Caritas Danmarks udviklingsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Caritas Danmarks udviklingsstrategi 2011-2015"

Transkript

1

2 Caritas Danmarks udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse: Introduktion side 2 1. Udviklingsmål side Mission side Vision side Overordnet målsætning side Specifikke målsætninger side Principper for udvikling side 4 2. Geografisk fokus side 5 3. Målgruppe side 6 4. Strategiske partnerskaber side Tematiske kompetencer i Nord og Syd side Bæredygtig landbrugsproduktion side Afsætning side Mikrofinans side Fremme af lokalstyret udvikling side Organisationernes kapacitet side Partnerniveau side Målgruppeniveau side Fortalervirksomhed lokalt og i Danmark side Fortalervirksomhed lokalt side Fortalervirksomhed i Danmark side Principper for partnerskaber side Valg af partnere side Tværgående temaer i implementeringen af udviklingsstrategien side Miljø/klima side Køn side God regeringsførelse, herunder menneskerettigheder side HIV/AIDS side Komparative fordele side Finansiering side 25 1

3 Introduktion Caritas Danmark 1 er den Katolske Kirkes organisation for udvikling og humanitær bistand. Caritas mål er at fjerne de uretfærdige strukturer i samfund og familie samt andre kulturelle og personlige barrierer, der forårsager fattigdom og marginalisering. Nøgleordene for Caritas arbejde er: Respekt for menneskeværd. Hvert menneske er på samme tid unikt og skabt i Guds billede, og Caritas arbejder for, at alle menneskers ligeværd respekteres og beskyttes. Fællesskab forpligter. Mennesket er født til at leve i fællesskab med andre, og det fordrer fælles ansvar for hinanden, især for de svageste i fællesskabet. Som fortalere for de fattigste forsøger Caritas at styrke disses stemme. Solidaritet kræver handling. Jordens ressourcer er et fælles gode, som skal forvaltes ansvarligt og fordeles retfærdigt med tanke på alle Jordens folk og kommende generationer. Caritas arbejder derfor på at ændre uretfærdige politiske og økonomiske strukturer, der forhindrer lige adgang til det fælles gode På basis af mange års samarbejde med civilsamfundsorganisationer i Syd, fortrinsvis indenfor Caritas-netværket, har Caritas formuleret nærværende udviklingsstrategi for Strategien tager sit udgangspunkt i en essentiel præmis: At kampen mod fattigdommen og dens konsekvenser for milliarder af mennesker på Jorden må kæmpes på mange fronter. Årsagerne til uværdige og urimelige livsbetingelser skal findes i strukturer fra de helt nære i familierne til de globale på de finansielle markeder. For at bekæmpe ulighed er det nødvendigt med en indsats, der både retter sig mod problemer, der skyldes lokale samfundsstrukturer, og en indsats, der retter sig mod de strukturer, som skyldes globale markedskræfter og international økonomisk politik. Det betyder, at det traditionelle billede af en civilsamfundsorganisation i Nord, der overfører viden og ressourcer til en civilsamfundsorganisation i Syd, ikke er dækkende for Caritas. Ud over at sørge for bedst mulig støtte til de lokale partneres udvikling af kompetencer, kapacitet og fortaleraktiviteter, bliver det i højere grad f.eks. Caritas opgave politisk at arbejde på at ændre de strukturer og politikker i Nord, der er med til at bremse udviklingen og fattigdomsbekæmpelsen i Syd. For at tydeliggøre denne nye tilgang, har Caritas udviklet en strategisk model, The Change Diamond, der er omdrejningspunktet for nærværende strategi. Modellen viser, at Caritas ser sine partnerskaber vedrørende udvikling som en mekanisme. Partnerskabet skal fremme et mere gensidigt forhold, hvor Caritas, via sit samarbejde med partnerne i Syd, får en legitim og fagligt velunderbygget platform i Nord som fortaler for de fattiges interesser i Syd. Caritas og andre udviklingsorganisationer arbejdede tidligere ud fra den præmis, at partnerne i Syd var implementerende redskaber for organisationerne i Nord. Opgaven bestod derfor udelukkende i at styrke de lokale partneres tematiske og organisatoriske kapacitet med henblik på varetagelse af de 1 I det følgende vil Caritas Danmark blot betegnes som Caritas, med mindre konteksten gør andet nødvendigt. 2

4 fattigstes interesser. Caritas ønsker imidlertid også gradvist at udvikle sig til et effektivt implementerende redskab for partnerne i Syd med henblik på varetagelse af det vigtige fortalerarbejde i Nord. Opgaven består derfor nu også for Caritas i at blive bedre til at bruge erfaringer fra Syd og partnerskaberne som slagkraftige argumenter i Nord. Caritas alene flytter ikke bjerge, men forhåbentlig holdninger og handlinger, der gavner Jordens fattigste. Nærværende strategi, principgodkendt på Caritas bestyrelsesmøde den 17. december 2010, skal ses som første skridt i denne udvikling. København den 16. februar 2011 Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas 3

5 1. Udviklingsmål 1.1 Mission: Næstekærlighed (caritas) er en af de værdier, som Den katolske Kirke og dens medlemmer forpligter sig på. Caritas mission er at give kristendommens bud om næstekærlighed et konkret udtryk gennem hjælp til verdens fattigste mennesker, hvis eksistensgrundlag og rettigheder er nægtet dem eller truet. 1.2 Vision: Visionen er en verden, hvor fred og retfærdighed hersker, hvor det enkelte menneskes værdighed anses for fundamental, og hvor skaberværket betragtes som et fælles gode og et fælles ansvar. 1.3 Overordnet målsætning: At give fattige og marginaliserede mennesker vilje, evne, og mulighed for ved egen hjælp at bryde permanent ud af fattigdom samt at bidrage til opfyldelse af FN s 2015-mål. 1.4 Specifikke målsætninger: - Forbedre landbefolkningens levevilkår gennem fremme af bæredygtig produktion og fødevaresikkerhed. - Styrke landbefolkningens demokratiske kompetencer og folkelige organisering med henblik på dens varetagelse af rollen som legitim fortaler for egne interesser og rettigheder. - Styrke partnerorganisationernes tematiske kompetencer og institutionelle kapacitet med henblik på varetagelsen af rollen som udvikler af målgruppens kompetencer og legitim fortaler for målgruppens økonomiske og politiske rettigheder lokalt. - Styrke Caritas fortalervirksomhed i Danmark og i EU gennem fortsat udvikling af organisationens tematiske kompetencer og institutionelle kapacitet. 1.5 Principper for udvikling: Caritas bygger sit arbejde på dele af Den katolske Kirkes sociallære (subsidiaritetsprincippet, retten til organisering, solidaritet, menneskelig værdighed, de fattigstes forrang mm.), samt på følgende principper i planlægningen og implementeringen af udviklingsprogrammer i Syd: - Fattigdomsorientering. Caritas støtter udviklingsinitiativer, der er med til at forbedre levevilkårene for de fattigste og mest marginaliserede mennesker i de lande/regioner, vi arbejder i. Fokus er især på de fattige og marginaliserede, som ingen eller kun få donorer og udviklingsorganisationer støtter. 4

6 - Deltagerstyring. Caritas finder det afgørende, at fattigdomsbekæmpelse sker på initiativ af fattige selv. Det skal sikres, at målgruppen så vidt muligt bevarer førertrøjen i planlægningen og den løbende monitorering og evaluering af aktiviteterne. Sammen med partnerne forsøger Caritas at udvikle metoder til deltagelse, der maksimerer målgruppens mulighed for involvering samtidig med, at man sikrer et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i analysen og i monitoreringen. - Hjælp til selvhjælp. Caritas lægger vægt på princippet om hjælp til selvhjælp. Caritas arbejder derfor udelukkende med mennesker, der har udvist initiativ og vilje til at investere tid og egne ressourcer i en forandringsproces, hvor de er hovedpersonerne. Derfor er det karakteristisk for mange af Caritas projekter, at det er muligt at engagere frivillige ressource-personer, der på lokalsamfundets vegne deltager aktivt i f.eks. trænings- og mobiliseringsaktiviteter. - Bæredygtighed. Det er afgørende for Caritas, at arbejdet er velfunderet og bæredygtigt. Igangsatte udviklingsprocesser skal kunne fortsætte efter, at Caritas ikke længere bidrager med eksterne ressourcer. - Ejerskab hos lokale partnere. Caritas vil fremme reelle partnerskaber, hvor beslutninger så vidt muligt tages i fællesskab, men hvor ansvaret for, at beslutninger føres ud i livet, er lokalt forankret. Med mindre udstationeringen indgår i kapacitetsopbygning, udstationerer Caritas som hovedregel ikke egne medarbejdere i programlandene. - Good Stewardship. Et grundlæggende princip for Caritas omgang med betroede midler er såkaldt good stewardship. Begrebet dækker ikke blot pligten til at anvende de betroede midler i overensstemmelse med giverens ønsker. Det gælder også generel pligt til at forvalte disse betroede midler så ansvarligt som muligt, hvilket også inkluderer pligt til mådehold. - Fokus på civilsamfundsudvikling. Caritas har i alle sine udviklingsprogrammer fokus på styrkelse af civilsamfundet. Det sker ikke mindst ved en styrkelse af partnernes administrative og faglige kapacitet samt målgruppens bestræbelser på at organisere sig. Civilsamfundet er en nødvendig modvægt til staten og markedet, hvis frugterne af den samlede udviklingsindsats også skal deles med samfundets fattigste grupper. Caritas og partnerne vil igennem aktiviteterne og netværksdannelse fremme og styrke de respektive civilsamfunds evne til at få indflydelse på den politiske og økonomiske dagsorden i programlandene og i Danmark. 2. Geografisk fokus: Regionale programmer Indenfor langsigtet udviklingsbistand samarbejder Caritas i øjeblikket med partnere i seks programlande og på 3 kontinenter: Bolivia (Sydamerika), Nordøstindien og Burma (Sydøstasien), og Uganda, Niger og Zimbabwe (Afrika). Caritas har i øjeblikket landeprogrammer i Uganda ( ) og Nordøstindien ( ) og forventer yderligere et for Bolivia ( ). I de øvrige lande implementeres enkeltprojekter af partnere. 5

7 For at fremme effektiv udnyttelse af organisationens ressourcer har Caritas valgt på sigt at koncentrere sin udviklingsbistand på 2 kontinenter. For at fremme synergi og effektiv ressource-udnyttelse vil Caritas således ved udgangen af 2016 have afviklet engagementet i Sydamerika via en udfasning af Bolivia-programmet. Aktiviteterne i Nordøstindien og Burma, samt Uganda, Niger og Zimbabwe samles i strategiperioden i to regionale programmer for henholdsvis Sydøstasien og Afrika. Programtilgangen giver en række fordele: - En mere fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse. - En større sammenhæng og bedre synergi mellem de enkelte partneres aktiviteter. - En mulighed for vidensdeling og læring på tværs af programmet som forudsætning for en stærkere, fælles kapacitetsopbygning. - En stærkere platform for fortaler-aktiviteter, både i Syd og i Danmark. - En mulighed for bedre, tværgående udnyttelse af medarbejderes kompetencer. - En mere synlig effekt af indsatsen. 3. Målgruppe Landbruget udgør den vigtigste del af økonomien i de regioner, hvor Caritas arbejder. Og de fleste fattige er beskæftiget i landbruget. Hovedparten af landbrugssektoren i Caritas programlande består af ineffektive og dårligt organiserede familielandbrug, hvor de fattigste og mest marginaliserede grupper har deres udkomme. Caritas udviklingsarbejde er derfor målrettet mod de fattigste og mest marginaliserede familier blandt befolkningen i landdistrikter. Små familielandbrug eller landbrugsrelaterede aktiviteter udgør en meget væsentlig del af deres livsgrundlag. Der er også tale om familier i landdistrikter, der lever af småhandel og salg af arbejdskraft eller serviceydelser. Caritas målgruppe befinder sig ofte i udkanten af programlandets økonomiske og politiske strukturer, både i overført betydning (f.eks. subsistenslandbrug), bogstaveligt talt (f.eks. isolerede bjerglandsbyer i Nordøstindien) og kapacitetsmæssigt (analfabetisme). Det er desuden typisk, at hverken målgruppen selv eller deres omgivelser tror på, at det er muligt for dem at ændre deres situation bestående af fattigdom og marginalisering. Caritas ser det som en udfordring sammen med vore partnere at bryde hul i denne opfattelse. Menneskers fulde potentiale skal i spil! 6

8 4. Strategiske partnerskaber The Change Diamond Caritas opbygger sine strategiske partnerskaber ud fra en såkaldt Change Diamond for så vidt angår de partnerskaber, der bliver opbygget med støtte fra det danske udenrigsministerium og med sigte på at opbygge stærke civilsamfund i Syd. Change Diamond som model er en rombe, der illustrerer det strategiske partnerskab, som Caritas indgår med partnerne i Syd. Modellen beskriver, hvorledes partnerens fortalerrolle er afhængig af samspillet med dennes organisatoriske kapacitet og tematiske kompetencer. Samtidig beskrives, hvorledes Caritas på den ene side kan bidrage konkret til styrkelse af partnerens organisatoriske og tematiske kompetencer og på den anden side også selv, via sin interaktion med partneren, kan tilegne sig ny viden og nye ideer. Det kan i nogle tilfælde styrke Caritas faglige kapacitet og i alle tilfælde styrke organisationens fortalerrolle i Nord. Change Diamond-modellen understreger (se 5.3 Fortalervirksomhed ), at der er behov for at få flyttet holdninger og politikker både i Syd og i Nord. Caritas og partnerne må hver især tage et ansvar dér, hvor vi er til stede. Ideelt set bør det ske ved at koordinere fremstød, så fælles målsætninger giver mulighed for at berige og styrke lokale indsatser. 7

9 Strategiske prioriteter for Caritas partnerskaber vil derfor være: - Udvikling / praktisk iværksættelse af tematiske kompetencer - Organisationsudvikling - Fortalerskab i Nord og i Syd 4.1 Tematiske kompetencer i Nord og Syd: NGO ernes levering af services er ikke et mål i sig selv. Som innovative service providers har NGO erne imidlertid en unik mulighed for sammen med partnere og målgrupper at udvikle tematiske kompetencer i forbindelse med levering af services. Det udgør den faglige ballast i organisationernes fortalerarbejde i Nord og i Syd. Med andre ord er levering af serviceydelser ofte det laboratorium, hvor alternative strategier og metoder udvikles gennem afprøvning sammen med målgruppen. De tematiske kompetencer vil ifølge Change Diamond-modellen være et samspil mellem Caritas kernekompetencer og partnernes kernekompetencer. De vil ofte være sammenfaldende eller overlappende. Dertil skal lægges kompetencer, som udvikles i fællesskab i takt med at programmet implementeres. De fleste modeller for kompetenceudvikling går ud fra, at kompetencer som regel overføres fra Nord til Syd. For Caritas er det imidlertid vigtigt at anerkende og være åben over for, at samarbejdet med partneren i Syd giver væsentlige nye indsigter og mulighed for læring. Det sker, når organisationen i Nord er åben herfor og har redskaber til læring. Som koordinerende partner i udviklingsprogrammer med flere partnere har Caritas en vigtig rolle som kompetence-relæ et relæ, der kan fremme udveksling af tematiske kompetencer mellem programpartnere. Caritas og partnerne i Syd har eller er i færd med at udvikle tematiske kompetencer på følgende områder: Bæredygtig landbrugsproduktion Fødevaresikkerhed er en af de største udfordringer i mange udviklingslande. Udfordringen er stor, for 75 % af verdens fattigste bor i landdistrikterne, hvor fødevarerne produceres. Caritas fokuserer derfor på at støtte landbefolkning i at forbedre deres vilkår. Det skal ske ved at øge organiseringen og produktiviteten i landbruget for dermed at øge indtægterne i landområderne. Landbrugssektoren er i de fleste udviklingslande den største produktive sektor. Den beskæftiger størstedelen af landets befolkning med en uformel arbejdsdeling mellem kvinder og mænd. Mændene fokuserer i højere grad på produktion til eksport og hjemmemarkedet. Kvinderne står i hovedsagen for den lokale fødevareproduktion til selvforsyning af familien. Landbrugsproduktionen er ofte af begrænset omfang. Det skyldes enten begrænset adgang til jord, jordens ringe beskaffenhed eller manglende 8

10 ressourcer til at udnytte den jord, der er adgang til. Bønderne har ofte ringe markedsadgang for deres produkter uden for deres lokalområde. De har kun ringe markedsinformation. Generelt er landbrugssektoren præget af manglende organisering og ineffektiv infrastruktur med fravær af private og offentlige services, f.eks. finansielle ydelser, der støtter udvikling af landbrugsproduktionen. Caritas og dets partnere tager udgangspunkt i organisering af landbefolkningen og støtter udviklingsprocesser på forskellige niveauer afhængig af den aktuelle situation: Trin 1 handler om støtte til forbedring af produktionen. På den måde forbedres også indtjeningsmulighederne for dermed at afhjælpe helt akutte problemer med manglende fødevaresikkerhed. For har mennesker ikke mad i munden eller penge til tøj, har de ikke overskud til at beskæftige sig med andet. Caritas har meget gode erfaringer med forbedring af landbrugsproduktionen gennem introduktion af bæredygtige produktionsmetoder. Det gælder både i forhold til selvforsyning og til småproduktioner afsat på lokale markeder. På dette niveau vil det ofte handle om at stimulere den eksisterende produktion med enkelte simple forbedringer samt identificering af ressourcestærke individer eller grupper, der kan fungere som motor for udviklingen. Den landbrugsfaglige træning forbindes ofte med, at målgruppen tager initiativ til at organisere sig, formulerer deres mål og får værktøjer til at arbejde for at nå deres mål (se afsnit 5.2). Trin 2 er en konsolidering af trin 1, hvor landbrugsproduktionen øges, organiseringen formaliseres, og træningen udvides til at omfatte træning af trænere. På dette niveau kan der igangsættes en egentlig udvikling af landbrugsproduktionen mht. introduktion og afprøvning af nye afgrøder, dyrkningssystemer, vandingsmetoder mm. Måderne at organisere sig på er talrige. Det vigtigste er, at formen afspejler de aktuelle behov, og at medlemmerne føler sig som ejere af såvel organisation som af proces. Projekternes bidrag består således i dels en faciliterende del, hvor producenterne støttes i deres organiseringsproces. Dels en teknisk del, der yder assistance til den mere formelle del som for eks. formulering af vedtægter og forretningsorden samt etablering af administrative systemer. Da der arbejdes med marginaliserede grupper med personer uden egentlig eller meget kort skolegang, består kapacitetsopbygningen ofte af lige dele teknisk og socialt indhold. Det sociale indhold kan f.eks. handle om forbedring af selvværd, identifikation og træning af ledere, samt langvarige opfølgende støtteaktiviteter. På trin 2 vil der være behov/mulighed for en mere organiseret afsætning. Den vil som oftest være rettet mod lokale eller nationale markeder med begyndende kvalitetskontrol, større mængder og dermed højere priser. Trin 3 indeholder støtte til aktiv deltagelse i en udvikling af den lokale landbrugssektor gennem lokale og nationale netværk. Væsentlig er derfor dialog med lokale, regionale og nationale autoriteter på basis af de erhvervede færdigheder. De fattigste lande har det samme behov, som det danske landbrug har haft for beskyttelse 9

11 og offentlig støtte i en periode. De har således behov for en lang række services, der kan hjælpe med at udvide og målrette produktionen mod et defineret marked. Det kan dreje sig om adgang til forskningsresultater, etablering af en landbrugsrådgivningstjeneste eller forbedret landmandsuddannelse. Det handler også om at opnå kontakt til brancheorganisationer, handelskamre eller kontrolorganer for økologisk certificering eller Fair Trade produktion. På trin 3 er landbrugsproduktionen kommet op på et niveau, hvor det handler om at skræddersy produktionen til identificerede markeder. Ligeledes skal produktionsomkostningerne reduceres for at optimere indtjeningen. Et vigtigt element i den sammenhæng er at reducere antallet af mellemhandlere samt vægtningen mellem kvalitet og kvantitet i forhold til produktet. De små producenter med begrænset produktionsapparat har som regel ingen mulighed for at konkurrere på pris ved produktion af store mængder. Derimod kan de have deres chance ved identifikation af nicheproduktioner. Her spiller Caritas og dets partnere en vigtig rolle ved i kraft af deres nationale og internationale netværk at kunne formidle kontakter og vigtige informationer til målgrupperne. Caritas og dets partnere arbejder for udviklingen af et bæredygtigt landbrug, der sikrer produktion af sunde fødevarer med omsorg for menneskers sundhed og respekt for det omgivende miljø. Derfor bliver der lagt vægt på udnyttelse af lokale naturressourcer, sædskifte, opbygning af jordens frugtbarhed og vandholdende evne, biologisk skadedyrskontrol samt andre metoder, der tager hensyn til opretholdelse af balancerne i vand- og næringsstofkredsløb. Det er metoder, der anvendes i det økologiske jordbrug, men som også finder anvendelse i en strategi for at gøre landbrugsproduktionen mindre sårbar overfor klimaforandringer Afsætning Når de fattigste sælger deres produkter, sker det oftest til dårlige priser. På grund af deres ringe uddannelsesniveau mange er analfabeter bliver de snydt af opkøbere og mellemhandlere, der indkasserer hovedparten af avancen. Det fulde udbytte af en forøget produktion kan kun opnås, såfremt forsvarlige afsætningsmuligheder er sikret. Afsætning af produkter på fordelagtige vilkår kræver overblik over markedet og dets potentialer, så indsatsen kan planlægges bedst muligt. Markedsstudier kan danne grundlag for en markedsstrategi, der sikrer at indsatsen koncentreres om mål og aktiviteter, der er opnåelige i forhold til målgruppens kapacitet. Udvikling af markeder skal foregå på en bæredygtig måde, og hensynet til kollektiv fødevaresikkerhed skal inddrages. Desuden vil der være prioritering af nære markeder frem for fjerntliggende markeder både af hensyn til fødevaresikkerhed og forenklet markedsadgang. Forarbejdede produkter vil dog ofte rette sig mod fjerntliggende markeder. Kompetencer og kapacitet i udvikling af markedsafsætning vil blive institutionelt forankret i producent- eller forbrugersammenslutninger. Småproducenters adgang til markedet er ofte meget vanskelig. Økonomiske, politiske, sociale og kulturelle strukturer og traditioner udgør barrierer. Caritas søger derfor at styrke bøndernes 10

12 forhandlingsposition på markedet gennem organisering af bønder og opbygning af deres kapacitet og viden i forhold til at kunne agere på markedet, herunder i forhold til betydningen af eventuel certificering (økologisk og fair trade). Kontakten mellem bonden og markedet etableres på baggrund af en fælles afsætningsstrategi udviklet af producentorganisationen. Det sker med støtte fra partnerorganisationen og Caritas. Udviklingen af markeder kan ofte med fordel ske gennem etablering af strategiske alliancer med udvalgte lokale partnere, der allerede er velintegrerede i markedet. Caritas, partnerne og målgruppen er meget opmærksomme på de muligheder, der ligger indenfor brugen af ny informationsteknologi. Den stadige udbygning af mobilnettet og det faktum, at flere og flere småbønder ejer en mobiltelefon, bliver allerede udnyttet til at monitorere markedspriser på fjernereliggende markeder for på den måde at omgå mellemmænd. Den skærpede verdensmarkedskonkurrence betyder også i stigende grad for lokale markeder at høj produktkvalitet ofte er en forudsætning for salg. I stigende grad udvikles der attraktive markeder, som belønner kvalitet frem for kvantitet. Derfor er arbejdet for at sikre optimal varekvalitet en integreret bestræbelse i arbejdet. I stigende grad efterspørger såvel opkøbere af produkter og vestlige forbrugere garantier for de produktionsforhold, hvorunder produkterne er blevet til. Gode forhold anses af disse som en væsentlig produktkvalitet. Især når der er tale om produkter til eksportmarkeder, kan internationalt anerkendte mærkningsordninger (økologi / fairtrade) tilføre målgruppens produkter denne særlige produktkvalitet. Det kan give en markedsfordel såvel afsætnings- som prismæssigt. Caritas samarbejder med Fairtrade Mærket Danmark, som er en del af den verdensomspændende Fairtrade-organisation, FLO. Gennem dette netværk arbejder Caritas i et vist omfang for at skaffe nye afsætningskanaler for målgrupper og producentsammenslutninger, der egner sig hertil, og som lever op til de fastlagte Fairtrade standarder. Det sker ved at linke disse til aftagere i Nord. Caritas er dog opmærksom på, at det i visse sammenhænge kan være mere fordelagtigt for de lokale producentgrupper at indgå bilaterale aftaler med aftagere i Nord om salg af afgrøder på retfærdige vilkår, som ikke nødvendigvis er lig med vilkårene under Fairtradeordningen Mikrofinans 2 De små landbrugeres chancer for at udvikle deres overvejende subsistenslandbrug til effektive og kommercielt orienterede produktionsvirksomheder er i høj grad afhængig af, om de kan få adgang til finansielle ydelser: først og fremmest opsparingsmuligheder og kredit på acceptable vilkår. I alle Caritas programlande har de små landbrugere peget på ringe eller ikke-eksisterende finansielle ydelser som en 2 Caritas bruger bevidst begrebet mikrofinans, da dette, i modsætning til mikro-kredit, indikerer, at opsparing, forsikring og andre finansielle ydelser, ud over lån, er vigtige komponenter. 11

13 afgørende stopklods for udvikling. Markedet for finansielle ydelser domineres af private lånehajer og banker, for hvem de små familielandbrug udgør et segment, der på én gang er mindre rentabelt og mere risikabelt. Caritas vil, ved opstart af projektaktiviteter i et nyt område, foretage analyser af målgruppens behov for finansiering og af det eksisterende udbud af finansielle ydelser. Det kan ske ved at tage direkte kontakt til de tilstedeværende relevante udbydere og aktører. En sådan analyse vil kunne danne grundlag for Caritas og ikke mindst partnerens arbejde med at fremme adgang til efterspurgte finansielle ydelser gennem spare-låne-grupper og mikrofinansinstitutioner. Spare-låne-grupper styrker civilsamfundet: Caritas arbejder med oprettelse af mindre, relativt uformelle spare-låne-grupper, hvis form, indhold og størrelse kan variere fra land til land. I disse grupper kan de små landbrugere for det første få erfaring med administration af deres egen opsparing og små interne lån til gruppens medlemmer, samt grundfæste vigtigheden af opsparing. For det andet kan de, på kort sigt, få adgang til en (begrænset) startkapital til investeringer i produktionen baseret på deres egen fælles opsparingskapital. For det tredje kan de via medlemskab af dokumenteret velfungerende spare-låne-grupper på sigt kvalificere sig til lån fra specialiserede mikrofinansinstitutioner enten individuelt eller som gruppe. Caritas og partnerne har bred erfaring med at støtte oprettelsen af spare-låne-grupper. Støtten gives hovedsageligt i form af træning, teknisk rådgivning samt facilitering af links til specialiserede mikrofinansinstitutioner. Caritas har mange erfaringer med at udvikle spare-låne-grupper som et godt grundlag for en lokal, demokratisk udvikling. Grupperne er i sig selv demokratisk konstruerede med forskellige poster og demokratiske procedurer. De indtægtsskabende aktiviteter, som ofte udføres i fællesskab, giver økonomisk overskud og grundlag for at tage flere fælles sociale sager op i lokalsamfundet. Spare-låne-grupperne danner ofte sammenslutninger, hvorigennem grupperne i særdeleshed har mulighed for at advokere for adgang til offentlige støtteordninger og indflydelse på løsningen af problemer i lokalsamfundet. Ikke mindst i Nordøstindien er kvinder tilknyttet Caritas projektaktiviteter blevet tydeligere i større forsamlinger, hvor de ofte tager ordet. Det har endvidere dannet grundlag for, at kvinder stiller op til lokalvalg, bliver valgt og på den måde bidrager til lokal fortalervirksomhed. Specialiserede mikrofinansinstitutioner (MFI er) Medlemmerne af de spare-lånegrupper, der oprettes, bl.a. ved Caritas og partnernes hjælp, vil oftest have svært ved at få adgang til finansielle ydelser fra de private banker. Tilbagebetalingsraterne, rentesatserne, transaktionsgebyrerne, kravet om sikkerhedsstillelse ved låntagning samt manglen på filialer i nærområdet vil forhindre medlemmerne i at få adgang til finansielle ydelser fra kommercielle banker. Målgruppens øgede behov for flere og 12

14 større finansielle ydelser vil derfor være afhængig af, at der opererer effektive og pålidelige mikrofinansinstitutioner i området, og at de ydelser, som MFI erne kan tilbyde, er i overensstemmelse med de behov og muligheder, som målgruppen har. Caritas og partnernes opgave i forhold til MFI erne vil derfor typisk være at udføre lobby-arbejde med henblik på at få MFI er til at åbne kontorer i områder, der ikke har haft denne service tidligere. Det kan også bestå i at rådgive allerede aktive MFI er om hvilke typer af services, der vil være størst efterspørgsel efter eller behov for hos vores målgruppe. Eksempelvis vil indsatsen bestå i at overtale udbyderne til at tilbyde kredit til de små landbrugere på vilkår, som er tilpasset det lille landbrugs produktionscyklus. Dersom en Caritas-partner finder det nødvendigt selv at tilbyde mikrofinansydelser, fordi alle andre muligheder er udtømte, vil Caritas klart advokere for, at det sker gennem oprettelse af en separat institution, som i kraft af egen institutionelle profil, egne vedtægter, egen ledelse, egne kontorer og eget personale kan fungere som en helt uafhængig specialiseret partnerorganisation. MFI-aktørerne på markedet bør være reguleret af staten for at sikre, at disse lever op til visse minimumskrav til soliditet og teknisk kapacitet. I de tilfælde, hvor denne regulering synes mangelfuld eller håndhævelsen er ineffektiv, vil Caritas og partnerne advokere aktivt for en styrket regulering. Caritas vil også gennem sine partnere aktivt oplyse og advare målgruppen, så der ikke tages lån fra MFI er, der anvender utilstrækkelig eller uetisk lånepraksis Fremme af lokalstyret udvikling Arbejdet med at styrke civilsamfundet kan kun udvikle sig til en vis grænse, hvis ikke det sker i samspil med landets myndigheder. Det drejer sig om, at projekter og programmer er tilrettelagt, så de i så høj grad som muligt spiller sammen med nationale og lokale politikker. På den måde opnås en synergieffekt. Oftest mangler udviklingslandene kapacitet til at omsætte hensigterne i de nationale udviklingsplaner og fattigdomsstrategier til brugbare redskaber regionalt, kommunalt og på landsbyniveau. Der er problemer med at udarbejde kommunernes årsplaner med tilhørende budgetter. Og der mangler udarbejdede projektforslag til forskellige udviklingsplaner, opdateret viden om lovgivningen, tilstrækkelig administrativ kapacitet og transparens i den offentlige forvaltning osv. Det er alle problemer, der fører til forkert eller manglende anvendelse af de sparsomme midler. Det fører ligeledes til korruption og i sidste ende til en manglende udvikling af lokalsamfundet. Det er derfor Caritas erfaring, at det på så tidligt et tidspunkt som muligt er vigtigt at inddrage de lokale myndigheder i samarbejdet med at styrke den økonomiske 13

15 udvikling i området. Det første vigtige trin er at sikre, at der er fuld opbakning fra kommunens side til de igangsatte initiativer således, at alle arbejder i samme retning. Desværre er de lokale myndigheders faglige og logistiske kapacitet til at udføre de opgaver, som de fra centralt hold er sat til at varetage, ofte meget ringe. Konsekvensen er bl.a., at de har svært ved at støtte de initiativer, som spilles på banen af civilsamfundsgrupper. Caritas og dens partnerorganisationer har en særlig erfaring med støtte til lokale myndigheders kompetence- og kapacitetsudvikling. Det kan være som teknisk bistand til at udarbejde forskellige udviklingsplaner eller til udarbejdelse af projektforslag til brug for årsbudgettet. Det kan også være opsøgende virksomhed for at søge finansiering til konkrete tiltag. Endelig er træning af civilsamfundet i kontrol af myndighedernes brug af de offentlige midler et vigtigt værktøj til at kunne forebygge misbrug af offentlige midler. Også i dette arbejde spiller Caritas og dets partnere en vigtig rolle som formidler af kontakter og viden. Samtidig med, at partnerne implementerer specifikke aktiviteter, faciliterer de en langt mere omfattende proces med deltagelse af talrige aktører på forskellige niveauer. 5. Organisationernes kapacitet Den anden strategiske prioritet i Caritas partnerskaber om udvikling og reducering af fattigdom er styrkelse af civilsamfundsaktørernes organisatoriske kapacitet i Nord såvel som i Syd 3. Under organisatorisk kapacitet hører aktørernes legitimitet, ledelsesstruktur og -redskaber, administrative systemer, personalets kompetencer, de fysiske og logistiske rammer samt den økonomiske basis. Organisationsstøtten lokalt ydes på to niveauer: partnerniveau og målgruppeniveau. 5.1 Partnerniveau Uden en effektiv og velfunderet organisation bag sig er hverken Caritas eller partnerne i stand til at gennemføre projekter. Ej heller til at fungere som effektive og troværdige fortalere for de fattigste (jvf. Change Diamond-modellen). Caritas prioriterer derfor i sine udviklingsaktiviteter at afsætte tilstrækkeligt med ressourcer til støtte til opbygning af partnernes organisatoriske kapacitet. Forskellige partnere har forskellige behov for støtte. Caritas vil støtte partnerne i at få foretaget organisationsanalyser, der kan afdække deres særlige behov. Det giver baggrund for at udarbejde en strategisk plan for deres organisationer. Kapacitetsstøtten til partnernes organisationer i Syd vil i princippet være en løbende aktivitet, der skal hjælpe organisationerne til at kunne håndtere udviklingen af tematiske kompetencer og omsætningen af disse i fortaleraktiviteter. I praksis vil hovedparten af støtten til opbygning af organisationernes kapacitet ofte ligge i opstartsfasen. Det kan evt. ske sideløbende med visse projektaktiviteter, da den offentlige gennemslagskraft og fortalerrollen kan blive kompromitteret, dersom organisationen tager 3 Strategi til udvikling af Caritas organisatoriske kapacitet er beskrevet i separat strategipapir. 14

16 fat på denne del uden at være ordentligt klædt på til opgaven. Opbygning af organisationernes kapacitet vil dog oftest være en cyklisk tilbagevendende aktivitet i takt med, at indsatsområderne forandrer sig. Fokus og prioriteringer i forbindelse med støtte til partnerorganisationernes kapacitetsopbygning kan variere alt efter den kontekst, som partnerorganisationerne agerer i, samt sammenhængen med fortalerskab og tematiske kompetencer. De grundlæggende komponenter i støtten til kapacitetsudvikling af partnerorganisationerne vil således vægtes forskelligt, men altid omfatte: - Støtte til udvikling af hensigtsmæssige og effektive administrative procedurer og systemer. Det kan være støtte til regnskabsstyringsprogrammer (EDB) og IT-udstyr, træning af medarbejdere i brug af disse nye IT-redskaber, rådgivning om fremme af transparens i ansættelsesforløb, indkøbsprocedurer, anvendelse af log-bøger i organisationernes køretøjer, etc. Dette arbejde vil ofte foregå i tæt samarbejde med den valgte lokale revisor. - Støtte til udvikling af organisationernes policies på centrale områder, såsom kvinder/ligestilling, korruptionsforebyggelse og -håndtering, klima/miljø, etc. - Støtte til udvikling af kapacitet indenfor fortalerskab. Partnerorganisationerne, især de kirkelige, vil med udgangspunkt i deres traditionelle rolle som aktive fattigdomsbekæmpere ofte have en naturlig tendens til stadig at vægte direkte hjælp og tjenesteydelser til målgruppen (service delivery) højere end rollen som fortaler. Fortalerskab har således ofte været set som et supplement til organisationernes eget direkte engagement i den enkelte fattige families adgang til uddannelse, sundhed, mad og sikkerhed. Derfor behøver partnerne støtte til et strategisk skifte, hvor direkte hjælp og tjenesteydelser til målgruppen er et værktøj. Et værktøj, der ikke vil afskaffe fattigdommen i sig selv. Men sammen med en langt mere aktiv, effektiv og målrettet strategi om fortalerskab vil det forankre resultaterne i ændrede markedsforhold og statslige strukturer og politikker til gavn for de fattigste. Partnerorganisationerne får støtte til udvikling af kommunikationsstrategier, relevante afdelinger/medarbejdere vil blive uddannet i praktisk tilrettelæggelse og måling af resultater af målrettede kampagner, etc. - Støtte til kapacitetsudvikling af personalets faglige kompetencer. Gennem implementering af programmerne sikres en løbende opdatering af personalets tematiske kompetencer. Det kan ske gennem interne forløb for grupper af medarbejdere eller som eksterne individuelt tilrettelagte forløb nationalt eller evt. internationalt. I en kontekst med fravær af private og offentlige ydelser, som f.eks. faglig rådgivning, er der stort behov for medarbejdere med bred faglig indsigt, der kan omfatte flere discipliner. 5.2 Målgruppeniveau Det vigtigste element i Caritas udviklingsstrategi vil altid være organiseringen af målgruppen: Grupper, foreninger og fællesskaber, der kan spille en afgørende rolle i bekæmpelse af fattigdommen og ulighederne. 15

17 Fordelen ved den fællesskabsorienterede tilgang er, at den giver medlemmerne af grupperne eller foreningerne mulighed for erfaringsudveksling, bedre udnyttelse af de samlede ressourcer, øget gensidig tillid, koordineret mobilisering af gruppens samlede ressourcebase, fælles løsninger på fælles problemer, styrket position ift. markedet, styrket position ift. det politiske system, styrket position ift. offentlige instanser og services, samt styrket position ift. partnerorganisationerne og Caritas. Gruppetilgangen fremmer ligeledes bæredygtigheden af de igangsatte processer, ligesom den reducerer projektudgifterne pr. deltagende husstand. Værktøjerne som benyttes til fremme af små landbrugeres bæredygtige organisering er: - Participatorisk kortlægning af problemer, ressourcer, muligheder, ønsker - Støtte til gruppedannelse, udarbejdelse af vedtægter, registrering hos myndigheder, etc. - Workshops og seminarer - Målrettet træning af særlige ressourcepersoner - Løbende opfølgning og rådgivning - Basale økonomiske og logistiske inputs Fokus og prioriteringer i forbindelse med støtte til organisering af målgruppen kan variere alt efter den kontekst, som målgruppen indgår i, bl.a. med henblik på de tematiske kompetencer. De grundlæggende komponenter i kapacitetsudvikling af målgruppens organisationer vil dog altid omfatte: - Udvikling af demokratisk foreningskultur, der bygger på gennemsigtighed og ansvarlighed. Bondegruppernes legitimitet ift. medlemmerne og deres lokalsamfund afhænger heraf. - Udvikling af målgruppens evner til at håndtere konflikter på fredelig vis. Fattigdomsbekæmpelse vil, hvis den er effektiv, betyde opbrud i gamle magtstrukturer og omfordeling af ressourcer. Lokalsamfundenes evne til at håndtere de konflikter, som dette uvægerligt vil medføre, er afgørende for den videre udvikling. - Fremme af målgruppens kendskab til menneskerettighederne. Kendskab til menneskerettighederne er en vigtig forudsætning for bevidstgørelse og mobilisering, samt som moralsk og politisk ståsted for målgruppen i lokalt fortalerskab og lobbyarbejde. Fremme af kendskab til menneskerettighederne kombineres til tider med etisk inspirerede argumenter, herunder det enkelte menneskes (lige)værdighed, social retfærdighed, og det fælles ansvar for skaberværket. - Fremme af kendskab til kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling. Hvis fattigdomsbekæmpelsen skal lykkes også for kvindernes vedkommende, skal det sikres, at de fra starten får mod på og lov til at deltage på lige fod med mændene i de nye organisationer. Alt efter konteksten kan der være tale om, at kvinder støttes i at få fodfæste og lederpositioner i grupper, hvor medlemmerne både er kvinder og mænd, eller de støttes i at oprette rene kvindegrupper. En vigtig pointe for Caritas og partnerne 16

18 er, at arbejdet er for og med både kvinder og mænd og deres familie som helhed. Mænd og deres rolle er ofte en massiv hindring for kønnes ligestilling. Så meget desto mere er mænd også en del af løsningen, når kvinders rettigheder og kønnenes ligestilling skal fremmes. Hovedvægten vil dog ligge i arbejdet med kvinderne. - Træning i fortalerskab og lobby-aktiviteter. En fast bestanddel i støtten til organiseringen af små familiebrug i grupper / foreninger er træning i, hvordan man omsætter sit kendskab til menneskerettighederne til krav om samfundets sikring af disse. Grupperne trænes og vejledes løbende bl.a. i at formulere sine krav, i at skrive ansøgninger, klager, forslag, samt i at identificere de rette instanser at rette sine henvendelser til (myndigheder på forskelligt niveau, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner). Træningen inkluderer også oplysning om, at menneskerettighedernes overholdelse forudsætter opfyldelsen af både kollektive og individuelle pligter. Det er altså også den enkeltes personlige ansvar at respektere menneskerettighederne, f.eks. i familierne, hvor manden har pligt til at respektere kvindens ligeværd, og hvor forældrene har pligt til at sende både døtre og sønner i skole, hvis der er mulighed for det. 6. Fortalervirksomhed - lokalt og i Danmark Caritas ønsker, som den tredje strategiske prioritet, at skabe større synergi og bedre sammenhæng mellem fortalerarbejdet i Nord og i Syd. Caritas model for strategisk partnerskab illustrerer ideen om, at partnerne i Nord og Syd ideelt set skal kunne trække på de samme kompetencer og ressourcer. Det giver nemlig mulighed for samtidig at indlede en koordineret offensiv på to fronter, nemlig som fortalere i den udviklingspolitiske debat i Danmark såvel som i programlandet. Med udgangspunkt i de tematiske kompetencer, som partnerne besidder og videreudvikler, og indenfor målsætningerne i et udviklingsprogram, kan partnerne i fællesskab planlægge og gennemføre folkeoplysende virksomhed og målrettet fortalervirksomhed. Den skal understrege, at løsningerne på verdens mange problemer skal findes både i Syd og i Nord lokalt og globalt. Udviklingen af de fattige samfund i Syd sker ikke blot gennem bistandsprogrammer i Syd, men også især gennem en målrettet tilpasning af de øvrige politikker i Nord og i programlandene, som har direkte eller indirekte indflydelse på fattiges vilkår (landbrug, miljø, klima, forskning, sikkerhed, handel, etc.). Caritas og samarbejdspartnerne vil således være fortalere for politik-kohærens ift. de interesser, som de fattigste mennesker i Syd har. Uden væsentlige forandringer i de øvrige politikker i Nord vil udviklingsbistanden ikke have megen effekt i sig selv. 17

19 6.1 Fortalervirksomhed lokalt Caritas partnerorganisationer vil påtage sig rollen som lokale fortalere for strategisk valgte emner / problemstillinger af relevans for målgruppen. Der kan være tale om deltagelse i kampagner af mere generel karakter, evt. i samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer i det pågældende land, eller der kan være tale om egne målrettede kampagner. Muligheden for indflydelse via bilaterale kontakter til politikere, embedsmænd og erhvervsfolk vil blive søgt udnyttet. Partnerne vil i fortalerrollen trække på de tematiske kompetencer, som partnerne og Caritas har udviklet i fællesskab. Hertil kommer de organisatoriske kompetencer, som de med støtte fra Caritas har udviklet. Når det er muligt, vil Caritas og partnerorganisationerne samordne fortaler-kampagner i Nord og Syd, således at der opnås størst mulig synergi. Fattige bønder, som har fået støtte til at organisere sig i grupper eller foreninger, vil ligeledes gennem træningen have opnået færdigheder i fortalerskab eller lobby-virksomhed. Erfaringen viser, at de ofte er gode til at anvende disse i praksis. Emnerne, som tages op af bondegrupperne, er oftest af produktionsrelateret karakter. Det kan også være offentlige services som undervisning, sundhed og transport. Målgruppen for bondegruppernes fortalerarbejde vil typisk være kommunen, distriktet eller andre offentlige myndigheder, der er til stede i lokalsamfundet. Beslutninger om hvilke lobby- og fortaleraktiviteter bondegrupperne vil gennemføre, vil som hovedregel tages decentralt, men med rådgivning fra partnerorganisationerne, hvis bondegrupperne ønsker det. Erfaringen viser, at mange af de fattige og marginaliserede individer, som involveres i Caritas udviklingsprojekter, i processen får større selvtillid, øget personlig kapacitet og bliver mere initiativrige. Dette betyder, at f.eks. kvinder langt oftere vil vove at stille sig op i lokale fora og advokere for kvinders særlige behov og interesser, ja endog stille op og blive valgt til kommunalbestyrelser, hvorfra de bidrager til forbedrede levevilkår for deres bagland. Nedenstående model illustrerer partnerorganisationernes målgrupper for fortalervirksomhed i Syd: 18

20 Fortalerskab i programlande: Nære interessenter: Medarbejdere, medlemmer, frivillige, bestyrelsesmedlemmer. Norm- og moralinteressenter: Medier, lokalbefolkning, religiøse institutioner, skoler, etc. Partnerorganisation Økonomiske interessenter: Virksomheder, kreditinstitutioner, Ø brancheforeninger, etc. Lov- og magtinteressenter: Statsapparat, parlament, politiske partier, forskningsinstitutioner, lokale myndigheder, religiøse ledere, NGO er, kooperativer, donorrepræsentanter, etc. Caritas Danmark 6.2 Fortalervirksomhed i Danmark Caritas vil påtage sig rollen som fortaler for målgruppens interesser i Nord og for generelt at arbejde for en mere retfærdig fordeling og forvaltning af verdens ressourcer. Caritas arbejder målrettet med at påvirke en række af institutionelle interessenter såsom lovgivere og myndigheder, erhvervsliv, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, andre danske og internationale bistandsorganisationer etc. Formålet er at påvirke disse institutioner til, på hvert deres felt, at bidrage positivt til opnåelsen af de strategiske mål, som Caritas og partnerne har sat sig. Caritas vil ligeledes arbejde for dette via medlemskab af NGO Forums Stående Udvalg, CONCORD Danmark og internationalt via Caritas Europa og Caritas Internationalis. 19

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015

Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Caritas Danmarks strategi for den humanitære indsats 2011-2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord Side 2 2. Indledning Side 3 3. Mission, vision og målsætning Side 3 4. Prioriteter Side 4 4.1. Sårbarhed Side

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere