BØRNS UDVIKLING I PLEJEFAMILIEN - Tidlig Qlknytning og Qlknytningsproblemer

Transkript

1 BØRNS UDVIKLING I PLEJEFAMILIEN - Tidlig Qlknytning og Qlknytningsproblemer aut. cand. psych. Niels Peter Rygård PLEJEFAMILIER VIBORG 2016 FONDEN FAIR START

2

3 Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos børn og unge sælges her på dagen. Plejefamilie gaver og opgaver, forlaget Systime 30 kapitler! Gratis - også dansk - onlineuddannelse for plejefamilier. Fairstartglobal er også på Facebook. Link til uddannelsen direkte:

4 Din første erindring om tryghed? Din første erindring om en svær adskillelse? Din første erindring om at bo hos/ besøge en anden familie hvordan føltes det? Hvilken værdifuld viden har disse erfaringer givet dig I dit arbejde med børn?

5 1. En langvarig og tæt relation til få voksne - i hjemmet, i anbringelsen, i skolen. 2.At høre til en gruppe jævnaldrende i lang tid. 3. Samarbejde mellem anbragte børns aktionærer: far og mor, skole/hjem, familie/ plejefamilie, forvaltning, socialtilsyn, etc. Det er her vi kan forbedre.

6 Løbende uddannelse og supervision er en afgørende faktor for: at anbringelser lykkes, ikke awrydes, og at børn udvikler sig alderssvarende. McCall, Groark, Rygaard, J of Infant Mental Health Global Child Policies and Interventions: Uden dette udvikler børn sig ikke bedre i plejefamilier end i institutioner. Hvorfor gør vi så ikke bare det? Og hvorfor er der så stor forskel på kommuners indsats?

7 Jo flere skift mellem anbringelse og hjemgivelse, jo ringere som 12-årige (Gauthier). Noget bedre hvis de kun har skiftet mellem plejefamilier. Normalt fungerende 12 årige, hvis de er blevet i plejefamilien i hele forløbet. Hovedproblem: Mange instanser med forskellige dagsordner og skiftende sagsbehandlere betyder mange anbringelsesskift og sammenbrud.

8 Alle børn og unge højere på dagsordenen ellers løber vi hurtigt tør for plejefamilier! Sæt en national standard for en kommunes forpligtelser overfor anbragte børn og unge incl. budget og normeringer. Giv familieplejekonsulenter og tilsynsførende en fælles uddannelse i kvalitetsomsorg. 2 kursusdage årligt for plejefamilier er ikke nok.

9 Folketinget: Vi har en god lovgivning. Men: Undervisningsministeriet og Socialministeriet: koordinerer ikke mål og midler for anbragte børn. Socialstyrelsens tilsyn og tilbud: Er ikke forhandlet nok med plejefamilierne og de kommunale familieplejekonsulenters arbejde. KL: går for ensidigt efter uddannelse som mål Kommuner: Allokerer ofte midler til andre opgaver af nød. For mange sager og for lidt viden hos sagsbehandlere.

10 HVAD HAR ÆNDRET SIG I VORES KULTUR I SYNET PÅ BØRN? I DEN MÅDE VI TILBYDER TIDLIG TILKNYTNING OG OMSORG PÅ?

11 50 ERNE: LAV FØDEALDER, 4 % UDEARBEJDENDE KVINDER, 4% SKILSMISSER 50 ER BØRN: HJEMME I FØRSKOLEALDER, LOKAL BØRNEGRUPPE, STABILE VOKSNE, STABILE GRUPPER, DYB TILKNYTNING. HOVEDPROBLEM: INDRE KONFLIKT MELLEM IMPULS OG HÆMNING, VOLD, SKYLD, MANGLENDE DIALOG OM PROBLEMER = DEN NEUROTISKE KARAKTER. I DAG: FØDEALDER 30 ÅR, 80 % UDEARBEJDENDE, 52 % SKILSMISSER, PASNING UDE fra 1 ÅR DAGENS BØRN: MANGE GRUPPESKIFT, MANGE VOKSENSKIFT, MANGEL PÅ KONTINUITET I RELATIONER = STRESS-SYGDOMME. DIAGNOSEKULTUR I SYNET PÅ BØRNS PROBLEMER.

12 BØRNS REAKTIONER PÅ FOR MANGE ADSKILLELSER, FOR LIDT OPMÆRKSOM VOKSENKONTAKT OG GRUPPESKIFT: BØRN TOLKER FØLELSESMÆSSIGT LANGVARIG OG HYPPIG ADSKILLELSE SOM EN AFVISNING. DERFOR ER LAVT SELVVÆRD HOS BØRN - OG SKYLDFØLELSE HOS FORÆLDRE - EN KLASSISK FØLGE AF DEN MÅDE VI ORGANISERER BØRNELIV PÅ. BØRNS FORSVARSMEKANISMER MOD FØLELSEN AF AFVISNING: FLINKESKOLE, ENEBOER, FALSK KYNISME, PRÆSTATIONSTVANG, AFMAGT/ VREDE, SELVCHECK, SPISEFORSTYRRELSER, SELVSKADENDE ADFÆRD, HYPERAKTIVITET, TAB AF MENING.

13 TO PLEJEFORÆLDRE FORTÆLLER

14 Celle CentralNerveSystemet

15 EET GEN DNA KÆDE

16 VI er født med en stabil arvemasse - generne. Men om gener tænder eller slukker apænger i høj grad af miljøpåvirkninger bl.a. omsorgskvalitet. Det er samspil og relationskvalitet, der styrer opbygningen af hjernens struktur. Generne er ekstremt aktive under graviditeten hvor de styrer fosterdannelsen, og i de første leveår hvor de styrer hjernens udvikling. Miljøbestemte ændringer i geners tænd/sluk mønster kan arves. Epigenetik er sandsynligvis en mere akut tilpasnings mekanisme end vores DNA/ RNA. Hvis rottemødre ikke slikker ungen og giver pelspleje, deaktiveres gener (glycocortoid), som normalt dæmper produktionen af stresshormoner: som voksne bliver ungerne ekstremt stressede, skræmte og tilbageholdende. Den samme slukke mekanisme er fundet i hjernen hos voksne, der har været omsorgssvigtede/ mishandlede som børn. Eller: hvis du forbedrer børns ernæring sker der ingenting men hvis du øger antallet af samspil med babyen, vokser den hurtigere!

17

18 Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS det Retikulære AktiveringsSystem. I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, etc.) hæver akt. niveauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

19 Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt apænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

20

21 Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = psykosocial dværgvækst Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) ofte spiseforstyrrelser/ problemer. Manglende vækst af neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

22 ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsat problemet som 4-årige Autismelignende adfærd (institutionsautisme): 91 % Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) 71 % Aggressiv adfærd 69 % Ukritisk kontaktform 67 % Selvskadende adfærd 60 % Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 % Spiseproblemer 38 % Apatisk adfærd 21 % Husk at listen ikke betyder at alle havde sådanne problemer, men hos hvor mange de stadig fandtes hvis de sås lige efter adoptionen i 2 års alderen. Listen viser hvilke vanskeligheder der er mindst og mest følsomme for et bedre miljø senere i livet. Symptomerne er klassiske for tidligt omsorgssvigtede børn.

23 Gradvis tilvænning til mere fysisk kontakt Brug: at sidde hos en voksen brug mange ritualer med berøring, især før aktiviteter. Brug vugger eller hængekøjer frem for senge. Hæng en trapez over en madras der hvor i mest opholder jer. Gynger, karusseller, etc. Sanseintegrationsterapeuter (ring ergo/ fys. Foreningen liste over lokale SI-terapeuter)

24 Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernestammen er klar ved fødslen og aktiveres fra 0-12 mdr. af fysisk stimulation: fordøjelse, søvnrytme, sansning. Resten af hjernen er ikke specifikt programmeret det er samspillet med omsorgsgiveren, som får nerveceller til at forbinde sig i mønstre m.a.o.: relationer. opdragelse og undervisning strukturerer gradvist hjernen gennem opvæksten.

25 Fraværende, skiftende eller angstprovokerende omsorgsgiver giver problemer med udvikling af objektkonstans: Koncentration (mor/ far forlænger kontakt) Focusering (mor er emotionelt centrum) Hengivelse (mor er et trygt objekt) Genkendelse (mor opleves stabilt med variationer) Figur/ baggrund (mor er emotionel figur) Motivation (mor er kronisk optimist) Frustration (mor frustrerer gradvist i en tryg ramme) Opleve sammenhæng (mors adfærd er konsistent)

26 Problemer med opgaveløsning og: Kompleksitet (også social/ emotionel kompleksitet) Grænser (også sociale grænser) Reorganisere (håndtere forandring) Figur/ baggrund (proportioner) Abstrakt/ symbolsk tænkning (repræsentation) Forstå mening med/ intention i sprog. Koble sprog/ handling Forstå årsag og virkning (f.eks. ansvar og skyld ) Hvordan kan man lave undervisning/ aktiviteter, som træner disse færdigheder?

27 Selvopfattelsen bliver tilsvarende uklar: At håndtere blandede følelser/ impulser Grandios eller negativ selvopfattelse At føle sig uberørt af/ hævet over sociale normer Evne til at justere selvopfattelse Evne til at forstå egen virkning på omgivelserne ( Det er din/ andres skyld at )

28 Faste forudsigelige voksne og en kontaktperson over lang tid, uapængigt af skift. Små stabile grupper Klare grænser og adfærdsregler Gentagelser, gentagelser og gentagelser Mange ritualer At indlæring sker ved imitation (frem for forståelse) Forberedelse af alle skift

29 Forudsætningen for læring er: relationen mellem barn/ lærer/ andre børn. Børn med specielle behov kræver at du arbejder med relationen før noget andet. Forholdet kommer før indholdet. Hvad skal du og barnet lære i relationen, før i skifter fra relationsfokus til opgavefokus? Undervisning er (også) undervisning i relationer.

30

31 PERSONLIGHEDEN DANNES I DE FØRSTE RELATIONER: OBJEKTRELATION (psykoanalysen, europæisk) TILKNYTNING (tilknytningsteorien, angelsaksisk) FONAGY M.FL. (brobygning mellem de to teorier)

32 BØRN SKAL HAVE EN TRYG BASE ELLERS BRUGER DE AL DERES ENERGI PÅ AT SØGE TRYGHED. KUN HVIS DE FÅR DET, BEGYNDER DE AT UDFORSKE, LEGE OG LÆRE.

33

34 Gensidighed Agerer sammenhængende Tilgængelighed når barnet søger trøst Er sensitiv Føler med - aldrig som - barnet, hvis det er ophidset Reflekterer over barnets følelser og motiver = højt selvværd, megen udforskning, kommer hurtigt over tab, er selvstændig.

35 Børn som anbringes i plejefamilie udvikler som regel plejemors tilknytningsmønster hvis de anbringes < 20 mdr. gamle. (Mary Dozier) Hvis professionelle agerer afvisende, ambivalent eller desorganiseret vil barnet oftest blive kategoriseret som desorganiseret senere. Professionelle misforstår ofte det afvisende barns adfærd. (Mary Dozier) Børn hvis adoptivforældre modtager regelmæssig supervision vil oftere udvikle et trygt/ autonomt mønster. (Femmie Juffer)

36

37 Forskning i familier og plejefamilier: Plejemødre med tryg tilknytningsadfærd overfører næsten altid mønsteret til plejebarnet hvis det anbringes før 24 mdr. alder. Jo ældre barnet er ved anbringelsen, jo mindre sandsynlighed for at det skifter tilknytningsmønster. Tryghedsagerende plejemødre har også de bedste resultater med større børn og unge, fordi de over tid dæmper styrken i barnets mere uhensigtmæssige tilknytningsadfærd. Større børn har brug for åbne dialoger om tab og skift. HUSK: tilknytningsmønstre kan ændre sig over tid! Somme tider varer det længe

38 Det 1-årige afvisende barn er optaget af genstande, og reagerer ikke når oms. giver går / kommer igen. Barnet er meget stresset over adskillelsen, men lærer at omsorgsgiver stiller krav før tilgængelighed og kræver at barnet undertrykker sine følelsesreaktioner (angst, sorg, vrede). Det større barn udtrykker ikke sine følelser tydeligt, og er optaget af ting/ aktiviteter. Opfattes ofte som selvstændigt, køligt. Søger ikke relevant hjælp. Oms.giver sætter uapængighed og selvkontrol højt. Tenderer mod at ignorere tab og være sagsorienteret. Stressproblemer. Idealiserer tidligere relationer.

39 Det 1-årige ambivalente barn er klyngende, grædende, svært at trøste, søger kontrol over omsorgsgiver, viser vrede. Leger ikke. Det ældre barn er overoptaget af andre og usikker på dem. Kan have psykosomatiske klager. Grænsetestende. Svinger i selvværd. Vil monopolisere venskaber. Søger og afviser så nærhed. Skaber adskillelses/afvisningsdramaer søger opmærksomhed. Er optaget af problematiske relationer og skal have meget støtte til at fokusere på opgaver/ leg/ aktiviteter. Forsøger rolleombytning. Omsorgsgiver har uforløste adskillelsestraumer, er psykisk syg eller ofte i konflikt/ vold (hustrumishandlere, Münchhausen ). Er tilfældigt svingende og uforudsigelig overfor barnet, eller ofte overoptaget af barnets behov/ sygdomme.

40 Det 1 årige desorganiserede barn udviser stereotyp og bizar adfærd, er angst, awryder selv søgen efter omsorg på en brat måde. Det ældre barn bliver desorganiseret ved let emotionelt pres, awryder kontakt. Kortvarig uforpligtende flygtig kontakt og fokusskift i opgaveløsning. Kan bedst imitere, men har ikke dybere forståelse. Mangler grænser (fysisk, psykisk, socialt). Forældren har været udsat for massivt omsorgssvigt eller har svært misbrug. Er egocentrisk. AWryder omsorgsadfærd tilfældigt. Er ufølsom overfor barnets behov. Forhøjet risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. Nogle udvikler tilknytningsforstyrrelse.

41 TRYG AFVISENDE AMBIVALENT DESORGANISERET HVILKET MØNSTER SÅ DU HOS DIT PLEJEBARN I STARTEN? HAR DET ÆNDRET SIG OVER TID? HVILKET MØNSTER TROR DU DIN MOR/ FAR HAVDE? HVILKE OVERVEJELSER GAV DET DIG OM DIN EGEN MÅDE AT SKABE TILKNYTNING PÅ OVERFOR DINE EGNE BØRN OG PLEJEBARAN?

42 Børns udvikling målt i 12 års alderen ved: A: Anbringelse, tilknytning til plejeforældre og derpå hjemgivelse: Dårligst fungerende som 12 årige. B: Anbringelse i pleje, flytning til ny plejefamilie: næstdårligst. C: Tidlig anbringelse i pleje, kender og ser til tider sine forældre: udvikler sig som gennemsnittet af 12 årige.

43 Mentalisering vil sige at man i dialog med børn lærer dem at reflektere over egne tanker og følelser. Tab og adskillelse er et vilkår (fortæl f.eks. en historie fra egen opvækst) At reagere herpå er normalt og sundt. Lær barnet at genkende sine reaktioner, og arbejde med at mestre sin måde at udtrykke dem på. Hvordan man kommer over det (gennem dialog), at man bliver klogere, at man bliver bedre til at lære. Børnene kan lave videoer, skuespil, temauge, høre historier, tegne, etc.

44 FORSKEREN BO VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ANDRE BØRN I ALT SKOLEBØRN OG UNGE. KONSTATERING: GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT. I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN. DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV

45 DRENGE PIGER Højt:4 ud af 10 6 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Anbragte piger Højt:1 ud af 10 2 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 4,5 ud af 10 Hvad er dit plejebarns karaktergennemsnit?

46 Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre efteruddannelser end andre børn med samme IQ. Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse. Ustabilitet i opvæksten. Negative forventninger fra socialarbejdere, lærere og plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). Ingen sammenhæng med forældres psykiske sygdom. For børn i langtidspleje ingen sammenhæng med alder ved anbringelsen.

47 Hvilke forventninger har i til plejebarnets indlæring? Læser i lektier med barnet, eller træner førskolebarnet hver dag? Hvilke forventninger har skolen/lærerne? Hvilket engagement har de i plejebarnet? Evt.: Hvilken holdning og engagement har forældrene til barnets/ den unges skolegang? Hvad kan i gøre her?

48 FORSTÆRKER ALLE ANBRAGTES ANDRE RISIKOFAKTORER. KARAKTERGENNEMSNIT ER EN MEGET STÆRK FORUDSIGER FOR FREMTIDIGE PSYKOSOCIALE PROBLEMER UANSET HVILKEN BAGGRUND MAN KOMMER FRA HVAD VEJ BOLDEN TRILLER I VOKSENLIVET. KARAKTERGENNEMSNIT OG DERES SAMMENHÆNG MED SENERE BEGIVENHEDER:

49 BØRN I PLEJE MED LAVE SKOLEKARAKTERER Børn der vokser op i familiepleje og får lave karakterer har højere risiko for fremtidige Selvmord RR = 6.4 Selvmordsforsøg RR = 6.2 Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0 Stofmisbrug RR = 6.8 Alkoholmisbrug RR = 4.9 Alvorlig kriminalitet RR = 7.5 Blive teenageforældre RR = 3.8 Ende på socialhjælp RR = 9.1 (RR = relativ risiko i forhold til landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)

50 Nederlag i skolen er den stærkeste risikofaktor for senere negative livsbegivenheder. Fravær af nederlag: eneste stærke faktor, der forudsiger godt livsforløb som voksen uanset hvilke positive faktorer man kigger på. Den gode nyhed: skoleforløb kan i høj grad PÅVIRKES i modsætning til køn, genetisk arv, tidlige traumer.

51 11 studier gennem 35 år Positive resultater : 9 of 11 mentor projekter Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) Letterbox Club in UK SkolFam in Sverige Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder. Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke. Forsman & Vinnerljung, 2012

52 Store forbedringer i IQ tests (WISC) Samme i læsefærdigheder Forbedring i talfærdigheder efter noget længere tid. Re-start i matematik med bedre testmetoder og træning af arbejdshukommelse.

53 Brug det danske program - vi håber I også vil bruge Donate knappen nederst på - Så vi kan arbejde videre i Sydamerika, Indonesien, Vietnam, Burma, Kina, Thailand, Mellemøsten, Afrika, Etiopien, etc. med at udvikle Fairstartglobals gratis uddannelsesprogrammer for plejefamilier og børnehjem!