- for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens. Social-liberalisme BQCV I I ~ O. Soc. Kap.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens. Social-liberalisme BQCV I I ~ O. Soc. Kap."

Transkript

1 ENS BEDSTE LØSNING - for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens Social-liberalisme D A BQCV I I F ~ O Socialisme Soc. Kap. ø stat stat Retsstat Z Kapitalisme Rets-liberalisme TSFORBUNDET Danmarks rets-liberale parti Internet:

2 2 Den politiske arena Firkanten på forsiden forestiller "den politiske arena", og bogstaverne angiver partiernes indbyrdes stilling i den politiske kamp. Se iøvrigt side 5. A :;: Socialdemokratiet B:;: Det radikale Venstre c:;: Det konservative Folkeparti D:;: Centrum Demokraterne E:;: Retsforbundet F :;: Socialistisk Folkeparti O:;: Dansk Folkeparti Q :;: Kristelig Folkeparti V:;: Venstre z:;: Fremskridtspartiet ø:;: Enhedslisten

3 " Ethvertfolk er sit fædrelands sande grundejer og kan aldrig ved nogen lov tabe denne ejendomsret". N.F.S. Grundtvig 3 Hvad er der galt Skiftende regeringer gør, hvad de kan for at fremstille et skønmaleri af livet i dagens Danmark. Og Danmark er da også stadigvæk et godt land at leve i især for de velbjergede! Men arbejdsløshed for nogle, arbejdspres og konkurrenceræs for andre, store skatter, tunge gældsbyrder, dyre varer, sociale nedskæringer, arbejdsfrie spekulationsgevinster, pampervælde og urimelige sagsbehandlinger, ventelister for livstruende sygdomme, depressioner, narko, kriminalitet og voldshandlinger, stadig tiltagende forurening, bakteriologisk "løbskørsel" og ressourcespild danner desvæjte et stadig tydeligere billede af en dansk virkelighed i retning af et mere og mere egoistisk og hårdkogt samfund. - Politiske, administrative, organisatoriske og økonomiske hensyn vejer alt for ofte tungere end hensynet til mennesker, dyrevelfærd og miljø! Og tilliden til, at politikerne formår at vende udviklingen, er svindende. Befolkningen har forlængst opdaget, at der er meget lidt forskel på den førte politik, når regeringsansvaret tynger - og de mange fine løfter før valgene modtages med et skuldertræk. Og desuden bestemmes mere og mere jo af EU! På det globale plan er problemerne desværre endnu større. Udviklingen viser klart, at vi ikke fortsat kan "løse" problemerne, blot ved bevidstløst at øge produktionen - følgen er ødelæggelse af naturen og dens rigdomme gennem rovdrift og forurening, uden at fattigdommen og dens alvorlige følger bliver mindre af den grund. Hvad er der galt? Er det i virkeligheden vor blinde materielle stræben på pengemagtens bud, der nu for alvor begynder at forrykke balancen mellem menneske og natur? Og i så fald - hvordan ændrer vi på disse forhold, uden at vi alle bliver sociale tabere? Dette er centrale spørgsmål, der optager mange, især unge. Og det er denne pjeces opgave at påvise, at problemerne er resultatet af en grundlæggende uretfærdig, og deifor forfejlet politisk ideologi, samt at fremlægge Retsforbundets enkle forslag til de selvskabte problemers løsning. - Retfærdigheden er nemlig ikke bare retfærdig - den er også praktisk!

4 4 Politik er at fordele Fundamentalt bygger ethvert samfund på en opfattelse af, hvad samfundet bør eje, og hvad den private sektor bør eje. Dette er det såkaldte primære ejendomsretsbegreb, og det er det, vi i første omgang må have rede på, fordi det sekundære ejendomsretsbegreb, der omhandler det enkelte menneskes ejendomsret, naturligvis er helt afhængig af, hvordan den primære fordeling foretages. Når denne problematik er så vigtig, er det, fordi vi ikke kan løbe fra den - den er der bare. Spørgsmålet ligger i selve begrebet samfund, stort eller lille, diktatur eller demokrati: hvad skal være fælleseje, og hvad skal være privateje? Desværre opfører vore politikere sig som strudsen. De stikker hovedet i busken og lader, som om problemet ikke eksisterer. I deres iver efter at kapre stemmer har de travit med at fordele selve produktionen ud fra devisen: hvor meget skal være fælleseje, og hvor meget skal være privateje. Og således spurgt, er der som udgangspunkt kun to forskellige muligheder: enten sker fordelingen i offentligt regi, eller også sker den i privat regi, hvilket ejendomsretsligt betyder, at hele produktionsapparatet enten ejes af samfundet eller af den private sektor. Hermed er det politiske virke anbragt på en linie mellem to totalitære fordelingssystemer, socialismen og kapitalismen, venstre og højre. Belært af disse to systemers umenneskelighed flygter demokratiernes politikere ind imod "midten", hvor man ejendomsretsligt er halvt socialistisk og halvt kapitalistisk, og hvor man så har frihed til at vælge graden af socialisme eller kapitalisme, til højre eller til venstre for "midten". - Så langt, så godt! Men med deres strudsepolitik har politikerne desværre frataget sig selv styringen af udviklingen. Ejendomsretsligt har de anbragt sig, så de kun har valget mellem pest og kolera - mellem mere socialisme eller mere kapitalisme!

5 I Retsforbundet har vi ikke stukket hovedet i busken - vi spørger hvad, i stedet for hvor meget! I stedet for at fordele selve produktionen efter tilfældige kriterier dikteret af egoistiske pressionsgrupper, går vi helt ned på bunden af det økonomiske system og fordeler de faktorer, der skaber produktionen. Det viser sig da, at produktionsapparatet består af to helt forskellige faktorer, nemlig det natulgivne produktionsgrundlag (jorden og dens råstoffer) og de menneskeskabte produktionsmidler (arbejdet og produktionskapitalen). Erkendelsen af skellet mellem naturgivent og menneskeskabt i produktionsapparatets sammensætning er en etisk erkendelse ved samfundslivets begyndelse, og det er derfor ikke for meget sagt, at dette skel er det vigtigste skel, som vi mennesker ikke må overskride, om det skal gå os vel. Det er desværre det, vi har gjort - og det er derfor, vor historie på denne fra naturens side så vidunderlige klode er en lidelseshistorie! 5 I den primære fordeling er der altså to faktorer (en naturgiven og en menneskeskabt) at fordele i stedet for bare een (produktionen) - og man kan derfor være halvt socialistisk og halvt kapitalistisk på to forskellige måder: 1. Samfundet "ejer" de menneskeskabte produktionsmidler (arbejdet og produktionskapitalen). Den private sektor ejer det naturgivne produktionsgrundlag (jorden og dens råstoffer). - Dette er det fejlvendte, social-liberale fordelingssystem. 2. Samfundet "ejer" det natulgivne produktionsgrundlag (jorden og dens råstoffer). Den private sektor ejer de menneskeskabte produktionsmidler (arbejdet og produktionskapitalen). - Dette er det retvendte, rets-liberale fordelingssystem. (Anførselstegnene betyder, at samfundets ejendomsret udøves indirekte - se nedenfor!) I stedet for de to totalitære systemer er der nu fire forskellige muligheder, idet "midten" er blevet til to modsatte liberale fordelingssystemer, og den politiske arena har forvandlet sig til en firkant, som illustreret på forsiden. Bemærk også, at "linien" nu er anbragt, hvor den hører hjemme, nemlig som bærer af formynderstatens interne politiske magtstruktur. I Retsforbundet er vi endvidere opmærksomme på, at det især er samfundets indtægtsgrundlag, der er bestemmende for den primære fordelings forløb:

6 6 Det, som samfundet beskatter eller inddragel~ ejes indirekte i samme grad af samfundet - og det, som samfundet ikke beskatter eller inddragel~ ejes direkte afden private sektor. Med baggrund i ovenstående kan man næsten sige, at den social-liberale "velfærdsstat" er et politisk uheld. Ud fra et solidarisk barmhjertighedsprincip søger politikerne at opbygge et samfund uden socialismens tvang og uden kapitalismens uret - meningen er altså god nok, men politikerne har ikke været opmærksomme på, at behovet for barmhjertighed er skabt af uret. Jo mere uret, des flere fordelingspolitiske og sociale "ordninger" er der brug for. Og netop uretten sørger social-liberalismens politikere selv for. Man finansierer nemlig barmhjertigheden ved at øge løn- og produktionsbeskatningen, og køber stemmer ved at formindske jordafgifterne (grundskylden). Uden at tænke over det, vender politikerne derved ejendomsretsbegrebet på hovedet (se pkt. l ovenfor), og resultatet er den social-liberale formynderstat, hvor en øget negativ anvendelse af produktionsapparatet i omfordelingens tjeneste bevirker, at velfærden gradvist må ofres for selve systemets opretholdelse - sådan som vi nu oplever det. Skattefinansieret barmhjertighed og uretmæssige ejendomsforhold har taget hinanden i hånden - vildere og vildere går det! Det kan kun ende galt! (l den seneste tid (1998) har en del kommuner øget grundskylden, uden at sænke skatterne tilsvarende. Dette er et skridt imod mere socialisme, og har intet med rets-liberal politik at gøre, sådan som mange fejlagtigt tror. Se iøvrigt senere!) Retsforbundet ønsker ligeledes et samfund uden tvang og uret. Men vort udgangspunkt er et retfærdighedsprincip - for os er det nemlig indlysende, at hvis ejendomsretten til produktionsapparatet er retfærdig, så vil produktionsresultatet også blive retfærdigt fordelt. Vi baserer derfor samfundsindtægterne på jordafgifter (fuld grundskyld) i stedet for løn- og produktionsbeskatningen. Derved ændres samfundsudviklingen i retning af det retvendte, rets-liberale ejendomsretsbegreb (se pkt. 2 ovenfor). Det rets-liberale udgangspunkt er, at vi alle har lige ret til det naturgivne produktionsgrundlag, og at det enkelte menneske har den fulde ejendomsret til værdien af sin egen arbejdsindsats og sine produktive investeringer. På dette retfærdige grundlag opfylder den primære fordeling nu selve forudsætningen for dannelsen af et harmonisk samfund - den nemlig, at et samfund aldrig må gøre uret imod sine borgere. For gør samfundet det, er det umuligt for borgerne (i den sekundære fordelingsproces) at undgå at gøre uret imod hinanden uden at blive sociale tabere!

7 7 Jordrenteloven Retsforbundets økonomiske politik har som forudsætning den fordelingslov, der hedder jordrenteloven, fremsat af "den moderne økonomis fader", David Ricardo i 1805 (se side 23). Jordrenteloven omhandler de økonomiske relationer mellem mennesket og naturen, og for at illustrere, hvad den går ud på, kan vi tage et par simple eksempler: I det første forestiller vi os to lige flittige og lige dygtige nybyggere, der kommer til uopdyrket land. De finder et jordstykke, som er klar til at opdyrke, og de trækker lod om hver sin halvdel. A er den heldigste, for hans jord giver ham et udbytte på 500 hkg korn. B er mindre heldig - hans jord giver ham kun 300 hkg korn. Da deres indsats af arbejde og produktionskapital har været ens, er A's merudbytte på 200 hkg noget, som naturen har givet ham i kraft af bedre jord. Vi siger derfor, at merudbyttet på 200 hkg er en naturgiven jordrente, mens de 300 hkg (altså A's restudbytte og B's hele udbytte) kaldes for producentudbyttet (det er jo skabt af producentens egen indsats, her målt ved B). I et industrialiseret samfund som det danske, er problemet langt fra så overskueligt og enkelt, som i A og B's lille samfund, men de grundlæggende økonomiske mekanismer er de samme.

8 8 Det andet eksempel handler om forskellen på at drive en kiosk på Strøget i København og ved gadekæret i Lilleby. Det er indlysende, at kioskmanden på Strøget har mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end sin kollega ved gadekæret - ikke nødvendigvis fordi han er flittigere eller dygtigere, men fordi hans kiosk har den bedste beliggenhed. I dette tilfælde siger vi, at merudbyttet er en samfundsskabt jordrente. Producentudbyttets størrelse fastsættes her af udbyttet ved at drive kiosken ved gadekæret. For ifølge jordrenteloven beregnes jordrenten altid ud fra udbyttet på "den mindst indbringende jord, der er i brug" - her altså pladsen ved gadekæret. Næsten al jordrente i et moderne samfund er samfundsskabt, fordi den skyldes samfundets udvikling. Det er altså ikke et specielt landbrugsfænomen, vi taler om, idet landbrugsjorden kun udgør ca. 10% af de danske jordværdier. Den store hovedgevinst Produktionens værdi består som foran omtalt af producentudbyttet og det natur- eller samfundsskabte merudbytte, jordrenten. Ved en normalindsats dækker producentudbyttet altid omkostningerne ved produktionen samt arbejdslønnen, for hvis dette ikke var tilfældet, ville B og kioskejeren i Lilleby jo ikke kunne eksistere. Hertil kommer naturligvis udbyttet ved en indsats over det normale! Jordrenten er det arbejdsfri merudbytte udover producentudbyttet. Det er altså en sidegevinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er "sidegevinsten", og i de store bysamfund er det forlængst blevet til den store hovedgevinst! Det er ganske enkelt gigantiske summer, der her er tale om! I 1996 var den årlige butiksleje i Hong Kong på forretningsgaden Causeway Bay således - ja, hold fast! - over kr pr. kvadratmeter, på Strøget i København var den "kun" kr pr. kvadratmeter (stakkels jordejere!), mens de nyrige i Moskva er kommet godt med med kr og årlige stigninger på %! Det er disse arbejdsfrie monopolkapitaler, der finansierer det søde liv på de luxuriøse lystyachter, og det er dem, der står bag de finanstransaktioner, der ruinerer de svage, politisk bestemte valutaer, og med mellemrum truer den globale økonomi med sammenbrud.

9 - Ikke sært, at Winston Churchill kaldte den private tilegnelse af jordrenten for" monopolernes moder"! Men sært at politikerne ikke snart lærer at tage denne det økonomiske livs mistelten i ed! 9 Hvis jordrenten ikke inddrages til samfundet i stedet for skatter bliver jorden gjort til en privat handelsvare - sådan som vi desværre kender det. Dette medfører, at alle fremskridt i samfundet (også skattelettelser og rentefald samt ofte også øgede sociale støtteordninger og SD) bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den årlige fordel er ved at eje det pågældende areal - og det beløb, som denne fordel kan forrente, er jordens pns. Ofte sker det med et stort tillæg for værdien af kommende fordele, og ved den egentlige jordspekulation holdes ubebygget jord tilbage fra "markedet" i årevis, således at jo mere man hæmmer samfundsudviklingen, des større pris kan man opnå for jorden. I beregningen af gevinsten indgår en lang række faktorer: naturgivne erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske og lokale forhold - alle har de indflydelse på prisen på jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder. De har derfor god grund til at sige som i revyvisen: "Så jeg beholder mine 20 tdr. land!" - Se iøvrigt Mogens Lykketofts kloge kommentar (side 22) til den vestlige verdens "eksport" af jordspekulation til Rusland og de øvrige tidligere sovjetstater!

10 10 Hvad er grundskyld Ovennævnte skadelige kapitalisering kan kun forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes "grundskyld", d.v.s. en årlig jordleje, der af jordejerne skal betales til fællesskabet for brugsretten til jorden. Det er altså en selektiv afgift, der ikke rammer producentudbyttet. Tværtimod: ved overgangen til det rets-liberale system bruges grundskylden til at fjerne skatterne på producentudbyttet, og når alle skatter er fjernet, har vi det, der kaldes "fuld grundskyld". Jordlejen svarer da til jordrenten, så de naturgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. - Det er således noget ganske andet end den nuværende kommunale "grundskyld", der blot er en jordskat oven i de andre skatter, hvorved de bringer en ellers retfærdig samfundsindtægt i miskredit, til stor skade for de rets-liberale ideer! Som eksemplerne illustrerer, er jordrenten ikke skabt af den enkelte, der dermed heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Til gengæld har vi alle en moralsk ret til ubeskattet at beholde hele værdien af vor arbejdsindsats og af vore produktive investeringer (producentudbyttet). I dagens Danmark er det desværre lige omvendt. Private får jordrenten uden at røre en finger for det. Men i mange tilfælde er det ikke skødehaverne, der får jordrenten, for hvor mange landmænd ejer i virkeligheden deres jord? Eller butiksindehavere deres grunde? Eller parcelhusejere? - Ikke ret mange, og slet ingen unge! De fleste har optaget store lån med pant i jorden (også i bygningerne, hvilket i denne forbindelse er urelevant!), som de via kreditforeningerne forrenter til private obligationsejere og til pengeinstitutterne. Det er dem, der indkasserer jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord. Da jordrenten i dagens skatteplagede Danmark udgør ca. 50 milliarder årligt, er det altså ikke pebernødder, vi her snakker om! Men som det fremgår af det følgende, er jordrenten i virkeligheden langt større.

11 11 Retsforbundet har en plan For at lave formynderstaten om til en rets-liberal retsstat må grundskylden først og fremmest bruges til at fjerne beskatningen af producentudbyttet, d.v.s. af løn og overskud, forbrug og omsætning. Dette kan naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden, og Retsforbundets overgangsforslag (fremsat - og nedstemt! - i Folketinget i 1977) består derfor kort fortalt af to dele: l. Samfundet skal straks opkræve de fremtidige jordrentestigninger, der sker fra forslagets skæringsdato, inden de gennem køb og salg og omprioriteringer indgår i samfundsøkonomien som grundværdistigninger. Det vil dermed ikke længere være muligt at belåne værdistigningerne og pantsætte Danmarks jord, og den skadelige spekulation i jordværdiernes stigning vil med et slag blive standset. 2. De hidtidige grundværdier, der er registreret før skæringsdatoen, bliver belagt med 1/20 af jordrenten som grundskyld det første år, med 2/20 det næste år og så fremdeles, således at al natur- og samfundsskabt grundværdi vil være pålagt fuld grundskyld efter 20 år. Det er et ufravigeligt krav, at hver eneste krone, der opkræves i grundskyld, skal bruges til skattelettelser, indtil alle skatter er fjernede. Grundskyld uden skattelettelser vil nemlig føre til et socialistisk samfund, fordi grundskylden så blot vil blive en jordskat oven i alle de andre skatter.

12 12 Omvendt vil skattelettelser uden grundskyld føre til et kapitalistisk samfund, fordi skattelettelserne så blot vil kapitalisere sig i højere jordpriser. - Retsforbundet må altså sige Nej til grundskyld uden tilsvarende skattelettelser, og Nej til skattelettelser uden en tilsvarende forhøjelse af grundskylden! At fravige dette, vil være at forlade den rets-liberale vej. Vekselvirkningen mellem grundskyld og skattelettelser i overgangsperioden er meget vigtig - den virker som en slags "afkapitaliseringspumpe", der suger spekulationskapitalen (= den private tilegnelse af jordrenten plus den egentlige jordspekulation) ud af jorden, og gør den til skattelettelser! I takt med skatteafviklingen vil jordrenten stige, men stigningen inddrages omgående til nye skattelettelser - og så fremdeles, indtil både skattemonopolet og spekulationskapitalen i jorden er fjernet. Først da virker jordrenteloven frit, først da fremtræder jordrenten i sin fulde størrelse, og først da er grundskylden "fuld"! Den foran omtalte forskel i butiksleje i Hong Kong med lave skatter og i København med høje skatter viser netop, at jordrenten bindes af skatterne og frigøres, når skatterne sænkes - i det kapitalistiske Hong Kong desværre for at blive kapitaliseret som arbejdsfri monopolkapital! I overgangsperioden skal der naturligvis tages hensyn til f. eks. pensionister, så de i starten, mens momsen og indkomstskatterne endnu er høje, kan slippe med en lempeligere grundskyld. Og den jævne overgang fra skat til fuld grundskyld er foreslået, for at ingen skal komme i klemme, når de samtidig skal indbetale den del af deres prioritetslån, der relaterer til jordværdien. Det kan på den måde ske i takt med, at skatterne lettes, og omkostningerne sænkes. Ud over ændringen fra skat til fuld grundskyld medfører overgangen til retsstaten naturligvis mange andre ændringer - her vil vi blot nævne et par af de vigtigste: Alle toldsatser skal gradvis fjernes, og ligeledes de importrestriktioner, der ikke er begrundet i miljømæssige, sundhedsmæssige eller etiske forhold. Et rets-liberalt Danmark kan naturligvis ikke være medlem af en toldunion som EU! (Men derimod gerne af et frihandelsområde som EFTA ). Der iværksættes straks en gradvis afvikling af formynderstatens tilskudsordninger, først og fremmest erhvervstilskuddene. (Det er beregnet, at for hver en krone, staten i dag giver ud, må den opkræve tre - de to bliver hængene i systemet, og en sparet tilskudskrone bliver derfor til tre sparede skattekroner!)

13 Også den offentlige gæld må afvikles i overgangsperioden. Retsstaten fører ikke "aktiv" finanspolitik - dens regnskab er et husholdningsregnskab. En lang række ministerier (skatteministeriet!) og styrelser nedlægges eller sammenlægges. Amterne kan nedlægges, og de kommunale opgaver indskrænkes betydeligt. Meget mere kunne nævnes, men det fører her for vidt. - Se iøvrigt afsnittene om markedsloven og om retsstatens udgifter og finansiering. 13 Den farlige cocktail Den social-liberale sammenblanding af privat ejendomsret til jordens naturog samfundsskabte værdi og offentlig ejendomsret til arbejdet og produktionskapitalen (via skatter på løn, overskud, forbrug og omsætning) har som foran berørt vist sig at være en farlig cocktail - for smagens skyld tilsat et ordentligt stænk "social" solidaritet! 1. Når samfundet ikke får jordrenten, tvinges det til uretmæssigt at beslaglægge dele af borgernes retmæssige ejendom, nemlig udbyttet af deres arbejde og af deres produktive investeringer. Pladsen tillader ikke her at opregne skatternes skadevirkninger. Men "skat avler skat", fordi den overvæltes på priser og lønninger, så vi i virkeligheden betaler hinandens skatter. Det er derfor, danske varer er blandt verdens dyreste, og det er derfor, sygehusene og skolerne er dyre i drift. Og hvis det sociale niveau skal fastholdes, skaber skatterne på den måde deres eget behov. Højere og højere, trin for trin! Da skatterne samtidig virker som en straf på flid, initiativ og opsparing, udtørrer de i virkeligheden selve den kilde, hvoraf de skal rinde. Politikerne må derfor

14 14 hele tiden finde på nye skatter og iværksætte øget kontrol med borgerne, så ærligt arbejde bliver gjort "sort"! 2. Denne skadelige udvikling fremmes yderligere gennem den private tilegnelse og kapitalisering af jordrenten (ved udleje og ved salg), som i dag er årsagen til de store butiks- og huslejer og hovedstol for de plagsomme prioritetsrenter. Når ejendomspriserne stiger, er det især grundene der bliver dyrere - de bestående bygningers pris bestemmes jo altid af nybyggeriets omkostningsniveau. 3. Men ikke nok med det. I samspil med skatterne boltrer spekulationskapitalen sig samfundsskadeligt videre i skattefiduser, afskrivninger, valutatransaktioner og spekulation i rentesvingninger og kurser på aktier og obligationer. Og for at lappe på de sociale følger af alt dette kræves der så yderligere nye skatter! - Skatter vil aldrig kunne slå til! 4. Lægges hertil den voksende offentlige og private administration og det øgede organisations- og finansvælde, dannes der tilsammen et billede af et økonomisk galehus, der i stigende grad anvender produktionsapparatet unyttigt eller ligefrem negativt, og som kun kan bestå - dels fordi videnskaben hele tiden finder på nye produkter og produktivitetsforbedringer, dels fordi erhvervslivet i det benhårde konkurrenceræs nødsages til at se stort på hensynet til medarbejdere, husdyr, sundhed og miljø, og dels fordi vi hensynsløst udnytter mennesker og ressourcer i de såkaldte u-lande, samt lader hånt om det globale miljø! Marked, penge og miljø Vi har foranstående omtalt en negativ udvikling, som kun rets-liberalismen kan redde os ud af. Men billedet af rets-liberalismens overlegenhed er ikke fuldendt uden en påpegning af, at fuld grundskyld (altså hele jordrentens inddragelse i stedet for skatter) tillige er en forudsætning for, at den anden naturlige fordelingslov, markedsloven kan fungere. Mens jordrenteloven med fuld grundskyld som "redskab" klarer de økono-

15 miske forhold mellem samfund og borger (i den primære fordeling), er det markedsloven, der i den sekundære fordeling tager sig af de økonomiske forhold borgerne imellem i de forskellige købs- og salgssituationer af såvel produkter som tjenesteydelser - åndens såvel som håndens. Og markedslovens "redskab" er en ærlig prisdannelse gennem udbud og efterspørgsel, fri for monopoler og særrettigheder, tilskud og skatteplyndring. Denne prismekanisme fungerer fortræffeligt på den lille markedsplads, og når politikerne har så svært ved at få den til at fungere på samfundsplan med den såkaldte "markedsøkonomi", skyldes det, at man i formynderstaten ikke skiller jordrenten fra først, men blander det hele i en pærevælling! Prisen på jord kan nemlig ikke underkastes udbud og efterspørgsel på samme måde som f. eks. jordbær, eller som produkter og tjenesteydelser - for jord kan der som bekendt ikke produceres mere af. Derfor: først jordrenteloven - så markedsloven! I denne rækkefølge afløses "markedsøkonomien" af den retsafgrænsede konkurrence, der nok giver "Plads for alle - plads for alle, der vil", som det forførisk lyder i en gammel arbejdersang! - men som også, stille og roligt giver plads for dem, der ikke vil eller kan så meget. 15 løvrigt er det således, at mange økonomiske kriser, der tilskrives mangler ved markedsmekanismen, i virkeligheden er et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Når virksomhederne ikke længere kan klare den ublu husleje, må de lukke med arbejdsløshed til følge. Og det er især de unge og uetablerede, der på denne måde lukkes ude. Markedsloven må naturligvis også gælde for omsætningen af varer landene imellem. Frihandel er til gavn for begge parter, og den eneste sikre vej til at hæve u-landenes levefod (i samvirke med jordrentelovens anli-kapitaliserende

16 16 virkning!). år frihandelen også kommer til at gælde valutahandelen (fri konvertibilitet) vil valutaspekulationen vanskeliggøres, fordi der ikke i en monopolfri økonomi vil opstå de nu politisk skabte misforhold mellem værdiansættelsen af real-værdier og valuta. I et større perspektiv, når rets-liberalismen engang Uo før, jo hellere!) er slået igennem globalt, er monopolismen knust, og pengemagten berøvet sit falske værdigrundlag, og dermed sin magt. Tilbage er så pengenes oprindelige opgave som pålideligt byttemiddel for reale værdier, varer såvel som tjenesteydelser. Sluttelig er der måske grund til her at præcisere, at samfundets ejendomsret til råstofferne giver samfundet en meget direkte indflydelse til sikring af disse stoffers miljørigtige anvendelse, inden markedet "får fat i dem"! Retsstatens udgifter og finansiering Jordrenteloven og markedsloven er det, man kalder naturlige fordelingslove når først de er sat i gang, virker de helt af sig selv uden for politikernes og organisationernes rækkevidde. - På een betingelse! De vil ikke kunne fungere, hvis samfundsudgifterne er tilfældigt bestemte inden for politikernes og organisationernes rækkevidde, og dermed i realiteten ude af kontrol, som i den nuværende formynderstat. Den ærlige prisdanneise vil da ikke eksistere! Samfundets opgaver må derfor bestemmes retfærdigt uden hensyn til særinteresser - de være sig nok så stærke eller "velbegrundede". Når særinteresserne er luget bort, er de egentlige samfundsopgaver tilbage - og det ligger i selve ordet, at det er sådanne opgaver, som stort set alle borgere er lige interesserede i, bliver løst! - Eller, som det hedder i rets-liberalt sprogbrug: samfundsopgaverne er underlagt statsmagtens etiske afgrænsning! Pladsen tillader ikke her en detailleret forklaring af, hvad dette indebærer, men det væsentligste er, at retsstatens udgifter opdeles i de etisk begrundede primærudgifter og de praktisk begrundede sekundærudgifter. Primærudgifterne finansieres af de etisk begrundede fællesindtægter (råstofudnyttelsen og jordrenten), hvorefter overskuddet af jordrenten udbetales til alle borgere som borgerudbytte.

17 Sekundærudgifterne finansieres ved egentlig brugerbetaling. Det siger sig selv, at der er tale om en meget væsentlig begrænsning af de offentlige opgaver sammenlignet med forrnynderstaten, hvor de ukritisk svulmer i takt med valgløfterne, og hvor al samfundsgavnlig aktivitet iøvrigt er kunstigt fordyret af skatter, besværliggjort af bureaukrati, bundet af organisationsvælde og undergravet aføkonomisk spekulation! - Hvorfor dog gøre det så svært at være et ordentligt menneske? 17 Sandt demokrati Retsstaten kan kort defineres som et etisk funderet og dermed et monopolfrit samfund, hvor vi mennesker lever af at gøre hinanden tjenester - ikke af at udkonkurrere hinanden, som under formynderstatens misforståede "markedsøkonomi" med alles kamp mod alle! Retsstaten er derfor i meget høj grad selvstyrende og overskuelig, hvor dens modsætning i realiteten er ustyrlig demokratiet i formynderstaten slides simpelthen op af indre modsætninger og ekspertvælde. I retsstaten afgrænses den personlige frihed kun af enhver anden borgers tilsvarende krav på personlig frihed - sikkert funderet på ligerettens bud: enhver sit - og resten til ligelig deling! Den gren af den personlige frihed, der omfatter den politiske frihed, sikres af en valglov, der uden spærregrænser foreskriver forholdsmæssig repræsentation i den lovgivende forsamling for alle demokratiske anskuelser og forhindrer, at nogen favoriseres eller desavoueres fra statsmagtens side. Alle Folketingets udvalgsberettigede partier deltager i regeringen i forhold til deres størrelse i en såkaldt magistratsregering (efter svejtsisk mønster). Valg afholdes hvert 4. år, dog kan 3/4 af Folketingets medlemmer forlange valg i utide. løvrigt indkaldes Folketinget kun, når lovgivningsarbejdet nødvendiggør det. Der gives øget adgang til folkeafstemninger. Partistøtte er naturligvis ikke en samfundsopgave i retsstaten.

18 18 En ny og bedre verden Den samfundsbygning, der hedder retsstaten, og som vi i det foregående har forsøgt at beskrive, bygger på samfundsindtægternes, næringslivets, statsmagtens og den personlige Fiheds retsafgrænsning - fire søjler, stærkere og smukkere end nogen fra den græske oldtid! På dette fundament kan der bygges en verden, hvor mennesket for første gang er blevet i stand til at styre udviklingen i harmoni med naturgrundlaget - i retsstaten er den socialt retfærdige fordeling afproduktionen nemlig indbygget i selve produktionsprocessen. Ressourcerne bruges derfor ikke negativt til systemets opretholdelse, og en høj materiel levefod vil kunne opnås med en langt mindre indsats end i dag - ikke alene af ressourcer, men også af arbejde og af den forurenende teknologi. Miljøet vil rette sig, og vi vil få en afstresset produktionsproces med meget mere tid til den eneste form for forbrug, som vi kan tillade os at frådse med, uden at det går ud over de svage i vort eget land, de fattige i udviklingslandene og naturgrundlaget i videste forstand - nemlig en tilværelse i kreativ livsudfoldelse! - Det, Grundtvig kaldte "et jævnt og muntert, virksomt liv på jord!" Men endnu engang må vi advare: Menneskeheden har afprøvet kapitalismen og socialismen med forfærdende resultater. Det er derfor en skæbnens ironi, at man nu sætter sin lid til den forræderiske social-liberalisme - et system, der ejendomsretsligt har taget det værste fra kapitalismen (private ejer det natur- og samfundsskabte) og det værste fra socialismen (samfundet ejer det arbejdsskabte), så den med Viggo Starckes advarende ord"består afto ting, der ikke du' ri" Tilbage er den fjerde mulighed, rets-liberalismen - et system, der ejendomsretsligt består af det bedste fra kapitalismen (private ejer det arbejdsskabte) og det bedste fra socialismen (samfundet ejer det natur- og samfundsskabte). Den fjerde mulighed vil derfor tillige vise sig at være den eneste mulighed - den består afto ting, der du'r!

19 ḷ1! 19

20 20 Når rets-liberalismen bliver almindelig anerkendt, vil der skabes de bedste forudsætninger for at afværge den globale økonomiske, sociale, økologiske og militære trussel. Og menneskeheden vil herefter få moralsk og økonomisk/teknologisk kraft og overskud til at samles om den kosmiske opgave at afværge de truslerfra rummet, som med sikkerhed vil komme - ingen ved hvornårl - Det er utroligt, at Retsforbundet - Danmarks rets-liberale parti er alene om en politik med så løfterige perspektiver! Når vi teknologisk befinder os i atomalderen, er det farligt, at vi politisk befinder os i stenalderenl "Og brænder kun hjertet for sandhed og ret, skal tiden nok vise, vi tænkte ej slet" N.F.S. Grundtvig "Ædelt er mennesket, Jorden er rig. Findes her nød og sult, skyldes det svig." Nordahl Grieg

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen 2 Jordrenten - din fødselsgave En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen Trykt hos Arden Bogtrykkeri A/S for Henry George Forlaget. Printed in Denmark 1995. ISBN 87-90000 -14-5 1. udgave i 1.000

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Et nyt syn på jord, arbejde og penge

Et nyt syn på jord, arbejde og penge Et nyt syn på jord, arbejde og penge Grundlæggende reformer af det økonomiske system Lars Bækgaard, Erik Christensen og Mikkel Klinge Nielsen Høringsoplæg af 20. september 2011 (til brug for høringen d.

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

2-6 SPILLERE. Superheltespillet, hvor du handler med ejendomme. www.hasbro.dk

2-6 SPILLERE. Superheltespillet, hvor du handler med ejendomme. www.hasbro.dk Superheltespillet, hvor du handler med ejendomme Spider-Man og alle relaterede figurer: TM & 2007 Marvel Characters, Inc. Spider-Man-filmelementer: 2002-2007 Columbia Pictures Industries, Inc. Alle rettigheder

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) ((Udlandsstipendium

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg Indledning Liberal Alliance ønsker at udbrede partiets fire mærkesager Lavere skat Gang i væksten Mindre bureaukrati Færre forbud mest muligt i vores nærområde Vordingborg Kommune. Det er også lokalt vi

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne 3-14. Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011

Bladet. Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld. Se siderne 3-14. Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 81. årgang Nummer 3 juli 2011 Bladet Samfundsbank Basisindkomst Fuld grundskyld Se siderne 3-14 Jord, Arbejde, Kapital bæredygtig økonomi siden 1931 I N D H O L D 2 JAk.

Læs mere

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering.

SAMMEN OM DANMARK TO VEJE FOR DANMARK. Vi søger mandat til at danne og lede en ny regering. SAMMEN OM DANMARK Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

25. januar 2008 FM 2008/12 3. august 2007 EM 2007/43. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/12 3. august 2007 EM 2007/43. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2008 FM 2008/12 3. august 2007 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forordningsforslaget indeholder ændring af 2 bestemmelser i den gældende landstingsforordning.

Læs mere

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab

forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Udgiver: Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København N Telefon 35 36 37 40 fb@folkebevaegelsen.dk www.folkebevaegelsen.dk

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere