I det følgende beskrives de enkelte tabeller i KL s tilskudsmodel og tabellerne i den tilhørende lands- og hovedstadsdatabank nærmere.

Transkript

1 N O T A T Tabellerne i KL s tilskudsmodel Kommunen kan ved hjælp af KL s tilskudsmodel udarbejde skøn for de generelle tilskud i årene Udgangspunktet for beregningerne er bl.a. oplysninger om kommunens skattegrundlag og folketal samt KL s seneste skøn for udviklingen i kommunernes samlede skattegrundlag mv. I det følgende beskrives de enkelte tabeller i KL s tilskudsmodel og tabellerne i den tilhørende lands- og hovedstadsdatabank nærmere. Tabel 1. Oversigtstabellen Tabel 1 viser på oversigtsform de tilskuds- og udligningsbeløb, tilskudsmodellen beregner for kommunen i perioden Oplysningerne i tabellen følger kontoplanen, hvilket indebærer, at tilskuds- og udligningsbeløbene er fordelt på de relevante funktioner og grupperinger. Funktion , Udligning og generelle tilskud er underopdelt i grupperingerne 001, 002, 007 og 010. Den 3. april 2008 Ref PSN psn@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/14 Gruppering 001 viser kommunens samlede tilskud/tilsvar fra lands- og hovedstadsudligningen i forhold til den nye nettoudligning, samt tilskuddet til kommuner i en ugunstig situation. Gruppering 002 viser kommunens andel af det samlede statstilskud. Begge grupperinger er nærmere specificerede i tabel 2. Det samlede beløb vedrørende efterregulering af tilskud/tilsvar fra funktion grp. 001 og grp. 002 fremgår af gruppering 007. Tilskudsår 2007 er det første år, der opgøres efterreguleringer for. Efterreguleringerne for 2007 afregnes i Opgørelsen af efterreguleringen findes også i tabel 2 samt i mere detaljeret form i tabel 3.

2 Efterreguleringer afregnes kun med kommuner, der har valgt at selvbudgettere det tilskudsår, der efterreguleres. Den viste regulering af 2008 under grp. 007 omhandler udelukkende midtvejsreguleringen af statstilskuddet for Den enkelte kommunes andel af midtvejsreguleringen svarer til kommunens andel af det faktiske betalingskommunefolketal for Midtvejsreguleringen afregnes med alle kommuner, uanset om de har valgt statsgaranti eller selvbudgettering for tilskudsåret Afregningen indgår i tolvtedelsafregningerne i sidste kvartal af Grp. 010 under funktion omhandler kommunens bidrag eller tilskud fra ordningen vedrørende udligning af kommunernes provenu af selskabsskat. Ordningen efterreguleres ikke. Udligning og tilskud vedrørende udlændinge fremgår af funktion Beløbet er fordelt på de enkelte ordninger i tabel 2 punkt 7. Efterreguleringerne vedrørende udlændingeudligningen er angivet under gruppering 05. Efterreguleringer afregnes kun med kommuner, der har valgt at selvbudgettere det tilskudsår, der efterreguleres. Af funktion fremgår de særlige tilskud fx tilskud til vanskeligt stillede kommuner og tilskud til Ø-kommuner. I tabel 2 er der under punkt 9 en mere detaljeret opgørelse af de særlige tilskud. Tabel 1 (korrigeret). Oversigtstabel korrigeret for valget af garanti Tabel 1 (korrigeret) er placeret nedenunder tabel 1. Tabel 1 (korrigeret) er opbygget på samme måde som tabel 1. Forskellen mellem de to tabeller består alene i, at der i tabel 1 (korrigeret) ikke medtages oplysninger om efterreguleringer for de tilskudsår, kommunen har valgt garanti for. Korrektionen i årets tilskudsmodel omhandler dog alene valget af garanti for tilskudsår 2007 og 2008, for hvilket der afregnes efterregulering i henholdsvis budgetåret 2010 og Tabel 2. Uddybende oplysninger Tabel 2 (punkt 1-11) omhandler en uddybning af oplysningerne i tabel 1. I punkt 1 og 2 vises de nye lands- og hovedstadsordninger for nettoudligning af beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. I landsudligningen beregnes kommunens tilskud/tilsvar som 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens skatteprovenu beregnet på grundlag af kommunens beskatningsgrundlag og en særligt fastsat skattetryksfaktor. 2

3 Kommuner i hovedstadsområdet udlignes herudover med yderligere 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens skatteprovenu beregnet på grundlag af kommunens beskatningsgrundlag og en særligt fastsat skattetryksfaktor. Skattetryksfaktoren er i landsudligningen fastsat til det faktiske landsgennemsnitlige beskatningsniveau dvs. kommunernes samlede provenu af indkomstskat og grundskyld sat i forhold til det samlede beskatningsgrundlag. I hovedstadsudligningen beregnes skattetryksfaktoren som de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter i Hovedstadsområdet sat i forhold til områdets samlede beskatningsgrundlag. De forskellige opgørelsesmetoder har betydning for ordningernes neutralitet. Hovedstadsudligningen er mellemkommunal, mens landudligningen kræver et væsentligt finansieringsbidrag fra bloktilskuddet. Med hensyn til de udgiftsbehov, der indgår i opgørelsen af nettoudligningen skal det bemærkes at, der er tale om et foreløbig og usikkert skøn baseret på: En fremskrivning af betalingskommunefolketallet for 2008 Skønnede nettodrifts- og anlægsudgifter for kommunerne Den vægt de enkelte aldersgrupper tillægges i opgørelsen af kommunernes demografiske udgiftsbehov i beregningsgrundlaget i udligningen for 2008 De kriterieværdier der indgår i opgørelsen af kommunernes sociale udgiftsbehov i beregningsgrundlaget i udligningen for 2008 Der er i opgørelsen taget højde for, at vægten af det sociale udgiftsbehov forudsættes at stige med ¼ pct.point fra og med tilskudsår Udgiftsbehovene vil blive opdateret med oplysninger fra Velfærdsministeriet om de kriterier, der indgår i udligningen for 2009, når disse foreligger, jf. i øvrigt tabel 5. Punkt 3 Nettoudligning for særligt ugunstigt stillede kommuner omfatter kommuner, hvor forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og skatteprovenu beregnet i landsudligningen og sat i forhold til indbyggertallet overstiger 25 procent af de landsgennemsnitlige nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger. Tilskuddet til den enkelte kommune beregnes som 32 pct. af det beløb, hvormed den beregnede forskel i landsudligningen overstiger 25 pct. af de landsgennemsnitlige nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger. 3

4 Statstilskuddet er vist i punkt 4. Tilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres andel af det samlede betalingskommunefolketal. Under punkt 4 er tillige medtaget udmeldte beløb vedrørende den modregning, der foretages i statstilskuddet til den enkelte kommune i forbindelse med salg af energivirksomheder mv. Overudligningsberegningen fremgår af punkt 5 vedrørende landsudligningen og af punkt 6 vedrørende hovedstadsudligningen. Posten Nedsættelse er den enkelte kommunes overudligningsbeløb, mens posten Korrektion er kommunens bidrag til finansieringen af overudligningen. En kommune går i overudligning, når kommunen er omfattet af et højt udligningsniveau, og kommunens udskrivningsprocent er relativ lav i forhold til den skattetryksfaktor, der indgår i udligningsberegningen. Det er derfor kun hovedstadskommuner og kommuner omfattet af ordningen for kommuner i en særlig ugunstig økonomisk situation, der kan gå i overudligning. Punkt 7 vedrører udlændingeudligningen. Tilskudsbeløbene for tilskudsårene er for den almindelige udlændingeudligning (punkt 7a) beregnet som en simpel PL-fremskrivning af tilskuddene for Når der i foråret foreligger nye oplysninger fra Velfærdsministeriet om tilskudsbeløbene i 2009, vil disse blive indlagt i tilskudsmodellen. Udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge (punkt 7b) omfatter kun flygtninge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar Ordningen vil derfor blive udfaset i de kommende år. I tilskudsmodellen er der indlagt et skøn over udfasningen på baggrund af oplysninger fra Velfærdsministeriet om flygtningenes opholdstider og deres fordeling på kommuner. KL s skøn for udfasningen vil blive opdateret i forbindelse med kommende udmeldinger af tilskudsmodellen. Det skal bemærkes, at der i KL s skøn for udfasningen ikke tages højde for tilflytning og fraflytning af flygtninge fra kommunen. Punkt 8 omhandler den særlige udligning af kommunernes provenu af selskabsskat. Kommunerne bliver udlignet i forhold til det landsgennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Der er i opgørelsen taget højde for den særlige rabatordning for kommuner, hvor provenuet af selskabsskat overstiger 1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Punkt 9 vedrører de særtilskud, der fremover vil indgå i det generelle tilskuds- og udligningssystem. Kommuner, der forventer at modtage tilskud efter ordningerne for kommuner med særlige økonomiske problemer og vanskeligt stillede kommuner 4

5 (punkt 9a og 9b) må selv skønne størrelsen af disse tilskud for tilskudsårene og forhøje det samlede tilskud tilsvarende. I tilskudsmodellen vil der kun blive indlagt de beløb, der udmeldes af Velfærdsministeriet i forbindelse med udsendelsen af publikationen Kommunal udligning og generelle tilskud. Når publikationen Kommunal udligning og generelle tilskud udsendes i juni, vil tilskudsbeløbene vedrørende 2009 blive lagt ind i modellen. Hovedstadskommunernes tilsvar til ordningen for kommuner med særlige økonomiske problemer beregnes under punkt 9a. Størrelsen af bidraget afhænger af kommunens andel af det samlede betalingskommunefolketal i Hovedstadsområdet. Kommunernes bidrag til ordningen er ikke omfattet af efterregulering. Punkt 9c omhandler tilskud til kommuner med mindre øer. Der ydes tilskud til Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Horsens, Hedensted, Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner. Tilskuddet har erstattet følgende støtteordninger i den tidligere lovgivning: Støtte til færgedrift efter lov om trafikstøtte til de mindre øer Støtte efter 22, stk. 4 i udligningsloven til unge, der i forbindelse med uddannelse må fraflytte øerne Støtte efter 19 i udligningsloven til kommuner med ø-betingede udgifter. Tilskuddet reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. I tilskudsmodellen vil der kun blive indlagt de beløb, der er udmeldt af Velfærdsministeriet i forbindelse med udsendelsen af publikationen Kommunal udligning og generelle tilskud. Tilskudsbeløbene vedrørende 2009 bliver lagt ind i modellen, når ministeriets publikation udsendes i juni. Punkt 9d omhandler tilskud til kommuner på større øer. Tilskudsordningen omfatter Ærø, Samsø og Læsø Kommuner samt Bornholms Kommune. Tilskuddet reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Velfærdsministeren fastsætter de nærmere regler om fordelingen af tilskuddet. I tilskudsmodellen vil der kun blive indlagt de beløb, der er udmeldt af Velfærdsministeriet i forbindelse med udsendelsen af publikationen Kommu- 5

6 nal udligning og generelle tilskud. Tilskudsbeløbene vedrørende 2009 bliver lagt ind i modellen, når ministeriets publikation udsendes i juni. Punkt 9e viser kommunens andel af statstilskuddet vedrørende ældreområdet samt statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskuddene fordeles efter kommunernes andel af ældrebefolkningen vægtet med enhedsbeløbene for aldersgrupperne årige, årige og 85+ årige i udligningen af udgiftsbehov. For årene er der tale om et skønnet beløb. Når de endelige tilskud for 2009 foreligger, vil disse blive lagt ind i tilskudsmodellen. Det skal dog understreges, at det kun er statstilskuddet vedrørende ældreområdet, der er indarbejdet i lovgrundlaget for opgørelsen af tilskud og udligning. I punkt 9f angives kommunens eventuelle tilskud eller bidrag til den særlige overgangsordning vedrørende virkningen af de samlede konsekvenser af opgave- og strukturreformen samt finansieringsreformen. Ordningen indebærer, at tab eller gevinst for en kommune på de samlede omlægninger på over 1 pct.point omsættes i et tilskud eller et bidrag til overgangsordningen. Ordningen aftrappes med 0,2 pct.point årligt fra og med 2008, der er således kun en kommune, som er omfattet af ordningen i De to sidste linier i tabel 2 (punkt 10 og 11) viser tilskud og udligning i alt og henholdsvis inkl. og ekskl. efterreguleringer. Tabel 2 (korrigeret). Uddybende oplysninger korrigeret for valget af garanti Tabel 2 (korrigeret) er placeret nedenunder tabel 2. Tabel 2 (korrigeret) er opbygget på samme måde som tabel 2. Forskellen mellem de to tabeller består alene i, at der i tabel 2 (korrigeret) ikke medtages oplysninger om efterreguleringer for de tilskudsår, kommunen har valgt garanti for. Korrektionen i årets tilskudsmodel omhandler dog alene valget af garanti for tilskudsåret 2007 og 2008, for hvilket der afregnes efterregulering henholdsvis i budgetåret 2010 og Tabel 3. Efterreguleringer Tabel 3 omhandler en uddybning af de efterreguleringer, der indgår i tabel 1 og i tabel 2. Tabel 3 er i modsætning til tabel 1 og 2 ikke organiseret efter budgetåret - men efter tilskudsåret. Det indebærer, at alle beløb i samme søjle vedrører 6

7 samme tilskudsår. Tabel 3 viser således for de enkelte ordninger i tilskudsog udligningssystemet forskellen mellem foreløbig og endelig opgørelse af tilskud/tilsvar. Om efterreguleringen rent faktisk afregnes, afhænger af om kommunen for det pågældende tilskudsår har valgt statsgaranti eller selvbudgettering. Der opstår fx efterreguleringer for en kommune, når forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag opgjort på henholdsvis budgettet og regnskabet afviger fra den tilsvarende forskel på lands-/hovedstadsplan. En anden væsentlig årsag til efterreguleringer er ændringer af betalingskommunefolketallet. I den foreløbige beregning anvendes et skønnet betalingskommunekorrigeret folketal pr. 1. januar i tilskudsåret, mens der i den endelige beregning anvendes det faktisk opgjorte betalingskommunefolketal. Folketallet har fx betydning for opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov samt deres andel af bloktilskuddet. Punkterne omhandler de forskellige efterreguleringer vedrørende de nye ordninger for nettoudligning og fordelingen af bloktilskuddet. Med hensyn til efterreguleringen af overudligningen (punkt 16a og 16b) skal det bemærkes, at den for enkelte kommuner kan være ganske stor. Det skyldes, at overudligning ved den foreløbige opgørelse beregnes på grundlag af kommunens skatteprocent for året før tilskudsåret og det garanterede udskrivningsgrundlag i tilskudsåret (dvs. for 2009 skatteprocenten for 2008 og det garanterede udskrivningsgrundlag for 2009). I den endelige opgørelse er det skatteprocenten for 2009 og det endelige opgjorte udskrivningsgrundlag for Punkterne 17a og 17b viser efterreguleringerne af tilsvar vedrørende indvandrere og flygtninge. Punkt 18 viser summen af efterreguleringerne under punkterne Den samlede efterregulering afregnes kun, såfremt kommunen har valgt selvbudgettering for det pågældende tilskudsår. Tabel 4. Oplysninger vedrørende kommunen Tabel 4 viser de oplysninger vedrørende kommunen, der indgår i beregningen af tilskudsbeløbene. Tabellen indeholder bl.a. de oplysninger, kommunen selv indberetter til tilskudsmodellen. Det er det såkaldte betalingskommunefolketal, der anvendes i tilskudsmodellens opgørelse af kommunens tilskuds- og udligningsbeløb. 7

8 KL vil på tilskudsmodellens hjemmeside udsende en kommunefordelt tabel med oplysninger om kommunernes CPR- og betalingskommunefolketal pr. 1. januar Såfremt kommunens betalingskommuneforhold ikke skønnes at ændre sig nævneværdigt i modelperioden, kan kommunen overveje at skønne sit betalingskommunefolketal i modellens beregningsperiode ved at korrigere skønnene for CPR-folketallet med den seneste forskel mellem CPR- og betalingskommunefolketallet. Kommunen skal til tilskudsmodellen indberette oplysninger vedrørende udskrivningsgrundlagene og grundværdier i perioden Det skal bemærkes, at kommunerne ikke kan anvende tilskudsmodellen til at lave en prognose over provenuet i grundskyld. For at beregne provenuet af grundskyld skal grundværdierne deles op i henholdsvis grundværdier vedrørende produktionsjord og øvrige grundværdier, da produktionsjord beskattes med en lavere grundskyldspromille end øvrige grundværdier. Med hensyn til selskabsskatten vil tilskudsmodellen blive opdateret med det endelige opgjorte provenu for 2009, når Velfærdsministeriet i juni udsender publikationen Kommunal udligning og generelle tilskud. For kommuner omfattet af reglerne om nedslag i den del af selskabsskatteprovenuet, der indgår i udligningen, angives i tabel 4 et skøn for det udligningsfrie provenu. Udligningen af selskabsskat er ikke omfattet af efterregulering. Beskatningsgrundlaget opgøres som udskrivningsgrundlaget vedrørende de selvangivne indkomster tillagt 9,4 pct. af grundværdierne. Indregningsprocent er fastsat på grundlag af forholdet mellem den landsgennemsnitlige grundskyldspromille og den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent. Velfærdsministeriet vurderer hvert år, om der er behov for en justering af indregningsprocenten. KL vurderer i øjeblikket, at indregningsprocenten vil blive løftet til 9,6 pct. fra og med Dette er lagt ind i modellens beregningsgrundlag. Udgiftsbehovet i årene efter 2008 fremkommer som behovet i 2008 fremskrevet med den landsgennemsnitlige vækst i nettodrifts- og anlægsudgifterne. I beregningen er der dog taget højde for, at vægten af det sociale udgiftsbehov årligt øges med 1/4 pct.point fra og med Endelig indgår befolkningsforskydningerne mellem kommunerne opgjort på grundlag af Danmarks Statistiks befolkningsprognose. For kommunerne i Hovedstadsområdet er fremskrivningen med væksten i nettodrifts- og anlægsudgifterne dog baseret på skønnene for Hovedstadsområdet. Kommunen har mulighed for at indlægge egne skøn for fordelingen af betalingskommunefolketallet på aldersgrupper samt kriterieværdier i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov, jf. tabel 5. Såfremt kommunen ikke gør brug af 8

9 denne mulighed vil fordelingen på aldersgrupper samt oplysningerne vedrørende kriterierne i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov blive baseret på KL s skøn. I forbindelse med efterreguleringer vil Velfærdsministeriet opdatere opgørelsen af udgiftsbehovene med regnskabsoplysninger om kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter. Endvidere vil opgørelsen blive opdateret med de endelige betalingskommunefolketal fordelt på aldersgrupper. De øvrige parametre i opgørelsen af udgiftsbehovene bliver ikke opdateret. KL s skøn for udgiftsbehovene i tilskudsår 2009 forventes i foråret at blive opdateret med oplysninger fra Velfærdsministeriet om de sociale kriterier mv., der indgår i udligningen. Når de endelige parametre i opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i 2009 foreligger, vil disse blive anvendt ved fremskrivningen af tilsvar/tilskud i perioden Opgørelsen af det det faktiske beskatningsniveau i tabellen beregnes som kommunes provenu fra indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget. Tabel 5. Oplysninger vedrørende opgørelsen af kommunens udgiftsbehov Kommunen kan med hensyn til opgørelsen af udgiftsbehovet vælge at basere opgørelsen på KL s skøn for de parametre, der indgår i opgørelsen, eller på kommunens egne skøn vedrørende folketallets fordeling på aldersgrupper samt for de øvrige kriterier i opgørelsen. Såfremt kommunen vælger at basere opgørelsen på KL s skøn, opregnes KL s skøn med kommunens skøn for folketallet. Det svarer til den metode, der anvendes i det regneark Velfærdsministeriet stiller til rådighed for kommunerne i forbindelse med udmeldingen af statsgarantigrundlaget i juni. Uanset om kommunen vælger at basere opgørelsen af udgiftsbehovet på egne eller KL s skøn, beregnes de bagvedliggende enhedsbeløb i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov på den vægt de enkelte aldersgrupper er tillagt i udligningen for Når Velfærdsministeriet i juni udmelder statsgarantigrundlaget for 2009 vil opgørelsen for 2009 samt de efterfølgende år blive justeret med det nye vægtgrundlag. Såfremt kommunen indberetter egne oplysninger med hensyn til kriterieværdier i opgørelsen af kommunens sociale udgiftsbehov, er det vigtigt at være opmærksom på, at KL på landsplan og for Hovedstadsområdet skønner uændrede kriterieværdier i årene efter

10 Tabel 6. Medfinansiering af det skrå skatteloft i 2009 I tabel 6 beregnes et skøn over kommunens bidrag til finansieringen af det skrå skatteloft. Grundlaget for beregningen er kommunens indberetning af kommunens udskrivningsprocent i 2009 samt KL s skøn for om kommunens topskattegrundlag i Topskattegrundlaget er i beregningen fremskrevet til 2009-niveau med KL s skøn over væksten i personlig indkomst i alt (jf. Budgetvejledning 2009). En nærmere beskrivelse af beregningerne i forbindelse med det skrå skatteloft findes i budgetvejledningen for 2007, skrivelse G.1-3. Tabel Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering I tilskudsmodellens tabel 7 og 8 sammenholdes for tilskudsår 2007 og 2008 de provenumæssige konsekvenser af valget af selvbudgettering med konsekvenserne af valget af statsgaranti. Når statsgarantien for 2009 er udmeldt af Velfærdsministeriet i juni, vil der også blive indlagt en tabel vedrørende tilskudsår 2009 i modellen. Søjle 1 i tabellerne viser ved valg af statsgaranti: Kommunens provenu af de selvangivne indkomster Nettoprovenu af tilskud og udligning ved valg af garanti Beregningsparametre vedrørende udskrivningsgrundlag, udskrivningsprocent og grundværdier. Søjle 2 i tabellerne viser ved selvbudgettering: Kommunens provenu af de selvangivne indkomster Nettoprovenu af tilskud og udligning ved valg af selvbudgettering Skønnet regulering dvs. efterreguleringen, der afregnes tre år efter budgetåret (fx 2007 i 2010) Beregningsparametre vedrørende udskrivningsgrundlag, udskrivningsprocent og grundværdier. Søjle 3 viser forskellen mellem selvbudgettering og statsgaranti. Når der ikke er indlagt et provenu af grundværdierne, skyldes det, at kommunen - uanset valg af statsgaranti - får beregnet grundskyld af de faktiske grundværdier. 10

11 Tabellerne i landsdatabanken I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de enkelte punkter i landsdatabanken. Landsdatabanken omfatter 5 sider. Første og anden side vedrører parametre for hele landet. Tredje og fjerde side omhandler parametre for hovedstadsområdet. Femte side omhandler de såkaldte øvrige parametre herunder bloktilskudspulje, pulje vedrørende særligt ugunstigt stillede kommuner og korrektionspuljer mv. Et (B) efter en oplysning i databanken betyder, at oplysningen vedrører den foreløbige opgørelse af et tilskudsår. Et (R) betyder, at oplysningen vedrører efterreguleringen af tilskudsåret. Velfærdsministeriet vil først til juni udmelde statsgarantigrundlaget for beregning af kommunernes tilskuds- og udligningsbeløb i Side 1. Parametre for hele landet KL skøn for betalingskommunefolketallet er for alle år baseret på det endeligt opgjorte betalingskommunefolketal for 2008 fremskrevet med væksten i folketallet i den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Når Velfærdsministeriet har udmeldt statsgarantigrundlaget for 2009, vil ministeriets skøn for folketallet blive lagt ind i tilskudsmodellen. Oplysningerne vedrørende udskrivningsgrundlaget er KL s skøn for den 1. maj opgørelse, der lægges til grund ved efterreguleringen af tilskudsåret. Eksempelvis fremkommer skønnet for tilskudsåret 2009 som KL s skøn for det endelige opgjorte udskrivningsgrundlag for 2006 (opgøres pr. 1. maj 2008) fremskrevet med en skønnet landsgennemsnitlig vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2006 til De skal bemærkes, at der for 2006 er tale om et grundlag korrigeret for omlægningerne af kommunernes skatteudskrivning i forbindelse med finansieringsreformen mv. Udskrivningsgrundlagene for tilskudsårene er skønnet efter samme metode, som der er anvendt ved udarbejdelsen af skønnet for Når Velfærdsministeriet i juni udsender det statslige skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2006 til 2009, vil denne blive lagt ind i tilskudsmodellen. Grundværdierne i budgetsituationen (B) er KL s skøn for de grundværdier, der ventes at indgå i Velfærdsministeriets udmelding af statsgarantigrundlaget i tilskudsårene Grundværdierne i regnskabssituationen (R) skønnes efter 2008 at være de samme som i budgetsituationen. Når ministeriets skøn for grundværdien i 2009 foreligger, vil den blive lagt ind i tilskudsmodellen. 11

12 I forbindelse med skønnet for provenuet af selskabsskat er provenuet i budget- og regnskabssituationen den samme. Det skyldes, at udligningsordningen baseres på et endeligt opgjort grundlag. Ordningen er således ikke omfattet af efterregulering. Som et supplement er der i databanken angivet et skøn for det samlede provenu, der i forbindelse med den særlige rabatordning udelades af udligningsordningen. Når Velfærdsministeriets opgørelse af udligningsgrundlaget for 2009 foreligger, vil de endelige tal for selskabsskatteudligningen blive lagt ind i modellen. Nettodrifts- og anlægsudgifterne er fremskrevet med budgetvejledningens seneste P/L-skøn og er endvidere tillagt de forventede konsekvenser af lovog cirkulæreprogrammet samt forventninger til indholdet i de økonomiske aftaler mv. Nettodrifts- og anlægsudgifterne har i det nye tilskuds- og udligningssystem bl.a. betydning for opgørelsen af udgiftsbehovene og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Side 2. Parametrene i opgørelsen af udgiftsbehovet - hele landet For tilskudsåret 2007 og 2008 er fordelingen af betalingskommunefolketallet på aldersgrupper en endelig fordeling. De øvrige kriterier i opgørelsen af det demografiske og det sociale udgiftsbehov opdateres ikke i forbindelse med efterreguleringen. I perioden er KL s skøn for aldersgrupperne beregnet som en fremskrivning af 2008 med Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose. De øvrige parametre forudsættes at være uændrede i årene efter I den forbindelse skal det bemærkes, at vægten af de enkelte sociale kriterier i udligningen ligger fast. Det indebærer, at forudsætningen om uændrede kriterieværdier efter 2008 ikke har betydning på landsplan. Såfremt kommunen indberetter egne oplysninger om kommunens kriterieværdier, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at KL skønner uændrede kriterieværdier i årene efter Når Velfærdsministeriets opgørelse af parametrene for opgørelsen af udgiftsbehovet i 2009 foreligger, vil de blive lagt ind i tilskudsmodellen. Side 3. Parametre for hovedstadsområdet Parametrene for hovedstadsområdet er opgjort på samme måde som parametrene for hele landet. Der indgår dog ikke oplysninger om kommunernes provenu af selskabsskat, idet udligningen i Hovedstadsområdet alene omhandler udskrivningsgrundlaget, grundværdierne og udgiftsbehovene. 12

13 I Hovedstadsområdet indgår nettodrifts- og anlægsudgifterne i opgørelsen af skattetryksfaktoren, der anvendes i opgørelsen af nettoudligningen og i beregningen af overudligningen. Side 4. Parametrene i opgørelsen af udgiftsbehovet - Hovedstadsområdet Parametrene for hovedstadsområdet er opgjort på samme måde som parametrene for hele landet. Når Velfærdsministeriets opgørelse af parametrene for opgørelsen af udgiftsbehovet i 2009 foreligger, vil de blive lagt ind i tilskudsmodellen. Side 5. Øvrige parametre Et (LA) efter en oplysning i tabellen på side 5 angiver, at oplysningen vedrører landsudligningen. Et (HO) indebærer, at oplysningen vedrører hovedstadsudligningen. Bloktilskuddet i tabellen vises, som det fremtræder på aktstykket. Dette indebærer, at der er anført et særskilt skøn over fradraget i bloktilskuddet vedrørende finansieringen af den nye ordning for nettoudligning omfattende alle kommuner. Endvidere er der skøn for puljen til kommuner i en særligt ugunstigt økonomisk situation samt for nettovirkningen af overgangstilskud mv. Alle tre poster fragår bloktilskuddet før fordelingen af tilskuddet til kommunerne i forhold til deres andel af landets samlede betalingskommunefolketal. Midtvejsreguleringen af statstilskuddet for 2007 og 2008 er vist som en særlig post. Den enkelte kommunes andel af midtvejsreguleringen svarer til kommunens andel af det faktiske betalingskommunefolketal for de pågældende år. Midtvejsreguleringen afregnes med alle kommuner, uanset om de har valgt statsgaranti eller selvbudgettering for det pågældende tilskudsår. Afregningen af midtvejsreguleringen af tilskudsår 2008 indgår i tolvtedelsafregningerne i sidste kvartal af Posten øvrige oplysninger omhandler anvendte skattetryksfaktorer, udligningsniveauer, udlændingepulje og korrektionsbeløb. Skattetryksfaktoren i landsudligningen er fastsat til det landsgennemsnitlige beskatningsniveau og opgøres dermed ikke som før finansieringsreformen som kommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med kommunernes samlede beskatningsgrundlag. Den gamle metode anvendes dog fortsat i Hovedstadsudligningen. Denne ordning er derfor i modsætning til landsudligningen fortsat mellemkommunal. 13

14 Oplysningerne i tabellen om udligningsniveauet i de enkelte ordninger gør det muligt for kommunen at følge, om der i tilskudsmodellen er foretaget en tilpasning af udligningsniveauerne i forhold til de nye regler om tilpasning af niveauerne, når væksten i udskrivningsgrundlaget er mere end 1 pct.point højere i Hovedstadsområdet end i det øvrige land. En sådan regulering kan første gang ske med virkning fra Beløbene i tabellen vedrørende kommunernes samlede tilsvar til udlændingeudligningen er en fremskrivning af det senest opgjorte beløb for I beregningen er der dog taget hensyn til, at ordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge udfases. Senest når Velfærdsministeriet i juni udmelder oplysninger om udlændingeudligningen i 2009, vil oplysningerne i tilskudsmodellen blive opdateret. Endelig er der i sidst på siden vist skøn for korrektionen af overudligningen i landsudligningen og korrektionen af overudligningen i hovedstadsområdet. Begge beløb, der omhandler finansieringen af overudligningen, fordeles til kommunerne efter størrelsen af deres folketal. 14