TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK"

Transkript

1 4. april 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: Resumé: TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten er let at falde for. Den lille skat på valutatransaktioner er nemlig simpel, let at forstå og slår to fluer med ét smæk. For det første stopper den uproduktiv spekulation, og for det andet indbringer den et kæmpe provenu, som kan bruges på udviklingen af den tredje verden. Men desværre findes der ingen lette løsninger, når det gælder problemerne med globaliseringen. Selvom Tobinskatten er mulig at gennemføre i praksis, vil den ikke få den ønskede virkning. En lille skat på valutatransaktioner kan ikke forhindre fremtidens valutakriser, som vi tidligere har oplevet i Sydøstasien, Rusland, Mexico og Argentina. Desuden har Tobinskatten en række ulemper. Den generer den internationale handel ved at fordyre kurssikringen. Det vil derfor både formindske og fordyre den internationale handel til skade for forbrugerne. Desuden vil Tobinskatten ramme skævt. Små, åbne lande med egen valuta er meget mere afhængige af brugen af valutamarkederne end store lande som f.eks. USA. Derfor vil disse lande blive hårdere ramt af en Tobinskat. Hvis man vil den globale spekulation til livs, bør man derfor ikke stirre sig blind på Tobinskatten. Man kan også fjerne spekulation ved at indgå i en valutaunion eller ved at indføre flydende valutakurser. Alternativt kan det fjernes ved kapitalkontrol eller deponeringsregler i forbindelse med valutakriser. Under alle omstændigheder vil Tobinskatten ikke beskatte den vestlige befolkning retfærdigt til det formål kræves en type indkomstskat f.eks. i forhold til landenes BNI. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\oek-d doc

2 2 TOBINSKATTEN: MULIG MEN PROBLEMATISK Tobinskatten En Tobinskat er en lille skat på valutatransaktioner, der skal forhindre kortsigtet spekulation, men som er så lille, at den ikke forhindrer langsigtede, produktive investeringer. Skatten blev første gang foreslået af James Tobin i De senere år har Tobinskatten fået en renæssance og mange tilhængere blandt andet igennem organisationen ATTAC. Man kan ikke afvise, at en Tobinskat på kapitalbevægelser kan gennemføres i praksis. Til gengæld er det mere tvivlsomt, om en skat på kapitalbevægelser vil have det ønskede formål nemlig at formindske spekulationen på de finansielle markeder. I hvert fald vil en Tobinskat også genere andre aktører på de finansielle markeder, som har helt legitime motiver. Vægter man fordele og ulemper op imod hinanden, er resultatet ikke entydigt. Selvom Tobinskatten virker tiltrækkende, fordi den er enkel og samtidig giver et stort provenu, skal man ikke forelske sig hovedkuls i den. Der findes alternative metoder til at dæmpe spekulation, som både er bedre og lettere at gennemføre rent politisk. I denne analyse ser vi primært på Tobinskattens indvirkning på de finansielle markeder. Provenuet af skatten vil dog blive berørt til sidst i notatet. Et af argumenterne for at indføre en Tobinskat er at beskatte kapitalbevægelser for at formindske spekulation. I analysen af beskatningen af de finansielle markeder er der flere lag, som vil blive gennemgået et af gangen: 1. Kan det overhovedet gennemføres i praksis 2. Opfylder Tobinskatten målsætningen med hensyn til de finansielle markeder 3. Er Tobinskatten den bedste og mest realistiske løsning på problemerne på de finansielle markeder. Tobinskatten kan gennemføres i praksis Modstandere af Tobinskatten fejer ofte diskussionen af bordet ved at erklære, at den umuligt kan gennemføres i praksis. Det er dog ikke en universel sandhed, at en Tobinskat ikke kan gennemføres. Størstedelen af valutatransaktionerne i verden foregår i de store finansentre, hvor London er centrum. I tabel 1 ses fordelingen af valutatransaktioner i verden.

3 3 Tabel 1. Fordelingen af valutatransaktioner i verden, i procent Storbritannien 32 USA 18 Japan 8 Singapore 7 Tyskland 5 Schweiz 4 Hong Kong 4 Frankrig 4 Øvrige 18 Kilde: Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin, Ekonomisk Debatt 2001, nr. 6 At mere end 80 procent af transaktionerne foregår i finanscentre i mindre end to håndfulde lande viser, at en Tobinskat ikke er umulig at implementere i praksis. Alle transaktioner foregår elektronisk, så alt er registeret. Desuden betaler de, der handler, i forvejen for at få transaktionerne gennemført, så en Tobinskat skal bare lægges ovenpå de øvrige transaktionsomkostninger. Geografisk omgåelse af Tobinskatten Der er dog to praktiske problemer med Tobinskatten. Den ene er, at de finansielle transaktioner kan flyttes til områder, der ikke er med i aftalen om at opkræve skatten såkaldte saveheavens. Det løses først og fremmest ved at få så mange lande så muligt til at deltage i opkrævningen af skatten. Et incitament til at deltage kan f.eks. være, at landet selv beholder en del af indtægterne fra Tobinskatten. Det er endda blevet foreslået, at ulande skulle have lov til at beholde hele det provenu, der opkræves hos dem. Desuden kan man evt. betinge et lands medlemskab af internationale institutioner som f.eks. IMF af, at landet deltager i opkrævningen af Tobinskatten. For at undgå, at de finansielle transaktioner flyttes til områder, som ikke opkræver Tobinskat, kræves der først og fremmest, at lande med store finanscentre deltager. Det er klart, at jo flere lande, der deltager, jo bedre. Men så længe Tobinskatten dækker alle store finanscentre, kan geografisk omgåelse forebygges. Man forsøger simpelthen på anden måde at straffe transaktioner, der foregår udenfor Tobinsskattens rækkevidde. Man kan f.eks. opkræve en afgift på alle transaktioner imellem områder, der ikke er dækket af Tobinskatten og finanscentrene, der opkræver Tobinskatten.

4 4 Denne afgift kan kun opkræves for transaktioner foretaget over specifikke landegrænser eller til og fra finanscentre, der ikke deltager i Tobinskatten. Fastsættes en sådan afgift tilstrækkeligt højt, kan den i sidste ende blive så generende, at deltagelse i Tobinskatten er det mindste af to onder for dem, der i første omgang ikke deltager. Og når alle de store finanscentre deltager, bliver det meget svært for investorerne fuldstændig at komme udenom en sådan afgift. Metodisk omgåelse af Tobinskatten Da James Tobin i 1972 foreslog en skat for at formindske spekulation, handlede forslaget udelukkende om en skat, der blev pålagt omvekslingen fra en valuta til en anden. I mellemtiden er der kommet så mange finansielle instrumenter på de internationale markeder, at en skat på omveksling af valuta med lethed vil kunne omgås ved at bruge et andet instrument. Derfor skal en Tobinskat ikke kun pålægges omveksling af valuta, men også en lang række andre instrumenter som forwards, futures og optioner. Disse begreber er forklaret i boks 1. Det vil selvfølgelig være en opgave at definere på hvilke instrumenter, Tobinskatten skal pålægges. Og man vil aldrig kunne sætte det sidste punktum, da der sikkert hele tiden vil dukke nye finansielle instrumenter op for at omgå Tobinskatten. Det er dog værd at bide mærke i, at Tobinskatten ikke skal være ret stor. Der er derfor grænser for hvor store omveje, spekulanter vil gå f.eks. via køb og salg af varer - for at omgå Tobinskatten. Hver ekstra transaktion har omkostninger og disse skal jo stå mål med skatten, for at det er umagen værd.

