Gift i 40 erne -> løftede velstanden gennem år til uanede højder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gift i 40 erne -> løftede velstanden gennem 20-25 år til uanede højder"

Transkript

1 Velfærdsstaten Velstandsstigningen En arbejder familie i provinsen Hus og bil Gift i 40 erne -> løftede velstanden gennem år til uanede højder Fra midten af 50 erne til begyndelsen af 70 erne: den brede befolknings levevilkår forandrede sig som aldrig før Reallønnen blev fordoblet Kvinder kom på arbejdsmarkedet: familier fik to indkomster Arb.løshed i 1960 erne: næsten lig 0 Udgifterne til det mest nødvendige (mad, tøj) udgjorde en stadig mindre del af indkomsten - mere overskud til forbrugsgoder 1950 erne: statslån til parcelhuse -> 1970 erne: over nye huse (fortrinsvis parcelhuse) om året Man kunne trække renteudgifter fra i skat Inflationen reducerede den gæld, man stiftede Boligerne blev større og af bedre kvalitet Fx bad og centralvarme samt eget værelse til alle børn Flere fik egen bil - noget helt nyt BNP steg også Revolutionerende ændring af DK s erhvervsstruktur Gik fra landbrugssamfund til industrisamfund Godt på vej mod at blive servicesamfund Landbruget: afvandring, mekanisering, stordrift Siden slut 1800-tallet: Staten havde oprettet husmandsbrug ved at udstykke større landbrug Det fortsatte man med helt op til 1940 erne Man kunne give flere msk. en eksistensmulighed på landet 1946: landbrug -> 1976: landbrug => udviklingen vendte og man lagde nu landbrug sammen Landbruget blev mekaniseret og rationaliseret Hestene og medhjælperne erstattedes af traktorer, mejetærskere, malkemaskiner etc. Besætningen blev solgt - kun jord tilbage at passe Effektivitet øgedes ved specialisering Prisen på landbrugsprodukter var stagneret, men lønnen steg Man kunne ikke længere leve af landbruget - stor omvæltning Bilisme og stærkt forbedret vejnet: koncentration af virksomheder, arbejdskraft etc. Den anden industrielle revolution 1950 erne og 60 erne: DK s anden industrielle revolution Ultimo 50 erne: flere msk. beskæftiget i industrien end ved landbruget 1947: industriarbejdere

2 1972: : Én funktionær for hver 5. arbejder 1970: Én for hver 3. Produktionen voksede mere end beskæftigelsen Stigning i produktion: Automatisering Investeringer i moderne produktionsudstyr Opsplitning af arbejdsprocessen Akkordarbejde blev almindeligt (produktivitetsfremmende lønsystemer) Fagbevægelsen var positiv Ufaglærte - særligt kvinder: mere monotont og hårdere arbejde Jern- og metalindustrien mere end femdoblede sin produktion fra Beskæftigede 40% af industriarbejderne Eksport spillede større og større rolle Førhen: afsætning på hjemmemarkedet 1975: 37% eksport Personificeringer af det industrielle eventyr: Mads Clausen (Danfoss): eksplosiv vækst i efterkrigstiden Gotfred Kirk Christiansen (LEGO): tilsvarende Fra 1958 til 1972 steg antallet af virksomheder fra 6400 til : Alle danske hjem skulle have fjensyn => 20 danske fjernsynsfabrikker Mætning og konkurrence => Én fabrik tilbage i slutningen af 70 erne: B&O Vandring mod vest Affolkningen af landbruget førte til arbejdsløshedsøer i Nord-, Syd- og Vestjylland FT vedtog i 1958 en egnsudviklingslov, der gav støtte til etablering af industri i arbejdsløshedsplagede områder Tilstedeværelse af megen og billig arbejdskraft i arb.løshedsplagede områder medførte, at man virksomheder flyttede fra Kbh. til Jylland Især løntunge virksomheder, der havde brug for megen ufaglært arbejdskraft Virksomheder, der var afhængige af avanceret teknologi og videnskab blev i Kbh. Nogle små håndværk blev trængt (karretmager etc.), men omstilingsevnen var stor: Smede blev VVS-arbejdere etc. Nye jobs: automekaniker, TV-reperatør etc. 1950: En købmandsbutik for hver 285 indbygger 1948: dagligvarebutikker 1969: tilbage Detailhandlen blev trængt købmænd udkonkurreret af supermarkeder Serviceerhvervene Voksende industri efterspurgte serviceydelser Gav arbejde til advokatkontorer, rådgivende ingenørfirmaer, reklamebureauer, revisionfirmaer etc. Den offentlige service voksede meget stærkt Sundhedsvæsen, uddannelse, daginstutioner, hjemmepleje, flere praktiserende læger etc. Primo 1970 erne: Antallet af offentligt ansatte oversteg industriarbejderne Det frie marked

3 Liberalisering Soc.dem var statsbærende parti i 20 år fra 1945 til 1973 (28 år) Demokratisk planøkonomi: høj grad af styring af det økonomiske liv Udviklingen gik den modsatte vej Valutacentralen styrede udenrigshandlen (siden 1930 erne) Regulerede køb og salg af fremmed valuta (indtil 1958 skulle man have tilladelse til at købe fremmed valuta) Styringsmekanismer og restriktioner afvikledes over hele Vesteuropa Statens opgave blev ikke at styre produktionen, men at skabe gode vilkår for erhvervslivet Højkonjunkturen i den vestlige verden var afgørende for den økonomiske revolution Da Valutacentralen afvikledes i 1958 blev det muligt at optage lån i udlandet => underskud på betalingsbalancen samt gæld Landbruget skaffede udenlandsk valuta til DK ved eksport til primært GB Industrien producerede til hjemmemarkedet - beskyttet mod konkurrence af importrestriktioner 1948: DK medlem af OEEC => mere og mere åben økonomi Priserne på DK s eksportvarer steg hurtigere end priserne på importerede påvarer - især olien blev billig! Medlemskab af OEEC var amr. krav for at man kunne modtage Marshallhjælpen Friere valutahandel 1957: man kunne nu låne i udlandet Først i slutningen af 1960 erne vakte gældsætningen bekymring Markedsdannelserne 1957: Det Europæiske Fællesråd dannedes Vestty., Frankrig, Italien, Nederlandene, Belgien, Luxembourg = vidtgående økonomisk og politisk samarbejde EF dannede en toldunion: told ml. medlemslandene blev afskaffet - fælles toldfront udadtil Venstre var for medlemskab af EF, især af hensyn til landbruget De øvrige partier var imod - primært fordi GB var uden for (+ Skandinavien) DK var udenrigs- og sikkerhedspolitisk tæt knyttet til GB (foruden stort eksportmarked) Alternativ til EF: EFTA (1959) - GB som ledende medlem Foruden DK, Norge, Sverige, Østrig, Portugal, Schweiz Indebar frihandel med industrivarer, men ikke landbrugsvarer (ulempe for DK) 1967: told i EFTA afskaffedes OEEC og EFTA udsatte DK s industri for skarp konkurrence EF var befolkningsmæssigt langt større end EFTA => ulempe for EFTA og Europa generelt 1961: GB (og DK) søgte om optagelse i EF 1972: GB blev optaget => DK skrev også under på Rom-traktaten Økonomiske argumenter talte klart for DK medlemskab i EF 2. oktober 1973 (folkeafstemning): 63 %: ja, 37 %: nej SF var imod Soc.dem., Radikale, Venstre, Konservative var for. Fra velstand til velfærd

4 Velfærdsstaten var Soc.dem. s bærende tanke Udviklede sig i Vesteuropa i 1945 Målsætninger: Fuld beskæftigelse Social tryghed Udjævning af klasseskel Det offentlig skulle tage ansvar for, at alle havde en anstændig og msk.værdig levestandard Alle skulle have adgang til sundhedsvæsen Midler: Skattepolitik: de rige skulle betale mere Socialpolitik: de svageste skulle hjælpes Sundhedspolitik: gratis ydelser Uddannelsespolitik: muligheder for fattiges børn for at tage en lang uddannelse De borgerlige partier accepterede gradvist tanken - diskussionen gik nu om, hvor meget man skulle gå med velfærdslovgivningen Det offentlige lagde beslag på større og større del af nationalindkomsten Velfærdsstatens sociale oprustning I løbet af 50 erne kom der en masse love, der skulle hjælpe bestemte svage grupper (tuberkuloseramte: 1949; døve: 1950; polioramte: 1953; enker med børn: 1955; blinde: 1956) 1956: sygelønsordning indførtes 1960: revalideringsloven hjalp dem, der af helbredsmæssige grunde ikke kunne finde arbejde Revalideringscentre skulle hjælpe med genoptræning, opkvalificering o.l. 1957: folkepension - tidligere aldersrenten (nedværdigende, ikke mange brugere). Nu fik alle folkepension udbetalt 1958: husmoderafløsningsordningen udvidedes til en hjemmehjælpsordning => flere ældre kunne leve en msk.værdig tilværelse i eget hjem 1961: man mistede nu ikke længere sin stemmeret hvis man var på off. forsørgelse 1976: bistandsloven: mange små love samledes til én lov for at gøre det mindre forvirrende. Kommunens bistandskontor skulle nu tage sig af alle slags sociale problemer Velstanden voksede, men folk på bistand faldt ikke <= Befolkningens krav til det off. steg Den acceptable minimumslevestandard voksede hele tiden pga. velstandsstigning Uddannelse i en opbrudstid 1958: skolereform, gav landbobørnene samme uddannelsesmuligheder som børn i byerne Tidl: ingen forbindelse ml. landsbyskolerne og byernes eksamensskoler Undervisningspligt indtil 1973: 7 år. Efter: 9 år 1959: 53% forlod skolen efter 7 år 1969: kun 7% Forlængelsen af undervisningspligten er et udtryk for en lovfæstning af en eksisterende praksis 1967: HF-uddannelsen indførtes til folk, der havde forladt uddannelsessektoren,

5 men senere ønskede en boglig uddannelse Generelt boomede uddannelsessektoren: nye universiteter, flere og flere gymnasieelever etc. 1961: SU (dengang: Ungdommens Uddannelsesfond) firedoblede bevillingerne med ét slag Selvom det gik godt var der stadig store uligheder i specielt gymnasieverdenen Kvindernes fremmarch et nyt kulturmønster Kønsroller og seksualmoral revolutioneredes voldsomt fra ultimo 50 erne og frem 1950 erne: et mål i hjemmet, at kvinden var hjemmegående (altså kun én indkomst) I 1960 erne voksede antallet af kvinder på arb.marked fra til Ufaglærte i industrien, underordnede kontorfunktionærer eller i social- og sundhedssektoren Det sad dybt i samfundet, at mandens indkomst var den primære, og kvindenens blot var et supplement Opsving medførte større efterspørgsel på arb.kraft => kvindernes stigende beskæftigelse Desuden kunne familiens levestandard forhøjes endnu mere, hvis kvinderne også arbejdede Husholdningen lettedes i 1960 erne med køleskabe, vaskemaskiner etc., så kvinderne var i mindre grad nødvendige i hjemmet Uddannelsesniveauet blandt kvinderne steg også => gradvist også faglært arb.kraft Et nyt familiemønster Det gamle familiemønster krakelerede (skilsmissestatestik) Antallet af vielser faldt flere levede papirløst 1975: hver 5. barn fødtes uden for ægteskab (1989: hvert 3.) 1968: 95% havde haft sex før ægteskab Først 1971 blev seksualundervisning obligatorisk i skolen 1966: P-pillen frigives 1970: adgangen til abort blev lempet 1973: Fri abort indførtes Kvindebevægelserne fik medvind i 1970 erne Rødstrømpebevægelsen omfattede kun en lille del af kvinderne, men de havde stor gennemslagskraft i medierne Det fødtes færre børn end tidligere. 2-børnsfamilier blev normen P-piller eller længere uddannelsestid for kvinder? Flere alenemødre Ungdomsoprøret Den generation, der havde oplevet 30 og 40 ernes afsavn forbløffedes over, at ungdommen vendte ryggen til det etablerede velfærdssamfundet 1968: studenteroprøret startede på Kbh Uni Reaktion på meget gammel og autoritær undervisningsform/ledelsessystem Forskning for folket og ikke for profitten" Bevægelsen mod Vietnamkrigen var også en del af ungdomsoprøret Den vestlige neoimperalisme fordømtes revolutionsledere (Che Guevara, Mao etc.) dyrkedes som helte

6 Kollektivbevægelsen slog igennem Christiania etableredes + Thy-lejren Hippierne brugte hash til at opnå en åndelig bevidsthedsudvidelse Politikken Stabiliteten og dens sammenbrud 24/04.15 Det gamle partimønster 1953: SD, RV, V og K bliver enig om ny grundlov tokammersys. Afskaffes valgretsalder sænkes til 23 år parlamentariske princip nedskrives (regering må ikke have flertal imod sig er blevet praktiseret siden 1901) : stabilt styrkeforhold + samarbejdsmønstre de 4 partier imellem mange kernevælgere SD: arbejdere + lønmodtagere RV: husmænd V: gårdmænd K: selvstændige i byerhvert + bedrestillede funktionære SD og RV >< VK-blokken Kommunistpartier lav tilslutning, ingen pol magt : SD og RV danner regerign Fokus på at udbygge velfærdsstaen Dæmpe befolkningens købekraft for at holde igen på inflation og begrænse import à Skatter og afgifter hæves Indkomstpolitik : indgreb for at holde lønstigninger nede ß upopulært blandt arbejderne Midtsøgende og konsensuspræget politik lovgivning blev hovedsageligt gennemført ve forlig over midten Mønstrene ændres Fra 64: politiske forskydninger SD s position blev vaskeligere: RV træder ud f regeringen à søer mod højre SF opstår, udspringer af DKP SD ignorerer i starten 60: kulturskifte i partiets ledelse. Mænd m. tilknytning til fagbevægelse à akademikere, m. mindre autoritet i fagbevægelser 66: SF fordobler mandatantal: SD og SF har tilsammen flertal = første socialistiske flertal SD i dillema: samarbejde m. SF = miste stemmer på højrefløj >< ikke samarbejde = miste stemmer på vensterfløj = SF flere stememr Jens Otto Krag, vælger socialistisk mindretalsreg. (håber på at SF ville miste tilslutning, efter at skulle udføre politik i praksis) det røde kabinet RV går sammen med blå blok Modsætningsforhold mellem blå og rød skærpes 67: SF og SD bryder samarbejde - ville inddrage nogle berretigede lønstigninger à

7 nogle bryder ud af SF og danner Venstresocialisterne = regeringen faldt 68: borgerlig sejr : VKR regering blev ikke suces: standse vækst i offentig sektor og sænk skattetryk. UMULIG OPGAVE omfattende sociallovgivning folk ønskede skattelettelser, men ønskede ikke at skære i velfrden VKR: måtte alligvel øge skattetrykke + momsen Betalingsbalanceundersud satte rekord : forsøg på at føre indkomstpolitik, blev modarbejdet af LO og mislykekdes 71: valg, socialistisk mindretalreg. (SD, SF, grønl. + førøst folketingsmedlem) SD >< SF konflikt, omkring optagelse i EF Reg. Fik støtte fra borgelige til at gennemføre optagelse i EF 73-valget En ny epoke Oprettelse af fremskridtpartiet (formål, at undgå at betale skat) Krig mod indkomstskattet, overadministration og lovforring Blev DK s næststørste parti ved valge Centrumdemokraterne dammes: udsprang af SD, (for venstreoriensteret, og præget af ungdomsoprøret) Flere små partier ko i folketinget Stabilitet, og partimønstre var brudt sammen à store udsving valg efter valg Årsgaer til forskydninger: Sociale struktur var ændret Højere levestandard. Flere brugte privt transportmidler Bilisme = ønske om at mindske benzinfgiften Færre kernevælgere Ungdomsoprøret à kulturpolitisk polarisering. Unge = venstrefløj >< styrkede modstand på højrefløj TV-mediet + evnen til at håndtere medierne blev afgørende Særligt forkus på enkelt sager og mærkesager

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Dansk økonomi. Vækst september 2018

Dansk økonomi. Vækst september 2018 Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO

Af Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked 01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Stærke virksomheder i et stærkt samfund Stærke virksomheder i et stærkt samfund D É T A R B E J D E R D I FO R D É T A R BEJ D ER D I FO R Stærke virksomheder i et stærkt samfund Danmark skal være verdens bedste land at leve i og verdens bedste

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Eurolandene har overskud på handlen med omverden

Eurolandene har overskud på handlen med omverden Den 22. august 212 Eurolandene har overskud på handlen med omverden Eurolandene oplever nu tilsammen det største handelsoverskud i dette årtusinde. Handelsoverskuddet skyldes i stor udstrækning en stigende

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1

MAKROøkonomi. Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1 MAKROøkonomi Kapitel 12 - Stabiliseringspolitik på langt sigt Vejledende besvarelse Opgave 1 Antag en lille åben økonomi med faste valutakurser og frie kapitalbevægelser. Landet har oparbejdet et pænt

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Økonomisk vejr- og boligudsigt

Økonomisk vejr- og boligudsigt Økonomisk vejr- og boligudsigt Scandic Odense den 25. januar 2017 Troels Theill Eriksen, Dansk Ejendomsmæglerforening Dagsorden Stor usikkerhed med Trump, Brexit og Kina Dansk økonomi væksten der kom tilbage

Læs mere

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Temperaturen på arbejdsmarkedet Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kr.

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kr. NØGLETAL UGE 44 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 1..52.27. kr. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge var præget af sløje tal for væksten i den europæiske økonomi. Vi fik det første

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier

Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Liberalistiske og marxistiske udviklingsteorier Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF JULIE HØJ THOMSEN, OPERATION DAGSVÆRK Økonomi og politik hænger sammen og der er forskellige bud på hvordan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere