Likviditetsstyring i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Likviditetsstyring i Danmark"

Transkript

1 Likviditetsstyring i Danmark Nationalbanken tildeler i kraft af sin rolle som "bankernes bank" likviditet 1 til penge- og realkreditinstitutterne. Som grundlag for at styre likviditeten udarbejder Nationalbanken en likviditetsprognose, der giver overblik over, hvilke faktorer der forventes at påvirke likviditeten på daglig basis. Nationalbankens likviditetsprognose er i praksis en prognose for statens betalinger, for hvilke der udarbejdes og offentliggøres hhv. en månedsfordeling, der fordeler de forventede årlige betalinger ud på måneder (fremover benævnt "månedsfordelingen") og en dagsfordeling. Likviditetsprognosen udarbejdes altid for ét finansår ad gangen. ANVENDELSE Likviditetsprognosen benyttes løbende i Nationalbankens overvågning af likviditeten i hos penge- og realkreditinstitutterne samt i planlægningen af markedsoperationer, dvs. køb og salg af indskudsbeviser. Alle planlagte markedsoperationer offentliggøres i dagsfordelingen. Nationalbanken benytter endvidere prognosen til at estimere indeståendet på statens konto i Nationalbanken. Statens konto må ikke overtrækkes, da det betragtes som monetær finansiering, der ikke er tilladt ifølge Maastricht-traktaten. Det er derfor væsentligt at kunne forudsige udviklingen og planlægge eventuelle tiltag, hvis kontoens indestående nærmer sig nul. Sekundært benyttes prognosen til at følge udviklingen i statens nettofinansieringsbehov, hvilket kan give en indikation af konjunkturudviklingen i Danmark. Der er dog en del usikkerhed forbundet med at identificere årsagen til observerede forbedringer/forværringer af statsfinanserne i forhold til prognosen. Derudover benyttes likviditetsprognosen af de pengepolitiske modparter i deres egen likviditetsstyring. Prognosen hjælper bankerne med at danne forventninger til likviditeten i den kommende periode, og kan derfor benyttes i de pengepolitiske modparters beslutning om, hvor meget de skal sætte ind på deres foliokonti, når Nationalbanken har åbent for markedsoperationer. Prognosen benyttes også af de pengepolitiske modparter i fastsættelsen af dag-til-dag renten på pengemarkedet. 1 Likviditet defineres i dette notat som de pengepolitiske modparters indestående på foliokonti i Nationalbanken. Folioindestående er likviditet i danske kroner, som kontohaverne på eget initiativ kan anvende til betalinger når som helst. Derudover defineres den strukturelle likviditet som den likviditet pengeinstitutsektoren ville have haft uden Nationalbankens tilførsel eller dræn af likviditet gennem markedsoperationer. Den strukturelle likviditet kan aflæses på penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken, dvs. indestående på folio plus indskudsbeviser minus udlån mod pant. 1

2 NATIONALBANKENS BALANCE OG DE LIKVIDITETSPÅVIRKENDE FAKTORER De faktorer, der påvirker udbud og efterspørgsel efter likviditet, kan beskrives med udgangspunkt i Nationalbankens balance vist i tabel 1. NATIONALBANKENS BALANCE ULTIMO NOVEMBER 2008 (MIA.KR.) Tabel 1 Anm.: L3 Andre likviditetspåvirkende faktorer (netto) indeholder bl.a. Nationalbankens egenkapital og den indenlandske fondsbeholdning. Kilde: Nationalbankens balance De likviditetspåvirkende faktorer er delt i hhv. pengepolitiske instrumenter og autonome faktorer. De pengepolitiske instrumenter er folioindestående, indskudsbeviser og udlån mod pant. Indskudsbeviser og udlån mod pant benyttes til at regulere mængden af likviditet, således at der altid er et positivt indestående på folio ved afslutningen på det pengepolitiske døgn, der samtidig ikke overstiger den gældende folioramme uanset størrelsen og fortegnet af den strukturelle likviditet. De autonome faktorer består af alle øvrige poster på Nationalbankens balance. Til de autonome faktorer regnes valutareserven 1, seddel- og møntomløbet 2, indestående på statens konto samt andre likviditetspåvirkende faktorer (netto). DET DAGLIGE LIKVIDITETSOVERBLIK Nationalbanken følger likviditeten dagligt. Udviklingen i likviditeten som følge af statens betalinger (med likviditetseffekt) følges og sammenlignes med prognosen herfor. Derudover følges også de øvrige autonome faktorer på kort sigt, jf. tabel 1. Valutahandel (intervention mv.) og statspapirtransaktioner kendes af Nationalbanken hhv. to og tre dage før de får likviditetseffekt, da valutahandel og obligationshandel sker med hhv. to og tre dages valør. Udviklingen i seddel- og møntomløb antages som udgangspunkt uændret, men den faktiske udvikling følges løbende. Tabel 2 viser et eksempel på likviditetspåvirkningen i et typisk pengepolitisk døgn. 3 Døgnet starter med 6,8 mia.kr. på folio. De autonome faktorer dræner likviditet for i 1 Når Nationalbanken køber kroner mod valuta reduceres valutareserven, og der drænes likviditet fra penge- og realkreditinstitutterne og omvendt når Nationalbanken sælger kroner mod valuta. Nationalbankens handel med valuta kan opdeles i hhv. intervention på kronevalutamarkedet i forbindelse med fastkurspolitikken og anden valutahandel. Intervention dækker over Nationalbankens køb og salg af kroner mod euro med det formål at stabilisere kronekursen. Anden valutahandel dækker primært Nationalbankens køb og salg af valuta på vegne af staten, eksempelvis EUkommissionsbetalinger. Ikke alle valutatransaktioner, der påvirker valutareserven, påvirker dog kronelikviditeten. Et eksempel er statens udenlandske låntagning i euro. Staten modtager euro, som Nationalbanken veksler til kroner, der indsættes på statens konto, mens euroene tilføjes valutareserven. Kronelikviditeten i pengeinstitutsektoren påvirkes på intet tidspunkt. 2 En stigning i omløbet af danske sedler og mønter reducerer likviditeten for penge- og realkreditinstitutterne, da pengeinstitutterne finansierer stigningen i seddel- og møntomløbet ved at trække på deres foliokonti i Nationalbanken. 3 Et pengepolitisk døgn løber fra kl. 16 til kl den følgende bankdag. 2

3 alt 12,0 mia.kr., hvoraf staten står for det største dræn. Uden markedsoperationer ville der derfor være et negativt folioindestående ved dagens slutning. Nationalbanken har derfor på forhånd annonceret tilbagekøb af indskudsbeviser, hvilket bidrager med likviditet til pengeinstitutsektoren for 11,0 mia.kr., så folioindestående ved dagens slutning i stedet ender på 5,8 mia.kr. LIKVIDITETEN I ET TYPISK PENGEPOLITISK DØGN Tabel 2 Mia.kr. Folioindestående ved dagens start... 6,8 De autonome faktorers likviditetsvirkning Staten ,2 Valuta... -0,3 Fonds ,1 Seddel og mønt... 0,0 Andet... -0,5 I alt ,0 De pengepolitiske faktorers likviditetsvirkning Indskudsbeviser... 11,0 Udlån mod pant... 0,0 I alt... 11,0 Likviditetsvirkning i alt... -1,0 Folioindestående ved dagens slutning. 5,8 Anm.: 1 Staten dækker over statens betalinger og statsgældstransaktioner. 2 Fonds dækker over køb og salg af obligationer fra Nationalbankens obligationsbeholdning. Kilde: Nationalbanken, Likviditetsudviklingen. Det er de autonome faktorer, som Nationalbanken er interesserede i at lave et skøn over i en likviditetsprognose. Da langt det meste af de daglige ændringer i folioindestående stammer fra ændringer i indeståendet på statens konto i Nationalbanken er Nationalbankens likviditetsprognose bygget op som en prognose over statens betalinger, mens de øvrige autonome faktorer ikke prognosticeres. Likviditetsprognosen beskrives i de følgende to afsnit. MÅNEDSFORDELINGEN Nationalbankens månedsfordeling er en prognose for statens betalinger på månedlig basis. Prognosen tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn for statsfinanserne givet ved hhv. statens nettofinansieringsbehov og indenlandsk bruttofinansieringsbehov på årlig basis. 1. I Nationalbankens likviditetsprognose omsættes Finansministeriets årstal til månedstal og dagstal primært på baggrund af historiske vægte, som overføres på fremtiden. Normalt udarbejder Finansministeriet i alt fem skøn for statsfinanserne for hvert finansår. Det første skøn offentliggøres i Forslag til finanslov (FFL), der udgives i august året inden det pågældende finansår. Derefter følger Finansloven (FL), der offentliggøres i december, Budgetoversigt 1 (BO1), der offentliggøres i maj, Budgetoversigt 2 (BO2), der offentliggøres i august og Budgetoversigt 3 (BO3), der offentliggøres i december. 1 Statens nettofinansieringsbehov er summen af statens løbende indtægter og udgifter i forbindelse med statens drift. Et negativt nettofinansieringsbehov svarer til et overskud for staten. Bruttofinansieringsbehovet beregnes som nettofinansieringsbehovet plus de samlede afdrag på statens gæld, og bruttofinansieringsbehovet er dermed et udtryk for statens faktiske finansieringsbehov. Det indenlandske bruttofinansieringsbehov er givet ved statens indenlandske nettofinansieringsbehov plus de indenlandske afdrag. 3

4 På grundlag af Finansministeriets årlige skøn udarbejder Nationalbanken normalt fire månedsfordelinger for ét finansår, baseret på FFL, FL, BO1 og BO2. Nationalbanken udarbejder ingen månedsfordeling baseret på BO3, da der på offentliggørelsestidspunktet er under en måned tilbage af det indeværende finansår. 1 I likviditetsprognosen er der udvalgt en delmængde af paragrafferne/kontiene, som for det første er af en type, hvor betalingstidspunktet følger et forudsigeligt mønster og for det andet er af en væsentlig størrelse. De udvalgte poster fordeles ud på måneder på baggrund af tidligere års betalingsmønstre, oplysninger om ændrede betalingsterminer, der fx kan opstå som følge af nye love, samt ad hoc oplysninger om enkelte betalinger, der ikke følger et fast mønster. De største poster der indgår i likviditetsprognosen er på indtægtssiden forskellige skatter og afgifter, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Statens største udgifter er tilskud til kommuner samt udbetalinger af løn, pension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, S.U. mv. De poster på finansloven, der ikke er specifikt udvalgt og fordelt i likviditetsprognosen, indgår i en residual, der opsamler alle de resterende poster og sørger for, at det samlede nettofinansieringsbehov i likviditetsprognosen stemmer overens med Finansministeriets skøn for nettofinansieringsbehovet. 2 Likviditetsprognosen for finansåret 2009 fordeler fx årlige indbetalinger for 675 mia.kr. og årlige udbetalinger for omkring 540 mia.kr. Det giver en residual-udbetaling på godt 75 mia.kr. beregnet som Nettofinansieringsbehovet plus indbetalinger minus udbetalinger, jf. nedenstående eksempel: RESIDUALBEREGNING Tabel 3 Mia.kr. Beløb Statens nettofinansieringsbehov (Forslag til finanslov 2009) - 55,6 + Indbetalinger til staten (udvalgt fra Forslag til finanslov 2009) + 674,3 - Udbetalinger fra staten (udvalgt fra Forslag til finanslov 2009) - 541,6 = Residual = 77,1 Anm.: Tekst Kilde: Nationalbankens månedsfordeling for 2009 baseret på Finansministeriets Forslag til finanslov for Nye indtægter og udgifter kan tilføjes i prognosen løbende, når det findes relevant, ligesom gamle poster kan slettes, hvis staten ikke mere budgetterer med væsentlige beløb på posterne i finansloven. Som eksempel på en post i månedsfordelingen skønner Finansministeriet i forbindelse med Budgetoversigt 3 (august 2008), at der vil blive indbetalt A-skat til staten for i alt 321,5 mia.kr. i Det samlede skøn fordeles på måneder på baggrund af den historiske fordeling af A-skattebetalinger som vist i tabel 4: MÅNEDSFORDELING AF A-SKAT Tabel 4 1 Sidst på året opstår derfor en kort periode, hvor Nationalbankens likviditetsprognose ikke er baseret på Finansministeriets seneste konjunkturskøn. Dette giver dog normalt ikke anledning til problemer i forbindelse med fastlæggelsen af de pengepolitiske operationer. 2 De resterende poster, der indgår i residualen kan være både indbetalinger og udbetalinger. Residualen beregnes netto, så indbetalinger og udbetalinger til en vis grad udligner hinanden. Der er dog klart flest ufordelte udgifter, så netto er residualen en udbetaling. 3 Finanslov for finansåret 2007, , se undertabel Fordeling af kildeskatteprovenuet på skattearter og finansår. 4

5 Pct. / Mia.kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Procentfordeling... 9,0 7,9 7,7 8,2 8,5 8,5 8,1 7,8 10,1 7,9 8,1 8,1 Månedlig A-skat... 29,0 25,6 24,7 26,4 27,3 27,2 26,1 25,1 32,4 25,6 26,1 26,1 Kilde: Nationalbankens likviditetsprognose. Bemærk at selve skønnet for de statslige indtægter og udgifter udelukkende foretages af Finansministeriet på baggrund af deres skøn for konjunktursituationen i Danmark DAGSFORDELINGEN Dagsfordelingen er en prognose for statens betalinger fordelt på daglig basis. Med udgangspunkt i månedsfordelingen fordeles hver måneds betalinger ud på enkelte dage, så der opnås et skøn for statens indenlandske bruttofinansieringsbehov på daglig basis. Skønnet korrigeres for betalinger uden likviditetseffekt. Følgende elementer er centrale i udarbejdelsen af dagsfordelingen: 1. Alle betalinger i månedsfordelingen tildeles et fortegn set fra pengeinstitutsektorens side. Statens indtægter får negativt fortegn (= dræn af likviditet fra pengeinstitutsektoren) og statens udgifter får positivt fortegn (= tilførsel af likviditet til pengeinstitutsektoren). 2. Derefter finder selve fordelingen på dage sted på baggrund af oplysninger om de forskellige betalingers betalingsterminer (forfaldsdage) og gennemløbstid (antal dage fra en betaling er gennemført til pengene krediteres statens konto kaldet floatdage). Gennemløbstiden er vigtig, da en betaling først har likviditetseffekt den dag, statens konto påvirkes. Gennemløbstiden er normalt 0 dage for udbetalinger fra staten og 1 dag for indbetalinger til staten, dog er der afvigelser fra dette især for indbetalinger, der i nogle tilfælde har længere gennemløbstid. Nogle betalinger er lettere at forudsige end andre, idet betalingsdatoer og beløb er mere stabile end for andre betalinger. Statens udbetalinger sker ofte på en fast månedlig, kvartalsvis, halvårlig eller årlig betalingsdag, mens indbetalinger spredes ud over flere dage, da enkelte indbetalere betaler for tidligt eller for sent, eller indbetalinger der indbetales samme dag har forskellig gennemløbstid. 3. Afdrag på statsgælden kan placeres ud fra kendt viden om forfaldsdatoer. Optag af ny statsgæld fordeles derimod ofte jævnt ud over året, da der ikke gives oplysninger om, hvornår optagelsen faktisk vil finde sted. 4. Til slut sorteres betalinger uden likviditetseffekt fra. Statens betalinger har kun likviditetseffekt i Danmark, hvis de medfører en betaling i danske kroner mellem statens konto i Nationalbanken og pengeinstitutsektoren. Det vil sige, at betalinger direkte mellem Nationalbanken og staten, fx Nationalbankens årlige overførsel af overskud til staten, ikke har likviditetseffekt. Det samme gælder for betalinger mellem staten og udlandet, fx u-landsbistand og betalinger til og fra EU. Desuden korrigeres statens udbetalinger af lønninger, pensioner, efterløn, orlovsydelse, arbejdsløshedsdagpenge og refusion af sociale ydelser for tilbageholdt A-skat, da udbetalingerne af disse ydelser sker efter, at skatten er fratrukket. Den indregnede skat giver ikke anledning til nogen betalinger. 5

6 Den samlede daglige likviditetspåvirkning af statens indenlandske bruttofinansieringsbehov kan herefter opgøres og benyttes til at fastlægge, hvilke dage der er behov for at planlægge ekstraordinære markedsoperationer. En beskrivelse af den typiske udvikling i den daglige likviditet gives i boks 1. TYPISK LIKVIDITETSMÅNED Boks 1 De fleste af statens indbetalinger og udbetalinger følger et fast mønster, og likviditetseffekten for en typisk måned kan ses i figur 1. Måneden starter med, at der indbetales A-skat med likviditetseffekt første bankdag, så der drænes likviditet fra pengeinstitutsektoren. Anden bankdag kommer der likviditet ud i sektoren, da staten udbetaler tilskud til kommuner mv. Derefter følger en stille periode indtil midt på måneden, hvor der indbetales punktafgifter efterfulgt af moms, som begge dele dræner likviditet. Ultimo måneden kommer der igen likviditet ud i pengeinstitutsektoren, når staten udbetaler lønninger, pensioner, S.U. mv. Udover de nævnte betalinger er der også andre store betalinger, som påvirker likviditeten væsentligt, men som ikke finder sted hver måned. Det er eksempelvis selskabsskat, der kun betales i marts og november, og pensionsafkastskat der forfalder én gang om året 15. december. En anden større afvigelse fra den typiske likviditetsmåned er i juli, hvor der ikke indbetales moms til staten til gengæld betales moms to gange i løbet af august. TYPISK LIKVIDITETSMÅNED Figur 1 Mia.kr Tilskud til kommuner Punktafgifter Moms A-skat 5 Udbetaling af løn, pension, SU mv Akkumuleret nettofinansieringsbehov for en typisk måned Anm.: Et negativt nettofinansieringsbehov svarer til et likviditetsdræn i pengeinstitutsektoren, og et positivt nettofinansieringsbehov svarer til en forøgelse af likviditeten i pengeinstitutsektoren. Bemærk at figuren er baseret på kalenderdage. 2. bankdag svarer derfor fx til d. 4. i måneden. Kilde: Nationalbankens likviditetsprognose. Som eksempel på hvordan dagsfordelingen genereres ses igen på A-skatten, som blev månedsfordelt i tabel 4. Store virksomheders A-skat forfalder sidste bankdag i hver måned, mindre virksomheders A-skat forfalder d. 10. i hver måned og kommuners A-skat forfalder sidste og første bankdag hver måned. Den største del af indbetalingerne har likviditetseffekt en bankdag senere, dog er betalingerne spredt ud over flere dage. Det giver følgende dagsfordeling baseret på historiske vægte, jf. tabel 5: DAGSFORDELING AF A-SKAT, MARTS 2008 Tabel 5 Pct. / Mia.kr. Man. d.1. Tirs. d.2. Ons d.5. Tors. d.11. Fre. d.12. Ons. d.30. Procentfordeling

7 Forventet A-skat ,0-2,9-0, ,5-0, ,3 Kilde: Nationalbankens likviditetsprognose. FAKTISK UDVIKLING I STATSFINANSERNE Den faktiske udvikling i statsfinanserne i forhold til prognosen overvåges nøje med henblik på at forklare afvigelser og evt. forbedre likviditetsprognosen. Udviklingen følges både på daglig basis og akkumuleret over tid. Årsagerne til afvigelser mellem statens faktiske nettofinansieringsbehov og prognosen kan opdeles i niveauafvigelser og tidsforskydninger: 1. Niveau-afvigelse: Finansministeriets skøn for statsfinanserne kan vise sig ikke at holde stik, idet konjunkturerne udvikler sig anderledes end forventet. 2. Tidsforskydning: Der kan opstå tidsforskydninger i Nationalbankens prognose både på månedlig og daglig basis. Fordelingsnøglerne er primært baseret på historiske fordelinger, og historien gentager sig nu engang ikke altid. Derfor kan der fordeles for meget i nogle måneder og for lidt i andre, når Finansministeriets årlige skøn fordeles ud på måneder, hvilket giver afvigelser på månedlig basis. Ligeledes kan der komme uventede store betalinger på enkelte dage modsvaret af uventede små betalinger andre dage, hvilket giver betalingsforskydninger på daglig basis. Niveaumæssige forbedringer eller forværringer kan Nationalbanken ikke gøre noget ved, før Finansministeriet ændrer på skønnet for de offentlige finanser i en ny Budgetoversigt. Når der derimod konstateres gentagne tidsforskydninger i det faktiske betalingsmønster i forhold til likviditetsprognosen over en længere periode, korrigeres prognosen for at inkorporere det ændrede betalingsmønster. Der foregår løbende dialog om statens betalinger med en række ministerier, direktorater, SKAT og Økonomistyrelsen med henblik på at holde prognosen opdateret. Udover at følge udviklingen i de samlede statsfinanser, følges også de faktiske indbetalinger af større enkeltposter, fx A-skat, moms mv. med henblik på at identificere årsagen til afvigelser mellem prognosen og de faktiske statslige betalinger. Det er ofte lidt af et puslespil at stykke sammen, hvad de enkelte ind- og udbetalinger vedrører, og hvor store de er. Ind- og udbetalingerne til og fra staten foretages ad tre kanaler: 1. Statens Koncern Betalinger (SKB) 2. SKATs girokonti 3. Direkte overførsler til Nationalbanken De fleste statslige indtægter og udgifter betales gennem Økonomistyrelsens betalingsformidlingssystem Statens Koncern Betalinger (SKB), der håndterer statslige og en række selvejende institutioners ind- og udbetalinger. SKB er et system af omkring 7000 betalingskonti. De statslige og selvejende institutioner bør straks tømme modtagne betalinger over på konti i private banker, da likviditeten skal over på private bankkonti, før den indgår i penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken. Betalingerne foretages gennem Sumclearingen. Nationalbanken modtager hver nat en oversigt over bevægelserne på samtlige konti dagen før. 7

8 En mindre del af indbetalingerne betales udenom SKB på SKATs girokonti. Disse indbetalinger vedrører en delmængde af statens indtægter fra moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og B-skat. Nationalbanken modtager hver morgen besked om dagens betalinger via disse girokonti. Øvrige betalinger foretages som kontooverførsler direkte til statens konto i Nationalbanken. Det kan fx være en stor virksomheds betaling af kulbrinteskat eller Nationalbankens årlige overførsel af overskud til staten. Ved at følge transaktionerne på udvalgte SKB-konti, SKATs girokonti og eventuelle større direkte indbetalinger til statens konto forsøger Nationalbanken at identificere, hvad der er årsagen til eventuelle afvigelser mellem de faktiske ind- og udbetalinger og prognosen. En illustration af en indbetaling af skat vises i figur 2 (a,b og c). INDBETALINGER TIL STATENS KONTO (SKAT) Figur 2a INDBETALINGER TIL STATENS KONTO (SKAT) Figur 2b INDBETALINGER TIL STATENS KONTO (SKAT) Figur 2c Anm.: SKB: Statens Koncern Betalinger 8

9 Forskellige virksomheder indbetaler skat ad de tre ovenfor beskrevne kanaler. Oftest indbetaler virksomheden via sit pengeinstitut, som sørger for, at indbetalingen rammer den rigtige SKB-konto, jf. figur 2a. Det tager pengeinstituttet én bankdag at overføre skatten til SKB. 1 SKB-kontoen tømmes derefter over på statens konto i Nationalbanken Nogle indbetalinger foretages på indbetalingskort med såkaldt bagsideangivelse, dvs. der skal opgives en række oplysninger på bagsiden, som kræver en manuel behandling af indbetalingskortet, jf. figur 2b. Betalingerne sendes gennem SKATs girokonti inden de når statens konto. På grund af den manuelle behandling tager det normalt to floatdage inden betalingerne er gennemført og skatten indsættes på statens konto. Endelig overføres nogle få indbetalinger direkte fra virksomhed til statens konto i Nationalbanken, jf. figur 2c. Nationalbanken skal derfor undersøge hver enkelt betaling for at få information om betalingens formål. En udbetaling fra statens konto foretages gennem nogenlunde samme kanaler som en indbetaling. Figur 3 viser et eksempel med udbetaling af folkepension. Staten anviser udbetalingen på hertil beregnede konti i SKB. 2 Folkepension udbetales af kommunerne, men kommunernes udgifter hertil betales af staten. Gennem SKB fordeles statens udbetalinger af folkepension til kommunernes konti i OBS. 3 Fra kommunernes konti i OBS fordeles folkepension herefter til folkepensionisternes private konti. Der beregnes ingen floatdage i folkepensionistens pengeinstitut folkepensionen er straks til rådighed. UDBETALING FRA STATENS KONTO (FOLKEPENSION) Figur 3 Anm.: OBS; Offentligt Betalingssystem SKB: Statens Koncern Betalinger På månedlig basis modtager Nationalbanken endvidere opgørelser over faktiske betalinger for de fleste af de statslige indtægter og udgifter, som skønnes i prognosen, men med en forsinkelse på omkring en måned. Disse data er ofte periodiserede regnskabstal i modsætning til prognosen, der beskæftiger sig med cash-flow. Der kan således ikke forventes en nøjagtig sammenhæng mellem månedsfordelingen og de indsamlede regnskabstal. 1 Det er en floatdag, som bankerne tager sig betalt for at foretage overførslen. Bankerne tjener dermed renteindtægten af betalingen i én dag Indbetales skatten gennem små lokale pengeinstitutter eller posthuse/postbutikker uden elektronisk opkobling, vil det dog tage to floatdage inden betalingen når statens konto. 2 Udbetalinger kan også foretages direkte fra statens konto til modtagers konto, eller gennem SKB men udenom OBS. 3 Offentligt Betalingssystem, et betalingsformidlingssystem til afregning af faste beløb mellem staten og kommunerne og til udbetaling af en række sociale ydelser til borgerne 9

10 Blandt andet for at lette de administrative byrder i erhvervslivet vedtog Folketinget i 2006 en lov, som lægger op til at alle virksomheder fremover alene skal foretage indbetalinger af skatter og afgifter til ét kontonummer i SKAT. For Nationalbanken kan dette umiddelbart gøre det vanskeligere at identificere statslige indbetalinger. Projekt én skattekonto (EKKO) er p.t. under udvikling. OFFENTLIGGØRELSER Nationalbankens månedsfordeling og dagsfordeling offentliggøres på Nationalbankens website under "Markedsinfo" "Statens betalinger". Offentliggørelse af månedsfordelingen sker kort efter Finansministeriets offentliggørelser af FFL, FL, BO1 og BO2, og offentliggørelse af dagsfordelingen sker 2. sidste bankdag i hver måned kl. 9. På Nationalbankens website offentliggøres også en liste over de af finanslovens paragraffer, der indgår i likviditetsprognosen samt tilhørende betalingsterminer. Den løbende udvikling i likviditeten kan følges gennem den månedlige pressemeddelelse "Valuta og likviditet" og den daglige offentliggørelse af "Penge- og realkreditinstitutternes nettostilling overfor Nationalbanken". Når Nationalbanken har åbent for markedsoperationer, offentliggøres det normalt kl. 10 samme dag. Udviklingen i statsfinanserne følges på månedsbasis ved at sammenligne prognosen for statens nettofinansieringsbehov i månedsfordelingen med det faktiske nettofinansieringsbehov i pressemeddelelsen "Valuta og likviditet" 2. hverdag (tabel 2). Hvis månedens faktiske nettofinansieringsbehov var større (eller mindre negativt, dvs. mindre overskud) end prognosticeret, har der været en forværring af statsfinanserne i forhold til prognosen og omvendt. Forbedringer/forværringer af statsfinanserne i forhold til prognosen kan følges over længere tid ved at akkumulere over flere måneder, indtil Finansministeriet offentliggør en ny budgetoversigt, hvori den opdaterede information om den økonomiske udvikling er indeholdt, og sammenligningsgrundlaget ændres. 10

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.01.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 19. februar 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.01.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 19. februar 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2. halvår 2014 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2. halvår 2014 Offentliggjort 24. juni 2014 HOVEDPUNKTER 2. HALVÅR 2014 Strategien for statsgældspolitikken i 2. halvår 2014 kan opsummeres i følgende

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 15.

DANMARKS NATIONALBANK 15. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. november 2016

Økonomioverblik pr. 1. november 2016 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-16 Dato: 4-11-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. november 2016 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. oktober 2016 for året

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2. halvår 2012. Offentliggjort 21. juni 2012 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2. halvår 2012 2012 Offentliggjort 21. juni 2012 2 Hovedpunkter, 2. halvår 2012 Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj i 1. halvår 2012. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015

DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN. Strategi 2015 DANMARKS NATIONALBANK STATSGÆLDSPOLITIKKEN Strategi 2015 Offentliggjort 16. december 2014 HOVEDPUNKTER FOR STRATEGIEN 2015 INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2015 er sigtepunktet for udstedelser af indenlandske

Læs mere

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat

Estimat 2, 2011 tages til efterretning og godkendes som gældende forventning til resultat Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 23. juni Mads Lund Larsen 04 Økonomirapport 2. (Estimat 2, ) Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat 2, tages til efterretning og godkendes

Læs mere

Makrokommentar Danmark

Makrokommentar Danmark Makrokommentar Danmark 17.2.213 De offentlige finanser har det langt bedre end ventet 213 blev et godt år for de offentlige finanser og også langt bedre end der oprindeligt var lagt op til. Statens indtægter

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. marts 2015

Økonomioverblik pr. 1. marts 2015 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-15 Dato: 5-3-2015 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. marts 2015 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 28. februar 2015 for året 2015.

Læs mere

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.

Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Hvis du har valgt udbetalingsgaranti - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere.

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. 7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. Nationalbanken lægger vægt på, at prisstrukturen ikke er diskriminerende,

Læs mere

NOTAT. Den faktiske likvide beholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning. Allerød Kommune

NOTAT. Den faktiske likvide beholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning. Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 345 Allerød Tlf: 48 1 1 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo januar 214 Vedlagt dette notat er følgende bilag; Gennemsnitlig

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto)

Forslag til finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) Forslag til finanslov for finansåret 2017 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. august 2016

Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-1-16 Dato: 3-8-2016 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. august 2016 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. juli 2016 for året 2016.

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter.

Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Hvornår betaler du din restskat? Betydning af små incitamenter. Peer EbbesenSkov (Københavns Universitet & Rockwool Fondens Forskningsenhed) Fredag d. 19. juni 2015 The Economic Policy Research Network

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 30.04.2009. Udarbejdet af: Økonomistaben. Dato: 18. maj 2009. Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 30.04.2009 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 18. maj 2009 Sagsid.: 00.30.10-Ø09-18-08 Version nr.: 1 RESULTATOPGØRELSE Note Forbrugs- % i forhold til korr. Forbrugs- % i forhold til

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING

VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING VIRKSOMHEDENS ØKONOMISTYRING LEKTION 3 Likviditetsbudgettering LIKVIDITETSBUDGETTERING Økonomistyring Lektion 3, Likviditetsbudgettering 2 1 LIKVIDITET OG BUDGETTERING LIKVIDITET er en vigtig forudsætning

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1

Økonomioversigt. pr. 31.3.2013. Dato: 16. april 2013. Version nr.: 1 Økonomioversigt pr. 31.3.2013 Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 16. april 2013 Sagsid.: 00.30.00-Ø00-1-13 Version nr.: 1. RESULTATOPGØRELSE Positive tal angiver udgifter ---------- hele 1.000 kr. --------

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Link

Investeringsbetingelser for Danica Link Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Sådan tilskrives afkast - Sådan vælger du en indbetalingsprofil - Udbetalingsgaranti i Danica Link - Sådan handler vi med investeringsforeningsbeviser

Læs mere

Forslag til finanslov for finansåret 2016

Forslag til finanslov for finansåret 2016 Forslag til finanslov for finansåret 2016 Tekst og anmærkninger 42. Afdrag på statsgælden (netto) 42. Afdrag på statsgælden (netto) Tekst 3 42. Afdrag på statsgælden (netto) Realøkonomisk oversigt: A.

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko 35 Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko Morten Malle Høyer, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I løbet af de seneste 0 år er der sket en kolossal udvikling med hensyn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

NOTAT. Den faktiske likvide beholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning. Allerød Kommune

NOTAT. Den faktiske likvide beholdning. Den gennemsnitlige kassebeholdning. Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 345 Allerød Tlf: 48 1 1 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Aktuel økonomi ultimo marts 214 Vedlagt dette notat er følgende bilag; Gennemsnitlig

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Vejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles. August 2016

Vejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles. August 2016 Vejledning om grundbudgetnotat Koncernfælles August 2016 Side 2 af 9 Indhold Vejledning om det koncernfælles grundbudgetnotat... 3 1. Overblik over ministerområdet... 4 2. Driftsbevilling og statsvirksomhed...

Læs mere

STRUER ~- KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af januar måned var der en kassebeholdning på 97,6 mio. kr.

STRUER ~- KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af januar måned var der en kassebeholdning på 97,6 mio. kr. STRUER ~- KOMMUNE Likviditet og resultater 31. januar 2013 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Forventet regnskab

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

ABCD. Stiftelse af Holbæk Affald A/S. Likviditetsmæssige forhold ved stiftelsen

ABCD. Stiftelse af Holbæk Affald A/S. Likviditetsmæssige forhold ved stiftelsen Stiftelse af Holbæk Affald A/S Likviditetsmæssige forhold ved stiftelsen Affaldsforsyningen i Holbæk Forsyning har pr. 31. december 2010 en gæld til Holbæk Kommune på 11,8 mio.kr. Selskaber har tillige

Læs mere

at Estimat 2 2015 godkendes som gældende forventning til resultatet for 2015.

at Estimat 2 2015 godkendes som gældende forventning til resultatet for 2015. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Henrik Visborg Thune 05 Estimat 2 2015 Indstilling: Administrationen indstiller, at Estimat 2 2015 godkendes som gældende forventning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 55 Bilag 7 Offentligt 15. december 2014 J.nr. 14-4371532 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 55 - Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN

EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN EKSTERNT REGNSKAB 13 PENGESTRØMSOPGØRELSEN PENGESTRØMSOPGØRELSE DET ORDINÆRE REGNSKAB viser: Balance: Resultatopgørelse: Øjeblikkelig økonomisk position Periodens ændring i egenkapitalen Basis: Periodisering

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\578269\Dokumenter\ fm :7 k03 bj. Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\578269\Dokumenter\ fm :7 k03 bj. Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 215 Folketinget 2008-09 Fremsat den 15. maj 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat

Læs mere

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012

NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 212290 Brevid. 1521863 Ref. KTH Dir. tlf. 46 31 30 60 kirstenth@roskilde.dk NOTAT: Redegørelse for udviklingen i likviditet 30. august 2012 Hvad udtrykker

Læs mere

Regnskab Vedtaget budget 2009

Regnskab Vedtaget budget 2009 Side 1 af 9 Økonomisk oversigt Serviceudgifter Erhverv 3,4 2,3 3,8 3,7-0,1 Borgerservice 28,7 29,4 29,5 29,5 0,0 Sekretariat 5,5 5,2 6,0 6,0 0,0 Jobcenter 34,6 25,1 26,2 26,4 0,2 Overførselsindkomster

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Vejledning om grundbudgetnotat Virksomheder. August 2016

Vejledning om grundbudgetnotat Virksomheder. August 2016 Vejledning om grundbudgetnotat Virksomheder August 2016 Side 2 af 8 Indhold Vejledning om virksomhedens grundbudgetnotat... 3 1. Driftsbevilling og statsvirksomhed... 4 1.1 Budgettering af væsentlige hovedkonti...

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

NOTAT. 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Dato Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og analyse 11. april -020973-6 2. Økonomisk Redegørelse. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget I 2. økonomisk redegørelse på Erhvervs-

Læs mere

Skatter og afgifter. Per Svensson og Niels Madsen, Offentlige Finanser

Skatter og afgifter. Per Svensson og Niels Madsen, Offentlige Finanser Skatter og afgifter Overordnet gennemgang af kilder og metoder til beregning af skatter i offentlige finanser fra den første foreløbige version til den endelige version for år og kvartaler Per Svensson

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Vejledning om FerieKonto

Vejledning om FerieKonto Vejledning om FerieKonto I bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 er der fastsat nærmere regler om FerieKonto. I denne vejledning er nogle af bekendtgørelsens regler uddybet med nærmere retningslinjer.

Læs mere

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Side Forside, budget Beretning 1 Budgetter og nøgletal 2 5 Bemærkninger 6 Specifikationer alle, ikke medtaget i eksempel Specifikationer kun valgte 7 Budgetter,

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. D999 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales med et engangsbeløb - Når pensionen

Læs mere

Regnskab Vedtaget budget 2010

Regnskab Vedtaget budget 2010 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt Serviceudgifter 30,5 39,1 38,9 38,6-0,3 Jobcenter 30,5 39,1 38,9 38,6-0, Overførselsindkomster 245,2 370,6 370,8 357,6-13,2 Beskæftigelsesindsats 11,3 21,4 21,4 25,8 4, Sociale

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Koncept for håndtering af flaskehalslisten

Koncept for håndtering af flaskehalslisten Koncept for håndtering af flaskehalslisten Beskæftigelsesregion Midtjylland August 2006 Koncept for håndtering af flaskehalsbevillingen Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 1 2. FLASKEHALSBEVILLINGEN...

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007

Danmarks Nationalbank. Statsgældspolitikken. Strategi 2008, 18. december 2007 2008 Danmarks Nationalbank Statsgældspolitikken Strategi 2008, 18. december 2007 2 Statsgældspolitikken i de kommende år I lyset af den faldende statsgæld har statsgældspolitikken i de seneste år været

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten. Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten December 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler

Læs mere

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex.

LP: Fra markedsafkast til kontorente. Pct. LP 2,0. LP 2,0 fra 3,0 LP 3,5. LP 2,0 fra 3,0. LP 2,0 fra 3,5 LP 3,0 LP 2,0. LP 3,0 unisex. unisex. FRA MARKEDSAFKAST TIL KONTORENTE - 2009 I tabellerne vises - for hver af afdelingerne, UA og LR - hvordan det opnåede markedsafkast af investeringerne hænger sammen med den kontorente, som medlemmerne

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves.

Styrelsen indskærper, at formalia i forbindelse med indberetningen for 2012 efterleves. Til bestyrelsen for: Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Regnskabsinstruks. Denne instruks beskriver, hvorledes de enkelte poster og noter i en feriefonds årsrapport skal opgøres og specificeres.

Regnskabsinstruks. Denne instruks beskriver, hvorledes de enkelte poster og noter i en feriefonds årsrapport skal opgøres og specificeres. Bilag 3 Regnskabsinstruks Indledning I kapitel 6 i bekendtgørelse om feriefonde mv. er der fastsat regler om aflæggelse af årsrapport og driftsbudget for en feriefond. Årsrapporten samt noterne til denne

Læs mere

Center for Borgerservice Ledelse og Sekretariat

Center for Borgerservice Ledelse og Sekretariat Center for Borgerservice Ledelse og Sekretariat 1. Ledelse og Sekretariats opgaver Primære aktiviteter Ledelse af CBS, samt administrative og strategiske opgaver, opkrævning og økonomi. Centerchef samt

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Forsikringsnr Ikrafttrædelse den Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Ref. R99 Danica Balance FlexOpsparing Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010 Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere