Indholdsfortegnelse. 1.1 Problemfelt Problemstilling Problemformulering Metodiske overvejelser... 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Problemformulering... 7 2. Metodiske overvejelser... 8"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemstilling Problemformulering Metodiske overvejelser Arbejdsprocesser og metoder Overordnet fokusering og afgrænsning Valg af empiri og dennes kvalitet Teori Nationalisme Globalisering Globalisering og nationalstaten Det senmoderne samfund Begreber Verdensborger (Kosmopolit) Nationalister Populisme Analyse, fortolkning og diskussion Dansk Folkepartis principprogram og deres mærkesager Dansk Folkepartis vælgerprofil Hvorfor identificerer vælgerne sig med Dansk Folkeparti? Modstridende politik Dansk Folkepartis definition af danskhed og dens trusler Danskheden som politisk virkemiddel De danske symboler Er nationalstaten i krise? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Dansk Folkepartis principprogram fra oktober Pia Kjærsgaards årsmødetale Interviews fra pilotprojekt om Dansk Folkeparti Model over det nye politiske landskab Statistikker Fædrelandssangen af Adam Oehlenschläger Side 1 af 79

2 1 Indledning Danmark er et af de mest globaliserede lande i verden dette kan aflæses på det globaliseringsindeks 1, der udarbejdes hvert år af tidsskriftet, Foreign Policy, i samarbejde med den amerikanske konsulentvirksomhed, A.T. Kearney s Global Business Policy Council. Den høje placering på indekset, siger ikke noget om Danmarks holdning til globaliseringsprocesserne. (Bitconomy Nyt globaliseringsindeks) Der tales i stigende grad om nationalisme og danskhed i en hverdag, hvor der er en global fælleskultur. Det kan være svært at sætte ord på begrebet danskhed, og hvilke kulturelle forskelle der kendetegner den danske kultur. (Annemarie Balle i Folkevirke) Danmark beskrives i daglig tale som en nationalstat, og man har tendens til, især i Danmark, at se nationen lig staten (Rasmus Glenthøj og Bertel Nygaard i Folkevirke). Nationalstaten kan ses som en politisk organisation samt som et selvstændigt politisk fællesskab, som er bundet sammen af statsborgerskab og nationalitet. Ligeledes kan nationen ses som et politisk ideal og hermed et alternativ til multinationale imperier og bystater. (Heywood, 2007: 123) Den danske nationalstat bygger på et demokratisk grundlag et repræsentativt demokrati, hvor befolkningen vælger politiske repræsentanter. Den danske befolkning stemmer på de partier, der bedst repræsenterer deres ideologiske overbevisning. Det danske demokrati er præget af alliancer mellem partierne, som derved skaber et parlamentarisk grundlag for den siddende regering. (Jacobsen og Outzen, 2005: 61-62) Disse regeringsblokke skal igennem valgperioden regere over det danske samfund. Blokkene repræsenterer lejlighedsvis ikke hele folkets vilje, men derimod majoritetens. Danmark, og resten af Skandinavien, er baseret på en samfundsmæssig indretning, der er kendt som velfærdsstaten. I udbygningen af velfærdsstaten, i efterkrigstiden, er der etableret en væsentlig grad af lighed og solidaritet i forhold til samfundets svage grupper. Dette viser sig ved, at fattigdom og marginalisering har et væsentlig mindre omfang, i et samfund med stærkt udbyggede universelle forsørgelsesordninger, som blandt andet findes i de skandinaviske velfærdssamfund. (Thomas P. Boje i Andersens og Kaspersen, 2007: 530) Udviklingen af velfærdsstaten har gjort, at man i dag lever i en mere individualiseret verden. Individualiseringen har ført til frisættelse fra de sociale fællesskaber som før var kirken, klasserne og familien. Dette kan føre til, at mennesket mangler et tilhørsforhold, og derved har individet svært ved at håndtere 1 Undersøgelsen dækker i alt 50 lande 23 industrilande og 27 udviklingslande. De udvalgte lande tegner sig for 80 pct. af verdens befolkning og 95 pct. af verdens økonomiske output. Side 2 af 79

3 refleksionen, valgene og marginaliseringen. Der er meget fokus på det at være individuel, hvilket gør, at den enkelte konstant reflekterer over sin plads i samfundet. (Klaus Rasborg i Andersens og Kaspersen, 2007: ) Denne udvikling skyldes, til dels, den stigende globalisering. Globaliseringen har medført, at mennesker overalt på Jorden er bundet sammen i økonomiske, politiske, sociale og kulturelle sammenhænge og er på den måde blevet afhængige af hinanden. (EMU Globalisering) Den globale udvikling har betydet, at nationalstaten muligvis befinder sig i en krise. Man er ikke længere begrænset til det lokale marked, men kan nu bevæge sig frit over de nationale grænser. En kombination af udefrakommende trusler og indenfrakommende pres har ført til det, der ofte refereres til, som nationalstatens krise. De forskellige stater har tabt deres suverænitet, da globalisering har medført, at de politiske beslutninger har bevæget sig til det overstatslige plan. (Heywood, 2007: ) Hvor man tidligere fødtes med en bestemt nationalitet, for eksempel dansk, kan man i dag føle sig som en verdensborger. En verdensborger føler sig mindre knyttet til en enkelte nation, men ser hele verden som sit hjemsted. (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: 581) I det senmoderne samfund er det svært at beskrive, hvad det er at være dansk. Man kan altså reflektere over, hvilke kulturelle sammenhængskræfter, som kendetegner danskheden. Nationalisme kan ses som en modreaktion på globalisering (Ibid.: 582), da nye højrefløjspartier og bevægelser med markante nationalistiske ideologier, har haft en opblomstring. I Danmark forefindes Dansk Folkeparti 2, som ikke ønsker et europæiske fællesskab. De er i mod en høj tilstrømning af flygtninge og indvandrere, særligt hvis de ikke påtager sig de etnisk danske værdier og normer. (Dansk Folkepartis principprogram) 1.1 Problemfelt Danmark er et gammelt land, men den danskhed og nationalitetsfølelse som man kender i dag, er et nyere begreb (Rasmus Glenthøj i Folkevirke). Danmarks historie går langt tilbage i tiden, for eksempel blev Den Store Jellingsten rejst mellem år 965 og 987 e.kr., og er et symbol på, at danskerne blev kristne. På Jellingstenen er det første gang man bruger Danmark i en dansk kontekst. (Den Store Danske Encyklopædi Jellingmonumenterne) Kristendommen afspejles i vores historie, og betyder stadig meget for vores forståelse af at være dansk (Dansk Folkepartis 2 Partiet kaldes herefter DF. Side 3 af 79

4 principprogram). Det er nationalismens udvikling i slutningen af 1800-tallet, der er interessant for dette projekt. Det var her at nationalismen blev udbredt gennem uddannelsessystemet og kulturen. Det var blandt andet et symbol som Dannebrog, der blev udbredt i denne periode. (Bertel Nygaard i Folkevirke) Dog var det først i Romantikken, at man begyndte at værdsætte de nationale symboler. Det var her, at Grundtvig og Ingemann forsøgte at genoptage de kulturelle elementer, som de mente havde deres storhedstid i middelalderen. (Rasmus Glenthøj i Folkevirke) I Romantikken tog man begreberne Danmark som fædreland og danskhed op gennem symboler såsom nationalsangen og flaget Dannebrog. Dannebrog skulle eftersigende være faldet ned fra himlen den 15. juni år 1219 i Estland under slaget ved Lyndanisse. Dannebrog betyder danernes fane eller rødfarvet fane. (Den Store Danske Encyklopædi Nationalstat) Nationalisme var oprindeligt en politisk ideologi, og en videreførelse af patriotismen (fædrelandskærligheden), som havde udviklet sig i Romantikken. Ideologien byggede på idéen om: alle menneskers lighed, frihed og ret til selvbestemmelse inden for et afgrænset territorium, men udviklede sig til en overbevisning om, at man kun kunne være solidarisk med mennesker, man delte blod med, og som levede på samme måde som en selv. (Michael Böss i Folkevirke) Den tidlige nationalisme koncentrerede sig mest om folkesuverænitet og var politisk orienteret. Herefter kom et skift mod en mere kulturel nationalisme, og i Danmark er det blandt andet sket som en modreaktion på medlemskabet af Den Europæiske Union. (Bertel Nygaard i Folkevirke) Der findes forskellige nationalismeformer og derfor findes der ikke enighed om en entydig definition (ibid.). I den daglige tale kan nationalisme forbindes med fremmedhad og racisme (Den Store Danske Encyklopædi Nationalisme). Danskerne vokser op med et billede af nationen som et nationalt fællesskab, hvor befolkningsgrupperne kan føle en samhørighed, med andre grupper som de aldrig har eller vil komme til at møde. I Folkevirke fremlægger Nygaard nationalisme som en modreaktion på globalisering. Nygaard hævder, at verdenen er globaliseret. Dette skyldes, at den teknologiske udvikling har muliggjort, at de nationale grænser er udvisket (Bertel Nygaard i Folkevirke). Globaliseringen har haft en nær sammenhæng med de teknologiske gennembrud, som har forøget den hastighed, hvorved kultur, ideer, information, varer og mennesker udveksles over lange afstande. For at forstå globaliseringsbegrebet kan der skelnes mellem forskellige former for globalisering; økonomisk, kulturel og politisk. (Heywood, 2007: ) De lokale, nationale, etniske og religiøse identiteter erstattes af en globaliseret massekultur, voksende kontakt mellem fjerne kulturer åbner mulighed for større forståelse, men giver ligeledes Side 4 af 79

5 mulighed for opbygning af fjendebilleder (Den Store Danske Encyklopædi Globalisering). Globaliseringen hænger sammen med, at der er sket en politisk forskydning til det overstatslige plan. Danmark har overgivet suverænitet til forskellige overstatslige organisationer, for eksempel De Forenede Nationer og Den Europæiske Union 3. Når Danmark afgiver suverænitet brydes sammenhængen mellem territorium og magt. (Laurids S. Lauridsen, Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale organisationer, 1. oktober 2010) Globaliseringsdebatten har lydt på, om nationalstaten har tabt suverænitet. I mange tilfælde påstås det, at staterne har mistet deres suverænitet, da muligheden for at påvirke økonomien overlades til de globale markeder. Flere vælgere tildeler nye politiske værdier stor betydning. Disse værdier er centrale omdrejningspunkter for partierne, da de benytter værdiområderne til opbygningen af deres politik. (se bilag side 76) For dette projekt er de væsentligste værdiområder inden for DF s mærkesager: Stram udlændingepolitik og ægte velfærd samt siger nej til EU-forfatningen (Dansk Folkepartis principprogram). Det kan antages, at denne globale udvikling har medført en modreaktion samt, at der er tendens til, at vi har styrket de traditionelle tilhørsforhold (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: 580). DF er netop et parti, som lægger vægt på det nationale ophav: I Dansk Folkeparti mener vi, at der er grund til at være stolte af vort nationale ophav og vore fortjenester som folk, værne om det, vi har opnået, og videreudvikle vor nation inden for de givne rammer, så Danmark også i fremtiden vil bestå som et uafhængigt land med et frit og driftigt folk (Folketinget Dansk Folkeparti). DF blev stiftet som en udbrydergruppe, i år 1995, af den nuværende formand Pia Kjærsgaard (ibid.). Partiet har efter stiftelsen oplevet en stor stigning i deres vælgertilslutning. Ved folketingsvalget i år 1998 fik partiet 7,4 % (13 mandater) af danskernes stemmer I november år 2007 fik DF en vælgertilslutning på 13,9 % (25 mandater). (Dansk Folkepartis principprogram) I nedenstående graf vises mandatstigningen hos DF: 3 De Forenede Nationer herefter kaldet FN og Den Europæiske Union, EU. Side 5 af 79

6 Kilde: Folketinget Dansk Folkeparti. Det ses, at DF har oplevet en fremgang, ved samtlige Folketingsvalg, siden deres stiftelse. Dette betyder, at DF får stigende politisk magt, da de for flere pladser i folketinget. Da DF har politikere i folketinget, er de med til at træffe politiske beslutninger, som har indflydelse på det danske samfund, og besidder derved en vigtig magtposition (Folketinget Dansk Folkeparti). Demokratiet udgør en vigtig rolle i den vestlige verden, da det giver folket mulighed for at få indflydelse. Det vil med andre ord sige, at det er folket der gennem valg vælger de politikere, som repræsenterer deres egne værdinormer og politiske holdninger. (Jacobsen og Outzen 2005: 62) DF lægger vægt på de nationalistiske rødder og det vil derfor være interessant at belyse, om der er sket en krise i nationalstaten, og i denne forbindelse, om det er sket som følge af globaliseringsprocesserne. DF har, som parlamentarisk grundlag for den siddende regering, formået at opleve et stigende mandatantal siden stiftelsen (jævnfør ovenstående graf), dette betyder, at DF får stadig større magt når det gælder de politiske beslutninger. Denne stigning er interessant for dette projekt, da vi anser DF som et nationalistisk parti. Gennem analysen vil vi argumentere for, at dette er korrekt, og hvorfor vi i givet fald kan sætte fremgangen i forbindelse med nationalismens opblomstring. Dette fører til, problematikker såsom: Kan DF s fremgang skyldes en modreaktion på globalisering? Side 6 af 79

7 1.2 Problemstilling Vi vil belyse hvorledes begreberne nationalisme og globalisering påvirker hinanden, og i den forbindelse hvordan de påvirker den danske nationalstat. Vi har en formodning om at nationalstaten er i krise grundet den øgede globalisering. Vi kan se, at det nationalistiske parti DF har haft fremgang, og det undrer os hvordan det kan hænge sammen med den stigende globalisering. Vi vil derfor bruge DF som case i projektet, da vi ser partiet som et symbol på nationalisme. Dette giver anledning til at analysere hvordan globalisering har påvirket nationalismen i Danmark. Derfor er det nødvendigt, at kigge nærmere på DF og deres overordnede værdier, herunder deres forestilling om danskhed. Vi vil altså i projektet frem til en diskussion om hvorvidt, nationalstaten er i krise, og gennem en analyse finde sammenhængen mellem nationalisme og globalisering. Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvordan kan det nationalistiske parti, Dansk Folkeparti, have fremgang i Danmark, som er en del af den globaliserede verden? 1. Hvorfor identificerer vælgerne sig med nationalisme, og dermed DF, i en globaliseret verden? - Hvem stemmer på DF? 2. Hvilke forestillinger skaber DF om danskheden? - Hvordan distancerer DF, igennem deres retorik, indvandrere i forhold til etniske danskere? - Hvilke symboler fremstiller DF som danske, og er de reelt danske? - Kan globalisering påvirke danskheden? 3. Er nationalstaten i krise? Side 7 af 79

8 2 Metodiske overvejelser Formålet med følgende metodeafsnit er at skabe overskuelighed og sammenhæng i projektet. Metodeafsnittet indeholder overvejelser, om de valg vi har truffet under udarbejdelsen af vores projekt. Vi forsøger i metodeafsnittet at redegøre for den empiri som benyttes i projektet. Samtidig forholder vi os kritiske til denne. I afsnittet vil vi fremlægge hvilke valg og fravalg vi har truffet, for at komme frem til besvarelsen af vores problemformulering. Vi vil tilstræbe objektivitet i arbejdet med teorier, dog vil vores tolkninger aldrig opnå fuldkommen objektivitet, da vi tolker på teorierne. Det subjektive niveau baseres på vores empiri, hvor vi analyserer og fortolker på denne. Formålet med inddragelsen af de to perspektiver er at opnå ligevægt mellem teori og realitet, og derved sikre projektets relevans. Først redegøres der for arbejdsprocesserne. Dernæst diskuteres projektets overordnede fokusering og afgrænsning samt teoriens og empiriens kvalitet. Slutteligt redegøres for brugte metoder og valget af disse. 2.1 Arbejdsprocesser og metoder I det forudgående arbejde, hvor vi har diskuteret os frem til problemformuleringen, har vi gennemgået forskellige emner. Vores udgangspunkt var verdensborgeren altså kosmopolitten og dermed globalisering. I den forbindelse vil vi inddrage EU, og det fællesskab som det indebærer. På den ene side er nationalstaten i krise grundet globaliseringen, og på den anden side blomstrer nationalismen. Vi debatterede repræsentanterne for nationalismens fremgang samt, hvilke nationalistiske partier der findes i Europa, og ikke mindst i Danmark. Vi har senere valgt at fokusere på Danmark, da vi ligger vægt på dansk nationalisme i en globaliseret verden. Dette har resulteret i, at vi har valgt DF som case. DF er Danmarks tredje største parti og lægger vægt på de nationale værdier, netop derfor har vi valgt DF som case Vi har dermed fravalgt andre danske partier. Det undrer os, hvorledes et nationalistisk parti kan have fremgang i en globaliseret verden. Derfor vil vi, i høj grad, inddrage DF i samtlige dele af vores projekt. Vi finder det nødvendigt at redegøre for og analysere på hvem der stemmer på DF, for at kunne gå videre med den analyse, som vi finder interessant, altså at se på hvorfor danskere stemmer på DF. I besvarelsen af problemformuleringen må vi benytte relevante teoretikere. Vi må redegøre for teorier om nationalisme, globalisering og det senmoderne samfund, da dette er relevant for at kunne besvare problemformuleringen på den bedst mulige måde. Teorierne bag nationalisme, globalisering og det senmoderne samfund, ligger til grund for en redegørelse, analyse og en diskussion. Side 8 af 79

9 Begrebet nationalisme vil vi definere som et generelt begreb samt sætte det i dansk kontekst. Vi vil desuden definere forskellige former for nationalisme, og gennem en analyse placere DF på en af formerne. Vi har benyttet forfatteren Andrew Heywood, da vi blandt andet finder nationalismeteorierne relevante for projektet. Ved hjælp af sociologen Anthony Giddens vil vi beskrive globaliseringsdynamikkerne, og derved defineres globaliseringsbegrebet. Da vi lever i et samfund med senmoderne strukturer benytter vi ligeledes Giddens begreb: det senmoderne samfund som definerer i forhold til globalisering og nationalisme. Vi bruger Giddens, da hans teorier er brugbare, i besvarelsen af problemformuleringen. Derudover betragtes Giddens som værende en af nutidens førende samfundsvidenskabelige tænkere. Vi benytter Roland Robertsons teori om, hvorvidt nationalisme skyldes globalisering. Robertson har undersøgt de kulturelle processer som opstår under globaliseringen. Benedict Anderson har beskrevet de forestillede fællesskaber, da han har en tese om, at det nationale fællesskab kun eksisterer i en indlært form altså eksisterer det reelt ikke. Han er relevant for projektet, da DF ligger vægt på danskheden og nationen. DF distancerer mellem dem og os. Denne afstandsretorik har teoretikeren Michael Billig beskrevet, og vi vil derfor benytte hans teori for at kunne belyse denne distance. De benyttede teorier skal være med til at underbygge analysen, samt brugen af den kvalitative, komparative og kvantitative metode. Vi benytter den komparative metode når vi sammenligner, og analyserer ligheder og forskelle mellem de forskellige nationalismeformer i forhold til DF. For at kunne få et billede af DF s nationalismeform har vi benyttet kildekritik på DF s vælgermateriale og nationalismeteorierne. Vi har ligeledes benyttet kildekritik i valget af hjemmesider samt anden litteratur. Vi har foretrukket litteratur, der er anerkendt af forskere eller lignende frem for materiale skrevet af private eller ukvalificerede skribenter. For at skabe et bedre overblik over de metodiske overvejelser, har vi udarbejdet et erkendelsesskema, der skaber overblik over projektets samlede opbygning. Side 9 af 79

10 Side 10 af 79

11 2.2 Overordnet fokusering og afgrænsning Både nationalisme- og globaliseringsbegreberne er brede, og det er derfor nødvendigt at afgrænse dem. Der sondres mellem forskellige former for både globalisering og nationalisme. Projekt starter med en generel definition af begreberne. Der findes adskillige nationalismeformer, men vi har lagt fokus på følgende fire former: liberal, konservativ, ekspansionistisk og antikolonial nationalisme. Vi vil analysere os frem til hvilken form DF passer bedst på. Der findes flere former for globalisering, og vi arbejder med følgende: politisk, kulturel og økonomisk globalisering. I det videre arbejde med globalisering lægger vi vægt på den kulturelle globalisering, da det er udbredelsen af kultur, værdier og normer som bindes sammen med nationalismens opblomstring. Dette fører os videre til endnu en afgrænsning. Vi tager udgangspunkt i de danske forhold, da det vil være for omfattende, i forhold til tidsrammen, at inddrage udenlandske forhold. Det er således vigtigt, at vi undersøger forholdene i det senmoderne samfund, da det er her, at øget nationalisme og nationalfølelser som følge af globaliseringen opstår. Vi vil ikke se på EU som et politisk system, men som en globaliserende faktor, og har dermed fravalgt at redegøre for EU s politiske system, da vi finder denne analyse irrelevant. Vi bruger i projektet begrebet nationalist som et politologisk begreb, det vil sige, at vi bruger det som et objektivt begreb, der ikke er negativt ladet. Dette er vigtigt for forståelsen, da der i samfundet kan være en tendens til at tillægge ordet enten negativ eller positiv betydning. 2.3 Valg af empiri og dennes kvalitet En del af vores empiri er Dansk Folkepartis principprogram. Dette benyttes som primær kilde, da vi ønsker at anvende materiale som stammer direkte fra partiet. Dette gøres for at kunne tolke på mærkesagerne, i stedet for at læse andres subjektive bud. Adskillige teorier er gengivet fra andenhåndskilder. Dette kan medvirke til, at forfatteren ufrivilligt har tolket på de teorier personen har anvendt og gengivet. Endvidere skal det bemærkes, at empirien og teorien anvendt i dette projekt er udvalgt for at underbygge vores fokuspunkt. Vi er klar over, at dette kan gøres på mange forskellige måder, og vi vil derfor stille os kritiske overfor den litteratur og de eksperter som vi anvender. Det havde været mere optimalt for vores opgave, at benytte teoretikernes egne værker, da dette havde givet os en bedre mulighed for selv at tolke på deres udlægninger. Side 11 af 79

12 Materiale vi har haft forsigtighed med, er DF s principprogram og andet vælgermateriale, da dette er præget af subjektivitet. Vi vil anvende materialet i analyseafsnittet, så længe der huskes på subjektiviteten. Vi har desuden lagt stor vægt på pensum fra første semester på Det Samfundsvidenskabelige Basisstudie, da vi har tiltro til kvaliteten af disse kilder. Vi vil, i vores analyse, arbejde kvantitativt med blandt andet statistikker over DF s vælgeres sociale baggrund herunder deres alder, erhverv og uddannelse samt statistiker over DF s stemmeantal og mandater. Vi har desuden lavet en pilotundersøgelse ud fra fem af DF s vælgere på baggrund af den kvantitative og kvalitative metode et spørgeskema. De kvantitative spørgsmål bygger på fra meget uenig til meget enige svarmuligheder, mens det kvalitative bygger på muligheden for uddybende svar. De adspurgte har desuden skulle svare på deres alder, postnummer, erhverv og beskæftigelse. Dette er gjort, så vi kan analysere på vores resultater i forhold til anden empiri om DF s vælgere. Vi er klar over, at vores fem adspurgte er et meget lille udsnit af DF s vælgere. Derfor er kvaliteten af undersøgelsen lavere end hvis vi havde haft en større del af vælgerskaren. Desuden er vores udsnit af DF s vælgere begrænset til region Sjælland, så resultatet gengiver ikke et landsdækkende billede. Kriterierne for udvælgelsen var få dog har vi tilstræbt os, at have et aldersmæssigt spektrum blandt alle de stemmeberettiget. En af grundene til, at det har været svært at finde personer, der stemmer på DF er, at det er tabubelagt at stemme på partiet. I meningsmålingerne er det kun halvdelen af DF s reelle vælgerantal, der indrømmer at de stemmer på partiet. (DR1 Politiske temaer) De spørgsmål vi har ønsket besvaret i spørgeskemaerne har været et udsnit af DF s principprogram. Dette er gjort for at vurdere, i hvor høj grad, DF s vælgere er enig i dette. Vi vil pointere, at vores undersøgelse ikke er en statistisk undersøgelse, men den er udarbejdet for at få en indikation af hvorfor vælgerne stemmer på DF. DF er vores case, da de som nationalistisk parti, har haft fremgang i en globaliseret verden. VI har i vores analyse benyttet DF s principprogram. Den klassiske ideologiske partifordeling er svækket, da politik nu omhandler værdiområder frem for den traditionelle fordelingspolitik. DF s principprogram indeholder enkelte mærkesager, da politik i mindre grad er præget af ideologiske holdninger. (se bilag side 76) Årsmødetalen fra år 2001 er valgt på baggrund af dens umiddelbare indhold. Årsmødetalen bliver holdt efter terrorangrebet på Wold Trade Center den 11. september Den har derved relevans, da Pia Kjærsgård omtaler de trusler, som det nationale tilhørsforhold, herunder danskhed, i fremtiden kan udsættes for. Ved valget af denne årsmødetale har vi fravalgt nyere taler, da disse ikke havde relevans, da danskheden og dens trusler ikke bliver omtalt i disse. Side 12 af 79

13 Vi har derudover set Debatten om Danmark, som blev sendt på Danmarks Radio 1, den 25. november Debatten stod mellem DF s politiske leder Pia Kjærsgaard og Socialdemokratiets statsministerkandidat Helle Thorning- Schmidt. Et af debatemnerne omhandler danskhed, som vi finder vigtig for projektet, da det giver et godt billede af DF s politiske standpunkt. Derudover har vi lagt fokus på DF s valgvideo fra år 2007 da, det kunne være spændende at se hvordan DF fremstiller danskheden, dens trusler samt Danmark. Den statistiske validitet begrænser sig til de enkelte tabeller. Tabellen over DF s mandatstigning er udarbejdet af oplysninger fra Danmarks statistik, som er en hjemmeside vi har tiltro til. Denne tiltro baseres på baggrund af hjemmesidens egen præsentation, hvor de beskrives som upartiske og troværdige. I forbindelse med analysen af DF s vælger er udarbejdet en række tabellerne, der bygger på de gyldige stemmer ved folketingsvalget i år Statistikker er udarbejdet på baggrund af en stikprøve på 1000 vælgere. 3 Teori I teorien ligges der vægt på de centrale begreber i besvarelsen af problemformuleringen herunder globalisering og nationalisme. Vi vil tage udgangspunkt i de politologiske og sociologiske teorier om det senmoderne samfund, da vi arbejder med DF i et samfund med senmoderne strukturer. Disse begreber bliver belyst gennem forskellige teoretikers teser, hvor vi redegøre for dem. Dette afsnit omhandler teorier om nationalisme, hvor vi ligger vægt på dansk nationalisme i forbindelse med DF samt teorier om globalisering, da det siges, at vi lever i en globaliseret verden. 3.1 Nationalisme Der er delte meninger om, hvorvidt kultur udspringer fra en etnicitet eller omvendt. I projektet vil vi gå ud fra, at der først er blevet opbygget en kultur i forskellige grupper, og at medlemmerne i de enkelte grupper har fået et følelsesmæssigt tilhørsforhold til denne kultur. Etnicitet er de normer og værdier, der gør, at man adskiller sig fra andre grupper eller fællesskaber det er derved noget vi alle oplever (Andersen, H., 2004: 296). En samling af folk med samme kultur, etnicitet, traditioner og som regel også sprog kan kaldes for en nation. Fællesskabet i nationen vil medføre en national identitet og en national følelse. (Heywood, 2007: 110) Side 13 af 79

14 Ordet for nation og folk stammer på de fleste europæiske sprog fra latin natio og populus. Natio kommer af verbet nascor (jeg er født) og henviser til troen på en fælles oprindelse. (Uffe Østergård i Andersen og Kaspersen 2007: 546) Nationen har forskellige symboler, der repræsenterer denne identitet, for eksempel flaget, sange, digte, statuer og legender (Tames, 2003: 6). Nationalisme er den fællesfølelse som en gruppe har for sin nation. Det er først efter Den Franske Revolution år , at begrebet er blevet udbredt. Nationalisme henviste herefter til et politisk defineret kollektiv som går forud for staten. (Uffe Østergård i Andersen og Kaspersen, 2007: 546) Inden for politologien findes der forskellige definitioner af nationalismebegrebet. Dermed er der forskellige meninger om, hvad nationalismen indebærer. Andrew Heywood beskriver fire forskellige former: liberal, konservativ, ekspansionistisk og antikolonial nationalisme. Vi vil her præsentere formerne for senere, i analysedelen, at kunne placere DF under en af dem. Liberal nationalisme er baseret på den antagelse, at menneskeheden er inddelt i nationer. Nationer er en naturlig ting, og er ikke kunstigt skabt af politiske ledere eller regeringen. Liberal nationalisme tilslutter sig universalisme, og går derfor ind for international lovgivning i stedet for national. Liberalisterne ser alle nationer som uafhængige, og med ret til frihed og selvbestemmelse. Nationalismen kan sikre en fredelig og stabil verdensorden. Denne form kan ses som naiv og romantisk. (Heywood, 2007: ) Konservativ nationalisme er nostalgisk, og ser nationen som en organisk helhed. Den kan forbindes med patriotisme, og er en tro på en fælles fortid, samt en beskyttelse af de værdier og institutioner, der hører historien til. Denne retning skildrer mennesker som væsener, der vil søge sikkerhed og identitet hos andre, som de deler holdning, vaner og livsstil med. Konservativ nationalisme udvikler sig oftest i nationalstater, hvor nationen skabes ud fra det fællesskab som mennesker danner. Immigration og globalisering bliver set som en trussel, da dette kan svække en etableret nations identitet immigration kan føre til fjendtlighed og konflikt. Denne form for nationalisme er derved ret isoleret. Den konservative nationalismeform er blevet set som fremmende for intolerance, og som snæversynet. Derudover kan den bruges som manipulation af for eksempel regeringen. Kritikerne mener, at nationen er opfundet, og defineret af regeringen og de politiske ledere for at skabe enighed og politisk passivitet. (Ibid.: ) Ekspansionistisk nationalisme har en aggressiv, militaristisk og ekspanderende karakter. I denne form betyder nationen alt og individet intet. Der findes en enkelt, suveræn leder i nationen som kræver disciplin og lydighed. Ekspansionistisk nationalisme har forbindelse til chauvinistisk nationalisme og ser altså andre nationer og racer som en direkte trussel eller fjende der er her klar Side 14 af 79

15 forskel på dem og os. Overordnet set er ekspansionistisk nationalisme en modsætning til den liberale nationalisme. (Ibid.: ) Antikolonial nationalisme er inspireret af idéen om national selvbestemmelse. Antikoloniale bevægelser lægger vægt på socialismen frem for liberalismen, da de har haft et mål om national befrielse. Socialismen hænger sammen med nationalismen på det område, hvor de begge beskriver social solidaritet og kollektiv handling. (Heywood 2007: 121) Der findes udover de politologiske også sociologiske teorier. Sociologen ved navn Benedict Anderson, har fremført en teori om, nationen som et forestillet fællesskab. Befolkningen føler, at de har et fællesskab med individer som de aldrig har mødt, og måske heller aldrig kommer til at møde. (Kirsten Simonsen, Kultur, etnicitet og nationalisme, 27. oktober 2010) Man kan føle sig forbundet med en person som man har læst om, og føle sig overbevist om at man: bor i de samme homogene og tomme tids- og rumdimensioner (Uffe Østergård i Andersen og Kaspersen, 2007: 564). En af grundene til dette forestillede fællesskab skyldes, i Danmark, undervisningen i dansk, historie og geografi. I disse fag har danskerne læst den samme litteratur, og lært om deres fælles historie og om hvordan den adskiller danskerne fra andre. (Kirsten Simonsen, Kultur, etnicitet og nationalisme, 27. oktober 2010) I en artikel fra Information vurderer Anderson, at der i Europa generelt er sket en højredrejning, hvor nationalistiske tendenser er vundet frem. Ifølge Anderson er årsagen til, at nationalismen har vundet terræn i Europa, at politikerne har forstået, at nationalisme er et slagkraftigt politisk redskab, som kan udnyttes til at opnå politiske mål: Nationen giver dens befolkning en følelse af evigt liv, og det er en meget stærk kraft i en tid, hvor de fleste mennesker ikke har stærke religiøse følelser. Ideen om, at nationen vil fortsætte og bestå i det uendelige, er en slags trøst. Danskerne kan tænke, at når de dør, så vil Danmark stadig fortsætte med at bestå. (Information Nationalstaten er ikke under afvikling - ikke lige foreløbig) Anderson siger endvidere i artiklen, at der ikke er noget tegn på, at nationalismen og nationalstaten som samfundsform er på tilbagetog. Der er flere andre forestillede fællesskaber, der har stor betydning, men ingen, der for øjeblikket ser ud til at true nationalismen. Michael Billig har en teori, hvor han beskriver de sproglige formuleringer som en vigtig faktor. Vi danskere, og os og dem, er vendinger, som bruges ubevidst af danskerne, men benyttes til at beskrive indstillingen til andre kulturer. Måden Side 15 af 79

16 danskerne formulerer sig på er kendetegnet ved en opdeling af os og dem, men dette forefindes også andre steder for eksempel i avisen, hvor nyhederne inddeles efter ind- og udland. Billig mener, at nationale symboler er en konstant, men ubemærket påmindelse om naturligheden i, at verden er opdelt i nationer. Endvidere siger han, at danskernes brug af flaget, har gjort det til et konkret symbol på danskheden. Folk fra andre nationer bliver overrasket over brugen af flaget, da det ikke er et lige så udbredt symbol i deres fædreland. (Kirsten Simonsen, Kultur, etnicitet og nationalisme, 27. oktober 2010) 3.2 Globalisering Globalisering er et net af international afhængighed, som i stigende grad, er formet af begivenheder og beslutninger taget på afstand (Heywood, 2007: 450). Globalisering sætter fokus på et revolutionerende sæt af økonomisk, kulturel, teknologisk og politiske skift, som er forstærket siden 1980 erne (Heywood, 2007: 146). Mere verdens- og valutahandel, ny information og kommunikative hjælpemidler er en del af denne globalisering. Den væsentligste politiske debat om globalisering omhandler påvirkningen af demokratiet. Globalisering har påvirket demokratiet ved, at multinationale virksomheder har fået større magt, og disse virksomheder dominerer nu det meste af verdensmarkedet. Måden disse multinationale virksomheder har fået indflydelse på, er ved at flytte deres kapital til lande der giver flest fordele og størst udbytte. (Ibid.: ) For at forstå globaliseringsbegrebet kan der sondres mellem forskellige former for globalisering; økonomisk, politisk og kulturel. Den økonomiske globalisering er karakteriseret ved, at alle nationale økonomier, i en eller anden udstrækning, er blevet optaget i én international økonomi. I denne fællesøkonomi er produktionen internationaliseret og de finansielle kapitaler bevæger sig frit og øjeblikkeligt mellem lande. (Ibid.: ) Den kulturelle globalisering er den proces, hvor information og varer er blevet en del af en global strøm. Denne strøm har tendens til at udviske kulturelle forskelle mellem nationer, regioner og individer. Kulturel globalisering er drevet af en informationsudvikling bestående af satellitter, kabelnet, internet og medier. Globalisering medfører derved et ændret adfærdsmønster. (Ibid.: 145) Den politiske globalisering er en følge af ovenstående globaliseringsformer. Transkontinentale organisationer har stor indflydelse, ikke bare på en enkelt stat, men i et internationalt område. De overstatslige institutioner er i stand til at påvirke nationalstaterne. (Ibid.: 145) Side 16 af 79

17 For Anthony Giddens er globaliseringen en direkte konsekvens af moderniteten (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: ). Han mener, at globalisering skyldes adskillelsen af tid og rum: På grund af nye kommunikationsformer (telefon, telefax, satellitter, internet med mere) opstår der gennem moderniteten, i stigende grad, relationer mellem mennesker, som befinder sig fjernt fra hinanden. Således kan sociale aktiviteter foregå over store afstande på splitsekunder. Hermed er mennesker ikke længere bundet til deres placering i det geografiske eller tidsmæssige rum. Giddens mener, at globaliseringen skyldes politisk forandring og informationsstrømme. Den politiske forandring er en langvarig proces bestående af to faser. Den første fase tidsfæstes til omkring år tallet. Begivenheder medvirkede, i denne periode til, at Europa i løbet af få århundreder ekspanderede. Globaliseringens anden fase strækker sig over de seneste år, og Berlin-murens fald beregnes som en milepæl for globaliseringsprocessen. I de Central- og Østeuropæiske lande blev der igangsat forandringer, som betød indførelse af markedsøkonomi samt planlægning, og gennemførelse af demokratiske valg. Disse lande var klar til at indgå i den verdensomspændende samhandel og samtidig deltage i et politisk samarbejde over grænserne. Dette samarbejde har medført en lang række multinationale selskaber. Disse selskaber er karakteriseret ved, at de producerer og sælger varer i flere lande. (Jacobsen og Outzen, 2005: & Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: ) Den teknologiske udvikling har ført til øgede informationsstrømme de seneste år. Udviklingen har øget vores viden om, hvad der finder sted andre steder i verden. Computere, satellitsignal og så videre, har øget muligheden for at følge begivenheder fra sekund til sekund samtidig med, at de foregår på den anden side af Jorden. (Jacobsen og Outzen, 2005: & Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: ) 3.3 Globalisering og nationalstaten Politisk regulering er forskudt op på overstatslige planer, og gennemføres ikke af den enkelte stat, men af mange stater i fællesskaber. Det skal dog siges, at nationalstaterne fortsat har en betydelig suverænitet indenfor en række politikområder. (Laurids S. Lauridsen, Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale institutioner, 1. oktober 2010) En kombination af udefrakommende trusler og indefra kommende pres har ført til det, der som ofte betegnes som nationalstatens krise. De ydre trusler indebærer globalisering af økonomien, da det nationale marked er blevet et verdensmarked og virksomhederne er blevet transkontinentale. (Heywood, 2007: ) Side 17 af 79

18 Styrkelse af de overstatslige beslutningsprocessers indskrænkning af demokratiet, fører til, at der bliver længere fra den enkelte samfundsborger til det forum, hvor beslutningerne tages. For eksempel overføres stadig flere beslutninger fra det danske Folketing til EU. (Laurids S. Lauridsen, Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale institutioner, 1. oktober 2010) Nationalister mener, at EU aldrig vil kunne erstatte nationalstaten, da befolkninger med forskellige sprog, kultur og historie aldrig vil betragte sig selv som medlemmer af et forenet politisk samfund. Globalisering har medført, at nationalstaterne ikke længere er i stand til at sørge for, at der eksisterer en betydningsfuld fælles identitet eller et socialt tilhørsforhold. Derfor har der også været et yderligere fokus på etnicitet og kultur. (Ibid.: 123) Nationalstater indeholder altid en kulturel diversitet og derfor vil det altid være en udfordring at udforme nationens principper. Dette kan føre til, at nationalstaten erstattes af et multikulturelt samfund. De nationale kulturer og traditioner, som kendetegner at nationalstaterne er blevet svækket af transkontinentale og globale kulturer. Dette er blandt andet muliggjort gennem international turisme og kommunikative hjælpemidler som telefoner, internet med mere. (Ibid.: ) Siden 1980 erne har der været en tendens til, at nationalstaten mister suverænitet den spiller en mindre rolle på grund af liberalisering og privatisering af de offentlige ydelser. (Ibid.: 104) Virksomhederne er i stigende grad blevet transnationale selskaber, og de er blevet i stand til at flytte kapital fra det ene land til det andet. (Ibid.: 124) Globalisering er med til at skabe en øget civilisatorisk, samfundsmæssig, etnisk, regional og individuel selvbevidsthed (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: 578). Roland Robertson betragter verden som et system af stater, der kulturelt er opdelt på mange forskellige måder. Globaliseringen har, ifølge Robertson, både en objektiv og en subjektiv dimension. Den objektive side af globalisering angår verdens fortætning. Den subjektive dimension af globaliseringen består i, at der udvikles en bevidsthed om, at vi alle er blevet del af ét globalt system. (Ibid.: 578) Den individuelle selvbevidsthed øges af de subjektive globaliseringsdimensioner. Man reflekterer over, hvem man er og iscenesætter identiteten gennem forbrug og symbolske handlinger individet bliver selvstændiggjort som en del af den globale menneskehed. (Systime Globalisering) Side 18 af 79

19 Forenklet illustration af Robertsons globaliseringstese Kilde: Systime Globalisering Robertson understreger, at processerne mod skabelsen af en globaliseret verden er konfliktfyldt. De globale systemer er præget af mangel på integration, som opstår grundet modstand mod selve globaliseringens virkninger. Nationalistisk og religiøst funderet globaliseringsmodstand tolker Robertson som reaktioner på globaliseringens realitet. (Systime Globalisering) Robertson hævder, for eksempel, at DF s holdninger til indvandrere er en reaktion på en igangværende globalisering (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: 582). DF s overordnede mål er at genoprette Danmarks selvstændighed og frihed, og at sikre den danske nations og det danske monarkis beståen. DF vil bevare nationen som et samfund bestående af frie danske borgere, som ønsker at klare sig selv og bestemme over sig selv. (Dansk Folkepartis principprogram) 3.4 Det senmoderne samfund Giddens hævder, at vi lever i det senmoderne samfund, som også kaldes for informations- eller risikosamfundet. Han hævder, at det moderne udvikles i sammenspil med kapitalismen, industrialisme, informationskontrol, militærets og militærindustriens udvikling samt nationalstatens overvågning. (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: ) Udlejringen af sociale relationer, adskillelse af tid og rum og den øgede refleksivitet er, ifølge Giddens, skyld i den stigende modernisering. Udlejring af sociale relationer er centralt, da dette gør, at befolkningen er kommet længere fra hinanden. (Ibid.: ) Førhen foregik det sociale samspil i den lokale landsby, hvor familien var samlet. Nu er rollen som forsørger forskudt til det nationale plan, hvor staten tager ansvar for blandt andet ældre, børn og syge. Dette kan være en forklaring på, hvorfor vi søger mod det nationale, nationen og fællesskabet. Derfor sætter man sin stemme på et parti, der netop har det nationale i fokus (ibid.: ). Adskillelsen af tid og rum er væsentlig, da det er en vigtig del af globaliseringen. Omfanget af tid- og rum-udstrækningen er langt større i det senmoderne samfund end tidligere set. Adskillelsen har betydet, at kommunikation med andre befolkningsgrupper sker i telefonerne, på internettet og over fax. Dette kan ske på alle tidspunkter, og har dermed gjort verden mindre. Giddens anser, at individets adfærd har ændret sig de sidste år. Side 19 af 79

20 Refleksivitet er et af hovedtrækkene ved det senmoderne samfund, hvor den enkelte har stor valgfrihed og udformer sit eget liv. Denne adfærd skyldes ifølge Giddens blandt andet globaliseringen og aftraditionaliseringen, som beskriver hvorledes traditioner ikke længere har betydning i samfundet. Individet handler ud fra egne interesser og lyster. (Ibid.: ) Sociologen Jürgen Habermas forudså, at det ville skabe problemer, da systemverdenen som omfatter staten, det politisk-administrative og økonomi indvandt plads i livsverden, som indbefatter moral, selvforståelse, sociale normer, kultur med mere. (Heine Andersen i Andersen og Kaspersen 2007: ) Habermas beskæftigede sig med moderniseringen som en trussel mod demokratiet. Han påpegede, at der ville opstå et tryk på nationalstaten globaliseringen skabte efficienshuller, som er et nationalt problem. (Ibid.: ) Vi undrer os over, om vælgerstrømmen til et nationalistisk parti som DF skal ses som en modværge mod systemverdenen, og dens egocentriske rationalitet (Ibid.: 373). 3.5 Begreber I dette afsnit vil vi præsenterer begreber, som bliver brugt løbene igennem projektet. Dette er gjort, så der ikke opstår misforståelser i betydningen af ordene Verdensborger (kosmopolit) Verdensborgeren, også kaldt kosmopolitten, udspringer fra kosmopolitisme. Kosmopolitisme beskriver samfundet som en verdensby eller verdensstat. Det betyder udslettelsen af nationale identiteter og etablering af et fælles politisk tilhørsforhold, som forener alle mennesker. Udtrykket bruges som regel som henvisning til mere beskedne mål om fred og harmoni blandt nationerne. Nationerne er baseret på gensidig forståelse, tolerance og frem for alt indbyrdes afhængighed. (Heywood, 2007: 217) Kosmopolitterne mener, at verden er karakteriseret ved relationer og processer, som ser bort for de nationale grænser. Nationalstaterne og deres regering spiller en mindre afgørende rolle og får stadig svære ved at kontrollere kulturelle-, sociale- og økonomiske relationer internationale organisationer blandt andet FN og EU får større magt set i forhold til nationalstaterne. (Jacobsen og Outzen: ) Nationalister Nationalister anskuer nationen som den primære identitetsskabende faktor. Nationen kendetegnes ved sprog, kultur samt de danske værdier, og befolkningen har et etnisk tilhørsforhold. Nationens fællestræk skal bevares og styrkes samtidig med, at nationalstaten skal have størst mulig suverænitet. (Information Nationalisme) Nationalisterne tror på, at nationalstaten er ultimativ samt, at EU aldrig vil blive i stand til at udkonkurrere nationale regeringer, da de er i stand til at etablere loyalitet og legitimitet. (Heywood, 2007: 123) Side 20 af 79

21 Globaliseringsskeptikkerne mener, at globaliseringen var mere intensiv for 100 år siden, da landene altid har handlet på tværs af kontinenterne. De nationale regeringer spiller stadig en dominerende rolle i det internationale forhold, således at man ikke kan tale om en egentlig globalisering Populisme Populisme stammer fra latin og betyder folket. Der er uenighed inden for samfundsvidenskaben om, hvilke kriterier der skal opfyldes for, at man kan anvende ordet populisme som et videnskabeligt begreb. Et populistisk parti dannes for at udtrykke folkelige protestbevægelser, og kendetegnes ofte som kortlivede partier. Populistiske partier rekrutterer medlemmerne fra de lavere samfundslag, og bærer ofte præg af at være nationalistiske. (Den Store Danske Encyklopædi Populisme) Ifølge Heywood støtter populistiske partier den generelle holdning i befolkningen. Politikerne appellerer til vælgerne ved at tilkendegive deres håb og bekymringer, og de legitimerer deres politik, netop ved at sige det er folkets ønske eller vilje. (Heywood 2007: 378) 4 Analyse, fortolkning og diskussion DF beskrives, af partiet selv, ikke som et ideologisk parti, men som et holdningsparti. De fremlægger deres parti, som et, der ikke fører politik ud fra en overordnet politisk ideologi, men ud fra deres forståelse af, hvad der er til gavn for Danmark og danskerne. Videre siger de at de har markante holdninger til de vigtigste politiske spørgsmål og stiller sig kritiske, når andre partier vælger at tie, for eksempel når det gælder emner vedrørende religionskritikken overfor islam og kvindeundertrykkelse (Dansk Folkeparti Ideologi). DF danner parlamentarisk grundlag for den siddende regering. Dette skyldes, at Venstre og De Konservative har været villige til at gennemføre den politik, der er nødvendig for Danmark dette gælder især stramningerne på udlændingeområdet. (Ibid.) Gennem analysen vil vi forsøge, at placere DF ideologisk. Kan de defineres som et nationalistisk parti som tidligere hævdet? Dette sker med udgangspunkt i deres principprogram og en sammenligning af teorier om nationalisme. En dybdegående analyse indebærer en præsentation af, hvilke befolkningsgrupper, der føler sig knyttet til DF s politik. Dette skyldes uvisheden om, hvorvidt DF s vælgere udelukkende stemmer på DF, da de føler at danskheden er truet af den globale udvikling eller om der i virkeligheden ligger andre værdier til grund for deres valg af politiske repræsentanter. Side 21 af 79

22 Efter analysen vil vi diskutere sammenhængen i den. Endvidere vil vi sammenligne DF s politik med den regeringspartierne fører, da DF indgår samarbejde med dem. Ud fra vælgeranalysen vil vi diskutere, hvorfor vælgerne identificerer sig med DF. Vi undrer os over, om partiet bruger danskheden som et politisk virkemiddel, og i den forbindelse vil vi diskutere om de symboler DF bruger egentlig er danske. I diskussion vil vi komme med et samlet bud på, om nationalstaten er i krise. 4.1 Dansk Folkepartis principprogram og deres mærkesager DF formulerer deres mærkesager (Dansk Folkeparti Mærkesager), efter hvad de mener, er betydningsfuldt. Vi vil kort præsentere partiets principprogram, og derefter analysere hvilken nationalismeform man kan placere DF under. DF : ønsker at bevare monarkiet. mener at kristendommen er vigtig for danskerne, fordi det har været en del af Danmarks historie de mener, at kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre. ønsker, at Danmark skal beholde sin suverænitet, og derfor er de imod EU de støtter NATO og FN. værdsætter ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed. vil have at forbrydelse hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf. vil gerne beskytte den danske kulturarv. ser ikke en multi-etnisk forvandling af Danmark. mener at social- og sundhedssystemet skal hjælpe alle dem der har behov herfor. ser familien som værende utrolig vigtig for danskerne. ønsker et højt niveau på uddannelsesområdet. mener, at danskerne skal være i beskæftigelse, for at opretholde Danmarks velstand. vil nationalt som internationalt, gennem samarbejde, tage vare på naturen og deres ressourcer. For at placere DF under en af nationalismeformerne, må der foretages en analyse. Vi vil sammenholde principprogrammet med hver af nationalismeformerne, for at kunne placere DF på en af dem. DF siger selv, at de ikke kan placeres under en bestemt ideologi, og derfor er det interessant at belyse, hvor de holdningsmæssigt befinder sig. Tilhængere af den liberale forståelse af nationalismebegrebet går ind for et internationalt sæt af love, og har altså en universalistisk tankegang. I DF s principprogram fastslår de, modstanden mod EU, som de mener, på længere sigt, vil Side 22 af 79

23 udvikle sig til Europas Forenede Stater. (Dansk Folkeparti Mærkesager: EU) men at de fortsat ønsker et samarbejde med andre nationer: Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet (Dansk Folkepartis principprogram). Den liberale nationalismeforståelse siger, at alle nationer skal være uafhængige, hvilket man kan argumentere for, at DF også mener - i hvert fald når det gælder Danmark: Landets [Danmarks] selvstændighed og frihed er dansk udenrigspolitiks vigtigste målsætning (Dansk Folkepartis principprogram). Det kan her ses, at det kun er på visse punkter, at DF deler holdning med den liberale forståelse, hvilket stemmer overens med deres egen beskrivelse af at være et holdningsparti (Dansk Folkeparti Ideologi). Den konservative nationalisme fremlægger indvandring som værende en trussel mod nationens identitet som dermed fremprovokerer fjendtlighed og konflikter (Heywood 2007: 119). DF udlægger i deres principprogram en klar holdning til indvandring: Danmark er ikke et indvandrerland og har aldrig været det. Vi vil derfor ikke acceptere en multietnisk forvandling af landet. Det kan ses, at DF s holdning til indvandrere stemmer overens men den konservative nationalisme. Noget andet, DF har til fælles med den konservative nationalisme er patriotisme og nostalgi. DF ligger vægt på danskernes fælles fortid og beskyttelsen af den danske kulturarv, da de mener, at det danske samfund bygger på denne arv. De ser kulturarven som det danske folks historie, erfaringer, tro, sprog og sædvaner (Dansk Folkepartis principprogram). Mennesker vil søge sikkerhed og identitet hos andre, som ligner dem selv med hensyn til holdninger, vaner og livsstil. Indvandring kan omvende det billede af Danmark, som man allerede kender, hvilket kan skabe frygt hos den iboende befolkning, da de udefrakommende ikke ligner danskerne kulturmæssigt. (Kirsten Simonsen, Kultur, etnicitet og nationalisme, 27. oktober 2010) DF s valgvideo fra år 2007 er et symbol herpå; marker, køer på græs, sejlskibe og dannebrog er elementer der fremvises i videoen. Konservativ nationalisme anser globalisering som en trussel mod den nationale identitet. Der findes ligheder mellem dette synspunkt og DF s holdning: Danmark er danskernes land, og borgerne skal have mulighed for at leve i et trygt retssamfund, der udvikler sig i overensstemmelse med dansk kultur. (Dansk Folkeparti principprogram) DF argumenterer her for, at bevare den nationale identitet dette ses i brugen af udtrykket dansk kultur og Danmark er danskernes land. Vi tolker det som om, at der er sket en modstand mod globalisering. DF er ikke direkte imod immigration, men de frygter en ændring eller ligefrem en ødelæggelse af den nationale identitet: Udlændinge skal kunne optages i det danske samfund, men Side 23 af 79

24 kun under forudsætning af, at dette ikke sætter tryghed og folkestyre på spil (Dansk Folkepartis principprogram). Her kan det ses, at DF ikke direkte er imod immigration, men de frygter en ændring eller ligefrem en ødelæggelse af den nationale identitet. Dette er en gengivelse af den holdning, som de tidligere har tilkendegivet med et nej, til EU-forfatningen, samt til et multietnisk Danmark. Ses DF i forhold til den ekspansionistiske nationalisme er der både ligheder og forskelle. I den ekspansionistiske nationalitetsforståelse ses nationen som værende alt, og individet intet. DF er enig i, at nationen har stor betydning, men de ser samtidig individet som vigtigt idet de siger: Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed (Dansk Folkeparti Principprogram). Det, der gør DF forskellig fra den ekspansionistiske nationalisme er, at DF ikke går til ekstremer. De går, for eksempel ikke ind for én suveræn leder, men derimod et demokratisk styre: ingen kan være tjent med, at vi ( ) lader værdier som frihed, ligestilling og demokrati underminere (Dansk Folkeparti Udlændingepolitik). Man kan desuden se, at DF tænker på danskerne som os og indvandrerne som dem. De har altså en tankegang, hvor de distancerer sig selv fra dem der kommer til Danmark. På DF s hjemmeside skriver de: Vi giver dem beskyttelse i vores land (Ibid.). Dette er en central udmelding, i forhold til os og dem, og det er netop den måde tilhængerne af den ekspansionistiske nationalisme tænker på. Den sidste nationalismeform vi har belyst er den antikoloniale. Denne form ligger vægt på national selvbestemmelse og national befrielse. Her kan ses en lighed hos DF, da de er modstandere af EU og hermed ønsker selvbestemmelse. Derudover passer DF ikke på den antikoloniale nationalismeform i henhold til, at denne form fokuserer på social solidaritet og kollektiv handling frem for den individuelle handling. Vi kan konkludere, at DF har ligheder med alle nationalismeformerne, men den konservative nationalismeform er den eneste form DF ikke har nogle uligheder med. Med det sagt, passer DF bedst med den konservative nationalismeform. Efter en analyse af, hvorledes DF s politik er nationalistisk, vil vi undersøge hvem vælgerne er. Grunden til dette er, at vi senere hen vil sammenholde vælgerskaren med partiets politik, for at belyse, hvorfor vælgerne stemmer på DF. Side 24 af 79

25 4.2 Dansk Folkepartis vælgerprofil Der eksisterer adskillige fordomme om hvem DF s vælgere er. Disse påstande vil vi gennem analysen forsøge at veri- eller falsificere. Christian Albrekt Larsen (2008) har påvist en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og nationale tilhørsforhold, og vi vil belyse netop denne påstand. For at afgrænse DF s vælgergruppe er en analyse nødvendig. Først vil vi se nærmere på diverse statistikker således, at vi kan definere en vælgerprofil 4. Herefter vil vi belyse, hvorfor vælgergruppen stemmer på DF ud fra en analyse af interviews fra udsnit af denne gruppe. I en spørgeskemaundersøgelse fra år 2003 blev befolkningen i 27 lande adspurgt om, hvor tæt de følte sig knyttet til deres fædreland. 56 % af den danske befolkning svarede, at de følte sig meget tæt knyttet til fædrelandet. Danskerne ligger derved på en syvende plads ud af de 27 lande som deltog i undersøgelsen (Larsen, 2008: 22, figur 3.1). Larsen nævner Danmarks homogene befolkning og velfungerende nationalstat som en af grundene til danskernes stærke nationalfølelse (Ibid.: 23). Tabel 1 DF s tildelte stemmer fordelt på alder og procent (Gælder kun stemmer, der er tildelt DF) Alder Procent Kilde: Partiernes vælgerprofil 2007, samfundsstatistikken 2009 I tabellen ses DF s vælgere fordelt på alder. Størstedelen (58 %) af vælgerne (58 %) var over 50 år. Dette er i overensstemmelse med de værdier, som DF tillægges blandt andet fokuseringen på pensionisterne, de ældre og svage. Et samfund bør bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste. Pleje og omsorg af ældre, syge og handicappede er en offentlig opgave, som aldrig bør opfattes som byrdefuld, men derimod en kær opgave, som vi skal varetage med glæde (Dansk Folkeparti Socialpolitik). Størstedelen af DF s vælgere var altså over 50 år men kan man tale om, at det generelt er de ældre i hele landet, som stemmer DF? 4 Vælgerprofil er foretaget på baggrund af statistikker fra Folketingsvalget i Side 25 af 79

26 Tabel 2 DF s stemmer fordelt på alder (ud af alle stemmer ved folketingsvalget 2007) Alder Procent Kilde: Sociale baggrundsvariable og partivalg, Samfundsstatistik 2009 I tabel 2 kan det ses, at det er en generel tendens, at de ældre stemmer DF. Gruppen på 50 år eller derover, står for 45 % af alle landets stemmer. Det er vigtigt at påpege, at tilknytningen til DF er højere når man udelukkende kigger på de, som stemte DF til Folketingsvalget Dette skyldes, at det samlede politiske billede, indeholder en større population, og det vil føre til, at procenttallet blive højere end når man ser på DF s politiske tilknytning på landsplan. Som tidligere nævnt, mener Larsen, at kunne fremvise en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og tilknytning til fædrelandet. Da vi anser DF som et nationalistisk parti er det relevant, at undersøge om Larsens påstand kan eftervises. Det påstås ofte, at DF s vælgere har en lav eller ingen uddannelse baggrunden for denne påstand er uklar. Nedenstående tabel viser, hvilken grad af uddannelse som DF s vælgere har. Tabellen illustrerer, at jo højere grad af uddannelse, jo mindre tendens er der til, at man stemmer på DF. Af tabellen ses det, at 17 procent af de, som satte deres stemme på DF ved valget i år 2007 havde ingen uddannelse, mens kun fire procent havde en lang videregående uddannelse. Tabel 3 DF s stemmer i procent fordelt efter uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Procent Ingen uddannelse 17 Grundlæggende erhvervsuddannelse 11 Afsluttende erhvervsuddannelse 10 Videregående uddannelse af kort varighed 8 Videregående uddannelse af mellemlang varighed 3 Videregående uddannelse af lang varighed 4 Kilde: sociale baggrundsvariable og partivalg, samfundsstatistikken 2009 Tabellen bekræfter Larsens påstand om, at hovedparten af befolkningen med en stærk nationalfølelse havde en lav eller ingen uddannelse. Igen er det relevant ikke kun at inddrage en enkelt tabel, men derimod også at belyse befolkningens erhverv uddannelse og erhverv hænger nødvendigvis ikke sammen. Side 26 af 79

27 Tabel 4 Vælgere fordelt på erhverv (procent) Erhverv Kun DF s vælgere Hele landet Arbejdere Lavere funktionærer Højere funktionærer 9 7 Selvstændige/medhjælpende ægtefælle 7 4 Lærling, elev eller studerende 3 10 Pensionist, efterlønner 35 4 Andre (bl.a. husmoder) 0 10 Kilde: Sociale baggrundsvariable og partivalg og partiernes vælgerprofil 2007, samfundsstatistikken Det ses af tabel 4, at mange af DF s vælgere ved valget i år 2007 enten var pensionister, efterlønnere eller arbejdere og lavere funktionærer. Dette kan hænge sammen med den store andel af DF s vælgere, som har en erhvervsuddannelse. Hvem var så DF s vælgere? Ud fra ovenstående analyse har vi fundet ud af, at det er de ældre, over 50 år der hovedsagligt stemmer på DF. Derudover er det de befolkningsgrupper med erhvervsuddannelser eller ingen uddannelse, som stemmer på partiet Hvorfor identificerer vælgerne sig med Dansk Folkeparti? Spørgsmålet er, hvorfor det indfindes således, at dele af befolkningen med erhvervsuddannelser eller ingen uddannelse stemmer på et nationalistisk parti? I vores interviewesvar var det sammenfaldende, at flere af de adspurgte havde en erhvervsuddannelse. Grunden til 80 % af de adspurgte stemte på DF var grundet den stramme udlændingepolitik. Andre årsager er bedre vilkår for ældre, og DF s modstand mod et integreret dansk medlemskab af EU. Mange med erhvervsuddannelser stemmer på DF. Dette kunne skyldes DF s modstand mod det europæiske samarbejde, og dermed de åbne grænser. Åbne grænser kan have medført billig arbejdskraft især under og efter den økonomiske højkonjunktur. Den billige arbejdskraft udkonkurrerer den dyrere danske arbejdskraft, og en øgning af det europæiske samarbejde kan medføre mangel på arbejde for de danske erhvervsuddannede. De [DF] er med til at bevare Danmark som dansk. De kæmper for ikke at få indvandrere ind i Danmark og [sørge for, at indvandrerne ikke] tager vores job (Social- og sundhedshjælper, 41 år, Højby). Side 27 af 79

28 En anden mulig grund til, at dele af befolkningen stemmer på DF, kunne skyldes DF s orientering mod det nationalistiske. Det er interessant at belyse tilknytningen til fædrelandet fordelt på politisk tilhørsforhold (Larsen, 2008: 26, Tabel 3.2). Her ses det, at 69 % af alle DF s vælgere føler en meget tæt tilknytning til Danmark. Larsen påpeger også stoltheden over at være dansker, som ikke må forveksles med tilknytningen til Danmark. Her ligger Danmark ikke så højt som tidligere, da kun 34 % er meget stolte over at være danskere igen kan det bemærkes, at 57 % af DF s vælgere er meget stolte af at være danske. (Larsen, 2008: 49, Tabel 5.3) Hvad det egentlig vil sige at være dansk, vil vi senere komme ind på. Gennem de kvantitative spørgsmål skabes et overblik over, hvorvidt de adspurgte følte sig enige eller uenige i DF s vigtigste mærkesager. Nedenfor har vi opstillet en tabel, der anskueliggør svarene. Tabellen viser de adspurgtes svar, hvor hver prik repræsenterer et svar på spørgsmålet. En streg repræsenterer ingen svar. Svaret vurderes på en skala fra meget uenig til meget enig. Tabel 5 Kvantitative interview Mærkesager Meget uenig Uenig Neutral Enig Meget enig Monarkiet skal bevares Kristendommen er vigtig for - - Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre. Danmark skal beholde sin suverænitet og skal derfor ikke være med i EU. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed skal værdsættes. Forbrydelse skal hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf. Den danske kulturarv skal beskyttes Danmark må IKKE forvandles til et multietnisk samfund. Social- og sundhedssystemet skal hjælpe alle dem der har behov for det. Familien er utrolig vigtig Der skal være et højt niveau på uddannelsesområdet. For at opretholde Danmarks velstand, skal danskerne være i beskæftigelse. Der skal tages vare på naturen og dens ressourcer gennem nationalt og internationalt samarbejde Side 28 af 79

29 Det ses tydeligt, at de fem interviewede overordnet er enige i langt det fleste af DF s mærkesager. Vi vil i en nærmere undersøgelse, belyse enkelte mærkesager, som har relevans for projektet. En relevant mærkesag er DF s modstand mod et dansk multikulturelt samfund. 80 % af de adspurgte hævdede, at de var meget enige i, at de ikke ville lade Danmark blive forvandlet til et multietnisk samfund. Det kan antages, at de adspurgte ikke er interesseret i, at indvandrere kommer til Danmark, med mindre de ønsker at integrere sig, og efterleve danskernes normer og værdier. Hovedsagligt, er det udlændingepolitikken der gør, at jeg stemmer på DF. Men dem der taler dansk, har job og ønsker at være dansker, ser jeg intet problem i er her (Salgsassistent, 26 år, Roskilde). Andre af de adspurgte ønskede slet ikke, at indvandre skulle komme til Danmark. De fastslog nedenstående: DF er imod den store indvandring og det er jeg også det er den største grund til at jeg stemmer DF (Tømrer, 25 år, Osted). I dette tilfælde handler det ikke om manglede integration, men om indvandrernes bosættelse i landet. Kristendommen en vigtig del af danskernes historie, men i dag er det kun 16 % af alle danskerne, der synes, at det er vigtigt at være kristen for at være rigtig dansk (Larsen, 2008: 56, Tabel 6.3). I vores egen undersøgelse af DF s vælgere, ser vi også, at kristendommen ikke er noget af det vigtigste for vælgerne. 76 % af danskerne mener, at man skal kunne tale sproget, hvis man skal være rigtig dansker, og er dermed en vigtig faktor for befolkningen (Ibid.: 56). Danskerne har, i forhold til andre lande høje krav, som skal opfyldes, hvis man vil kaldes for dansker (Ibid.: 57). Den danske kulturarv kan trues af den stigende tendens af indvandring. Den danske kultur er vigtig for DF, og dennes vælgere Jeg stemmer DF fordi de værner om vores land, folket og den danske arv. (Operatør, 40 år, Højby) Overordnet kan det fastslås, at de danske normer og værdier er betydningsfulde for samtlige af de interviewede. Vi tolker dette som en mulig frygt for det fremmede eller jagten efter tryghed ved det familiære. De danske normer og værdier kan trues af en stigende europæisk integritet. Til spørgsmålet om det europæiske samarbejde, mener to af de adspurgte, at Danmark bør være medlem af EU, menes tre er enige med DF i, at Side 29 af 79

30 Danmark skal beholde sin suverænitet, og derved ikke ønsker Danmarks medlemskab af EU. I undersøgelsen er vi kommet frem til, at danskerne som regel stemmer på DF på grund af deres stramme udlændingepolitik, og i mindre grad, fordi DF siger nej til et europæisk samarbejde. Dette tydeliggøres i nedenstående citat, hvor den adspurgte uddyber hvorfor hun stemmer på DF. Hvorfor jeg stemmer DF? Det er på grund af deres stramme udlændigpolitik (Pensionist, 71 år, Jyllinge). Ud fra interviewene, af forskellige DF s vælgere, vil vi se nærmere på, om vælgerne stemmer på DF, fordi partiet modvirker noget de frygter eller fordi de kan gennemføre noget de er fortalere for, og dermed ønsker. Vi mener, at interviewene kan give en indikation af ovenstående, da de repræsenterer forskellige aldersgrupper og områder på Sjælland. Ud fra de interviewede kan det udledes, at vælgerne stemmer DF, da de er imod indvandring og mener, at DF kan modvirke dette: Jeg er vokset op i et samfund med masser af indvandrere og har ikke altid haft lige gode oplevelser med det. DF er imod den store indvandring og det er jeg også - det er den største grund til at jeg stemmer DF. (Tømrer, 25 år, Osted) De er med til at bevare Danmark som dansk, de kæmper for at ikke at få indvandrere ind i Danmark, og tager vores job (Operatør, 41 år, Højby). Hvorfor jeg stemmer DF? Det er på grund af deres stramme udlændigpolitik. Jeg mener kun, at indvandrere skal have lov til at blive i landet, hvis de yder noget for det danske samfund det har vi andre jo også altid gjort. (Pensionist, 71 år, Jyllinge) Hovedsagligt, er det udlændingepolitikken der gør, at jeg stemmer på DF (Salgsassistent, 26 år, Roskilde). Man kan antage, at disse vælgere frygter det fremmede og deres anderledes kulturer. Vi har en tese om, at både unge og ældre frygter de fremmede. De unge frygter indvandring på baggrund af dårlige oplevelser, og de ældre frygter, at indvandrere kommer til Danmark uden at bidrage til samfundet. Vi antager, at de ældre stemmer på DF, da blandt andet medierne fremstiller et negativt billede af indvandrere. Vi formoder, at de ældre stemmer på DF, fordi de er Side 30 af 79

31 nostalgiske og tænker på en tilværelse hvor også indvandrere bidrog til samfundet. De prøver at søge tilbage til det samfund som de mener, er rigtig dansk, og det gør de ved at stemme på DF. Ovenstående citater kan bekræfte disse påstande. Modstanden mod indvandrere kan skyldes en frygt for, at de ødelægger de danske værdier men er der hold i dette? Ud fra de ovenstående citater kan man uddrage, at én af de adspurgte er enig i DF s udlændingepolitik, og mener at indvandrerne kan tage danskernes job. Modstridende hører man ofte i medierne, at indvandrere kan true velfærdsstaten, da de ikke finder et arbejde og derfor går på overførselsindkomst. Derfor kan man undre sig over, om vælgerne ved, hvordan det i virkeligheden forholder sig. I projektet vil vi ikke tage stilling til om hvorvidt mediernes fremstilling af indvandrere er sandfærdig, men derimod påpege DF s udlægning af sagen. På DF s hjemmeside står der: Vi skal stille krav om, at indvandrere uddanner sig og deltager på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til den velfærd, som de nyder godt af. (DF Udlændingepolitik). Det må udledes, at DF vil have, at indvandrerne skal i arbejde netop fordi de skal være med til at bidrage til velfærdsstaten. Den 41- årige sociale- og sundhedshjælper fra Højby mener, at indvandrerne tager danskernes job. Dette stemmer ikke overens med DF s forventning om, at indvandrerne deltager aktivt på det danske arbejdsmarked. Ud fra dette kan det diskuteres, hvordan DF kan få stemmer fra folk med forskellige synspunkter. Vi undrer os over, om ovenstående faktorer ikke i sig selv er det essentielle for vælgerne, men at de stemmer på baggrund af en generel utilfredshed med muslimer i Danmark. Dette vil vi komme ind på senere i dette afsnit. Vi har nu påvist, at nogle stemmer på DF, da partiet kan modvirke noget vælgerne er imod. Omvendt kan grunden til, at man stemmer på DF være, at partiet kan indføre bedre vilkår for de svage, ældre og dyrene: de går ind for bedre dyrerettigheder (Salgsassistent, 26 år, Roskilde). DF vil hjælpe de ældre, jeg er social- og sundhedshjælper og derfor hjælper DF min profession (Operatør, 41 år, Højby). Da de adspurgte, som tidligere nævnt, er imod indvandring, kan det diskuteres, hvad der er hovedårsagen til, at de stemmer på DF. Vi undrer os over, om de adspurgte påpeger disse yderligere årsager til, at de stemmer DF, for ikke at fremstå racistiske. Forsøger de at dække over, at den egentlige grund til, at de stemmer DF? Vi har en tese om, at der i samfundet er en tendens til at se ned på DF s vælgere, da det er tabubelagt at støtte partiet. Vælgerne kan føle sig Side 31 af 79

32 nødsaget til at dække over årsagen til, at de støtter DF i et demokratisk samfund med ytringsfrihed. Det generelle billede viser, at vælgerne er meget enige eller enige i DF s principprogram. Det kan derfor ikke konkluderes, at den eneste årsag til, at vælgerne stemmer på DF er deres udlændingepolitik. Hvis man kigger på tabel 5 er det bemærkelsesværdigt, at to ud af de fem interviewede er uenige med en af DF s mest centrale mærkesager. Modstanden mod EU er et vigtigt emne for nationalisterne, men det er påfaldende, at der er delte meninger vedrørende EU blandt de adspurgte. Som tidligere nævnt mener nationalister, at EU aldrig vil kunne erstatte nationalstaten og dette kan hænge sammen med DF s modstand af EU. I tabel 5 ses det, at fire ud af fem er meget enige i, at vi ikke skal have et multikulturelt samfund i Danmark. Vi påpegede tidligere i afsnittet, at der kan findes en utilfredshed med muslimer i Danmark blandt DF s vælgere. I DF s valgvideo bliver det fremstillet som om det er Islam, og dermed muslimerne der er den egentlige trussel, da de ikke viser andre kulturer eller religioner. Vi har en tese om, at medierne har hjulpet til at skabe dette fjendebillede, da de ofte har tendens til at være meget generaliserende i udlændingedebatten (Kristeligt dagblad Medierne udstiller indvandrere). I en artikel fra Kristeligt Dagblad fra år 2007, tydeliggøres Billigs teori om brugen af os og dem. I artiklen står: Medierne skildrer et samfund mellem os og dem (Kristeligt dagblad Medierne udstiller indvandrere). Dette sprogbrug kan påvirke ligestillingen mellem danskere og indvandrere, i Danmark, da det kan distancere dem og muligvis ekskludere etniske minoriteter. Udover brugen af os og dem, debattere medierne ofte konflikterne i den muslimske familie: Skal tvangsægteskab og kvindeundertrykkelse accepteres? Her distanceres indvandrere igen fra det danske samfund, da etniske danskere fremstilles mere frie end etniske minoriteter. Der har altid været en barsk tone i mediernes udlændingedebat, men Rikke Andreasen påpeger i Kristelig Dagblad, at: Det nye er, at denne barske tone er rykket ind på midten i dansk politik. Det er netop i midten af den traditionelle højrevenstre-skala at et populistisk parti ønsker at befinde sig, og man kan derfor diskutere hvorvidt DF er et populistisk parti eller ej. Noget, der kendetegner en populistisk bevægelse er, at man ikke kan placere bevægelsen på en konkret ideologi. DF kan sammenlignes med dette, da deres politik heller ikke direkte kan placeres på en højre-venstre-skala. Et andet kendetegn ved populistiske partier er, at de bærer præg af at være nationalistiske, som vi tidligere har vist, at DF er. Endvidere dannes populistiske partier for at udtrykke folkelige protestbevægelser, og Side 32 af 79

33 dette var også grundlaget for DF s stiftelse. DF er som sagt en udbrydergruppe fra det forhenværende Fremskridtspartiet. Blandt populistiske partier rekrutteres medlemmerne fra de lavere samfundslag, hvilket vi tidligere har argumenteret for, at DF s vælgere gør. På den anden side kendetegnes populistiske partier ved, at de er relativt kortlivede, og denne tese stemmer ikke overens med DF, da DF blev stiftet i 1995 og stadig eksisterer. (Den Store Danske Encyklopædi Populisme) Svaret på denne diskussion er derfor ikke entydigt, da der både er ligheder og uligheder mellem DF og definitionen af et populistisk parti, dog har de flest ligheder (Ibid.). Men kan man sige, at DF er et populistisk parti? Da begrebet er svært at definere kan man muligvis argumentere for, at DF opfylder nok af de givne kriterier for at kunne underlægges formen populisme. Den barske tone kan muligvis medføre til en stigning af stemmeantal, da udlændinge kan udstilles som en negativ faktor i medierne. Dette kan muligvis gavne DF, da befolkningen derfor kan se indvandrere som en dårlig ting og dermed stemmer på DF, da vælgerne mener, at DF vil modvirke denne indvandring. Hvorfor stemmer vælgerne på DF? Ud fra vores kvantitative undersøgelse ses det, at vælgerne generelt er enige i DF s principprogram. Men ud fra det kvalitative spørgsmål ses det, at udlændingepolitikken primært er årsagen til, at vælgerne stemmer på DF. Vi er kommet frem til, at DF kan være et populistisk parti, hvilket kan være en årsag til at nogle vælgere føler sig draget mod partiet. Den stramme udlændingepolitik er den mærkesag som DF ligger meget vægt på. Dette er også hovedpunktet i deres principprogram, hvor der på forsiden står: Dansk folkeparti - stram udlændingepolitik og ægte velfærd. 4.3 Modstridende politik Som sagt har DF, ifølge os, nogle modstridende holdninger, blandt andet i principprogrammet, hvor de vægter værdier som ytrings-, forsamlings- og trosfrihed højt. DF mener, at kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyret. De mener samtidig, at Danmark ikke skal forvandles til et multietnisk samfund, og er derfor modstandere af EU-samarbejdet. Dette hænger efter vores mening ikke sammen med deres værdier om åbenhed og frihed, da friheden undermineres gennem DF s stramme udlændingepolitik. De tilkomne skal acceptere og tillægge sig de danske værdier, og derved fralægge sig de værdier og den kultur, som de har oplært fra deres fædreland. Dette hænger sammen med deres holdning om trosfriheden, og deres ønske om, at Danmark skal forblive dansk, og ikke forvandles til et multietnisk samfund. Dette er også, ifølge os, en modstridende holdning, da DF ligger vægt på det frie valg af trosretning, og samtidig udelukker de fremmede kulturer, da partiet ikke ønsker et multietnisk samfund. Der kan stadig argumenteres for, at dette ikke er modstridende. Religion kan ses på to niveauer det individuelle og det statslige plan. Side 33 af 79

34 Det enkelte individ kan have trosfrihed, de vælger deres religion og lever efter denne uden at påvirke hele det danske samfund. Vi forstår DF s holdning til modstanden mod et multikulturelt samfund, som en modstand mod en samlet ændret religionsretning, som ikke stemmer overens med den danske kristendommen. Ud over, at der er dele af DF s egen politik der kan virke uoverensstemmende, kan der også stilles spørgsmålstegn ved deres samarbejde med Venstre og Det konservativ Folkeparti 5, hvilket vi vil diskuterer. DF s samarbejde med VK-regeringen kan ses som modstridende politik, da de to regeringspartier ikke på alle områder deler samme politik med støttepartiet, DF. Som nævnt tidligere, ligger DF vægt på, at de ikke er et ideologisk parti men et holdnings parti, da de fører politik ud fra de vigtigste politiske spørgsmål og værdiområder. En af modsætningerne kan ses gennem VK-regeringens samarbejde om EU-politik, og modstanden mod EU fra DF s side. VK ser EU som en frivillig sammenslutning af selvstændige europæiske nationer, som har besluttet at løse en række fælles opgaver. Opgaverne skal løses, dér hvor det kan gøres bedst, men med udgangspunkt i at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Nogle af opgaverne løses bedst nationalt eller lokalt, men der hvor det ikke kan lade sig gøre bør opgaverne løses international. (Venstre Europæisk samarbejde) DF er modstandere af en europæisk politisk union, som kan ses ud fra citatet: vi [DF] bekæmper ethvert forsøg på at skabe en europæisk forbundsstat (Dansk Folkeparti Danmark og Europa). DF ønsker stadig et tæt og venskabeligt samarbejde, som repræsenterer Danmarks frihed og selvstændighed (Ibid.). Denne modstrid vedrørende et emne, der har høj prioritet for alle tre partier kan rejse spørgsmålet om, hvordan DF kan samarbejde med VK-regeringen. Da DF er et holdningsparti har de mulighed for at være skeptiske og stille sig kritiske overfor VK s politiske værdiområder, da de uden ministertaburetter kan tillade sig mere. Dette giver DF mulighed for, på en mere markant måde, at kunne stille krav til de politiske aftaler. Et tidspunkt hvor VK har efterkommet DF s krav var i år 2010, hvor Pia Kjærsgaard forlangte en nedsættelse af den kriminelle lavalder (Berlingske tidende 14-årige kan straffes). DF ønskede tilbage i år 2008, at den kriminelle lavalder skulle nedsættes til 12 år, hvilket venstre modsatte sig (Politikken DF vil have sænket den kriminelle lavalder). Det må udledes, at DF har påvirket Venstre, da man kan se, at Venstre i løbet af to år har ændret holdning til problemstillingen. Det kan diskuteres, om DF vil have ligeså meget magt, hvis de fik ministertaburetter. DF har i år 2010 udtalt, at de føler sig klar til at komme i regeringen (Politikken Nu er Dansk Folkeparti klar til at gå i regeringen), men dette undrer os. Valgforskere har udlagt, at DF vil miste deres magtposition ved at komme med i regeringen. I dag har 5 Herfra kaldet VK-regeringen eller VK. Side 34 af 79

35 DF stor indflydelse, da de kan tillade sig at være kritiske overfor regeringen. Med ministertaburetter skal de tænke i andre baner og, da de ikke længere kan være skeptiske over for Venstre og Det Konservative Folkepartis tiltag. Derudover vil DF miste den styrke de har ved at være et populistisk parti, da de bliver nødt til at gå i en anden retning end flertallet, og i nogle tilfælde støtte visse mærkesager, som de er uenige i. En anden styrke DF har på nuværende tidspunkt er, at de kan have nogle enkelte, men meget stærke mærkesager. Dermed vil de miste deres bærende del af stemmerne og deres magtposition. (Politikken DF skyder sig selv i foden med ministerdrømme) Det skal dog nævnes, at Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, ser DF som et godt støtteparti: Samarbejdet mellem V og K har fungeret glimrende, og at vi har haft et godt støtteparti i DF. Denne situation ser jeg gerne fortsætte. Grunden til, at han ikke vil have DF med som et regeringsparti, kan være fordi han mener, at de er uenige i for mange mærkesager. (Ibid.) Den store styrke DF besidder, ved at være støttepart er, at de ved stridigheder altid vil kunne true regeringen ved at støtte oppositionen. Grunden til, at DF har mulighed for at skifte side på den måde er, at de har ideologiske ligheder med hver af blokkene. I øjeblikket støtter DF en liberal og konservativ regering, men de vil ligeledes kunne støtte de socialistiske partier: Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti (se bilag 75). Pia Kjærsgaard har udtalt, at hun vil kunne samarbejde med dem der sidder i regeringen ligegyldigt hvilke partier det er: Hvis flertallet skulle skifte, er vi helt parat til at samarbejde om det nødvendige. Det vigtigste for Pia Kjærsgaard må altså være at få indflydelse. (Politikken Pia Kjærsgaard samarbejder gerne med S og SF) Der kan altså påvises modstridende politik i DF s eget principprogram og i deres samarbejde med regeringen. I principprogrammet ligger DF vægt på blandt andet trosfriheden, men samtidig er de meget skeptiske over for en multietnisk forvandling af landet. I forhold til DF s samarbejde med regeringen har vi kunne påvise, at DF ikke er enig i deres EU-politik. Dette kan hænge sammen med, at partiet er populistisk og derfor er villige til at samarbejde med de, som giver dem magt. I forbindelsen med, at DF er populistiske kan man belyse partiets brug af politiske virkemidler. Vi har en tese om, at DF bruger danskheden som et virkemiddel, og derfor vil vi først analysere deres forståelse af begrebet for derefter at diskutere brugen. 4.4 Dansk Folkepartis definition af danskhed og dens trusler I nedenstående afsnit vil vi prøve at definere begrebet danskhed ud fra DF s synspunkt. Dette gøres ud fra Debatten om Danmark hvilket var en debat mellem Side 35 af 79

36 DF s politiske leder Pia Kjærsgaard og Socialdemokratiets statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt. Nationen ses som en forestilling om, et nationalt fællesskab. Mennesker føler sig beslægtet gennem en fælles historisk og kulturel baggrund. (Laurids S. Lauridsen, Nationale politiske systemer: Stater, nationer og regimer, 20. september 2010) Det nationale tilhørsforhold er blevet ændret gennem tiderne. Det nationale tilhørsforhold har tidligere været indforstået, men kræver nu refleksivitet og bevidsthed om sin egen identitet. Hvad er det at være dansk? Ja, det blev jeg aldrig spurgt om i min barndom og ungdom. Der var man jo bare dansk, men det er jeg blevet spurgt meget om i de senere år. For nu skal man pludselig til at sætte ord på, hvad det er at være dansk (Pia Kjærsgaard i Debatten om Danmark). Pia Kjærsgaard udtaler, i Debatten om Danmark, at hun stiftede DF i en tid, hvor danskheden og den danske nationale identitet var truet. Danskhed er et begreb, som er subjektivt og udefinerbart, men Pia Kjærsgaard forsøgte alligevel, i debatten om Danmark, at definere danskheden: Velfærden er vigtig, men det er også årstiderne, det er naturen, det er de nye kartofler, jordbær med fløde og den jyske vestkyst. Det at være dansk er noget, man føler inde i sig selv. Det er svært at definere, men det er en følelse af, at jeg er glad for at være dansk og måske ikke så glad for Pakistan og Rumænien. (Information Pia Kjærsgaard.: Danskhed er kartofler og årstider) Ifølge en nyere meningsmåling har Pia Kjærsgaard og DF patent på danskheden 48,1 % af danskerne peger på DF, når de bliver spurgt om, hvilket parti de forbinder med danskheden (Information Dansk Folkeparti har erobret danskheden). DF blev stiftet så der kunne rettes op på de danske værdier befolkningen skal værne herom, og dette gøres gennem mere dansk- og historieundervisning i Folkeskolen (Debatten om Danmark). Danskhed kan også indebære værdier som mentalitet, kultur, velfærd, ejendommelighed og tænkemåde. Den nationale følelse bygger på forestillinger om, at befolkningen har en særlig kultur og det er et resultat af en fælles historie. Danskhed kan karakteriseres gennem sproget, skikke, holdninger, samfundsorganisation, bygnings- og madkultur med mere. (Den Store Danske Encyklopædi Danskhed) Ovenstående er symboler på danskheden, men ifølge Pia Kjærsgaard er det at være dansk en individuel følelse man ved, at man er dansk når man er stolt Side 36 af 79

37 af sit fædreland (Pia Kjærsgaard i Debatten om Danmark). Man ved nødvendigvis ikke hvad denne følelse indebærer, da den konstant skal tages op til revurdering. Som nævnt, ligger DF vægt på at værne om de danske værdier og traditioner. Derudover giver partiet udtryk for, at disse bliver truet. Kan der tales om en truet danskhed? Pia Kjærsgaard udtrykker i sin årsmødetale, at blandt andet indvandring, kriminalitet, terrorisme og EU er trusler mod danskheden. Vi undre os over, om dette har medført en genoplivning af nationalisme og øget modstand mod fremmede befolkningsgrupper? For Dansk Folkeparti hænger et stabilt velfærdssamfund uløseligt sammen med en stram udlændingepolitik, der sikrer, at vi ikke får flere indvandrere, end samfundet kan bære og hvor vi stiller krav om, at også indvandrerne skal bidrage til samfundet. Ellers belaster vi landet og bliver ude af stand til at yde ægte velfærd (Dansk Folkeparti Tag ansvar for samfundet). Ud fra følgende citat har vi tolket, at DF mener, at ukvalificerede udlændinge, som går ubeskæftigede rundt, kan være med til, at true danskheden. Ligeledes mener de, at udlændingepolitikken er en del af den danske velfærd, og hvis der udbetales for mange penge til de ukvalificerede udlændinge, vil dette skabe mindre velfærd for de kvalificerede der er en sammenhæng mellem velfærden og udlændingepolitikken. Pia Kjærsgaard mener, at udlændingepolitikken er en naturlig del af det samlede billede, og kan derfor ikke holdes udenfor det er til gavn for danskerne og dem som kommer hertil (Debatten om Danmark). DF s stramme udlændingepolitik skyldes deres påstand om, at indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere begår mere kriminalitet end danskere og personer med oprindelse i de vestlige lande (Dansk Folkeparti Retspolitik). Dansk Folkeparti mener, at globaliseringsprocesserne har medført en stigende international kriminalitet ikke mindst mafiakriminalitet, som blandt andet omfatter menneskesmugling over grænserne, handel med prostituerede kvinder og narkokriminalitet (Ibid.). Det er en af de trusler som Pia Kjærsgaard udlægger i sin årsmødetale: Mangel på lov og orden i Danmark er et kapitel for sig selv. Hun fremlægger to senarier i sin årsmødetale angående kriminalitet, og i begge tilfælde kæder Pia Kjærsgaard indvandrere sammen med kriminalitet. I Århus - ligeledes i fjor - blev en 14-årig pige massevoldtaget af en gruppe indvandrere ( ) politiet må dagligt acceptere at være prügelknabe for indvandrer-bander. Politifolk må løbe spidsrod mellem spytklatter, skældsord, sten og det, der er værre. Ja, der er efterhånden en del steder i landet, hvor politiet kun kommer, hvis de er i store grupper (Årsmødetalen 2001). Side 37 af 79

38 Det, at Pia Kjærsgaard kæder indvandrere sammen med kriminalitet udgør en trussel mod danskheden for DF og Danmark, og derfor nævner hun i årsmødetalen et lovforslag om maksimal straf for alle der begår de alvorligste former for kriminalitet. Indvandring og kriminalitet bliver, af DF, anset som en trussel mod danskheden, og bliver ofte bragt op af dem i den politiske debat. Et eksempel på dette er partiets valgvideo fra valget i år Der er to elementer i videoen: Det første er et billede af et idyllisk Danmark med en masse danske symboler såsom Dannebrog, Jellingestenen og Dybbøl Mølle. Billederne viser smuk natur og glade mennesker, og dette underbygges af idyllisk musik. En speaker fastslår, at DF har medvirket til at skabe et trygt Danmark, men at der er noget, som truer tryghed er ikke en selvfølge. Det andet element er forskellige trusselsbilleder, som vises i videoen. De omhandler blandt andet terrorangrebet på Wold Trade Center den 11. september 2001, afbrænding af Dannebrog, tildækkede kvinder og uniformerede betjente, som sættes ind mod optøjer alt dette underbygges af lyden fra en minaret. Globaliseringen har medført, at der er sket en forskydning af den politiske magt DF yder modstand mod udviklingen af et multietnisk og multikulturelt samfund og mod øget politisk integration i EU (Dansk Folkepartis principprogram). DF er modstandere af et samlet EU, og vil bekæmpe forsøget på, at skabe en europæisk forbundsstat. De ønsker et venskabeligt europæisk samarbejde, der respekterer Danmarks frihed og selvstændighed. (Dansk Folkeparti Danmark og Europa). Dansk Folkeparti er indædt modstander af en forfatning for den europæiske union. Vi støtter Danmarks medlemskab af FN (Dansk Folkeparti Danmark på rette kurs). DF ønsker, at Danmark gennem FN skal være med til at forhindre, at der opstår tilstand i udlandet, som tvinger mennesker til at flygte fra deres hjem. Dette ønske hænger sammen med DF s stramme udlændingepolitik, som skal forhindre udlændinge i at komme til landet. (Dansk Folkeparti Udenrigs- og Tredjeverdenspolitik) DF er tilhængere af, at Danmark, såvel nationalt som gennem internationalt samarbejde, modarbejder globaliseringens skadelige virkninger. Globaliseringen er en tilstand, hvor markedskræfterne, immigration og åbne grænser får større indflydelse. DF mener, at globalisering, ud fra et demokratisk synspunkt, indebærer en udvikling med store risici både for de udviklede lande og for udviklingslandene. (Dansk Folkeparti Udenrigs- og Tredjeverdenspolitik) Da DF opfatter EU som en instans udenfor Danmark, kædes truslen ikke sammen med indenrigsproblemer som indvandring og kriminalitet. I stedet sættes EU lig med tab af den danske suverænitet: Side 38 af 79

39 EU-samarbejdet er blevet uoverskueligt, alt i mens de politiske ledere forsøger at skjule omfanget af den suverænitet, som Danmark mister (Danske Folkepart Årsmødetalen 2001). EU er præget af et demokratisk underskud, hvilket gør sig gældende i EU's mangel på legitimitet, og på grund af den komplekse måde de demokratiske beslutninger fungerer på er det svært tilgængelig for borgerne (EU Demokratisk underskud). Pia Kjærsgaard fremstiller, i årsmødetalen, EU som et politisk spil, hvor de politiske beslutninger bliver truffet bag om ryggen på den europæiske befolkning, da ikke alle de politiske beslutninger bliver truffet gennem folkeafstemninger dette politiske underskud truer vores demokratiske rettigheder. Forskydningen af den politiske magt kan være med til at åbne de europæiske grænser, hvilket er imod DF s politik om at regulere indgangen til landet. Pia Kjærsgaard mener, at globalisering og det europæiske samarbejde kan true danskheden. Globalismens ideologi, der er kommet i kølvandet på indvandringen, underminerer det nationale fællesskab. ( ) Det mest nødvendige består derfor i dag i at regulere indgangen, så det ikke bliver så nemt som i dag at opnå opholdstilladelse og statsborgerskab i landet. (Dansk Folkeparti Årsmødetalen 2001) Den teknologiske udvikling som globaliseringen har medført har betydet, at maskiner erstatter en stor del af menneskernes arbejdskraft, og det har betydet, at samfundsstrukturen er ændret. Familien har ikke længere så stor betydning, da den kulturelle arv ikke længere er i fokus dette betyder, at de danske værdier og normer ikke bliver videregivet til de næste generationer. Denne udvikling kan være med til at true den traditionelle danske kernefamilie. DF s genoplivning af de lokale nationalismeværdier, og den øgede fremhævelse af lokal identitet kan være en reaktion mod den globale udvikling. Roland Robertson ser religiøs og kulturel fundamentalisme som en modreaktion mod globaliseringsprocesserne. DF s modstand mod et europæisk samarbejde kan således ses som en reaktion på den igangværende globalisering hvilket grunder i, at dette samarbejde vil svække den danske nationalstat, og derved udviske betydningen af den danske kultur. (Lars Bo Kaspersen i Andersen og Kaspersen, 2007: 580) Den politiske regulering er med EU-samarbejdet forskudt op på et overstatsligt plan, og mange af de politiske beslutninger gennemføres ikke længere af den enkelte stat, men af mange stater i fællesskab. Styrkelse af de overstatslige beslutningsprocesser kan betyde en indskrænkning af demokratiet der bliver længere fra den enkelte samfundsborger til det forum, hvor beslutningerne tages. For eksempel overføreres stadig flere beslutninger fra det Side 39 af 79

40 danske Folketing til EU. (Laurids S. Lauridsen, Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale institutioner, 1. oktober 2010) DF vil bevare nationalstaten til et samfund bestående af frie danske borgere, som ønsker at klare sig selv og bestemme over sig selv (principprogrammet). DF henter sin styrke i den folkelige modstand mod globaliseringens og europæiseringens konsekvenser. Partiet vil bevare Danmark som et nationalt homogent samfund. Den nationale orientering kommer til udtryk i holdningen til EU som partiet ønsker Danmark udmeldes af. Det europæiske samarbejde, kan ses som en trussel mod den nationale selvbestemmelsesret, og øget integritet i dette fællesskab vil betyde øget indvandring. (Hans Branner 2006: 196 og Dansk Folkepartis principprogram) 4.5 Danskheden som politisk virkemiddel Ud fra Benedict Anderson og Michael Billigs sociologiske teorier kan man tolke på den måde DF benytter begrebet danskhed. Ifølge Anderson kan nationen ses som et forestillet fællesskab, hvilket man kan argumentere for modsiger DF s grundholdninger. DF ligger vægt på den danske kulturarv, og dens vigtighed for, at Danmark bliver ved med at være et frit og oplyst samfund (Dansk Folkepartis principprogram). Hvis der er hold i Andersons teori, om de forestillede fællesskaber betyder det, at danskerne slet ikke har det fællesskab som DF værdsætter. DF må enten selv være overbevist om, at fællesskabet eksisterer eller også har de, som et politisk virkemiddel, opbygget en illusion af et fællesskab, der i virkeligheden ikke eksisterer. Hvis man kigger på, hvordan DF beskriver danskheden, siger Pia Kjærsgaard, at det er et begreb der er svært at definere. Hun ligger vægt på, at det at være dansk er en indvendig følelse. Ved at sige, at danskheden er en følelse, i stedet for at referere til bestemte symboler, bliver målgruppen for hendes politik større på den måde når hendes politik ud til alle som føler sig danske. Pia Kjærsgaard siger, at man før i tiden aldrig blev bedt om at definere, hvad danskheden var, men at det er noget der ofte sker. Ved at sige, at man i dag bliver bedt om at definere begrebet, forklarer hun indirekte, at der er noget der truer selvfølgeligheden i det at være dansk. Tidligere vidste man, at man var dansk, men med globaliseringen og indvandringen er der pludselig flere muligheder man kan tage lidt fra den ene kultur og lidt fra den anden og det truer den traditionelle danske kultur som vi kender den, og dermed det danskerne har til fælles. Ifølge Anderson vil dette formodentlig ikke være rigtig, da danskernes fællesskab, ifølge ham, er forestillet. Side 40 af 79

41 Anderson mener, at det forestillede fællesskab stammer fra undervisningen i dansk, historie og geografi. DF mener, at vi skal underbygge de danske værdier netop ud fra undervisningen i disse fag. Undervisningen må, ifølge Andersons teori resultere i, at børn og unge vil få følelsen af, at de har noget til fælles med andre børn og unge i hele nationen, selvom de ikke har det. Teorien om de forestillede fællesskaber er interessant at benytte på DF, da de vægter danskheden højt. DF benytter danskhedens trusler som et politisk virkemiddel. Det er en mulighed, at DF reelt føler, at danskheden er truet, men med Andersons teori kan der argumentere for, at danskheden ikke kan være truet, da den slet ikke eksisterer. Sociologen Michael Billig har udformet en teori om sproglige formuleringer. I forbindelse med danskheden er det interessant at undersøge de steder, hvor vendinger som os og dem og vi danskere bliver brugt. Billig mener, at ordene bliver brugt ubevidst, men det kan overvejes, om DF bruger dem bevidst for at påpege, at de muligvis bruger danskheden som et politisk virkemiddel. DF bruger begreberne os og vi som repræsentant for danskerne, og dem for de uønskede indvandrere. Et, ud af mange, eksempler er: Vi skal stille krav om, at indvandrere uddanner sig og deltager på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til den velfærd, som de nyder godt af (Dansk Folkeparti Udlændingepolitik). Når nogle ubevidst adskiller sig selv fra andre ved sproglige formuleringer siger det noget om holdningen til anderledes kultur og etniciteter. DF kan derimod bruge formuleringerne bevidst for at skabe en distance til de andre. Billig fremlægger endvidere teorien om, hvorledes de nationale symboler ikke bemærkes, da man er vant til at se dem. Man bemærker først symbolerne, når de bliver erstattet af noget andet. Derved kan der opstå en reaktion, hvor man vil gøre alt for at beholde dem. Denne teknik bruger DF i deres valgvideo fra år Først viser de symboler som Dybbøl Mølle, Himmelbjerget, Dannebrog og det danske landskab, hvor man ikke nødvendigvis tænker, at det er symboler på Danmark, men at det er Danmark. Herefter vises alle de ting, der kan erstatte og dermed true danskhed, og dette kan skabe en reaktion. Det kan diskuteres, hvorvidt denne metode er acceptabel - men i et flerpartisystem som vi har i Danmark, må partierne kæmpe om at komme til magten, og dette kan måske retfærdiggøre denne metode. I dette afsnit har vi påvist, hvordan DF muligvis bruger begrebet danskhed, som et politisk virkemiddel. Grunden til, at man kan tro dette er, at Anderson har fremlagt en teori om, at de nationale fællesskaber i realiteten ikke eksisterer. DF kan endvidere bruge begreberne os og dem som et politisk virkemiddel, da ordene kan distancere danskerne fra indvandrerne. Side 41 af 79

42 4.5.1 De danske symboler Vi undrer os over om de ovennævnte symboler i virkeligheden kan forbindes direkte med Danmarks historie eller om de stammer andetsteds fra. Noget, der kan kendetegne lande er deres flag. Dannebrog er som tidligere nævnt et symbol på Danmark, og dermed danskheden. Men, som tidligere nævnt, faldt Dannebrog ned i Estland, og har derfor ikke en egentlig tilknytning til nationen. Det mest markante symbol på danskheden er kristendommen. Den nordiske mytologi var Danmarks religion frem til kristendommens indførelse (Den Store Danske Encyklopædi mytologi), og må derfor også have påvirket en betydelig del af den danske kultur. Morten Warmind udtaler i en artikel: Julen er grundlæggende en ukristen fest, påsken ligger ved forårsjævndøgn og er på engelsk (Easter) formentligt opkaldt efter gudinden Yastre. Den har lige så lidt at gøre med den kristne fest som harerne og ægget. Det er ikke kristne fester, men kristendom, der lægger sig over en gammel festkalender. Juleevangeliet viser jo også, at Jesus ikke blev født om vinteren, men engang om sommeren. (Information Jul med de gamle guder) Julen og påsken er altså overtaget fra nordens tidligere religion. Det er disse traditioner, som man forbinder med helligdagene og ikke fejringen af for eksempel Jesu fødsel. Dette stemmer ikke overens med Pia Kjærsgaards udsagn: Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig og præger danskernes levevis. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket (Dansk Folkepartis principprogram). Pia Kjærsgaard mener altså, at kristendommen har præget danskerne, men ud fra Warminds citat kan det ligeså vel være den nordiske mytologi. I nationalsangen ligges der vægt på den nordiske mytologi frem for kristendommen, da Freja, harniskklædte kæmper og bautasten refererer hertil (se bilag side 79). Vi kan undre os over hvorfor den kristne gud ikke bliver hædret i den danske nationalsang, hvis kristendommen er så vigtig som Pia Kjærsgaard angiver. 4.6 Er nationalstaten i krise? Den stigende globalisering, har medført spørgsmålet om, hvorvidt nationalstaten svækkes. For det første bliver den enkelte borgers rettigheder, i stigende grad, beskyttet af det internationale samfund snarere end af den enkelte stat. For det andet giver globalisering den enkelte stat problemer med at beskytte borgerens sociale (velfærdsmæssige) og demokratiske rettigheder. Nationalstaten må derved se sin autoritet svækket. For det tredje ser mange veluddannede og international mobile Side 42 af 79

43 mennesker sig selv som en del af en globalt snarere end et nationalt civilsamfund. (Böss, 2006: 27) Globalisering vil muligvis få nationalstaterne til først, at svækkes og siden forsvinder. Nationale økonomier, samfund og kulturer vil blive erstattet af en transnationaløkonomi, et globalt civilsamfund og en række hybride kulturer. (Böss, 2006: 18) Danmark har overgivet suverænitet til forskellige overstatslige organisationer for eksempel FN og EU. Når Danmark afgiver suverænitet brydes sammenhængen mellem territorium og magt. I mange tilfælde påstås det, at staterne har mistet deres suverænitet, da muligheden for at påvirke økonomien overlades til globale markeder. Nationalisterne mener, at de politiske problemer skal, så vidt muligt, løses på det nationale plan. Ved at løse problemerne inden for nationalstatens rammer kan det medvirke til, at de politiske beslutninger bliver mere nærværende. (Udenrigsministeriet Miljø) Nationalister mener derfor, at der skal være et internationalt samarbejde, dog ikke en universel lovgivning. Eksempler på politiske problemer, som kan løses på internationalt plan er spørgsmålene om den globale forurening. Verdensborgerne ønsker en universel lovgivning, da de mener, at politiske problemer ikke kan løses på nationalplan. Dette skyldes landenes forskellige intentioner eksempelvis forurening nogle lande forurener mere end andre. Med en globallovgivning kan der udvises global ansvarlighed for eksempel om problematikker som fattigdom, forurening og menneskers undertrykkelse, som kan løses ved internationalt samarbejde. Forskydningen har medført åbne europæiske grænser, hvilket kan føre til øget indvandring af både flygtninge og immigranter. Verdensborgerne ser hele verden, som deres fødeland, og føler derved ikke et tilhørsforhold til en enkelt nation. Immigranterne tvinges ikke til at forlade deres hjemland, men gør det af egen vilje. (Laurids S. Lauridsen, Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale institutioner, 1. oktober 2010) Nationerne imellem udnytter de indbyrdes ressourcer, og dette opretholder nationernes handelsbalancer. Den frie bevægelighed over grænserne kan udmunde i, at arbejdskraften udkonkurreres herhjemme, da billig arbejdskraft kommer til Danmark fra andre lande, hvor arbejderne kommer fra ringere arbejdsvilkår. (Information De åbne grænser sætter dagsordenen for parlamentet) Det er ikke kun arbejdspladserne herhjemme, som påvirkes af de åbne grænser. Firmaer lader hele eller dele af virksomheden flytte til udlandet outsourcer. Varer udveksles i stigende omfang og i mere komplekse mønstre, der bidrager til stadig lavere produktionsomkostninger og optimering af produktionsvilkår i områder, der forstår at tilpasse sig og drager fordele af globalisering. En væsentlig forudsætning herfor er nedbryd- Side 43 af 79

44 ningen af handelshindringer, der hæmmer en fri udveksling af varer. (Den Store Danske Encyklopædi Globalisering) DF mener, at de åbne grænser har medført en optrapning af den internationale kriminalitet ikke mindst mafiakriminalitet; herunder menneskesmugling, handel med prostituerede og narkokriminalitet (Dansk Folkeparti Retspolitik). For at forebygge denne kriminalitet har EU-medlemslandene indgået et fælles politisamarbejde, da EU-borgerne skal føle et højt tryghedsniveau. Dette sker gennem et hurtigt og effektivt samarbejde mellem politi og retlige myndigheder. Formålet med samarbejdet er at forebygge og bekæmpe racisme, fremmedhad og organiseret kriminalitet. (EU politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager) Globalisering medvirker altså fortsat til en økonomisk vækst og forbedring af befolkningernes levevilkår, da store dele af befolkningerne generelt har oplevet markant social fremgang båret af globaliseringen. Omvendt har svage økonomier, særligt i Afrika og Mellemøsten, haft svært ved at drage fordel af de skarpe konkurrencevilkår i en globaliseret verdensøkonomi (Den Store Danske Encyklopædi Globalisering). Globaliseringen, og derved virksomhedernes outsourcing, har betydning for det danske samfund, da arbejdspladser, og derved virksomhedens økonomi flyttes til udlandet. Tilhænger af velfærdsstaten er bekymrede for, at det kan komme til at underminere velfærdsstaten. Produktionen forsvinder og det forventes ikke, at denne kommer tilbage på samme niveau som tidligere. Det bliver derfor svært at forestille sig, at Danmark kan opretholde et velfærdssamfund, hvis al produktion forsvinder ud af landet. (Ingeniøren Danmarks velfærd er truet af industriens nedtur) Globaliseringen får stigende betydning, og som overstående viser, kan det svigte den danske nationalstat. Roland Robertson mener, at nationalisme og frygten for nationalstatens svækkelse kan ses som en modreaktion på globalisering. Regeringens partier samt DF gennemførte i år 2007 strukturreformen, hvilket har betydet en decentralisering af den politiske magt. Kommuner og regioner fik med denne reform flere politiske ansvarsområder. I den decentraliserede velfærdsmodel er kommunerne det primære produktionsled, mens statens rolle er begrænset til at formulere mål, sætte rammer, evaluere den kommunale indsats og tilvejebringe hovedparten af finansieringsgrundlaget. (Bogason, 2008: 78-79) På den måde, kan der argumenteres for en opblomstring af den nationale forståelse. Ved decentraliseringen forskydes den politiske magt nedad, og demokratiet bliver på denne måde mere nærværende. DF s engagement i denne decentralisering kan ses som en modreaktion på globaliseringsprocesserne, og derved frygten for, at magten bliver forskudt op, så Side 44 af 79

45 de politiske beslutninger, bliver truffet på det overstatslige plan Den Europæiske Union. Spørgsmålet om, hvorvidt den danske nationalstat er i krise, kan ikke besvares med et entydigt svar. Der kan argumenteres for, at nationalstaten svækkes, men også at den styrkes. At nationalstaten svækkes kan skyldes den stigende europæiske integritet. Et stigende antal, af de politiske beslutninger, bliver truffet på det overstatslige plan og nationalstaternes regeringer mister derved deres autoritet. Det er dog vigtigt at påpege, at Danmark med strukturreformen i år 2007 er blevet mere decentraliseret, da regioner og kommuner har fået betydeligt mere ansvar. Der kan ligeledes tale om, at nationalstaten styrkes, da den fælles identitet mod det fremmede vil opblomstre. Dette kan være grunden til DF s fremgang. Side 45 af 79

46 5 Konklusion Globalisering er en proces, som påvirker den danske nationalstat på flere måder. På den ene side kan man argumentere for, at nationalstaten blandt andet styrkes gennem en opblomstring af de nationalistiske partier, da disse partier forsøger at varetage de danske interesser. Benedict Anderson vurderer, at der i Europa generelt er sket en drejning, hvor nationalistiske tendenser har vundet frem. Anderson udtaler, at der ikke er noget tegn på, at nationalismen og nationalstaten som samfundsform er på tilbagetog. På den anden side kan man også argumentere for, at nationalstaten er blevet svækket grundet overførslen af politisk suverænitet til det overstatslige plan såsom EU og FN. De åbne grænser fører indvandring med sig, derved kan andre lande bidrage til en ændring af danskheden, og vejen til et multietnisk samfund. Vi har tidligere vist, at det nationalistiske parti, DF, har haft fremgang siden deres stiftelse. Opblomstringen af det nationalistiske kan skyldes frygten for det fremmede som kan medføres af medlemskabet af EU. DF er modstandere af et europæisk samarbejde, da medlemskabet medfører åbne grænser, og kan dermed føre til en europæisk fælleskultur. Årsagen til, at DF er imod EU-samarbejdet kan skyldes frygten for, at den danske kultur bliver udvisket. En global fælleskultur vil underminere den danske kultur, og derved mister danskerne deres nationale tilhørsforhold. Dette kan sætte nationalstaterne i en alvorlig krise, da en fælles identitet kan skabe flydende grænser, og derved vil de nationale grænser forsvinde. Pia Kjærsgaard fremstiller, i årsmødetalen fra 2001, EU som et politisk spil, hvor de politiske beslutninger bliver truffet bag om ryggen på den europæiske befolkning, da ikke alle politiske beslutninger bliver truffet gennem folkeafstemninger. Der kan argumenteres for at der forekommer et politisk underskud. Dette underskud truer de demokratiske rettigheder. EU-samarbejdet kan medføre stigende indvandring. Indvandring udstilles oftest som en trussel mod danskheden. Denne skildring som værende en trussel, kan medføre DF s stigning i mandatantal de senere år, og kan ses som en modreaktion på den stigende globalisering. Konflikten består i, hvorvidt man føler sig som en verdensborger eller om man tilstræber sig én national identitet. Verdensborgere føler sig ikke knyttet til én enkelt nation, men ser hele verden som sit fædreland. De ønsker et universelt sæt af love, som skal gælde alle verdens lande. Hvis man anskuer verdenen på denne måde, vil der ske en svækkelse af de enkelte nationalstater, da de overgiver deres fuldstændige suverænitet til et overstatsligt niveau. Side 46 af 79

47 Nationalisterne ønsker ikke et universelt sæt af love, da de mener, at mange af de politiske beslutninger træffes bedst når de foretages på det nationale plan. Nationalisterne føler sig knyttet til en enkelt nation. Nationalismen kan få fremgang, når frygten for det ukendte opstår. DF ønsker ikke et samarbejde med EU, da de ser en stigende international kriminalitet og indvandring brede sig i Danmark. Denne globaliseringsproces har medført at DF ser globalisering som en trussel mod danskheden. Sammenhængen mellem den stigende globalisering og nationalismens fremgang, kan hænge sammen med, at nationalismen er en modreaktion på globalisering. Det kan ikke påvises, at globalisering ikke kan forekomme uden nationalisme og omvendt. Derimod følges de to faktorer ad, og kan endda styrke hinanden. DF kan derfor godt have fremgang, samtidig med at verden bliver stadig mere globaliseret. 6 Perspektivering Gennem projektet har vi været nødsaget til at foretage nogle fravalg. Dette er gjort for, at få et præcis og velstruktureret projekt. Fravalgene betyder ikke, at disse emner ikke kunne være relevante og spændende at udbygge i et videre projektarbejde. Blandt andet kunne det videre arbejde indebære en analyse af, hvorledes DF s mandatfordeling vil udvikle sig. Det er i analysen vist, at det er den ældre generation, som stemmer på DF. Denne generation er opvokset under anderledes samfundsstrukturer, og uden at blive påvirket af det nationalistiske parti DF s billede af danskheden. Vi har derfor reflekteret over, hvordan DF s vælgerprofil ville se ud efter et generationsskifte. Vil fremtidens ældre generationer også stemme DF? Eller vil det betyde partiets nedgang, og i sidste ende opløsningen af DF. En anden mulighed kunne være, at DF vil vinde vælgere fra de yngre generationer, hvis nationalismens opblomstring fortsætter. Forskydningen af den politiske magt kan, som tidligere beskrevet, ses som en svækkelse af nationalstaten. I den forbindelse kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt denne forskydning vil betyde en egentlig svækkelse af nationalstaten. En anden vinkel på dette projekt, kunne være at undersøge om globaliseringen i realiteten vil styrke nationalstaten. Globaliseringen giver indsigt i velfærdstatens værdi, og i den forbindelse styrke den danske kultur. I 1990 erne begyndte den nuværende globaliseringsbølge, men i samme periode skete der en udvidelse af nationalstaten. Den offentlige sektor er blevet mere omfattende end nogensinde før. Side 47 af 79

48 Det kunne derfor antages, at nationalstaten gennem globaliseringen, er blevet bedre til at udnytte den globale økonomi, og dermed opretholde velfærdsstaten. Hvis Danmark ikke havde været den velfungerende nationalstat, og bevidst havde fravalgt at handle på det globale marked, kunne man argumentere for, at velfærdsstaten ville blive svækket, da landet ikke kunne udnytte de absolutte fordele 6. På den måde kunne projektet udvikle sig i en mere økonomisk retning. Hvis DF s mærkesag omkring udmeldelsen af EU føres til livs, kunne ovenstående tese medvirke til den danske nationalstats svækkelse. 6 Begrebet absoluttet fordele er skabt af Adam Smith, og betyder at landene skal udnytte de fordele de har frem for andre lande i deres produktion af varer. Side 48 af 79

49 7 Litteraturliste Bøger Andersen, H., (2004), Sociologi En grundbog til et fag, København K, Hans og Reitzels Forlag. Andersen, H. og Kaspersen, L. B., (2007), Klassisk og moderne samfundsteori, Købenavn K, Hans Reizls Forlag. Bogason, P., (2009), Forvaltning og stat, Århus, Academica. Branner, H., (2006), Global politik Grundbog til international politik, København Ø, Columbus. Böss, M., (2006), Forsvar for nationalstaten, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag. Heywood, A., (2007), Politics, London, Palgrave Macmillan. Jacobsen, B. og Outzen, O., (2005), Liv i Danmark, København Ø, Columbus. Larsen, C. A, (2008), Danskernes nationale forestillinger, Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Tames, R., (2003), Nationalisme, Holte, Forlaget Flachs. Webadresser Bitconomy Nyt globaliseringsindeks, internetside, Dansk Folkeparti Ideologi, internetside, Dansk Folkeparti Mærkesager, internetside, Dansk Folkeparti Mærkesager: EU, internetside, Dansk Folkeparti Principprogram, internetside, Side 49 af 79

50 Dansk Folkeparti Retspolitik, internetside, Dansk Folkeparti Tag ansvar for samfundet, internet, org/stram-brochure.pdf, Dansk Folkeparti Udenrigs- og Tredjeverdenspolitik, internet, Dansk Folkeparti Udlændingepolitik, internetside, Dansk Folkeparti Valgvideo, internetside, Dansk Folkeparti Årsmødetalen, internetside, _2001.asp, Den Store Danske Encyklopædi Dansk Folkeparti, internetside, partier_og_bev%c3%a6gelser/dansk_folkeparti?highlight=dansk%20folkeparti, Den Store Danske Encyklopædi Danskhed, internetside, /danskhed, Den Store Danske Encyklopædi Dumping, internetside, Den Store Danske Encyklopædi Globalisering, internetside, %C3%B8konomi/globalisering, Den Store Danske Encyklopædi Jellingemonumenterne, internetside, ogi%2c_vikingetiden/jellingmonumenterne, Side 50 af 79

51 Den Store Danske Encyklopædi Nationalflag, internetside, c_emblemer_og heraldik/danmark_(nationalflag), Den Store Danske Encyklopædi Populisme, internetside, eber/populisme?highlight=populisme, Den Store Danske Encyklopædi Velfærdsstat, internetside, ati_og_konstitutionelt_monarki/velf%c3%a6rdsstat, EMU globalisering, internetside, EU Demokratisk underskud, internetside, EU- Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager, internetside, Folketinget Dansk Folkeparti, internetside, Information De åbne grænser sætter dagsordenen for parlamentet, internetside, Information Nationalisme, internetside, Information Nationalstaten er ikke under afvikling - ikke lige foreløbig, internetside, Information Pia K.: Danskhed er kartofler og årstider, internetside, Ingeniøren Danmarks velfærd er truet af industriens nedtur, internetside, Udenrigsministeriet Miljø, internetside, Side 51 af 79

52 Systime Globalisering, internetside, Tidsskrifter Dansk Folkeparti (2010), Danmark og Europa, udsendt vælgermateriale Dansk Folkeparti (2010), Danmark på rette kurs, Dansk Folkeparti, udsendt vælgermateriale. Utallige forfattere (2009), Nationalisme i en globaliseret verden, Folkevirke. Ikke skriftlige kilder Kirsten Simonsen (2010), Forelæsning ved Roskilde Universitet på samfundsvidenskabeligt basis-studie, Kultur, etnicitet og nationalisme, Laurids Lauridsen (2010), Forelæsning ved Roskilde Universitet på samfundsvidenskabeligt basis-studie, Den politiske magts forskydning opad til internationale og overnationale institutioner, Pia Kjærsgaard og Helle Thorning-Schmidt, Danmarks radio 1, Debatten om Danmark, Side 52 af 79

53 8 Bilag 8.1 Dansk Folkepartis principprogram fra oktober 2002 Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed. Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed. Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder. Dansk Folkeparti vil spille en aktiv rolle i folkestyret: I folketing og i kommunale råd vil vi gerne gennem samarbejde med andre partier samvittighedsfuldt arbejde for at få gennemført så meget af vor politik som muligt. Det konstitutionelle monarki i Danmark skal opretholdes Vi værdsætter Danmarks Riges Grundlov som fundamentet for folkestyret, der bør udvikles yderligere gennem et mere direkte demokrati. Det er vort ønske, at Rigsfællesskabet bevares, så længe der i det danske folk er vilje hertil, og så længe det grønlandske folk og det færøske folk ønsker at forblive i fællesskabet. Folkekirken er det danske folks kirke Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra folkets liv. Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig og præger danskernes levevis. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket. Kristendommen skelner skarpt mellem den verdslige verden og troens verden et skel, der er af afgørende betydning for et lands udvikling for frihed, åbenhed og folkestyre. Side 53 af 79

54 Dansk Folkeparti ønsker, at staten understøtter folkekirken. Dette anfægter ikke den almindelige trosfrihed, som vi er tilhængere af og beskyttere af. Landets selvstændighed og frihed er dansk udenrigspolitiks vigtigste målsætning Dansk Folkeparti ønsker et venskabeligt og dynamisk samarbejde med alle demokratiske og frihedselskende nationer i verden, men vi vil ikke acceptere, at Danmark afgiver suverænitet. Heraf følger, at Dansk Folkeparti er modstander af Den Europæiske Union. Vi værdsætter de grundlæggende friheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed, idet vi understreger vigtigheden af, at disse frihedsrettigheder respekteres også for andre folkeslag. Danmark bør som selvstændig og fri nation indgå i NATO-alliancen, til hvilken landet skal yde det nødvendige bidrag. Således vil vi arbejde for et troværdigt og effektivt forsvar med hær, flåde, flyvevåben og hjemmeværn. Vi støtter Danmarks medlemskab af FN, som bør arbejde for fredelig sameksistens medlemslandene imellem samt sikre, at hjælp bibringes mennesker i nød som følge af krige, borgerkrige samt hunger- og naturkatastrofer. Opretholdelse af lov og orden er af stor betydning i et retssamfund. Der skal derfor være sammenhæng mellem forbrydelse og straf Det er af stor betydning for borgernes retsbevidsthed, at forbrydelse hurtigt og effektivt følges op af domfældelse og straf. De nødvendige ressourcer afsættes til forebyggelse og efterforskning. Landet bygger på den danske kulturarv, og dansk kultur skal derfor bevares og styrkes Kulturen består af summen af det danske folks historie, erfaringer, tro, sprog og sædvaner. Beskyttelse og videreudvikling af denne kultur er en forudsætning for landets beståen som et frit og oplyst samfund. Vi ønsker derfor en bred indsats for at styrke danskheden overalt. Udenfor Danmarks grænser bør der gives økonomisk, politisk og moralsk støtte til danske mindretal. Side 54 af 79

55 Danmark er ikke et indvandrerland og har aldrig været det. Vi vil derfor ikke acceptere en multi-etnisk forvandling af landet Danmark er danskernes land, og borgerne skal have mulighed for at leve i et trygt retssamfund, der udvikler sig i overensstemmelse med dansk kultur. Udlændinge skal kunne optages i det danske samfund, men kun under forudsætning af, at dette ikke sætter tryghed og folkestyre på spil. Udenlandske statsborgere skal i begrænset omfang, efter særlige regler og i overensstemmelse med Grundlovens bestemmelser, kunne opnå dansk indfødsret. Enhver, der har behov herfor, skal have hjælp gennem et velfungerende socialog sundhedssystem Pleje og omsorg af ældre og handicappede er en offentlig opgave. Det skal sikres, at disse grupper af borgere får et værdigt og trygt liv med ens vilkår overalt i landet. Sundhedspleje og sygehusvæsen skal være på højeste niveau og som udgangspunkt være offentligt og finansieret over skatterne. Forebyggende sundhedspleje skal prioriteres højt. Familien er kernen i det danske samfund Danmark er afhængig af de vilkår, familierne tilbydes. Det nære bånd mellem ægtefæller, børn og forældre er bærende for landet og af stor betydning for landets fremtid. Derfor skal familierne sikres de bedste muligheder for at kunne fungere. En forudsætning for landets udvikling er et uddannelsessystem på højeste niveau Dansk Folkeparti prioriterer undervisning, uddannelse og forskning meget højt. Der skal tilbydes frit valg mellem offentlige og private skoler. Eleverne skal bibringes nyttige kundskaber herunder en forståelse for de historiske og kulturelle forudsætninger for landets udvikling og deres eget liv som borgere i Danmark. Vi tillægger håndens og åndens arbejde lige stor værdi for den videre dynamiske udvikling af landet. Uddannelsessystemet skal indrettes således, at der tages hensyn til den enkeltes evner, færdigheder og interesser. Side 55 af 79

56 Landets velstand er afhængig af det danske folks samlede arbejdsindsats Landets velstand skabes af virksomme og arbejdsomme mennesker i fællesskab. Velstanden beror på, at en meget stor del af såvel mænd som kvinder er beskæftiget og ikke mindst som følge af den kvalitet, der kendetegner den danske arbejdskraft. Landet har brug for iværksættere, og samfundet skal indrettes således, at folk véd, at flid og dygtighed kan betale sig. Vi skal tage vare på naturen Vi vil arbejde for, at såvel vi som fremtidige generationer kan leve i sunde og rene omgivelser. Landets udvikling skal foregå i samspil med naturen og således, at vi iagttager varsomhed i forhold til de langsigtede konsekvenser af vor levevis. Vi vil ligeledes såvel nationalt som internationalt arbejde for, at den måde hvorpå man omgås klodens ressourcer bærer præg af nænsomhed, omtanke og ansvarlighed. Hertil hører også omsorgen for naturen og alle de levende væsener, vi som forvaltere af jordens rigdomme, har ansvaret for. Side 56 af 79

57 8.2 Pia Kjærsgaards årsmødetale 2001 Kære delegerede - kære gæster! Skæbnen ville, at vi i år skulle samles til årsmøde blot nogle få dage efter massemordet på civile i New York og Washington. Tirsdag den 11. september 2001 vil i fremtiden blive husket som en dato, der ændrede verdenshistorien. Vi markerede for lidt siden denne frygtelige begivenhed med et minuts stilhed. Det gjorde vi i dyb medfølelse for de i tusindvis af ofre og ikke mindst disses pårørende, som fremover må leve med savnet og sorgen. Vi sendte samtidig vore tanker til det amerikanske folk, den amerikanske regering og ikke mindst til præsident George W. Bush. Jeg er sikker på, at jeg har hele årsmødet bag mig, når jeg siger: USA s præsident og regering har Dansk Folkepartis fulde sympati, fulde respekt og fulde opbakning! Og jeg vil utvetydigt slå fast: Såfremt præsident Bush i den retfærdige kamp, han nu har indledt for at komme terroristerne til livs samt at eliminere terrorismen, dens baser og dens politiske og økonomiske støtter, får brug for Danmark - herunder danske tropper, danske fly, danske flådefartøjer, vil vi helhjertet komme ham i møde. Og jeg kan herfra give håndslag til den danske regering, at Dansk Folkeparti vil støtte ethvert initiativ, der fører til den effektive hævn og det afgørende opgør med terrorismen. Den 11. september 2001 var datoen, hvor krigen mellem demokratiet og fanatismen begyndte. Og den krig må og skal demokratiet vinde! Mange arrangementer er i de seneste dage korrekt blevet aflyst - såvel i USA som i Danmark. Og man kunne med fuld ret spørge, hvorvidt dette årsmøde - i sorg og sympati med vor amerikanske allierede - burde have gjort det samme. Men jeg var ikke et sekund i tvivl om, at vi skulle gennemføre årsmødet. For aflyste vi, havde vi bøjet os for terrorismen og for fanatismen. Og den triumf må terrorismen og fanatismen aldrig nogensinde få! Jeg vil gerne indlede denne årsmødetale med at rette en varm tak til alle jer, der gennem jeres daglige indsats har skaffet os vor nuværende sikre position, ligesom jeg også her vil byde vore mange nye medlemmer velkomne. At Dansk Folkeparti endnu ikke har den direkte indflydelse, vi kunne ønske os, Side 57 af 79

58 betyder bestemt ikke, at vi ikke kan yde en indsats. Vi må med vore initiativer i Folketinget, i EU-parlamentet, i kommuner, i amter og i lokalforeningerne sørge for at sætte dagsordenen. I dette mangfoldige arbejde må vi dagligt kæmpe for at vore holdninger vinder gehør. Jeg vil opfordre til, at vi alle viser ydmyghed over for den opgave, vi har påtaget os og det ansvar, vi har fået og får. Vi er gudskelov ikke et parti, der er belastet af ideologier, og vor opgave er derfor rimelig enkel: Hele tiden at have opmærksomheden rettet mod det overordnede formål med Dansk Folkeparti: At varetage Danmarks interesser og det danske folks interesser. Har vi hele tiden dette formål for øje, kan jeg garantere for, at dagligdagens småproblemer vil synes langt lettere at løse i venskab og fordragelighed. Folketingsvalget afvikles snart, og i Dansk Folkeparti er vi rede til at tage et medansvar for landets fremtid. Jeg har længe gjort klart, at vi vil pege på en borgerlig forhandlingsleder, og vil derefter arbejde aktivt på også at få dannet en ny regering - og senere loyalt på, at denne nye regering vil kunne skabe resultater. I den situation vil vi nødvendigvis af og til komme til at indgå kompromiser, for sådan må det nu en gang være, hvis man vil være med i beslutningsprocessen. Jeg vil forsikre, at Dansk Folkeparti vil være parat til at strække sig endog meget langt, for at samarbejdet bliver så godt som muligt. Men vor beredvillighed betinges dog af, at de øvrige partier i samarbejdet strækker sig lige så langt for at vore synspunkter og holdninger tilgodeses. Ingen må nogensinde forledes til at tro, at Dansk Folkeparti bare stemmer for... Vi vil være loyale - ja! Men - og det være sagt direkte til vore formodede partnere: Vi vil ikke jokkes på! Vi vil behandles som en ligeværdig samarbejdspartner, og vi vil have indflydelse i forhold til vore mandater i Folketinget. Og bliver disse helt selvfølgelige krav ikke opfyldt - ja, så vil Dansk Folkeparti ikke være sikkerhedsnet under regeringen. Så enkelt er det. Jeg er nu ikke i tvivl om, at såvel Venstre som De Konservative har forstået budskabet - for jeg har sagt det direkte til de to partiers ledere på en måde, så de Side 58 af 79

59 begge må formodes at forstå det. Og derfor er jeg overbevist om, at samarbejdet vil blive til gavn for Danmark. Det er altså mit håb, at vi til næste år sammen kan glæde os over, at landet endelig har fået en ny regering, og at det blev lukketid for Poul Nyrup Rasmussen... De knapt en halv snes år med Poul Nyrup Rasmussen, har nemlig ikke været lykken. Danmark trænger i den grad til en ny start. Regeringen Nyrup har nemlig på en række områder gjort almindelige danskeres livsvilkår og livskvalitet dårligere, end da den tiltrådte i Omsorgsområdet er et særligt problem. Enhver rettænkende, som føler noget for det danske velfærdssamfund, må uvægerligt føle sig stærkt fortørnet over den måde, hvorpå ældre og svage behandles. Pensionisterne har tillidsfuldt betalt deres skat i hele deres erhvervsaktive alder, og de har derfor krav på de ydelser, der begrunder den høje skattebetaling. Det er ordentlige mennesker, vi her taler om. Og når regeringen så let gang på gang forringer deres vilkår, hænger det sammen med, at det netop er ordentlige mennesker - fra generationer, der har selvrespekten i behold, og som derfor ikke er vant til at klage og protestere. Vi andre må så - i anstændighedens navn - være deres talsmænd. Først og fremmest er hjemmehjælpen katastrofal. Forleden kom jeg i en ledig stund til at filosofere lidt over, hvordan min egen tilværelse som hjemmehjælper egentlig var, op til1984, hvor jeg kom i Folketinget. Jeg kom til at tænke på det, efter at jeg i fjernsynet havde set en reportage om, hvordan et par ihærdige og dygtige københavnske hjemmehjælpere måtte haste igennem 28 klienter på en almindelig arbejdsdag - svarende til 17,14 minutter pr. klient - inklusive transport fra bolig til bolig og inklusive hjemmehjælpernes nødvendige og fortjente pauser. De ansatte er magtesløse. Hver og én af dem har den bedste intention om at gøre arbejdet anstændigt. De vil meget gerne kunne yde den omsorg og pleje, som de ældre fortjener, men har ingen mulighed for at yde den. Det er uacceptabelt! Det følgende kan godt lyde som en ammestuehistorie, men det er så sandt som det er sagt - og hold jer nu fast: Da jeg var hjemmehjælper i Københavns Kommune, skulle jeg sørge for maksimalt Side 59 af 79

60 tre ældre pr. arbejdsdag, som oftest var det kun to. Der var rigelig tid! Jeg havde vel i omegnen af to-en-halv time til hver af klienterne. Dengang var der rigelig tid til at få ryddet ordentligt op, få støvsuget og gjort grundigt rent overalt i lejligheden, få redt seng og få vasket tøj, der var tid til at gå i byen for den ældre og købe ind - og tid til at kunne slutte af med en god kop kaffe og en lang, hyggelig snak. Jeg havde det indtryk, at de ældre var glade og tilfredse med den service, der den gang blev ydet, og jeg ved, at jeg - som mine kolleger - holdt utroligt meget af arbejdet, og jeg følte, at dette arbejde var givende og lærerigt; både ved et hårdt natarbejde med personlig pleje af alvorligt syge og mere dagligdags opgaver for at ældre kunne være længst muligt i eget hjem. Og jeg ved med mig selv, at jeg ikke i to dage ville kunne holde de betingelser ud, som regering og kommuner i disse tider byder hjemmehjælperne. Hvad værre er: det kan vore ældre medborgere heller ikke. Så meget destomere har vi andre grund til at være dagens hjemmehjælpere evigt taknemmelige. Det arbejde, de yder - til en foragtelig løn - er enestående...! Men det er desværre ikke kun på hjemmehjælpsområdet, Poul Nyrup Rasmussen har svigtet: Således er mere end plejehjemspladser blevet nedlagt, siden Socialdemokratiet fik regeringsmagten. Det rammer især den meget store gruppe af ældre, som er for friske til at være på plejehjem - men som på den anden side bare er almindeligt utrygge ved at være alene. De tidligere tiders alderdomshjem, hvor alle disse rimeligt friske ældre sammen med andre kunne nyde deres otium, var på mange måder givende. Denne mulighed har den socialdemokratiske regering fjernet. Socialdemokratiet og andre partier er dog begyndt at snakke om problemerne for de ældre - det er da altid noget. Men den eneste grund til, at det sker, er, at Dansk Folkeparti i 1999 i vores kampagne, Gamle Danmark - tryghed i alderdommen satte fokus på problemerne. Kan I for resten huske, hvordan den kampagne blev modtaget? Ja, ud over at man blev surt forarget over, at vi overhovedet rejste spørgsmålet, var det eneste, der interesserede at forklare befolkningen, at det ville koste nogle penge. Som om vi ikke vidste det. Nu lyder der andre toner. Nu taler alle om de ældres problemer - som det så ofte er Side 60 af 79

61 sket, når Dansk Folkeparti har sat dagsordenen. Så selvom vi ved, at de andre pr. rygmarv rasende skælder os ud, vil vi blive ved med at sætte dagsordener. For udviklingen har vist os, at før eller senere løber de andre i hælene på os. Poul Nyrup Rasmussen overtog et nogenlunde godt sygehusvæsen. I dag er det sygehusene, der er blevet syge, og Danmark er dumpet ned på en 34. plads på verdensranglisten. Eksperter skønner, at der skal tilføres mindst 10 milliarder kroner - bare for at vi igen kan være sundhedsvæsenet bekendt. Det er fuldstændig urimeligt, at vi danskere, som betaler mere end halvdelen af vores løn i skat, fortsat skal finde os i, at der ikke sørges ordentligt for os, hvis vi bliver syge. Statsministeren står på hovedet for at fremskaffe alle de boliger, det skal være, når fremmede landes borgere banker på. Dér er ingen smalle steder. Andre hjemløse er regeringen ikke slet så interesseret i. Der menes at være flere tusinde danskere, der ikke har tag over hovedet. Hvem bygger asyl-byer til dem...? På uddannelsesområdet er undervisningssektoren nedslidt, uden disciplin og uden mål. Familierne presses konstant. Forældrene må hænge i en klokkestreng for at nå det hele, og den tid, de har sammen med deres børn, er meget begrænset. Dansk Folkeparti lægger megen vægt på netop familien, som jo er kernen i vort samfund. Det er årsagen til, at vi ved dette årsmøde har valgt familien som tema. I morgen vil vi for alvor under vort slogan, Folket favner familien tage fat på dette emne. Mangelen på lov og orden i Danmark er et kapitel for sig selv. Det er hårrejsende, hvad vi efterhånden må stå model til - og den slaphed, vi udviser, er forfærdende. Det værste er den måde, hvorpå retssystemet bedømmer voldtægt - en af de mest forfærdelige forbrydelser, der findes, for de kvinder, forbrydelsen går ud over, er mærket på krop og sjæl resten af deres dage. Sidste sommer i den sydspanske by, Sevilla, deltog en 22-årig dansk kvinde i et kulturelt arrangement på en keramikskole. Ud på aftenen var hun sammen med to veninder gået på restaurant. Ved midnatstid, da de tre veninder forlod restauranten, blev de passet op af en gruppe mænd, som begyndte at chikanere dem. Ud for en kirkemur blev den 22-årige kvinde fastholdt af tre af mændene, som gennemførte fuldbyrdet voldtægt. Det spanske politi arbejdede hurtigt og effektivt, fik de tre mænd varetægtsfængslet og et par måneder efter massevoldtægten faldt dommene ved retten: Hver af Side 61 af 79

62 mændene blev dømt til at betale et beløb, svarende til kroner til ofret - og fik hver oveni 45 års fængsel!... Femogfyrre års fængsel! I Århus - ligeledes i fjor - blev en 14-årig pige massevoldtaget af en gruppe indvandrere. I byretten fik voldtægtsmændene hver seks måneders fængsel, hvoraf de tre var betinget. Justitsminister Frank Jensen, som har ansvaret for lov og orden i dette land, har på det seneste været fremme med nogle tanker om at hæve strafferammen for grov voldtægt til to-et-halvt-års fængsel. Men lad mig sige det lige ud, justitsminister: Dét forslag modtager Dansk Folkeparti med foragt! Under ingen omstændigheder vil Dansk Folkeparti være med til at taksere massevoldtægt på denne måde. Selv to-et-halvt års fængsel - som sikkert ender med at bliver det halve - er stadigvæk en hån mod ofret. Dansk Folkeparti har helt andre intentioner: Først og fremmest forlanger vi minimumsstraffe. Dernæst forlanger vi, at massevoldtægt skal straffes på linje med manddrab. Det er en rimelig straf for den forbrydelse! Yderligere vil Dansk Folkeparti i den kommende folketingssamling fremsætte et forslag, som er er inspireret af den californiske model: Three Strikes And You Are Out!, som jeg vil forklare det på denne måde: Lovforslaget går ud på, at mord, væbnet røveri, voldtægt og andre seksuelle overgreb straffes efter et system, hvor det tredje gentagelsestilfælde giver en dom, hvor maximalstraffen skal bruges. Hensigten med vores forslag er, at vaneforbrydere skal mærke en klar og kontant straf - og efter dom nummer to, er det op til den pågældende selv at bestemme, om vedkommende vil udsætte sig selv for en alvorlig risiko for at komme bag tremmer i rigtig lang tid ved en tredjegangsdom. Det er ikke alene i Californien, man har haft succes med denne metode, som blev vedtaget af 72 procent af vælgerne. Systemet bruges i flere amerikanske delstater, hvor de tre forbrydelser alle skal være inden for den grove kategori. Virkningen af loven i Californien er, at kriminaliteten allerede det første år faldt med 13 procent og antallet af drab med 14 procent. Loven virker altså efter hensigten. Samfundet har sagt: Vi finder os ikke i det! Herhjemme finder den slappe regering sig åbenbart i hvad som helst. Politiet må dagligt acceptere at være prügelknabe for indvandrer-bander. Politifolk må løbe spidsrod mellem spytklatter, skældsord, sten og det, der er værre. Ja, der er Side 62 af 79

63 efterhånden en del steder i landet, hvor politiet kun kommer, hvis de er i store grupper. Det er ganske forfærdeligt at være vidne til, og utroligt, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen bliver ved med at finde sig i en justitsminister, som åbenlyst ikke magter sin vigtigste opgave: At sørge for lov og orden i landet...! Og - helt ærligt - hvorfor skal vi finde os i, at herboende arabere jublende går, kører og danser rundt i gaderne for at fejre massakren på civile i USA? Efter NATO s modige beslutning om, at alliancestaterne nu i krigen står side om side med USA for at nedkæmpe terroristerne, behøver vi ikke at acceptere, at arabere skal have lov at drive femte-kolonne-virksomhed i Danmark! Dansk Folkeparti har krævet, at regeringen øjeblikkelig kortlægger samtlige grupper af terror-sympatisører i Danmark, og derefter håndfast tager de nødvendige skridt - herunder lukning af kontorer og udvisning. Set i lyset af begivenhederne i New York og Washington er det for mig uvirkeligt, at vi i Danmark huser terror-sympatisører af denne art, og jeg har en alvorlig mistanke om, at vi netop på grund af vort åbne, demokratiske system tillader, at mange medlemmer af diverse terror-bevægelser rejser ind og ud af Danmark flere af dem sikkert med dansk pas. Der er således allerede stærke indikationer for, at der er foregået en nøje planlægning og koordinering som går på kryds og tværs over de vestlige grænser. Dansk Folkeparti har tidligere peget på, at Danmark efterhånden er blevet en slags central for diverse udenlandske undergrundsbevægelser. Det har glædet mig at der i denne sag er en så bred politisk opbakning herhjemme omkring USA - med den sædvanlige anti-amerikanske holdning fra Enhedslisten og SF som undtagelserne. Men i forhold til femte-kolonne virksomheden i Danmark savner jeg en håndfast tilkendegivelse fra partierne i Folketinget. Hvad vil de gøre ved den sag? Har de overhovedet nogen bud på det - eller vil de bare lade stå til? For en uges tid siden bragte Jyllands-Posten en forsidehistorie med overskriften Unionen løber løbsk. Budskabet fra forskellige eksperter var, at den nationale selvbestemmelse fosser ud af Danmark, uden at politikerne eller vælgerne har kontrol over situationen. EUsamarbejdet er blevet uoverskueligt, alt i mens de politiske ledere forsøger at skjule omfanget af den suverænitet, som Danmark mister. Marlene Wind fra Københavns Universitet - som er mere end begejstret for EU, Side 63 af 79

64 udtrykte det således: Politikerne er bange for, at hvis de siger sandheden om EU, så vil vælgerne gå i baglås. Jo længere tid, der går, før man siger sandheden, jo mere smerteligt bliver det. På mig virkede det befriende, at det endelig blev sagt. Jeg tænkte, mens jeg læste artiklen - at nu kunne vi måske langt om længe få nogle afgørende samtaler i Folketinget og i befolkningen om, hvad vi vil med det europæiske samarbejde. Men allerede nogle timer efter læsningen, var alting som før. Som om intet var hændt. Da havde radioaviserne nemlig bragt kommentarerne fra Socialdemokratiets ordfører på området, fra de konservatives ordfører og fra Venstres. Budskabet fra de tre var: Ja, nu var det også på tide, at man fik indført et kompetencekatalog, så det stod klart, hvad EU måtte og ikke måtte. Socialdemokratiets ordfører mente ovenikøbet, at han nok hellere måtte sætte et socialdemokratisk udvalg i gang med at skrive kataloget, for det var nok bedst, sagde han, at det blev os her i Danmark, der kom med kompetencekataloget - så vi kunne få det på den måde, vi ville have det - nemlig et Europa, bestående af selvstændige stater. Det lød jo besnærende. Nu kommer jeg jo heldigvis ikke så ofte i Bruxelles. Men jeg kender én, der gør det - nemlig Dansk Folkepartis parlamentsmedlem, Mogens Camre. Og jeg kan huske, at Mogens Camre fornylig sagde til mig: Når jeg flyver fra København til Bruxelles, er det som om jeg lander på en anden planet. Da jeg bad ham forklare det nærmere, sagde han: Jo, herhjemme hører jeg jo radio, læser aviser og snakker med andre politikere. De tror, at de har noget at skulle have sagt og at der vil blive taget hensyn til os. Men i Bruxelles er der en helt anden dagsorden. Her drejer det sig om hurtigst muligt at skabe en egentlig europæisk storstat med egen forfatning, med egen hær, politi og centralregering. Man taler helt åbent om det, for alle er rørende enige om det. Og at der måske skulle være nogle bagstrævere i Danmark, nøjes man med at smile lidt venligt af. Set på den baggrund virker det komisk, at socialdemokraterne har det indtryk, at bare de lige lige laver et notat, så skal tingene nok falde i hak. Komisk, men også dybt, dybt tragisk. De blev godt nok lidt fortumlede - såvel i Socialdemokratiet som i EU - da danskerne Side 64 af 79

65 den 28. september i fjor sagde nej til euroen. Men det varede kun nogle dage, så var alting som før, og parolen lød: Nå, ja..., det var så den afstemning og danskerne ramte forkert, men om et par år rammer de nok rigtigt. Igen fik vi bekræftet, at hverken den danske regering eller EU-systemet tager borgerne alvorligt. Og hvor var det beskæmmende at opleve, hvordan økonomiminister Marianne Jelved et par dage efter afstemningen lod sig pusle om og trøste af sine europæiske kolleger. Hvor var hendes solidaritet med det danske folk? Og hvor var statsministerens solidaritet, da han ved juletid uanfægtet af afstemningen rejste til Nice og skrev under på afgivelse af endnu en portion selvbestemmelse? For mig var det klart, at danskerne den 28. september sendte et signal til Europa om, at danskerne selv skal bestemme i Danmark. Eliten hævdede ganske vist, at vi med vort nej vendte ryggen til Europa. Sandheden er snarere, at det var EU, der med enestående arrogance i årevis havde vendt ryggen til folkene. Og fik straf som fortjent...! Der er ét spørgsmål, jeg af journalister har fået stillet mere end noget andet i de senere år. Jeg får spørgsmålet i snart sagt hvert eneste større interview, jeg medvirker i - så jeg burde vel egentlig snart vide nøjagtig, hvad jeg skal svare. Det gør jeg fortsat ikke. Simpelthen fordi, det ikke lader sig forklare i fire sætninger i en avisartikel. Spørgsmålet har et par varianter: Hvad forstår du ved danskhed? - eller: Hvad vil det sige at være dansk. Meningen med det efterhånden trættende spørgsmål er selvfølgelig, at jeg skal svare: Jo, det er frikadeller, rødkål og juletræ. Og det svarer jeg så ikke. Jeg forsøger i stedet for at forklare. Og det kan jeg ikke. Da jeg var barn og ung gik vi da ikke hele tiden i vor dagligdag og talte om danskhed. Og når nogen endelig gjorde det, blev vedkommende betragtet som lidt snurrig - og som en, der vist havde lidt for megen tid til overs. For der var jo hele tiden en dagligdag, der skulle ordnes. Der var et arbejde, der skulle gøres. Der var en familie, der var venner, kammerater og arbejdskammerater, vi skulle være sammen med. Politisk var der ustandselig ting, der skulle gøres bedre: Det haltede måske med udrustningen til vore soldater, skrankepaverne skulle sættes på plads, der skulle Side 65 af 79

66 sørges for ordentlige veje, de studerende skulle have de materialer, der var brug for, vore ældre og svage medborgere skulle lettes i det daglige. Der var i det hele taget tusind emner, der forlangte, at vi engagerede os for at gøre hverdagen bedre. I dag drukner alle disse væsentlige emner, fordi vi i Danmark står midt i en dramatisk forandring af samfundet: Udlændingene optager al vor opmærksomhed. Derfor er det ikke underligt, at alle taler om danskheden. Det er ikke underligt, at vi begynder at spørge hinanden om, hvad vi har og har haft - og dermed om, hvad det er, vi er i gang med at sætte over styr. Dansk Folkeparti bliver konsekvent betegnet som et negativt parti, som vender sig imod masseindvandringen. Et parti, der siger nej - og er imod. Vi er imod. Det er korrekt! Men vi er imod, fordi vi er er for noget andet - og det er jo en historie, der sjældent bliver fortalt. Vi var også imod euroen - og stemte nej. Det var vi nødt til, sådan som spørgsmålet på stemmesedlen var formuleret. Men spørgsmålet kunne ligeså godt have været udformet på en anden måde: Vil du bevare den danske krone? Og havde det været formuleret sådan, ja så havde jeg stemt ja den 28. september. Men var Dansk Folkeparti mon så blevet beskrevet som et positivt og glad ja-parti? Jeg tvivler. Når indvandring og danskhed bliver diskuteret, må vi derfor holde os dette for øje: Vi ved godt, hvad vi er imod. Men hvad er vi egentlig for? Det er i virkeligheden langt mere interessant. Men hvad er vi så for. Og hvad er jeg så for? Ja, hvis det hele bare var et spørgsmål om at undvære frikadeller, rødkål og juletræ, så kunne jeg sagtens leve videre. Og for så vidt har vore politiske modstandere ret: Hvis det bare var frk. Jensens kogebog, der bestemte vor danskhed, så kunne vi for min skyld ligeså godt skrotte danskheden, for der er helt sikkert meget andet spændende mad på verdens menukort, og personligt er jeg såmænd meget til krydrede retter. Men jeg kan altså ikke begribe, at vi bliver nødt til at invitere en halv million udlændinge her til landet af den grund. Så ville det da være betydeligt billigere bare at købe nogle nye kogebøger... Men hvad er vi så for? Hvad er det så med den danskhed, der er så afgørende vigtigt at bevare? Hvad er det så med det Danmark, vi for alt i verden må holde fast ved? Jeg magter ikke selv at forklare det - for jeg er ikke digter. Men så meget kan jeg sige: Danmark er ikke kun noget håndgribeligt - et vilkårligt Side 66 af 79

67 stykke jord. Uden dig og mig og os allesammen - med alt det vi foretager os og tænker og siger og føler, ville det være ligegyldigt. Danmark er også dem, der ligger i gravene ovre ved kirken og dem, der ligger i barnesengene - og dem skal fødes i morgen, om tyve år og om hundrede år. Det er sproget, vi taler. De ting, vi siger højt, og de ting, vi tier stille med. Det er en fortrolighed, en selvfølgelig vane og en daglig fornyelse. Et snærende bånd og en ufattelig frihed. Det er den luft, vi ånder og det er alt det, vi har arvet af gammelt skrammel, og som vi kan tage i hænderne og røre ved og grine af - og det er et ubevidst sammensurium af tanker, af verselinjer, af melodi-strofer, af erindringer, af sjove og dårlige brokker. Af fest og af sorg. Det er det dagsværk vi har - og naboen og genboen og dem, vi mødte på campingpladsen og alt det vi efterlader os, når vi skal herfra. Vi kan ikke undgå Danmark. Og vi kan ikke undgå at forholde os til Danmark, for det er os selv. Danmark er på én gang samme størrelse som os selv - og langt større end os selv. Danskheden er gammel sædvane - for så vidt også frikadeller, rødkål og juletræ: Alle de i tusindvis af små ting, som først bliver til noget, når de summeres op. Vigtigst er danskheden udefinérligt, og noget, man normalt ikke taler om. Nationen eksisterer, fordi den ér. Og den eneste årsag til, at den eksisterer er, at den er blevet forsvaret, og fortsat forsvares. At der er en grænse, en ramme, hvori folket, nationen, kan leve folkets liv. Danskhed er således netop ikke at besidde en ideologi. Danskhed er derimod alene at nære kærlighed til folk og land - på trods af ideologi, på trods af, hvad de enkelte mennesker indenfor nationen måtte føle, tro eller tænke. I modsætning til det at være ideolog, som medfører had og foragt over for alle, som ikke vil vide af ideologien. At være dansk er at ville forsvare sin nation; at ville begrænse. At være ideolog - hvad enten det nu hedder nazisme, kommunisme eller islam - er at ville udstrække sin ideologi udover de enkelte nationer. Af den grund må danskheden og de internationale ideologier nødvendigvis være Side 67 af 79

68 modstandere. De to størrelser er simpelthen uforenelige. Det betyder ikke, at vi lukker af for andre lande eller for andre folk. I flere hundrede år har danskere rejst, studeret og arbejdet i udlandet. Og er kommet hjem med frisk inspiration, som blev til gavn for landet. At studere ved europæiske læreanstalter er altså ikke noget EU har opfundet, selv om mange gerne vil have os til at tro det. Poul Nyrup Rasmussen vil gerne bilde os ind, at for eksempel demokrati er en speciel dansk værdi - men der er jo heldigvis i snesevis af andre vesteuropæiske lande, der har et demokratisk system, som er fuldt på højde med det danske. Og når man begår den fejl at gøre demokrati til noget specielt dansk, hævder man samtidig, at samtlige danske generationer før 1901 ikke var danskere. I Danmark har vi opbygget en velfærdsstat. Vi har solidaritet indbyrdes. Vi fordeler byrderne med hinanden. Derfor dør ingen af sult i Danmark. Derfor udfoldes der store anstrengelser for at skabe tålelige vilkår for alle i landet. Sådan skal det være. Vi vil alle have et samfund, hvor borgerne hjælper hinanden, så få har for meget og færre for lidt. De medborgere, som ikke kan klare sig selv, skal hjælpes af de øvrige. Det princip er vi enige om. Det er det, der hidtil har gjort Danmark til en beundret velfærdsstat. Mange af tidens tanker fører i deres konsekvenser til en underminering af solidariteten i det danske samfund. For mange er ikke klar over, hvad betingelserne er for et solidarisk samfund. Man opfatter velfærdsstaten som sendt fra himlen, så intet ondt ville kunne ske den i fremtiden. Man tror - eller håber, at et dansk velfærdssystem frit kan kombineres med åbne grænser og masseindvandring. Et solidarisk samfund forudsætter et nogenlunde ensartet, stabilt samfund som det danske, hvor borgerne har en stor grad af fællesskab omkring sprog, kultur og religion. Kun i en nation med en samhørighedsfølelse og en fælles ansvarlighed kan sand solidaritet eksistere. Jo mere det nationale fællesskab nedbrydes til fordel for det multikulturelle eller grænseløse Europa, jo mere forsvinder grundlaget for at være solidariske med hver andre. Hvis vi vil fastholde et fællesskab i Danmark, hvor staten hjælper dem, der har svært ved at klare sig selv og bliver syge eller handicappede, gælder det om at sikre fællesskabet. Side 68 af 79

69 Når der trods alt ikke udvandrer flere danskere og dermed skatteydere til udlandet, må det skyldes en tilknytning til landet. Den tryghed og den frihed, der ligger i at høre til et sted. At Danmark stadig hænger sammen, skyldes denne arv. Men der ikke investeres ikke i dens fastholdelse. I stedet drives der rovhugst på det nationale, sociale og kulturelle fællesskab som på en regnskov i Brasilien. Og uden at der plantes nyt. Globalismens ideologi, der er kommet i kølvandet på indvandringen, underminerer det nationale fællesskab. Danmark har altid været et åbent land og danskerne som nævnt et berejst folkefærd. Vi har vores velstand fra samhandel med alverden. Men det betyder ikke, at alverden skal kunne få ophold og borgerskab i landet. Det mest nødvendige består derfor i dag i at regulere indgangen, så det ikke bliver så nemt som i dag at opnå opholdstilladelse og statsborgerskab i landet. Det er det, vi er bekymrede over, selvom vi hånes for at være bekymrede. Det skal vi se stort på, for jeg mener, at man er direkte uansvarlig, hvis man ikke er bekymret. Det er for resten pudsigt, at der er nogle ting, det er legalt at være bekymret for: Man må meget gerne være bekymret for ozonlaget, for forureningen, der ødelægger miljøet, for fremtidens mangel på boliger, for kernevåben og oprustning, for kommende epidemier, for trafikken......og vi voksne kan også være bange, og synge lange, lange bange sange... Det er helt i orden. Men én ting må vi ikke bekymre os om: Masseindvandringen og befolkningsændringen i landet. Så er vi sortseere - og vor bekymrethed får skyld for at øge problemerne. Derfor ligger der et stort ansvar på vore skuldre. Det er op til os at fortælle, hvad det er, vi er for. Hvorfor vi vil forsvare danskheden? Hvorfor er den værd at bevare? Det fortæller vi ikke med bitterhed, med sarkasme og hadefuldhed - disse destruktive følelser overlader vi til vore modstandere. Men vi gør det med frisk mod og ved at være åbne og ærlige overfor os selv og vore omgivelser. Den opgave vi har - at kæmpe for at bevare vort folk og fædreland - er en dejlig opgave. En livsbekræftende og glad opgave. Og når fremtiden af og til kan synes dyster, bør vi måske af og til i stedet takke for, at Side 69 af 79

70 det lige præcis blev os, vores generation, der fik lov til at udføre opgaven og fik muligheden for at gøre det, der skal gøres. Vi kan udføre opgaven i bevidstheden om, at vi handler på vegne af hundredevis af generationer før os - og ikke mindst på vegne af de kommende generationer. Den fremtidige historieskrivning vil så bedømme, hvorvidt vi ikke slog til, fordi vi hver for sig havde nok at gøre med at hyppe vore egne kartofler - eller hvorvidt vi havde mod og mandshjerte til at gøre det nødvendige. Om vi svigtede - eller om vi tog fremtiden alvorligt...! Det er dit land - det er dit valg! Lad mig ønske os allesammen et inspirerende, givende og hyggeligt årsmøde. Side 70 af 79

71 8.3 Interviews fra pilotprojektet om Dansk Folkeparti Navn: Anonym Alder: 71 år Postnummer: 4040 By: Jyllinge Uddannelses niveau: Kontorassistent Beskæftigelse: Pensionist Hvor enig er du i følgende udsagn på en skal fra 1-5 (hvor 5 er meget enig og 1 er meget uenig): Monarkiet skal bevares: 5 Kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre: 4 Danmark skal beholde sin suverænitet og skal derfor ikke være med i EU: 4 Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed skal værdsættes: 5 Forbrydelse skal hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf: 5 Den danske kulturarv skal beskyttes: 4 Danmark må IKKE forvandles til et multi-etnisk samfund: 5 Danmark skal ikke være medlem af EU: 4 Social- og sundhedssystemet skal hjælpe ALLE dem der har behov for det: 4 Familien er utrolig vigtig: 4 Der skal være et højt niveau på uddannelsesområdet: 5 For at opretholde Danmarks velstand, skal danskerne være i beskæftigelse: 4 Der skal tages vare på naturen og dens ressourcer gennem nationalt og internationalt samarbejde: 4 Stemmer du DF: Ja Hvis JA: Hvorfor?: Hvorfor jeg stemmer DF? Det er på grund af deres stramme udlændigpolitik. Jeg mener kun, at indvandrere skal have lov til at blive i landet, hvis de yder noget for det danske samfund det har vi andre jo også altid gjort. Dansk folkeparti mener jo, at udlændinge skal have været i Danmark i 7 år, før de kan få del af de offentlige ydelser og det er efter min mening også det mest retfærdige. Man må yde før man kan nyde. Side 71 af 79

72 Navn: Anonym Alder: 25 år Postnummer: 4320 By: Osted Uddannelses niveau: Håndværker Beskæftigelse: Arbejder som tømrer. Hvor enig er du i følgende udsagn på en skal fra 1-5 (hvor 5 er meget enig og 1 er meget uenig): Monarkiet skal bevares: 3 Kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre: 3 Danmark skal beholde sin suverænitet og skal derfor ikke være med i EU: 4 Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed skal værdsættes: 4 Forbrydelse skal hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf: 5 Den danske kulturarv skal beskyttes: 4 Danmark må IKKE forvandles til et multi-etnisk samfund: 5 Danmark skal være medlem af EU: 4 Social- og sundhedssystemet skal hjælpe ALLE dem der har behov for det: 5 Familien er utrolig vigtig: 5 Der skal være et højt niveau på uddannelsesområdet: 4 For at opretholde Danmarks velstand, skal danskerne være i beskæftigelse: 4 Der skal tages vare på naturen og dens ressourcer gennem nationalt og internationalt samarbejde: 4 Stemmer du DF: Ja Hvis ja, hvorfor?: Jeg stemmer DF og det har jeg altid gjort og det er fordi de er det parti der varetager mine interesser. Jeg er vokset op i et samfund med masser af indvandrere og har ikke altid haft lige gode oplevelser med det. DF er imod den store indvandring og det er jeg også - det er den største grund til at jeg stemmer DF. Men det skal så også siges at ikke alle indvandrere er sådan. Dem der vil integreres og leve som os danskere er mere end velkomne. Side 72 af 79

73 Navn: Anonym Alder: 26 år Postnummer: 4000 By: Roskilde Uddannelses niveau: Salgsassistent Beskæftigelse: Arbejder som salgsassistent i Metro. Hvor enig er du i følgende udsagn på en skal fra 1-5 (hvor 5 er meget enig og 1 er meget uenig): Monarkiet skal bevares: 5 Kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre: 4 Danmark skal beholde sin suverænitet og skal derfor ikke være med i EU: 4 Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed skal værdsættes: 5 Forbrydelse skal hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf: 5 Den danske kulturarv skal beskyttes: 4 Danmark må IKKE forvandles til et multi-etnisk samfund: 3 Social- og sundhedssystemet skal hjælpe ALLE dem der har behov for det: 5 Familien er utrolig vigtig: 5 Der skal være et højt niveau på uddannelsesområdet: 5 For at opretholde Danmarks velstand, skal danskerne være i beskæftigelse: 5 Der skal tages vare på naturen og dens ressourcer gennem nationalt og internationalt samarbejde: 5 Stemmer du DF: Ja Hvis ja, hvorfor?: Det gør jeg på grund af deres udlændingepolitik som en af tingene og fordi de går ind for bedre dyrerettigheder. Hovedsagligt, er det udlændingepolitikken der gør, at jeg stemmer på DF. Men dem der taler dansk, har job og ønsker at være dansker, ser jeg intet problem i er her. Side 73 af 79

74 Navn: Anonym Alder: 40 år Postnummer: 4573 By: Højby Uddannelses niveau: Mesterlære (mekaniker) Beskæftigelse: Operatør Hvor enig er du i følgende udsagn på en skal fra 1-5 (hvor 5 er meget enig og 1 er meget uenig): Monarkiet skal bevares: 5 Kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre: 2 Danmark skal beholde sin suverænitet og skal derfor ikke være med i EU: 2 Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed skal værdsættes: 5 Forbrydelse skal hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf: 5 Den danske kulturarv skal beskyttes: 5 Danmark må IKKE forvandles til et multi-etnisk samfund: 5 Social- og sundhedssystemet skal hjælpe ALLE dem der har behov for det: 5 Familien er utrolig vigtig: 5 Der skal være et højt niveau på uddannelsesområdet: 5 For at opretholde Danmarks velstand, skal danskerne være i beskæftigelse: 5 Der skal tages vare på naturen og dens ressourcer gennem nationalt og internationalt samarbejde: 5 Stemmer du DF: Ja Hvis JA: Hvorfor?: Fordi Dansk Folkeparti værner om vores land, folket og den danske arv. Side 74 af 79

75 Navn: Anonym Alder: 41 år Postnummer: 4573 By: Højby Uddannelses niveau: Erhvervsuddannelse Beskæftigelse: Social- og sundhedsmedhjælper Hvor enig er du i følgende udsagn på en skal fra 1-5 (hvor 5 er meget enig og 1 er meget uenig): Monarkiet skal bevares: 5 Kristendommen er vigtig for Danmarks frihed, åbenhed og folkestyre: 3 Danmark skal beholde sin suverænitet og skal derfor ikke være med i EU: 2 Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og trosfrihed skal værdsættes: 5 Forbrydelse skal hurtigt og effektivt følges op af domsfældelse og straf: 5 Den danske kulturarv skal beskyttes: 5 Danmark må IKKE forvandles til et multi-etnisk samfund: 5 Social- og sundhedssystemet skal hjælpe ALLE dem der har behov for det: 5 Familien er utrolig vigtig: 5 Der skal være et højt niveau på uddannelsesområdet: 5 For at opretholde Danmarks velstand, skal danskerne være i beskæftigelse: 5 Der skal tages vare på naturen og dens ressourcer gennem nationalt og internationalt samarbejde: 5 Stemmer du DF: Ja Hvis ja, hvorfor?: De er med til at bevare Danmark som dansk, de kæmper for at ikke at få indvandrere ind i Danmark, og tager vores job.. Danmark er danskernes land og det bør det blive ved med. DF vil hjælpe de ældre jeg er social og sundhedshjælper og derfor hjælper DF min profession. Side 75 af 79

76 8.4 Model over det nye politiske landskab Kilde: Side 76 af 79

77 8.5 Statistikker Side 77 af 79

78 Side 78 af 79

79 8.6 Fædrelandssangen af Adam Oehlenschläger Side 79 af 79

80 Side 80 af 79

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

DANSK NATIONAL IDENTITET I

DANSK NATIONAL IDENTITET I DANSK NATIONAL IDENTITET I DET SEN-MODERNE SAMFUND Roskilde Universitetscenter juni 2005 - Sam-basis - 2. semester Vejleder: Peter Høilund Af Jens Petersen, Simon Storm Grundon, Philip Veggerby, Klavs

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

3. Dansk Folkeparti Side 9 3.1 Historie Side 9 3.2 Struktur... Side 9 3.3 Er Dansk Folkeparti et nyt parti?... Side 9 3.4 Delkonklusion.

3. Dansk Folkeparti Side 9 3.1 Historie Side 9 3.2 Struktur... Side 9 3.3 Er Dansk Folkeparti et nyt parti?... Side 9 3.4 Delkonklusion. Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 3 1.1 Projektmotivation. Side 3 1.2 Problemformulering. Side 4 1.3 Abstracts.. Side 4 1.4 Begrebsafklaring.. Side 5 1.4.1 Issue-voting.. Side 5 1.4.2 Samfund...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Dem og os men hvem er vi?

Dem og os men hvem er vi? Roskilde Universitetscenter, Det samfundsvidenskabelige basisstudium 1. semester efterår 2006 Hus 19.1 Dem og os men hvem er vi? National identitet Kathrine Louise Lyneborg Nielsen, Katrine Gunhild Boutrup

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1sab14e 0813 Samfundsfag C->B, STX Fag: Samfundsfag C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag B alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Årstid/årstal Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere