Visioner for velfærd og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner for velfærd og miljø"

Transkript

1 1 Visioner for velfærd og miljø Erik Christensen Indledning Da regeringen i 2003 nedsætter en velfærdskommission, (Regeringens Velfærdskommission (RVK)) får den et kommissorium, der opstiller en række præmisser og rammer for kommissionens arbejde, som indebærer en bestemt problemopfattelse og problemløsning. Befolkningens ændrede alderssammensætning i retning af flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder anses for at være et stort fremtidigt problem, fordi det vil medføre et øget behov for velfærdsydelser. Samtidig antages det, at der i fremtiden ikke vil være mulighed for at øge skatterne. Derfor ønskes analyser af, hvorledes man i højere grad kan målrette velfærdssystemerne til de grupper, der har mest behov for hjælp og reformer, der øger arbejdsudbuddet og beskæftigelsen. Med dette kommissorium har regeringen allerede stillet diagnosen og angivet i hvilke retninger løsningerne på problemerne skal gå. Man ønsker den universelle, socialdemokratiske velfærdsmodel drejet i retning af en mere selektiv, liberal model, samtidig med at man vil styrke den hidtidige aktiveringspolitik. Synsvinklen er statsfinansiel med henblik på en styrkelse af markedet. Det er også typisk, at kommissionen hovedsagelig kommer til at bestå af økonomer, hvorimod hverken sociologer, politologer eller andre fagdiscipliner, der har beskæftiget sig med velfærdspolitik, bliver repræsenteret. Som et modtræk og alternativ til denne officielle velfærdskommission nedsætter Socialpolitisk Forening i maj 2004 Den Alternative Velfærdskommission (DAV) for at give et økonomisk modspil til Velfærdskommissionen og skabe en bredere velfærdsdiskussion, hvor man vil fokusere på socialt medborgerskab, marginalisering og fattigdom, sammenhængskraft og pensionsforhold samt komme med overvejelser om, hvad et godt liv og et solidarisk velfærdssamfund kan være.

2 2 To meget forskellige tilgange til velfærdssamfundets problemer står således overfor hinanden. En mere snæver økonomisk statsfinansielt og regeringsdikteret opfattelse står overfor en bredere sociologisk og mere solidarisk opfattelse af det civile samfund. De følgende to års principielle og teoretiske velfærdsdebatter frem til sommeren 2006, hvor der bliver indgået det brede velfærdsforlig om forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen, er præget af de to kommissioners synspunkter. DAV s umiddelbare politiske effekt er begrænset, hvis man ser på de politiske partiers stillingtagen, idet Det radikale Venstre og Socialdemokratiet, som synes oplagte brugere af alternative synspunkter til regeringen, nærmest ignorerer den Alternative Velfærdskommission og indgår forlig med regeringen, hvorimod de to venstrefløjspartier SF og Enhedslisten nok herigennem bliver styrket i deres skepsis overfor Velfærdskommissionens analyse og indstilling. I denne debat lykkes det dog DAV at blotlægge og kritisere RVK s snævre ideologisk bestemte analysegrundlag. Man får på en lang række punkter defineret et andet analysegrundlag. Alligevel bliver velfærdsdebatten præget af RVK s snævre økonomiske univers, og DAV får ikke tilstrækkelig mulighed for at fremlægge visionære langsigtede reformforslag, der peger på en kvalitativ videreudvikling af den universelle skandinaviske velfærdsstat. Det bliver til et kritisk forsvar af det bestående tilsat nogle kendte småreformer. I denne artikel vil jeg nærmere begrunde min kritik af RVK s og DAV s velfærdsopfattelser og skitsere nogle elementer til en mere visionær oppositionssynsvinkel. Først vil jeg argumentere for, at når DAV ikke formår at komme med kvalitative nye løsninger på velfærdssamfundets marginaliserings- og fattigdomsproblemer, hænger det sammen med at DAV bygger på den samme vækst- og arbejdssamfundsopfattelse som RVK. Heroverfor vil jeg skitsere en alternativ basisindkomststrategi, der bryder med denne opfattelse og kan ses som et bud på en ny løsning på velfærdssamfundets arbejdsfordelings-, arbejdsløsheds- og klientgørelsesproblemer. Dernæst vil jeg vise, at DAV i højere grad end RVK tænkte velfærdsdebatten nationalt og ikke europæisk og kosmopolitisk, og at begge kommissioner har et meget defensivt syn på

3 3 velfærdsdebatten i forhold til de globale udfordringer. I modsætning hertil vil jeg argumentere for behovet og nødvendigheden af at påbegynde udviklingen af en ny fælles velfærdsstatsmodel i EU med et basisindkomstelement. Endelig vil jeg fremhæve, at begge kommissioner i deres velfærdsanalyser mangler at tænke velfærd og miljø sammen i et langsigtet perspektiv. For ingen af dem bliver begrebet bæredygtig udvikling den overordnede samfundsmålsætning. Set i forhold til miljø- og klimaudfordringerne vil jeg skitsere en konkret model for, hvorledes man i fremtiden kunne koble løsningen af klima- og velfærdsproblemerne sammen ved at kæde skabelsen af et nyt CO2 kvotesystem sammen med udviklingen af en ny form for basisindkomst i form af en dividendemodel, til erstatning for det traditionelle overførselsindkomstsystem i det nuværende velfærdssamfund. Et venstre-socialdemokratisk alternativ overfor den dominerende nyliberalistiske dagsorden RVK s analyse går kort fortalt ud på, at staten i 2040 vil have et finansieringsproblem på ca. 90 mia. kr. svarende til 7-8 % af BNP, fordi der vil være ca flere ældre over 65 år og ca færre i arbejdsstyrken. Det kan løses ved, enten at sætte skatterne op, tilstræbe at en større del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse, at de personer, der er på arbejdsmarkedet, trækker sig senere tilbage på pension, eller ved at reducere omfanget eller niveauet for velfærdssamfundets tilbud. Da regeringen ikke ønsker at hæve skatten, foreslår RVK en styrkelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen samt forskellige muligheder for at reducere omfanget og niveauet for velfærdssamfundets tilbud, f.eks. ved at målrette sociale ydelser, sænke niveauet for velfærdsydelser samt indføre brugerbetaling. DAV kritiserer hele analysegrundlaget for RVK s prognoser. Modellen man bruger har nogle problematiske præmisser, og man afviser ligeledes en række af RVK s empiriske antagelser. Det gælder bl.a. en antagelse om at tidlig tilbagetrækning er overdreven, udgifterne til fremtidens ældrepleje er sat for højt, at en frygt for en pensionsbombe er ubegrundet samt, at der er mulighed

4 4 for skattereformer. Man vender sig derfor specielt imod RVK s tanker om at reducere omfanget eller niveauet for velfærdssamfundets tilbud. Hvor RVK lægger op til beskæringer og skabelse af en mere selektiv velfærdsmodel rettet imod de svage, fremfører DAV at der ikke er behov for dramatiske reformer, man kan i højere grad forøge beskæftigelsen og efteruddannelsen, indrette arbejdsmarkedet mere humant samt fjerne skattestoppet. DAV s slogan er, at der er behov for udvikling af den universelle skandinaviske velfærdsmodel i stedet for en afvikling i retning af en mere nyliberalistisk, hvilket man beskylder RVK for at bane vejen for. Kort fortalt kan man karakterisere DAV s synsvinkel som værende venstresocialdemokratisk i modsætning til RVK s nyliberalistisk prægede. DAV s modsigelser omkring lønarbejdet DAV udsender to rapporter. Den første (Velfærdssamfundets fremtid, 2005) fokuserer på en tilbagevisning af RVK s analyser og argumenter ud fra både en sociologisk og en økonomisk forståelse af velfærd. Den er imidlertid præget af et forsvar for det bestående, og indeholder næsten ingen nye forslag til udvikling af velfærdsmodellen. Den anden rapport (Bæredygtig velfærd, 2006) er derimod mere fremadrettet. Her fremhæver man det vigtige i at bevare velfærdsstatens grundværdier, solidaritet, lighed, ligeværd og demokrati, og udvikle det sociale medborgerskab og det gode liv. Allerede i den første rapport kan der spores en modsigelse omkring synet på lønarbejdets betydning i velfærdssamfundet. På den ene side fastlås det, at arbejdsliv og lønnet beskæftigelse udgør selve det økonomiske grundlag for sammenhængskraften og danner udgangspunkt for et stabilt socialt netværk og social deltagelse, og at det gælder om at virkeliggøre retten til arbejde. Samtidig fremhæves et behov for i fremtiden at udvide begrebet om medborgerskab gennem øget anerkendelse af forskellige former for ikke-lønnet arbejde. I den anden rapport slås det så fast som en hovedpræmis, at det er vigtigt at sikre et medborgerskab af det danske samfund uanset, om man står inden for eller uden for arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at det ikke skal være tilknytningen til arbejdsmarkedet, der bestemmer de rettigheder, man

5 5 har som borger. Enkelte forfattere udtrykker, at anerkendelsen i et velfærdssamfund bør løsrives fra den arbejdsmarkedspolitiske fiksering, som velfærdsdiskussionen i øjeblikket er fastlåst i. På den ene side synes man altså at tilslutte sig den dominerende opfattelse i samfundet, at retten til lønarbejde og fuld lønarbejdsbeskæftigelse er det fortsatte grundlag for samfundet. På den anden side synes man at være klar over, at lønarbejdsfikseringen skaber en permanent klasse- og statusdeling i samfundet. DAV synes imidlertid ikke at have nye redskaber til at løse dette grundlæggende problem, idet den hidtidige aktiveringspolitiks krav om altid at yde noget (aktivering eller lønarbejde) for at modtage en indkomstoverførsel ikke rigtig problematiseres. Det er først i sammenfatningen af den anden rapport, som er skrevet af journalisten Knud Vilby, at behovet for en alternativ opfattelse til lønarbejdsfikseringen skitseres. Vilby påstår, at den etablerede dagsorden der siger, at flere danskere skal ud på arbejdsmarkedet, og at de, der allerede er der, skal blive der i endnu længere tid, ikke problematiseres. Budskabet er, at forudsætningen for ligeværd er lønarbejde uden for hjemmet, og at denne præmis om lønarbejde for alle endda stilles i et samfund, hvor lønarbejdsfrekvensen i forvejen er tæt på verdensrekord. Den fælles dominerende vækst-arbejdssamfundsopfattelse Vilby rammer plet med sin bemærkning om, at der stort set ingen diskussion har været af denne præmis, og alternativer hertil findes heller ikke i DAV s venstresocialdemokratiske synsvinkel. Det betyder, at hvor man overfladisk set med RVK s og DAV s velfærdsanalyser synes at stå med nogle fundamentalt forskellige politiske opfattelser, viser det sig ved nærmere eftersyn, at der bag den meget teknisk-statistiske uenighed om, hvorledes verden vil se ud i år 2040 ifølge forskellige typer af prognoser, gemmer sig en fundamental enighed mellem de to kommissioner om, at der i fremtiden skal flere i beskæftigelse i den arbejdsdygtige alder, samt at man skal forsøge at få folk til at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. De to kommissioner er blot meget uenige om hvilke midler, man skal anvende for forsat at opnå dette mål. Med et lån fra den tyske sociolog Ulrich Beck (Fagre nye arbejdsverden 2002) kan man sige, at de to kommissioner stort set er enige om arbejdssamfundets fortsatte vækstpræmis. Beck mener, at vi må træde ud af arbejdssamfundets tryllekreds. Derfor afskriver han strategien om den fulde

6 6 lønarbejdsbeskæftigelse som holdbar i fremtiden. Hans begrundelse er, at vi i det moderne samfund har fået mange flere sårbare beskæftigelsesformer. Der er sket en brasilianisering af velfærdssamfundene, forstået på den måde, at disse beskæftigelsesformer, der er det normale i den tredje verden i stigende grad er ved at erstatte jobsikkerheden i den vestlige verden. Men mange lever stadig i den tro, at en traditionel fuld beskæftigelse kan skabes. Han mener derimod, at vi må udvide arbejdsbegrebet med et borgerarbejde og kæmpe for forestillingen om, at borgerrollen er vigtigere end arbejdstager-rollen i konstitueringen af et moderne politisk fællesskab. Beck siger, at borgerarbejde er projektbundet, kooperativt og selvorganiseret arbejde for tredjemand og ser det som organiseret, skabende ulydighed. For borgerarbejdet modtages en borgerløn (basisindkomst), men det er ikke tvunget som aktiveringen. For DAV tænkes det fremtidige velfærdssamfund stort set som en fortsættelse af fortidens fuld beskæftigelses- og vækstsamfund. Selvom man bruger mange fine ord om udvikling af velfærdssamfundet, er der i deres forståelse ikke tale om en rigtig kvalitativ ændring. Basisindkomst som alternativ synsvinkel Hvad er så alternativet til vækst- og arbejdssamfundet? Det kan være en vision med en basisindkomst. Basisindkomst kan defineres som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved at den bliver udbetalt: 1. til alle individer og ikke til husholdninger eller familier, 2. uafhængig af anden indkomst og formue, 3. uden en arbejds- eller aktiveringspligt. Derfor kaldes den ofte ubetinget basisindkomst (Retten til basisindkomst, 2007). Den dominerende nyliberalistiske dagsorden går i retning af at beskære overførselsindkomsterne og at skærpe arbejdspligten. Heroverfor står en basisindkomstvision, der gør overførselsindkomsterne mere universelle og fjerner modregningsreglerne, hvilket giver større valgfrihed mellem at tage lønarbejde, uddannelse eller ulønnede aktiviteter i det civile samfund Set i forhold til DAV s venstresocialdemokratiske opfattelse ligger der i basisindkomstvisionen en klar afstandtagen fra aktiveringspolitikken samt et opgør med den traditionelle fuldbeskæftigelsesopfattelse.

7 7 På det arbejdsmarkedsmæssige område vil en basisindkomst fungere som løntilskud og dermed lette arbejdsløsheden. Derved vil den kunne løse det nuværende arbejdsløsheds- og arbejdsfordelingsproblem. Samtidig kan den ses som en aflønning af det ubetalte omsorgsarbejde og dermed fungere som en generalisering af den nuværende forældre- og omsorgsorlov. På den måde er basisindkomsten et modtræk til kønsulighederne, idet den giver mænd og kvinder lige muligheder for omsorgsarbejde. På uddannelsesområdet kan den betragtes som løn for uddannelse. På pensionsområdet kan den udgøre grundydelsen i pensionen, og på erhvervsområdet kan den ses som en permanent iværksætterydelse. På det kulturelle område kan den ses som en kunstnerløn og erstatning for en del af kulturstøtten. Endelig kan den på det politiske område bruges som en demokrati-orlovsydelse, som vil kunne styrke den politiske interesse og deltagelse. Det perspektivrige ved den generelle basisindkomst er, at den er neutral overfor valg af erhverv, uddannelse og livsformer, og derfor kan være med til at afhjælpe flere typer af problemer i det moderne velfærdssamfund. Det er op til den enkelte borger hele tiden uden offentlig indblanding at betragte og bruge basisindkomsten på sin egen måde. Begrebet basisindkomst er med til at nedbryde det bestående dualistiske sprog. I begrebet ligger hverken et krav om eller et forbud mod at være markedsmæssig aktiv eller passiv. Basisindkomsten giver begreberne aktiv og passiv en personlig betydning. Man kan ikke en gang for alle og helt generelt afgøre, om det er værdifuldt at være aktiv eller passiv. Det må afgøres ud fra den enkeltes konkrete behov. Basisindkomststankegangen betyder en ændring i mange af de grundlæggende begreber og samfundsmæssige kategoriseringer. Skellet mellem lønnet og ikke-lønnet arbejde nedbrydes, modsætningen mellem selvforsørgelse og offentlig forsørgelse opblødes. Rådigheds- og aktiveringspligten modificeres. Sammenfattende kan man sige, at en basisindkomstsordning vil kunne gå ind og bidrage til at genoprette en række ubalancer i det moderne velfærdssamfund. Den vil kunne være med til at skabe en mere lige fordeling af det samfundsnødvendige arbejde af lønnet og ulønnet karakter. Den vil kunne styrke individets retsstilling og reducere klientgørelsesproblemet. Den vil kunne skabe

8 8 grundlaget for en mere retfærdig kønsarbejdsdeling. Den vil kunne styrke det civile samfund og demokratiet. Det nationale fokus på velfærd En anden bemærkelsesværdig lighed mellem RVK og DAV er begges nedtoning af velfærdsproblemernes stadig større sammenhæng med udviklingen i EU og globaliseringen i videre forstand. RVK behandler især den økonomiske globaliserings betydning på det danske velfærdssamfund, mens DAV helt undlader at behandle problematikken. RVK konkluderer, at der er visse tegn på at velfærdsstatens finansieringsgrundlag kan blive påvirket især på grund af skattekonkurrence og kontrol- og omgåelsesproblemer, hvor det anbefales, at man omlægger skattepolitikken i retning af de mere immobile skatteobjekter. RVK opregner to reaktionsmåder i forhold til globaliseringspresset. Man kan handle alene og forsøge at værne sig. Det kan isoleret set føre til et politisk kapløb mod bunden i EU. Eller man kan gå sammen med andre og lave en international politikkoordinering. Med hensyn til det internationale samarbejde igennem EU er RVK meget pessimistisk. De mener ikke, man kan forvente en samordning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i EU inden for en overskuelig årrække. Samtidig anser de ikke en udvikling af en nedadgående konvergens mellem de forskellige velfærdsmodeller i EU for sandsynlig. De hælder snarere imod en formodning om, at der eksisterer en meget betydelig træghed i de enkelte velfærdsmodeller. En sådan analyse kan problematiseres. Det forekommer besynderligt, at man er så optaget af nøje at vurdere velfærdsomkostninger helt frem til 2040 efter formodninger om udviklingen i levetiden og arbejdsmarkedsdeltagelsen, men underlader at gøre sig mere dybtgående antagelser om, hvorledes både den politiske og økonomiske udvikling vil forløbe indenfor EU. Det ville have været mere naturligt og frugtbart at opstille forskellige scenarier, hvor man både skitserede et status quo scenarium men også et scenarium for en dybere integration, der betød at EU i stadig stigende grad blev bestemmende for dansk velfærdspolitik, samt endelig et scenarium med et mere løst integreret EU end vi kender i dag.

9 9 Hvorfor er det nødvendigt at anlægge et bredere EU- og globalt perspektiv på de nationale velfærdsstaters fremtid? For det første sætter globaliseringen de nationale velfærdsstater under et forandringspres i retning af at de bliver konkurrencestater, fordi den nyliberalistiske globalisering har opnået et diskursivt hegemoni. Det viser sig ved, at regeringerne følger den samme økonomiske politik, lav inflation, afbalanceret budget, fjernelse af handelshindringer, maksimal frihed for kapitalen, og forsøg på at skabe fleksible arbejdsmarkeder med en slank og tilpasningsdygtig velfærdsstat, der tvinger mennesker i arbejde. Kapitalen får mere magt og staterne fratages deres magt. Men derudover får EU s principper for det indre marked med frihed for arbejde, kapital, varer og tjenesteydelser i stadig stigende grad afledede virkninger på en lang række sociale ordninger, der tidligere blev betragtet som rent nationale. Det sker ikke mindst, fordi EU-domstolen på meget aktivistisk vis tager stadig flere sager op, der i mange tilfælde kræver lige behandling af alle EU borgere på en række områder. Dagbladet Politiken meddeler i en stort opsat artikel ( ), at en række nye EU-domme ryster den danske velfærdsmodels grundpiller både med hensyn til skat og ydelser. EU samarbejdet udhuler det hidtidige skattegrundlag, samtidig med at man ikke kan forholde nogen velfærdsydelser kun til nationale borgere. For det første siger en dom på pensionsområdet, at fradragsretten til pensionsindbetalinger ikke kan forbeholdes alene til opsparing i danske pensionskasser. For det andet har moderselskaber på skatteområdet fået lettere ved at flytte overskud til datterselskaber i lande, hvor skatten er lav. Endvidere har EU-borgere på sundhedsområdet fået mulighed for at få betalt sundhedsydelser i andre lande. Endelig har EU forbudt eksklusivaftaler, der indebærer, at arbejdsgivere kun må antage arbejdere fra en bestemt fagforening. Alt i alt er stadig flere nationale regler blevet ugyldiggjort, fordi man i EU ikke kan acceptere at andre EU landes selskaber og borgere diskrimineres. I første omgang forsøger Danmark og de fleste andre lande sig med nationale beskyttelsesregler. Skattekonkurrencen mellem landene sætter en kamp mod bunden i gang, hvor kun en bund for selskabsskatten på EU plan kan standse denne proces. Der findes derfor ingen nationale løsninger

10 10 på de nationale problemer for alle lande. Der er behov for skabelsen af en ny fælles velfærdsstrategi på EU plan. Behovet for en ny europæisk velfærdsmodel Der er enkelte danske politikere (som f.eks. Steen Gade fra SF), der direkte siger, at der må udvikles en ny europæisk velfærdsmodel. Men ingen siger rigtig, hvorledes en ny europæisk velfærdsmodel skal se ud. Nogle taler løst om, at EU er på vej til at udvikle en speciel europæisk velfærdsmodel set i forhold til den amerikanske. Men det er uklart om denne fælles europæiske model mest kommer til at bære præg af den skandinaviske universelle model, eller denne snarere i stigende grad vil blive præget af den kontinentale model dvs. i højere grad vil få et forsikringspræg, og hvor princippet om arbejdsmarkedstilknytning vil få en større betydning. Selvom behovet for klart at definere et socialt medborgerskab i EU trænger sig på, på grund af den harmoniseringstvang, som er igangsat af det indre marked og en aktivistisk EU domstol, vil det antagelig tage lang tid, før en egentlig fælles europæisk velfærdsmodel tager form. I dag befinder landene sig på et meget forskelligt udviklingstrin med store variationer i sociale afgifter og skattesystemer, som forsvares af stærke nationale interesseorganisationer, hvorfor det er svært at forestille sig større ændringer på kort sigt. Men hvis man skal undgå en stadig større polarisering mellem EU-landene, er der brug for en stabilisering, hvorfor der kan blive behov for nye instrumenter i velfærdspolitikken bl.a. transnationale overførselsindkomster. Her kunne ideen med en basisindkomst som en fornyelse af velfærdssamfundet gives et europæisk perspektiv. I første omgang kan man forestille sig, at EU relativt hurtigt ville blive tvunget til at gøre udryddelsen af fattigdom til et grundlæggende mål, hvor oprettelsen af en særskilt fond til finansiering af dette formål bliver aktuel. Den schweiziske politolog Phillipe Schmitter (2002) har således foreslået et Euro-stipendium dvs. en månedlig udbetaling af et fast Euro-beløb til alle borgere eller udlændinge med opholdstilladelse, der bor i EU, hvis deres samlede indtjening er under en tredjedel af gennemsnitsindkomsten for alle EU-borgere. Ifølge standardkonventionen lever mennesker, der opfylder disse krav i ekstrem fattigdom. Schmitters vision er at forandre EU s

11 11 økonomi, hvor man i dag bruger de fleste penge til at støtte landbruget og give fattige regioner støtte. Disse meget destruktive og bureaukratiske støtteformer kan omformes til pengeoverførsler til enkeltindivider. Euro-stipendiet kan blive et centralt instrument til at beskytte alle EU borgere, der bliver berørt af dramatiske økonomiske omstændigheder, og det ville ikke være bundet til noget fast territorielt kriterium. Forslaget er blevet kritiseret af den belgiske politiske filosof Philippe Van Parijs (2006) fordi det vil være svært at definere et præcist indkomstkriterium. Det betyder, at den bliver forbeholdt dem, der kan vise, at de har et særligt behov, hvilket vil skabe en række uhensigtsmæssige effekter. Han foreslår i stedet en egentlig universel påbegyndelse på en basisindkomst, som han kalder en EUdividende til alle borgere finansieret på EU plan, som kunne suppleres på nationalt plan. Hans ide er, at den skal finansieres dels ved en afvikling af landbrugsordningerne og strukturfondene dels ved indførelsen af en ny europæisk forbrugsskat eller en Tobin tax dvs. en skat på valutahandel for at forhindre valutaspekulationer. En EU-dividende kan symbolsk blive en væsentlig løftestang for udviklingen af et socialt medborgerskab i Europa. Et sådant program vil kræve at nogle sociale bevægelser og politiske partier på tværs af landene fremfører sådanne ideer, og at der er en betydelig stærkere europæisk offentlighed, end den vi ser i dag. Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet er gået foran i denne proces. I juli 2007 afholdt gruppen en konference med en række repræsentanter fra BIEN (Basic Income Earth Network: om mulighederne for indførelse af en europæisk basisindkomst De europæiske socialdemokrater er på nogle områder kommet længere i internationaliseringen af velfærdsdebatten. De har vedtaget et politisk velfærdsprogram for EU ( The New Social Europe : ). Problemet med dette program er, at det bygger på en traditionel vækst- og fuld beskæftigelsesstrategi. Det betyder, at man knytter det europæiske borgerskab endnu stærkere til arbejdsmarkedsdeltagelse. Miljøspørgsmålet fravær

12 12 Et andet punkt, som er helt fraværende i diskussionen mellem RVK og DAV, er hvilken betydning miljø- og klimaudviklingen kan få for velfærdsudviklingen i perioden frem til år Det skal dog siges, at Knud Vilby har et lille kritisk indlæg i DAV s anden rapport om miljø, som imidlertid slet ikke har påvirket DAV s overordnede analyse. Mange politisk-økonomiske forhold er meget usikre vedrørende fremtiden. Det gælder selvfølgelig også udviklingen på miljøområdet. Dog er der i de sidste år kommet temmelig solide prognoser på flere områder, hvilket burde have givet anledning til problematisering af en række af de forudsætninger, man ellers har regnet med. Her skal fremdrages nogle få træk. Hvis man i Asien (specielt Kina og Indien) i en periode fremover fortsat vil se årlige vækstprocenter på ca. 10 %, som det har været tilfældet siden 1990 erne, vil verdens økonomiske tyngdepunkt hurtigt ændre sig fra USA og Vesteuropa mod Asien, og det vil samtidig sætte spørgsmålstegn ved de miljømæssige konsekvenser af den hidtidige vækstmodel. Spørgsmålet om hvor vidt verden kan holde til at den vestlige vækst og forbrugsmodel gøres global trænger sig for alvor på. Det er en kendsgerning at de fossile brændstoffer er endelige. De mest optimistiske ekspertvurderinger forudsiger, at olieudvindingen kulminerer omkring 2035, mens de mest pessimistiske meldinger lyder på, at olieudvindingen allerede vil nå sit højdepunkt før Når det sker, vil man se dramatiske prisstigninger og stå over for omfattende samfundsændringer i form af tilpasninger til en solar energiforsyning og biobrændsel. Hvad det betyder af omlægninger af vor infrastruktur og velfærdssystem er endnu meget uklar, men at det kan få afgørende betydning for, hvorledes den offentlige sektorindtægt og udgiftsstruktur kommer til at se ud, er der ingen tvivl om. Når dertil lægges de seneste rapporter fra FN s klimapanel IPCC, forventes det her at udgifterne til en imødegåelse af de forventede klimaændringer, vil få betydning for den fremtidige væksts størrelse og karakter. Disse analyser siger i korte træk, at hvis temperaturstigningen som følge af CO2 udslippet skal begrænses til ca. 2 grader, skal verdens samlede CO2 udslip inden beskæres med mellem 50 og 85 % i forhold til udslippet i år Mere konkret siger man, at udviklingen i væksten i CO 2 udslippet allerede skal vendes senest i Danmark har et af

13 13 verdens højeste udslip af drivhusgasser, og vi har forpligtet os til inden 2012 at reducere det 21 % i forhold til udledningen i Vi står foran en af de største udfordringer. Hvorledes nedbringes vores CO2 udledning hurtigt i løbet af få år? Samlet set betyder disse udviklingstender, at verdenssamfundet i de kommende 20 til 30 år kommer til at stå overfor at skulle gennemføre det, nogle har kaldt en bæredygtighedsrevolution på verdensplan, hvis man skal undgå omfattende økologiske katastrofer. Det er tankevækkende, at disse forudsigelige miljømæssige forandringer ikke har fået de to velfærdskommissioners eksperter til at reflektere over, hvorledes dette forhold vil påvirke fremtidens velfærdssamfund. Et nyt CO2 kvotesystem med en basisindkomst-dividende Findes der et alternativ til dette dominerende vækstperspektiv? Ja, en forestilling om en bæredygtig udvikling. Det var Brundtlandrapporten (1987), der fik sat miljøproblematikken højt på den globale politiske dagsorden med begrebet bæredygtig udvikling som et nyt politisk-ideologisk fællesbegreb. Denne rapport konkluderer, at såvel fattigdom som overdreven rigdom er kilden til de væsentligste miljøproblemer. Ulandene har behov for økonomisk vækst for at løse deres problemer, og i-landene har behov for en ændring af vækstens karakter i en mere kvalitativ retning. Men med Brundtland-rapporten opstår der i virkeligheden to opfattelser, en radikal om bæredygtig udvikling, og en mere reformistisk om bæredygtig vækst. På den ene side er der i Brundtlandrapporten signaleret, at en bæredygtig udvikling kan forenes med en fortsat økonomisk vækst, at i-landene skulle have en vækst for at trække ulandene op. På den anden side peges der på nye grænser for den økonomiske vækst, idet man siger, at i-landene lever over verdens økologiske evne, hvorfor økonomien må holdes indenfor verdens økologiske grænser. Hvorledes kunne en kobling af løsningen af de nationale og europæiske velfærdsproblemer med løsningen af de globale miljøproblemer se ud? Kan man finde en model, hvor man både kan reducere CO2 udslippet og samtidig få indfaset en basisindkomstmodel til fornyelse af velfærdssamfundet?

14 14 Det kan man, hvis man ændrer det nuværende CO2 kvotesystem, som er indført efter Kyoto protokollen og udmøntet i EU s kvotesystem, og kobler det sammen med en basisindkomstmodel i form af en dividende. Sådanne visionære tanker finder man i dag både på græsrodsplan og blandt enkelte fremtrædende miljøpolitikere i USA og i England. (The Sky Trust Initiative: Kort fortalt bygger det nuværende CO2 kvotesystem på at, staterne i EU tildeles nogle CO2 kvoter, som de uddeler til virksomhederne. Det betyder, at staten giver disse virksomheder en ret (ejendomsret) til at forurene. En stor del af kvoterne gives som gratiskvoter. Virksomheder gives så tilladelse til at handle med kvoterne indbyrdes. De, der er nødt til at forurene mere end de tildelte kvoter, kan købe af de virksomheder, der har kvoter til overs. Endelig udbyder staten et mindre antal kvoter til salg til virksomhederne. Internationalt kaldes systemet Cap and Trade - systemet, fordi det bygger på, at man fastsætter en overordnet begrænsning på udledningen (cap), og derefter giver muligheder for at handle med kvoterne (trade) Hvad er der galt med det nuværende kvotesystem? For det første er det ikke særlig effektivt. Det dækker kun 45 % af hele EU s udledning, hvor husholdninger og transport er undtaget. Hidtil har ordningen ikke virket som en bremse på udledningen. Man har således eksempler på, at de tildelte kvoter var større end de faktiske udledninger, hvorfor kvotemarkedet i perioder kollapsede helt. Derfor kan man sige, at den nuværende ordning på ingen måde sætter et effektivt loft over udledningerne. For det andet er ordningen uretfærdig og forvrider konkurrencen. De virksomheder, som hidtil har forurenet mest tildeles de største kvoter, og mange er gratis. Det betyder, at man faktisk giver tilskud til at de store virksomheder kan fastholde deres forurening i modsætning til mindre virksomheder, som ofte ikke får nogle kvoter, og måske opfører sig meget energiøkonomisk. For det tredje er systemet præget af administrativt bureaukrati, snyd, pression og korruption. Man har nemlig som en del af systemet også skabt de såkaldte fleksibilitetsmekanismer (CDM og JLprojekter), hvor man kan undlade reduktioner i hjemlandene, hvis det sker i ulande eller østlande ved hjælp af teknologioverførsler. Disse mekanismer har skabt en hel hær af konsulenter og har været præget af misbrug og økonomisk spekulation.

15 15 For det fjerde kan man på det principielle plan hævde, at ordningen er socialt og fordelingsmæssigt problematisk, idet den giver et forholdsholdvis lille antal virksomheder ret til at eje, købe og sælge retten til at forurene, en ret som i virkeligheden er en fælles ejendomsret. Endelig kan man sige, at der aldrig har været en mere grundlæggende diskussion af hele kvotesystemets målsætning og indretning. Hvem skal have ejendomsretten til at forurene? Hvem skal forvalte den? Og hvordan bør det opkrævede provenu for salget af kvoter bruges? Således som systemet nu er indrettet, mangler det en mere klar ide, gennemskuelighed og folkelig forankring. Anderledes udformet kunne et CO2 kvotesystem blive et væsentligt instrument i den store økologiske og sociale omlægning, vi står foran. Atmosfæren er vores alles fællesejendom, en fælled, der bliver forurenet. Derfor burde alle verdensborgere have en lige ret til at forurene. Hvorledes kan et sådant system, som ikke giver virksomhederne, men de enkelte borgere en lige ejendomsret til at forurene, se ud? Et sådant system er blevet kaldt et Cap and Share system i modsætning til det nuværende Cap and Trade system. Hvorledes kan det udformes?: (http://www.capandshare.org/) 1. Politikerne fastsætter (på grundlag af videnskabelig indstilling) et loft (cap) for CO2 udslippet efter målsætningen om at forhindre en global temperaturstigning på over 2 grader. 2. Regeringen deler forureningstilladelser ud til alle borgere byggende på den grundantagelse, at alle mennesker har en lige ret til at forurene. Det er altså ikke regeringen der har denne ret og det er ikke virksomhederne som har ret til at forurene. Vi har alle en ret til at forurene, og dermed også en forpligtelse til at begrænse forureningen. Man kan tænke sig, at man får disse tilladelser udstedt hvert år. 3. Hver borger kan så sælge sin tilladelse via banker eller fonde til fossile brændstofvirksomheder importører og producenter af fossile brændstoffer for at dække emissionerne fra den olie, gas og kul, de vil producere. Borgerne får derved en individuel årlig indkomst, der fremkommer ved salget af forureningstilladelsen (share).

16 16 En sådan dividendemodel vedrørende udvinding af en række naturressourcer, findes allerede delvis realiseret i Alaska, The Alaska Permanent Fund, hvor alle borgere siden 1982 årligt har modtaget en dividende (på mellem og dollars) fra en fælles fond byggende på de statslige indtægter fra en række statslige naturressourcer. I de modeller, der foreløbig er opstillet, forestiller man sig en overgangsperiode på 20 år, før man regner med en fundamental global lighed mellem alle verdens borgere. Hvilke argumenter taler for dette nye system? For det første er det mere effektivt end det nuværende system, fordi det sætter et loft for den totale emission med en reduktion hvert år. Det belønner de energieffektive virksomheder og stimulerer ikke de beskidte virksomheder, som det nuværende system. For det andet er det fleksibelt, idet det kan bruges både på et nationalt, europæisk og globalt plan. Det er endvidere let og billigt at implementere og styre i modsætning til det nuværende system, der lettere åbner mulighed for lobbyisme og korruption. For det tredje er det sandsynligt, at det vil kunne opnå en bred offentlig støtte, fordi det er mere retfærdigt og let gennemskueligt. Samtidig med at energipriserne vil stige, vil den enkelte opnå en klar kompensation, hvor det nuværende system med kvoter og grønne afgifter let skaber social ubalance. For det fjerde vil skabelsen af provenuet ved en sådan ordning ikke kunne opfattes som en traditionel skat, der bliver inddrevet af staten. For den enkelte borger, vil den basisindkomst, han/hun opnår, have form af en dividende og ikke være en traditionel overførselsindkomst, hvorfor et krav om modydelse vil bortfalde. Endelig vil et sådant nyt system virke fremmende på det internationale samarbejde mellem landene, hvor det nuværende system er med til at skabe konkurrence og konflikt om fordelingen af kvoter. Afslutning De ændringer velfærdssamfundene står overfor på grund af globaliseringen, den stadig stærkere EU harmonisering samt de fremtidige miljø- og klimaproblemer betyder, at det værdimæssige grundlag for fremtidens samfund må afklares. Siden må der skabes en række praktiske instrumenter, der lægger grundlaget for et nyt og forandret velfærdssamfund, der er tilpasset de miljømæssige begrænsninger, vi står overfor.

17 17 Værdigrundlaget er indlysende klart. Det handler om at skabe en bæredygtig udvikling og ikke blot en bæredygtig vækst. Hvad der står tilbage er at udmønte denne målsætning i nogle mere konkrete instrumenter. I den sammenhæng har jeg i tråd med forskellige internationale græsrodsbevægelser argumenteret for en basisindkomstvision koblet sammen med et ændret CO2 kvotesystem som et slagkraftigt instrument. Mange vil uden tvivl afvise denne vision og betragte den helt utopisk. Det er den også i forhold til verden af i dag. Men spørgsmålet er om politik ikke skal bygges på utopier, der kan drive den politiske proces frem i en ny retning. Ulrich Beck siger direkte, at giver man afkald på utopier, giver man afkald på magt. I første omgang vil de, der fremsætter utopiske tanker, der bryder med den dominerende politiske dagsorden ikke blive taget alvorligt af politikere eller opinionsdannere, men stemplet som teoretiske, verdensfjerne eller uansvarlige. Det er sådanne retoriske eksklusionsmekanismer, ideen om basisindkomst gerne bliver mødt med. På den måde kan de dominerende politiske aktører ekskludere de visionære fra offentligheden. (Mathiesen 1982). Hvis man vil tages alvorligt i den brede offentlige opinion, skal man udvise ansvarlighed, pragmatisk sans, villighed til at gå på kompromis og acceptere den nationaløkonomiske ekspertises officielle beskrivelse af velfærdsproblemerne. For at blive inkluderet skal man acceptere og formulere sine ideer indenfor den dominerende politisk-økonomiske forståelsesramme. Når man fremfører nye ideer og dagsordener, skal man derfor altid bestræbe sig på hverken at blive inkluderet eller ekskluderet. Det kan man gøre ved at vise, at de nye ideer både knytter an til nogle helt praktiske problemer og samtidig har et visionært sigte. De skal både ligge i forlængelse af træk i det bestående system og bryder med andre tendenser. De er ufærdige, levende elementer i forskellige internationale sociale bevægelser. Opgaven for tilhængere af et nyt CO 2 kvotesystem med en basisindkomst-dividende består således i at vise, at disse ideer på en gang både er realistiske og utopiske, forstået således, at man kan demonstrere, at de både kan gennemføres inden for en realistisk horisont og med realistiske

18 18 omkostninger og samtidig være udtryk for en ny opfattelse af retfærdighed, der ophæver nogle af de uretfærdigheder, som eksisterer i det nuværende system. I denne artikel har jeg forsøgt dette ved at påvise en række problemer og uretfærdigheder i vores nuværende velfærdsmodel og den CO2 kvotemodel man i øjeblikket bruger, samtidig med at jeg har præsenteret og sammenkoblet to nye ideer som løsninger på disse problemer. Flere studier har tidligere påvist, at en basisindkomst isoleret set er økonomisk realistisk og ligger i forlængelse af træk i det bestående system (orlov, overgangsydelse, efterløn, folkepension) og samtidig bryder med hovedtendenser i systemet (aktiveringstvangen, arbejdspligten). Der ligger imidlertid en vigtig fremtidig opgave i langt mere konkret at udforme modeller for, hvorledes et nyt CO2 kvotesystem med en basisindkomst-dividende realistisk kan udformes. Anbefalet videre læsning Beck, Ulrich (2002) Fagre nye arbejdsverden. København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, Erik, Karsten Lieberkind og Christian Ydesen (red) (2007) Retten til basisindkomst En demokratisk frigørelse. Göteborg: Nordic Summer University Press. Gamst, Birte m.fl. (red.) (2006) Bæredygtig velfærd. Rapport nr. 2. Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk Forening. Jensen, Per m.fl. (red.) (2005) Velfærdssamfundets fremtid. En kritik og perspektivering af Regeringens Velfærdskommission og nogle alternativer. Rapport nr. 1. Den Alternative Velfærdskommission. Socialpolitisk Forlag. Mathiesen, Thomas (1982) Makt og Motmakt. Oslo: Pax Schmitter, Philippe (2002) Medborgerskab Nogle visionære tanker I Thomas Pedersen (red.) Europa for folket? EU og det danske demokrati. Gylling: Århus Universitetsforlag.

19 19 Van Parijs, Philippe (2006) Bottom-up Social Europe. From subsidarity to Euro-Dividend. Paper to The EU s evolving Social Policy and National Models. Seeking a New Balance. Helsinki, 9-10/11/ PVP_.pdf Velfærdskommissionen: Analyserapport 2004: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Internet-adresser: (Den danske basisindkomstbevægelse) (Bevægelse for et nyt CO2 kvotesystem) (Den internationale basisindkomstbevægelse) (Konference om Basic Income afholdt af Den Grønne Gruppe i Europaparlamentet den ) (De Europæiske Socialdemokratiers program) (Den alternative Velfærdskommission) (Amerikansk politisk initiativ til nyt CO2 kvotesystem) (Regeringens Velfærdskommission) Erik Christensen, (f. 1945) cand.scient.pol. Lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet. Har bl.a. skrevet bøgerne: Nye værdier i politik og samfund. Paradigmeskift og kulturbrydninger (1990) og Borgerløn. Fortællinger om en politisk idé (2000). Aktiv i Den danske Basisindkomst- /Borgerlønsbevægelse og Attac, Danmark. Artikel i Brudflader : Økonomi og Samfund red. / Peter Nielsen. København : Frydenlund, s (Økonomi og Samfund; Nr. 2).

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

En ideel klimaaftale?

En ideel klimaaftale? En ideel klimaaftale? Ross Jackson, phd. Introduktion Hvordan ville den ideelle klimaaftale se ud, hvis vi kunne forudsætte en international aftale om det nødvendige mål for samtlige globale CO2 udslip

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere