Caritas Danmarks udviklingsstrategi

Transkript

1

2 Caritas Danmarks udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse: Introduktion side 2 1. Udviklingsmål side Mission side Vision side Overordnet målsætning side Specifikke målsætninger side Principper for udvikling side 4 2. Geografisk fokus side 5 3. Målgruppe side 6 4. Strategiske partnerskaber side Tematiske kompetencer i Nord og Syd side Bæredygtig landbrugsproduktion side Afsætning side Mikrofinans side Fremme af lokalstyret udvikling side Organisationernes kapacitet side Partnerniveau side Målgruppeniveau side Fortalervirksomhed lokalt og i Danmark side Fortalervirksomhed lokalt side Fortalervirksomhed i Danmark side Principper for partnerskaber side Valg af partnere side Tværgående temaer i implementeringen af udviklingsstrategien side Miljø/klima side Køn side God regeringsførelse, herunder menneskerettigheder side HIV/AIDS side Komparative fordele side Finansiering side 25 1

3 Introduktion Caritas Danmark 1 er den Katolske Kirkes organisation for udvikling og humanitær bistand. Caritas mål er at fjerne de uretfærdige strukturer i samfund og familie samt andre kulturelle og personlige barrierer, der forårsager fattigdom og marginalisering. Nøgleordene for Caritas arbejde er: Respekt for menneskeværd. Hvert menneske er på samme tid unikt og skabt i Guds billede, og Caritas arbejder for, at alle menneskers ligeværd respekteres og beskyttes. Fællesskab forpligter. Mennesket er født til at leve i fællesskab med andre, og det fordrer fælles ansvar for hinanden, især for de svageste i fællesskabet. Som fortalere for de fattigste forsøger Caritas at styrke disses stemme. Solidaritet kræver handling. Jordens ressourcer er et fælles gode, som skal forvaltes ansvarligt og fordeles retfærdigt med tanke på alle Jordens folk og kommende generationer. Caritas arbejder derfor på at ændre uretfærdige politiske og økonomiske strukturer, der forhindrer lige adgang til det fælles gode På basis af mange års samarbejde med civilsamfundsorganisationer i Syd, fortrinsvis indenfor Caritas-netværket, har Caritas formuleret nærværende udviklingsstrategi for Strategien tager sit udgangspunkt i en essentiel præmis: At kampen mod fattigdommen og dens konsekvenser for milliarder af mennesker på Jorden må kæmpes på mange fronter. Årsagerne til uværdige og urimelige livsbetingelser skal findes i strukturer fra de helt nære i familierne til de globale på de finansielle markeder. For at bekæmpe ulighed er det nødvendigt med en indsats, der både retter sig mod problemer, der skyldes lokale samfundsstrukturer, og en indsats, der retter sig mod de strukturer, som skyldes globale markedskræfter og international økonomisk politik. Det betyder, at det traditionelle billede af en civilsamfundsorganisation i Nord, der overfører viden og ressourcer til en civilsamfundsorganisation i Syd, ikke er dækkende for Caritas. Ud over at sørge for bedst mulig støtte til de lokale partneres udvikling af kompetencer, kapacitet og fortaleraktiviteter, bliver det i højere grad f.eks. Caritas opgave politisk at arbejde på at ændre de strukturer og politikker i Nord, der er med til at bremse udviklingen og fattigdomsbekæmpelsen i Syd. For at tydeliggøre denne nye tilgang, har Caritas udviklet en strategisk model, The Change Diamond, der er omdrejningspunktet for nærværende strategi. Modellen viser, at Caritas ser sine partnerskaber vedrørende udvikling som en mekanisme. Partnerskabet skal fremme et mere gensidigt forhold, hvor Caritas, via sit samarbejde med partnerne i Syd, får en legitim og fagligt velunderbygget platform i Nord som fortaler for de fattiges interesser i Syd. Caritas og andre udviklingsorganisationer arbejdede tidligere ud fra den præmis, at partnerne i Syd var implementerende redskaber for organisationerne i Nord. Opgaven bestod derfor udelukkende i at styrke de lokale partneres tematiske og organisatoriske kapacitet med henblik på varetagelse af de 1 I det følgende vil Caritas Danmark blot betegnes som Caritas, med mindre konteksten gør andet nødvendigt. 2

4 fattigstes interesser. Caritas ønsker imidlertid også gradvist at udvikle sig til et effektivt implementerende redskab for partnerne i Syd med henblik på varetagelse af det vigtige fortalerarbejde i Nord. Opgaven består derfor nu også for Caritas i at blive bedre til at bruge erfaringer fra Syd og partnerskaberne som slagkraftige argumenter i Nord. Caritas alene flytter ikke bjerge, men forhåbentlig holdninger og handlinger, der gavner Jordens fattigste. Nærværende strategi, principgodkendt på Caritas bestyrelsesmøde den 17. december 2010, skal ses som første skridt i denne udvikling. København den 16. februar 2011 Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas 3

5 1. Udviklingsmål 1.1 Mission: Næstekærlighed (caritas) er en af de værdier, som Den katolske Kirke og dens medlemmer forpligter sig på. Caritas mission er at give kristendommens bud om næstekærlighed et konkret udtryk gennem hjælp til verdens fattigste mennesker, hvis eksistensgrundlag og rettigheder er nægtet dem eller truet. 1.2 Vision: Visionen er en verden, hvor fred og retfærdighed hersker, hvor det enkelte menneskes værdighed anses for fundamental, og hvor skaberværket betragtes som et fælles gode og et fælles ansvar. 1.3 Overordnet målsætning: At give fattige og marginaliserede mennesker vilje, evne, og mulighed for ved egen hjælp at bryde permanent ud af fattigdom samt at bidrage til opfyldelse af FN s 2015-mål. 1.4 Specifikke målsætninger: - Forbedre landbefolkningens levevilkår gennem fremme af bæredygtig produktion og fødevaresikkerhed. - Styrke landbefolkningens demokratiske kompetencer og folkelige organisering med henblik på dens varetagelse af rollen som legitim fortaler for egne interesser og rettigheder. - Styrke partnerorganisationernes tematiske kompetencer og institutionelle kapacitet med henblik på varetagelsen af rollen som udvikler af målgruppens kompetencer og legitim fortaler for målgruppens økonomiske og politiske rettigheder lokalt. - Styrke Caritas fortalervirksomhed i Danmark og i EU gennem fortsat udvikling af organisationens tematiske kompetencer og institutionelle kapacitet. 1.5 Principper for udvikling: Caritas bygger sit arbejde på dele af Den katolske Kirkes sociallære (subsidiaritetsprincippet, retten til organisering, solidaritet, menneskelig værdighed, de fattigstes forrang mm.), samt på følgende principper i planlægningen og implementeringen af udviklingsprogrammer i Syd: - Fattigdomsorientering. Caritas støtter udviklingsinitiativer, der er med til at forbedre levevilkårene for de fattigste og mest marginaliserede mennesker i de lande/regioner, vi arbejder i. Fokus er især på de fattige og marginaliserede, som ingen eller kun få donorer og udviklingsorganisationer støtter. 4

6 - Deltagerstyring. Caritas finder det afgørende, at fattigdomsbekæmpelse sker på initiativ af fattige selv. Det skal sikres, at målgruppen så vidt muligt bevarer førertrøjen i planlægningen og den løbende monitorering og evaluering af aktiviteterne. Sammen med partnerne forsøger Caritas at udvikle metoder til deltagelse, der maksimerer målgruppens mulighed for involvering samtidig med, at man sikrer et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i analysen og i monitoreringen. - Hjælp til selvhjælp. Caritas lægger vægt på princippet om hjælp til selvhjælp. Caritas arbejder derfor udelukkende med mennesker, der har udvist initiativ og vilje til at investere tid og egne ressourcer i en forandringsproces, hvor de er hovedpersonerne. Derfor er det karakteristisk for mange af Caritas projekter, at det er muligt at engagere frivillige ressource-personer, der på lokalsamfundets vegne deltager aktivt i f.eks. trænings- og mobiliseringsaktiviteter. - Bæredygtighed. Det er afgørende for Caritas, at arbejdet er velfunderet og bæredygtigt. Igangsatte udviklingsprocesser skal kunne fortsætte efter, at Caritas ikke længere bidrager med eksterne ressourcer. - Ejerskab hos lokale partnere. Caritas vil fremme reelle partnerskaber, hvor beslutninger så vidt muligt tages i fællesskab, men hvor ansvaret for, at beslutninger føres ud i livet, er lokalt forankret. Med mindre udstationeringen indgår i kapacitetsopbygning, udstationerer Caritas som hovedregel ikke egne medarbejdere i programlandene. - Good Stewardship. Et grundlæggende princip for Caritas omgang med betroede midler er såkaldt good stewardship. Begrebet dækker ikke blot pligten til at anvende de betroede midler i overensstemmelse med giverens ønsker. Det gælder også generel pligt til at forvalte disse betroede midler så ansvarligt som muligt, hvilket også inkluderer pligt til mådehold. - Fokus på civilsamfundsudvikling. Caritas har i alle sine udviklingsprogrammer fokus på styrkelse af civilsamfundet. Det sker ikke mindst ved en styrkelse af partnernes administrative og faglige kapacitet samt målgruppens bestræbelser på at organisere sig. Civilsamfundet er en nødvendig modvægt til staten og markedet, hvis frugterne af den samlede udviklingsindsats også skal deles med samfundets fattigste grupper. Caritas og partnerne vil igennem aktiviteterne og netværksdannelse fremme og styrke de respektive civilsamfunds evne til at få indflydelse på den politiske og økonomiske dagsorden i programlandene og i Danmark. 2. Geografisk fokus: Regionale programmer Indenfor langsigtet udviklingsbistand samarbejder Caritas i øjeblikket med partnere i seks programlande og på 3 kontinenter: Bolivia (Sydamerika), Nordøstindien og Burma (Sydøstasien), og Uganda, Niger og Zimbabwe (Afrika). Caritas har i øjeblikket landeprogrammer i Uganda ( ) og Nordøstindien ( ) og forventer yderligere et for Bolivia ( ). I de øvrige lande implementeres enkeltprojekter af partnere. 5

7 For at fremme effektiv udnyttelse af organisationens ressourcer har Caritas valgt på sigt at koncentrere sin udviklingsbistand på 2 kontinenter. For at fremme synergi og effektiv ressource-udnyttelse vil Caritas således ved udgangen af 2016 have afviklet engagementet i Sydamerika via en udfasning af Bolivia-programmet. Aktiviteterne i Nordøstindien og Burma, samt Uganda, Niger og Zimbabwe samles i strategiperioden i to regionale programmer for henholdsvis Sydøstasien og Afrika. Programtilgangen giver en række fordele: - En mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse. - En større sammenhæng og bedre synergi mellem de enkelte partneres aktiviteter. - En mulighed for vidensdeling og læring på tværs af programmet som forudsætning for en stærkere, fælles kapacitetsopbygning. - En stærkere platform for fortaler-aktiviteter, både i Syd og i Danmark. - En mulighed for bedre, tværgående udnyttelse af medarbejderes kompetencer. - En mere synlig effekt af indsatsen. 3. Målgruppe Landbruget udgør den vigtigste del af økonomien i de regioner, hvor Caritas arbejder. Og de fleste fattige er beskæftiget i landbruget. Hovedparten af landbrugssektoren i Caritas programlande består af ineffektive og dårligt organiserede familielandbrug, hvor de fattigste og mest marginaliserede grupper har deres udkomme. Caritas udviklingsarbejde er derfor målrettet mod de fattigste og mest marginaliserede familier blandt befolkningen i landdistrikter. Små familielandbrug eller landbrugsrelaterede aktiviteter udgør en meget væsentlig del af deres livsgrundlag. Der er også tale om familier i landdistrikter, der lever af småhandel og salg af arbejdskraft eller serviceydelser. Caritas målgruppe befinder sig ofte i udkanten af programlandets økonomiske og politiske strukturer, både i overført betydning (f.eks. subsistenslandbrug), bogstaveligt talt (f.eks. isolerede bjerglandsbyer i Nordøstindien) og kapacitetsmæssigt (analfabetisme). Det er desuden typisk, at hverken målgruppen selv eller deres omgivelser tror på, at det er muligt for dem at ændre deres situation bestående af fattigdom og marginalisering. Caritas ser det som en udfordring sammen med vore partnere at bryde hul i denne opfattelse. Menneskers fulde potentiale skal i spil! 6

8 4. Strategiske partnerskaber The Change Diamond Caritas opbygger sine strategiske partnerskaber ud fra en såkaldt Change Diamond for så vidt angår de partnerskaber, der bliver opbygget med støtte fra det danske udenrigsministerium og med sigte på at opbygge stærke civilsamfund i Syd. Change Diamond som model er en rombe, der illustrerer det strategiske partnerskab, som Caritas indgår med partnerne i Syd. Modellen beskriver, hvorledes partnerens fortalerrolle er afhængig af samspillet med dennes organisatoriske kapacitet og tematiske kompetencer. Samtidig beskrives, hvorledes Caritas på den ene side kan bidrage konkret til styrkelse af partnerens organisatoriske og tematiske kompetencer og på den anden side også selv, via sin interaktion med partneren, kan tilegne sig ny viden og nye ideer. Det kan i nogle tilfælde styrke Caritas faglige kapacitet og i alle tilfælde styrke organisationens fortalerrolle i Nord. Change Diamond-modellen understreger (se 5.3 Fortalervirksomhed ), at der er behov for at få flyttet holdninger og politikker både i Syd og i Nord. Caritas og partnerne må hver især tage et ansvar dér, hvor vi er til stede. Ideelt set bør det ske ved at koordinere fremstød, så fælles målsætninger giver mulighed for at berige og styrke lokale indsatser. 7

9 Strategiske prioriteter for Caritas partnerskaber vil derfor være: - Udvikling / praktisk iværksættelse af tematiske kompetencer - Organisationsudvikling - Fortalerskab i Nord og i Syd 4.1 Tematiske kompetencer i Nord og Syd: NGO ernes levering af services er ikke et mål i sig selv. Som innovative service providers har NGO erne imidlertid en unik mulighed for sammen med partnere og målgrupper at udvikle tematiske kompetencer i forbindelse med levering af services. Det udgør den faglige ballast i organisationernes fortalerarbejde i Nord og i Syd. Med andre ord er levering af serviceydelser ofte det laboratorium, hvor alternative strategier og metoder udvikles gennem afprøvning sammen med målgruppen. De tematiske kompetencer vil ifølge Change Diamond-modellen være et samspil mellem Caritas kernekompetencer og partnernes kernekompetencer. De vil ofte være sammenfaldende eller overlappende. Dertil skal lægges kompetencer, som udvikles i fællesskab i takt med at programmet implementeres. De fleste modeller for kompetenceudvikling går ud fra, at kompetencer som regel overføres fra Nord til Syd. For Caritas er det imidlertid vigtigt at anerkende og være åben over for, at samarbejdet med partneren i Syd giver væsentlige nye indsigter og mulighed for læring. Det sker, når organisationen i Nord er åben herfor og har redskaber til læring. Som koordinerende partner i udviklingsprogrammer med flere partnere har Caritas en vigtig rolle som kompetence-relæ et relæ, der kan fremme udveksling af tematiske kompetencer mellem programpartnere. Caritas og partnerne i Syd har eller er i færd med at udvikle tematiske kompetencer på følgende områder: Bæredygtig landbrugsproduktion Fødevaresikkerhed er en af de største udfordringer i mange udviklingslande. Udfordringen er stor, for 75 % af verdens fattigste bor i landdistrikterne, hvor fødevarerne produceres. Caritas fokuserer derfor på at støtte landbefolkning i at forbedre deres vilkår. Det skal ske ved at øge organiseringen og produktiviteten i landbruget for dermed at øge indtægterne i landområderne. Landbrugssektoren er i de fleste udviklingslande den største produktive sektor. Den beskæftiger størstedelen af landets befolkning med en uformel arbejdsdeling mellem kvinder og mænd. Mændene fokuserer i højere grad på produktion til eksport og hjemmemarkedet. Kvinderne står i hovedsagen for den lokale fødevareproduktion til selvforsyning af familien. Landbrugsproduktionen er ofte af begrænset omfang. Det skyldes enten begrænset adgang til jord, jordens ringe beskaffenhed eller manglende 8

10 ressourcer til at udnytte den jord, der er adgang til. Bønderne har ofte ringe markedsadgang for deres produkter uden for deres lokalområde. De har kun ringe markedsinformation. Generelt er landbrugssektoren præget af manglende organisering og ineffektiv infrastruktur med fravær af private og offentlige services, f.eks. finansielle ydelser, der støtter udvikling af landbrugsproduktionen. Caritas og dets partnere tager udgangspunkt i organisering af landbefolkningen og støtter udviklingsprocesser på forskellige niveauer afhængig af den aktuelle situation: Trin 1 handler om støtte til forbedring af produktionen. På den måde forbedres også indtjeningsmulighederne for dermed at afhjælpe helt akutte problemer med manglende fødevaresikkerhed. For har mennesker ikke mad i munden eller penge til tøj, har de ikke overskud til at beskæftige sig med andet. Caritas har meget gode erfaringer med forbedring af landbrugsproduktionen gennem introduktion af bæredygtige produktionsmetoder. Det gælder både i forhold til selvforsyning og til småproduktioner afsat på lokale markeder. På dette niveau vil det ofte handle om at stimulere den eksisterende produktion med enkelte simple forbedringer samt identificering af ressourcestærke individer eller grupper, der kan fungere som motor for udviklingen. Den landbrugsfaglige træning forbindes ofte med, at målgruppen tager initiativ til at organisere sig, formulerer deres mål og får værktøjer til at arbejde for at nå deres mål (se afsnit 5.2). Trin 2 er en konsolidering af trin 1, hvor landbrugsproduktionen øges, organiseringen formaliseres, og træningen udvides til at omfatte træning af trænere. På dette niveau kan der igangsættes en egentlig udvikling af landbrugsproduktionen mht. introduktion og afprøvning af nye afgrøder, dyrkningssystemer, vandingsmetoder mm. Måderne at organisere sig på er talrige. Det vigtigste er, at formen afspejler de aktuelle behov, og at medlemmerne føler sig som ejere af såvel organisation som af proces. Projekternes bidrag består således i dels en faciliterende del, hvor producenterne støttes i deres organiseringsproces. Dels en teknisk del, der yder assistance til den mere formelle del som for eks. formulering af vedtægter og forretningsorden samt etablering af administrative systemer. Da der arbejdes med marginaliserede grupper med personer uden egentlig eller meget kort skolegang, består kapacitetsopbygningen ofte af lige dele teknisk og socialt indhold. Det sociale indhold kan f.eks. handle om forbedring af selvværd, identifikation og træning af ledere, samt langvarige opfølgende støtteaktiviteter. På trin 2 vil der være behov/mulighed for en mere organiseret afsætning. Den vil som oftest være rettet mod lokale eller nationale markeder med begyndende kvalitetskontrol, større mængder og dermed højere priser. Trin 3 indeholder støtte til aktiv deltagelse i en udvikling af den lokale landbrugssektor gennem lokale og nationale netværk. Væsentlig er derfor dialog med lokale, regionale og nationale autoriteter på basis af de erhvervede færdigheder. De fattigste lande har det samme behov, som det danske landbrug har haft for beskyttelse 9

11 og offentlig støtte i en periode. De har således behov for en lang række services, der kan hjælpe med at udvide og målrette produktionen mod et defineret marked. Det kan dreje sig om adgang til forskningsresultater, etablering af en landbrugsrådgivningstjeneste eller forbedret landmandsuddannelse. Det handler også om at opnå kontakt til brancheorganisationer, handelskamre eller kontrolorganer for økologisk certificering eller Fair Trade produktion. På trin 3 er landbrugsproduktionen kommet op på et niveau, hvor det handler om at skræddersy produktionen til identificerede markeder. Ligeledes skal produktionsomkostningerne reduceres for at optimere indtjeningen. Et vigtigt element i den sammenhæng er at reducere antallet af mellemhandlere samt vægtningen mellem kvalitet og kvantitet i forhold til produktet. De små producenter med begrænset produktionsapparat har som regel ingen mulighed for at konkurrere på pris ved produktion af store mængder. Derimod kan de have deres chance ved identifikation af nicheproduktioner. Her spiller Caritas og dets partnere en vigtig rolle ved i kraft af deres nationale og internationale netværk at kunne formidle kontakter og vigtige informationer til målgrupperne. Caritas og dets partnere arbejder for udviklingen af et bæredygtigt landbrug, der sikrer produktion af sunde fødevarer med omsorg for menneskers sundhed og respekt for det omgivende miljø. Derfor bliver der lagt vægt på udnyttelse af lokale naturressourcer, sædskifte, opbygning af jordens frugtbarhed og vandholdende evne, biologisk skadedyrskontrol samt andre metoder, der tager hensyn til opretholdelse af balancerne i vand- og næringsstofkredsløb. Det er metoder, der anvendes i det økologiske jordbrug, men som også finder anvendelse i en strategi for at gøre landbrugsproduktionen mindre sårbar overfor klimaforandringer Afsætning Når de fattigste sælger deres produkter, sker det oftest til dårlige priser. På grund af deres ringe uddannelsesniveau mange er analfabeter bliver de snydt af opkøbere og mellemhandlere, der indkasserer hovedparten af avancen. Det fulde udbytte af en forøget produktion kan kun opnås, såfremt forsvarlige afsætningsmuligheder er sikret. Afsætning af produkter på fordelagtige vilkår kræver overblik over markedet og dets potentialer, så indsatsen kan planlægges bedst muligt. Markedsstudier kan danne grundlag for en markedsstrategi, der sikrer at indsatsen koncentreres om mål og aktiviteter, der er opnåelige i forhold til målgruppens kapacitet. Udvikling af markeder skal foregå på en bæredygtig måde, og hensynet til kollektiv fødevaresikkerhed skal inddrages. Desuden vil der være prioritering af nære markeder frem for fjerntliggende markeder både af hensyn til fødevaresikkerhed og forenklet markedsadgang. Forarbejdede produkter vil dog ofte rette sig mod fjerntliggende markeder. Kompetencer og kapacitet i udvikling af markedsafsætning vil blive institutionelt forankret i producent- eller forbrugersammenslutninger. Småproducenters adgang til markedet er ofte meget vanskelig. Økonomiske, politiske, sociale og kulturelle strukturer og traditioner udgør barrierer. Caritas søger derfor at styrke bøndernes 10

12 forhandlingsposition på markedet gennem organisering af bønder og opbygning af deres kapacitet og viden i forhold til at kunne agere på markedet, herunder i forhold til betydningen af eventuel certificering (økologisk og fair trade). Kontakten mellem bonden og markedet etableres på baggrund af en fælles afsætningsstrategi udviklet af producentorganisationen. Det sker med støtte fra partnerorganisationen og Caritas. Udviklingen af markeder kan ofte med fordel ske gennem etablering af strategiske alliancer med udvalgte lokale partnere, der allerede er velintegrerede i markedet. Caritas, partnerne og målgruppen er meget opmærksomme på de muligheder, der ligger indenfor brugen af ny informationsteknologi. Den stadige udbygning af mobilnettet og det faktum, at flere og flere småbønder ejer en mobiltelefon, bliver allerede udnyttet til at monitorere markedspriser på fjernereliggende markeder for på den måde at omgå mellemmænd. Den skærpede verdensmarkedskonkurrence betyder også i stigende grad for lokale markeder at høj produktkvalitet ofte er en forudsætning for salg. I stigende grad udvikles der attraktive markeder, som belønner kvalitet frem for kvantitet. Derfor er arbejdet for at sikre optimal varekvalitet en integreret bestræbelse i arbejdet. I stigende grad efterspørger såvel opkøbere af produkter og vestlige forbrugere garantier for de produktionsforhold, hvorunder produkterne er blevet til. Gode forhold anses af disse som en væsentlig produktkvalitet. Især når der er tale om produkter til eksportmarkeder, kan internationalt anerkendte mærkningsordninger (økologi / fairtrade) tilføre målgruppens produkter denne særlige produktkvalitet. Det kan give en markedsfordel såvel afsætnings- som prismæssigt. Caritas samarbejder med Fairtrade Mærket Danmark, som er en del af den verdensomspændende Fairtrade-organisation, FLO. Gennem dette netværk arbejder Caritas i et vist omfang for at skaffe nye afsætningskanaler for målgrupper og producentsammenslutninger, der egner sig hertil, og som lever op til de fastlagte Fairtrade standarder. Det sker ved at linke disse til aftagere i Nord. Caritas er dog opmærksom på, at det i visse sammenhænge kan være mere fordelagtigt for de lokale producentgrupper at indgå bilaterale aftaler med aftagere i Nord om salg af afgrøder på retfærdige vilkår, som ikke nødvendigvis er lig med vilkårene under Fairtradeordningen Mikrofinans 2 De små landbrugeres chancer for at udvikle deres overvejende subsistenslandbrug til effektive og kommercielt orienterede produktionsvirksomheder er i høj grad afhængig af, om de kan få adgang til finansielle ydelser: først og fremmest opsparingsmuligheder og kredit på acceptable vilkår. I alle Caritas programlande har de små landbrugere peget på ringe eller ikke-eksisterende finansielle ydelser som en 2 Caritas bruger bevidst begrebet mikrofinans, da dette, i modsætning til mikro-kredit, indikerer, at opsparing, forsikring og andre finansielle ydelser, ud over lån, er vigtige komponenter. 11

13 afgørende stopklods for udvikling. Markedet for finansielle ydelser domineres af private lånehajer og banker, for hvem de små familielandbrug udgør et segment, der på én gang er mindre rentabelt og mere risikabelt. Caritas vil, ved opstart af projektaktiviteter i et nyt område, foretage analyser af målgruppens behov for finansiering og af det eksisterende udbud af finansielle ydelser. Det kan ske ved at tage direkte kontakt til de tilstedeværende relevante udbydere og aktører. En sådan analyse vil kunne danne grundlag for Caritas og ikke mindst partnerens arbejde med at fremme adgang til efterspurgte finansielle ydelser gennem spare-låne-grupper og mikrofinansinstitutioner. Spare-låne-grupper styrker civilsamfundet: Caritas arbejder med oprettelse af mindre, relativt uformelle spare-låne-grupper, hvis form, indhold og størrelse kan variere fra land til land. I disse grupper kan de små landbrugere for det første få erfaring med administration af deres egen opsparing og små interne lån til gruppens medlemmer, samt grundfæste vigtigheden af opsparing. For det andet kan de, på kort sigt, få adgang til en (begrænset) startkapital til investeringer i produktionen baseret på deres egen fælles opsparingskapital. For det tredje kan de via medlemskab af dokumenteret velfungerende spare-låne-grupper på sigt kvalificere sig til lån fra specialiserede mikrofinansinstitutioner enten individuelt eller som gruppe. Caritas og partnerne har bred erfaring med at støtte oprettelsen af spare-låne-grupper. Støtten gives hovedsageligt i form af træning, teknisk rådgivning samt facilitering af links til specialiserede mikrofinansinstitutioner. Caritas har mange erfaringer med at udvikle spare-låne-grupper som et godt grundlag for en lokal, demokratisk udvikling. Grupperne er i sig selv demokratisk konstruerede med forskellige poster og demokratiske procedurer. De indtægtsskabende aktiviteter, som ofte udføres i fællesskab, giver økonomisk overskud og grundlag for at tage flere fælles sociale sager op i lokalsamfundet. Spare-låne-grupperne danner ofte sammenslutninger, hvorigennem grupperne i særdeleshed har mulighed for at advokere for adgang til offentlige støtteordninger og indflydelse på løsningen af problemer i lokalsamfundet. Ikke mindst i Nordøstindien er kvinder tilknyttet Caritas projektaktiviteter blevet tydeligere i større forsamlinger, hvor de ofte tager ordet. Det har endvidere dannet grundlag for, at kvinder stiller op til lokalvalg, bliver valgt og på den måde bidrager til lokal fortalervirksomhed. Specialiserede mikrofinansinstitutioner (MFI er) Medlemmerne af de spare-lånegrupper, der oprettes, bl.a. ved Caritas og partnernes hjælp, vil oftest have svært ved at få adgang til finansielle ydelser fra de private banker. Tilbagebetalingsraterne, rentesatserne, transaktionsgebyrerne, kravet om sikkerhedsstillelse ved låntagning samt manglen på filialer i nærområdet vil forhindre medlemmerne i at få adgang til finansielle ydelser fra kommercielle banker. Målgruppens øgede behov for flere og 12

14 større finansielle ydelser vil derfor være afhængig af, at der opererer effektive og pålidelige mikrofinansinstitutioner i området, og at de ydelser, som MFI erne kan tilbyde, er i overensstemmelse med de behov og muligheder, som målgruppen har. Caritas og partnernes opgave i forhold til MFI erne vil derfor typisk være at udføre lobby-arbejde med henblik på at få MFI er til at åbne kontorer i områder, der ikke har haft denne service tidligere. Det kan også bestå i at rådgive allerede aktive MFI er om hvilke typer af services, der vil være størst efterspørgsel efter eller behov for hos vores målgruppe. Eksempelvis vil indsatsen bestå i at overtale udbyderne til at tilbyde kredit til de små landbrugere på vilkår, som er tilpasset det lille landbrugs produktionscyklus. Dersom en Caritas-partner finder det nødvendigt selv at tilbyde mikrofinansydelser, fordi alle andre muligheder er udtømte, vil Caritas klart advokere for, at det sker gennem oprettelse af en separat institution, som i kraft af egen institutionelle profil, egne vedtægter, egen ledelse, egne kontorer og eget personale kan fungere som en helt uafhængig specialiseret partnerorganisation. MFI-aktørerne på markedet bør være reguleret af staten for at sikre, at disse lever op til visse minimumskrav til soliditet og teknisk kapacitet. I de tilfælde, hvor denne regulering synes mangelfuld eller håndhævelsen er ineffektiv, vil Caritas og partnerne advokere aktivt for en styrket regulering. Caritas vil også gennem sine partnere aktivt oplyse og advare målgruppen, så der ikke tages lån fra MFI er, der anvender utilstrækkelig eller uetisk lånepraksis Fremme af lokalstyret udvikling Arbejdet med at styrke civilsamfundet kan kun udvikle sig til en vis grænse, hvis ikke det sker i samspil med landets myndigheder. Det drejer sig om, at projekter og programmer er tilrettelagt, så de i så høj grad som muligt spiller sammen med nationale og lokale politikker. På den måde opnås en synergieffekt. Oftest mangler udviklingslandene kapacitet til at omsætte hensigterne i de nationale udviklingsplaner og fattigdomsstrategier til brugbare redskaber regionalt, kommunalt og på landsbyniveau. Der er problemer med at udarbejde kommunernes årsplaner med tilhørende budgetter. Og der mangler udarbejdede projektforslag til forskellige udviklingsplaner, opdateret viden om lovgivningen, tilstrækkelig administrativ kapacitet og transparens i den offentlige forvaltning osv. Det er alle problemer, der fører til forkert eller manglende anvendelse af de sparsomme midler. Det fører ligeledes til korruption og i sidste ende til en manglende udvikling af lokalsamfundet. Det er derfor Caritas erfaring, at det på så tidligt et tidspunkt som muligt er vigtigt at inddrage de lokale myndigheder i samarbejdet med at styrke den økonomiske 13

15 udvikling i området. Det første vigtige trin er at sikre, at der er fuld opbakning fra kommunens side til de igangsatte initiativer således, at alle arbejder i samme retning. Desværre er de lokale myndigheders faglige og logistiske kapacitet til at udføre de opgaver, som de fra centralt hold er sat til at varetage, ofte meget ringe. Konsekvensen er bl.a., at de har svært ved at støtte de initiativer, som spilles på banen af civilsamfundsgrupper. Caritas og dens partnerorganisationer har en særlig erfaring med støtte til lokale myndigheders kompetence- og kapacitetsudvikling. Det kan være som teknisk bistand til at udarbejde forskellige udviklingsplaner eller til udarbejdelse af projektforslag til brug for årsbudgettet. Det kan også være opsøgende virksomhed for at søge finansiering til konkrete tiltag. Endelig er træning af civilsamfundet i kontrol af myndighedernes brug af de offentlige midler et vigtigt værktøj til at kunne forebygge misbrug af offentlige midler. Også i dette arbejde spiller Caritas og dets partnere en vigtig rolle som formidler af kontakter og viden. Samtidig med, at partnerne implementerer specifikke aktiviteter, faciliterer de en langt mere omfattende proces med deltagelse af talrige aktører på forskellige niveauer. 5. Organisationernes kapacitet Den anden strategiske prioritet i Caritas partnerskaber om udvikling og reducering af fattigdom er styrkelse af civilsamfundsaktørernes organisatoriske kapacitet i Nord såvel som i Syd 3. Under organisatorisk kapacitet hører aktørernes legitimitet, ledelsesstruktur og -redskaber, administrative systemer, personalets kompetencer, de fysiske og logistiske rammer samt den økonomiske basis. Organisationsstøtten lokalt ydes på to niveauer: partnerniveau og målgruppeniveau. 5.1 Partnerniveau Uden en effektiv og velfunderet organisation bag sig er hverken Caritas eller partnerne i stand til at gennemføre projekter. Ej heller til at fungere som effektive og troværdige fortalere for de fattigste (jvf. Change Diamond-modellen). Caritas prioriterer derfor i sine udviklingsaktiviteter at afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til støtte til opbygning af partnernes organisatoriske kapacitet. Forskellige partnere har forskellige behov for støtte. Caritas vil støtte partnerne i at få foretaget organisationsanalyser, der kan afdække deres særlige behov. Det giver baggrund for at udarbejde en strategisk plan for deres organisationer. Kapacitetsstøtten til partnernes organisationer i Syd vil i princippet være en løbende aktivitet, der skal hjælpe organisationerne til at kunne håndtere udviklingen af tematiske kompetencer og omsætningen af disse i fortaleraktiviteter. I praksis vil hovedparten af støtten til opbygning af organisationernes kapacitet ofte ligge i opstartsfasen. Det kan evt. ske sideløbende med visse projektaktiviteter, da den offentlige gennemslagskraft og fortalerrollen kan blive kompromitteret, dersom organisationen tager 3 Strategi til udvikling af Caritas organisatoriske kapacitet er beskrevet i separat strategipapir. 14

16 fat på denne del uden at være ordentligt klædt på til opgaven. Opbygning af organisationernes kapacitet vil dog oftest være en cyklisk tilbagevendende aktivitet i takt med, at indsatsområderne forandrer sig. Fokus og prioriteringer i forbindelse med støtte til partnerorganisationernes kapacitetsopbygning kan variere alt efter den kontekst, som partnerorganisationerne agerer i, samt sammenhængen med fortalerskab og tematiske kompetencer. De grundlæggende komponenter i støtten til kapacitetsudvikling af partnerorganisationerne vil således vægtes forskelligt, men altid omfatte: - Støtte til udvikling af hensigtsmæssige og effektive administrative procedurer og systemer. Det kan være støtte til regnskabsstyringsprogrammer (EDB) og IT-udstyr, træning af medarbejdere i brug af disse nye IT-redskaber, rådgivning om fremme af transparens i ansættelsesforløb, indkøbsprocedurer, anvendelse af log-bøger i organisationernes køretøjer, etc. Dette arbejde vil ofte foregå i tæt samarbejde med den valgte lokale revisor. - Støtte til udvikling af organisationernes policies på centrale områder, såsom kvinder/ligestilling, korruptionsforebyggelse og -håndtering, klima/miljø, etc. - Støtte til udvikling af kapacitet indenfor fortalerskab. Partnerorganisationerne, især de kirkelige, vil med udgangspunkt i deres traditionelle rolle som aktive fattigdomsbekæmpere ofte have en naturlig tendens til stadig at vægte direkte hjælp og tjenesteydelser til målgruppen (service delivery) højere end rollen som fortaler. Fortalerskab har således ofte været set som et supplement til organisationernes eget direkte engagement i den enkelte fattige families adgang til uddannelse, sundhed, mad og sikkerhed. Derfor behøver partnerne støtte til et strategisk skifte, hvor direkte hjælp og tjenesteydelser til målgruppen er et værktøj. Et værktøj, der ikke vil afskaffe fattigdommen i sig selv. Men sammen med en langt mere aktiv, effektiv og målrettet strategi om fortalerskab vil det forankre resultaterne i ændrede markedsforhold og statslige strukturer og politikker til gavn for de fattigste. Partnerorganisationerne får støtte til udvikling af kommunikationsstrategier, relevante afdelinger/medarbejdere vil blive uddannet i praktisk tilrettelæggelse og måling af resultater af målrettede kampagner, etc. - Støtte til kapacitetsudvikling af personalets faglige kompetencer. Gennem implementering af programmerne sikres en løbende opdatering af personalets tematiske kompetencer. Det kan ske gennem interne forløb for grupper af medarbejdere eller som eksterne individuelt tilrettelagte forløb nationalt eller evt. internationalt. I en kontekst med fravær af private og offentlige ydelser, som f.eks. faglig rådgivning, er der stort behov for medarbejdere med bred faglig indsigt, der kan omfatte flere discipliner. 5.2 Målgruppeniveau Det vigtigste element i Caritas udviklingsstrategi vil altid være organiseringen af målgruppen: Grupper, foreninger og fællesskaber, der kan spille en afgørende rolle i bekæmpelse af fattigdommen og ulighederne. 15

17 Fordelen ved den fællesskabsorienterede tilgang er, at den giver medlemmerne af grupperne eller foreningerne mulighed for erfaringsudveksling, bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, øget gensidig tillid, koordineret mobilisering af gruppens samlede ressourcebase, fælles løsninger på fælles problemer, styrket position ift. markedet, styrket position ift. det politiske system, styrket position ift. offentlige instanser og services, samt styrket position ift. partnerorganisationerne og Caritas. Gruppetilgangen fremmer ligeledes bæredygtigheden af de igangsatte processer, ligesom den reducerer projektudgifterne pr. deltagende husstand. Værktøjerne som benyttes til fremme af små landbrugeres bæredygtige organisering er: - Participatorisk kortlægning af problemer, ressourcer, muligheder, ønsker - Støtte til gruppedannelse, udarbejdelse af vedtægter, registrering hos myndigheder, etc. - Workshops og seminarer - Målrettet træning af særlige ressourcepersoner - Løbende opfølgning og rådgivning - Basale økonomiske og logistiske inputs Fokus og prioriteringer i forbindelse med støtte til organisering af målgruppen kan variere alt efter den kontekst, som målgruppen indgår i, bl.a. med henblik på de tematiske kompetencer. De grundlæggende komponenter i kapacitetsudvikling af målgruppens organisationer vil dog altid omfatte: - Udvikling af demokratisk foreningskultur, der bygger på gennemsigtighed og ansvarlighed. Bondegruppernes legitimitet ift. medlemmerne og deres lokalsamfund afhænger heraf. - Udvikling af målgruppens evner til at håndtere konflikter på fredelig vis. Fattigdomsbekæmpelse vil, hvis den er effektiv, betyde opbrud i gamle magtstrukturer og omfordeling af ressourcer. Lokalsamfundenes evne til at håndtere de konflikter, som dette uvægerligt vil medføre, er afgørende for den videre udvikling. - Fremme af målgruppens kendskab til menneskerettighederne. Kendskab til menneskerettighederne er en vigtig forudsætning for bevidstgørelse og mobilisering, samt som moralsk og politisk ståsted for målgruppen i lokalt fortalerskab og lobbyarbejde. Fremme af kendskab til menneskerettighederne kombineres til tider med etisk inspirerede argumenter, herunder det enkelte menneskes (lige)værdighed, social retfærdighed, og det fælles ansvar for skaberværket. - Fremme af kendskab til kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling. Hvis fattigdomsbekæmpelsen skal lykkes også for kvindernes vedkommende, skal det sikres, at de fra starten får mod på og lov til at deltage på lige fod med mændene i de nye organisationer. Alt efter konteksten kan der være tale om, at kvinder støttes i at få fodfæste og lederpositioner i grupper, hvor medlemmerne både er kvinder og mænd, eller de støttes i at oprette rene kvindegrupper. En vigtig pointe for Caritas og partnerne 16

18 er, at arbejdet er for og med både kvinder og mænd og deres familie som helhed. Mænd og deres rolle er ofte en massiv hindring for kønnes ligestilling. Så meget desto mere er mænd også en del af løsningen, når kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling skal fremmes. Hovedvægten vil dog ligge i arbejdet med kvinderne. - Træning i fortalerskab og lobby-aktiviteter. En fast bestanddel i støtten til organiseringen af små familiebrug i grupper / foreninger er træning i, hvordan man omsætter sit kendskab til menneskerettighederne til krav om samfundets sikring af disse. Grupperne trænes og vejledes løbende bl.a. i at formulere sine krav, i at skrive ansøgninger, klager, forslag, samt i at identificere de rette instanser at rette sine henvendelser til (myndigheder på forskelligt niveau, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner). Træningen inkluderer også oplysning om, at menneskerettighedernes overholdelse forudsætter opfyldelsen af både kollektive og individuelle pligter. Det er altså også den enkeltes personlige ansvar at respektere menneskerettighederne, f.eks. i familierne, hvor manden har pligt til at respektere kvindens ligeværd, og hvor forældrene har pligt til at sende både døtre og sønner i skole, hvis der er mulighed for det. 6. Fortalervirksomhed - lokalt og i Danmark Caritas ønsker, som den tredje strategiske prioritet, at skabe større synergi og bedre sammenhæng mellem fortalerarbejdet i Nord og i Syd. Caritas model for strategisk partnerskab illustrerer ideen om, at partnerne i Nord og Syd ideelt set skal kunne trække på de samme kompetencer og ressourcer. Det giver nemlig mulighed for samtidig at indlede en koordineret offensiv på to fronter, nemlig som fortalere i den udviklingspolitiske debat i Danmark såvel som i programlandet. Med udgangspunkt i de tematiske kompetencer, som partnerne besidder og videreudvikler, og indenfor målsætningerne i et udviklingsprogram, kan partnerne i fællesskab planlægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed og målrettet fortalervirksomhed. Den skal understrege, at løsningerne på verdens mange problemer skal findes både i Syd og i Nord lokalt og globalt. Udviklingen af de fattige samfund i Syd sker ikke blot gennem bistandsprogrammer i Syd, men også især gennem en målrettet tilpasning af de øvrige politikker i Nord og i programlandene, som har direkte eller indirekte indflydelse på fattiges vilkår (landbrug, miljø, klima, forskning, sikkerhed, handel, etc.). Caritas og samarbejdspartnerne vil således være fortalere for politik-kohærens ift. de interesser, som de fattigste mennesker i Syd har. Uden væsentlige forandringer i de øvrige politikker i Nord vil udviklingsbistanden ikke have megen effekt i sig selv. 17

19 6.1 Fortalervirksomhed lokalt Caritas partnerorganisationer vil påtage sig rollen som lokale fortalere for strategisk valgte emner / problemstillinger af relevans for målgruppen. Der kan være tale om deltagelse i kampagner af mere generel karakter, evt. i samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer i det pågældende land, eller der kan være tale om egne målrettede kampagner. Muligheden for indflydelse via bilaterale kontakter til politikere, embedsmænd og erhvervsfolk vil blive søgt udnyttet. Partnerne vil i fortalerrollen trække på de tematiske kompetencer, som partnerne og Caritas har udviklet i fællesskab. Hertil kommer de organisatoriske kompetencer, som de med støtte fra Caritas har udviklet. Når det er muligt, vil Caritas og partnerorganisationerne samordne fortaler-kampagner i Nord og Syd, således at der opnås størst mulig synergi. Fattige bønder, som har fået støtte til at organisere sig i grupper eller foreninger, vil ligeledes gennem træningen have opnået færdigheder i fortalerskab eller lobby-virksomhed. Erfaringen viser, at de ofte er gode til at anvende disse i praksis. Emnerne, som tages op af bondegrupperne, er oftest af produktionsrelateret karakter. Det kan også være offentlige services som undervisning, sundhed og transport. Målgruppen for bondegruppernes fortalerarbejde vil typisk være kommunen, distriktet eller andre offentlige myndigheder, der er til stede i lokalsamfundet. Beslutninger om hvilke lobby- og fortaleraktiviteter bondegrupperne vil gennemføre, vil som hovedregel tages decentralt, men med rådgivning fra partnerorganisationerne, hvis bondegrupperne ønsker det. Erfaringen viser, at mange af de fattige og marginaliserede individer, som involveres i Caritas udviklingsprojekter, i processen får større selvtillid, øget personlig kapacitet og bliver mere initiativrige. Dette betyder, at f.eks. kvinder langt oftere vil vove at stille sig op i lokale fora og advokere for kvinders særlige behov og interesser, ja endog stille op og blive valgt til kommunalbestyrelser, hvorfra de bidrager til forbedrede levevilkår for deres bagland. Nedenstående model illustrerer partnerorganisationernes målgrupper for fortalervirksomhed i Syd: 18

20 Fortalerskab i programlande: Nære interessenter: Medarbejdere, medlemmer, frivillige, bestyrelsesmedlemmer. Norm- og moralinteressenter: Medier, lokalbefolkning, religiøse institutioner, skoler, etc. Partnerorganisation Økonomiske interessenter: Virksomheder, kreditinstitutioner, Ø brancheforeninger, etc. Lov- og magtinteressenter: Statsapparat, parlament, politiske partier, forskningsinstitutioner, lokale myndigheder, religiøse ledere, NGO er, kooperativer, donorrepræsentanter, etc. Caritas Danmark 6.2 Fortalervirksomhed i Danmark Caritas vil påtage sig rollen som fortaler for målgruppens interesser i Nord og for generelt at arbejde for en mere retfærdig fordeling og forvaltning af verdens ressourcer. Caritas arbejder målrettet med at påvirke en række af institutionelle interessenter såsom lovgivere og myndigheder, erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, andre danske og internationale bistandsorganisationer etc. Formålet er at påvirke disse institutioner til, på hvert deres felt, at bidrage positivt til opnåelsen af de strategiske mål, som Caritas og partnerne har sat sig. Caritas vil ligeledes arbejde for dette via medlemskab af NGO Forums Stående Udvalg, CONCORD Danmark og internationalt via Caritas Europa og Caritas Internationalis. 19