5 5 Boks 1. Forskellige typer finansielle transaktioner Spot markedet: På spotmarkedet handles valuta til levering efter to dage. Det er det tætteste, man kommer på direkte omveksling. Forward markedet: På forward markedet sælges valuta længere frem i tiden til en på forhånd fastsat kurs. For denne sikkerhed betaler man selvfølgelig en præmie. På forward markedet kan man altså sælge sin valuta til levering senere, men til en pris man kender i dag. En stor del af forward aftalerne har levering indenfor 7 dage. Swaps: En swap er, når en bank eller valutahandler foretager begge ovenstående transaktioner på samme tid. Altså køber valuta på spotmarkedet og samtidigt sælger den igen engang i fremtiden til en på forhånd fastsat pris. På den måde undgår f.eks. banken den valutakursrisiko, der er ved at have store mængder udenlandsk valuta i kassen. Valuta futures: En future er ligesom en forward køb af valuta en gang i fremtiden. Futures er bare faste beløb til levering på fastsatte datoer altså et mere standardiseret produkt. Standardiseringen betyder, at en future typisk er billigere end en forward. Valuta optioner: En option er købet af en mulighed for at sælge eller købe valuta til en på forhånd fastsat pris i et vist tidsrum. Fordi det kun er en mulighed, bliver en option ikke nødvendig udnyttet. Køber man en option på dollars, og dollars så i mellemtiden bliver billigere, kan man bare lade være med at udnytte optionen. Kilde: Michael Burda og Charles Wyplosz Macroeconomics a european text Men selvom Tobinskatten kan gennemføres i praksis, betyder det ikke, at alle transaktioner bliver beskattet. Nogle vil på en eller anden måde slippe udenom, og nogle transaktioner bliver måske fritaget for skat (f.eks. centralbankers og regeringers transaktioner). Desuden vil store banker og firmaer sikkert gøre mere for at modregne behovet for valuta i andre afdelinger og datterselskaber, før de går ud på markedet. Effekten af Tobinskatten er tvivlsom Mindre spekulation er et af argumenterne for at gennemføre en Tobinskat. Og en Tobinskat vil ganske vist øge et lands pengepolitiske autonomi, men den vil ikke kunne forhindre gentagelser af de valutakrisen, vi har oplevet igennem de seneste år; krisen i Sydøstasien, Rusland, Mexico og Argentina. Effekten af en Tobinskat er, at de, der ofte foretager transaktioner på de forskellige markeder for valuta, bliver meget hårdere beskattet end folk, der

6 6 sjældent foretager transaktioner simpelthen fordi man beskattes hver gang, man foretager en transaktion. Boks 2. Eksempel med Tobinskat på 0,1 procent Lad os som eksempel indføre en skat på 0,1 procent på alle valutatransaktioner. Hvis man veksler sine penge fra en valuta til en anden og tilbage én gang om året, svarer dette til en skat på 0,2 procent på et år. Veksler man derimod sine penge fra en valuta til en anden og tilbage en gang hver måned, svarer Tobinskatten til en reel årlig skat på cirka 2,4 procent per år. Jo flere transaktioner, man laver, jo mere betaler man i skat. I tabellen er den årlige skat vist ved forskellige antal transaktioner. Reel årlig beskatning ved Tobinskat på 0,1 procent, transaktion frem og tilbage I procent per år En årlig transaktion 0,2 En månedlig transaktion (12 måneder) 2,4 En ugentlig transaktion (52 handelsuger) 9,9 En daglig transaktion (220 handelsdage) 35,6 Anm.: Beskatningen er beregnet med en annuitets beregning. Det er således implicit forudsat, at det er ét beløb, der sendes rundt. 100 kroner vil således efter at have været handlet to gange hver dag i et år, være reduceret med 35,6 kroner alene på grund af Tobinskatten. Hvis man beregner skatten af et konstant beløb, bliver den reale beskatning større (220*2 transaktioner*0,1= 44 procent). Større nationalt pengepolitisk råderum Hvis et land holder fast kurs overfor en anden valuta, vil Tobinskatten betyde, at der bliver et lidt større råderum for den nationale pengepolitik. Ser vi bort fra risikopræmier m.v., betyder fastkurspolitik, at landet skal holde samme korte rente, som der er på valutaen, man har bundet sig til. Hvis renten bliver lavere, strømmen valutaen ud og vil lægge pres på en devaluering. Og modsat hvis renten bliver højere. Hvis renten bliver lavere i en verden med Tobinskat, vil det koste penge for investoren at veksle til den anden valuta for at placere pengene der og for at veksle tilbage igen. Derfor kan afkastet på investeringer i ind- og udland godt afvige fra hinanden, uden det medfører kapitalflugt. Er Tobinskatten 0,1 procent, skal renten i hjemlandet være mere end 0,2 procent point lavere på en investering med en løbetid på et år, før det kan betale sig at omplacere sine investeringer. Hvis placeringen i udlandet har en kortere løbetid, er den reelle beskatning ved at omplacere investeringen

7 7 højere. For en investering over en måned, skal renten være mere end 2,4 procent point højere, før det kan betale sig for investoren at flytte pengene 1. Forhindrer ikke spekulation Hvis der på markedet er en forventning om, at en valuta devaluerer med f.eks. 5 procent i løbet af den kommende uge, vil selv en stor Tobinskat ingen virkning have. Med en Tobinskat på 0,1 procent vil det koste 0,2 procent af investeringen at flytte investeringerne væk og tilbage igen, når devalueringen har fundet sted. Sammenlignet med en risiko for et tab på 5 procent, betyder Tobinskatten i dette tilfælde intet for investorernes placeringer af deres penge. Tobinskatten skal i dette eksempel være mere end 5 procent for at forhindre spekulation. Selv med kun en lille risiko for devaluering på f.eks. 1/10 har Tobinskatten på 0,1 procent ingen effekt for placeringen af penge. Det forventede tab er 0,5 procent og betalingen af Tobinskatten 0,2 procent. I de valutakriser, vi har set de seneste år; krisen i Sydøstasien, Mexico, Rusland og Argentina, har faldet i valutakurserne været så store, at en Tobinskat ikke havde gjort fra eller til. En Tobinskat ville altså ikke forhindre valutaer under pres i at devaluere. Desuden bør man huske, at disse kriser ikke kun er opstået som følge af spekulation. I alle disse eksempler har der været en eller flere realøkonomiske årsager til, at landenes fastkurspolitik ikke har kunnet fastholdes. Ulemper ved Tobinskatten Samtidigt med, at Tobinskatten ikke kan forhindre spekulation imod valutaer, der har problemer med fastkurspolitikken, er der en række ulemper ved den. En Tobinskat bør lægges på alle transaktioner, da det nærmest er umuligt at skelne spekulation fra legitim valutahandel i forbindelse med køb og salg af varer. Og da ikke alle kortsigtede placeringer er spekulation, men derimod 1 I Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin, Ekonomisk Debatt 2001, nr. 6 side 403 findes et tilsvarende eksempel med en Tobinskat på 0,25 procent.

8 8 det modsatte nemlig sikring imod valutakurs risici, vil handlen med varer og tjenester over grænser blive ramt. Det vil betyde mindre og/eller dyrere handel med varer og tjenester, hvilket vil give et velfærdstab. Boks 3. Tobinskatten rammer små økonomier hårdere end store En skat på valutatransaktioner og relaterede instrumenter vil ramme små lande med egen valuta hårdere end store lande og valutaunioner. Beskatningen af finansielle instrumenter vil gøre al valutakurssikring dyrere og da erhvervslivet i små lande med egen valuta typisk eksporter en større andel af produktionen end erhvervslivet i store lande, vil de små lande rammes relativt hårdt af en Tobinskat. Et salg af varer fra et valutaområde til et andet kan udløse mange finansielle transaktioner. Hvis leverancen og betalingen ikke falder samtidigt, vil både køberen og sælgeren sikre sig, at de ikke taber penge på valutabevægelser i den mellemliggende periode. Og de banker, firmaerne sikrer sig igennem, sikrer sig måske selv via markedet. Desuden kan det give brug af de finansielle markeder, hvis købet f.eks. finansieres et andet sted end i køberens egen valuta. Man kan altså ikke skråsikkert sige, at fordi der kommer flere kapitalbevægelser i forhold til handlen i verden, stiger spekulationen. Det kan også være det modsatte nemlig et udtryk for, at der opstår nye finansielle produkter til at omgå usikkerheden på valutakurserne. Og udtryk for at en handel kan afføde flere finansielle transaktioner. Et andet velfærdstab ved Tobinskatten opstår ved, at likviditeten på de finansielle markeder falder. Den store omsætning på valutamarkederne i dag betyder, at markedet hurtigt når sin ligevægt efter en handel, og at en valutakurs ikke kan være forskellige to steder i verden. De globale finansmarkedet er det tætteste, man kommer på et marked med fuldkommen konkurrence. På et sådant marked kan man ikke blive snydt, og ingen aktører påvirker priserne mere end andre. Det vil betyde et velfærdstab, hvis likviditeten på de finansielle markeder falder så meget, at der ikke længere er fuldkommen konkurrence.

9 9 Andre bedre og mere realistiske løsninger end Tobinskatten Ofte hører man det argument imod Tobinskatten, at det ikke kan lade sig gøre politisk. Omvendt kan man sige, at hvis Tobinskatten kan lade sig gøre politisk, må der også være en række andre løsninger, der kan. Og nogle af disse løsninger er måske både lettere at gennemføre og mere effektive. Den bedste og simpleste metode til at afskaffe spekulation er ved at indføre en fælles global valuta. Det indebærer en række problemer bl.a., at et land ikke hurtigt kan korrigere konkurrenceevnen, hvis inflation korrigeret for produktivitet ikke har fulgt den generelle udvikling i verden. Til gengæld vil en fælles global valuta give besparelser, fordi mange finansielle transaktioner ikke længere er nødvendige. Og det vil måske være lettere at få politisk opbakning til, da det er noget, man har haft flere gange tidligere i historien; under guldstandarden ( ) og Bretton Woods systemet ( ). I EU har det i hvert fald vist sig, at det var lettere at indføre en fælles valuta end at opkræve en fælles skat. En anden måde at undgå valutaspekulation er at opgive fastkurspolitikken. Med flydende valutakurs er risikoen for at tabe lige så store som chancen for at vinde, mens man stort set kun kan vinde ved spekulation imod en fast valutakurs. Hvis en investor frygter, at en valuta vil devaluere i den nærmeste fremtid, trækker han sine penge ud af landet, til faren er drevet over. I et land med fast kurs er der i mellemtiden to muligheden enten har det devalueret eller kursen er uændret. I første tilfælde har investoren vundet, og i det sidste tilfælde taber han sine transaktionsomkostninger. I et land med flydende valutakurs kan valutakursen både være steget og faldet i mellemtiden, hvilket vil sige, at investoren både kan risikere at vinde og tabe på disponeringen. For investoren er disponeringer i forhold til en flydende valuta derfor mere risikabel end imod en valuta med fast kurs. Ulempen ved flydende valutakurssystem er, at valutaen typisk har større svingninger i kursen, men det kan man jo forsikre sig imod via finansmarkederne. Lidt groft sagt ville der ikke eksistere valutaspekulation, hvis der kun fandtes valutaunioner og flydende kurser i verden.

10 10 En tredje måde at forhindre spekulation er ved at gribe fat om årsagerne til spekulationen ikke kun symptomerne af den. Det vil sige, at lande med fastkurspolitik skal have ekstra stor disciplin i penge- og finanspolitikken etc. og hele tiden bør holde øje med konkurrenceevnen, således at årsagerne til spekulation fjernes. Dette er selvfølgeligt lettere sagt end gjort. Desuden kan et land, hvis det rammes af spekulation, indføre kapitalkontrol. Kapitalkontrol kan have negative effekter på realøkonomien, hvis de fastholdes igennem længere tid. Og IMF og Verdensbanken har ofte frie kapitalbevægelser som betingelse for at give hjælp til kriseramte lande. En revision af denne politik således at restriktioner tillades i en periode - vil også kunne fjerne nogle af de negative konsekvenser af spekulation. I stedet for kapitalkontrol kan man dæmpe valutahandlen uden fuldstændigt at sætte markedet ud af drift. Nogle lande har forsøgt at dæmpe spekulationen ved at pålægge rentefri deponering i forbindelse med valutahandler. Jo større handel, jo større deponering. Den rentefri deponering betyder, at den, der omveksler, mister, hvad der svarer til den indenlandske rente. Og ved valutakriser er den korte indenlandske rente ofte høj. Ulempen ved dette system er, at udgifterne også rammer de, der handler på valutamarkederne i forbindelse med eks- og import. Provenuet af en Tobin skat Det er umuligt at sætte et præcist tal på hvor meget, en Tobinskat vil kunne indbringe. Resultatet afhænger primært af, hvad der helt præcist skal beskattes, hvor meget handlen på valutamarkederne vil falde som følge af skatten og hvor stor en del af handlen, der snyder udenom. Jo lavere en Tobinskat er, jo mindre vil man påvirke markedets funktionsmåde hvilket også betyder, at effekten imod spekulation også er mindre. Jo større den er, jo mere vil den genere investorer, der har legitime årsager til at handle på valutamarkederne. Vurderingerne af provenuet svinger meget, men i tabel 2 er vurderingerne fra forskellige kilder opgjort.

11 11 Tabel 2. Provenuet af en Tobinskat Skattens størrelse Provenu Kilde Procent Mia. dollars per år 0,02 64 Paul Bernd Spahn The Tobin Tax and Exchange rate Stability 0,1 70 Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin 0, David Felix & Ranjit Sau On the Revenue Potential and Phasing in of the Tobin Tax * 0,5 360 David Felix The Tobin Tax Proposal Jeffrey Frankel How well do foreign exchange markets work: Might a Tobin Tax Help * Anm.: * De sidste to artikler er fra bogen The Tobin Tax Coping with Financial Volatility af ul Haq et al. (1996) Vurderingerne fra tabel 2 af indtægten ved en Tobinskat ligger imellem 64 og 361 mia. dollars om året. En del af forskellene i provenu skyldes dog forskellige skattesatser. Tobin selv har anslået, at en skat på 0,5 procent vil kunne indbringe op til mia. dollars. Vurderinger i den størrelsesorden bliver dog ofte kritiseret for ikke at tage hensyn til, at de, der handler på valutamarkederne, vil ændre adfærd, hvis en sådan skat bliver gennemført. Under alle omstændigheder er det svimlende beløb, der tales om: 300 mia. dollars svarer til omkring mia. kroner, hvilket er to gange det danske bruttonationalprodukt. Indtægterne fra skatten vil komme fra spekulanter, investorer og virksomheder, der er engageret i international handel. Som tidligere nævnt vil små, åbne lande med deres egen valuta betale en relativt stor del af skatten. De har nemlig i højere grad brug for valutamarkederne end store, lukkede lande som f.eks. USA. Fordelingen vil blive endnu mere skæv, hvis man vælger at lade landet, der opkræver skatten, beholde en del af provenuet som belønning. Det ville nogle af verdens største økonomier nemlig England, USA og Japan have mest glæde af. Hvis man vil øge hjælpen til de fattigste lande i verden, er det måske værd at overveje en mere retfærdig fordeling af byrderne. Det kan f.eks. være en

12 12 skat fordelt efter, hvor rigt landet er målt f.eks. ved brutto national indkomsten (BNI). BNI i alle OECD lande tilsammen er godt mia. dollars. Opkræver man en skat på 0,5 procent af BNI i alle OECD lande, vil man altså få et provenu på cirka 125 mia. dollars. Det er selvfølgelig svært at få et sådant løft i bistanden til udviklingslandene gennemført, men spørgsmålet er, om ikke Tobinskatten vil møde ligeså mange forhindringer. Kilder: Antti Suvanto Tobinskatten fel medicin, Ekonomisk Debatt 2001, nr. 6 Rodney Schmidt Is the Tobin Tax Practicable?, International Development Researh Centre Paul Bernd Spahn The Tobin Tax and Exchange Rate Stability, Finance and Development juni 1996 Europaparlamentet The feasibility of an international Tobin Tax Heinz Stecher Time for a Tobin Tax? som practical and political arguments, Oxfam GB Michael Burda og Charles Wyplosz Macroeconomics a european text.

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg

Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg En artikel fra KRITISK DEBAT Tobin-skatten - et godt gammelt Columbus-æg Skrevet af: Jesper Jespersen Offentliggjort: 14. april 2010 Indledning James Tobin, Eastern Economic Journal, 1979, s. 153 Ibid,

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012

Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 Skat på finansielle transaktioner OPLÆG TIL POLITISK DEBAT 11. OKTOBER 2012 AF MATHIAS KRYSPIN SØRENSEN, CAND.POLIT. ØKONOM I ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET PARTNER I M&Q ANALYTICS Outline 1/14 De centrale

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte finansielle instrumenter i 1998

Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte finansielle instrumenter i 1998 24 Undersøgelse af valutamarkedet og markederne for afledte finansielle instrumenter i 1998 v/fhv. vicedirektør Henning Dalgaard Danmarks Nationalbank har i foråret 1998 gennemført en undersøgelse af det

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

1.1. Introduktion. Investments-faget. til

1.1. Introduktion. Investments-faget. til Introduktion til Investments-faget 1.1 Dagens plan Goddag! Bogen & fagbeskrivelse. Hvem er jeg/hvem er I? Hold øje med fagets hjemmeside! (www.econ.au.dk/vip_htm/lochte/inv2003) Forelæsningsplan,slides,

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Valutaindekseret obligation

Valutaindekseret obligation Valutaindekseret obligation Højrente Valuta 2006/2008 - valutainvestering med hovedstolsgaranti Nye økonomier nye muligheder Internationale investorer har de seneste år vist stor interesse for investering

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge? Nyheder fra det finansielle marked Hvilken lånestrategi skal du vælge? Fastforrentet obligationslån Valutalån Fastforrentet obligationslån Valutalån Tilpasningslån Renteloft Optioner Fastforrentet obligationslån

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 518 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 15. juni forud for ECOFIN 17. juni 2016 9. juni 2016 F5 På dagsordenen for ECOFIN 17. juni er der

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner

Skat på finansielle transaktioner IBIS Analyse November 2010 Skat på finansielle transaktioner en Robin Hood skat til de fattige En minimal skat på 0,05 % af finansielle transaktioner vil kunne rejse cirka 700 milliarder dollars årligt.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU

EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU 18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 36 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii 1 Økonomisk og Monetær Union Fri bevægelighed

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation

Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation - 1 Terminskontrakter risikoafdækning eller spekulation Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Terminskontrakter herunder kurssikring er et emne, der bør overvejes i enhver virksomhed, hvor prisudviklingen

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Finansiel Styring 12.06.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1.: Generelt må det siges at ud fra opgaveteksten er der ingen overordnet plan for koncernens likviditetsstyring. Især de tilkøbte selskaber arbejder med en høj grad af selvstændighed,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens

Afgifter først og fremmest på varer med lav efterspørgselselasticitet. Varer som er nære substitutter bør beskattes ens Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 7: Afgifter af varer og tjenester 7.1 Hensyn til afgiftsfastsættelse I fastsættelsen af afgifter findes en række ofte modsatrettede hensyn Fiskalt hensyn Afgifter

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Nye markeder Eksport & Import

Nye markeder Eksport & Import Nye markeder Eksport & Import Valutarådgiver Bjarne Olesen, Jyske Bank Side 1/21 Valutarisiko kan/skal den elimineres? Klar defineret valutapolitik Valutarisiko en risiko der kan gøres noget ved Terminsforretninger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV

.DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV .DSLWHOÃ )DVWÃHOOHUÃIO\GHQGHÃYDOXWDNXUV,GHHQÃPHGÃHQÃIDVWÃYDOXWDNXUVÃHUÃGHOVÃDWÃXQGJnÃYDOXWDNXUVXVLNNHUKHG GHOVÃDWÃIRUDQNUHÃ NRQRPLHQÃWLOÃHWÃRPUnGHÃPHGÃHQÃVWDELOLWHWVRULHQWHUHW SHQJHSROLWLNÃ RJÃ HQÃ ODYÃ

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere