Super -krak på Amager

Transkript

1 Vores AMAGERBANKKRAK Super -krak på Amager Titusinder af amagerkanske aktionærer blev gennem 15 år ført bag lyset af Amagerbankens ledelse og bestyrelse. I 1996 besluttede banken at kaste sig ind i byggespekulation i Ørestaden. Dette var starten på et lotterispil med amagerkanernes penge, der blev pustet ind i en byggeboble. Som tiden gik, og den økonomiske fallit kom nærmere, lokkede cheferne flere penge ud af lokalbefolkningen. Direktør Knud Christensen og bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen foregøglede, at der ikke var problemer, mens banken intet inddrev fra de største skyldnere. Jagt på superprofit Stik imod god bankskik havde banken lånt flere penge ud end den fik i indlån. Forskellen blev finansieret med lån fra udlandet. Alene i perioden fra lånte banken 9 mia. kr. mere ud end der var indlån. I jagten på superprofit kastede banken sig ud i den ene spekulationsinvestering efter den anden i samarbejde med landets mest berygtede boligspekulanter. Risikovurderinger og realisme vistes vintervejen. Supersund forretning Da boligmarkedet vendte i 2008, var Amagerbanken i en klar konkurssituation. Alene 20 storkunder havde lån for 12 mia. kr. i tvivlsomme ejendomsprojekter. Men banken benægtede fakta: Vi har ingen krise. Hvis der er en krise, så er der alene tale om en tillidskrise, og den er skabt af jer, pressen. Vi har en supersund forretning, styr på omkostningerne, styr på hele butikken, lød det fra direktør Knud Christensen i Berlingske Business den 25. september Dagen efter offentliggjorde banken en historisk nedskrivning af egenkapitalen.. En uge efter døde direktøren. Superbonus til ledelsen Derpå kastede en masse lokale folk deres sparepenge ind i at redde banken - i flere omgange. Samtidig trak ledelsen superbonusser til egen lomme ud af banken. Dobbelt så store som i andre banker. Sidste skridt på vejen til super -krakket, som har skabt depression på vores ø. (læs mere på side 6-7) Kærlighed på 40 m 2 s. 2 Forsvar forsamlingsfriheden s. 4 Bankkrak s. 6 1

2 Grænser for kærligheden Lejligheden er for tiden lejet ud, så den ikke står tom. Lejligheden er ikke særlig stor, men den er stor nok til at kunne rumme to voksne og et barn. Ditte boede der tidligere sammen med to af sine studiekammerater. Lever ikke op til kravene for familiesammenføring Dittes problem er, at hun - også efter hun fylder 24 - stadig ikke vil leve op til kravene til familiesammenføring. Alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten støtter nemlig den betingelse for familiesammenføring, som betyder, at en bolig skal være på mindst 40 m 2, hvis en ikke-europæisk ægtefælle skal kunne familiesammenføres til den. Der er ingen andre steder i lovgivningen, hvor det siges, at tre mennesker ikke må bo sammen på mindre end 40 m 2, men Ditte må ikke bo sammen med sin familie i Danmark, fordi hendes lejlighed er for lille. På Amager har vi rigtigt mange lejligheder under 40 m 2. Hjerterum og husrum I Danmark og EU generelt er der mange små lejligheder og huse. Og der er skam hjerte og husrum på trods af den begrænsede plads siger Ditte og fortsætter: Det er i og for sig forståeligt, at der er regler mod proformaægteskaber. Men det føles meget uretfærdigt, at man ikke må bosætte sig i sit eget land, når man nu kan bevise, at ens forhold er bygget på kærlighed og ikke bare er et svindelnummer for at udnytte den danske velfærd. Ditte vil bare gerne hjem og bo hvor hun kan bygge sit nye liv op med sin nye mand i nærheden af familien. Og det er skam fysisk muligt. Bare ikke lovligt. Kærlighed på under 40m 2 Den snart 24-årige Ditte Dønvild Sailors bor i Atlanta, Georgia, med sin amerikanske mand Gunar. Siden de blev gift, har de ventet på Dittes 24 års fødselsdag. De vil gerne bo sammen på Amager. Men dansk lov hindrer dem i at flytte til Danmark, førend Ditte fylder 24 i april Ditte og hendes mand ved faktisk godt, hvor de kan bo, for Ditte ejer allerede en lejlighed på Kongovej. Foto: Mark Knudsen Johanne Schmidt-Nielsen Enhedslistens spidskandidat i Københavns Storkreds Boligkravet indskrænker danske borgeres ret til at bo med den, de elsker, i deres eget land. At kræve mindst 40 m2 for at tillade gifte folk at bo sammen er hjerteløst, ja grusomt. Et godt valg til Enhedslisten vil både sikre Thorning statsministerposten og samtidig sætte S, SF og radikales nuværende opbakning bag boligkravet under pres. 2

3 Billigere klippekort Op gennem 1990erne, hvor Socialdemokraterne havde magten med støtte fra Enhedslisten, fulgte taksstigningerne på offentlig transport den almindelige prisudvikling. I 1998 indgik Enhedslisten aftale med regeringen om at sænke billetpriserne med 10 %. Fra 1992 til 2001 gik prisen på et blåt klippekort således fra 70 kroner til 85 kroner, svarende til en stigning på 21 %. I det sidste årti har takststigningerne været grelle. Fra 2002 til 2011, hvor Dansk Folkeparti og VK styrede statsfinanserne, steg et blåt klippekort fra 85 kroner til 140 kroner, svarende til en takststigning på 65 % eller tre gange så mange penge som den almindelige prisudvikling. VKO opkræver altså i 2011 en særskat på offentlig trafik på 40 %! Skattestoppet har VKO gennem nullerne brugt til at hindre det røde flertal på Københavns Rådhus i at indføre trængselsafgifter, så der vil køre færre personbiler i byen og blive råd til at billiggøre den offentlige trafik. Trængselsafgifter Et styrket Ø vil straks efter valget give København lov til at indføre afgifter på bilkørsel i København og arbejde for, at indtægten allerede i 2012 bruges til at sænke prisen på et blåt klippekort til 100 kroner eller den pris, som klippekortet ville have i dag, hvis taksterne fulgte den almindelige prisudvikling. Passagererne er udsat for at skulle overbetale 40 kroner, hver gang de køber et klippekort. Ja til offentligt ejede selskaber nej til EU Men det er kun vores umiddelbare løsning på stigende takster. Den overbetaling på 40 kroner, som opkræves for klippekort, har hovedsagligt to forklaringer. Den ene årsag er, at regeringen har givet frit løb til, at togdriftens persontransport skaber overskud. Den anden fordyrelse stammer fra, at de privatejede busselskaber ikke længere udfordres af offentligt ejede selskaber. Ekstrabetalingen er simpelthen overskud til aktionærerne i for eksempel Arriva, der har gjort Amager-ruten 5A til en rigtig god forretning. Vi har simpelthen brug for konkurrence fra et offentlig ejet busselskab for at kunne holde priserne nede på et rimeligt niveau. EU siger, at det må vi ikke Indekstal for priser på 2-zoners klippekort og den generelle prisudvikling (1992 = 100) zoners klippekort Prisindex Det er også derfor, at Amagers skrald nu indsamles af et privatejet selskab, der krævede 15% mere for opgaven end det offentligt ejede R98. Enhedslisten er villig til at tage opgøret med EU s krav om mere privatisering af offentlige opgaver. Derfor siger vi ja til offentligt ejede selskaber og nej til indblanding fra EU. Skattefinansieret profit er ikke mest mulig service for pengene! Gorm Gunnarsen Enhedslistens kandidat i Sundbyvester VKO har indført skattestop for bilkørsel, og samtidig inddrevet 40% ekstra fra brugerne af den kollektive trafik. Med en ny regering vil København få lov til at opkræve afgifter for bilkørsel i byen. Og et 2-zoners klippekort skal allerede i 2012 sættes ned til 100 kroner og dermed i et hug afskaffe den overbetaling, som VKO har indført. 3

4 Forsvar forsamlingsfriheden Forsamlings- og ytringsfriheden er hævdvundne borgerrettigheder og et væsentligt grundlag for vores demokrati. Op til Cop15 konferencen i december 2009 fik VKO-regeringen gennemtrumfet den såkalte lømmelpakke, som i voldsom grad begrænsede vores rettigheder. Politiets nye muligheder skulle afprøves ved den store klimademo den 12. december, men en efterfølgende byretsdom har underkendt lovligheden af lømmelpakken. Interview Omkring mennesker samledes til hvad, der skulle være den store folkelige og festlige klimademonstration den 12. december 2009, men for de ca deltagere bagest i det kilometerlange optog udviklede tingene sig helt anderledes. Mathias var en af de uheldige, der ulovligt blev tilbageholdt. Mathias Sørensen - Du er en af de 178 personer, der havde sagsøgt politiet efter at være blevet frihedsberøvet på Amagerbrogade ved Christmas Møllers Plads under klimademonstrationen den 12. december Du var næsten lige stødt til demo en, da det hele gik amok - hvad skete der? Demonstrationen var delt op i en masse forskellige grupperinger. Jeg står på sidelinjen og ser det meste af demonstrationen gå forbi, mens jeg venter på en ven. På den anden side af gaden fra hvor jeg stod, stod en flok betjente. Efter at have set alt fra kinesiske klima demonstranter til hare krishna gå forbi, kommer den sorte blok forbi. Da den sorte blok var kommet halvvejs fra, hvor jeg stod, gik det hele amok. Jeg nåede knap nok at kigge op, før der stod en kampklædt betjent med kniplen rejst i vejret og beordrede mig til at sætte mig på jorden. Jeg opfattede ikke optakt til ballade eller andet hurlumhej. Det eneste, jeg ser, er politiet, der på en lang linje maser folk tæt op ad hinanden hen på det fortov, hvor jeg stod. Jeg sidder på fortovet et lille stykke tid, før de planter strips på mine håndled og sætter mig mellem fremmede folks ben på jorden, hvor jeg sad længe. - Byretten fandt det nedværdigende og derfor i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, at I (med byrettens ord) under pressens bevågenhed sad på den vinterkolde jord i timer stort set uden adgang til toilet eller drikkevand. Hvordan oplevede du timerne i futtoget? Det var jo midt i december, så det var rigtig koldt at sidde på asfalten. Fyren bagved mig brokkede sig under hele futtoget over, at jeg borede mine albuer ned i hans lår. Jeg kunne dog ikke gøre noget, da fyren foran mig gjorde det samme på mig. Heldigvis skulle jeg ikke på toilettet, men der var en fyr fra futtoget til højre for mig, der havde pisset i bukserne og lidt på fyren foran ham. Han og fyren foran forsøgte forgæves at tage kontakt til betjente foran ham, men der kom total ignorering derfra, og det gjorde de til alle henvendelser fra de tilbageholdte. Tiden gik langsomt. Jeg troede jeg havde siddet på jorden dobbelt så lang tid, som jeg egentlig gjorde. Det, jeg husker bedst, er dog, at jeg det meste af tiden bare ønskede, jeg havde taget et par handsker på, inden jeg var taget hjemmefra. - Dommen omtaler ikke specielt forholdene i (d)et midlertidig(e) fængsel på Retortvej. Var der ikke noget at udsætte på politiets behandling af jer i klimaburene? Klimaburerne var det værste. Jeg ville kunne fylde 10 sider i jeres avis, hvis jeg skulle nævne alt, jeg fandt grænseoverskridende. Det startede med, at vi blev sat i futtog i en idrætshal, efter vi havde kørt en kort tur i bus. Jeg havde haft lidt smerter 4

5 i håndleddet under hele opholdet på Amagerbrogade, men det begyndte at tage ved, hvorefter jeg spørger pænt en betjent, om de ikke ville være så søde at løsne mine strips lidt. Men det fik jeg ikke meget ud af. Da jeg så endelig skulle ud af det futtog der, fik jeg taget mine strips af, og det viste sig, at de var så stramme, at de havde boret sig ned i mine håndled, så det var begyndt at bløde på mit venstre håndled. Jeg kommer så ind i et lille bur, de bliver ved med at fylde op, så vi sidder små 20 personer i et bur, der knap er større end 10 m 2. Der hersker meget kaos inde i burene, og folk hiver og flår i burene. Det varer ved under hele opholdet. Politiet svarer så igen med diverse fantasifulde modtræk for at skabe mere ro i burene. For eksempel truede de os med at sprøjte peberspray ind i burene og at tage de liggeunderlag, de havde givet os at sidde på, som straf for, at nogle ikke sad stille. De truede os også med hunde. Jeg havde ellers tænkt mig at sove det ud, men det skulle vise sig at være umuligt. Maden var uspiselig, og det var de færreste der spiste det. Følelsen af at føle sig som et dyr i et bur var nok det værste af det hele. Tiden gik meget langsomt og det psykiske spil, der foregik i mit hoved, var uendeligt. Det eneste positive, jeg kan komme i tanke om, var, at vi kunne komme på toilettet. - Landsforeningen Krim førte sagen for jer, der havde klaget. Du blev som en af de få indkaldt som vidne. Hvordan er dine indtryk fra behandlingen i Københavns Byret? Fint. Jeg ved ikke, hvor meget indflydelse jeg havde i sagen, men jeg er glad for at jeg fik lov til at vidne og støtte op om sagen. - Efter at dommen var faldet, udtalte justitsminister Lars Barfoed til TV2 News: Når der kommer en dom af den art, må vi vurdere, om det er i orden, eller udtryk for, at vi skal lave skærpelse af lovgivningen. Hvilke tanker sætter det igang hos dig? Det kunne have været sjovt at se, hvad Barfoed havde sagt om sagen, hvis vi havde byttet plads den 12 december. Bente Lildballe Enhedslisten Amager Vi skal sikre vores demokratiske rettigheder og stå værn om ytrings- og forsamlingsfriheden. Lømmelpakken skal trækkes tilbage, når vi får en ny regering. Almindelige borgere skal igen kunne samles uden frygt for overgreb fra ordensmagtens side. Foto: Kris Krug Foto: Kris Krug 5

6 Karl Vogt-Nielsen Enhedslisten Amager Bankernes overskud i årene i mia. kroner Bankernes overskud er vokset massivt de sidste 15 år. Men det blev ikke brugt til at sikre soliditeten og slet ikke til billige lån til forbrugerne og erhvervslivet. Grådigheden blev omsat til ny spekulation og udbytte til aktionærerne Bankerne plukker borgerne Amagerbankens krak er blot det sidste symptom på en banksektor i fortsat dyb krise - trods to bankpakker i ryggen. Alt fortsætter som før krisen. Ledelserne har forsat mulighed for at forgylde sig selv og kaste sig ud i nye risikofyldte eventyr. Mange banker er stadig udsatte for tab på grund af den spekulative mani, der trak dem med ned, da finanskrisen ramte Europa i Bankerne har ikke lært af krisen. De fortsætter i samme spor og bankdirektørerne fortsætter med at spille hasard med almindelige lønmodtageres penge. Manglende demokratisk kontrol Ligeledes udstiller krakket i Amagerbanken voldsomme problemer med reguleringen af banksektoren i dag. Det offentlige Finanstilsyn anbefalede i 2010 at poste milliarder i Amagerbanken. Her et halvt år efter viser udviklingen, at den demokratiske kontrol med bankernes brug af skatteydernes penge slet ikke er dyb nok. Siden Landmandsbankens krak 1920erne beskyttede lovene samfundsøkonomien mod skadelig spekulation i banksektoren. Men siden lempelserne i 1980erne, er lovgivningen blevet mere og mere uforsvarlig. Venstre og Konservative har stået i spidsen for sænkede krav til bankernes solvensgrad, der angiver, hvor mange penge banken skal sætte til side til krisesituationer. Afviklingen af demokratisk kontrol med bankerne betød, at kreditter kunne øges i et hidtil ukendt omfang. Udlånet steg kraftigt, og fandt ind i stadigt mere spekulative foretag. Bankfusioner fulgte og skabte finansielle kolosser. Kæmpeprofitter til aktionærerne Lovgivningen animerede til spekulation. Kreditspiralen syntes uden ende, og bankerne tjente massivt. I årene havde bankerne en årlig profit på mia. kr. - betalt af lånerne gennem renter, gebyrer og provisioner. Men de store profitter blev ikke brugt til at sikre bankernes soliditet, og slet ikke til billige lån til forbrugerne og erhvervslivet. I stedet blev profitten brugt på ny spekulation og over 50 procent blev udbetalt til aktionærerne. Krisen forstyrrede indtjeningen hos bankerne. Især store tab på boligprojekter og andre lånere, der ikke kunne betale lån tilbage, har suget mange penge ud af bankerne. Men også tab på egne og andre virksomheders aktier og generel nedgang i kreditmarkederne har påvirket bankernes indtjening. Underskud på bankpakkerne Ved krisens højdepunkt udspændte staten et sikkerhedsnet under bankerne. Bankerne måtte selv finansiere 36 mia. kr. Alligevel har staten allerede nu samlet tabt 2,6 mia. kr. på bankpak ke I og II, idet udgifterne til redningsaktioner overstiger bankernes betaling. Og statens underskud på pakkerne ville være endnu større, hvis ikke Amagerbankens krak var blevet forsinket af genoplivningen i sensommeren I alt har staten udstedt individuelle garantier til 50 banker til en værdi af 198 mia. kr. Så statens underskud kan vokse yderligere. Statsministeren hævdede så sent som i februar 2011, at staten samlet har tjent på pakkerne, men Løkke glemte, at bankerne trækker deres egetbidrag fra i skat. Og borgerne betaler ikke kun krakket over skattebilletten. Bankernes pakke-bidrag er siden 2009 blevet betalt af de almindelige kunder gennem en stærkt øget afstand mellem renten for ind- og udlån. De almindelige bankkunder betaler Bankerne kan føre denne rentepolitik, fordi Nationalbanken har sænket renten for at sætte skub i økonomien. Bankerne låner billigt af staten, mens de udlåner dyrt til kunderne. Taberne i spillet er almindelige bankkunder, der betaler for krisen hos bankerne. Også via statsobligationer yder staten støtte til bankerne. Bankerne låner penge af Nationalbanken til 1-2 pct. og køber statsobligationer, der typisk giver en rente på 5 pct. Det er en direkte foræring af penge fra den danske stat til banksektoren. Christian Lendal Enhedslisten Amager Staten skal genindføre en stærkere kontrol med bankerne, så almindelige bankkunder ikke bliver ofre for uansvarlige spekulationseventyr. Og når nu det alligevel er staten, der betaler milliarderne ved Amagerbankens krak, kunne banken passende gøres til en statslig ejet gebyrfri samfundsbank. 6

7 Samfundsbank og regulering Enhedslisten vil stoppe bankernes spekulation ved igen at opdele bankdrift med realkredit, forsikring/pension, investeringer, boligrådgivning og spekulation holdt hver for sig, ved at indføre Tobin-skat på internationale handel med værdipapirer og begrænsninger på valutahandel, ved at sætte loft over direktørlønninger og forbyde bonusløn og ved at forlænge bankpakkernes udbyttestop. Enhedslisten vil regulere banksektoren ved at styrke Finanstilsynet og overføre det til Nationalbanken, ved at genindføre loft over renten, ved at genindføre kontrol med bankernes samlede udlån og ved at genindføre et opsparingskrav til bankerne. Enhedslisten vil demokratisere banksektoren ved at åbne bankernes regnskabsbøger for offentligheden, ved at sikre en offentlige repræsentant i bankbestyrelserne med pligt til at tilkalde Finanstilsyn under uregelmæssigheder og ved at samfundet overtager alle sunde dele af banker, der reddes af staten, og viderefører disse på ikke-kommercielle vilkår. Enhedslisten vil fastholde Amagerbanken som offentlig ejendom og derfra ikke afvikle men udvikle banken som en investeringsbank, der investerer i samfundsnyttige arbejdspladser, fx klimarenovering en gebyrfri bank, der sikrer kunderne almindelige bankforretninger uden gebyrbetaling en bank styret af de ansatte, brugerne og det offentlige (eller eventuelt andelshavere). 7

8 Står som de eneste udenfor bankpakkerne Er som de eneste mod boligkravet Vil gøre offentlig trafik billigere Vil afskaffe lømmelpakken enhedslisten.dk/blivmedlem Vil en ny regering føre en ny politik? Vil dagpengeperioden blive forlænget til fire år igen? Vil efterlønnen være sikret? Vil nedskæringer i SU en blive droppet, hvis vi får en ny regering? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på til stort valgmøde Tirsdag den 29. marts klokken 19 hos 3F Kastrup, Saltværksvej 68 En arbejdsløs, en kontanthjælpsmodtager, en studerende og en kommende efterlønsmodtager vil stille spørgsmål til politikerne: Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten Lars Weiss, Socialdemokraterne Özlem Cekic, SF Du vil også selv få mulighed for at blande dig i debatten 8 Redaktion: Gorm Gunnarsen, Karl Vogt-Nielsen og Karsten Sørensen (ansv.). Foto og layout: Karsten Sørensen. Foto af Ditte og Gunar Sailors er modtaget fra familien. Foto af Johanne Schmidt-Nielsen er taget af Mark Knudsen. Foto fra masseanholdelserne på Amagerbrogade er taget af Kris Krug, Vancouver, Canada, Trykkeri: Eks-Skolens Trykkeri Aps. Bladet er udgivet af Enhedslisten Amager marts Oplag: 3.000