TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK"

Transkript

1 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at forstå og slår to fluer med ét smæk. For det første stopper den uproduktiv spekulation, og for det andet indbringer den et kæmpe provenu, som kan bruges på udviklingen af den tredje verden. Men desværre findes der ingen lette løsninger, når det gælder problemerne med globaliseringen. Selvom Tobinskatten er mulig at gennemføre i praksis, vil den ikke få den ønskede virkning. En lille skat på valutatransaktioner kan ikke forhindre fremtidens valutakriser, som vi tidligere har oplevet i Sydøstasien, Rusland, Mexico og Argentina. Desuden har Tobinskatten en række ulemper. Den generer den internationale handel ved at fordyre kurssikringen. Det vil derfor både formindske og fordyre den internationale handel til skade for forbrugerne. Desuden vil Tobinskatten ramme skævt. Små, åbne lande med egen valuta er meget mere afhængige af brugen af valutamarkederne end store lande som f.eks. USA. Derfor vil disse lande blive hårdere ramt af en Tobinskat. Hvis man vil den globale spekulation til livs, bør man derfor ikke stirre sig blind på Tobinskatten. Man kan også fjerne spekulation ved at indgå i en valutaunion eller ved at indføre flydende valutakurser. Alternativt kan det fjernes ved kapitalkontrol eller deponeringsregler i forbindelse med valutakriser. Under alle omstændigheder vil Tobinskatten ikke beskatte den vestlige befolkning retfærdigt til det formål kræves en type indkomstskat f.eks. i forhold til landenes BNI. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\oek-d doc

2 2 TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten En Tobinskat er en lille skat på valutatransaktioner, der skal forhindre kortsigtet spekulation, men som er så lille, at den ikke forhindrer langsigtede, produktive investeringer. Skatten blev første gang foreslået af James Tobin i De senere år har Tobinskatten fået en renæssance og mange tilhængere blandt andet igennem organisationen ATTAC. Man kan ikke afvise, at en Tobinskat på kapitalbevægelser kan gennemføres i praksis. Til gengæld er det mere tvivlsomt, om en skat på kapitalbevægelser vil have det ønskede formål nemlig at formindske spekulationen på de finansielle markeder. I hvert fald vil en Tobinskat også genere andre aktører på de finansielle markeder, som har helt legitime motiver. Vægter man fordele og ulemper op imod hinanden, er resultatet ikke entydigt. Selvom Tobinskatten virker tiltrækkende, fordi den er enkel og samtidig giver et stort provenu, skal man ikke forelske sig hovedkuls i den. Der findes alternative metoder til at dæmpe spekulation, som både er bedre og lettere at gennemføre rent politisk. I denne analyse ser vi primært på Tobinskattens indvirkning på de finansielle markeder. Provenuet af skatten vil dog blive berørt til sidst i notatet. Et af argumenterne for at indføre en Tobinskat er at beskatte kapitalbevægelser for at formindske spekulation. I analysen af beskatningen af de finansielle markeder er der flere lag, som vil blive gennemgået et af gangen: 1. Kan det overhovedet gennemføres i praksis 2. Opfylder Tobinskatten målsætningen med hensyn til de finansielle markeder 3. Er Tobinskatten den bedste og mest realistiske løsning på problemerne på de finansielle markeder. Tobinskatten kan gennemføres i praksis Modstandere af Tobinskatten fejer ofte diskussionen af bordet ved at erklære, at den umuligt kan gennemføres i praksis. Det er dog ikke en universel sandhed, at en Tobinskat ikke kan gennemføres. Størstedelen af valutatransaktionerne i verden foregår i de store finansentre, hvor London er centrum. I tabel 1 ses fordelingen af valutatransaktioner i verden.

3 3 Tabel 1. Fordelingen af valutatransaktioner i verden, i procent Storbritannien 32 USA 18 Japan 8 Singapore 7 Tyskland 5 Schweiz 4 Hong Kong 4 Frankrig 4 Øvrige 18 Kilde: Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin, Ekonomisk Debatt 2001, nr. 6 At mere end 80 procent af transaktionerne foregår i finanscentre i mindre end to håndfulde lande viser, at en Tobinskat ikke er umulig at implementere i praksis. Alle transaktioner foregår elektronisk, så alt er registeret. Desuden betaler de, der handler, i forvejen for at få transaktionerne gennemført, så en Tobinskat skal bare lægges ovenpå de øvrige transaktionsomkostninger. Geografisk omgåelse af Tobinskatten Der er dog to praktiske problemer med Tobinskatten. Den ene er, at de finansielle transaktioner kan flyttes til områder, der ikke er med i aftalen om at opkræve skatten såkaldte saveheavens. Det løses først og fremmest ved at få så mange lande så muligt til at deltage i opkrævningen af skatten. Et incitament til at deltage kan f.eks. være, at landet selv beholder en del af indtægterne fra Tobinskatten. Det er endda blevet foreslået, at ulande skulle have lov til at beholde hele det provenu, der opkræves hos dem. Desuden kan man evt. betinge et lands medlemskab af internationale institutioner som f.eks. IMF af, at landet deltager i opkrævningen af Tobinskatten. For at undgå, at de finansielle transaktioner flyttes til områder, som ikke opkræver Tobinskat, kræves der først og fremmest, at lande med store finanscentre deltager. Det er klart, at jo flere lande, der deltager, jo bedre. Men så længe Tobinskatten dækker alle store finanscentre, kan geografisk omgåelse forebygges. Man forsøger simpelthen på anden måde at straffe transaktioner, der foregår udenfor Tobinsskattens rækkevidde. Man kan f.eks. opkræve en afgift på alle transaktioner imellem områder, der ikke er dækket af Tobinskatten og finanscentrene, der opkræver Tobinskatten.

4 4 Denne afgift kan kun opkræves for transaktioner foretaget over specifikke landegrænser eller til og fra finanscentre, der ikke deltager i Tobinskatten. Fastsættes en sådan afgift tilstrækkeligt højt, kan den i sidste ende blive så generende, at deltagelse i Tobinskatten er det mindste af to onder for dem, der i første omgang ikke deltager. Og når alle de store finanscentre deltager, bliver det meget svært for investorerne fuldstændig at komme udenom en sådan afgift. Metodisk omgåelse af Tobinskatten Da James Tobin i 1972 foreslog en skat for at formindske spekulation, handlede forslaget udelukkende om en skat, der blev pålagt omvekslingen fra en valuta til en anden. I mellemtiden er der kommet så mange finansielle instrumenter på de internationale markeder, at en skat på omveksling af valuta med lethed vil kunne omgås ved at bruge et andet instrument. Derfor skal en Tobinskat ikke kun pålægges omveksling af valuta, men også en lang række andre instrumenter som forwards, futures og optioner. Disse begreber er forklaret i boks 1. Det vil selvfølgelig være en opgave at definere på hvilke instrumenter, Tobinskatten skal pålægges. Og man vil aldrig kunne sætte det sidste punktum, da der sikkert hele tiden vil dukke nye finansielle instrumenter op for at omgå Tobinskatten. Det er dog værd at bide mærke i, at Tobinskatten ikke skal være ret stor. Der er derfor grænser for hvor store omveje, spekulanter vil gå f.eks. via køb og salg af varer - for at omgå Tobinskatten. Hver ekstra transaktion har omkostninger og disse skal jo stå mål med skatten, for at det er umagen værd.

5 5 Boks 1. Forskellige typer finansielle transaktioner Spot markedet: På spotmarkedet handles valuta til levering efter to dage. Det er det tætteste, man kommer på direkte omveksling. Forward markedet: På forward markedet sælges valuta længere frem i tiden til en på forhånd fastsat kurs. For denne sikkerhed betaler man selvfølgelig en præmie. På forward markedet kan man altså sælge sin valuta til levering senere, men til en pris man kender i dag. En stor del af forward aftalerne har levering indenfor 7 dage. Swaps: En swap er, når en bank eller valutahandler foretager begge ovenstående transaktioner på samme tid. Altså køber valuta på spotmarkedet og samtidigt sælger den igen engang i fremtiden til en på forhånd fastsat pris. På den måde undgår f.eks. banken den valutakursrisiko, der er ved at have store mængder udenlandsk valuta i kassen. Valuta futures: En future er ligesom en forward køb af valuta en gang i fremtiden. Futures er bare faste beløb til levering på fastsatte datoer altså et mere standardiseret produkt. Standardiseringen betyder, at en future typisk er billigere end en forward. Valuta optioner: En option er købet af en mulighed for at sælge eller købe valuta til en på forhånd fastsat pris i et vist tidsrum. Fordi det kun er en mulighed, bliver en option ikke nødvendig udnyttet. Køber man en option på dollars, og dollars så i mellemtiden bliver billigere, kan man bare lade være med at udnytte optionen. Kilde: Michael Burda og Charles Wyplosz Macroeconomics a european text Men selvom Tobinskatten kan gennemføres i praksis, betyder det ikke, at alle transaktioner bliver beskattet. Nogle vil på en eller anden måde slippe udenom, og nogle transaktioner bliver måske fritaget for skat (f.eks. centralbankers og regeringers transaktioner). Desuden vil store banker og firmaer sikkert gøre mere for at modregne behovet for valuta i andre afdelinger og datterselskaber, før de går ud på markedet. Effekten af Tobinskatten er tvivlsom Mindre spekulation er et af argumenterne for at gennemføre en Tobinskat. Og en Tobinskat vil ganske vist øge et lands pengepolitiske autonomi, men den vil ikke kunne forhindre gentagelser af de valutakrisen, vi har oplevet igennem de seneste år; krisen i Sydøstasien, Rusland, Mexico og Argentina. Effekten af en Tobinskat er, at de, der ofte foretager transaktioner på de forskellige markeder for valuta, bliver meget hårdere beskattet end folk, der

6 6 sjældent foretager transaktioner simpelthen fordi man beskattes hver gang, man foretager en transaktion. Boks 2. Eksempel med Tobinskat på 0,1 procent Lad os som eksempel indføre en skat på 0,1 procent på alle valutatransaktioner. Hvis man veksler sine penge fra en valuta til en anden og tilbage én gang om året, svarer dette til en skat på 0,2 procent på et år. Veksler man derimod sine penge fra en valuta til en anden og tilbage en gang hver måned, svarer Tobinskatten til en reel årlig skat på cirka 2,4 procent per år. Jo flere transaktioner, man laver, jo mere betaler man i skat. I tabellen er den årlige skat vist ved forskellige antal transaktioner. Reel årlig beskatning ved Tobinskat på 0,1 procent, transaktion frem og tilbage I procent per år En årlig transaktion 0,2 En månedlig transaktion (12 måneder) 2,4 En ugentlig transaktion (52 handelsuger) 9,9 En daglig transaktion (220 handelsdage) 35,6 Anm.: Beskatningen er beregnet med en annuitets beregning. Det er således implicit forudsat, at det er ét beløb, der sendes rundt. 100 kroner vil således efter at have været handlet to gange hver dag i et år, være reduceret med 35,6 kroner alene på grund af Tobinskatten. Hvis man beregner skatten af et konstant beløb, bliver den reale beskatning større (220*2 transaktioner*0,1= 44 procent). Større nationalt pengepolitisk råderum Hvis et land holder fast kurs overfor en anden valuta, vil Tobinskatten betyde, at der bliver et lidt større råderum for den nationale pengepolitik. Ser vi bort fra risikopræmier m.v., betyder fastkurspolitik, at landet skal holde samme korte rente, som der er på valutaen, man har bundet sig til. Hvis renten bliver lavere, strømmen valutaen ud og vil lægge pres på en devaluering. Og modsat hvis renten bliver højere. Hvis renten bliver lavere i en verden med Tobinskat, vil det koste penge for investoren at veksle til den anden valuta for at placere pengene der og for at veksle tilbage igen. Derfor kan afkastet på investeringer i ind- og udland godt afvige fra hinanden, uden det medfører kapitalflugt. Er Tobinskatten 0,1 procent, skal renten i hjemlandet være mere end 0,2 procent point lavere på en investering med en løbetid på et år, før det kan betale sig at omplacere sine investeringer. Hvis placeringen i udlandet har en kortere løbetid, er den reelle beskatning ved at omplacere investeringen

7 7 højere. For en investering over en måned, skal renten være mere end 2,4 procent point højere, før det kan betale sig for investoren at flytte pengene 1. Forhindrer ikke spekulation Hvis der på markedet er en forventning om, at en valuta devaluerer med f.eks. 5 procent i løbet af den kommende uge, vil selv en stor Tobinskat ingen virkning have. Med en Tobinskat på 0,1 procent vil det koste 0,2 procent af investeringen at flytte investeringerne væk og tilbage igen, når devalueringen har fundet sted. Sammenlignet med en risiko for et tab på 5 procent, betyder Tobinskatten i dette tilfælde intet for investorernes placeringer af deres penge. Tobinskatten skal i dette eksempel være mere end 5 procent for at forhindre spekulation. Selv med kun en lille risiko for devaluering på f.eks. 1/10 har Tobinskatten på 0,1 procent ingen effekt for placeringen af penge. Det forventede tab er 0,5 procent og betalingen af Tobinskatten 0,2 procent. I de valutakriser, vi har set de seneste år; krisen i Sydøstasien, Mexico, Rusland og Argentina, har faldet i valutakurserne været så store, at en Tobinskat ikke havde gjort fra eller til. En Tobinskat ville altså ikke forhindre valutaer under pres i at devaluere. Desuden bør man huske, at disse kriser ikke kun er opstået som følge af spekulation. I alle disse eksempler har der været en eller flere realøkonomiske årsager til, at landenes fastkurspolitik ikke har kunnet fastholdes. Ulemper ved Tobinskatten Samtidigt med, at Tobinskatten ikke kan forhindre spekulation imod valutaer, der har problemer med fastkurspolitikken, er der en række ulemper ved den. En Tobinskat bør lægges på alle transaktioner, da det nærmest er umuligt at skelne spekulation fra legitim valutahandel i forbindelse med køb og salg af varer. Og da ikke alle kortsigtede placeringer er spekulation, men derimod 1 I Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin, Ekonomisk Debatt 2001, nr. 6 side 403 findes et tilsvarende eksempel med en Tobinskat på 0,25 procent.

8 8 det modsatte nemlig sikring imod valutakurs risici, vil handlen med varer og tjenester over grænser blive ramt. Det vil betyde mindre og/eller dyrere handel med varer og tjenester, hvilket vil give et velfærdstab. Boks 3. Tobinskatten rammer små økonomier hårdere end store En skat på valutatransaktioner og relaterede instrumenter vil ramme små lande med egen valuta hårdere end store lande og valutaunioner. Beskatningen af finansielle instrumenter vil gøre al valutakurssikring dyrere og da erhvervslivet i små lande med egen valuta typisk eksporter en større andel af produktionen end erhvervslivet i store lande, vil de små lande rammes relativt hårdt af en Tobinskat. Et salg af varer fra et valutaområde til et andet kan udløse mange finansielle transaktioner. Hvis leverancen og betalingen ikke falder samtidigt, vil både køberen og sælgeren sikre sig, at de ikke taber penge på valutabevægelser i den mellemliggende periode. Og de banker, firmaerne sikrer sig igennem, sikrer sig måske selv via markedet. Desuden kan det give brug af de finansielle markeder, hvis købet f.eks. finansieres et andet sted end i køberens egen valuta. Man kan altså ikke skråsikkert sige, at fordi der kommer flere kapitalbevægelser i forhold til handlen i verden, stiger spekulationen. Det kan også være det modsatte nemlig et udtryk for, at der opstår nye finansielle produkter til at omgå usikkerheden på valutakurserne. Og udtryk for at en handel kan afføde flere finansielle transaktioner. Et andet velfærdstab ved Tobinskatten opstår ved, at likviditeten på de finansielle markeder falder. Den store omsætning på valutamarkederne i dag betyder, at markedet hurtigt når sin ligevægt efter en handel, og at en valutakurs ikke kan være forskellige to steder i verden. De globale finansmarkedet er det tætteste, man kommer på et marked med fuldkommen konkurrence. På et sådant marked kan man ikke blive snydt, og ingen aktører påvirker priserne mere end andre. Det vil betyde et velfærdstab, hvis likviditeten på de finansielle markeder falder så meget, at der ikke længere er fuldkommen konkurrence.

9 9 Andre bedre og mere realistiske løsninger end Tobinskatten Ofte hører man det argument imod Tobinskatten, at det ikke kan lade sig gøre politisk. Omvendt kan man sige, at hvis Tobinskatten kan lade sig gøre politisk, må der også være en række andre løsninger, der kan. Og nogle af disse løsninger er måske både lettere at gennemføre og mere effektive. Den bedste og simpleste metode til at afskaffe spekulation er ved at indføre en fælles global valuta. Det indebærer en række problemer bl.a., at et land ikke hurtigt kan korrigere konkurrenceevnen, hvis inflation korrigeret for produktivitet ikke har fulgt den generelle udvikling i verden. Til gengæld vil en fælles global valuta give besparelser, fordi mange finansielle transaktioner ikke længere er nødvendige. Og det vil måske være lettere at få politisk opbakning til, da det er noget, man har haft flere gange tidligere i historien; under guldstandarden ( ) og Bretton Woods systemet ( ). I EU har det i hvert fald vist sig, at det var lettere at indføre en fælles valuta end at opkræve en fælles skat. En anden måde at undgå valutaspekulation er at opgive fastkurspolitikken. Med flydende valutakurs er risikoen for at tabe lige så store som chancen for at vinde, mens man stort set kun kan vinde ved spekulation imod en fast valutakurs. Hvis en investor frygter, at en valuta vil devaluere i den nærmeste fremtid, trækker han sine penge ud af landet, til faren er drevet over. I et land med fast kurs er der i mellemtiden to muligheden enten har det devalueret eller kursen er uændret. I første tilfælde har investoren vundet, og i det sidste tilfælde taber han sine transaktionsomkostninger. I et land med flydende valutakurs kan valutakursen både være steget og faldet i mellemtiden, hvilket vil sige, at investoren både kan risikere at vinde og tabe på disponeringen. For investoren er disponeringer i forhold til en flydende valuta derfor mere risikabel end imod en valuta med fast kurs. Ulempen ved flydende valutakurssystem er, at valutaen typisk har større svingninger i kursen, men det kan man jo forsikre sig imod via finansmarkederne. Lidt groft sagt ville der ikke eksistere valutaspekulation, hvis der kun fandtes valutaunioner og flydende kurser i verden.

10 10 En tredje måde at forhindre spekulation er ved at gribe fat om årsagerne til spekulationen ikke kun symptomerne af den. Det vil sige, at lande med fastkurspolitik skal have ekstra stor disciplin i penge- og finanspolitikken etc. og hele tiden bør holde øje med konkurrenceevnen, således at årsagerne til spekulation fjernes. Dette er selvfølgeligt lettere sagt end gjort. Desuden kan et land, hvis det rammes af spekulation, indføre kapitalkontrol. Kapitalkontrol kan have negative effekter på realøkonomien, hvis de fastholdes igennem længere tid. Og IMF og Verdensbanken har ofte frie kapitalbevægelser som betingelse for at give hjælp til kriseramte lande. En revision af denne politik således at restriktioner tillades i en periode - vil også kunne fjerne nogle af de negative konsekvenser af spekulation. I stedet for kapitalkontrol kan man dæmpe valutahandlen uden fuldstændigt at sætte markedet ud af drift. Nogle lande har forsøgt at dæmpe spekulationen ved at pålægge rentefri deponering i forbindelse med valutahandler. Jo større handel, jo større deponering. Den rentefri deponering betyder, at den, der omveksler, mister, hvad der svarer til den indenlandske rente. Og ved valutakriser er den korte indenlandske rente ofte høj. Ulempen ved dette system er, at udgifterne også rammer de, der handler på valutamarkederne i forbindelse med eks- og import. Provenuet af en Tobin skat Det er umuligt at sætte et præcist tal på hvor meget, en Tobinskat vil kunne indbringe. Resultatet afhænger primært af, hvad der helt præcist skal beskattes, hvor meget handlen på valutamarkederne vil falde som følge af skatten og hvor stor en del af handlen, der snyder udenom. Jo lavere en Tobinskat er, jo mindre vil man påvirke markedets funktionsmåde hvilket også betyder, at effekten imod spekulation også er mindre. Jo større den er, jo mere vil den genere investorer, der har legitime årsager til at handle på valutamarkederne. Vurderingerne af provenuet svinger meget, men i tabel 2 er vurderingerne fra forskellige kilder opgjort.

11 11 Tabel 2. Provenuet af en Tobinskat Skattens størrelse Provenu Kilde Procent Mia. dollars per år 0,02 64 Paul Bernd Spahn The Tobin Tax and Exchange rate Stability 0,1 70 Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin 0, David Felix & Ranjit Sau On the Revenue Potential and Phasing in of the Tobin Tax * 0,5 360 David Felix The Tobin Tax Proposal Jeffrey Frankel How well do foreign exchange markets work: Might a Tobin Tax Help * Anm.: * De sidste to artikler er fra bogen The Tobin Tax Coping with Financial Volatility af ul Haq et al. (1996) Vurderingerne fra tabel 2 af indtægten ved en Tobinskat ligger imellem 64 og 361 mia. dollars om året. En del af forskellene i provenu skyldes dog forskellige skattesatser. Tobin selv har anslået, at en skat på 0,5 procent vil kunne indbringe op til mia. dollars. Vurderinger i den størrelsesorden bliver dog ofte kritiseret for ikke at tage hensyn til, at de, der handler på valutamarkederne, vil ændre adfærd, hvis en sådan skat bliver gennemført. Under alle omstændigheder er det svimlende beløb, der tales om: 300 mia. dollars svarer til omkring mia. kroner, hvilket er to gange det danske bruttonationalprodukt. Indtægterne fra skatten vil komme fra spekulanter, investorer og virksomheder, der er engageret i international handel. Som tidligere nævnt vil små, åbne lande med deres egen valuta betale en relativt stor del af skatten. De har nemlig i højere grad brug for valutamarkederne end store, lukkede lande som f.eks. USA. Fordelingen vil blive endnu mere skæv, hvis man vælger at lade landet, der opkræver skatten, beholde en del af provenuet som belønning. Det ville nogle af verdens største økonomier nemlig England, USA og Japan have mest glæde af. Hvis man vil øge hjælpen til de fattigste lande i verden, er det måske værd at overveje en mere retfærdig fordeling af byrderne. Det kan f.eks. være en

12 12 skat fordelt efter, hvor rigt landet er målt f.eks. ved brutto national indkomsten (BNI). BNI i alle OECD lande tilsammen er godt mia. dollars. Opkræver man en skat på 0,5 procent af BNI i alle OECD lande, vil man altså få et provenu på cirka 125 mia. dollars. Det er selvfølgelig svært at få et sådant løft i bistanden til udviklingslandene gennemført, men spørgsmålet er, om ikke Tobinskatten vil møde ligeså mange forhindringer. Kilder: Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin, Ekonomisk Debatt 2001, nr. 6 Rodney Schmidt Is the Tobin Tax Practicable?, International Development Researh Centre Paul Bernd Spahn The Tobin Tax and Exchange Rate Stability, Finance and Development juni 1996 Europaparlamentet The feasibility of an international Tobin Tax Heinz Stecher Time for a Tobin Tax? som practical and political arguments, Oxfam GB Michael Burda og Charles Wyplosz Macroeconomics a european text.

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Q1 2015. Markedskommentar

Q1 2015. Markedskommentar Markedskommentar Kære Læser! Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal 2015 Et godt Nytår starter som bekendt med en stor nytårsraket, og man må sige, at aktiemarkederne er startet året 2015 som en

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 19.08.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Det nuværende cash management system, er et meget decentralt system hvor selskaberne i koncernen selv administrere deres likviditet og likviditetsbehov. Der er dog udstukket retningslinier

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Analyse 10. februar 2012

Analyse 10. februar 2012 10. februar 2012 EU-Kommissionens forslag til en skat på finansielle transaktioner: En kritisk gennemgang af argumenterne Peter Birch Sørensen Debatten om den såkaldte Tobin-skat på finansielle transaktioner

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op

Jyske bank marts 2008. JB Dollars 2010. En investering, der følger med dollaren op Jyske bank marts 2008 JB Dollars 2010 En investering, der følger med dollaren op Omslag_jyske_dollars_ny.indd 1-2 04-03-2008 11:22:07 Investering i en dollarstyrkelse Vil du gerne tjene penge på en dollarstyrkelse?...

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ

Af Steen Bocian. 20. december 1999 RESUMÈ \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\december 99\oko-sb.doc Af Steen Bocian RESUMÈ 20. december 1999 De seneste indikatorer for udviklingen i det private forbrug bekræfter tendensen til en meget afdæmpet forbrugsudvikling

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold International Business College - Aabenraa HHX

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere