Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Transkript

1 Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB)

2 UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen, udviklingskonsulent jcv@aarhus.dk I INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Jon Hadsund, konsulent Dorte Brandt Svendstrup, konsulent Udgivet marts 2016 Kan frit gengives med tydelig kildeangivelse 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Sammenfatning 5 Spørgeskemaet 6 Resultater brugerundersøgelsen 7 Resultater pårørendeundersøgelsen 13 Indsamlingsmetode 23 Indekskonstruktion 24 3

4 Indledning I Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre tilbuddene til vores brugere. En del af det arbejde er at spørge brugerne og deres pårørende, hvad de synes om indsatsen og samarbejdet med medarbejderne. Denne rapport præsenterer resultatet af tilfredshedsundersøgelsen blandt brugere og pårørende tilknyttet Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) under Familier, Børn og Unge i efteråret Undersøgelsen dækker både døgntilbud og aflastning. Undersøgelsen omfatter brugere i alderen 12 til 17 år (med forældresamtykke til deltagelse), brugere over 18 år samt pårørende til brugere under 18 år. I alt har 109 af 173 brugere og 200 af 273 pårørende valgt at deltage i undersøgelsen, og undersøgelsens samlede svarprocent er således henholdsvis 63 og 73. Blandt brugere og pårørende tilknyttet tilbud under CSB er svarprocenten henholdsvis 67 og 76, hvilket er meget tilfredsstillende svarprocenter for denne type undersøgelser. I undersøgelsen er der benyttet et kort spørgeskema med i alt 10 spørgsmål, som blandt andet omhandler forskellige elementer af brugernes og de pårørendes generelle tilfredshed, oplevelsen af positiv udvikling og den samlede vurdering af tilbuddet fra Aarhus Kommune. Spørgeskemaet indeholder herudover to baggrundsspørgsmål. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i efteråret 2015 med en opfølgende dataindsamlingsrunde i januar Dataindsamling og analyse er gennemført af CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Udover denne rapport er der udarbejdet delrapporter for centrene på udsatteområdet og en samlet rapport med de samlede resultater for døgntilbud i Familier, Børn og Unge. Rapporterne kan findes på: 4

5 Sammenfatning Brugernes samlede vurdering af deres døgntilbud eller aflastningstilbud under CBS er overvejende positiv, og 53 procent af brugerne i undersøgelsen vurderer alt i alt, at tilbuddet er enestående eller godt. Blandt de pårørende er vurderingen mere positiv, og tre ud af fire pårørende (77 procent) svarer enestående eller godt. Blandt både brugere og pårørende er tilfredsheden højest på spørgsmålene, der omhandler den generelle tilfredshed og navnlig spørgsmålene om respekt, støtte og samarbejde. Tilfredsheden er lavere på spørgsmålene om positiv udvikling, hvor der er et statistisk signifikant fald i de pårørendes tilfredshed fra 2009 til For både brugere og pårørende er den generelle tilfredshed højere for aflastningstilbud end for døgntilbud, og forskellen er statistisk signifikant. Blandt både brugere og pårørende er der derimod ikke statistisk signifikant forskel på tilfredsheden med tilbuddene under CSB og døgntilbuddene på udsatteområdet, når der ses bort fra brugerne på Aarhus Krisecenter, hvor tilfredsheden er meget høj. Undersøgelsen peger på, at de pårørendes oplevelse af tilbuddets hjælp til at styrke relationen til barnet, og at barnet får det bedre er mulige forbedringsområder. Først og fremmest er det dog vigtigt at fastholde de pårørendes tilfredshed i forhold til støtte til barnet og dernæst samarbejde med personalet. I undersøgelsen kunne brugere og pårørende knytte en kommentar om oplevelsen af tilbuddet til spørgeskemaet. Kommentarerne indeholder overvejende positiv respons, og tilbuddene og personalet roses i generelle vendinger af mange brugere og pårørende. Super godt. Glad for at bo dernede. Er selvstændig. Mere ansvar, flere ting man må. (bruger) Vi er meget tilfredse med det. Det er meget kompetent personale og barn tryg ved at komme der. (pårørende) Af kritikpunkter fremhæver brugerne i kommentarerne manglende eller bedre aktiviteter, mens de pårørende nævner dialog og information, personaleudskiftninger samt manglende tilpasning af indsatsen til brugernes individuelle behov. Vi synes at personalet er imødekommende og engageret og hjælpsomme overfor børn og forældre. Kommunikationen kunne godt være bedre. Det kan være lederen og personalet imellem eller personale og forældre. (pårørende) 5

6 Spørgeskemaet I undersøgelsen er der anvendt et kortfattet spørgeskema med ni lukkede og ét åbent spørgsmål om tilfredsheden med tilbuddet. Spørgeskemaet og spørgsmålsformuleringerne er tilpasset tilbuddenes målgrupper, men benytter alle en tilfredshedsskala med fem kategorier fra ja, i høj grad til nej, slet ikke. Spørgsmålene omhandler blandt andet den generelle tilfredshed med tilbuddet i forhold til respekt, støtte, samarbejde og information samt oplevelsen af positiv udvikling. Afslutningsvis bliver der spurgt til den samlede vurdering af tilbuddet på en tilfredshedsskala med fem kategorier fra enestående til uacceptabelt. Spørgeskemaet indeholder herudover to baggrundsspørgsmål vedrørende modersmål og støttens varighed. Til højre vises spørgeskemaet til brugere i aflastning på Stensagergården. 6

7 Brugernes samlede vurdering Figur 1 viser børn og unge med handicaps samlede vurdering af deres døgntilbud eller aflastningstilbud. Den samlede vurdering er overvejende positiv. 18 procent svarer enestående, og samlet svarer lidt over halvdelen af brugerne (53 procent) enestående eller godt, mens 6 procent svarer henholdsvis dårligt og uacceptabelt. Figur 1: Brugernes samlede vurdering af tilbuddene under CSB Samlet vurdering (49 svar) 18% Enestående 35% 35% Godt Både godt og dårligt Dårligt Uacceptabelt 7

8 Svarfordelingen på spørgsmålene Figur 2 viser svarfordelingen på tilfredshedsspørgsmålene blandt børn og unge med handicap. Tilfredsheden er generelt højest på spørgsmålene omhandlende generel tilfredshed, hvor mellem 71 procent og 82 procent af brugerne svarer ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. GENEREL TILFREDSHED Figur 2: Svarfordelingen på tilfredshedsspørgsmålene 2. Oplever du, at de voksne lytter til det, du siger? (51 svar) 3. Er du glad for den hjælp, du får på tilbuddet? (47 svar) 4. Har du det godt med de voksne? (49 svar) 5. Er de voksne gode til at fortælle dig, hvad der skal ske? (48 svar) 37% 33% 40% 43% 35% 38% 40% 39% 18% 11% 10% 21% Tilfredsheden er lavest på spørgsmålet om positiv udvikling i forhold til, om tilbuddet styrker forholdet til forældre, hvor 23 procent svarer nej, kun i mindre grad eller nej, slet ikke. Tilfredsheden er ligeledes lav på spørgsmålet om positiv udvikling i forhold til, om brugerne får det bedre, hvor kun halvdelen (51 procent) svarer ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. POSITIV UDVIK. OMRÅDE 6. Hjælper tilbuddet dig til at få det bedst mulige forhold til dine forældre? (43 svar) 7. Oplever du, at du får det bedre af at være på tilbuddet? (49 svar) 8. Hjælper tilbuddet dig til at klare skolen eller passe dit arbejde? (43 svar) 9. Er du glad for de aktiviteter, som tilbuddet laver i dagligdagen? (46 svar) 31% 33% 28% 35% 20% 28% 23% 35% 19% 29% 22% 12% 9% 13% 14% 12% 16% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Både-og Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 9% 8

9 Overordnede resultater I For at give et overblik over brugernes overordnede tilfredshed og muliggøre sammenligning på tværs af tilbuddene, er der konstrueret tre tilfredshedsindeks, som henholdsvis måler den generelle tilfredshed (spørgsmål 2-5), oplevelsen af positiv udvikling (spørgsmål 6 og 7) og den samlede vurdering (spørgsmål 10). I figur 3 er indeksværdierne vist for tilbuddene under CSB (handicapområdet) og udsatteområdet. Figuren viser, at både udsatte brugere og brugere med handicap har højest tilfredshed i forhold til den generelle tilfredshed og lavest i forhold til den samlede vurdering af tilbuddene. Figuren viser herudover, at tilfredsheden på alle tre indeks er lavere blandt brugerne på handicapområdet end blandt brugerne på udsatteområdet. Forskellen er statistisk signifikant i forhold til den samlede vurdering og oplevelsen af positiv udvikling. Figur 3: Brugernes overordnede tilfredshed med tilbuddene under CSB og udsatteområdet GENEREL TILFREDSHED Socialt udsatte (56 svar) Handicap (43 svar) POSITIV UDVIKLING Socialt udsatte (43 svar) Handicap (41 svar) SAMLET VURDERING Socialt udsatte (57 svar) Handicap (49 svar) Note I: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p < Note II: Ved sammenligning af områderne skal man være opmærksom på, at tilbuddene henvender sig til forskellige og ikke direkte sammenlignelige brugergrupper. Ekskluderes brugerne på Aarhus Krisecenter fra udsatteområdet, er forskellen på de to områder ikke statistisk signifikant. 9

10 Overordnede resultater II Brugernes overordnede tilfredshed med tilbuddene under CSB er i figur 4 vist for henholdsvis aflastningstilbud og døgntilbud. For begge tilbudstyper er tilfredsheden højest i forhold til den generelle tilfredshed. Figuren viser herudover, at tilfredsheden på alle tre indeks er højere blandt brugere i aflastningstilbud end blandt brugere i døgntilbud. Forskellen på de to tilbudstyper er statistisk signifikant i forhold til brugernes generelle tilfredshed. Figur 4: Brugernes overordnede tilfredshed med tilbuddene under CSB fordelt på type GENEREL TILFREDSHED Aflastning (24 svar) Døgntilbud (19 svar) POSITIV UDVIKLING Aflastning (22 svar) Døgntilbud (19 svar) SAMLET VURDERING Aflastning (26 svar) Døgntilbud (23 svar) Note I: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p < Note II: Ved sammenligning af tilbudstyperne skal man være opmærksom på, at tilbuddene henvender sig til forskellige og ikke direkte sammenlignelige brugergrupper. 10

11 Brugernes kommentarer Udover de lukkede spørgsmål indeholder spørgeskemaet indledningsvis et åbent spørgsmål, hvor brugerne kan knytte en kommentar om deres umiddelbare oplevelse af tilbuddene under CSB. Kommentarerne er ikke et repræsentativt billede af brugernes vurdering, men de kan give en indikation af, hvilke områder brugerne oplever som henholdsvis positive og negative. Nedenfor er de tre hyppigst forekommende positive og negative udsagn vist. Tallet til højre angiver antal brugere, der i kommentarerne nævner det pågældende forhold. Positive kommentarer Generel ros til tilbuddet 16 Gode aktiviteter 6 Sportsligt/socialt sammenhold og venskaber 6 Negative kommentarer Der mangler aktiviteter/ønske om bedre aktiviteter 6 Kost generelt - madpakker 6 Personalet kan blive bedre til at lytte/tale med mig/lave acceptable regler 4 11

12 Vurdering af datagrundlag Svarprocenten for brugere med handicap er 67, hvilket er en meget tilfredsstillende svarprocent for denne type undersøgelser. For at vurdere om undersøgelsens resultater kan generaliseres til hele målgruppen, er det også vigtigt at undersøge, om der er systematisk forskel på målgruppen og brugere, der har besvaret spørgeskemaet. Tabel 1 viser, hvordan målgruppen (samtlige brugere tilknyttet tilbud under CSB) og brugere, der har besvaret spørgeskemaet, er fordelt i forhold til alder, herkomst og tilbudstype. Overordnet afspejler brugerne, der har deltaget i undersøgelsen, målgruppen godt. Der er dog forskel på frafaldet i forhold til tilbudstype, hvor anbragte brugere er overrepræsenteret i undersøgelsen, mens brugere i aflastning er underrepræsenteret. Tilfredsheden og særligt den generelle tilfredshed (hvor forskellen er statistisk signifikant) er samtidig lavere blandt anbragte brugere end blandt brugerne i aflastning. På den baggrund må over- og underrepræsentationen i forhold tilbudstype formodes at påvirke brugerundersøgelsens samlede resultat i negativ retning. Tabel 1: Vurdering af datagrundlag Population Besvarelser n % n % Herkomst Anden 8 10% 3 6% Dansk 70 90% 49 94% Alder år 75 96% 51 98% 18 år og ældre 3 4% 1 2% Tilbudstype Anbringelse 26 33% 23 44% Aflastning 52 67% 29 56% Note I: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p <

13 De pårørendes samlede vurdering De pårørendes samlede vurdering af deres barns døgntilbud eller aflastningstilbud er vist i figur 5. Den samlede vurdering er meget positiv. Mere end hver fjerde (26 procent) svarer enestående, og tre ud af fire pårørende (77 procent) svarer enestående eller godt. Under fem procent af de pårørendes svar er entydigt negative ( dårligt eller uacceptabelt ). Figur 5: De pårørendes samlede vurdering af tilbuddene under CSB Samlet vurdering (145 svar) 19% 26% Enestående Godt Både godt og dårligt Dårligt Uacceptabelt 50% 13

14 Svarfordelingen på spørgsmålene Figur 6 viser svarfordelingen på tilfredshedsspørgsmålene blandt pårørende. Tilfredsheden er højest på spørgsmålene omhandlende generel tilfredshed og aktiviteter, hvor mellem 57 procent og 73 procent af de pårørende svarer ja, i høj grad. GENEREL TILFREDSHED Figur 6: Svarfordelingen på tilfredshedsspørgsmålene 2. Møder personalet dig og dit barn med respekt? (143 svar) 3. Er du tilfreds med den støtte, dit barn modtager fra personalet? (145 svar) 4. Er du tilfreds med samarbejdet med personalet? (142 svar) 5. Har du mulighed for at få den information, som du har brug for, mens dit barn er på tilbuddet? (147 svar) 57% 59% 57% 73% 28% 26% 24% 19% 10% Tilfredsheden er lavere på spørgsmålene om positiv udvikling i forhold til, om tilbuddet styrker relationen til barnet, og at barnet får det bedre, hvor henholdsvis 29 procent og 19 procent svarer nej, kun i mindre grad eller nej, slet ikke. POSITIV UDVIK. OMRÅDE 6. Styrker tilbuddet relationen mellem dig og dit barn? (111 svar) 7. Oplever du, at dit barn får det bedre af at være på tilbuddet? (136 svar) 8. Oplever du, at personalet understøtter dit barns skole/arbejde/trivsel i dagtilbud? (105 svar) 9. Er du tilfreds med de aktiviteter, som tilbuddet laver i løbet af dit barns dagligdag? (140 svar) 40% 40% 40% 59% 23% 21% 28% 14% 14% 21% 10% 10% 11% 14% 25% Tilfredsheden er derudover lav på det områdespecifikke spørgsmål om skole, arbejde og trivsel i dagtilbud, hvor 25 procent svarer nej, kun i mindre grad eller nej, slet ikke. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Både-og Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 14

15 Overordnede resultater I For at give et overblik over de pårørendes overordnede tilfredshed, og muliggøre sammenligning på tværs af tilbuddene, er der konstrueret tre tilfredshedsindeks, som henholdsvis måler den generelle tilfredshed (spørgsmål 2-5), oplevelsen af positiv udvikling (spørgsmål 6 og 7) og den samlede vurdering (spørgsmål 10). I figur 7 er indeksværdierne vist for de seneste tre undersøgelser. Figuren viser, at pårørende til børn og unge med handicap har højest tilfredshed i forhold til den generelle tilfredshed og dernæst den samlede vurdering. De pårørendes tilfredshed er lavest i forhold til oplevelsen af positiv udvikling, hvor tilfredsheden er faldet fra 2009 til Forskellen på de pårørendes oplevelse af positiv udvikling i 2009 og 2015 er statistisk signifikant. Figur 7: De pårørendes overordnede tilfredshed med tilbuddene under CSB 2007, 2009 og 2015 GENEREL TILFREDSHED 2015 (136 svar) 2009 (166 svar) 2007 (124 svar) POSITIV UDVIKLING 2015 (105 svar) 2009 (165 svar) 2007 (123 svar) SAMLET VURDERING 2015 (145 svar) 2009 (173 svar) 2007 (125 svar) Note I: Oplevelse af positiv udvikling er beregnet på baggrund af spørgsmål, der er formuleret lidt forskelligt i henholdsvis 2007, 2009 og Note II: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p <

16 Overordnede resultater II I figur 8 er de pårørendes overordnede tilfredshed vist for tilbuddene under CSB (handicapområdet) og udsatteområdet. På begge områder er tilfredsheden højest i forhold til den generelle tilfredshed og lavest i forhold til de pårørendes oplevelse af positiv udvikling. Den generelle tilfredshed og samlede vurdering er en smule højere blandt pårørende til brugere på handicapområdet, mens oplevelsen af positiv udvikling er en smule højere blandt pårørende på udsatteområdet. Forskellene på handicapområdet og udsatteområdet er ikke statistisk signifikante. Figur 8: De pårørendes overordnede tilfredshed med tilbuddene under CSB og udsatteområdet GENEREL TILFREDSHED Handicap (136 svar) Socialt udsatte (47 svar) POSITIV UDVIKLING SAMLET VURDERING Handicap (105 svar) Socialt udsatte (46 svar) Handicap (145 svar) Socialt udsatte (51 svar) Note I: Ved sammenligning af områderne skal man være opmærksom på, at tilbuddene henvender sig til forskellige og ikke direkte sammenlignelige brugergrupper. Note II: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p <

17 Overordnede resultater III De pårørendes overordnede tilfredshed med tilbuddene under CBS er i figur 9 vist for henholdsvis aflastningstilbud og døgntilbud. For begge tilbudstyper er tilfredsheden højest i forhold til den generelle tilfredshed. Figuren viser herudover, at den generelle tilfredshed og samlede vurdering er højere for aflastningstilbud, mens oplevelsen af positiv udvikling er højere blandt pårørende til brugere i døgntilbud. Forskellen på de to tilbudstyper er statistisk signifikant i forhold til de pårørendes generelle tilfredshed. Figur 9: De pårørendes overordnede tilfredshed tilbuddene under CSB fordelt på type GENEREL TILFREDSHED Aflastning (101 svar) Døgntilbud (35 svar) POSITIV UDVIKLING Aflastning (69 svar) Døgntilbud (36 svar) SAMLET VURDERING Aflastning (104 svar) Døgntilbud (41 svar) Note I: Ved sammenligning af tilbudstyperne skal man være opmærksom på, at tilbuddene henvender sig til forskellige og ikke direkte sammenlignelige brugergrupper. Note II: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p <

18 Overordnede resultater IV Tabel 2 viser det overordnede resultat for pårørende tilknyttet CBS fordelt på barnets alder og herkomst, den pårørendes modersmål og tilbudstype. Generelt er der ikke stor forskel på de pårørendes tilfredshed på tværs af baggrundsvariablene. Den generelle tilfredshed blandt pårørende til anbragte brugere er dog lavere end blandt pårørende til børn og unge i aflastning. Forskellen er statistisk signifikant. Tabel 2: De pårørendes overordnede tilfredshed fordelt på alder, herkomst, modersmål og tilbudstype Generel tilfredshed Positiv udvikling Samlet vurdering Herkomst Anden Dansk Modersmål Andet Dansk Alder Under 12 år Tilbudstype år Anbringelse Aflastning Note I: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p <

19 Identifikation af indsatsområder I det følgende præsenteres sammenhængen mellem de enkelte tilfredshedsspørgsmål og den samlede vurdering af tilbuddet fra Aarhus Kommune. Sammenhængen kan illustreres i en prioriteringsfigur. Formålet med figuren er at udpege de områder, der mest effektivt kan styrke den samlede vurdering og dermed bidrage til arbejdet med at styrke de pårørendes oplevede kvalitet af tilbuddet fra Aarhus Kommune. I prioriteringsfiguren angiver den horisontale placering af et spørgsmål, hvor stor betydning det pågældende spørgsmål har for den samlede vurdering. Jo længere mod højre et spørgsmål placerer sig, desto større betydning har spørgsmålet for den samlede vurdering. Spørgsmålets vertikale placering viser tilfredsheden på det pågældende spørgsmål. Jo højere oppe i figuren desto højere er tilfredsheden på spørgsmålet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at figuren angiver det relative forhold mellem tilfredshedsspørgsmålene. Figuren kan inddeles i fire områder, der er karakteriseret af varierende forbedringsmuligheder: Fastholdelse af resultat meget vigtig Spørgsmål i dette felt har både relativ høj tilfredshed og relativ stor betydning for den samlede vurdering. Fokus bør være på at fastholde det gode resultat. Fastholdelse af resultat mindre vigtig Spørgsmål i dette felt har relativ høj tilfredshed, men lille betydning for den samlede vurdering. Forbedringsindsats vigtig, men ikke akut Spørgsmål i dette felt har både relativ lav tilfredshed og relativ lille betydning for den samlede vurdering. Oplagt forbedringsmulighed Spørgsmål i dette felt har relativ stor betydning for den samlede vurdering og samtidig relativ lav tilfredshed. Der er et oplagt forbedringspotentiale, og fokus bør være på at realisere dette. Tilfredshed Fastholdelse af resultat mindre vigtig Forbedringsindsats vigtig, men ikke akut Sammenhæng med samlet vurdering Fastholdelse af resultat meget vigtigt Oplagt forbedringsmulighed 19

20 Prioritering af indsatsområder Prioriteringsfiguren nedenfor viser, at støtte til barnet og samarbejdet med personalet er de spørgsmål, hvor sammenhængen med de pårørendes samlede vurdering er klart stærkest. De pårørendes tilfredshed er samtidig relativ høj, og det er derfor spørgsmål, hvor det er vigtigt at fastholde resultatet. Tilfredsheden er lav på spørgsmålene omhandlende positiv udvikling i forhold til tilbuddets hjælp til at styrke relation til barn, og at barnet får det bedre. Sammenhængen mellem disse spørgsmål og de pårørendes samlede vurdering er imidlertid relativ svag, og på den baggrund er en forbedringsindsats på områderne vigtig, men ikke akut. Figur 10: Indsatsområder på baggrund af pårørendeundersøgelsen Fastholdelse af resultatet mindre vigtigt 2. Respekt Fastholdelse af resultat meget vigtigt 9. Aktiviteter 4. Samarbejdet 3. Støtte 5. Information Tilfredshed 8. Skolegang 7. Får det bedre 6. Relation til barn Forbedringsindsats vigtig, men ikke akut Sammenhæng med samlet vurdering Akut behov for forberingsindsats 20

21 De pårørendes kommentarer Udover de lukkede spørgsmål indeholder spørgeskemaet indledningsvis et åbent spørgsmål, hvor de pårørende kan knytte en kommentar om deres umiddelbare oplevelse af tilbuddene under CSB. Kommentarerne er ikke et repræsentativt billede af de pårørendes vurdering, men de kan give en indikation af, hvilke områder de pårørende oplever som henholdsvis positive og negative. Nedenfor er de fem hyppigst forekommende positive og negative udsagn vist. Tallet til højre angiver antal pårørende, der i kommentarerne nævner det pågældende forhold. Positive kommentarer Generel ros til tilbuddet 116 Generel ros til personalet på tilbuddet, herunder faglighed, engagement mv. 43 God dialog/kommunikation/samarbejde med personalet 27 Barnet er glad for at være på tilbuddet 23 Gode aktiviteter 18 Negative kommentarer Ønske om bedre dialog og information, mere lydhørhed, nemmere at få fat på personale 20 For stor udskiftning i personalet 14 Indsats ikke tilpasset brugerens individuelle behov 11 Fysiske rammer - ikke hyggelige/institutionsagtige, slidte 11 Mangel på aktiviteter/ønske om bedre aktiviteter 10 21

22 Vurdering af datagrundlag Svarprocenten for pårørende til børn og unge med handicap er 76, hvilket er en meget tilfredsstillende svarprocent for denne type undersøgelser. For at vurdere om undersøgelsens resultater kan generaliseres til hele målgruppen, er det også vigtigt at undersøge, om der er systematisk forskel på målgruppen og de pårørende, der har besvaret spørgeskemaet. Tabel 3 viser, hvordan målgruppen (samtlige pårørende til brugere tilknyttet tilbud under CSB) og pårørende, der har besvaret spørgeskemaet, er fordelt i forhold til barnets alder, herkomst og tilbudstype. Overordnet afspejler de pårørende, der har deltaget i undersøgelsen, målgruppen godt. Der er dog forskel på frafaldet i forhold til brugernes herkomst. Pårørende til brugere med anden herkomst end dansk er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens pårørende til brugere med dansk herkomst modsat er en smule overrepræsenteret. De to pårørendegruppers overordnede tilfredshed adskiller sig (jf. tabel 1) imidlertid ikke signifikant fra hinanden. På den baggrund synes over- og underrepræsentationen i forhold til herkomst ikke umiddelbart at have betydning for pårørendeundersøgelsen samlede resultat. Tabel 3: Vurdering af datagrundlag Population Besvarelser n % n % Herkomst Anden 27 14% 13 9% Dansk % % Alder Under 12 år 43 22% 32 21% år % % Tilbudstype Anbringelse 60 31% 43 29% Aflastning % % Note I: I undersøgelsen opereres der med et signifikansniveau på p <

23 Indsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført blandt brugere og pårørende på døgnområdet under Familier, Børn og Unge (FBU). Pårørendeundersøgelsen omfatter pårørende til brugere under 18 år. I udgangspunktet indgår der én pårørende per bruger, men for enkelte brugere indgår der efter ønske fra tilbuddet to pårørende i undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk interviewundersøgelse, hvor de pårørende er kontaktet og interviewet af interviewere fra CFK. De pårørende er forsøgt kontaktet minimum fem gange i efteråret 2015 og minimum syv gange i januar Forud for dataindsamlingen modtog de pårørende et brev fra Socialforvaltningen med information om undersøgelsen. Pårørende med behov for tolk er forsøgt kontaktet og interviewet af tolke fra Aarhus Tolkeservice. Brugerundersøgelsen omfatter alle brugere over 18 år samt brugere med forældresamtykke i alderen 12 til 17 år. Undersøgelsen er på tilbuddene under CSB gennemført ved personlige interviews, hvor en fagperson har interviewet brugerne. Personalet på tilbuddene havde forinden forberedt brugerne på de forestående interviews. Uanset dataindsamlingsmetode har det naturligvis været frivilligt for brugere og pårørende, om de ville deltage i undersøgelsen. 23

24 Indekskonstruktion Der er konstrueret tre tilfredshedsindeks, der har til formål at give et overblik over den overordnede tilfredshed med tilbuddene. De tre tilfredshedsindeks måler henholdsvis den generelle tilfredshed, oplevelsen af positiv udvikling og den samlede vurdering. Indekset, der måler generel tilfredshed, består af fire spørgsmål, der omhandler respekt, støtte, samarbejde og information. I beregningen af dette indeks indgår brugerne og de pårørende kun, hvis de har besvaret minimum to af de fire spørgsmål, der indgår i indekset. Indekset, der måler oplevelsen af positiv udvikling, består af to spørgsmål, der omhandler, at brugerne får det bedre og relation til barn/forældre. Det sidste indeks består af brugernes og de pårørendes samlede vurdering af tilbuddet. Tilfredshedsindeksene er beregnet som additive indeks fra 0 til 100. En samlet indeksscore på 100 svarer til, at alle benytter den mest positive svarkategori, mens nul svarer til, at alle benytter den mindst positive svarkategori. 24