Visioner for velfærd og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner for velfærd og miljø"

Transkript

1 1 Visioner for velfærd og miljø Erik Christensen Indledning Da regeringen i 2003 nedsætter en velfærdskommission, (Regeringens Velfærdskommission (RVK)) får den et kommissorium, der opstiller en række præmisser og rammer for kommissionens arbejde, som indebærer en bestemt problemopfattelse og problemløsning. Befolkningens ændrede alderssammensætning i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder anses for at være et stort fremtidigt problem, fordi det vil medføre et øget behov for velfærdsydelser. Samtidig antages det, at der i fremtiden ikke vil være mulighed for at øge skatterne. Derfor ønskes analyser af, hvorledes man i højere grad kan målrette velfærdssystemerne til de grupper, der har mest behov for hjælp og reformer, der øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Med dette kommissorium har regeringen allerede stillet diagnosen og angivet i hvilke retninger løsningerne på problemerne skal gå. Man ønsker den universelle, socialdemokratiske velfærdsmodel drejet i retning af en mere selektiv, liberal model, samtidig med at man vil styrke den hidtidige aktiveringspolitik. Synsvinklen er statsfinansiel med henblik på en styrkelse af markedet. Det er også typisk, at kommissionen hovedsagelig kommer til at bestå af økonomer, hvorimod hverken sociologer, politologer eller andre fagdiscipliner, der har beskæftiget sig med velfærdspolitik, bliver repræsenteret. Som et modtræk og alternativ til denne officielle velfærdskommission nedsætter Socialpolitisk Forening i maj 2004 Den Alternative Velfærdskommission (DAV) for at give et økonomisk modspil til Velfærdskommissionen og skabe en bredere velfærdsdiskussion, hvor man vil fokusere på socialt medborgerskab, marginalisering og fattigdom, sammenhængskraft og pensionsforhold samt komme med overvejelser om, hvad et godt liv og et solidarisk velfærdssamfund kan være.

2 2 To meget forskellige tilgange til velfærdssamfundets problemer står således overfor hinanden. En mere snæver økonomisk statsfinansielt og regeringsdikteret opfattelse står overfor en bredere sociologisk og mere solidarisk opfattelse af det civile samfund. De følgende to års principielle og teoretiske velfærdsdebatter frem til sommeren 2006, hvor der bliver indgået det brede velfærdsforlig om forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen, er præget af de to kommissioners synspunkter. DAV s umiddelbare politiske effekt er begrænset, hvis man ser på de politiske partiers stillingtagen, idet Det radikale Venstre og Socialdemokratiet, som synes oplagte brugere af alternative synspunkter til regeringen, nærmest ignorerer den Alternative Velfærdskommission og indgår forlig med regeringen, hvorimod de to venstrefløjspartier SF og Enhedslisten nok herigennem bliver styrket i deres skepsis overfor Velfærdskommissionens analyse og indstilling. I denne debat lykkes det dog DAV at blotlægge og kritisere RVK s snævre ideologisk bestemte analysegrundlag. Man får på en lang række punkter defineret et andet analysegrundlag. Alligevel bliver velfærdsdebatten præget af RVK s snævre økonomiske univers, og DAV får ikke tilstrækkelig mulighed for at fremlægge visionære langsigtede reformforslag, der peger på en kvalitativ videreudvikling af den universelle skandinaviske velfærdsstat. Det bliver til et kritisk forsvar af det bestående tilsat nogle kendte småreformer. I denne artikel vil jeg nærmere begrunde min kritik af RVK s og DAV s velfærdsopfattelser og skitsere nogle elementer til en mere visionær oppositionssynsvinkel. Først vil jeg argumentere for, at når DAV ikke formår at komme med kvalitative nye løsninger på velfærdssamfundets marginaliserings- og fattigdomsproblemer, hænger det sammen med at DAV bygger på den samme vækst- og arbejdssamfundsopfattelse som RVK. Heroverfor vil jeg skitsere en alternativ basisindkomststrategi, der bryder med denne opfattelse og kan ses som et bud på en ny løsning på velfærdssamfundets arbejdsfordelings-, arbejdsløsheds- og klientgørelsesproblemer. Dernæst vil jeg vise, at DAV i højere grad end RVK tænkte velfærdsdebatten nationalt og ikke europæisk og kosmopolitisk, og at begge kommissioner har et meget defensivt syn på

3 3 velfærdsdebatten i forhold til de globale udfordringer. I modsætning hertil vil jeg argumentere for behovet og nødvendigheden af at påbegynde udviklingen af en ny fælles velfærdsstatsmodel i EU med et basisindkomstelement. Endelig vil jeg fremhæve, at begge kommissioner i deres velfærdsanalyser mangler at tænke velfærd og miljø sammen i et langsigtet perspektiv. For ingen af dem bliver begrebet bæredygtig udvikling den overordnede samfundsmålsætning. Set i forhold til miljø- og klimaudfordringerne vil jeg skitsere en konkret model for, hvorledes man i fremtiden kunne koble løsningen af klima- og velfærdsproblemerne sammen ved at kæde skabelsen af et nyt CO2 kvotesystem sammen med udviklingen af en ny form for basisindkomst i form af en dividendemodel, til erstatning for det traditionelle overførselsindkomstsystem i det nuværende velfærdssamfund. Et venstre-socialdemokratisk alternativ overfor den dominerende nyliberalistiske dagsorden RVK s analyse går kort fortalt ud på, at staten i 2040 vil have et finansieringsproblem på ca. 90 mia. kr. svarende til 7-8 % af BNP, fordi der vil være ca flere ældre over 65 år og ca færre i arbejdsstyrken. Det kan løses ved, enten at sætte skatterne op, tilstræbe at en større del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse, at de personer, der er på arbejdsmarkedet, trækker sig senere tilbage på pension, eller ved at reducere omfanget eller niveauet for velfærdssamfundets tilbud. Da regeringen ikke ønsker at hæve skatten, foreslår RVK en styrkelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen samt forskellige muligheder for at reducere omfanget og niveauet for velfærdssamfundets tilbud, f.eks. ved at målrette sociale ydelser, sænke niveauet for velfærdsydelser samt indføre brugerbetaling. DAV kritiserer hele analysegrundlaget for RVK s prognoser. Modellen man bruger har nogle problematiske præmisser, og man afviser ligeledes en række af RVK s empiriske antagelser. Det gælder bl.a. en antagelse om at tidlig tilbagetrækning er overdreven, udgifterne til fremtidens ældrepleje er sat for højt, at en frygt for en pensionsbombe er ubegrundet samt, at der er mulighed

4 4 for skattereformer. Man vender sig derfor specielt imod RVK s tanker om at reducere omfanget eller niveauet for velfærdssamfundets tilbud. Hvor RVK lægger op til beskæringer og skabelse af en mere selektiv velfærdsmodel rettet imod de svage, fremfører DAV at der ikke er behov for dramatiske reformer, man kan i højere grad forøge beskæftigelsen og efteruddannelsen, indrette arbejdsmarkedet mere humant samt fjerne skattestoppet. DAV s slogan er, at der er behov for udvikling af den universelle skandinaviske velfærdsmodel i stedet for en afvikling i retning af en mere nyliberalistisk, hvilket man beskylder RVK for at bane vejen for. Kort fortalt kan man karakterisere DAV s synsvinkel som værende venstresocialdemokratisk i modsætning til RVK s nyliberalistisk prægede. DAV s modsigelser omkring lønarbejdet DAV udsender to rapporter. Den første (Velfærdssamfundets fremtid, 2005) fokuserer på en tilbagevisning af RVK s analyser og argumenter ud fra både en sociologisk og en økonomisk forståelse af velfærd. Den er imidlertid præget af et forsvar for det bestående, og indeholder næsten ingen nye forslag til udvikling af velfærdsmodellen. Den anden rapport (Bæredygtig velfærd, 2006) er derimod mere fremadrettet. Her fremhæver man det vigtige i at bevare velfærdsstatens grundværdier, solidaritet, lighed, ligeværd og demokrati, og udvikle det sociale medborgerskab og det gode liv. Allerede i den første rapport kan der spores en modsigelse omkring synet på lønarbejdets betydning i velfærdssamfundet. På den ene side fastlås det, at arbejdsliv og lønnet beskæftigelse udgør selve det økonomiske grundlag for sammenhængskraften og danner udgangspunkt for et stabilt socialt netværk og social deltagelse, og at det gælder om at virkeliggøre retten til arbejde. Samtidig fremhæves et behov for i fremtiden at udvide begrebet om medborgerskab gennem øget anerkendelse af forskellige former for ikke-lønnet arbejde. I den anden rapport slås det så fast som en hovedpræmis, at det er vigtigt at sikre et medborgerskab af det danske samfund uanset, om man står inden for eller uden for arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at det ikke skal være tilknytningen til arbejdsmarkedet, der bestemmer de rettigheder, man

5 5 har som borger. Enkelte forfattere udtrykker, at anerkendelsen i et velfærdssamfund bør løsrives fra den arbejdsmarkedspolitiske fiksering, som velfærdsdiskussionen i øjeblikket er fastlåst i. På den ene side synes man altså at tilslutte sig den dominerende opfattelse i samfundet, at retten til lønarbejde og fuld lønarbejdsbeskæftigelse er det fortsatte grundlag for samfundet. På den anden side synes man at være klar over, at lønarbejdsfikseringen skaber en permanent klasse- og statusdeling i samfundet. DAV synes imidlertid ikke at have nye redskaber til at løse dette grundlæggende problem, idet den hidtidige aktiveringspolitiks krav om altid at yde noget (aktivering eller lønarbejde) for at modtage en indkomstoverførsel ikke rigtig problematiseres. Det er først i sammenfatningen af den anden rapport, som er skrevet af journalisten Knud Vilby, at behovet for en alternativ opfattelse til lønarbejdsfikseringen skitseres. Vilby påstår, at den etablerede dagsorden der siger, at flere danskere skal ud på arbejdsmarkedet, og at de, der allerede er der, skal blive der i endnu længere tid, ikke problematiseres. Budskabet er, at forudsætningen for ligeværd er lønarbejde uden for hjemmet, og at denne præmis om lønarbejde for alle endda stilles i et samfund, hvor lønarbejdsfrekvensen i forvejen er tæt på verdensrekord. Den fælles dominerende vækst-arbejdssamfundsopfattelse Vilby rammer plet med sin bemærkning om, at der stort set ingen diskussion har været af denne præmis, og alternativer hertil findes heller ikke i DAV s venstresocialdemokratiske synsvinkel. Det betyder, at hvor man overfladisk set med RVK s og DAV s velfærdsanalyser synes at stå med nogle fundamentalt forskellige politiske opfattelser, viser det sig ved nærmere eftersyn, at der bag den meget teknisk-statistiske uenighed om, hvorledes verden vil se ud i år 2040 ifølge forskellige typer af prognoser, gemmer sig en fundamental enighed mellem de to kommissioner om, at der i fremtiden skal flere i beskæftigelse i den arbejdsdygtige alder, samt at man skal forsøge at få folk til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. De to kommissioner er blot meget uenige om hvilke midler, man skal anvende for forsat at opnå dette mål. Med et lån fra den tyske sociolog Ulrich Beck (Fagre nye arbejdsverden 2002) kan man sige, at de to kommissioner stort set er enige om arbejdssamfundets fortsatte vækstpræmis. Beck mener, at vi må træde ud af arbejdssamfundets tryllekreds. Derfor afskriver han strategien om den fulde

6 6 lønarbejdsbeskæftigelse som holdbar i fremtiden. Hans begrundelse er, at vi i det moderne samfund har fået mange flere sårbare beskæftigelsesformer. Der er sket en brasilianisering af velfærdssamfundene, forstået på den måde, at disse beskæftigelsesformer, der er det normale i den tredje verden i stigende grad er ved at erstatte jobsikkerheden i den vestlige verden. Men mange lever stadig i den tro, at en traditionel fuld beskæftigelse kan skabes. Han mener derimod, at vi må udvide arbejdsbegrebet med et borgerarbejde og kæmpe for forestillingen om, at borgerrollen er vigtigere end arbejdstager-rollen i konstitueringen af et moderne politisk fællesskab. Beck siger, at borgerarbejde er projektbundet, kooperativt og selvorganiseret arbejde for tredjemand og ser det som organiseret, skabende ulydighed. For borgerarbejdet modtages en borgerløn (basisindkomst), men det er ikke tvunget som aktiveringen. For DAV tænkes det fremtidige velfærdssamfund stort set som en fortsættelse af fortidens fuld beskæftigelses- og vækstsamfund. Selvom man bruger mange fine ord om udvikling af velfærdssamfundet, er der i deres forståelse ikke tale om en rigtig kvalitativ ændring. Basisindkomst som alternativ synsvinkel Hvad er så alternativet til vækst- og arbejdssamfundet? Det kan være en vision med en basisindkomst. Basisindkomst kan defineres som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved at den bliver udbetalt: 1. til alle individer og ikke til husholdninger eller familier, 2. uafhængig af anden indkomst og formue, 3. uden en arbejds- eller aktiveringspligt. Derfor kaldes den ofte ubetinget basisindkomst (Retten til basisindkomst, 2007). Den dominerende nyliberalistiske dagsorden går i retning af at beskære overførselsindkomsterne og at skærpe arbejdspligten. Heroverfor står en basisindkomstvision, der gør overførselsindkomsterne mere universelle og fjerner modregningsreglerne, hvilket giver større valgfrihed mellem at tage lønarbejde, uddannelse eller ulønnede aktiviteter i det civile samfund Set i forhold til DAV s venstresocialdemokratiske opfattelse ligger der i basisindkomstvisionen en klar afstandtagen fra aktiveringspolitikken samt et opgør med den traditionelle fuldbeskæftigelsesopfattelse.

7 7 På det arbejdsmarkedsmæssige område vil en basisindkomst fungere som løntilskud og dermed lette arbejdsløsheden. Derved vil den kunne løse det nuværende arbejdsløsheds- og arbejdsfordelingsproblem. Samtidig kan den ses som en aflønning af det ubetalte omsorgsarbejde og dermed fungere som en generalisering af den nuværende forældre- og omsorgsorlov. På den måde er basisindkomsten et modtræk til kønsulighederne, idet den giver mænd og kvinder lige muligheder for omsorgsarbejde. På uddannelsesområdet kan den betragtes som løn for uddannelse. På pensionsområdet kan den udgøre grundydelsen i pensionen, og på erhvervsområdet kan den ses som en permanent iværksætterydelse. På det kulturelle område kan den ses som en kunstnerløn og erstatning for en del af kulturstøtten. Endelig kan den på det politiske område bruges som en demokrati-orlovsydelse, som vil kunne styrke den politiske interesse og deltagelse. Det perspektivrige ved den generelle basisindkomst er, at den er neutral overfor valg af erhverv, uddannelse og livsformer, og derfor kan være med til at afhjælpe flere typer af problemer i det moderne velfærdssamfund. Det er op til den enkelte borger hele tiden uden offentlig indblanding at betragte og bruge basisindkomsten på sin egen måde. Begrebet basisindkomst er med til at nedbryde det bestående dualistiske sprog. I begrebet ligger hverken et krav om eller et forbud mod at være markedsmæssig aktiv eller passiv. Basisindkomsten giver begreberne aktiv og passiv en personlig betydning. Man kan ikke en gang for alle og helt generelt afgøre, om det er værdifuldt at være aktiv eller passiv. Det må afgøres ud fra den enkeltes konkrete behov. Basisindkomststankegangen betyder en ændring i mange af de grundlæggende begreber og samfundsmæssige kategoriseringer. Skellet mellem lønnet og ikke-lønnet arbejde nedbrydes, modsætningen mellem selvforsørgelse og offentlig forsørgelse opblødes. Rådigheds- og aktiveringspligten modificeres. Sammenfattende kan man sige, at en basisindkomstsordning vil kunne gå ind og bidrage til at genoprette en række ubalancer i det moderne velfærdssamfund. Den vil kunne være med til at skabe en mere lige fordeling af det samfundsnødvendige arbejde af lønnet og ulønnet karakter. Den vil kunne styrke individets retsstilling og reducere klientgørelsesproblemet. Den vil kunne skabe

8 8 grundlaget for en mere retfærdig kønsarbejdsdeling. Den vil kunne styrke det civile samfund og demokratiet. Det nationale fokus på velfærd En anden bemærkelsesværdig lighed mellem RVK og DAV er begges nedtoning af velfærdsproblemernes stadig større sammenhæng med udviklingen i EU og globaliseringen i videre forstand. RVK behandler især den økonomiske globaliserings betydning på det danske velfærdssamfund, mens DAV helt undlader at behandle problematikken. RVK konkluderer, at der er visse tegn på at velfærdsstatens finansieringsgrundlag kan blive påvirket især på grund af skattekonkurrence og kontrol- og omgåelsesproblemer, hvor det anbefales, at man omlægger skattepolitikken i retning af de mere immobile skatteobjekter. RVK opregner to reaktionsmåder i forhold til globaliseringspresset. Man kan handle alene og forsøge at værne sig. Det kan isoleret set føre til et politisk kapløb mod bunden i EU. Eller man kan gå sammen med andre og lave en international politikkoordinering. Med hensyn til det internationale samarbejde igennem EU er RVK meget pessimistisk. De mener ikke, man kan forvente en samordning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i EU inden for en overskuelig årrække. Samtidig anser de ikke en udvikling af en nedadgående konvergens mellem de forskellige velfærdsmodeller i EU for sandsynlig. De hælder snarere imod en formodning om, at der eksisterer en meget betydelig træghed i de enkelte velfærdsmodeller. En sådan analyse kan problematiseres. Det forekommer besynderligt, at man er så optaget af nøje at vurdere velfærdsomkostninger helt frem til 2040 efter formodninger om udviklingen i levetiden og arbejdsmarkedsdeltagelsen, men underlader at gøre sig mere dybtgående antagelser om, hvorledes både den politiske og økonomiske udvikling vil forløbe indenfor EU. Det ville have været mere naturligt og frugtbart at opstille forskellige scenarier, hvor man både skitserede et status quo scenarium men også et scenarium for en dybere integration, der betød at EU i stadig stigende grad blev bestemmende for dansk velfærdspolitik, samt endelig et scenarium med et mere løst integreret EU end vi kender i dag.

9 9 Hvorfor er det nødvendigt at anlægge et bredere EU- og globalt perspektiv på de nationale velfærdsstaters fremtid? For det første sætter globaliseringen de nationale velfærdsstater under et forandringspres i retning af at de bliver konkurrencestater, fordi den nyliberalistiske globalisering har opnået et diskursivt hegemoni. Det viser sig ved, at regeringerne følger den samme økonomiske politik, lav inflation, afbalanceret budget, fjernelse af handelshindringer, maksimal frihed for kapitalen, og forsøg på at skabe fleksible arbejdsmarkeder med en slank og tilpasningsdygtig velfærdsstat, der tvinger mennesker i arbejde. Kapitalen får mere magt og staterne fratages deres magt. Men derudover får EU s principper for det indre marked med frihed for arbejde, kapital, varer og tjenesteydelser i stadig stigende grad afledede virkninger på en lang række sociale ordninger, der tidligere blev betragtet som rent nationale. Det sker ikke mindst, fordi EU-domstolen på meget aktivistisk vis tager stadig flere sager op, der i mange tilfælde kræver lige behandling af alle EU borgere på en række områder. Dagbladet Politiken meddeler i en stort opsat artikel ( ), at en række nye EU-domme ryster den danske velfærdsmodels grundpiller både med hensyn til skat og ydelser. EU samarbejdet udhuler det hidtidige skattegrundlag, samtidig med at man ikke kan forholde nogen velfærdsydelser kun til nationale borgere. For det første siger en dom på pensionsområdet, at fradragsretten til pensionsindbetalinger ikke kan forbeholdes alene til opsparing i danske pensionskasser. For det andet har moderselskaber på skatteområdet fået lettere ved at flytte overskud til datterselskaber i lande, hvor skatten er lav. Endvidere har EU-borgere på sundhedsområdet fået mulighed for at få betalt sundhedsydelser i andre lande. Endelig har EU forbudt eksklusivaftaler, der indebærer, at arbejdsgivere kun må antage arbejdere fra en bestemt fagforening. Alt i alt er stadig flere nationale regler blevet ugyldiggjort, fordi man i EU ikke kan acceptere at andre EU landes selskaber og borgere diskrimineres. I første omgang forsøger Danmark og de fleste andre lande sig med nationale beskyttelsesregler. Skattekonkurrencen mellem landene sætter en kamp mod bunden i gang, hvor kun en bund for selskabsskatten på EU plan kan standse denne proces. Der findes derfor ingen nationale løsninger

10 10 på de nationale problemer for alle lande. Der er behov for skabelsen af en ny fælles velfærdsstrategi på EU plan. Behovet for en ny europæisk velfærdsmodel Der er enkelte danske politikere (som f.eks. Steen Gade fra SF), der direkte siger, at der må udvikles en ny europæisk velfærdsmodel. Men ingen siger rigtig, hvorledes en ny europæisk velfærdsmodel skal se ud. Nogle taler løst om, at EU er på vej til at udvikle en speciel europæisk velfærdsmodel set i forhold til den amerikanske. Men det er uklart om denne fælles europæiske model mest kommer til at bære præg af den skandinaviske universelle model, eller denne snarere i stigende grad vil blive præget af den kontinentale model dvs. i højere grad vil få et forsikringspræg, og hvor princippet om arbejdsmarkedstilknytning vil få en større betydning. Selvom behovet for klart at definere et socialt medborgerskab i EU trænger sig på, på grund af den harmoniseringstvang, som er igangsat af det indre marked og en aktivistisk EU domstol, vil det antagelig tage lang tid, før en egentlig fælles europæisk velfærdsmodel tager form. I dag befinder landene sig på et meget forskelligt udviklingstrin med store variationer i sociale afgifter og skattesystemer, som forsvares af stærke nationale interesseorganisationer, hvorfor det er svært at forestille sig større ændringer på kort sigt. Men hvis man skal undgå en stadig større polarisering mellem EU-landene, er der brug for en stabilisering, hvorfor der kan blive behov for nye instrumenter i velfærdspolitikken bl.a. transnationale overførselsindkomster. Her kunne ideen med en basisindkomst som en fornyelse af velfærdssamfundet gives et europæisk perspektiv. I første omgang kan man forestille sig, at EU relativt hurtigt ville blive tvunget til at gøre udryddelsen af fattigdom til et grundlæggende mål, hvor oprettelsen af en særskilt fond til finansiering af dette formål bliver aktuel. Den schweiziske politolog Phillipe Schmitter (2002) har således foreslået et Euro-stipendium dvs. en månedlig udbetaling af et fast Euro-beløb til alle borgere eller udlændinge med opholdstilladelse, der bor i EU, hvis deres samlede indtjening er under en tredjedel af gennemsnitsindkomsten for alle EU-borgere. Ifølge standardkonventionen lever mennesker, der opfylder disse krav i ekstrem fattigdom. Schmitters vision er at forandre EU s

11 11 økonomi, hvor man i dag bruger de fleste penge til at støtte landbruget og give fattige regioner støtte. Disse meget destruktive og bureaukratiske støtteformer kan omformes til pengeoverførsler til enkeltindivider. Euro-stipendiet kan blive et centralt instrument til at beskytte alle EU borgere, der bliver berørt af dramatiske økonomiske omstændigheder, og det ville ikke være bundet til noget fast territorielt kriterium. Forslaget er blevet kritiseret af den belgiske politiske filosof Philippe Van Parijs (2006) fordi det vil være svært at definere et præcist indkomstkriterium. Det betyder, at den bliver forbeholdt dem, der kan vise, at de har et særligt behov, hvilket vil skabe en række uhensigtsmæssige effekter. Han foreslår i stedet en egentlig universel påbegyndelse på en basisindkomst, som han kalder en EUdividende til alle borgere finansieret på EU plan, som kunne suppleres på nationalt plan. Hans ide er, at den skal finansieres dels ved en afvikling af landbrugsordningerne og strukturfondene dels ved indførelsen af en ny europæisk forbrugsskat eller en Tobin tax dvs. en skat på valutahandel for at forhindre valutaspekulationer. En EU-dividende kan symbolsk blive en væsentlig løftestang for udviklingen af et socialt medborgerskab i Europa. Et sådant program vil kræve at nogle sociale bevægelser og politiske partier på tværs af landene fremfører sådanne ideer, og at der er en betydelig stærkere europæisk offentlighed, end den vi ser i dag. Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet er gået foran i denne proces. I juli 2007 afholdt gruppen en konference med en række repræsentanter fra BIEN (Basic Income Earth Network: om mulighederne for indførelse af en europæisk basisindkomst De europæiske socialdemokrater er på nogle områder kommet længere i internationaliseringen af velfærdsdebatten. De har vedtaget et politisk velfærdsprogram for EU ( The New Social Europe : ). Problemet med dette program er, at det bygger på en traditionel vækst- og fuld beskæftigelsesstrategi. Det betyder, at man knytter det europæiske borgerskab endnu stærkere til arbejdsmarkedsdeltagelse. Miljøspørgsmålet fravær

12 12 Et andet punkt, som er helt fraværende i diskussionen mellem RVK og DAV, er hvilken betydning miljø- og klimaudviklingen kan få for velfærdsudviklingen i perioden frem til år Det skal dog siges, at Knud Vilby har et lille kritisk indlæg i DAV s anden rapport om miljø, som imidlertid slet ikke har påvirket DAV s overordnede analyse. Mange politisk-økonomiske forhold er meget usikre vedrørende fremtiden. Det gælder selvfølgelig også udviklingen på miljøområdet. Dog er der i de sidste år kommet temmelig solide prognoser på flere områder, hvilket burde have givet anledning til problematisering af en række af de forudsætninger, man ellers har regnet med. Her skal fremdrages nogle få træk. Hvis man i Asien (specielt Kina og Indien) i en periode fremover fortsat vil se årlige vækstprocenter på ca. 10 %, som det har været tilfældet siden 1990 erne, vil verdens økonomiske tyngdepunkt hurtigt ændre sig fra USA og Vesteuropa mod Asien, og det vil samtidig sætte spørgsmålstegn ved de miljømæssige konsekvenser af den hidtidige vækstmodel. Spørgsmålet om hvor vidt verden kan holde til at den vestlige vækst og forbrugsmodel gøres global trænger sig for alvor på. Det er en kendsgerning at de fossile brændstoffer er endelige. De mest optimistiske ekspertvurderinger forudsiger, at olieudvindingen kulminerer omkring 2035, mens de mest pessimistiske meldinger lyder på, at olieudvindingen allerede vil nå sit højdepunkt før Når det sker, vil man se dramatiske prisstigninger og stå over for omfattende samfundsændringer i form af tilpasninger til en solar energiforsyning og biobrændsel. Hvad det betyder af omlægninger af vor infrastruktur og velfærdssystem er endnu meget uklar, men at det kan få afgørende betydning for, hvorledes den offentlige sektorindtægt og udgiftsstruktur kommer til at se ud, er der ingen tvivl om. Når dertil lægges de seneste rapporter fra FN s klimapanel IPCC, forventes det her at udgifterne til en imødegåelse af de forventede klimaændringer, vil få betydning for den fremtidige væksts størrelse og karakter. Disse analyser siger i korte træk, at hvis temperaturstigningen som følge af CO2 udslippet skal begrænses til ca. 2 grader, skal verdens samlede CO2 udslip inden beskæres med mellem 50 og 85 % i forhold til udslippet i år Mere konkret siger man, at udviklingen i væksten i CO 2 udslippet allerede skal vendes senest i Danmark har et af

13 13 verdens højeste udslip af drivhusgasser, og vi har forpligtet os til inden 2012 at reducere det 21 % i forhold til udledningen i Vi står foran en af de største udfordringer. Hvorledes nedbringes vores CO2 udledning hurtigt i løbet af få år? Samlet set betyder disse udviklingstender, at verdenssamfundet i de kommende 20 til 30 år kommer til at stå overfor at skulle gennemføre det, nogle har kaldt en bæredygtighedsrevolution på verdensplan, hvis man skal undgå omfattende økologiske katastrofer. Det er tankevækkende, at disse forudsigelige miljømæssige forandringer ikke har fået de to velfærdskommissioners eksperter til at reflektere over, hvorledes dette forhold vil påvirke fremtidens velfærdssamfund. Et nyt CO2 kvotesystem med en basisindkomst-dividende Findes der et alternativ til dette dominerende vækstperspektiv? Ja, en forestilling om en bæredygtig udvikling. Det var Brundtlandrapporten (1987), der fik sat miljøproblematikken højt på den globale politiske dagsorden med begrebet bæredygtig udvikling som et nyt politisk-ideologisk fællesbegreb. Denne rapport konkluderer, at såvel fattigdom som overdreven rigdom er kilden til de væsentligste miljøproblemer. Ulandene har behov for økonomisk vækst for at løse deres problemer, og i-landene har behov for en ændring af vækstens karakter i en mere kvalitativ retning. Men med Brundtland-rapporten opstår der i virkeligheden to opfattelser, en radikal om bæredygtig udvikling, og en mere reformistisk om bæredygtig vækst. På den ene side er der i Brundtlandrapporten signaleret, at en bæredygtig udvikling kan forenes med en fortsat økonomisk vækst, at i-landene skulle have en vækst for at trække ulandene op. På den anden side peges der på nye grænser for den økonomiske vækst, idet man siger, at i-landene lever over verdens økologiske evne, hvorfor økonomien må holdes indenfor verdens økologiske grænser. Hvorledes kunne en kobling af løsningen af de nationale og europæiske velfærdsproblemer med løsningen af de globale miljøproblemer se ud? Kan man finde en model, hvor man både kan reducere CO2 udslippet og samtidig få indfaset en basisindkomstmodel til fornyelse af velfærdssamfundet?

14 14 Det kan man, hvis man ændrer det nuværende CO2 kvotesystem, som er indført efter Kyoto protokollen og udmøntet i EU s kvotesystem, og kobler det sammen med en basisindkomstmodel i form af en dividende. Sådanne visionære tanker finder man i dag både på græsrodsplan og blandt enkelte fremtrædende miljøpolitikere i USA og i England. (The Sky Trust Initiative: Kort fortalt bygger det nuværende CO2 kvotesystem på at, staterne i EU tildeles nogle CO2 kvoter, som de uddeler til virksomhederne. Det betyder, at staten giver disse virksomheder en ret (ejendomsret) til at forurene. En stor del af kvoterne gives som gratiskvoter. Virksomheder gives så tilladelse til at handle med kvoterne indbyrdes. De, der er nødt til at forurene mere end de tildelte kvoter, kan købe af de virksomheder, der har kvoter til overs. Endelig udbyder staten et mindre antal kvoter til salg til virksomhederne. Internationalt kaldes systemet Cap and Trade - systemet, fordi det bygger på, at man fastsætter en overordnet begrænsning på udledningen (cap), og derefter giver muligheder for at handle med kvoterne (trade) Hvad er der galt med det nuværende kvotesystem? For det første er det ikke særlig effektivt. Det dækker kun 45 % af hele EU s udledning, hvor husholdninger og transport er undtaget. Hidtil har ordningen ikke virket som en bremse på udledningen. Man har således eksempler på, at de tildelte kvoter var større end de faktiske udledninger, hvorfor kvotemarkedet i perioder kollapsede helt. Derfor kan man sige, at den nuværende ordning på ingen måde sætter et effektivt loft over udledningerne. For det andet er ordningen uretfærdig og forvrider konkurrencen. De virksomheder, som hidtil har forurenet mest tildeles de største kvoter, og mange er gratis. Det betyder, at man faktisk giver tilskud til at de store virksomheder kan fastholde deres forurening i modsætning til mindre virksomheder, som ofte ikke får nogle kvoter, og måske opfører sig meget energiøkonomisk. For det tredje er systemet præget af administrativt bureaukrati, snyd, pression og korruption. Man har nemlig som en del af systemet også skabt de såkaldte fleksibilitetsmekanismer (CDM og JLprojekter), hvor man kan undlade reduktioner i hjemlandene, hvis det sker i ulande eller østlande ved hjælp af teknologioverførsler. Disse mekanismer har skabt en hel hær af konsulenter og har været præget af misbrug og økonomisk spekulation.

15 15 For det fjerde kan man på det principielle plan hævde, at ordningen er socialt og fordelingsmæssigt problematisk, idet den giver et forholdsholdvis lille antal virksomheder ret til at eje, købe og sælge retten til at forurene, en ret som i virkeligheden er en fælles ejendomsret. Endelig kan man sige, at der aldrig har været en mere grundlæggende diskussion af hele kvotesystemets målsætning og indretning. Hvem skal have ejendomsretten til at forurene? Hvem skal forvalte den? Og hvordan bør det opkrævede provenu for salget af kvoter bruges? Således som systemet nu er indrettet, mangler det en mere klar ide, gennemskuelighed og folkelig forankring. Anderledes udformet kunne et CO2 kvotesystem blive et væsentligt instrument i den store økologiske og sociale omlægning, vi står foran. Atmosfæren er vores alles fællesejendom, en fælled, der bliver forurenet. Derfor burde alle verdensborgere have en lige ret til at forurene. Hvorledes kan et sådant system, som ikke giver virksomhederne, men de enkelte borgere en lige ejendomsret til at forurene, se ud? Et sådant system er blevet kaldt et Cap and Share system i modsætning til det nuværende Cap and Trade system. Hvorledes kan det udformes?: (http://www.capandshare.org/) 1. Politikerne fastsætter (på grundlag af videnskabelig indstilling) et loft (cap) for CO2 udslippet efter målsætningen om at forhindre en global temperaturstigning på over 2 grader. 2. Regeringen deler forureningstilladelser ud til alle borgere byggende på den grundantagelse, at alle mennesker har en lige ret til at forurene. Det er altså ikke regeringen der har denne ret og det er ikke virksomhederne som har ret til at forurene. Vi har alle en ret til at forurene, og dermed også en forpligtelse til at begrænse forureningen. Man kan tænke sig, at man får disse tilladelser udstedt hvert år. 3. Hver borger kan så sælge sin tilladelse via banker eller fonde til fossile brændstofvirksomheder importører og producenter af fossile brændstoffer for at dække emissionerne fra den olie, gas og kul, de vil producere. Borgerne får derved en individuel årlig indkomst, der fremkommer ved salget af forureningstilladelsen (share).

16 16 En sådan dividendemodel vedrørende udvinding af en række naturressourcer, findes allerede delvis realiseret i Alaska, The Alaska Permanent Fund, hvor alle borgere siden 1982 årligt har modtaget en dividende (på mellem og dollars) fra en fælles fond byggende på de statslige indtægter fra en række statslige naturressourcer. I de modeller, der foreløbig er opstillet, forestiller man sig en overgangsperiode på 20 år, før man regner med en fundamental global lighed mellem alle verdens borgere. Hvilke argumenter taler for dette nye system? For det første er det mere effektivt end det nuværende system, fordi det sætter et loft for den totale emission med en reduktion hvert år. Det belønner de energieffektive virksomheder og stimulerer ikke de beskidte virksomheder, som det nuværende system. For det andet er det fleksibelt, idet det kan bruges både på et nationalt, europæisk og globalt plan. Det er endvidere let og billigt at implementere og styre i modsætning til det nuværende system, der lettere åbner mulighed for lobbyisme og korruption. For det tredje er det sandsynligt, at det vil kunne opnå en bred offentlig støtte, fordi det er mere retfærdigt og let gennemskueligt. Samtidig med at energipriserne vil stige, vil den enkelte opnå en klar kompensation, hvor det nuværende system med kvoter og grønne afgifter let skaber social ubalance. For det fjerde vil skabelsen af provenuet ved en sådan ordning ikke kunne opfattes som en traditionel skat, der bliver inddrevet af staten. For den enkelte borger, vil den basisindkomst, han/hun opnår, have form af en dividende og ikke være en traditionel overførselsindkomst, hvorfor et krav om modydelse vil bortfalde. Endelig vil et sådant nyt system virke fremmende på det internationale samarbejde mellem landene, hvor det nuværende system er med til at skabe konkurrence og konflikt om fordelingen af kvoter. Afslutning De ændringer velfærdssamfundene står overfor på grund af globaliseringen, den stadig stærkere EU harmonisering samt de fremtidige miljø- og klimaproblemer betyder, at det værdimæssige grundlag for fremtidens samfund må afklares. Siden må der skabes en række praktiske instrumenter, der lægger grundlaget for et nyt og forandret velfærdssamfund, der er tilpasset de miljømæssige begrænsninger, vi står overfor.

17 17 Værdigrundlaget er indlysende klart. Det handler om at skabe en bæredygtig udvikling og ikke blot en bæredygtig vækst. Hvad der står tilbage er at udmønte denne målsætning i nogle mere konkrete instrumenter. I den sammenhæng har jeg i tråd med forskellige internationale græsrodsbevægelser argumenteret for en basisindkomstvision koblet sammen med et ændret CO2 kvotesystem som et slagkraftigt instrument. Mange vil uden tvivl afvise denne vision og betragte den helt utopisk. Det er den også i forhold til verden af i dag. Men spørgsmålet er om politik ikke skal bygges på utopier, der kan drive den politiske proces frem i en ny retning. Ulrich Beck siger direkte, at giver man afkald på utopier, giver man afkald på magt. I første omgang vil de, der fremsætter utopiske tanker, der bryder med den dominerende politiske dagsorden ikke blive taget alvorligt af politikere eller opinionsdannere, men stemplet som teoretiske, verdensfjerne eller uansvarlige. Det er sådanne retoriske eksklusionsmekanismer, ideen om basisindkomst gerne bliver mødt med. På den måde kan de dominerende politiske aktører ekskludere de visionære fra offentligheden. (Mathiesen 1982). Hvis man vil tages alvorligt i den brede offentlige opinion, skal man udvise ansvarlighed, pragmatisk sans, villighed til at gå på kompromis og acceptere den nationaløkonomiske ekspertises officielle beskrivelse af velfærdsproblemerne. For at blive inkluderet skal man acceptere og formulere sine ideer indenfor den dominerende politisk-økonomiske forståelsesramme. Når man fremfører nye ideer og dagsordener, skal man derfor altid bestræbe sig på hverken at blive inkluderet eller ekskluderet. Det kan man gøre ved at vise, at de nye ideer både knytter an til nogle helt praktiske problemer og samtidig har et visionært sigte. De skal både ligge i forlængelse af træk i det bestående system og bryder med andre tendenser. De er ufærdige, levende elementer i forskellige internationale sociale bevægelser. Opgaven for tilhængere af et nyt CO 2 kvotesystem med en basisindkomst-dividende består således i at vise, at disse ideer på en gang både er realistiske og utopiske, forstået således, at man kan demonstrere, at de både kan gennemføres inden for en realistisk horisont og med realistiske

18 18 omkostninger og samtidig være udtryk for en ny opfattelse af retfærdighed, der ophæver nogle af de uretfærdigheder, som eksisterer i det nuværende system. I denne artikel har jeg forsøgt dette ved at påvise en række problemer og uretfærdigheder i vores nuværende velfærdsmodel og den CO2 kvotemodel man i øjeblikket bruger, samtidig med at jeg har præsenteret og sammenkoblet to nye ideer som løsninger på disse problemer. Flere studier har tidligere påvist, at en basisindkomst isoleret set er økonomisk realistisk og ligger i forlængelse af træk i det bestående system (orlov, overgangsydelse, efterløn, folkepension) og samtidig bryder med hovedtendenser i systemet (aktiveringstvangen, arbejdspligten). Der ligger imidlertid en vigtig fremtidig opgave i langt mere konkret at udforme modeller for, hvorledes et nyt CO2 kvotesystem med en basisindkomst-dividende realistisk kan udformes. Anbefalet videre læsning Beck, Ulrich (2002) Fagre nye arbejdsverden. København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, Erik, Karsten Lieberkind og Christian Ydesen (red) (2007) Retten til basisindkomst En demokratisk frigørelse. Göteborg: Nordic Summer University Press. Gamst, Birte m.fl. (red.) (2006) Bæredygtig velfærd. Rapport nr. 2. Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk Forening. Jensen, Per m.fl. (red.) (2005) Velfærdssamfundets fremtid. En kritik og perspektivering af Regeringens Velfærdskommission og nogle alternativer. Rapport nr. 1. Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk Forlag. Mathiesen, Thomas (1982) Makt og Motmakt. Oslo: Pax Schmitter, Philippe (2002) Medborgerskab Nogle visionære tanker I Thomas Pedersen (red.) Europa for folket? EU og det danske demokrati. Gylling: Århus Universitetsforlag.

19 19 Van Parijs, Philippe (2006) Bottom-up Social Europe. From subsidarity to Euro-Dividend. Paper to The EU s evolving Social Policy and National Models. Seeking a New Balance. Helsinki, 9-10/11/ PVP_.pdf Velfærdskommissionen: Analyserapport 2004: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Internet-adresser: (Den danske basisindkomstbevægelse) (Bevægelse for et nyt CO2 kvotesystem) (Den internationale basisindkomstbevægelse) (Konference om Basic Income afholdt af Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet den ) (De Europæiske Socialdemokratiers program) (Den alternative Velfærdskommission) (Amerikansk politisk initiativ til nyt CO2 kvotesystem) (Regeringens Velfærdskommission) Erik Christensen, (f. 1945) cand.scient.pol. Lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet. Har bl.a. skrevet bøgerne: Nye værdier i politik og samfund. Paradigmeskift og kulturbrydninger (1990) og Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé (2000). Aktiv i Den danske Basisindkomst- /Borgerlønsbevægelse og Attac, Danmark. Artikel i Brudflader : Økonomi og Samfund red. / Peter Nielsen. København : Frydenlund, s (Økonomi og Samfund; Nr. 2).

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet

Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet 1 Basisindkomst en fornyelse af velfærdssamfundet Erik Christensen Hvad er borgerløn/ basisindkomst? Det er en ret til en basisindkomst, der har følgende kendetegn: 1. Den er til alle individer statsborgere

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Mogens Lykketoft, 1946-

Mogens Lykketoft, 1946- 1 Mogens Lykketoft, 1946- Mogens Lykketoft har været folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 1981. Han har haft flere forskellige ministerposter, først som skatteminister i 1981-82, siden som finansminister

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere