et bedre liv Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv Danmark har støttet IUCN, som er verdens største frivillige miljøorganisation og den eneste med permanent observatørstatus ved FN, siden 1991, og er nu én af de væsentligste rammedonorer. Med det nye strategiske program vedtaget på kongressen i 2012 har IUCN taget et vigtigt skridt i retning af et mere fokuseret program med fokus på bæredygtig grøn udvikling. Bevarelse af biodiversitet og naturressourcer er fortsat et kærneområde for IUCN, men bæredygtig anvendelse af naturressourcer til opfyldelse af sociale og økonomiske målsætninger har med det nye program fået en langt mere fremtrædende placering. Dermed har IUCN placeret sig centralt i den grønne vækst-dagsorden, og vil dermed fortsat være en værdifuld partner for dansk udviklingsbistand. 1

2 Formålet er gennem programstøtte til Den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN at støtte det internationale arbejde for naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer med særlig vægt på udviklingslandenes behov for økonomisk og social udvikling. Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCN s ulandsrelaterede arbejde siden 1991 med i alt 328,5 mio. kr. Danmark ønsker at forsætte bistanden som led i udmøntningen af den danske udviklingsstrategis fokus på bæredygtig grøn vækst. Danmark deler IUCN's nye fokus på bæredygtig anvendelse af naturressourcer til fremme af grøn økonomisk vækst under hensyn til Rio+20 erklæringen om, at vækst skal være både økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Som verdens største miljøorganisation med permanent observatørstatus ved FN anser Danmark IUCN som værende en værdifuld partner, som kan skabe fælles platforme for de mange og forskelligartede aktører på miljø-, klima- og grøn vækst dagsordnerne. IUCN har fremsat ønske om at fortsætte programsamarbejdet med Danmark gennem en flerårig aftale med udgangspunkt i IUCN s program for perioden Nature-based Solutions, som blev vedtaget på kongressen i oktober Programmet er udviklet i et samarbejde mellem IUCN s sekretariatet, regionale afdelinger, videnskabelige kommissioner og medlemskredsen. På grundlag af arbejdsprogrammet udarbejdes årligt en Business Plan og et budget. Arbejdsprogrammet for 2013 forventes at foreligge i begyndelsen af december 2012 med kongressens beslutninger og anbefalinger indarbejdet. Formålet med det nye program er at adressere to observationer: 1. globale produktions- og forbrugsmønstre er i færd med at ødelægge selve grundlaget for fortsat social og økonomisk fremgang: den natur, som understøtter al menneskelig aktivitet 2. der er mange og uudnyttede muligheder for at anvende naturen og for bæredygtig anvendelse af naturressourcer til imødegåelse af udfordringer fra klimaforandringer, fødevaresikkerhed og social og økonomisk vækst. Kernen i det nye strategiske program er at bidrage til bevarelsen af naturgrundlag inkl. biodiversitet og samtidig nå målene for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig social og 2

3 økonomisk udvikling. Det nye program anerkender, at bevarelse af naturgrundlaget ikke kan ske uden bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Ensidig fokusering på konservering vil ikke være foreneligt med bl.a. Rio+20 målsætningerne, og vil ifølge mange indlæg på kongressen i 2012 ikke bidrage til bæredygtig bevarelse af biodiversitet. IUCN vil fokusere sin indsats omkring tre temaer: 1. Værdsætte og bevare naturgrundlaget. Dette er traditionelt hjerteblod for især IUCN's store civilsamfundsmedlemskreds, og vil fortsat være et kærneområde for unionen, dog med den nye tilføjelse, at IUCN skal arbejde for at værdisætte både de direkte og de indirekte værdier af naturressourcer til brug for tema Effektiv og retfærdig anvendelse af naturressourcer med fokus på rettigheder i den politiske administration af naturressourcer. 3. Anvendelse af naturbaserede løsninger til imødegåelse af klima-, fødevaresikkerhedsog økonomiske udviklingsudfordringer. Dette tema er nyt i forhold til tidligere programmer, og udtryk for et ønske om at understøtte Rio+20 dagsordenen om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Programmet understøtter IUCN s vision om en retfærdig verden, som respekterer naturen som grundlaget for menneskelig udvikling og derfor værdsætter naturgrundlaget som værende en forudsætning for fortsat social og økonomisk udvikling. Visionens opfyldelse vil kræve fundamentale ændringer i en lang række produktions- og konsummønstre, ændringer som IUCN vil arbejde for på alle niveauer fra globale spor i FN-regi til lokale indsatser på landsbyniveau. Programmet er sammensat af en lang række enkeltaktiviteter, som udføres af Unionens ca medarbejdere, 6 videnskabelige kommissioner med mere end forskere og frivillige tilknyttet på individuel basis og 1200 statslige og NGO medlemmer. Under det One Program Charter, som blev vedtaget af bestyrelsen i maj 2011, anses alle medlemmers og deltageres bidrag, som understøtter det vedtagne program for Unionen, at være bidrag til IUCN's målsætning. Resultater måles med indikatorer for biodiversitet og for bæredygtig anvendelse af naturressourcer. IUCN's styrke er at bringe den meget diversificerede gruppe af aktører sammen om et fælles program byggende på viden-politikker-aktiviteter nexus, som skal levere tre globale resultater: 1. Pålidelig og troværdig videnskabsbaseret viden om værdien af naturressourcer til fremme af bedre politikker og indsatser for bæredygtig udvikling; 3

4 2. Forbedret regeringsførelse på naturressourceforvaltning med en rettighedsbasseret og retfærdig fordeling af udbytte fra naturressourcer til fremme af økonomisk og social velfærd; 3. Sunde og velfungerende økosystemer, som kan bidrage til imødegåelse af klimaudfordringer og til imødekommelse af behov for fødevaresikkerhed og økonomisk og social udvikling også for kommende generationer. Under dette overordnede program identificerede kongressen i 2012 en række konkrete indsatsområder, hvor ønsket er, at IUCN gør en ekstra indsats over de næste fire år frem til næste kongres: Kyster og øer. Klimaændringer påvirker i særlig grad øer og kystnære områder, og IUCN vil derfor udarbejde specifikke indsatsprogrammer til imødegåelse af negative påvirkninger fra klimaforandringer. Tørre områder. Disse områder dækker ca. 40 % af jordens overflade, og er i særlig grad følsomme overfor klimaforandringer og overfor øget miljømæssig belastning som følge af befolkningstilvækst. Øget inddragelse af den private sektor i bæredygtig naturressourceanvendelse. IUCN vil bidrage med udvikling af nye redskaber, standarder og mekanismer som vil facilitere en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Værdifastsættelse af naturressourcer. Det såkaldte TEEB program (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) styrkes for at skabe et bedre beslutningsgrundlag for både offentlige og private beslutningstagere. For at nå de fastsatte mål har IUCN udarbejdet en ny forretningsmodel tilpasset hovedindsatsområder og de ændrede finansieringsperspektiver. Kærneydelser som den velkendte Red-liste for truede arter og den nye Red-liste for truede økosystemer samt en lang række specifikke indsatser, vil mere målrettet blive forsøgt finansieret direkte af en stadig mere diversificeret kreds af bidragsydere/kunder, mens de globale policy indsatser og udvikling af Unionen fortsat i stort omfang vil være afhængig af bilateral donor finansiering. Et monitoreringssystem baseret på indikatorer er under udvikling i IUCN. Fra Danmarks og de øvrige kernedonorers side er det et klart mål, at IUCN opbygger et bedre mål- og resultatstyringssystem, som instrument til at underbygge en effektiv ledelse, både på de administrative områder i hovedkvarteret, og på det strategiske og programmatiske plan i forhold til Styrelsesrådet. Dette vil samtidig kunne styrke den rapportering, der er nødvendig for at måle resultaterne af donorernes (herunder den danske) programstøtte. 4

5 Fra både Danmarks og IUCN s side er det et ønske at styrke videndelingen mellem IUCN og Danida gennem øget samarbejde med den danske ressourcebase, bedre udnyttelse af potentialet for dialog og information i de danske programsamarbejdslande og bedre udnyttelse af IUCN s viden om global, regional og lokal biodiversitet i forbindelse med f.eks. reviews og evalueringer. Der vil indenfor rammerne af aftalen blive taget skridt til at facilitere samarbejdsrelationer til IUCN på disse områder, og dermed til yderligere at fremme samspillet mellem den multilaterale og den bilaterale bistand og mellem statslige og NGO indsatser. IUCN er en meget aktiv bidragsyder til alle væsentlige internationale miljø- og klimakonferencer. Bl.a. blev IUCN af mange deltagere i Biodiversitetskonventionens kongres i 2010 anset for at have været én af hovedbidragsyderne på det tekniske område til forberedelsen af protokollen om værdideling af genetiske ressourcer et af de væsentligste konkrete resultater fra kongressen. Velkendt er opgørelsen over truede arter, og en interessant nyskabelse er opgørelsen over truede økosystemer, som vil sætte yderligere fokus på bæredygtig udnyttelse af naturen. Hertil kommer opgørelsen over væsentlige biodiversitetsområder samt Verdensdatabasen over beskyttede områder. Et stærkt diskuteret indsatsområde på kongressen i 2012 var kapacitetsopbygning af medlemsorganisationer i specielt udviklingslande. Mange indlæg fremsatte ønsker om en forstærket indsats på dette område. Behovet for kapacitetsopbygning er fortsat meget stort men vanskeligt at finansiere og resultatmåle. Med faldende kærnebidrag bliver udfordringen omkring kapacitetsopbygning større i de kommende år. Nye og innovative implementerings- og finansieringsstrukturer skal udvikles, hvis behovet skal dækkes. Der gennemføres periodiske evalueringer af IUCN og dets programmer, og Danmark deltager altid aktivt i disse evalueringer. Fra dansk side vil der i særlig grad blive lagt vægt på opfølgning på Rio+20, herunder på forarbejdet til SDG'er og på arbejdet med at værdisætte naturressourcer som bidrag til en bæredygtig grøn økonomi. Udmøntning af det på 2012 kongressen vedtagne rammeprogram vil blive fulgt og vil blive genstand for en vurdering i Der vil ligeledes være dansk fokus på udmøntning af den rettighedsbaserede tilgang til 5

6 naturressourceforvaltning, og endeligt vil der fortsat være opmærksomhed omkring rapportering og monitorering. Kapacitetsopbygning og øget deltagelse af lokale NGO er i udviklingslande vil fortsat være en dansk prioritet. Den særlige udfordring med faldende rammebevillinger er noteret og det vil være en dansk prioritet at bidrage til en fastholdelse af de globale policy og lobby aktiviteter, som i særlig grad er udfordret af de faldende rammebidrag. Det endelige arbejdsprogram for 2013 forventes præsenteret i december 2012, når indarbejdelse af kongresbeslutninger er afsluttet, og der er oversigt over forventede indtægter. Et budget for 2013 er under udarbejdelse. Danmarks bidrag til 2013 og 2014 budgettet er planlagt til 20 mio. kr. per år. Samlede indtægter i 2012 forventes at være 745 mio. kr. Til sammenligning var indtægterne i mio. kr. For perioden 2013 til 2016 forventes indtægter at stige med 3 4 % per år, hvilket for hele perioden giver en indtægtsramme på mio. kr. Indikativ budget for perioden i 1000 DKK Værdisætte og bevare naturen Effektiv og retfærdig anvendelse af naturressourcer Anvende naturbaserede løsninger på globale udfordringer Ledelse og medlemspleje Infrastruktur, IT og revision Administration 7 % Budget total Som konsekvens af faldende rammebevillinger forventes gennemført besparelser på administration, drift og medlemspleje på ca. 15 mio. kr. i 2013 herunder afskedigelse af ca. 10 medarbejdere i hovedkvarteret i Schweiz. Indtægterne forventes fordelt på: I 1000 DKK Medlemsgebyrer Statslige og multilaterale donorer Ikke-statslige organisationer Filantropiske fonde

7 Private givere inkl. virksomheder Ialt inkl. opbygning af reserve IUCN har fortsat et godt omdømme som verdens største miljøorganisation, og med det nye rammeprogram for er der foretaget en langt skarpere fokusering end set i tidligere programmer. Der er taget væsentlige skridt i retning af et mere målbart program med klare strategier og produkter. I løbet af den seneste fem-årsperiode er rammebevillinger faldet med ca. 1/3, mens øremærkede projektbevillinger er steget. Ikke øremærkede rammebevillinger har primært finansieret globale policy og lobby aktiviteter, og finansierer desuden det organisatoriske rammeværk omkring Unionen inkl. sekretariatet og det regionale arbejde i især udviklingslande. Som en konsekvens af de faldende rammebevillinger vil der blive gennemført besparelser på administration og informations- og kommunikationsvirksomhed inkl. personalereduktioner i hovedkvarteret. Kærneaktiviteter som kapacitetsopbygning og globale policy- og lobbyaktiviteter vil i videst muligt omfang blive fastholdt. I forhold til kærnefunktioner er de faldende rammebevillinger en klar udfordring, som Unionen må adressere, ligesom de stigende projektbevillinger er en udfordring i forhold til styrkeforholdet mellem Unionen og medlemsorganisationerne. Med en stigende andel af de samlede aktiviteter finansieret med øremærkede bidrag, vil presset for at kunne demonstrere konkrete resultater øges. Det kan potentielt blive en udfordring i forhold til bl.a. kapacitetsopbygning og involvering af lokale medlemspartnere. IUCN udfører altid regionale og lokale opgaver i samarbejde med lokale medlemmer, men alt andet lige vil opgaver udført med øremærkede midler til IUCN stille større krav til IUCN ejerskab end opgaver udført med rammebevillinger. En udvikling som blev noteret med bekymring af mange medlemmer under kongressen. Som optakt til udarbejdelse af det strategiske program for har der været ført omfattende konsultationer med kærnedonorgruppen, og der har generelt været stor lydhørhed overfor ønsker og forventninger til det nye program. Donorgruppen har især været fortaler for øget fokusering og styrket monitorering, og det nye program er især på fokusering klart en forbedring i forhold til programmet , som blev appraiset positivt af Danida. Et nyt arbejdsprogram på basis af den på 2012 kongressen vedtagne strategiske ramme 7

8 forventes præsenteret senest i december 2012, og vil blive genstand for en fælles donor vurdering i begyndelsen af Der vil være aktiv dansk deltagelse i denne vurdering, ligesom det nye arbejdsprogram og budget vil blive udsat for en selvstændig dansk evaluering, som vil blive lagt til grund for fremtidige udbetalinger. Der vil i lighed med tidligere perioder være aktiv dansk deltagelse i fælles donor mid-term reviews. 8

9 IUCN har i alt 1199 medlemsorganisationer i 170 lande, fordelt på 89 regeringer, 120 regeringsinstitutioner og balancen fordelt på en række internationale, regionale og nationale NGO er og frivillige organisationer. En gruppe kærnedonorer omfatter Danmark, Finland, Nederlandene, Frankrig, Norge, Sverige, Schweiz, Abu Dhabi og MAVI fonden. 9

10 - Medlemskreds og ledelse Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (The International Union for Conservation of Nature, IUCN) blev oprettet i 1948 som en paraplyorganisation for verdens organisationer på naturbevarelsesområdet. IUCN har i 2011 ialt medlemmer i 170 lande, fordelt på 89 regeringer, 120 regeringsinstitutioner, 853 nationale NGO er, 101 internationale NGO er og 36 tilknyttede organisationer (medlemmer uden stemmeret). IUCN har ca ansatte - heraf ca. 150 i hovedkvarteret i Gland i Schweiz, mens resten arbejder på over 65 regionale og nationale kontorer over hele verden. Ca frivillige eksperter er tilknyttet organisationen i seks tematiske kommissioner. Naturstyrelsen er det danske statsmedlem og finansierer Danmarks medlemsbidrag på knap 1,1 mio. kr. årligt. Desuden har IUCN ni danske NGO-medlemmer. I 2005 blev der etableret en national komite i Danmark. IUCN s øverste styrende organ er Verdenskongressen, som afholdes hvert fjerde år, senest i oktober 2012 i Jeju i Sydkorea. Her valgtes IUCN s ny præsident Zhang Xinsheng fra Kina. Kongressen vælger også IUCN s 36 medlemmer store Styrelsesråd og godkender et fireårigt arbejdsprogram for organisationen. Siden 2007 har Julia Marton-Lefèvre (Ungarn) været generaldirektør med ansvar for den daglige ledelse af IUCN. I 2012 blev ledelsen udvidet med en vice-generalsekretær med rang af administrerende direktør for programudvikling og implementering. Stillingen indhaves af Poul Engberg Pedersen fra Danmark. - IUCN s arbejdsområde IUCN arbejder for fremme af en bæredygtig udnyttelse af jordens naturressourcer gennem udvikling af metoder og redskaber til bevarelse af jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed, herunder de truede arter. IUCN arbejder på globalt, regionalt og lokalt plan i roller rækkende fra inspirator/konkret bidragyder i konventionsforhandlinger over rollen som facilitator i nationale og regionale processer til konkret implementering af projekter på lokalt niveau. Det er især viden, redskaber og metoder til natur(økosystem)bevarelse, der udgør IUCN s komparative fordele og dens definerede niche på den globale, regionale, nationale og lokale scene. Organisationen er blandt de vigtigste samarbejdspartnere for Biodiversitetskonventionen. IUCN arbejder på at udvikle et indikatorsystem for overvågningen af fremskridt mod målsætningen fra Biodiversitetskonventionen og Johannesburg-topmødet om et væsentligt reduceret tab af biodiversitet inden IUCN s finansiering IUCN s samlede indkomst beløb sig i 2011 til ca. 700 mio. kr., hvoraf medlemsbidrag udgjorde ca. 7 % mens de resterende 93 % var frivillige bidrag fra regeringer og 10

11 organisationer, fordelt med 75 pct. til projektstøtte (øremærkede) og 25 pct. som programstøtte. Programstøtten har været faldende over den seneste 5-årige periode med ca. 30 % De største regionale modtagere af IUCN s midler i 2007 var Afrika syd for Sahara (38 pct.), Asien (23 pct.) og Latinamerika (20 pct.). Sverige og Danmark var i 2011 de største rammedonorer efterfulgt af Nederlandene, Norge, Schweiz, Canada, Frankrig og den private schweiziske fond Mava Foundation. Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCN s ulandsrelaterede arbejde siden 1991, hvor bidraget udgjorde 4 mio. kr. Bidraget udgjorde herefter 8 mio. kr. årligt i , 12 mio. kr. årligt i , 18 mio. kr. årligt i , 18,5 mio. kr. i 2000 og 20 mio. kr. årligt i perioden De danske bidrag ydes som led i en rammeaftale, som IUCN har indgået med sine kernedonorer. 11

12 Ud over rammebidraget til IUCN arbejder Danmark sammen med IUCN på flere konkrete programmer i lande og regioner. På REDD+ støtter Danmark et program implementeret af IUCN til understøttelse af lokale befolkningsgruppers deltagelse i REDD programmer. Denne støtte er i tillæg til dansk støtte til FN-systemets og Verdensbankens REDD programmer. IUCN programmet støttes med 20 mio. kr. for perioden og en positiv evaluering gennemført af Danmark anbefaler en ny fase af programmet fra Klimapuljemidler I et samarbejde med UNDP gennemfører IUCN et støtteprogram for mangrovebevarelse. Dette program fokuserer på Asien og startede som et post-tsunami program men er nu er holistisk mangroverehabiliterings- og bevarelsesprogram. Programmet oprindelige donorer var Norge og Sverige og den danske støtte ydet fra Klimapuljen 2012 vil være rettet imod Bangladesh, Vietnam og Indonesien. Programmet støttes med 25 mio. kr. for perioden Endelig samarbejder Danmark med IUCN s Dry-lands program om det faglige indhold af programmet for Afrikas Horn. 12

13 Som omtalt under budget yder en række donorer kærnebidrag, dog i klart aftagende omfang grundet ændrede prioriteringer og finansieringsstrukturer. F.eks. finansierer Norge IUCN over NGO bevillingen, og en ny policy beslutning om at kanalisere fremtidige NGO bevillinger til NGO er i Syd kan ramme IUCN s kærnebevilling. Nederlandene har besluttet primært at fokusere på vand i IUCN sammenhæng og den generelle rammebevilling vil derfor blive ændret til et øremærket bidrag med fokus på vandressourceforvaltning. Mens rammebevillinger er faldende er der en stigning i øremærkede projektbevillinger til en lang række indsatser og fra en meget stor gruppe af bilaterale og multilaterale donorer, private fonde og private firmaer/givere. 13

14 Med afsæt i det nye program, som forventes færdigudarbejdet i december 2012 vil indikatorer bliver opgraderet. Der er fra den samlede donorkreds stor opmærksomhed omkring resultatmåling, hvor der er konstateret store fremskridt over det seneste år. Ansættelsen af den nye administrerende direktør Poul Engberg Pedersen, der har det som en hovedopgave at styrke monitorering og rapportering, er en klar indikation af, at IUCN tager donorers ønsker på det område alvorligt. Globale resultater IUCN strategier og målsætninger medtaget i international aftale Standarder, analyser og retningslinjer for naturbevarelse produceret i henhold til vedtagne årlige arbejdsplaner Kapacitetsopbygning af lokale medlemsorganisationer i udviklingslande i henhold til vedtagne årlige arbejdsplaner Inddragelse af den private sektor i relevante aktiviteter Værdifastsættelse af naturressourcer Indikator Antal internationale aftaler med dokumenteret input af IUCN mindst 75 pct. af aftaler indenfor naturbevarelse og bæredygtig anvendelse skal have klare IUCN aftryk Materialet til rådighed og i anvendelse. Mindst 80 pct. at årsplaner skal være opfyldt Dokumentation for antal gennemførte programmer med kvalitative indikatorer opfyldelse af denne målsætning vil være stærk budgetafhængig for de enkelte år Dokumentation for deltagelse med beskrivelse af type og omfang. Der skal være en fordobling af privatsektorengagement målt i omsætning i 2015 Dokumenteret udkomme af TEEB programmet i form af operationelle værdifastsættelser i

15 1. IUCN Strategi for Årsrapport

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607 GRV 46.C.52-7.b. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Bæredygtig vandressourceplanlægning UNEP og World Bank 50,0 mio. kr. (UNEP: 30,0 mio.kr., World Bank: 20,0 mio.kr.) 2012-2015

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Almennyttig strategi 2011-16

Almennyttig strategi 2011-16 Almennyttig strategi 2011-16 ELEMENTER I STRATEGIEN ELEMENTER I STRATEGIEN 1. Det almennyttige arbejde 2. Vision 3. Målgruppe 4. Kort analyse af målgruppen 5. Grundlaget for fondens arbejde 6. Indsatsområder

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service.

Vedtægter. for. 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. Vedtægter for Foreningen Sønderborg Vækstråd 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Sønderborg Vækstråd. Der er registreret binavne Visit Sønderborg og Sønderborg Iværksætter Service. 1.2 Hjemstedet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere