Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr (24 måneder)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN. 40,0 mio. kr. 2012-2014 (24 måneder)"

Transkript

1 GRV 46.C Anbefalet til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN International Union for the Conservation of Nature 40,0 mio. kr (24 måneder) Årligt , 2004, nov og 13. okt (i alt 368,5 mio. kr.) Strategi for Danmarks udviklingsbistand: Retten til et bedre liv Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv Danmark har støttet IUCN, som er verdens største frivillige miljøorganisation og den eneste med permanent observatørstatus ved FN, siden 1991, og er nu én af de væsentligste rammedonorer. Med det nye strategiske program vedtaget på kongressen i 2012 har IUCN taget et vigtigt skridt i retning af et mere fokuseret program med fokus på bæredygtig grøn udvikling. Bevarelse af biodiversitet og naturressourcer er fortsat et kærneområde for IUCN, men bæredygtig anvendelse af naturressourcer til opfyldelse af sociale og økonomiske målsætninger har med det nye program fået en langt mere fremtrædende placering. Dermed har IUCN placeret sig centralt i den grønne vækst-dagsorden, og vil dermed fortsat være en værdifuld partner for dansk udviklingsbistand. 1

2 Formålet er gennem programstøtte til Den Internationale Naturbevaringssammenslutning IUCN at støtte det internationale arbejde for naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer med særlig vægt på udviklingslandenes behov for økonomisk og social udvikling. Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCN s ulandsrelaterede arbejde siden 1991 med i alt 328,5 mio. kr. Danmark ønsker at forsætte bistanden som led i udmøntningen af den danske udviklingsstrategis fokus på bæredygtig grøn vækst. Danmark deler IUCN's nye fokus på bæredygtig anvendelse af naturressourcer til fremme af grøn økonomisk vækst under hensyn til Rio+20 erklæringen om, at vækst skal være både økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Som verdens største miljøorganisation med permanent observatørstatus ved FN anser Danmark IUCN som værende en værdifuld partner, som kan skabe fælles platforme for de mange og forskelligartede aktører på miljø-, klima- og grøn vækst dagsordnerne. IUCN har fremsat ønske om at fortsætte programsamarbejdet med Danmark gennem en flerårig aftale med udgangspunkt i IUCN s program for perioden Nature-based Solutions, som blev vedtaget på kongressen i oktober Programmet er udviklet i et samarbejde mellem IUCN s sekretariatet, regionale afdelinger, videnskabelige kommissioner og medlemskredsen. På grundlag af arbejdsprogrammet udarbejdes årligt en Business Plan og et budget. Arbejdsprogrammet for 2013 forventes at foreligge i begyndelsen af december 2012 med kongressens beslutninger og anbefalinger indarbejdet. Formålet med det nye program er at adressere to observationer: 1. globale produktions- og forbrugsmønstre er i færd med at ødelægge selve grundlaget for fortsat social og økonomisk fremgang: den natur, som understøtter al menneskelig aktivitet 2. der er mange og uudnyttede muligheder for at anvende naturen og for bæredygtig anvendelse af naturressourcer til imødegåelse af udfordringer fra klimaforandringer, fødevaresikkerhed og social og økonomisk vækst. Kernen i det nye strategiske program er at bidrage til bevarelsen af naturgrundlag inkl. biodiversitet og samtidig nå målene for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig social og 2

3 økonomisk udvikling. Det nye program anerkender, at bevarelse af naturgrundlaget ikke kan ske uden bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Ensidig fokusering på konservering vil ikke være foreneligt med bl.a. Rio+20 målsætningerne, og vil ifølge mange indlæg på kongressen i 2012 ikke bidrage til bæredygtig bevarelse af biodiversitet. IUCN vil fokusere sin indsats omkring tre temaer: 1. Værdsætte og bevare naturgrundlaget. Dette er traditionelt hjerteblod for især IUCN's store civilsamfundsmedlemskreds, og vil fortsat være et kærneområde for unionen, dog med den nye tilføjelse, at IUCN skal arbejde for at værdisætte både de direkte og de indirekte værdier af naturressourcer til brug for tema Effektiv og retfærdig anvendelse af naturressourcer med fokus på rettigheder i den politiske administration af naturressourcer. 3. Anvendelse af naturbaserede løsninger til imødegåelse af klima-, fødevaresikkerhedsog økonomiske udviklingsudfordringer. Dette tema er nyt i forhold til tidligere programmer, og udtryk for et ønske om at understøtte Rio+20 dagsordenen om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling. Programmet understøtter IUCN s vision om en retfærdig verden, som respekterer naturen som grundlaget for menneskelig udvikling og derfor værdsætter naturgrundlaget som værende en forudsætning for fortsat social og økonomisk udvikling. Visionens opfyldelse vil kræve fundamentale ændringer i en lang række produktions- og konsummønstre, ændringer som IUCN vil arbejde for på alle niveauer fra globale spor i FN-regi til lokale indsatser på landsbyniveau. Programmet er sammensat af en lang række enkeltaktiviteter, som udføres af Unionens ca medarbejdere, 6 videnskabelige kommissioner med mere end forskere og frivillige tilknyttet på individuel basis og 1200 statslige og NGO medlemmer. Under det One Program Charter, som blev vedtaget af bestyrelsen i maj 2011, anses alle medlemmers og deltageres bidrag, som understøtter det vedtagne program for Unionen, at være bidrag til IUCN's målsætning. Resultater måles med indikatorer for biodiversitet og for bæredygtig anvendelse af naturressourcer. IUCN's styrke er at bringe den meget diversificerede gruppe af aktører sammen om et fælles program byggende på viden-politikker-aktiviteter nexus, som skal levere tre globale resultater: 1. Pålidelig og troværdig videnskabsbaseret viden om værdien af naturressourcer til fremme af bedre politikker og indsatser for bæredygtig udvikling; 3

4 2. Forbedret regeringsførelse på naturressourceforvaltning med en rettighedsbasseret og retfærdig fordeling af udbytte fra naturressourcer til fremme af økonomisk og social velfærd; 3. Sunde og velfungerende økosystemer, som kan bidrage til imødegåelse af klimaudfordringer og til imødekommelse af behov for fødevaresikkerhed og økonomisk og social udvikling også for kommende generationer. Under dette overordnede program identificerede kongressen i 2012 en række konkrete indsatsområder, hvor ønsket er, at IUCN gør en ekstra indsats over de næste fire år frem til næste kongres: Kyster og øer. Klimaændringer påvirker i særlig grad øer og kystnære områder, og IUCN vil derfor udarbejde specifikke indsatsprogrammer til imødegåelse af negative påvirkninger fra klimaforandringer. Tørre områder. Disse områder dækker ca. 40 % af jordens overflade, og er i særlig grad følsomme overfor klimaforandringer og overfor øget miljømæssig belastning som følge af befolkningstilvækst. Øget inddragelse af den private sektor i bæredygtig naturressourceanvendelse. IUCN vil bidrage med udvikling af nye redskaber, standarder og mekanismer som vil facilitere en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Værdifastsættelse af naturressourcer. Det såkaldte TEEB program (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) styrkes for at skabe et bedre beslutningsgrundlag for både offentlige og private beslutningstagere. For at nå de fastsatte mål har IUCN udarbejdet en ny forretningsmodel tilpasset hovedindsatsområder og de ændrede finansieringsperspektiver. Kærneydelser som den velkendte Red-liste for truede arter og den nye Red-liste for truede økosystemer samt en lang række specifikke indsatser, vil mere målrettet blive forsøgt finansieret direkte af en stadig mere diversificeret kreds af bidragsydere/kunder, mens de globale policy indsatser og udvikling af Unionen fortsat i stort omfang vil være afhængig af bilateral donor finansiering. Et monitoreringssystem baseret på indikatorer er under udvikling i IUCN. Fra Danmarks og de øvrige kernedonorers side er det et klart mål, at IUCN opbygger et bedre mål- og resultatstyringssystem, som instrument til at underbygge en effektiv ledelse, både på de administrative områder i hovedkvarteret, og på det strategiske og programmatiske plan i forhold til Styrelsesrådet. Dette vil samtidig kunne styrke den rapportering, der er nødvendig for at måle resultaterne af donorernes (herunder den danske) programstøtte. 4

5 Fra både Danmarks og IUCN s side er det et ønske at styrke videndelingen mellem IUCN og Danida gennem øget samarbejde med den danske ressourcebase, bedre udnyttelse af potentialet for dialog og information i de danske programsamarbejdslande og bedre udnyttelse af IUCN s viden om global, regional og lokal biodiversitet i forbindelse med f.eks. reviews og evalueringer. Der vil indenfor rammerne af aftalen blive taget skridt til at facilitere samarbejdsrelationer til IUCN på disse områder, og dermed til yderligere at fremme samspillet mellem den multilaterale og den bilaterale bistand og mellem statslige og NGO indsatser. IUCN er en meget aktiv bidragsyder til alle væsentlige internationale miljø- og klimakonferencer. Bl.a. blev IUCN af mange deltagere i Biodiversitetskonventionens kongres i 2010 anset for at have været én af hovedbidragsyderne på det tekniske område til forberedelsen af protokollen om værdideling af genetiske ressourcer et af de væsentligste konkrete resultater fra kongressen. Velkendt er opgørelsen over truede arter, og en interessant nyskabelse er opgørelsen over truede økosystemer, som vil sætte yderligere fokus på bæredygtig udnyttelse af naturen. Hertil kommer opgørelsen over væsentlige biodiversitetsområder samt Verdensdatabasen over beskyttede områder. Et stærkt diskuteret indsatsområde på kongressen i 2012 var kapacitetsopbygning af medlemsorganisationer i specielt udviklingslande. Mange indlæg fremsatte ønsker om en forstærket indsats på dette område. Behovet for kapacitetsopbygning er fortsat meget stort men vanskeligt at finansiere og resultatmåle. Med faldende kærnebidrag bliver udfordringen omkring kapacitetsopbygning større i de kommende år. Nye og innovative implementerings- og finansieringsstrukturer skal udvikles, hvis behovet skal dækkes. Der gennemføres periodiske evalueringer af IUCN og dets programmer, og Danmark deltager altid aktivt i disse evalueringer. Fra dansk side vil der i særlig grad blive lagt vægt på opfølgning på Rio+20, herunder på forarbejdet til SDG'er og på arbejdet med at værdisætte naturressourcer som bidrag til en bæredygtig grøn økonomi. Udmøntning af det på 2012 kongressen vedtagne rammeprogram vil blive fulgt og vil blive genstand for en vurdering i Der vil ligeledes være dansk fokus på udmøntning af den rettighedsbaserede tilgang til 5

6 naturressourceforvaltning, og endeligt vil der fortsat være opmærksomhed omkring rapportering og monitorering. Kapacitetsopbygning og øget deltagelse af lokale NGO er i udviklingslande vil fortsat være en dansk prioritet. Den særlige udfordring med faldende rammebevillinger er noteret og det vil være en dansk prioritet at bidrage til en fastholdelse af de globale policy og lobby aktiviteter, som i særlig grad er udfordret af de faldende rammebidrag. Det endelige arbejdsprogram for 2013 forventes præsenteret i december 2012, når indarbejdelse af kongresbeslutninger er afsluttet, og der er oversigt over forventede indtægter. Et budget for 2013 er under udarbejdelse. Danmarks bidrag til 2013 og 2014 budgettet er planlagt til 20 mio. kr. per år. Samlede indtægter i 2012 forventes at være 745 mio. kr. Til sammenligning var indtægterne i mio. kr. For perioden 2013 til 2016 forventes indtægter at stige med 3 4 % per år, hvilket for hele perioden giver en indtægtsramme på mio. kr. Indikativ budget for perioden i 1000 DKK Værdisætte og bevare naturen Effektiv og retfærdig anvendelse af naturressourcer Anvende naturbaserede løsninger på globale udfordringer Ledelse og medlemspleje Infrastruktur, IT og revision Administration 7 % Budget total Som konsekvens af faldende rammebevillinger forventes gennemført besparelser på administration, drift og medlemspleje på ca. 15 mio. kr. i 2013 herunder afskedigelse af ca. 10 medarbejdere i hovedkvarteret i Schweiz. Indtægterne forventes fordelt på: I 1000 DKK Medlemsgebyrer Statslige og multilaterale donorer Ikke-statslige organisationer Filantropiske fonde

7 Private givere inkl. virksomheder Ialt inkl. opbygning af reserve IUCN har fortsat et godt omdømme som verdens største miljøorganisation, og med det nye rammeprogram for er der foretaget en langt skarpere fokusering end set i tidligere programmer. Der er taget væsentlige skridt i retning af et mere målbart program med klare strategier og produkter. I løbet af den seneste fem-årsperiode er rammebevillinger faldet med ca. 1/3, mens øremærkede projektbevillinger er steget. Ikke øremærkede rammebevillinger har primært finansieret globale policy og lobby aktiviteter, og finansierer desuden det organisatoriske rammeværk omkring Unionen inkl. sekretariatet og det regionale arbejde i især udviklingslande. Som en konsekvens af de faldende rammebevillinger vil der blive gennemført besparelser på administration og informations- og kommunikationsvirksomhed inkl. personalereduktioner i hovedkvarteret. Kærneaktiviteter som kapacitetsopbygning og globale policy- og lobbyaktiviteter vil i videst muligt omfang blive fastholdt. I forhold til kærnefunktioner er de faldende rammebevillinger en klar udfordring, som Unionen må adressere, ligesom de stigende projektbevillinger er en udfordring i forhold til styrkeforholdet mellem Unionen og medlemsorganisationerne. Med en stigende andel af de samlede aktiviteter finansieret med øremærkede bidrag, vil presset for at kunne demonstrere konkrete resultater øges. Det kan potentielt blive en udfordring i forhold til bl.a. kapacitetsopbygning og involvering af lokale medlemspartnere. IUCN udfører altid regionale og lokale opgaver i samarbejde med lokale medlemmer, men alt andet lige vil opgaver udført med øremærkede midler til IUCN stille større krav til IUCN ejerskab end opgaver udført med rammebevillinger. En udvikling som blev noteret med bekymring af mange medlemmer under kongressen. Som optakt til udarbejdelse af det strategiske program for har der været ført omfattende konsultationer med kærnedonorgruppen, og der har generelt været stor lydhørhed overfor ønsker og forventninger til det nye program. Donorgruppen har især været fortaler for øget fokusering og styrket monitorering, og det nye program er især på fokusering klart en forbedring i forhold til programmet , som blev appraiset positivt af Danida. Et nyt arbejdsprogram på basis af den på 2012 kongressen vedtagne strategiske ramme 7

8 forventes præsenteret senest i december 2012, og vil blive genstand for en fælles donor vurdering i begyndelsen af Der vil være aktiv dansk deltagelse i denne vurdering, ligesom det nye arbejdsprogram og budget vil blive udsat for en selvstændig dansk evaluering, som vil blive lagt til grund for fremtidige udbetalinger. Der vil i lighed med tidligere perioder være aktiv dansk deltagelse i fælles donor mid-term reviews. 8

9 IUCN har i alt 1199 medlemsorganisationer i 170 lande, fordelt på 89 regeringer, 120 regeringsinstitutioner og balancen fordelt på en række internationale, regionale og nationale NGO er og frivillige organisationer. En gruppe kærnedonorer omfatter Danmark, Finland, Nederlandene, Frankrig, Norge, Sverige, Schweiz, Abu Dhabi og MAVI fonden. 9

10 - Medlemskreds og ledelse Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (The International Union for Conservation of Nature, IUCN) blev oprettet i 1948 som en paraplyorganisation for verdens organisationer på naturbevarelsesområdet. IUCN har i 2011 ialt medlemmer i 170 lande, fordelt på 89 regeringer, 120 regeringsinstitutioner, 853 nationale NGO er, 101 internationale NGO er og 36 tilknyttede organisationer (medlemmer uden stemmeret). IUCN har ca ansatte - heraf ca. 150 i hovedkvarteret i Gland i Schweiz, mens resten arbejder på over 65 regionale og nationale kontorer over hele verden. Ca frivillige eksperter er tilknyttet organisationen i seks tematiske kommissioner. Naturstyrelsen er det danske statsmedlem og finansierer Danmarks medlemsbidrag på knap 1,1 mio. kr. årligt. Desuden har IUCN ni danske NGO-medlemmer. I 2005 blev der etableret en national komite i Danmark. IUCN s øverste styrende organ er Verdenskongressen, som afholdes hvert fjerde år, senest i oktober 2012 i Jeju i Sydkorea. Her valgtes IUCN s ny præsident Zhang Xinsheng fra Kina. Kongressen vælger også IUCN s 36 medlemmer store Styrelsesråd og godkender et fireårigt arbejdsprogram for organisationen. Siden 2007 har Julia Marton-Lefèvre (Ungarn) været generaldirektør med ansvar for den daglige ledelse af IUCN. I 2012 blev ledelsen udvidet med en vice-generalsekretær med rang af administrerende direktør for programudvikling og implementering. Stillingen indhaves af Poul Engberg Pedersen fra Danmark. - IUCN s arbejdsområde IUCN arbejder for fremme af en bæredygtig udnyttelse af jordens naturressourcer gennem udvikling af metoder og redskaber til bevarelse af jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed, herunder de truede arter. IUCN arbejder på globalt, regionalt og lokalt plan i roller rækkende fra inspirator/konkret bidragyder i konventionsforhandlinger over rollen som facilitator i nationale og regionale processer til konkret implementering af projekter på lokalt niveau. Det er især viden, redskaber og metoder til natur(økosystem)bevarelse, der udgør IUCN s komparative fordele og dens definerede niche på den globale, regionale, nationale og lokale scene. Organisationen er blandt de vigtigste samarbejdspartnere for Biodiversitetskonventionen. IUCN arbejder på at udvikle et indikatorsystem for overvågningen af fremskridt mod målsætningen fra Biodiversitetskonventionen og Johannesburg-topmødet om et væsentligt reduceret tab af biodiversitet inden IUCN s finansiering IUCN s samlede indkomst beløb sig i 2011 til ca. 700 mio. kr., hvoraf medlemsbidrag udgjorde ca. 7 % mens de resterende 93 % var frivillige bidrag fra regeringer og 10

11 organisationer, fordelt med 75 pct. til projektstøtte (øremærkede) og 25 pct. som programstøtte. Programstøtten har været faldende over den seneste 5-årige periode med ca. 30 % De største regionale modtagere af IUCN s midler i 2007 var Afrika syd for Sahara (38 pct.), Asien (23 pct.) og Latinamerika (20 pct.). Sverige og Danmark var i 2011 de største rammedonorer efterfulgt af Nederlandene, Norge, Schweiz, Canada, Frankrig og den private schweiziske fond Mava Foundation. Danmark har over udviklingsmidlerne støttet IUCN s ulandsrelaterede arbejde siden 1991, hvor bidraget udgjorde 4 mio. kr. Bidraget udgjorde herefter 8 mio. kr. årligt i , 12 mio. kr. årligt i , 18 mio. kr. årligt i , 18,5 mio. kr. i 2000 og 20 mio. kr. årligt i perioden De danske bidrag ydes som led i en rammeaftale, som IUCN har indgået med sine kernedonorer. 11

12 Ud over rammebidraget til IUCN arbejder Danmark sammen med IUCN på flere konkrete programmer i lande og regioner. På REDD+ støtter Danmark et program implementeret af IUCN til understøttelse af lokale befolkningsgruppers deltagelse i REDD programmer. Denne støtte er i tillæg til dansk støtte til FN-systemets og Verdensbankens REDD programmer. IUCN programmet støttes med 20 mio. kr. for perioden og en positiv evaluering gennemført af Danmark anbefaler en ny fase af programmet fra Klimapuljemidler I et samarbejde med UNDP gennemfører IUCN et støtteprogram for mangrovebevarelse. Dette program fokuserer på Asien og startede som et post-tsunami program men er nu er holistisk mangroverehabiliterings- og bevarelsesprogram. Programmet oprindelige donorer var Norge og Sverige og den danske støtte ydet fra Klimapuljen 2012 vil være rettet imod Bangladesh, Vietnam og Indonesien. Programmet støttes med 25 mio. kr. for perioden Endelig samarbejder Danmark med IUCN s Dry-lands program om det faglige indhold af programmet for Afrikas Horn. 12

13 Som omtalt under budget yder en række donorer kærnebidrag, dog i klart aftagende omfang grundet ændrede prioriteringer og finansieringsstrukturer. F.eks. finansierer Norge IUCN over NGO bevillingen, og en ny policy beslutning om at kanalisere fremtidige NGO bevillinger til NGO er i Syd kan ramme IUCN s kærnebevilling. Nederlandene har besluttet primært at fokusere på vand i IUCN sammenhæng og den generelle rammebevilling vil derfor blive ændret til et øremærket bidrag med fokus på vandressourceforvaltning. Mens rammebevillinger er faldende er der en stigning i øremærkede projektbevillinger til en lang række indsatser og fra en meget stor gruppe af bilaterale og multilaterale donorer, private fonde og private firmaer/givere. 13

14 Med afsæt i det nye program, som forventes færdigudarbejdet i december 2012 vil indikatorer bliver opgraderet. Der er fra den samlede donorkreds stor opmærksomhed omkring resultatmåling, hvor der er konstateret store fremskridt over det seneste år. Ansættelsen af den nye administrerende direktør Poul Engberg Pedersen, der har det som en hovedopgave at styrke monitorering og rapportering, er en klar indikation af, at IUCN tager donorers ønsker på det område alvorligt. Globale resultater IUCN strategier og målsætninger medtaget i international aftale Standarder, analyser og retningslinjer for naturbevarelse produceret i henhold til vedtagne årlige arbejdsplaner Kapacitetsopbygning af lokale medlemsorganisationer i udviklingslande i henhold til vedtagne årlige arbejdsplaner Inddragelse af den private sektor i relevante aktiviteter Værdifastsættelse af naturressourcer Indikator Antal internationale aftaler med dokumenteret input af IUCN mindst 75 pct. af aftaler indenfor naturbevarelse og bæredygtig anvendelse skal have klare IUCN aftryk Materialet til rådighed og i anvendelse. Mindst 80 pct. at årsplaner skal være opfyldt Dokumentation for antal gennemførte programmer med kvalitative indikatorer opfyldelse af denne målsætning vil være stærk budgetafhængig for de enkelte år Dokumentation for deltagelse med beskrivelse af type og omfang. Der skal være en fordobling af privatsektorengagement målt i omsætning i 2015 Dokumenteret udkomme af TEEB programmet i form af operationelle værdifastsættelser i

15 1. IUCN Strategi for Årsrapport

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607

UNEP og World Bank. 2012-2015 (36 måneder) 06.34.01.80.41 Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv. 6512606, 6512607 GRV 46.C.52-7.b. Til styrelsens godkendelse mhp. senere ministerforelæggelse Bæredygtig vandressourceplanlægning UNEP og World Bank 50,0 mio. kr. (UNEP: 30,0 mio.kr., World Bank: 20,0 mio.kr.) 2012-2015

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov

De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del Bilag 53 Offentligt De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov Oversigt Måling og monitorering af SDG målene, Danmark Notér: processen omfatter alle

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Total kr kr. Total til rådighed kr kr.

Total kr kr. Total til rådighed kr kr. Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2013 NGO FORUM modtog i foråret 2013 tre ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra Dansk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Udkast: Ideoplæg til partnerskab mellem C:NTACT, Frederiksberg Kommune og Bikubenfonden

Udkast: Ideoplæg til partnerskab mellem C:NTACT, Frederiksberg Kommune og Bikubenfonden Udkast: Ideoplæg til partnerskab mellem C:NTACT, Frederiksberg Kommune og Bikubenfonden Fondenes Hus Otto Mønsteds Gade 5 DK-1571 København V Tlf. (+45) 33 77 93 93 www.bikubenfonden.dk C:NTACT fra organisation

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune StyringsAgenda 2014 Session 1: Eksekvering Torsdag 18. september 2014 Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Reformtid i den offentlige sektor Udgangspunktet Reformerne er vigtige og nødvendige

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service Bilag 25a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.799.264 kr. 1.799.264 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere