- for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens. Social-liberalisme BQCV I I ~ O. Soc. Kap.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens. Social-liberalisme BQCV I I ~ O. Soc. Kap."

Transkript

1 ENS BEDSTE LØSNING - for økonomisk retfærdighed personlig frihed økologisk ansvarlighed fredelig sameksistens Social-liberalisme D A BQCV I I F ~ O Socialisme Soc. Kap. ø stat stat Retsstat Z Kapitalisme Rets-liberalisme TSFORBUNDET Danmarks rets-liberale parti Internet:

2 2 Den politiske arena Firkanten på forsiden forestiller "den politiske arena", og bogstaverne angiver partiernes indbyrdes stilling i den politiske kamp. Se iøvrigt side 5. A :;: Socialdemokratiet B:;: Det radikale Venstre c:;: Det konservative Folkeparti D:;: Centrum Demokraterne E:;: Retsforbundet F :;: Socialistisk Folkeparti O:;: Dansk Folkeparti Q :;: Kristelig Folkeparti V:;: Venstre z:;: Fremskridtspartiet ø:;: Enhedslisten

3 " Ethvertfolk er sit fædrelands sande grundejer og kan aldrig ved nogen lov tabe denne ejendomsret". N.F.S. Grundtvig 3 Hvad er der galt Skiftende regeringer gør, hvad de kan for at fremstille et skønmaleri af livet i dagens Danmark. Og Danmark er da også stadigvæk et godt land at leve i især for de velbjergede! Men arbejdsløshed for nogle, arbejdspres og konkurrenceræs for andre, store skatter, tunge gældsbyrder, dyre varer, sociale nedskæringer, arbejdsfrie spekulationsgevinster, pampervælde og urimelige sagsbehandlinger, ventelister for livstruende sygdomme, depressioner, narko, kriminalitet og voldshandlinger, stadig tiltagende forurening, bakteriologisk "løbskørsel" og ressourcespild danner desvæjte et stadig tydeligere billede af en dansk virkelighed i retning af et mere og mere egoistisk og hårdkogt samfund. - Politiske, administrative, organisatoriske og økonomiske hensyn vejer alt for ofte tungere end hensynet til mennesker, dyrevelfærd og miljø! Og tilliden til, at politikerne formår at vende udviklingen, er svindende. Befolkningen har forlængst opdaget, at der er meget lidt forskel på den førte politik, når regeringsansvaret tynger - og de mange fine løfter før valgene modtages med et skuldertræk. Og desuden bestemmes mere og mere jo af EU! På det globale plan er problemerne desværre endnu større. Udviklingen viser klart, at vi ikke fortsat kan "løse" problemerne, blot ved bevidstløst at øge produktionen - følgen er ødelæggelse af naturen og dens rigdomme gennem rovdrift og forurening, uden at fattigdommen og dens alvorlige følger bliver mindre af den grund. Hvad er der galt? Er det i virkeligheden vor blinde materielle stræben på pengemagtens bud, der nu for alvor begynder at forrykke balancen mellem menneske og natur? Og i så fald - hvordan ændrer vi på disse forhold, uden at vi alle bliver sociale tabere? Dette er centrale spørgsmål, der optager mange, især unge. Og det er denne pjeces opgave at påvise, at problemerne er resultatet af en grundlæggende uretfærdig, og deifor forfejlet politisk ideologi, samt at fremlægge Retsforbundets enkle forslag til de selvskabte problemers løsning. - Retfærdigheden er nemlig ikke bare retfærdig - den er også praktisk!

4 4 Politik er at fordele Fundamentalt bygger ethvert samfund på en opfattelse af, hvad samfundet bør eje, og hvad den private sektor bør eje. Dette er det såkaldte primære ejendomsretsbegreb, og det er det, vi i første omgang må have rede på, fordi det sekundære ejendomsretsbegreb, der omhandler det enkelte menneskes ejendomsret, naturligvis er helt afhængig af, hvordan den primære fordeling foretages. Når denne problematik er så vigtig, er det, fordi vi ikke kan løbe fra den - den er der bare. Spørgsmålet ligger i selve begrebet samfund, stort eller lille, diktatur eller demokrati: hvad skal være fælleseje, og hvad skal være privateje? Desværre opfører vore politikere sig som strudsen. De stikker hovedet i busken og lader, som om problemet ikke eksisterer. I deres iver efter at kapre stemmer har de travit med at fordele selve produktionen ud fra devisen: hvor meget skal være fælleseje, og hvor meget skal være privateje. Og således spurgt, er der som udgangspunkt kun to forskellige muligheder: enten sker fordelingen i offentligt regi, eller også sker den i privat regi, hvilket ejendomsretsligt betyder, at hele produktionsapparatet enten ejes af samfundet eller af den private sektor. Hermed er det politiske virke anbragt på en linie mellem to totalitære fordelingssystemer, socialismen og kapitalismen, venstre og højre. Belært af disse to systemers umenneskelighed flygter demokratiernes politikere ind imod "midten", hvor man ejendomsretsligt er halvt socialistisk og halvt kapitalistisk, og hvor man så har frihed til at vælge graden af socialisme eller kapitalisme, til højre eller til venstre for "midten". - Så langt, så godt! Men med deres strudsepolitik har politikerne desværre frataget sig selv styringen af udviklingen. Ejendomsretsligt har de anbragt sig, så de kun har valget mellem pest og kolera - mellem mere socialisme eller mere kapitalisme!

5 I Retsforbundet har vi ikke stukket hovedet i busken - vi spørger hvad, i stedet for hvor meget! I stedet for at fordele selve produktionen efter tilfældige kriterier dikteret af egoistiske pressionsgrupper, går vi helt ned på bunden af det økonomiske system og fordeler de faktorer, der skaber produktionen. Det viser sig da, at produktionsapparatet består af to helt forskellige faktorer, nemlig det natulgivne produktionsgrundlag (jorden og dens råstoffer) og de menneskeskabte produktionsmidler (arbejdet og produktionskapitalen). Erkendelsen af skellet mellem naturgivent og menneskeskabt i produktionsapparatets sammensætning er en etisk erkendelse ved samfundslivets begyndelse, og det er derfor ikke for meget sagt, at dette skel er det vigtigste skel, som vi mennesker ikke må overskride, om det skal gå os vel. Det er desværre det, vi har gjort - og det er derfor, vor historie på denne fra naturens side så vidunderlige klode er en lidelseshistorie! 5 I den primære fordeling er der altså to faktorer (en naturgiven og en menneskeskabt) at fordele i stedet for bare een (produktionen) - og man kan derfor være halvt socialistisk og halvt kapitalistisk på to forskellige måder: 1. Samfundet "ejer" de menneskeskabte produktionsmidler (arbejdet og produktionskapitalen). Den private sektor ejer det naturgivne produktionsgrundlag (jorden og dens råstoffer). - Dette er det fejlvendte, social-liberale fordelingssystem. 2. Samfundet "ejer" det natulgivne produktionsgrundlag (jorden og dens råstoffer). Den private sektor ejer de menneskeskabte produktionsmidler (arbejdet og produktionskapitalen). - Dette er det retvendte, rets-liberale fordelingssystem. (Anførselstegnene betyder, at samfundets ejendomsret udøves indirekte - se nedenfor!) I stedet for de to totalitære systemer er der nu fire forskellige muligheder, idet "midten" er blevet til to modsatte liberale fordelingssystemer, og den politiske arena har forvandlet sig til en firkant, som illustreret på forsiden. Bemærk også, at "linien" nu er anbragt, hvor den hører hjemme, nemlig som bærer af formynderstatens interne politiske magtstruktur. I Retsforbundet er vi endvidere opmærksomme på, at det især er samfundets indtægtsgrundlag, der er bestemmende for den primære fordelings forløb:

6 6 Det, som samfundet beskatter eller inddragel~ ejes indirekte i samme grad af samfundet - og det, som samfundet ikke beskatter eller inddragel~ ejes direkte afden private sektor. Med baggrund i ovenstående kan man næsten sige, at den social-liberale "velfærdsstat" er et politisk uheld. Ud fra et solidarisk barmhjertighedsprincip søger politikerne at opbygge et samfund uden socialismens tvang og uden kapitalismens uret - meningen er altså god nok, men politikerne har ikke været opmærksomme på, at behovet for barmhjertighed er skabt af uret. Jo mere uret, des flere fordelingspolitiske og sociale "ordninger" er der brug for. Og netop uretten sørger social-liberalismens politikere selv for. Man finansierer nemlig barmhjertigheden ved at øge løn- og produktionsbeskatningen, og køber stemmer ved at formindske jordafgifterne (grundskylden). Uden at tænke over det, vender politikerne derved ejendomsretsbegrebet på hovedet (se pkt. l ovenfor), og resultatet er den social-liberale formynderstat, hvor en øget negativ anvendelse af produktionsapparatet i omfordelingens tjeneste bevirker, at velfærden gradvist må ofres for selve systemets opretholdelse - sådan som vi nu oplever det. Skattefinansieret barmhjertighed og uretmæssige ejendomsforhold har taget hinanden i hånden - vildere og vildere går det! Det kan kun ende galt! (l den seneste tid (1998) har en del kommuner øget grundskylden, uden at sænke skatterne tilsvarende. Dette er et skridt imod mere socialisme, og har intet med rets-liberal politik at gøre, sådan som mange fejlagtigt tror. Se iøvrigt senere!) Retsforbundet ønsker ligeledes et samfund uden tvang og uret. Men vort udgangspunkt er et retfærdighedsprincip - for os er det nemlig indlysende, at hvis ejendomsretten til produktionsapparatet er retfærdig, så vil produktionsresultatet også blive retfærdigt fordelt. Vi baserer derfor samfundsindtægterne på jordafgifter (fuld grundskyld) i stedet for løn- og produktionsbeskatningen. Derved ændres samfundsudviklingen i retning af det retvendte, rets-liberale ejendomsretsbegreb (se pkt. 2 ovenfor). Det rets-liberale udgangspunkt er, at vi alle har lige ret til det naturgivne produktionsgrundlag, og at det enkelte menneske har den fulde ejendomsret til værdien af sin egen arbejdsindsats og sine produktive investeringer. På dette retfærdige grundlag opfylder den primære fordeling nu selve forudsætningen for dannelsen af et harmonisk samfund - den nemlig, at et samfund aldrig må gøre uret imod sine borgere. For gør samfundet det, er det umuligt for borgerne (i den sekundære fordelingsproces) at undgå at gøre uret imod hinanden uden at blive sociale tabere!

7 7 Jordrenteloven Retsforbundets økonomiske politik har som forudsætning den fordelingslov, der hedder jordrenteloven, fremsat af "den moderne økonomis fader", David Ricardo i 1805 (se side 23). Jordrenteloven omhandler de økonomiske relationer mellem mennesket og naturen, og for at illustrere, hvad den går ud på, kan vi tage et par simple eksempler: I det første forestiller vi os to lige flittige og lige dygtige nybyggere, der kommer til uopdyrket land. De finder et jordstykke, som er klar til at opdyrke, og de trækker lod om hver sin halvdel. A er den heldigste, for hans jord giver ham et udbytte på 500 hkg korn. B er mindre heldig - hans jord giver ham kun 300 hkg korn. Da deres indsats af arbejde og produktionskapital har været ens, er A's merudbytte på 200 hkg noget, som naturen har givet ham i kraft af bedre jord. Vi siger derfor, at merudbyttet på 200 hkg er en naturgiven jordrente, mens de 300 hkg (altså A's restudbytte og B's hele udbytte) kaldes for producentudbyttet (det er jo skabt af producentens egen indsats, her målt ved B). I et industrialiseret samfund som det danske, er problemet langt fra så overskueligt og enkelt, som i A og B's lille samfund, men de grundlæggende økonomiske mekanismer er de samme.

8 8 Det andet eksempel handler om forskellen på at drive en kiosk på Strøget i København og ved gadekæret i Lilleby. Det er indlysende, at kioskmanden på Strøget har mulighed for at sælge langt flere aviser og ispinde end sin kollega ved gadekæret - ikke nødvendigvis fordi han er flittigere eller dygtigere, men fordi hans kiosk har den bedste beliggenhed. I dette tilfælde siger vi, at merudbyttet er en samfundsskabt jordrente. Producentudbyttets størrelse fastsættes her af udbyttet ved at drive kiosken ved gadekæret. For ifølge jordrenteloven beregnes jordrenten altid ud fra udbyttet på "den mindst indbringende jord, der er i brug" - her altså pladsen ved gadekæret. Næsten al jordrente i et moderne samfund er samfundsskabt, fordi den skyldes samfundets udvikling. Det er altså ikke et specielt landbrugsfænomen, vi taler om, idet landbrugsjorden kun udgør ca. 10% af de danske jordværdier. Den store hovedgevinst Produktionens værdi består som foran omtalt af producentudbyttet og det natur- eller samfundsskabte merudbytte, jordrenten. Ved en normalindsats dækker producentudbyttet altid omkostningerne ved produktionen samt arbejdslønnen, for hvis dette ikke var tilfældet, ville B og kioskejeren i Lilleby jo ikke kunne eksistere. Hertil kommer naturligvis udbyttet ved en indsats over det normale! Jordrenten er det arbejdsfri merudbytte udover producentudbyttet. Det er altså en sidegevinst ved produktionen, som er helt uafhængig af producentens indsats. Jo mere udviklet samfundet er, des større er "sidegevinsten", og i de store bysamfund er det forlængst blevet til den store hovedgevinst! Det er ganske enkelt gigantiske summer, der her er tale om! I 1996 var den årlige butiksleje i Hong Kong på forretningsgaden Causeway Bay således - ja, hold fast! - over kr pr. kvadratmeter, på Strøget i København var den "kun" kr pr. kvadratmeter (stakkels jordejere!), mens de nyrige i Moskva er kommet godt med med kr og årlige stigninger på %! Det er disse arbejdsfrie monopolkapitaler, der finansierer det søde liv på de luxuriøse lystyachter, og det er dem, der står bag de finanstransaktioner, der ruinerer de svage, politisk bestemte valutaer, og med mellemrum truer den globale økonomi med sammenbrud.

9 - Ikke sært, at Winston Churchill kaldte den private tilegnelse af jordrenten for" monopolernes moder"! Men sært at politikerne ikke snart lærer at tage denne det økonomiske livs mistelten i ed! 9 Hvis jordrenten ikke inddrages til samfundet i stedet for skatter bliver jorden gjort til en privat handelsvare - sådan som vi desværre kender det. Dette medfører, at alle fremskridt i samfundet (også skattelettelser og rentefald samt ofte også øgede sociale støtteordninger og SD) bliver kapitaliseret og bliver til større jordværdi, idet man beregner, hvor stor den årlige fordel er ved at eje det pågældende areal - og det beløb, som denne fordel kan forrente, er jordens pns. Ofte sker det med et stort tillæg for værdien af kommende fordele, og ved den egentlige jordspekulation holdes ubebygget jord tilbage fra "markedet" i årevis, således at jo mere man hæmmer samfundsudviklingen, des større pris kan man opnå for jorden. I beregningen af gevinsten indgår en lang række faktorer: naturgivne erhvervsmæssige, samfundsøkonomiske og lokale forhold - alle har de indflydelse på prisen på jord. Men da der jo ikke kan produceres mere jord, har jordejerne fat i den lange ende, som sagt især i og omkring byerne og i de rekreative områder. De har derfor god grund til at sige som i revyvisen: "Så jeg beholder mine 20 tdr. land!" - Se iøvrigt Mogens Lykketofts kloge kommentar (side 22) til den vestlige verdens "eksport" af jordspekulation til Rusland og de øvrige tidligere sovjetstater!

10 10 Hvad er grundskyld Ovennævnte skadelige kapitalisering kan kun forhindres ved at inddrage jordrenten gennem det, der kaldes "grundskyld", d.v.s. en årlig jordleje, der af jordejerne skal betales til fællesskabet for brugsretten til jorden. Det er altså en selektiv afgift, der ikke rammer producentudbyttet. Tværtimod: ved overgangen til det rets-liberale system bruges grundskylden til at fjerne skatterne på producentudbyttet, og når alle skatter er fjernet, har vi det, der kaldes "fuld grundskyld". Jordlejen svarer da til jordrenten, så de naturgivne og samfundsskabte fordele kommer alle til gode. - Det er således noget ganske andet end den nuværende kommunale "grundskyld", der blot er en jordskat oven i de andre skatter, hvorved de bringer en ellers retfærdig samfundsindtægt i miskredit, til stor skade for de rets-liberale ideer! Som eksemplerne illustrerer, er jordrenten ikke skabt af den enkelte, der dermed heller ikke har nogen moralsk ret til at beholde den. Til gengæld har vi alle en moralsk ret til ubeskattet at beholde hele værdien af vor arbejdsindsats og af vore produktive investeringer (producentudbyttet). I dagens Danmark er det desværre lige omvendt. Private får jordrenten uden at røre en finger for det. Men i mange tilfælde er det ikke skødehaverne, der får jordrenten, for hvor mange landmænd ejer i virkeligheden deres jord? Eller butiksindehavere deres grunde? Eller parcelhusejere? - Ikke ret mange, og slet ingen unge! De fleste har optaget store lån med pant i jorden (også i bygningerne, hvilket i denne forbindelse er urelevant!), som de via kreditforeningerne forrenter til private obligationsejere og til pengeinstitutterne. Det er dem, der indkasserer jordrenten sammen med private udlejere, forsikringsselskaber, pensionskasser, fonde, multinationale selskaber, investeringsforeninger og professionelle jordspekulanter. Og så naturligvis dem, der har en ubelånt friværdi af betydning i deres jord. Da jordrenten i dagens skatteplagede Danmark udgør ca. 50 milliarder årligt, er det altså ikke pebernødder, vi her snakker om! Men som det fremgår af det følgende, er jordrenten i virkeligheden langt større.

11 11 Retsforbundet har en plan For at lave formynderstaten om til en rets-liberal retsstat må grundskylden først og fremmest bruges til at fjerne beskatningen af producentudbyttet, d.v.s. af løn og overskud, forbrug og omsætning. Dette kan naturligvis ikke ske fra den ene dag til den anden, og Retsforbundets overgangsforslag (fremsat - og nedstemt! - i Folketinget i 1977) består derfor kort fortalt af to dele: l. Samfundet skal straks opkræve de fremtidige jordrentestigninger, der sker fra forslagets skæringsdato, inden de gennem køb og salg og omprioriteringer indgår i samfundsøkonomien som grundværdistigninger. Det vil dermed ikke længere være muligt at belåne værdistigningerne og pantsætte Danmarks jord, og den skadelige spekulation i jordværdiernes stigning vil med et slag blive standset. 2. De hidtidige grundværdier, der er registreret før skæringsdatoen, bliver belagt med 1/20 af jordrenten som grundskyld det første år, med 2/20 det næste år og så fremdeles, således at al natur- og samfundsskabt grundværdi vil være pålagt fuld grundskyld efter 20 år. Det er et ufravigeligt krav, at hver eneste krone, der opkræves i grundskyld, skal bruges til skattelettelser, indtil alle skatter er fjernede. Grundskyld uden skattelettelser vil nemlig føre til et socialistisk samfund, fordi grundskylden så blot vil blive en jordskat oven i alle de andre skatter.

12 12 Omvendt vil skattelettelser uden grundskyld føre til et kapitalistisk samfund, fordi skattelettelserne så blot vil kapitalisere sig i højere jordpriser. - Retsforbundet må altså sige Nej til grundskyld uden tilsvarende skattelettelser, og Nej til skattelettelser uden en tilsvarende forhøjelse af grundskylden! At fravige dette, vil være at forlade den rets-liberale vej. Vekselvirkningen mellem grundskyld og skattelettelser i overgangsperioden er meget vigtig - den virker som en slags "afkapitaliseringspumpe", der suger spekulationskapitalen (= den private tilegnelse af jordrenten plus den egentlige jordspekulation) ud af jorden, og gør den til skattelettelser! I takt med skatteafviklingen vil jordrenten stige, men stigningen inddrages omgående til nye skattelettelser - og så fremdeles, indtil både skattemonopolet og spekulationskapitalen i jorden er fjernet. Først da virker jordrenteloven frit, først da fremtræder jordrenten i sin fulde størrelse, og først da er grundskylden "fuld"! Den foran omtalte forskel i butiksleje i Hong Kong med lave skatter og i København med høje skatter viser netop, at jordrenten bindes af skatterne og frigøres, når skatterne sænkes - i det kapitalistiske Hong Kong desværre for at blive kapitaliseret som arbejdsfri monopolkapital! I overgangsperioden skal der naturligvis tages hensyn til f. eks. pensionister, så de i starten, mens momsen og indkomstskatterne endnu er høje, kan slippe med en lempeligere grundskyld. Og den jævne overgang fra skat til fuld grundskyld er foreslået, for at ingen skal komme i klemme, når de samtidig skal indbetale den del af deres prioritetslån, der relaterer til jordværdien. Det kan på den måde ske i takt med, at skatterne lettes, og omkostningerne sænkes. Ud over ændringen fra skat til fuld grundskyld medfører overgangen til retsstaten naturligvis mange andre ændringer - her vil vi blot nævne et par af de vigtigste: Alle toldsatser skal gradvis fjernes, og ligeledes de importrestriktioner, der ikke er begrundet i miljømæssige, sundhedsmæssige eller etiske forhold. Et rets-liberalt Danmark kan naturligvis ikke være medlem af en toldunion som EU! (Men derimod gerne af et frihandelsområde som EFTA ). Der iværksættes straks en gradvis afvikling af formynderstatens tilskudsordninger, først og fremmest erhvervstilskuddene. (Det er beregnet, at for hver en krone, staten i dag giver ud, må den opkræve tre - de to bliver hængene i systemet, og en sparet tilskudskrone bliver derfor til tre sparede skattekroner!)

13 Også den offentlige gæld må afvikles i overgangsperioden. Retsstaten fører ikke "aktiv" finanspolitik - dens regnskab er et husholdningsregnskab. En lang række ministerier (skatteministeriet!) og styrelser nedlægges eller sammenlægges. Amterne kan nedlægges, og de kommunale opgaver indskrænkes betydeligt. Meget mere kunne nævnes, men det fører her for vidt. - Se iøvrigt afsnittene om markedsloven og om retsstatens udgifter og finansiering. 13 Den farlige cocktail Den social-liberale sammenblanding af privat ejendomsret til jordens naturog samfundsskabte værdi og offentlig ejendomsret til arbejdet og produktionskapitalen (via skatter på løn, overskud, forbrug og omsætning) har som foran berørt vist sig at være en farlig cocktail - for smagens skyld tilsat et ordentligt stænk "social" solidaritet! 1. Når samfundet ikke får jordrenten, tvinges det til uretmæssigt at beslaglægge dele af borgernes retmæssige ejendom, nemlig udbyttet af deres arbejde og af deres produktive investeringer. Pladsen tillader ikke her at opregne skatternes skadevirkninger. Men "skat avler skat", fordi den overvæltes på priser og lønninger, så vi i virkeligheden betaler hinandens skatter. Det er derfor, danske varer er blandt verdens dyreste, og det er derfor, sygehusene og skolerne er dyre i drift. Og hvis det sociale niveau skal fastholdes, skaber skatterne på den måde deres eget behov. Højere og højere, trin for trin! Da skatterne samtidig virker som en straf på flid, initiativ og opsparing, udtørrer de i virkeligheden selve den kilde, hvoraf de skal rinde. Politikerne må derfor

14 14 hele tiden finde på nye skatter og iværksætte øget kontrol med borgerne, så ærligt arbejde bliver gjort "sort"! 2. Denne skadelige udvikling fremmes yderligere gennem den private tilegnelse og kapitalisering af jordrenten (ved udleje og ved salg), som i dag er årsagen til de store butiks- og huslejer og hovedstol for de plagsomme prioritetsrenter. Når ejendomspriserne stiger, er det især grundene der bliver dyrere - de bestående bygningers pris bestemmes jo altid af nybyggeriets omkostningsniveau. 3. Men ikke nok med det. I samspil med skatterne boltrer spekulationskapitalen sig samfundsskadeligt videre i skattefiduser, afskrivninger, valutatransaktioner og spekulation i rentesvingninger og kurser på aktier og obligationer. Og for at lappe på de sociale følger af alt dette kræves der så yderligere nye skatter! - Skatter vil aldrig kunne slå til! 4. Lægges hertil den voksende offentlige og private administration og det øgede organisations- og finansvælde, dannes der tilsammen et billede af et økonomisk galehus, der i stigende grad anvender produktionsapparatet unyttigt eller ligefrem negativt, og som kun kan bestå - dels fordi videnskaben hele tiden finder på nye produkter og produktivitetsforbedringer, dels fordi erhvervslivet i det benhårde konkurrenceræs nødsages til at se stort på hensynet til medarbejdere, husdyr, sundhed og miljø, og dels fordi vi hensynsløst udnytter mennesker og ressourcer i de såkaldte u-lande, samt lader hånt om det globale miljø! Marked, penge og miljø Vi har foranstående omtalt en negativ udvikling, som kun rets-liberalismen kan redde os ud af. Men billedet af rets-liberalismens overlegenhed er ikke fuldendt uden en påpegning af, at fuld grundskyld (altså hele jordrentens inddragelse i stedet for skatter) tillige er en forudsætning for, at den anden naturlige fordelingslov, markedsloven kan fungere. Mens jordrenteloven med fuld grundskyld som "redskab" klarer de økono-

15 miske forhold mellem samfund og borger (i den primære fordeling), er det markedsloven, der i den sekundære fordeling tager sig af de økonomiske forhold borgerne imellem i de forskellige købs- og salgssituationer af såvel produkter som tjenesteydelser - åndens såvel som håndens. Og markedslovens "redskab" er en ærlig prisdannelse gennem udbud og efterspørgsel, fri for monopoler og særrettigheder, tilskud og skatteplyndring. Denne prismekanisme fungerer fortræffeligt på den lille markedsplads, og når politikerne har så svært ved at få den til at fungere på samfundsplan med den såkaldte "markedsøkonomi", skyldes det, at man i formynderstaten ikke skiller jordrenten fra først, men blander det hele i en pærevælling! Prisen på jord kan nemlig ikke underkastes udbud og efterspørgsel på samme måde som f. eks. jordbær, eller som produkter og tjenesteydelser - for jord kan der som bekendt ikke produceres mere af. Derfor: først jordrenteloven - så markedsloven! I denne rækkefølge afløses "markedsøkonomien" af den retsafgrænsede konkurrence, der nok giver "Plads for alle - plads for alle, der vil", som det forførisk lyder i en gammel arbejdersang! - men som også, stille og roligt giver plads for dem, der ikke vil eller kan så meget. 15 løvrigt er det således, at mange økonomiske kriser, der tilskrives mangler ved markedsmekanismen, i virkeligheden er et direkte resultat af jordspekulation, især i storbyerne, hvor jordpriserne som sagt er gigantiske. Når virksomhederne ikke længere kan klare den ublu husleje, må de lukke med arbejdsløshed til følge. Og det er især de unge og uetablerede, der på denne måde lukkes ude. Markedsloven må naturligvis også gælde for omsætningen af varer landene imellem. Frihandel er til gavn for begge parter, og den eneste sikre vej til at hæve u-landenes levefod (i samvirke med jordrentelovens anli-kapitaliserende

16 16 virkning!). år frihandelen også kommer til at gælde valutahandelen (fri konvertibilitet) vil valutaspekulationen vanskeliggøres, fordi der ikke i en monopolfri økonomi vil opstå de nu politisk skabte misforhold mellem værdiansættelsen af real-værdier og valuta. I et større perspektiv, når rets-liberalismen engang Uo før, jo hellere!) er slået igennem globalt, er monopolismen knust, og pengemagten berøvet sit falske værdigrundlag, og dermed sin magt. Tilbage er så pengenes oprindelige opgave som pålideligt byttemiddel for reale værdier, varer såvel som tjenesteydelser. Sluttelig er der måske grund til her at præcisere, at samfundets ejendomsret til råstofferne giver samfundet en meget direkte indflydelse til sikring af disse stoffers miljørigtige anvendelse, inden markedet "får fat i dem"! Retsstatens udgifter og finansiering Jordrenteloven og markedsloven er det, man kalder naturlige fordelingslove når først de er sat i gang, virker de helt af sig selv uden for politikernes og organisationernes rækkevidde. - På een betingelse! De vil ikke kunne fungere, hvis samfundsudgifterne er tilfældigt bestemte inden for politikernes og organisationernes rækkevidde, og dermed i realiteten ude af kontrol, som i den nuværende formynderstat. Den ærlige prisdanneise vil da ikke eksistere! Samfundets opgaver må derfor bestemmes retfærdigt uden hensyn til særinteresser - de være sig nok så stærke eller "velbegrundede". Når særinteresserne er luget bort, er de egentlige samfundsopgaver tilbage - og det ligger i selve ordet, at det er sådanne opgaver, som stort set alle borgere er lige interesserede i, bliver løst! - Eller, som det hedder i rets-liberalt sprogbrug: samfundsopgaverne er underlagt statsmagtens etiske afgrænsning! Pladsen tillader ikke her en detailleret forklaring af, hvad dette indebærer, men det væsentligste er, at retsstatens udgifter opdeles i de etisk begrundede primærudgifter og de praktisk begrundede sekundærudgifter. Primærudgifterne finansieres af de etisk begrundede fællesindtægter (råstofudnyttelsen og jordrenten), hvorefter overskuddet af jordrenten udbetales til alle borgere som borgerudbytte.

17 Sekundærudgifterne finansieres ved egentlig brugerbetaling. Det siger sig selv, at der er tale om en meget væsentlig begrænsning af de offentlige opgaver sammenlignet med forrnynderstaten, hvor de ukritisk svulmer i takt med valgløfterne, og hvor al samfundsgavnlig aktivitet iøvrigt er kunstigt fordyret af skatter, besværliggjort af bureaukrati, bundet af organisationsvælde og undergravet aføkonomisk spekulation! - Hvorfor dog gøre det så svært at være et ordentligt menneske? 17 Sandt demokrati Retsstaten kan kort defineres som et etisk funderet og dermed et monopolfrit samfund, hvor vi mennesker lever af at gøre hinanden tjenester - ikke af at udkonkurrere hinanden, som under formynderstatens misforståede "markedsøkonomi" med alles kamp mod alle! Retsstaten er derfor i meget høj grad selvstyrende og overskuelig, hvor dens modsætning i realiteten er ustyrlig demokratiet i formynderstaten slides simpelthen op af indre modsætninger og ekspertvælde. I retsstaten afgrænses den personlige frihed kun af enhver anden borgers tilsvarende krav på personlig frihed - sikkert funderet på ligerettens bud: enhver sit - og resten til ligelig deling! Den gren af den personlige frihed, der omfatter den politiske frihed, sikres af en valglov, der uden spærregrænser foreskriver forholdsmæssig repræsentation i den lovgivende forsamling for alle demokratiske anskuelser og forhindrer, at nogen favoriseres eller desavoueres fra statsmagtens side. Alle Folketingets udvalgsberettigede partier deltager i regeringen i forhold til deres størrelse i en såkaldt magistratsregering (efter svejtsisk mønster). Valg afholdes hvert 4. år, dog kan 3/4 af Folketingets medlemmer forlange valg i utide. løvrigt indkaldes Folketinget kun, når lovgivningsarbejdet nødvendiggør det. Der gives øget adgang til folkeafstemninger. Partistøtte er naturligvis ikke en samfundsopgave i retsstaten.

18 18 En ny og bedre verden Den samfundsbygning, der hedder retsstaten, og som vi i det foregående har forsøgt at beskrive, bygger på samfundsindtægternes, næringslivets, statsmagtens og den personlige Fiheds retsafgrænsning - fire søjler, stærkere og smukkere end nogen fra den græske oldtid! På dette fundament kan der bygges en verden, hvor mennesket for første gang er blevet i stand til at styre udviklingen i harmoni med naturgrundlaget - i retsstaten er den socialt retfærdige fordeling afproduktionen nemlig indbygget i selve produktionsprocessen. Ressourcerne bruges derfor ikke negativt til systemets opretholdelse, og en høj materiel levefod vil kunne opnås med en langt mindre indsats end i dag - ikke alene af ressourcer, men også af arbejde og af den forurenende teknologi. Miljøet vil rette sig, og vi vil få en afstresset produktionsproces med meget mere tid til den eneste form for forbrug, som vi kan tillade os at frådse med, uden at det går ud over de svage i vort eget land, de fattige i udviklingslandene og naturgrundlaget i videste forstand - nemlig en tilværelse i kreativ livsudfoldelse! - Det, Grundtvig kaldte "et jævnt og muntert, virksomt liv på jord!" Men endnu engang må vi advare: Menneskeheden har afprøvet kapitalismen og socialismen med forfærdende resultater. Det er derfor en skæbnens ironi, at man nu sætter sin lid til den forræderiske social-liberalisme - et system, der ejendomsretsligt har taget det værste fra kapitalismen (private ejer det natur- og samfundsskabte) og det værste fra socialismen (samfundet ejer det arbejdsskabte), så den med Viggo Starckes advarende ord"består afto ting, der ikke du' ri" Tilbage er den fjerde mulighed, rets-liberalismen - et system, der ejendomsretsligt består af det bedste fra kapitalismen (private ejer det arbejdsskabte) og det bedste fra socialismen (samfundet ejer det natur- og samfundsskabte). Den fjerde mulighed vil derfor tillige vise sig at være den eneste mulighed - den består afto ting, der du'r!

19 ḷ1! 19

20 20 Når rets-liberalismen bliver almindelig anerkendt, vil der skabes de bedste forudsætninger for at afværge den globale økonomiske, sociale, økologiske og militære trussel. Og menneskeheden vil herefter få moralsk og økonomisk/teknologisk kraft og overskud til at samles om den kosmiske opgave at afværge de truslerfra rummet, som med sikkerhed vil komme - ingen ved hvornårl - Det er utroligt, at Retsforbundet - Danmarks rets-liberale parti er alene om en politik med så løfterige perspektiver! Når vi teknologisk befinder os i atomalderen, er det farligt, at vi politisk befinder os i stenalderenl "Og brænder kun hjertet for sandhed og ret, skal tiden nok vise, vi tænkte ej slet" N.F.S. Grundtvig "Ædelt er mennesket, Jorden er rig. Findes her nød og sult, skyldes det svig." Nordahl Grieg

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen 2 Jordrenten - din fødselsgave En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen Trykt hos Arden Bogtrykkeri A/S for Henry George Forlaget. Printed in Denmark 1995. ISBN 87-90000 -14-5 1. udgave i 1.000

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen

En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen 2 Jordrenten - din fødselsgave En afhandling om jordrenteloven af Ejnar Pedersen Trykt hos Arden Bogtrykkeri A/S for Henry George Forlaget. Printed in Denmark 1995. ISBN 87-90000 -14-5 1. udgave i 1.000

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Retsdemokrati. Det inkluderende samfund. Uffe Jensen

Retsdemokrati. Det inkluderende samfund. Uffe Jensen 1 Retsdemokrati Det inkluderende samfund Uffe Jensen 2 Retsdemokrati Det inkluderende samfund Copyright Uffe Jensen ISBN 978-87-409109-7-1 Udgivet på SAXO Publish 3 Indhold: Forord... 6 Indledning... 8

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov

Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab

John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten Elevtekst til programmet Afbetal Indhold af elevteksten 1. Køb på afbetaling 2. Rentefoden beregnes eller ydelsen beregnes 3. To andre beregninger 4. Pas på gebyrerne! 5. Opgaver 1. Køb på afbetaling Når

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Tak for indkaldelsen til dette samråd om grundskyld.

Tak for indkaldelsen til dette samråd om grundskyld. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 563 Offentligt Samrådsspørgsmål S, stillet af Jan E. Jørgensen (V) Tale 23. marts 2015 J.nr. 15-0377634 Samrådsspørgsmål S Hvordan forholder

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere