Arbejdsmarked og løn

Transkript

1 Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for årige Pct Mænd Kvinder I alt Flere tal og oplysninger findes på Mænds og kvinders erhvervsdeltagelse forskellen mindskes Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Beskæftigede og ledige (der tilsammen udgør arbejdsstyrken) samt personer uden for arbejdsstyrken. Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem til 2008, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Den erhvervsaktive del af befolkningen (16-64-årige) er steget 9,5 pct. for mænd og 9,1 pct. for kvinder som følge af den generelle befolkningsudvikling. Selve arbejdsstyrken er i samme periode steget 1,7 pct. for mænd og 14,7 pct. for kvinder. Andelen af erhvervsaktive kvinder er med andre ord generelt steget, mens andelen af erhvervsaktive mænd generelt er faldet. Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980 erne, mens mændenes erhvervsfrekvens faldt. I 1990 erne hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, mens faldet i mændenes erhvervsfrekvens er fortsat. Erhvervsfrekvensen er den andel, som arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning. Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra til i perioden Det er især antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen for årige, mens antallet var i Figur 2 Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere Pct. Mænd Kvinder Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 107

2 Arbejdsmarked og løn Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har den laveste erhvervsfrekvens på 60,7 pct. i Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens relativ stor for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Efterkommerne fra ikke-vestlige lande har højere erhvervsfrekvens (70,0 pct.) end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder mindre for efterkommerne end for indvandrerne. Gruppen af efterkommere fra ikke-vestlige lande består fortrinsvis af personer under 30 år, hvorfor en væsentlig del fortsat er under uddannelse. Derfor er det ikke muligt at drage sikre konklusioner om deres integration på arbejdsmarkedet. 2. Ledighed, personer uden ordinær beskæftigelse og efterlønsmodtagere Historisk lav ledighed i 2008 I 2008 faldt ledigheden til personer omregnet til fuld tid. Det svarer til 1,8 pct. af arbejdsstyrken. Målt i procent af arbejdsstyrken blev ledigheden i 2008 derved den laveste i 34 år. Ledigheden har imidlertid taget en kraftig vending i løbet af 2008 og er fra lavpunktet i juni 2008 på fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret) steget med personer frem mod december 2008, når der tages højde for sæsonudsving. Figur 3 Sæsonkorrigeret ledighed i pct. af arbejdsstyrken 7 Pct. 6 Mænd 5 4 Kvinder Flere tal og oplysninger findes på Ledigheden er nu højere blandt mænd end blandt kvinder Stigningen i den sæsonkorrigerede ledighed siden midten af 2008 er fortrinsvis sket for mænd. Målt i procent af arbejdsstyrken steg den sæsonkorrigerede ledighed for mænd således med 0,8 procentpoint i løbet af 2. halvår 2008, mens den tilsvarende stigning for kvinder kun var 0,2 procentpoint. Disse forskelle medfører, at den sæsonkorrigerede ledighed (i pct. af arbejdsstyrken) nu er højere 108 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

3 Arbejdsmarked og løn blandt mænd end blandt kvinder. Historisk set har det helt overvejende været kvinder, der har haft den højeste ledighedsprocent. Man skal således helt tilbage til 1976 for at finde en lignende situation, hvor ledigheden (i pct. af arbejdsstyrken) var højere blandt mænd end blandt kvinder. Kun få med længerevarende ledighed Af den samlede ledighed på fuldtidspersoner i 2008 var det relativt få, der havde længerevarende ledighedsforløb. I 2008 havde fx fuldtidspersoner været ledige i mere end 292 dage, svarende til en ledighedsgrad på mindst 80 pct. af året. I 2008 udgjorde personer med længerevarende ledighed dermed 3,6 pct. af den samlede ledighed, mens den tilsvarende andel i 2007 var 9,6 pct. I opgørelsen af længerevarende ledighed er ikke medregnet perioder i aktivering. Figur 4 Fuldtidsledige fordelt efter ledighedsgrader 25 Tusinde ,0-0,2 0,2-0,4 0,4-0,6 0,6-0,8 0,8-1,0 Flere tal og oplysninger findes på Figur 5 Fuldtidsdeltagere fordelt efter ydelsestype Registrerede ledige Vejl. og opkvalificering Støttet beskæftigelse Øvrige ydelsesmodtagere Personer uden ordinær beskæftigelse Statistikken personer uden ordinær beskæftigelse bestod i 2008 af ledige, deltagere i støttet beskæftigelse med løn og deltagere, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken (støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger, orlov fra ledighed mv.). Med denne afgrænsning var der fuldtidspersoner uden ordinær beskæftigelse i Heraf var 31,6 pct. i støttet beskæftigelse, 20,2 pct. var registrerede ledige, 16,4 pct. var i foranstaltninger vedr. vejledning eller opkvalificering, mens 31,8 pct. var øvrige ydelsesmodtagere. Støttet beskæftigelse og udviklingen i antallet af personer i fleksjob Støttet beskæftigelse udgjorde som nævnt 31,6 pct. af det samlede antal personer uden ordinær beskæftigelse i 2008, svarende til fuldtidspersoner. Heraf var fuldtidspersoner i fleksjob, mens de resterende fuldtidspersoner omfatter voksenlærlinge, skånejob, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud mv. Antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er steget konstant siden 2000 fra et niveau på fuldtidspersoner til i 2008 som nævnt ovenfor. Denne stigning er sket for alle aldersgrupper, men stigningen har været størst blandt de årige. I 2000 udgjorde de årige således 37 pct. af det samlede antal fuldtidsdeltagere i fleksjob, mens denne andel i 2008 var steget til 52 pct. Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 109

4 Arbejdsmarked og løn Figur 6 Fuldtidsdeltagere i fleksjob fordelt på alder 60 Tusinde årige årige årige Figur 7 Fuldtidspersoner på efterløn Tusinde år år Udviklingen i antallet af personer på efterløn Antallet af efterlønsmodtagere har været støt stigende i perioden fra 1996 til 2004, hvor antallet nåede op på godt fuldtidspersoner. I 4. kvartal 2008 var antallet af efterlønsmodtagere faldet til fuldtidspersoner, hvilket er lavere end toppunktet i Faldet i antal efterlønsmodtagere afspejler navnlig nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli Igennem 2007 og 2008 har antallet af efterlønsmodtagere ligget på et nogenlunde konstant niveau. Set i sammenhæng med, at antallet af personer i efterlønsalderen (60-64 år) er steget forholdsvis kraftigt i de senere år, er stabiliseringen i antallet af efterlønsmodtagere udtryk for, at en faldende andel af de årige er på efterløn. Fra 2004 til 2008 er denne andel således faldet fra 39,3 pct. til 35,8 pct. Figur år 62 år år 61 år 60 år Andel af befolkningen på efterløn fordelt på alder Pct Anm.: Andelene er beregnet som antal fuldtidspersoner på efterløn i 4. kvartal i forhold til befolkningstallet ultimo året (i de enkelte aldersgrupper). 110 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

5 Arbejdsmarked og løn Det er navnlig blandt de årige, at andelen på efterløn er faldet. For eksempel var det 22,8 pct. af de 60-årige (opgjort som fuldtid), der i 4. kvartal 2004 modtog efterløn, mens denne andel var faldet til 16,6 pct. i 4. kvartal dvs. et fald på 6,2 procentpoint. 3. Pendling Længere pendlingsafstand Danskerne rejste i gennemsnit 18,1 km hver vej mellem hjem og arbejde i Det er 0,6 km længere end i 2005 og 1,0 km længere end i Mænd arbejder i gennemsnit 21,2 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 14,8 km til arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 6,4 km, hvilket er lidt mindre end i 2003, hvor den var 6,6 km. Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. Københavnere pendler kortest vest- og sydsjællændere længst Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 25,9 km. Foruden beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har også beskæftigede med bopæl i Østsjælland og på Bornholm en gennemsnitlig pendlingsafstand på over 20 km. Beskæftigede med bopæl i København By og Københavns Omegn pendler derimod kun henholdsvis 12,1 km og 12,2 km til arbejde. Figur 9 Pendlingsafstand Km 20 Mænd Kvinder Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Energiog vandforsyning Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Anm.: Pendlingsafstand er den korteste vejafstand fra bopæl til arbejde for beskæftigede, der ikke bor og arbejder på samme adresse. Væsentlige brancheforskelle Der er væsentlig forskel på, hvor langt man pendler, alt afhængig af hvilken branche man arbejder indenfor. Beskæftigede inden for transport, post og tele pendler 23,3 km i gennemsnit fulgt af bygge og anlæg med 22,6 km og landbrug, fiskeri og råstofudvinding med 22,0 km. Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 111

6 Arbejdsmarked og løn Den korteste gennemsnitlige pendlingsafstand på 16,7 km har beskæftigede inden for offentlige og personlige tjenester. Men den største kønsforskel på pendlingsafstandene findes samtidig her: De beskæftigede mænd i offentlige og personlige tjenester skal i gennemsnit rejse 8,7 km længere end kvinderne for at komme på arbejde. Den mindste forskel findes inden for energi- og vandforsyning, hvor mændene i gennemsnit kun pendler 1,3 km længere end kvinderne. 4. Løn og timefortjeneste Mænd ansat i finansverdenen tjener mest Uanset hvilken branche kvinder er ansat i, tjener de mindre end mændene i samme branche. Forskellen er størst i finansiering og forretningsservice, hvor kvinders løn var 20,5 pct. under mændenes, og mindst i bygge og anlæg med 9,8 pct. Dog skal man være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner, hvad angår kønsspecifikke lønforskelle. Der er store forskelle på, hvilke job hhv. mænd og kvinder har inden for de forskellige brancher. Der er således generelt flere mænd end kvinder i lederjob. Figur 10 Mænd Kvinder Timefortjeneste for privatansatte Kr. Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Flere tal og oplysninger findes på Transport, post og tele Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester 5. Præsterede arbejdstimer Antallet af præsterede arbejdstimer for beskæftigede steg med 2,9 pct. fra 2006 til I samme periode steg antallet af beskæftigede med 2,0 pct. En beskæftiget arbejdede altså i gennemsnit lidt flere timer i 2007 end i Det var især de deltidsbeskæftigede, defineret som dem der arbejder mindre end 27 timer om ugen, som bidrog til den samlede stigning i de præsterede timer, idet de deltidsbeskæftigede udgør 20 pct. af de beskæftigede, men samtidig bidrog med 26 pct. af stigningen i de præsterede timer fra 2006 til Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

7 Arbejdsmarked og løn Figur 11 Præsteret tid (1.000 timer), mænd Præsteret tid (1.000 timer), kvinder Gns. antal beskæftigede mænd Gns. antal beskæftigede kvinder Præsterede timer og gennemsnitlig beskæftigelse Flere tal og oplysninger findes på Det var især mændene, som øgede deres arbejdsmængde. Antallet af præsterede arbejdstimer steg således med 3,1 pct. for mænd fra 2006 til 2007, mens beskæftigelsen steg 1,5 pct. Kvinderne præsterede også flere timer, men kvindernes stigning på 2,7 pct. kan i helt overvejende grad tilskrives en stigning i beskæftigelsen på 2,6 pct. En årsag til, at mænds arbejdstimer steg mest, var bl.a. de gode konjunkturer inden for branchen bygge og anlæg, der i overvejende grad beskæftiger mænd. I et længere perspektiv er det kvinderne, der har bidraget til den største stigning i antallet af præsterede arbejdstimer. I perioden 1997 til 2007 steg antallet af præsterede arbejdstimer for kvinder med 14,5 pct., mens mændenes arbejdstimer i samme periode steg med 8,5 pct. Figur 12 Præsterede timer og beskæftigelse 115 Indeks, 1997=100 Præsteret tid, kvinder Gnsntl. beskæftigelse, kvinder Præsteret tid, mænd Gnsntl. beskæftigede, mænd Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 113

8 Arbejdsmarked og løn Stigningen har i høj grad været båret af en beskæftigelsesstigning på 11,0 pct. for kvinder, mens den tilsvarende beskæftigelsesstigning for mænd kun var på 4,0 pct. I 2007 var 23,8 pct. af kvinderne og 17,0 pct. af mændene deltidsbeskæftigede. I 1997 var de tilsvarende andele 26,0 pct. for kvinderne og 15,4 pct. for mændene. 6. Fravær Kvinder har mere sygefravær end mænd I 2007 var de ansatte i den kommunale sektor, dvs. kommuner og regioner, i gennemsnit fraværende pga. egen sygdom i 13,3 arbejdsdage. I staten lå sygefraværet på 8,6 arbejdsdage. I begge sektorer har kvinder højere sygefravær end mænd, og forskellene på fraværet i sektorerne skyldes dermed til en vis grad forskellig kønsfordeling. I kommunerne er 78 pct. af de ansatte kvinder, mens andelen ligger på 43 pct. i staten. Figur 13 Fravær på grund af egen sygdom rettet 16 Dage 14 I alt Mænd Kvinder Den statslige sektor Flere tal og oplysninger findes på Den kommunale sektor 7. Et europæisk perspektiv Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU Med 77,1 pct. af befolkningen i alderen år i beskæftigelse har Danmark den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU ifølge Arbejdskraftundersøgelsen. 114 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

9 Arbejdsmarked og løn Arbejdskraftundersøgelsens informationer indsamles efter samme retningslinjer og ensartede metoder i alle EU-lande. Derved kan oplysningerne i arbejdskraftundersøgelsen umiddelbart sammenlignes med oplysningerne fra tilsvarende undersøgelser i alle EU-lande. I 2007 var beskæftigelsesfrekvensen i Danmark pænt over EU-gennemsnittet på 65,4 pct. Danmark ligger højere end Holland og Sverige, der har beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 76,0 og 74,2 pct. De laveste beskæftigelsesfrekvenser har Polen og Malta, med henholdsvis 57,0 pct. og 54,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er antallet af beskæftigede i en bestemt aldersgruppe i forhold til antallet af personer i den samme aldersgruppe i befolkningen. I kapitlet International statistik findes der beskæftigelsestal for en bredere kreds af lande. Figur 14 Beskæftigelsesfrekvenser i EU Pct Danmark Holland Sverige Storbritannien Østrig Cypern Finland Estland Tyskland Irland Letland Portugal Slovenien Tjekkiet Spanien EU27 Litauen Frankrig Luxembourg Belgien Bulgarien Grækenland Slovakiet Rumænien Italien Ungarn Polen Malta Kilde: Eurostat. Holland har den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd Holland havde med 82,2 pct. den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd i 2007 blandt de 27 EU-lande. Danmark ligger lige efter med 81,0 pct. efterfulgt af Cypern, hvor 80,0 pct. af mændene var beskæftigede. Ungarn og Polen har med henholdsvis 64,0 pct. og 63,6 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for mænd. Letland ligger med 72,5 pct. nøjagtig på gennemsnittet for de 27 EU-lande. Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 115

10 Arbejdsmarked og løn Figur 15 Beskæftigelsesfrekvenser i EU27. Mænd Pct Holland Danmark Cypern Østrig Storbritannien Irland Sverige Spanien Grækenland Tjekkiet Tyskland Portugal Estland Malta Slovenien Letland EU27 Luxembourg Finland Italien Frankrig Belgien Slovakiet Litauen Bulgarien Rumænien Ungarn Polen Kilde: Eurostat. Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder Danmark har haft den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU siden 2004, og igen i 2007 ligger Danmark øverst med 73,2 pct. af kvinderne i arbejde. Danmark ligger lige foran Sverige og Holland, hvor beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er henholdsvis 71,8 pct. og 69,6 pct. Gennemsnittet i de 27 EU-lande er 58,3 pct. Italien og Malta har med 46,6 pct. og 35,7 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser for kvinder i EU. Figur 16 Beskæftigelsesfrekvenser i EU27. Kvinder Pct Danmark Sverige Holland Finland Estland Storbritannien Østrig Letland Tyskland Slovenien Cypern Litauen Portugal Irland Frankrig EU27 Bulgarien Tjekkiet Luxembourg Belgien Spanien Slovakiet Rumænien Ungarn Polen Grækenland Italien Malta Kilde: Eurostat. 116 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

11 Arbejdsmarked og løn Danmark har den næstlaveste arbejdsløshed i EU Blandt de 27 EU-lande er det kun Holland, der har en lavere arbejdsløshed end Danmark. Arbejdsløsheden blandt de årige i Danmark var 3,8 pct. i 2007, mens den i Holland var 3,2 pct. Cypern lå lige efter Danmark med en arbejdsløshed på 4 pct. Arbejdskraftundersøgelsen følger de internationalt anvendte definitioner af arbejdsløshed og omfatter hele befolkningen, herunder også arbejdssøgende studerende mv. Disse personer indgår ikke i den registerbaserede ledighedsstatistik, da de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, og ledighedsstatistikkens niveau er derfor lavere end arbejdskraftundersøgelsens. Den højeste arbejdsløshed findes i Slovakiet og Polen, hvor henholdsvis 11,2 pct. og 9,7 pct. er arbejdsløse. Gennemsnittet for EU er 7,2 pct. Arbejdsløse er de ubeskæftigede, der ønsker at få et job, som har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et nyt job inden for to uger. I kapitlet International statistik findes der arbejdsløshedstal for en bredere kreds af lande Figur 17 Arbejdsløshed i EU årige Pct Slovakiet Polen Tyskland Portugal Grækenland Spanien Frankrig Belgien Ungarn EU27 Finland Bulgarien Rumænien Malta Sverige Italien Letland Storbritannien Tjekkiet Slovenien Estland Irland Østrig Litauen Luxembourg Cypern Danmark Holland Kilde: Eurostat. Ungdomsarbejdsløsheden i EU Når man ser på ungdomsarbejdsløsheden i EU, dvs. arbejdsløsheden blandt de årige, ligger Danmark også ganske lavt, igen lige efter Holland. Danmark har en ungdomsarbejdsløshed på 7,9 pct., mens hollænderne er helt nede på 5,9 pct. I vores naboland Sverige er ungdomsarbejdsløsheden overraskende høj. Her er den 19,3 pct., mens arbejdsløsheden for de årige kun er 6,2 pct. Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 117

12 Arbejdsmarked og løn Den højeste ungdomsarbejdsløshed i EU findes i Grækenland og Polen, hvor henholdsvis 22,9 pct. og 21,7 pct. af de årige er arbejdsløse. EU-gennemsnittet er 15,4 pct. Figur 18 Ungdomsarbejdsløshed i EU årige Pct Grækenland Polen Slovakiet Italien Rumænien Sverige Belgien Frankrig Spanien Ungarn Portugal Finland EU27 Luxembourg Bulgarien Storbritannien Malta Tyskland Letland Tjekkiet Cypern Slovenien Estland Irland Østrig Litauen Danmark Holland Kilde: Eurostat. 118 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

13 Tabel 113 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. pct. Tabel 114 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervsgruppering som ved tællingen i er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark pct. Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 119

14 Tabel 115 Beskæftigede personer fordelt efter erhverv tusinde personer I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på og rasb1x Tabel 116 Beskæftigede fordelt efter køn, branche og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Højeste niveau Lønmodtagere Andre Uden nærm. ang. Mellemniveau Grundniveau Lønmodtagere i alt Beskæftigede i alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 187,9 6,6 73,6 347,5 490, ,9 236,7 459, , ,6 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 37,0 2,8 0,2 1,1 1,3 12,5 2,9 30,9 48,8 88,6 Industri 8,8 0,4 14,1 29,3 52,3 206,7 30,8 54,9 388,1 397,3 Energi- og vandforsyning 0,7 0,0 0,4 1,7 3,1 4,7 1,2 2,1 13,2 13,8 Bygge og anlæg 20,5 0,5 4,4 3,5 8,7 106,9 19,4 30,2 173,0 194,0 Handel, hotel- og restauration 37,7 1,5 17,1 11,0 60,7 216,9 53,7 138,8 498,2 537,4 Transport, post og tele 9,5 0,3 2,8 6,2 24,7 76,4 12,8 40,9 163,8 173,6 Finansiering og forretningsservice 35,1 0,7 10,8 73,0 106,1 86,2 51,0 87,2 414,1 450,0 Offentlige og personlige tjenester 27,4 0,3 23,9 221,8 233,9 344,4 64,9 74,1 962,9 990,7 Uoplyst aktivitet 11,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0 0,6 0,9 12,1 Mænd i alt 139,3 0,7 53,4 182,2 187,5 531,0 136,7 281, , ,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 33,5 0,1 0,2 0,8 0,8 9,7 2,3 22,6 36,5 70,1 Industri 7,1 0,0 12,1 20,8 30,0 146,3 19,9 35,9 265,0 272,2 Energi- og vandforsyning 0,6 0,0 0,3 1,3 2,2 3,3 1,1 1,7 9,9 10,5 Bygge og anlæg 19,8 0,0 4,0 3,0 6,3 97,9 18,6 26,1 155,9 175,7 Handel, hotel- og restauration 26,0 0,3 13,2 6,5 34,5 108,3 31,2 74,1 267,8 294,1 Transport, post og tele 8,7 0,0 2,2 4,4 17,2 51,2 10,6 33,2 118,9 127,6 Finansiering og forretningsservice 25,4 0,1 8,6 51,2 52,4 33,8 24,8 53,2 224,0 249,5 Offentlige og personlige tjenester 11,5 0,1 12,7 94,0 44,0 80,4 28,2 34,0 293,3 304,9 Uoplyst aktivitet 6,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,4 0,5 7,2 Kvinder i alt 48,6 6,0 20,3 165,3 303,3 523,9 100,0 178, , ,9 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3,5 2,6 0,0 0,3 0,5 2,8 0,5 8,3 12,4 18,6 Industri 1,8 0,3 2,0 8,5 22,3 60,4 11,0 19,0 123,1 125,2 Energi- og vandforsyning 0,1 0,0 0,0 0,4 1,0 1,4 0,1 0,4 3,3 3,4 Bygge og anlæg 0,7 0,5 0,3 0,5 2,4 9,0 0,7 4,1 17,1 18,3 Handel, hotel- og restauration 11,7 1,3 3,9 4,4 26,2 108,6 22,5 64,7 230,4 243,4 Transport, post og tele 0,7 0,3 0,6 1,8 7,5 25,2 2,2 7,8 45,0 46,0 Finansiering og forretningsservice 9,7 0,6 2,2 21,7 53,7 52,4 26,2 34,0 190,1 200,5 Offentlige og personlige tjenester 15,9 0,3 11,2 127,8 189,8 264,0 36,7 40,1 669,6 685,8 Uoplyst aktivitet 4,5 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,2 0,3 4,9 På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

15 Tabel 117 Beskæftigede fordelt efter køn, bopæl og branche Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet I alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 88,6 397,3 13,8 194,0 537,4 173,6 450,0 990,7 12, ,6 Region Hovedstaden 6,6 75,6 3,7 46,2 159,4 58,7 190,0 326,4 4,4 871,1 Region Sjælland 13,4 48,1 2,5 38,3 79,2 26,2 62,1 146,2 1,7 417,6 Region Syddanmark 27,5 107,0 3,1 43,2 117,5 37,9 72,5 200,9 2,4 612,1 Region Midtjylland 25,7 116,5 3,2 43,7 126,0 35,2 89,8 218,1 2,4 660,6 Region Nordjylland 15,4 50,1 1,5 22,6 55,3 15,6 35,6 99,0 1,2 296,1 Landsdel København by 1,3 23,8 1,1 14,5 62,9 27,4 84,6 145,5 1,8 362,8 Landsdel Københavns omegn 1,1 22,9 1,2 15,2 49,9 18,5 56,5 91,9 1,1 258,4 Landsdel Nordsjælland 3,2 26,5 1,3 15,0 42,8 11,5 47,3 81,2 1,3 230,1 Landsdel Bornholm 1,0 2,4 0,1 1,5 3,8 1,4 1,5 7,9 0,1 19,8 Landsdel Østsjælland 1,8 13,1 0,6 9,5 25,7 8,2 24,3 41,3 0,4 124,7 Landsdel Vest- og Sydsjælland 11,6 35,0 1,9 28,8 53,5 18,0 37,8 105,0 1,3 292,9 Landsdel Fyn 10,3 35,7 0,9 18,0 45,4 14,0 30,2 86,6 1,1 242,0 Landsdel Sydjylland 17,3 71,4 2,2 25,2 72,1 23,9 42,3 114,3 1,4 370,1 Landsdel Østjylland 12,2 64,9 1,9 27,4 84,8 25,5 65,2 148,6 1,7 432,2 Landsdel Vestjylland 13,5 51,6 1,3 16,3 41,3 9,7 24,5 69,5 0,7 228,4 Landsdel Nordjylland 15,4 50,1 1,5 22,6 55,3 15,6 35,6 99,0 1,2 296,1 Mænd i alt 70,1 272,2 10,5 175,7 294,1 127,6 249,5 304,9 7, ,7 Region Hovedstaden 5,1 46,4 2,6 41,7 88,4 42,2 107,8 111,1 2,5 447,8 Region Sjælland 10,4 33,0 1,9 34,8 44,2 19,4 33,2 42,9 1,1 220,9 Region Syddanmark 21,3 75,8 2,4 39,0 63,5 28,1 38,9 58,0 1,4 328,5 Region Midtjylland 20,4 81,1 2,4 39,6 68,7 26,2 50,1 63,6 1,5 353,5 Region Nordjylland 12,7 35,8 1,1 20,7 29,3 11,7 19,6 29,3 0,7 161,1 Landsdel København by 1,0 14,7 0,7 13,3 33,6 19,1 48,0 54,0 1,1 185,4 Landsdel Københavns omegn 0,8 14,1 0,8 13,5 28,6 13,6 31,8 29,3 0,6 133,2 Landsdel Nordsjælland 2,4 15,9 0,9 13,5 24,2 8,4 27,2 25,2 0,7 118,6 Landsdel Bornholm 0,9 1,7 0,1 1,4 1,9 1,0 0,8 2,6 0,1 10,5 Landsdel Østsjælland 1,3 8,5 0,4 8,5 14,6 5,8 13,1 12,3 0,2 64,6 Landsdel Vest- og Sydsjælland 9,1 24,6 1,5 26,3 29,6 13,7 20,1 30,6 0,8 156,3 Landsdel Fyn 7,4 26,3 0,7 16,3 24,3 10,7 16,5 26,1 0,6 128,8 Landsdel Sydjylland 13,9 49,6 1,7 22,7 39,2 17,5 22,4 31,9 0,8 199,6 Landsdel Østjylland 9,5 45,1 1,5 24,7 46,4 18,8 37,0 44,2 1,0 228,4 Landsdel Vestjylland 10,9 36,0 1,0 14,8 22,3 7,4 13,0 19,4 0,4 125,2 Landsdel Nordjylland 12,7 35,8 1,1 20,7 29,3 11,7 19,6 29,3 0,7 161,1 Kvinder i alt 18,6 125,2 3,4 18,3 243,4 46,0 200,5 685,8 4, ,9 Region Hovedstaden 1,5 29,2 1,1 4,5 71,1 16,5 82,2 215,3 1,9 423,4 Region Sjælland 2,9 15,0 0,6 3,5 35,0 6,8 28,9 103,3 0,7 196,7 Region Syddanmark 6,2 31,2 0,7 4,2 54,0 9,7 33,6 142,9 1,0 283,6 Region Midtjylland 5,3 35,4 0,7 4,2 57,3 9,1 39,7 154,5 1,0 307,1 Region Nordjylland 2,7 14,3 0,3 1,9 26,0 3,9 16,0 69,7 0,4 135,1 Landsdel København by 0,3 9,2 0,4 1,2 29,3 8,3 36,6 91,5 0,7 177,4 Landsdel Københavns omegn 0,3 8,8 0,4 1,7 21,3 4,9 24,8 62,6 0,5 125,2 Landsdel Nordsjælland 0,7 10,6 0,3 1,5 18,6 3,0 20,1 56,0 0,6 111,4 Landsdel Bornholm 0,1 0,7 0,0 0,1 1,9 0,4 0,8 5,2 0,1 9,3 Landsdel Østsjælland 0,5 4,6 0,1 1,0 11,1 2,4 11,2 29,0 0,2 60,2 Landsdel Vest- og Sydsjælland 2,4 10,4 0,4 2,5 23,9 4,4 17,7 74,3 0,5 136,6 Landsdel Fyn 2,9 9,4 0,2 1,7 21,1 3,3 13,7 60,5 0,4 113,2 Landsdel Sydjylland 3,3 21,8 0,5 2,5 32,9 6,4 20,0 82,4 0,5 170,4 Landsdel Østjylland 2,6 19,8 0,4 2,7 38,3 6,7 28,2 104,4 0,7 203,9 Landsdel Vestjylland 2,6 15,6 0,3 1,5 19,0 2,3 11,5 50,1 0,3 103,2 Landsdel Nordjylland 2,7 14,3 0,3 1,9 26,0 3,9 16,0 69,7 0,4 135,1 På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 121

16 Tabel 118 Befolkningen fordelt efter køn, alder og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen Løn- Arbejds- I alt Pen- i alt mod- løse sionister tagere Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken tusinde personer Mænd og kvinder i alt 187,9 6, ,1 59, ,4 93,5 138,2 985, , ,8 I alt år 158,2 5, ,7 59, ,3 93,3 138,2 223,7 286, ,0 Under 16 år 0,0 0,0 35,5 0,0 35,5 0,0 0,0 0, , , år 0,3 0,0 160,9 1,7 162,8 2,7 0,0 4,4 93,3 263, år 2,6 0,0 230,4 5,7 238,8 7,2 0,0 4,0 53,7 303, år 7,8 0,1 251,1 7,9 266,8 11,3 0,0 4,5 37,6 320, år 14,8 0,3 299,7 8,6 323,4 14,4 0,0 7,6 23,1 368, år 20,3 0,5 314,7 7,9 343,5 13,8 0,0 11,9 18,1 387, år 25,3 0,8 345,7 7,3 379,1 13,2 0,0 19,8 16,6 428, år 23,2 0,8 300,2 5,5 329,6 10,9 0,0 26,1 12,4 379, år 21,7 0,8 279,9 4,9 307,2 9,2 0,0 35,8 10,5 362, år 21,9 1,1 258,9 8,3 290,3 8,3 0,0 46,6 10,1 355, år 20,2 1,0 135,3 2,1 158,7 2,3 138,2 63,0 11,3 373, år 6,6 0,3 18,7 0,0 25,6 0,1 0,0 88,4 1,2 115,2 67 år + 23,0 0,8 32,2 0,0 56,1 0,0 0,0 673,1 3,6 732,8 Mænd i alt 139,3 0, ,8 28, ,1 33,5 58,1 408,0 673, ,7 Mænd i alt år 114,7 0, ,6 28, ,2 33,5 58,1 100,0 134, ,7 Under 16 år 0,0 0,0 19,3 0,0 19,3 0,0 0,0 0,0 536,9 556, år 0,2 0,0 81,9 0,8 83,0 1,4 0,0 2,3 48,4 135, år 2,1 0,0 119,6 2,7 124,5 2,9 0,0 2,2 24,8 154, år 5,8 0,0 129,1 3,5 138,4 3,5 0,0 2,5 16,2 160, år 10,8 0,0 152,9 3,6 167,3 4,0 0,0 3,9 9,7 184, år 14,4 0,0 160,2 3,5 178,2 4,1 0,0 5,9 7,9 196, år 17,8 0,1 174,4 3,4 195,8 4,6 0,0 9,6 7,9 217, år 16,6 0,1 149,8 2,8 169,2 4,2 0,0 12,0 6,2 191, år 15,6 0,1 139,5 2,7 157,8 3,8 0,0 15,8 5,0 182, år 16,0 0,1 130,4 4,0 150,4 3,6 0,0 19,3 4,2 177, år 15,5 0,1 79,7 1,3 96,6 1,3 58,1 26,4 3,7 186, år 5,4 0,0 12,3 0,0 17,8 0,0 0,0 38,2 0,5 56,6 67 år + 19,1 0,1 22,6 0,0 41,8 0,0 0,0 269,8 1,5 313,2 Kvinder i alt 48,6 6, ,3 31, ,4 59,9 80,2 577,1 668, ,1 Kvinder i alt år 43,5 5, ,1 31, ,1 59,9 80,2 123,7 152, ,4 Under 16 år 0,0 0,0 16,2 0,0 16,2 0,0 0,0 0,0 513,3 529, år 0,1 0,0 78,9 0,9 79,8 1,3 0,0 2,0 44,9 128, år 0,5 0,0 110,8 3,0 114,3 4,3 0,0 1,8 28,9 149, år 1,9 0,1 122,0 4,4 128,4 7,8 0,0 2,0 21,4 159, år 4,0 0,3 146,8 4,9 156,1 10,4 0,0 3,6 13,4 183, år 5,9 0,5 154,5 4,4 165,3 9,7 0,0 6,0 10,2 191, år 7,5 0,7 171,3 3,9 183,4 8,5 0,0 10,2 8,7 210, år 6,6 0,7 150,4 2,6 160,3 6,7 0,0 14,0 6,2 187, år 6,1 0,7 140,3 2,3 149,4 5,4 0,0 20,1 5,5 180, år 6,0 1,0 128,5 4,3 139,9 4,7 0,0 27,3 6,0 177, år 4,7 0,9 55,5 0,8 62,0 1,0 80,2 36,7 7,5 187, år 1,2 0,3 6,4 0,0 7,9 0,0 0,0 50,2 0,6 58,7 67 år + 3,9 0,7 9,6 0,0 14,2 0,0 0,0 403,3 2,0 419,6 På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

17 Tabel 119 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen Løn- Arbejdsløse I alt Pen- i alt modtagere sionister Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken tusinde personer Mænd og kvinder i alt 187,9 6, ,1 59, ,4 93,5 138,2 985, , ,8 Region Hovedstaden 52,9 1,2 817,0 22,8 893,9 27,8 33,5 276,6 414, ,8 Region Sjælland 30,8 1,0 385,8 9,7 427,4 12,2 24,5 159,2 196,2 819,4 Region Syddanmark 39,8 1,8 570,4 10,5 622,6 21,0 32,4 230,1 288, ,7 Region Midtjylland 43,0 1,7 616,0 9,8 670,4 21,5 30,8 209,1 305, ,0 Region Nordjylland 21,3 0,9 273,9 7,0 303,2 10,9 17,1 110,2 137,5 578,8 Mænd i alt 139,3 0, ,8 28, ,1 33,5 58,1 408,0 673, ,7 Region Hovedstaden 36,8 0,2 410,7 11,4 459,1 10,5 13,9 112,3 208,6 804,5 Region Sjælland 23,0 0,1 197,8 4,4 225,3 4,3 10,6 67,6 98,5 406,3 Region Syddanmark 30,1 0,2 298,2 4,8 333,3 7,5 13,8 96,0 144,1 594,6 Region Midtjylland 32,7 0,1 320,7 4,5 358,0 7,4 12,6 86,2 152,7 616,9 Region Nordjylland 16,6 0,1 144,4 3,2 164,3 3,8 7,2 46,0 69,1 290,4 Kvinder i alt 48,6 6, ,3 31, ,4 59,9 80,2 577,1 668, ,1 Region Hovedstaden 16,1 1,0 406,3 11,4 434,7 17,3 19,5 164,3 205,5 841,3 Region Sjælland 7,8 0,9 188,0 5,3 202,0 7,9 13,9 91,6 97,7 413,1 Region Syddanmark 9,7 1,6 272,3 5,7 289,4 13,6 18,6 134,1 144,4 600,1 Region Midtjylland 10,2 1,6 295,3 5,3 312,4 14,0 18,2 123,0 152,6 620,1 Region Nordjylland 4,7 0,9 129,5 3,8 138,9 7,1 9,9 64,1 68,4 288,4 1 Inkl. Christiansø. På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på Tabel årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens personer pct. personer pct. Hele befolkningen ,0 76, ,1 77,4 Indvandrere fra: Vestlige lande ,3 64, ,5 64,9 Ikke-vestlige lande ,6 53, ,7 56,0 Bosnien-Hercegovina ,4 57, ,6 58,8 Irak ,2 37, ,5 40,7 Iran ,9 55, ,0 57,9 Jugoslavien (ex.) ,5 55, ,4 56,1 Libanon ,9 35, ,5 38,8 Pakistan ,2 51, ,0 52,3 Somalia ,4 34, ,8 40,6 Tyrkiet ,6 57, ,3 59,8 Efterkommere ,9 67, ,9 67,9 Personer af dansk oprindelse ,8 78, ,8 79,3 På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på og ras207 Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 123

18 Tabel 121 Lønmodtagere fordelt efter køn, sektor og arbejdsomfang Mænd Kvinder Mænd Kvinder personer I alt Inkl. uoplyst og udenlandssektoren Heltid Deltid Privat Heltid Deltid Den offentlige sektor i alt Heltid Deltid Offentlige selskaber mv Heltid Deltid Offentlig forvaltning og service i alt Heltid Deltid Stat Heltid Deltid Sociale kasser og fonde Heltid Deltid Regioner Heltid Deltid Kommuner Heltid Deltid Udlandssektoren Heltid Deltid Inkl. uoplyst og udlandssektoren. På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

19 Tabel 122 Pendlingsafstande for beskæftigede Pendling i alt Ingen pendling Indtil 5 km 5-10 km km km km km Over 50 km Ikke Gennemberegnet snit Mænd og kvinder i alt ,1 Region Hovedstaden ,2 Region Sjælland ,4 Region Syddanmark ,6 Region Midtjylland ,1 Region Nordjylland ,9 Landsdel København by ,1 Landsdel Københavns omegn ,1 Landsdel Nordsjælland ,5 Landsdel Bornholm ,5 Landsdel Østsjælland ,1 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,8 Landsdel Fyn ,2 Landsdel Sydjylland ,2 Landsdel Østjylland ,5 Landsdel Vestjylland ,1 Landsdel Nordjylland ,9 Mænd i alt ,2 Region Hovedstaden ,5 Region Sjælland ,9 Region Syddanmark ,9 Region Midtjylland ,8 Region Nordjylland ,4 Landsdel København by ,8 Landsdel Københavns omegn ,1 Landsdel Nordsjælland ,5 Landsdel Bornholm ,2 Landsdel Østsjælland ,0 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,0 Landsdel Fyn ,0 Landsdel Sydjylland ,2 Landsdel Østjylland ,5 Landsdel Vestjylland ,5 Landsdel Nordjylland ,4 Kvinder i alt ,8 Region Hovedstaden ,9 Region Sjælland ,5 Region Syddanmark ,9 Region Midtjylland ,0 Region Nordjylland ,9 Landsdel København by ,3 Landsdel Københavns omegn ,1 Landsdel Nordsjælland ,4 Landsdel Bornholm ,3 Landsdel Østsjælland ,1 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,2 Landsdel Fyn ,2 Landsdel Sydjylland ,8 Landsdel Østjylland ,4 Landsdel Vestjylland ,4 Landsdel Nordjylland ,9 Anm.: Regioner og landsdele angiver de beskæftigedes bopæl. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på og afstb2 Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 125

20 Tabel 123 Ind- og udpendling for større kommuner Personer med arbejdssted i området Beskæftigede personer med bopæl i området Nettoindpendling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt personer Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Landsdel København by København Frederiksberg Landsdel Københavns omegn Ballerup Gentofte Gladsaxe Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Landsdel Nordsjælland Helsingør Landsdel Bornholm Landsdel Østsjælland Roskilde Landsdel Vest-og Sydsjælland Guldborgsund Holbæk Næstved Slagelse Landsdel Fyn Odense Landsdel Sydjylland Esbjerg Kolding Sønderborg Vejle Aabenraa Landsdel Østjylland Horsens Randers Silkeborg Skanderborg Århus Landsdel Vestjylland Herning Holstebro Ringkøbing-Skjern Viborg Landsdel Nordjylland Frederikshavn Hjørring Aalborg På grund af nyt datagrundlag er tidspunktet for næste offentliggørelse ikke fastlagt. Flere tal og oplysninger findes på og rasb1 126 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009

21 Tabel 124 Fravær på grund af egen sygdom rettelse Den statslige sektor Den kommunale sektor Den private sektor Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt fraværsdage pr. fuldtidsansat Alder i alt 7,35 10,38 8,64 9,80 14,27 13, år 7,19 8,58 7,60 7,23 11,76 10, år 7,56 11,25 8,54 9,70 14,28 13, år 6,60 9,23 7,71 9,26 15,97 14, år 5,80 8,78 7,21 9,32 15,76 14, år 6,04 9,44 7,71 9,74 14,87 13, år 6,80 10,78 8,66 9,70 14,00 13, år 7,59 10,86 8,96 9,61 13,57 12, år 7,76 11,45 9,22 10,04 13,83 12, år 8,83 11,71 10,01 10,75 13,94 13, år + 8,42 9,83 8,94 9,43 12,05 11, Anm.: Sammenligning mellem den private og den offentlige sektor skal tages med forbehold, da statistikken endnu er ny og metoden løbende forbedres. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december Flere tal og oplysninger findes på Tabel 125 Fravær på grund af egen sygdom fordelt efter arbejdsfunktion rettelse Den Den statslige kommunale sektor sektor fraværsdage pr. fuldtidsansat Den private sektor I alt 8,64 13,27... Militært arbejde 7, Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den... offentlige sektor 4,68 7,49 Højt kvalifikationsniveau 6,05 9,84... Mellemhøjt kvalifikationsniveau 10,18 13,69... Kontorarbejde 12,11 11,62... Detailsalg, service- og omsorgsarbejde 11,81 15,88... Arbejde i landbrug, gartneri mv. 9,94 13,05... Håndværkspræget arbejde 11,43 9,71... Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 11,39 17,18... Andet arbejde 12,62 14,45... Anm.: Sammenligning mellem den private og den offentlige sektor skal tages med forbehold, da statistikken endnu er ny og metoden løbende forbedres. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Arbejdsmarked og løn 127

22 Tabel 126 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, privat sektor Antal ansættelsesforhold Fortjeneste Pr. præsteret time, alle tid- og fastlønnede Månedsløn for fastlønnede 1 Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn inkl. Gns. Nedre kvartil Median Øvre kvartil pension 2 beløb i kr. I alt ,70 251,10 180,05 219,80 284, Mænd ,29 262,61 185,93 225,76 298, Kvinder ,08 227,70 169,11 207,93 260, Ledelsesarbejde på højt niveau ,98 423,24 257,59 352,06 504, Mænd ,97 443,19 268,03 370,47 529, Kvinder ,51 338,93 227,62 290,54 399, Højt kvalifikationsniveau ,12 340,65 254,33 320,00 399, Mænd ,96 354,36 266,67 334,77 412, Kvinder ,76 308,60 233,42 286,12 360, Mellemhøjt kvalifikationsniveau ,23 284,18 215,90 260,78 325, Mænd ,88 306,98 229,48 282,27 354, Kvinder ,58 253,66 203,27 238,57 286, Kontorarbejde ,52 216,90 175,63 203,93 243, Mænd ,37 219,46 171,98 199,44 249, Kvinder ,58 215,62 177,76 205,83 241, Salgs- og servicearbejde ,53 180,64 139,71 169,57 205, Mænd ,88 189,64 146,05 180,20 217, Kvinder ,15 172,48 136,20 161,89 194, Arbejde i landbrug, gartneri mv ,75 191,69 161,81 183,52 210, Mænd ,37 193,39 162,69 184,86 211, Kvinder ,82 185,92 157,24 180,87 207, Håndværkspræget arbejde ,49 222,96 191,92 214,54 243, Mænd ,36 224,67 193,77 215,97 245, Kvinder ,62 192,71 163,15 185,49 211, Proces- og maskinoperatørarbejde ,64 199,35 167,67 189,55 218, Mænd ,95 202,88 170,35 192,76 223, Kvinder ,74 185,51 160,97 178,41 200, Andet arbejde ,20 187,97 153,88 178,10 209, Mænd ,30 194,17 158,88 185,69 218, Kvinder ,18 171,35 148,03 161,71 185, Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på kr. 128 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2009