Klima og sult - konflikt eller synergy

Transkript

1 Klima og sult - konflikt eller synergy Christian Friis Bach Frivillig i Folkekirkens Nødhjælp Fattigdom og sult (1) Millioner underernærede Estimated figure 2010 Kilde: FAO

2 Global Hunger Index Andelen af underernærede + Andel undervægtige børn + Børnedødelighed for børn under fem år Kilde: IFPRI etc. (2010): Global Hunger Index: Fremskridt mange steder Kilde: IFPRI etc. (2010): Global Hunger Index:

3 Men store udfordringer (indeks =100) 300 Fødevarer Korn 250 Kød Olie/fedtstof Sukker Mad Foder Klima Biobrændsler Energi jun 2008 dec jan 2010 jul Kilde: FAO, Food Price Indices, Bekæmper vi sult bekæmper vi fattigdom Fattigdom Vækst (1:2,5) Beskæftigelse Miljø Konflikt KIlde: World Bank (2007): World Development Report

4 Her kan Afrika lære meget af Kina Urban and rural poverty in China Investeringer Åbenhed ~300 millioner mennesker kom ud af fattigdommen ude på landet i Kina i perioden Kilde: Ravallion, M. (2009): Are there lessons for Africa from China s success against poverty? World Development Report 37(2): ; Ravallion and Chen (2007): China s (Uneven) Progress Against Poverty. Jounal of Development Economics 82(1):1-42 Kornudbytte og fattigdom Øst Asien Syd Asien Afrika syd for Sahara Udbytte Fattigdom Fattigdom Fattigdom Udbytte Udbytte Kilde: Luc Christiaensen and Lionel Demery (2008): Down to Earth: Agriculture and Poverty Reduction in Africa. The World Bank

5 Landbrug og konflikt Rwanda Konflikt påvirker sult Sult medvirker til konflikt Landbrugsudvikling forebygger mod konflikt Darfur Klima og sult IPCC: Op mod 500 millioner mennesker vil blive ramt af sult og underernæring i 2050 WFP: millioner flere mennesker ramt af sult og underernæring i 2050 IPCC: I de halvtørre områder i Afrika uden kunstvanding kan landbrugsudbytterne falde med op til 50% i 2020 Majs udbytter 2050 Kilde: IPCC (2007); Gerald Nelson (2009): Results from IMPACT model, 2009, IFPRI; M.L. Parry et al. / Global Environmental Change 14 (2004) 53 67; WFP (2009): Climate Change and Hunger

6 Landbrug er en del af problemet Region Total GHG emissions (Mt CO 2 e) Share from agriculture Share from land-use change and forestry Europe 7, North America 7, South America 3, Sub-Saharan Africa Asia 14, Developing countries * 22, World 40, Non-annex I Source: World Ressource Institute (2009): Climate Analysis Indicators Tool (CAIT), men også en vigtig del af løsningen (25) Technical mitigation potential (estimated potential) (60) (49) (109) (22) Mitigation potential in agriculture = 1 to 4 billion t CO2/yr Represents between 11 and 17% of total mitigation potential 70% of mitigation potential is in developing regions (Afrika 17%) Source: Smith et al (2008): Greenhouse-Gas Mitigation in Agriculture, Philosophical Transactions of the Royal Society B 363; Bryan et al. (2009): Global Carbon Markets - Are There Opportunities for Sub-Saharan Africa? IFPRI

7 Det klimavenlige landbrug Afgrøde valg Jordforarbejdning Vand Husdyr System of Rice intensification dybere rødder beskytter mod storm og tørke Tilpasning muligt men svært Majs nr Majs nr. IB0041 Kilde: G. Nelson, J. Koo, R. Robertson (2009): Simulating the Yield Consequences of Climate Change: Combining Crop Models with Location-specific Climate and Physical Constraints, EPTD, IFPRI, in draft

8 Mange gode eksempler Avoiding floods in Nepal Green belts in Mauritania Udfordringer for fattige landkvinder Korruption Landbrugsstøtte i rige lande Konflikt For lidt forskning Beskatning Ingen rådgivning Elendig infrastruktur Lave priser Få investeringer

9 Brug for mere landbrugsforskning Afkast fra landbrugsforskning g og udvikling (%) Kilde: Alston et al 2000 quoted in World Bank (2008): WDR. Brug for mere bistand til landbruget Kilde: OECD 2006 som citeret i World Bank (2008): World Development Report s

10 Det bliver dyrt Kilde Tilpasning i u-landene Mia. US$/yr Oxfam min. 50 UNDP i 2015 UNFCCC i 2030 IIED (2-3 times UNFCC study) i 2030 Verdensbanken 75 i 2030 Reduktion i u-landene Verdensbanken 400 i 2030 UNFCCC 85 i 2030 IEA 600 McKinsey & co 675 i 2030 Men der er store muligheder Majs udbytter ton pr hektar Source: World Bank (2007): World Development Report 2008 Note: Number of plots in parentheses. Open-pollinated varieties (except Nigeria hybrids). Data from

11 Ikke mindst for kvinderne Den samlede landbrugsproduktion i Afrika syd for Sahara kunne stige 6-20 procent hvis kvinder havde samme adgang til input som mænd. Og ikke mindst i Afrika Årlig vækst i landbrugets samlede BNP/ landbefolkningen i Afrika syd for Sahara (%) Årlig landbrugsvækst: Afrika syd for Sahara 4% Udviklingslande 3% Verden, gnsm. < 2% Malawi Støtte til kunstgødning og såsæd til fattigste landmænd har gjort landet selvforsynende med korn og øget landbrugsarealet med 25% Kilde: Verdensbanken (2008): World Development Report

12 Bekæmpelse af sult og klimaforandringer kan gå hånd i hånd Innovation: Forskning, udvikling, uddannelse Information: Rådgivning, marked, vejr Input: Kunstvanding, såsæd, kunstgødning Infrastruktur: Veje, transport, havne, kvalitet Institutioner: Landbrugsorg., banker, forsikring Familien Das i Sunderbans Op mod 200 millioner mennesker kan blive tvunget til at flygte frem til

13 Voldsomme lokale ændringer Darfur Malawi: Number of events by type Source: Action Aid (2007): Climate change and smallholder farmers in Malawi Flere naturkatastrofer Antal katastrofer Antal ofre (millioner)

14 Men teknologien beskyttes Antal patenter VIndmøller Flydende biobrændstof Med klimakrisen ses en stærkt stigende beskyttelse af ny viden og teknologi. Det gælder for alt fra såsæd til vindmøller og biobrændstof. Det vil gøre den nye teknologi dyrere og langt vanskelige tilgængelig for verdens fattigste mennesker Faldgruber og fiasko Kreditter og dobbelt bogføring Ingen kortsigtede mål CDM Offsetting Genbrug af bistand Tomme løfter Mangel på sanktioner Juridiske smuthuller Dårlig aftale som ser god ud Ingen håndhævelse Politisk bindende National lovgivning Basisår Uforpligtende

15 Behov for handling nu Risk of exceeding 2ºC Source: Greenhouse Development Rights, Plads til udvikling?

16 Plads til udvikling? 31 De rige lande skal gøre mest

17 Men alle skal med i en aftale En retfærdig byrdefordeling Andre; 26,4 USA; 34,3 Ansvar Sydafrika; 1,1 Kapacitet Kina; 7 Brasilien; Indien; 0,3 1,6 Rusland; 2,3 Danmark; 0,38 EU; 26,2 Kilde: Greenhouse Development Rights,

18 Betydning for Danmark Danmarks del af det globale ansvar er 0,38 % Danmarks andel af verdens befolkning er 0,08 % 35 De rige lande svigter Mål for ifølge Kyoto ift Ændring i udledninger ift EU - 8 % - 2 % Japan - 6 % + 8 % Canada - 6 % + 22 % USA - 7 % + 14 %

19 Klima og patenter Antal patenter VIndmøller Flydende biobrændstof Med klimakrisen ses en stærkt stigende beskyttelse af ny viden og teknologi. Det gælder for alt fra såsæd til vindmøller og biobrændstof. Det vil gøre den nye teknologi dyrere og langt vanskelige tilgængelig for verdens fattigste mennesker Brug for reformer i de rige lande Produktions støtte Eksport subsidier Import barrierer Udkonkurrerer bønder i ulandene Overfører prissvingninger til verdensmarkedet Fratager bønder i ulandene eksportmuligheder Vanskeliggør forarbejdning i ulandet

20 Landbrugsstøtten falder kun langsomt Kilde: OECD 2006 som citeret i World Bank (2008): World Development Report s. 97 En ambitiøs og retfærdig klimaaftale En retfærdig global byrdefordeling Maksimalt to grader 40% reduktion I rige lande I Undgå at ramme verdens fattigste og blokere for 2015-målene Markant øget finansiering til verdens fattige lande min. US$ 100 mia. ekstra Solide og målbare fremskridt indenfor teknologisamarbejde

21 Malawi s handlingsplan: akutte projekter a. Styrke landsbyernes modstandsdygtighed overfor klimaforandringer, b. Genskabe skovene i Shire dalen for at reducere siltation og problemer med vandafstrømning c. Forbedre landbrugsproduktionen ved stærkt svingende regnmængder og klimaforandringer. d. Forbedre beredsskabet ved tørker og oversvømmelser i Malawi e. Styrket metereologisk overvågning for at forbedre varslings- og beslutnings-systemer og sikre en bæredygtige udnyttelse af Malawi søen og de omkringliggende områder Kilde: Malawi National Action Plan for Adaptation (NAPA); Action Aid (2007): Climate change and smallholder farmers in Malawi Totale omkostninger ved de fem projekter US $ million Klimafinansiering i København December Copenhagen Accord:.. developed countries shall provide adequate, predictable and sustainable financial resources Scaled up, new and additional, predictable and adequate funding as well as improved access shall be provided to developing countries The collective commitment by developed countries is to provide new and additional resources approaching USD 30 billion for the period a goal of mobilizing jointly USD 100 billion dollars a year by 2020 to address the needs of developing countries This funding will come from a wide variety of sources, public and private, bilateral and multilateral, including alternative sources of finance...the Copenhagen Green Climate Fund shall be established as an operating entity of the financial mechanism of the Convention February 2010: High-Level Advisory Group on Climate Change Financing December 2010: COP-16 Cancun

22 Additionelle midler Verden Ved G8 mødet i Gleneagles G8 og Millenium +5 topmødet i 2005 gav de rige lande konkrete løfter om at øge udviklingsbistanden fra US$ 80 mia. i 2004 til US$ 130 mia. i 2010 (konstante 2004 priser) svarende til 0,36% af BNI i Korrigeres der for finanskrisen er tallet US$ 126 mia. Det forventede bistandsniveau for 2010 er US$ 108 mia. (2004 priser) der mangler US$ 18 mia. USA, Canada, Australien og New Zealand har nået deres mål fra Gleneagles/MDG+5. EU og Japan svigter. Det går især ud over Afrika. Kilde: OECD DAC, Additionelle midler EU og Danmark Klimabistand??? Europæiske Union Mål for udviklingsbistand vedtaget på Ministerrådsmøde : 2010: 2015: Faktisk niveau i 2010 var 0,44% - mangler omkring US$ 18 mia. dvs. over DKK 100 mia. 0,39% af BNI 0,56% af BNI 0,7% af BNI Danmark? 0,8% af BNI eller ca. 15 mia. Klimabistand, DKK 400 mio. årligt? Rapporteres til UNFCCC Udviklingsbistand løfte fremsat gentagne gange Rapporteres til OECD DAC Kilde:

23 En retfærdig byrdefordeling Ansvar Kapacitet Andre; 26,4 USA; 34,3 EUs bidrag mia. Sydafrika; 1,1 Kina; 7 Danmarks bidrag DKK 2-6 mia. Indien; 0,3 Brasilien; 1,6 Rusland; 2,3 EU; 26,2 Danmark; 0,38 Kilde: Greenhouse Development Rights, Innovative finansieringsforslag Afgift på flytransport: US$ 10 mia. Afgift på skibstransport: US$ 7-12 mia. Samlet potentiale US$ mia. Afgift på CDM (2%): US$ 0,5 mia frem til 2012 Finansiel Transaktions Skat (FTT): På finansielle overførsler: US$ op til mia. På valutahandel (0,005%): US$ mia. Bankafgifter: mia. - US$ 13 i EU, US$ 9 i USA Salg af nationale CO 2 kvoter EU 2020: 25,8 mia., USA 2020: US$ 8 mia., internationalt i 38 mia. Skat på CO 2 udslip Special Drawing Rights International Finance Facility Globale forsikringsordninger Salg af globale udledningstilladelser under Kyoto 10% af AAUs i 2020: US$ mia. Kilde: EU:

24 Finansiering afgørende Markant øget finansiering til verdens fattige lande brug for US$ mia. Skal være ekstra penge oveni i udviklingsbistanden til at bekæmpe fattigdommen og nå 2015-målene. Akut brug for stabile, forudsigelige og innovative finansieringsmekanismer EU og Danmark svigter Tak for ordet