Likviditetsstyring i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Likviditetsstyring i Danmark"

Transkript

1 Likviditetsstyring i Danmark Nationalbanken tildeler i kraft af sin rolle som "bankernes bank" likviditet 1 til penge- og realkreditinstitutterne. Som grundlag for at styre likviditeten udarbejder Nationalbanken en likviditetsprognose, der giver overblik over, hvilke faktorer der forventes at påvirke likviditeten på daglig basis. Nationalbankens likviditetsprognose er i praksis en prognose for statens betalinger, for hvilke der udarbejdes og offentliggøres hhv. en månedsfordeling, der fordeler de forventede årlige betalinger ud på måneder (fremover benævnt "månedsfordelingen") og en dagsfordeling. Likviditetsprognosen udarbejdes altid for ét finansår ad gangen. ANVENDELSE Likviditetsprognosen benyttes løbende i Nationalbankens overvågning af likviditeten i hos penge- og realkreditinstitutterne samt i planlægningen af markedsoperationer, dvs. køb og salg af indskudsbeviser. Alle planlagte markedsoperationer offentliggøres i dagsfordelingen. Nationalbanken benytter endvidere prognosen til at estimere indeståendet på statens konto i Nationalbanken. Statens konto må ikke overtrækkes, da det betragtes som monetær finansiering, der ikke er tilladt ifølge Maastricht-traktaten. Det er derfor væsentligt at kunne forudsige udviklingen og planlægge eventuelle tiltag, hvis kontoens indestående nærmer sig nul. Sekundært benyttes prognosen til at følge udviklingen i statens nettofinansieringsbehov, hvilket kan give en indikation af konjunkturudviklingen i Danmark. Der er dog en del usikkerhed forbundet med at identificere årsagen til observerede forbedringer/forværringer af statsfinanserne i forhold til prognosen. Derudover benyttes likviditetsprognosen af de pengepolitiske modparter i deres egen likviditetsstyring. Prognosen hjælper bankerne med at danne forventninger til likviditeten i den kommende periode, og kan derfor benyttes i de pengepolitiske modparters beslutning om, hvor meget de skal sætte ind på deres foliokonti, når Nationalbanken har åbent for markedsoperationer. Prognosen benyttes også af de pengepolitiske modparter i fastsættelsen af dag-til-dag renten på pengemarkedet. 1 Likviditet defineres i dette notat som de pengepolitiske modparters indestående på foliokonti i Nationalbanken. Folioindestående er likviditet i danske kroner, som kontohaverne på eget initiativ kan anvende til betalinger når som helst. Derudover defineres den strukturelle likviditet som den likviditet pengeinstitutsektoren ville have haft uden Nationalbankens tilførsel eller dræn af likviditet gennem markedsoperationer. Den strukturelle likviditet kan aflæses på penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken, dvs. indestående på folio plus indskudsbeviser minus udlån mod pant. 1

2 NATIONALBANKENS BALANCE OG DE LIKVIDITETSPÅVIRKENDE FAKTORER De faktorer, der påvirker udbud og efterspørgsel efter likviditet, kan beskrives med udgangspunkt i Nationalbankens balance vist i tabel 1. NATIONALBANKENS BALANCE ULTIMO NOVEMBER 2008 (MIA.KR.) Tabel 1 Anm.: L3 Andre likviditetspåvirkende faktorer (netto) indeholder bl.a. Nationalbankens egenkapital og den indenlandske fondsbeholdning. Kilde: Nationalbankens balance De likviditetspåvirkende faktorer er delt i hhv. pengepolitiske instrumenter og autonome faktorer. De pengepolitiske instrumenter er folioindestående, indskudsbeviser og udlån mod pant. Indskudsbeviser og udlån mod pant benyttes til at regulere mængden af likviditet, således at der altid er et positivt indestående på folio ved afslutningen på det pengepolitiske døgn, der samtidig ikke overstiger den gældende folioramme uanset størrelsen og fortegnet af den strukturelle likviditet. De autonome faktorer består af alle øvrige poster på Nationalbankens balance. Til de autonome faktorer regnes valutareserven 1, seddel- og møntomløbet 2, indestående på statens konto samt andre likviditetspåvirkende faktorer (netto). DET DAGLIGE LIKVIDITETSOVERBLIK Nationalbanken følger likviditeten dagligt. Udviklingen i likviditeten som følge af statens betalinger (med likviditetseffekt) følges og sammenlignes med prognosen herfor. Derudover følges også de øvrige autonome faktorer på kort sigt, jf. tabel 1. Valutahandel (intervention mv.) og statspapirtransaktioner kendes af Nationalbanken hhv. to og tre dage før de får likviditetseffekt, da valutahandel og obligationshandel sker med hhv. to og tre dages valør. Udviklingen i seddel- og møntomløb antages som udgangspunkt uændret, men den faktiske udvikling følges løbende. Tabel 2 viser et eksempel på likviditetspåvirkningen i et typisk pengepolitisk døgn. 3 Døgnet starter med 6,8 mia.kr. på folio. De autonome faktorer dræner likviditet for i 1 Når Nationalbanken køber kroner mod valuta reduceres valutareserven, og der drænes likviditet fra penge- og realkreditinstitutterne og omvendt når Nationalbanken sælger kroner mod valuta. Nationalbankens handel med valuta kan opdeles i hhv. intervention på kronevalutamarkedet i forbindelse med fastkurspolitikken og anden valutahandel. Intervention dækker over Nationalbankens køb og salg af kroner mod euro med det formål at stabilisere kronekursen. Anden valutahandel dækker primært Nationalbankens køb og salg af valuta på vegne af staten, eksempelvis EUkommissionsbetalinger. Ikke alle valutatransaktioner, der påvirker valutareserven, påvirker dog kronelikviditeten. Et eksempel er statens udenlandske låntagning i euro. Staten modtager euro, som Nationalbanken veksler til kroner, der indsættes på statens konto, mens euroene tilføjes valutareserven. Kronelikviditeten i pengeinstitutsektoren påvirkes på intet tidspunkt. 2 En stigning i omløbet af danske sedler og mønter reducerer likviditeten for penge- og realkreditinstitutterne, da pengeinstitutterne finansierer stigningen i seddel- og møntomløbet ved at trække på deres foliokonti i Nationalbanken. 3 Et pengepolitisk døgn løber fra kl. 16 til kl den følgende bankdag. 2

3 alt 12,0 mia.kr., hvoraf staten står for det største dræn. Uden markedsoperationer ville der derfor være et negativt folioindestående ved dagens slutning. Nationalbanken har derfor på forhånd annonceret tilbagekøb af indskudsbeviser, hvilket bidrager med likviditet til pengeinstitutsektoren for 11,0 mia.kr., så folioindestående ved dagens slutning i stedet ender på 5,8 mia.kr. LIKVIDITETEN I ET TYPISK PENGEPOLITISK DØGN Tabel 2 Mia.kr. Folioindestående ved dagens start... 6,8 De autonome faktorers likviditetsvirkning Staten ,2 Valuta... -0,3 Fonds ,1 Seddel og mønt... 0,0 Andet... -0,5 I alt ,0 De pengepolitiske faktorers likviditetsvirkning Indskudsbeviser... 11,0 Udlån mod pant... 0,0 I alt... 11,0 Likviditetsvirkning i alt... -1,0 Folioindestående ved dagens slutning. 5,8 Anm.: 1 Staten dækker over statens betalinger og statsgældstransaktioner. 2 Fonds dækker over køb og salg af obligationer fra Nationalbankens obligationsbeholdning. Kilde: Nationalbanken, Likviditetsudviklingen. Det er de autonome faktorer, som Nationalbanken er interesserede i at lave et skøn over i en likviditetsprognose. Da langt det meste af de daglige ændringer i folioindestående stammer fra ændringer i indeståendet på statens konto i Nationalbanken er Nationalbankens likviditetsprognose bygget op som en prognose over statens betalinger, mens de øvrige autonome faktorer ikke prognosticeres. Likviditetsprognosen beskrives i de følgende to afsnit. MÅNEDSFORDELINGEN Nationalbankens månedsfordeling er en prognose for statens betalinger på månedlig basis. Prognosen tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn for statsfinanserne givet ved hhv. statens nettofinansieringsbehov og indenlandsk bruttofinansieringsbehov på årlig basis. 1. I Nationalbankens likviditetsprognose omsættes Finansministeriets årstal til månedstal og dagstal primært på baggrund af historiske vægte, som overføres på fremtiden. Normalt udarbejder Finansministeriet i alt fem skøn for statsfinanserne for hvert finansår. Det første skøn offentliggøres i Forslag til finanslov (FFL), der udgives i august året inden det pågældende finansår. Derefter følger Finansloven (FL), der offentliggøres i december, Budgetoversigt 1 (BO1), der offentliggøres i maj, Budgetoversigt 2 (BO2), der offentliggøres i august og Budgetoversigt 3 (BO3), der offentliggøres i december. 1 Statens nettofinansieringsbehov er summen af statens løbende indtægter og udgifter i forbindelse med statens drift. Et negativt nettofinansieringsbehov svarer til et overskud for staten. Bruttofinansieringsbehovet beregnes som nettofinansieringsbehovet plus de samlede afdrag på statens gæld, og bruttofinansieringsbehovet er dermed et udtryk for statens faktiske finansieringsbehov. Det indenlandske bruttofinansieringsbehov er givet ved statens indenlandske nettofinansieringsbehov plus de indenlandske afdrag. 3

4 På grundlag af Finansministeriets årlige skøn udarbejder Nationalbanken normalt fire månedsfordelinger for ét finansår, baseret på FFL, FL, BO1 og BO2. Nationalbanken udarbejder ingen månedsfordeling baseret på BO3, da der på offentliggørelsestidspunktet er under en måned tilbage af det indeværende finansår. 1 I likviditetsprognosen er der udvalgt en delmængde af paragrafferne/kontiene, som for det første er af en type, hvor betalingstidspunktet følger et forudsigeligt mønster og for det andet er af en væsentlig størrelse. De udvalgte poster fordeles ud på måneder på baggrund af tidligere års betalingsmønstre, oplysninger om ændrede betalingsterminer, der fx kan opstå som følge af nye love, samt ad hoc oplysninger om enkelte betalinger, der ikke følger et fast mønster. De største poster der indgår i likviditetsprognosen er på indtægtssiden forskellige skatter og afgifter, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Statens største udgifter er tilskud til kommuner samt udbetalinger af løn, pension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, S.U. mv. De poster på finansloven, der ikke er specifikt udvalgt og fordelt i likviditetsprognosen, indgår i en residual, der opsamler alle de resterende poster og sørger for, at det samlede nettofinansieringsbehov i likviditetsprognosen stemmer overens med Finansministeriets skøn for nettofinansieringsbehovet. 2 Likviditetsprognosen for finansåret 2009 fordeler fx årlige indbetalinger for 675 mia.kr. og årlige udbetalinger for omkring 540 mia.kr. Det giver en residual-udbetaling på godt 75 mia.kr. beregnet som Nettofinansieringsbehovet plus indbetalinger minus udbetalinger, jf. nedenstående eksempel: RESIDUALBEREGNING Tabel 3 Mia.kr. Beløb Statens nettofinansieringsbehov (Forslag til finanslov 2009) - 55,6 + Indbetalinger til staten (udvalgt fra Forslag til finanslov 2009) + 674,3 - Udbetalinger fra staten (udvalgt fra Forslag til finanslov 2009) - 541,6 = Residual = 77,1 Anm.: Tekst Kilde: Nationalbankens månedsfordeling for 2009 baseret på Finansministeriets Forslag til finanslov for Nye indtægter og udgifter kan tilføjes i prognosen løbende, når det findes relevant, ligesom gamle poster kan slettes, hvis staten ikke mere budgetterer med væsentlige beløb på posterne i finansloven. Som eksempel på en post i månedsfordelingen skønner Finansministeriet i forbindelse med Budgetoversigt 3 (august 2008), at der vil blive indbetalt A-skat til staten for i alt 321,5 mia.kr. i Det samlede skøn fordeles på måneder på baggrund af den historiske fordeling af A-skattebetalinger som vist i tabel 4: MÅNEDSFORDELING AF A-SKAT Tabel 4 1 Sidst på året opstår derfor en kort periode, hvor Nationalbankens likviditetsprognose ikke er baseret på Finansministeriets seneste konjunkturskøn. Dette giver dog normalt ikke anledning til problemer i forbindelse med fastlæggelsen af de pengepolitiske operationer. 2 De resterende poster, der indgår i residualen kan være både indbetalinger og udbetalinger. Residualen beregnes netto, så indbetalinger og udbetalinger til en vis grad udligner hinanden. Der er dog klart flest ufordelte udgifter, så netto er residualen en udbetaling. 3 Finanslov for finansåret 2007, , se undertabel Fordeling af kildeskatteprovenuet på skattearter og finansår. 4

5 Pct. / Mia.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Procentfordeling... 9,0 7,9 7,7 8,2 8,5 8,5 8,1 7,8 10,1 7,9 8,1 8,1 Månedlig A-skat... 29,0 25,6 24,7 26,4 27,3 27,2 26,1 25,1 32,4 25,6 26,1 26,1 Kilde: Nationalbankens likviditetsprognose. Bemærk at selve skønnet for de statslige indtægter og udgifter udelukkende foretages af Finansministeriet på baggrund af deres skøn for konjunktursituationen i Danmark DAGSFORDELINGEN Dagsfordelingen er en prognose for statens betalinger fordelt på daglig basis. Med udgangspunkt i månedsfordelingen fordeles hver måneds betalinger ud på enkelte dage, så der opnås et skøn for statens indenlandske bruttofinansieringsbehov på daglig basis. Skønnet korrigeres for betalinger uden likviditetseffekt. Følgende elementer er centrale i udarbejdelsen af dagsfordelingen: 1. Alle betalinger i månedsfordelingen tildeles et fortegn set fra pengeinstitutsektorens side. Statens indtægter får negativt fortegn (= dræn af likviditet fra pengeinstitutsektoren) og statens udgifter får positivt fortegn (= tilførsel af likviditet til pengeinstitutsektoren). 2. Derefter finder selve fordelingen på dage sted på baggrund af oplysninger om de forskellige betalingers betalingsterminer (forfaldsdage) og gennemløbstid (antal dage fra en betaling er gennemført til pengene krediteres statens konto kaldet floatdage). Gennemløbstiden er vigtig, da en betaling først har likviditetseffekt den dag, statens konto påvirkes. Gennemløbstiden er normalt 0 dage for udbetalinger fra staten og 1 dag for indbetalinger til staten, dog er der afvigelser fra dette især for indbetalinger, der i nogle tilfælde har længere gennemløbstid. Nogle betalinger er lettere at forudsige end andre, idet betalingsdatoer og beløb er mere stabile end for andre betalinger. Statens udbetalinger sker ofte på en fast månedlig, kvartalsvis, halvårlig eller årlig betalingsdag, mens indbetalinger spredes ud over flere dage, da enkelte indbetalere betaler for tidligt eller for sent, eller indbetalinger der indbetales samme dag har forskellig gennemløbstid. 3. Afdrag på statsgælden kan placeres ud fra kendt viden om forfaldsdatoer. Optag af ny statsgæld fordeles derimod ofte jævnt ud over året, da der ikke gives oplysninger om, hvornår optagelsen faktisk vil finde sted. 4. Til slut sorteres betalinger uden likviditetseffekt fra. Statens betalinger har kun likviditetseffekt i Danmark, hvis de medfører en betaling i danske kroner mellem statens konto i Nationalbanken og pengeinstitutsektoren. Det vil sige, at betalinger direkte mellem Nationalbanken og staten, fx Nationalbankens årlige overførsel af overskud til staten, ikke har likviditetseffekt. Det samme gælder for betalinger mellem staten og udlandet, fx u-landsbistand og betalinger til og fra EU. Desuden korrigeres statens udbetalinger af lønninger, pensioner, efterløn, orlovsydelse, arbejdsløshedsdagpenge og refusion af sociale ydelser for tilbageholdt A-skat, da udbetalingerne af disse ydelser sker efter, at skatten er fratrukket. Den indregnede skat giver ikke anledning til nogen betalinger. 5

6 Den samlede daglige likviditetspåvirkning af statens indenlandske bruttofinansieringsbehov kan herefter opgøres og benyttes til at fastlægge, hvilke dage der er behov for at planlægge ekstraordinære markedsoperationer. En beskrivelse af den typiske udvikling i den daglige likviditet gives i boks 1. TYPISK LIKVIDITETSMÅNED Boks 1 De fleste af statens indbetalinger og udbetalinger følger et fast mønster, og likviditetseffekten for en typisk måned kan ses i figur 1. Måneden starter med, at der indbetales A-skat med likviditetseffekt første bankdag, så der drænes likviditet fra pengeinstitutsektoren. Anden bankdag kommer der likviditet ud i sektoren, da staten udbetaler tilskud til kommuner mv. Derefter følger en stille periode indtil midt på måneden, hvor der indbetales punktafgifter efterfulgt af moms, som begge dele dræner likviditet. Ultimo måneden kommer der igen likviditet ud i pengeinstitutsektoren, når staten udbetaler lønninger, pensioner, S.U. mv. Udover de nævnte betalinger er der også andre store betalinger, som påvirker likviditeten væsentligt, men som ikke finder sted hver måned. Det er eksempelvis selskabsskat, der kun betales i marts og november, og pensionsafkastskat der forfalder én gang om året 15. december. En anden større afvigelse fra den typiske likviditetsmåned er i juli, hvor der ikke indbetales moms til staten til gengæld betales moms to gange i løbet af august. TYPISK LIKVIDITETSMÅNED Figur 1 Mia.kr Tilskud til kommuner Punktafgifter Moms A-skat 5 Udbetaling af løn, pension, SU mv Akkumuleret nettofinansieringsbehov for en typisk måned Anm.: Et negativt nettofinansieringsbehov svarer til et likviditetsdræn i pengeinstitutsektoren, og et positivt nettofinansieringsbehov svarer til en forøgelse af likviditeten i pengeinstitutsektoren. Bemærk at figuren er baseret på kalenderdage. 2. bankdag svarer derfor fx til d. 4. i måneden. Kilde: Nationalbankens likviditetsprognose. Som eksempel på hvordan dagsfordelingen genereres ses igen på A-skatten, som blev månedsfordelt i tabel 4. Store virksomheders A-skat forfalder sidste bankdag i hver måned, mindre virksomheders A-skat forfalder d. 10. i hver måned og kommuners A-skat forfalder sidste og første bankdag hver måned. Den største del af indbetalingerne har likviditetseffekt en bankdag senere, dog er betalingerne spredt ud over flere dage. Det giver følgende dagsfordeling baseret på historiske vægte, jf. tabel 5: DAGSFORDELING AF A-SKAT, MARTS 2008 Tabel 5 Pct. / Mia.kr. Man. d.1. Tirs. d.2. Ons d.5. Tors. d.11. Fre. d.12. Ons. d.30. Procentfordeling

7 Forventet A-skat ,0-2,9-0, ,5-0, ,3 Kilde: Nationalbankens likviditetsprognose. FAKTISK UDVIKLING I STATSFINANSERNE Den faktiske udvikling i statsfinanserne i forhold til prognosen overvåges nøje med henblik på at forklare afvigelser og evt. forbedre likviditetsprognosen. Udviklingen følges både på daglig basis og akkumuleret over tid. Årsagerne til afvigelser mellem statens faktiske nettofinansieringsbehov og prognosen kan opdeles i niveauafvigelser og tidsforskydninger: 1. Niveau-afvigelse: Finansministeriets skøn for statsfinanserne kan vise sig ikke at holde stik, idet konjunkturerne udvikler sig anderledes end forventet. 2. Tidsforskydning: Der kan opstå tidsforskydninger i Nationalbankens prognose både på månedlig og daglig basis. Fordelingsnøglerne er primært baseret på historiske fordelinger, og historien gentager sig nu engang ikke altid. Derfor kan der fordeles for meget i nogle måneder og for lidt i andre, når Finansministeriets årlige skøn fordeles ud på måneder, hvilket giver afvigelser på månedlig basis. Ligeledes kan der komme uventede store betalinger på enkelte dage modsvaret af uventede små betalinger andre dage, hvilket giver betalingsforskydninger på daglig basis. Niveaumæssige forbedringer eller forværringer kan Nationalbanken ikke gøre noget ved, før Finansministeriet ændrer på skønnet for de offentlige finanser i en ny Budgetoversigt. Når der derimod konstateres gentagne tidsforskydninger i det faktiske betalingsmønster i forhold til likviditetsprognosen over en længere periode, korrigeres prognosen for at inkorporere det ændrede betalingsmønster. Der foregår løbende dialog om statens betalinger med en række ministerier, direktorater, SKAT og Økonomistyrelsen med henblik på at holde prognosen opdateret. Udover at følge udviklingen i de samlede statsfinanser, følges også de faktiske indbetalinger af større enkeltposter, fx A-skat, moms mv. med henblik på at identificere årsagen til afvigelser mellem prognosen og de faktiske statslige betalinger. Det er ofte lidt af et puslespil at stykke sammen, hvad de enkelte ind- og udbetalinger vedrører, og hvor store de er. Ind- og udbetalingerne til og fra staten foretages ad tre kanaler: 1. Statens Koncern Betalinger (SKB) 2. SKATs girokonti 3. Direkte overførsler til Nationalbanken De fleste statslige indtægter og udgifter betales gennem Økonomistyrelsens betalingsformidlingssystem Statens Koncern Betalinger (SKB), der håndterer statslige og en række selvejende institutioners ind- og udbetalinger. SKB er et system af omkring 7000 betalingskonti. De statslige og selvejende institutioner bør straks tømme modtagne betalinger over på konti i private banker, da likviditeten skal over på private bankkonti, før den indgår i penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken. Betalingerne foretages gennem Sumclearingen. Nationalbanken modtager hver nat en oversigt over bevægelserne på samtlige konti dagen før. 7

8 En mindre del af indbetalingerne betales udenom SKB på SKATs girokonti. Disse indbetalinger vedrører en delmængde af statens indtægter fra moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og B-skat. Nationalbanken modtager hver morgen besked om dagens betalinger via disse girokonti. Øvrige betalinger foretages som kontooverførsler direkte til statens konto i Nationalbanken. Det kan fx være en stor virksomheds betaling af kulbrinteskat eller Nationalbankens årlige overførsel af overskud til staten. Ved at følge transaktionerne på udvalgte SKB-konti, SKATs girokonti og eventuelle større direkte indbetalinger til statens konto forsøger Nationalbanken at identificere, hvad der er årsagen til eventuelle afvigelser mellem de faktiske ind- og udbetalinger og prognosen. En illustration af en indbetaling af skat vises i figur 2 (a,b og c). INDBETALINGER TIL STATENS KONTO (SKAT) Figur 2a INDBETALINGER TIL STATENS KONTO (SKAT) Figur 2b INDBETALINGER TIL STATENS KONTO (SKAT) Figur 2c Anm.: SKB: Statens Koncern Betalinger 8

9 Forskellige virksomheder indbetaler skat ad de tre ovenfor beskrevne kanaler. Oftest indbetaler virksomheden via sit pengeinstitut, som sørger for, at indbetalingen rammer den rigtige SKB-konto, jf. figur 2a. Det tager pengeinstituttet én bankdag at overføre skatten til SKB. 1 SKB-kontoen tømmes derefter over på statens konto i Nationalbanken Nogle indbetalinger foretages på indbetalingskort med såkaldt bagsideangivelse, dvs. der skal opgives en række oplysninger på bagsiden, som kræver en manuel behandling af indbetalingskortet, jf. figur 2b. Betalingerne sendes gennem SKATs girokonti inden de når statens konto. På grund af den manuelle behandling tager det normalt to floatdage inden betalingerne er gennemført og skatten indsættes på statens konto. Endelig overføres nogle få indbetalinger direkte fra virksomhed til statens konto i Nationalbanken, jf. figur 2c. Nationalbanken skal derfor undersøge hver enkelt betaling for at få information om betalingens formål. En udbetaling fra statens konto foretages gennem nogenlunde samme kanaler som en indbetaling. Figur 3 viser et eksempel med udbetaling af folkepension. Staten anviser udbetalingen på hertil beregnede konti i SKB. 2 Folkepension udbetales af kommunerne, men kommunernes udgifter hertil betales af staten. Gennem SKB fordeles statens udbetalinger af folkepension til kommunernes konti i OBS. 3 Fra kommunernes konti i OBS fordeles folkepension herefter til folkepensionisternes private konti. Der beregnes ingen floatdage i folkepensionistens pengeinstitut folkepensionen er straks til rådighed. UDBETALING FRA STATENS KONTO (FOLKEPENSION) Figur 3 Anm.: OBS; Offentligt Betalingssystem SKB: Statens Koncern Betalinger På månedlig basis modtager Nationalbanken endvidere opgørelser over faktiske betalinger for de fleste af de statslige indtægter og udgifter, som skønnes i prognosen, men med en forsinkelse på omkring en måned. Disse data er ofte periodiserede regnskabstal i modsætning til prognosen, der beskæftiger sig med cash-flow. Der kan således ikke forventes en nøjagtig sammenhæng mellem månedsfordelingen og de indsamlede regnskabstal. 1 Det er en floatdag, som bankerne tager sig betalt for at foretage overførslen. Bankerne tjener dermed renteindtægten af betalingen i én dag Indbetales skatten gennem små lokale pengeinstitutter eller posthuse/postbutikker uden elektronisk opkobling, vil det dog tage to floatdage inden betalingen når statens konto. 2 Udbetalinger kan også foretages direkte fra statens konto til modtagers konto, eller gennem SKB men udenom OBS. 3 Offentligt Betalingssystem, et betalingsformidlingssystem til afregning af faste beløb mellem staten og kommunerne og til udbetaling af en række sociale ydelser til borgerne 9

10 Blandt andet for at lette de administrative byrder i erhvervslivet vedtog Folketinget i 2006 en lov, som lægger op til at alle virksomheder fremover alene skal foretage indbetalinger af skatter og afgifter til ét kontonummer i SKAT. For Nationalbanken kan dette umiddelbart gøre det vanskeligere at identificere statslige indbetalinger. Projekt én skattekonto (EKKO) er p.t. under udvikling. OFFENTLIGGØRELSER Nationalbankens månedsfordeling og dagsfordeling offentliggøres på Nationalbankens website under "Markedsinfo" "Statens betalinger". Offentliggørelse af månedsfordelingen sker kort efter Finansministeriets offentliggørelser af FFL, FL, BO1 og BO2, og offentliggørelse af dagsfordelingen sker 2. sidste bankdag i hver måned kl. 9. På Nationalbankens website offentliggøres også en liste over de af finanslovens paragraffer, der indgår i likviditetsprognosen samt tilhørende betalingsterminer. Den løbende udvikling i likviditeten kan følges gennem den månedlige pressemeddelelse "Valuta og likviditet" og den daglige offentliggørelse af "Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling overfor Nationalbanken". Når Nationalbanken har åbent for markedsoperationer, offentliggøres det normalt kl. 10 samme dag. Udviklingen i statsfinanserne følges på månedsbasis ved at sammenligne prognosen for statens nettofinansieringsbehov i månedsfordelingen med det faktiske nettofinansieringsbehov i pressemeddelelsen "Valuta og likviditet" 2. hverdag (tabel 2). Hvis månedens faktiske nettofinansieringsbehov var større (eller mindre negativt, dvs. mindre overskud) end prognosticeret, har der været en forværring af statsfinanserne i forhold til prognosen og omvendt. Forbedringer/forværringer af statsfinanserne i forhold til prognosen kan følges over længere tid ved at akkumulere over flere måneder, indtil Finansministeriet offentliggør en ny budgetoversigt, hvori den opdaterede information om den økonomiske udvikling er indeholdt, og sammenligningsgrundlaget ændres. 10

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Side Forside, budget Beretning 1 Budgetter og nøgletal 2 5 Bemærkninger 6 Specifikationer alle, ikke medtaget i eksempel Specifikationer kun valgte 7 Budgetter,

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Lavere omsætning på det danske pengemarked

Lavere omsætning på det danske pengemarked 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger.

Hensigten med årets tredje økonomirapport er at angive i hvilken retning årsresultatet for 2007 peger. Notat Til Bestyrelsen Kopi til 24. januar 2008 1/17 Sagsnummer 107178-236356 THECA Sagsbehandler JWI Direkte 36 13 15 60 Fax 36 13 18 96 JWI@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Økonomirapport

Læs mere

Penge og Kapitalmarkedet

Penge og Kapitalmarkedet Penge og Kapitalmarkedet Kapitel 6 Konsekvenser af liberalisering af kapitalmarkederne Liberalisering af kapitalbevægelser lovreguleringer transaktionsomkostninger Renteudvikling tilnærmet Meget store

Læs mere

Analyse af prognoser over renternes udvikling. PA Consulting Group Oktober 2010

Analyse af prognoser over renternes udvikling. PA Consulting Group Oktober 2010 Analyse af prognoser over renternes udvikling PA Consulting Group Oktober 2010 Indhold Nærværende analyse er inddelt i følgende afsnit: Sammenfatning Fakta om renteudviklingen for de renteformer der indgår

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Kvartalsoversigt 2. kvartal B A N K 1 9 9 9

Danmarks Nationalbank. Kvartalsoversigt 2. kvartal B A N K 1 9 9 9 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal 1999 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 1 9 9 9 Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal 1999 Kvartalsoversigten udgives af Danmarks Nationalbank

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food

Eksempel på en fremskrivning for en Stadeplads i hallen beliggende på Papirøen i forbindelse med etablering af konceptet Copenhagen Street Food Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Eksempel på en fremskrivning

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr.

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr. IFT!' ii& STRUER ~- KOMMUNE Likviditet og resultater 28. februar 2015 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Foreløbigt regnskab 2014 5 Forventet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Gebyrer 1. september 2013

Gebyrer 1. september 2013 Gebyrer 1. september 2013 Serviceydelser, der er gratis eller koster gebyr Checks: Check kr. 4,00 Check med følgeskr. (brevcheck) kr. 5,00 Udstedelse af check/gavecheck kr. 25,00 Fremsendelse af check/gavecheck

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning

Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen. Opgavesamling. til. Rentesregning Peter Ove Christensen og Bjarne Graabech Sørensen Opgavesamling til Rentesregning Institut for Regnskab, Finansiering og Erhvervsjura Syddansk Universitet 2001 Forord Nærværende opgavesamling er udarbejdet

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til udlandet

Læs mere

Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution

Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution Kasse- og regnskabsgangen i Den selvejende institution Bogføring: Bogføringen varetages af klubbens kontorassistent Marianne Eriksen. Kontering foretages ligeledes af kontorassistenten og sker efter den

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Konto 8 Balanceforskydninger

Konto 8 Balanceforskydninger Budgetnotat 2016-19 Konto 8 Konto 8 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 08. Kontiene omfatter bl.a. lån og balanceforskydninger.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 114.961.728 A-skat 56.324.127 Tilgodehavende A-skat 623.559

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 114.961.728 A-skat 56.324.127 Tilgodehavende A-skat 623.559 NOTER 6 1 Forskud / refusion vedr. dagpenge Nettoforskud 1.058.574.728 A-skat 395.076.038 ATP 15.431.309 Lån mod sikkerhed i LG Udlæg til sikring af G-dage Tilgodehavende A-skat 2.333.108 Tilgodehavende

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT

Budgetforslag 2015-18 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. til et leasingselskab. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg. December 2012 Pantnr. 2034.8894

AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg. December 2012 Pantnr. 2034.8894 AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg Realkredit Danmark Finanscenter Trekantområdet Havneparken 3 7100 Vejle Telefon 70 15 15 21 www.rd.dk December 2012 Pantnr. 2034.8894 Ejendom :

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg. December 2012 Pantnr. 2034.8894

AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg. December 2012 Pantnr. 2034.8894 AB NAVERPARKEN V/ANNI BROWN Navervej 11 F 8600 Silkeborg Realkredit Danmark Finanscenter Trekantområdet Havneparken 3 7100 Vejle Telefon 70 15 15 21 www.rd.dk December 2012 Pantnr. 2034.8894 Ejendom :

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 3,0. LP 2,0 fra LP 3,5. LP 2,0 fra. LP 2,0 fra LP 2,0 LP 2,0 3,0. unisex. unisex 3,5 3,0 3,0. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne får tilskrevet

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af oktober måned var der en kassebeholdning på 127,9 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af oktober måned var der en kassebeholdning på 127,9 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. oktober 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. maj 2014 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2014 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Prisblad for Frøs Herreds Sparekasse 1.4.2014

Prisblad for Frøs Herreds Sparekasse 1.4.2014 Bøger Bog glemt gentagne gange - pr. gang 50,00 straks Bortkomsterklæring 150,00 straks Spærring 200,00 straks Udskiftning af bogkort 10,00 straks Checktransaktionsgebyrer Indløsning af brevcheck 10,00

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl.

UDKAST. Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. UDKAST Bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af a- kasser m.fl. I medfør af 52 p, stk. 7, 85 c, stk. 10, og 85 d, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 91.303.660 A-skat 44.922.820 Tilgodehavende A-skat

NOTER 6. 2 Forskud / refusion vedr. feriedagpenge Nettoforskud 91.303.660 A-skat 44.922.820 Tilgodehavende A-skat NOTER 6 1 Forskud / refusion vedr. dagpenge Nettoforskud 644.259.777 A-skat 226.616.842 ATP 8.377.886 Lån mod sikkerhed i LG Udlæg til sikring af G-dage Tilgodehavende A-skat 800.705 Tilgodehavende ATP

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Gældende fra 01.10.2014: Ny pris fra Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser:

Gældende fra 01.10.2014: Ny pris fra Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser: Priser for særlige ydelser 01.05.2015: Gratis ydelser: Oprettelse af konto: Der beregnes heller ikke løbende kontogebyr Hævning i kassen: Udbetaling af kontanter Mellem konti i sparekassen og faste overførsler

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

38 Skatter og Afgifter

38 Skatter og Afgifter 38 Skatter og Afgifter Udgiftsbudgettet: Nettotal -4.357.364-4.350.286-18.880.510-19.291.178 Specifikation af nettotal: Skatter på indkomst og formue 38.12 Børnefamilieydelse -3.128.114-3.203.726-9.409.810-9.649.322

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere