Psykometriske test til diagnostik og monitorering af affektive lidelser i almen praksis

Transkript

1 PSYKIATRI 835 Psykometriske test til diagnostik og monitorering af affektive lidelser i almen praksis Per Bech & Kaj Sparle Christensen Der er i de seneste år sket to fremskridt i diagnostik af psykiatriske lidelser. For det første har man med ICD-10 indført velbeskrevne kriterier for diagnostik, for det andet bruger man i stigende grad spørgeskema og strukturerede spørgsmål som diagnostisk hjælpemiddel til supplering af anamnese og objektiv undersøgelse. Denne artikel, der er skrevet af en praktiserende læge og den psykiatriske mester på området, giver en omfattende og god opdatering om begge emner. BIOGRAFI: Per Bech er professor og dr.med. i klinisk psykiatri, forsker i stress, depression og livskvalitet. Leder af Psykiatrisk Forskningsenhed på Psykiatrisk Sygehus i Hillerød. Kaj Sparle Christensen er praktiserende læge, ph.d, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus. PER BECHS ADRESSE: Psykiatrisk Forskningsenhed, Psykiatrisk Sygehus i Hillerød, Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød. pebe@noh.regionh.dk Indførelsen af sygesikringsydelse 2147 (om brugen af ICD-10-diagnosen for depression) og 2148 (om brugen af Hamiltons Depressionsskala (HAM-D) til monitoreringen af den antidepressive behandling) har bevirket, at flere og flere praktiserende læger nu anvender disse instrumenter i den daglige patientbehandling. Da disse sygesikringsydelser blev indført, skabte det nogen debat i aviser og her i Månedsskriftet (1) om, hvorvidt HAM-D var en valid måde at evaluere den antidepressive behandling på. Det er naturligvis vigtigt, at der alene anvendes skalaer, hvis kalibrering eller standardisering er godkendt i danske undersøgelser. Men ansvaret for om de psykometriske skalaer anvendes rigtigt, dvs. som hjælpeværktøjer, er lige så selvfølgeligt helt og holdent lægens. Fra 2006 blev ydelsesnr og 2148 afløst af ét ydelsesnummer, nemlig 2149 med teksten:»diagnostik, udredning og opfølgning ved anvendelse af fagligt anerkendte psykometriske test«. På nuværende tidspunkt er støtteredskaber til ICD-10-diagnostik af depression, Geriatric Depression Rating Scale, HAM-D og Common Mental Disorder Questionnaire (Diagnostisk Hjælp), godkendt af fagligt udvalg under DSAM.

2 836 PSYKIATRI I det følgende skal vises en oversigt over valide skalaer, som kunne gå ind under sygesikringsydelse 2149, hvor ikke alene depression, men også angst og mani indgår under det affektive spektrum. Ved behandlingen af affektive lidelser i almen praksis er der tre store områder, man kan evaluere, når diagnosen i øvrigt er stillet efter ICD-10: 1) Symptomforløbet gennem brug af relevante symptomskalaer. 2) En overordnet, global evaluering af behandlingsresultatet. 3) Patientens livskvalitet, herunder den sociale funktion, som det endelige mål for behandlingen. I snæver forstand er det selve symptomforløbet (1) og måske den globale evaluering af behandlingseffekten (2), der er ånden bag ydelsesnummer Imidlertid kan korte livskvalitetsskalaer som WHO-5 også anvendes til screening for depression eller angst. 1. Symptomskalaer 1.1 PSYKOMETRISKE SKALAER VED DEPRESSIONSBEHANDLING De forskellige depressionsskalaer, der måler selve symptomniveauet, inddeles i lægeadministrerede skalaer og selvrapporterede patientspørgeskemaer. 1.2 LÆGEADMINISTREREDE DEPRESSIONSSKALAER Hamiltons Depressionsskala HAM-D er stadig den mest benyttede ved de kontrollerede kliniske forsøg, hvor nye antidepressive midler bliver vurderet mod placebo. Der findes mange forskellige versioner af HAM-D med et antal symptomer fra 6 til 28. Mest anvendt er 17 items (HAM- D 17)-versionen (se Tabel 1). Den mest valide måde at anvende HAM-D 17 på er at benytte de seks kernesymptomer (HAM- D 6) til måling af selve dybden af den depressive tilstand (depressionsfaktoren i Tabel 1), de tre HAM-D-søvn-items til at følge en vigtig parameter som imidlertid kan være uafhængig af depressionens sværhedsgrad (items 4, 5 og 6 i Tabel 1) og det HAM-D-item som angiver graden af selvmordsimpulser. I den daglige klinik kan man nøjes med HAM-D 6, som er den mest valide dimension, når man skal lave dosis-respons-studier. HAM-D 6 finder man også i en patientspørgeskema-version, idet man i flere lande foretrækker at have patientens egen vurdering sammen med lægens (Tabel 2). Melankoliskalaen (MES) MES blev udviklet som en forlængelse af HAM-D 6 med 11 items for at medtage nogle meget centrale depressionssymptomer, herunder den emotionelle og den kognitive hæmning (Tabel 3). Ligeledes supplerer den Hamilton på søvnproblemområdet ved at få en overordnet vurdering af patientens subjektive søvnoplevelse. MES er også udviklet som en modpol til det maniske tilstandsbillede Montgomery-Åsberg Depressions Rating Scale (MADRS) Dette er en svensk skala som oprindeligt blev introduceret som en skala, som var bedre end HAM-D 17 til at måle ændringerne i det depressive tilstandsbillede under behandling med tricykliske antidepressiva (Tabel 4). Derfor har søvn og nedsat appetit en procentvis stor andel af

3 PSYKIATRI 837 Tabel 1. Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17). Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0 4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser Suicidale impulser Indsovningsbesvær Afbrudt søvn Tidlig morgenvågning 0 2 7* Arbejde og interesser 0 4 8* Psykomotorisk hæmning Psykomotorisk agitation * Angst, psykiske komponenter Angst, somatiske komponenter Gastrointestinale symptomer * Somatiske symptomer, generelt Seksuelle forstyrrelser Hypokondri Manglende sygdomsindsigt Vægttab 0 2 Total score 0 52 *) Depressionsfaktor (HAM-D6) de ti items. Selve standardiseringen af MADRS (dvs. hvad man skal forstå ved en behandlingskrævende depression eller ved symptomremission) er stadig tvivlsom. I Tabel 5 er vist den standardisering, man ofte benytter i forhold til HAM-D 17 og, i parentes, de nyeste forsøg på kalibrering. 1.3 PATIENTADMINISTREREDE DEPRESSIONSSKALAER HAM-D 6-spørgeskemaet Som angivet ovenfor, foreligger der nu en spørgeskemaversion af HAM-D 6, som har vist sig meget anvendelig i en stor amerikansk undersøgelse (Tabel 2). Netop i USA er der en stigende interesse i at få patientens selvrapporterede vurdering af HAM-D medtaget. Der foreligger nu også en spørgeskemaversion af MADRS. Beck s Depression Inventory (BDI) Dette spørgeskema, som i sin oprindelige udgave går tilbage til 1961, er benyttet meget, men nu i forskellige versioner. Den oprindelige version på 21 spørgsmål er i en dansk undersøgelse ikke fundet valid som et videnskabeligt mål for depressionens sværhedsgrad. Man benytter ofte en subskala. Problemet er imidlertid, at skemaet er baseret på Becks kognitive psykoterapimodel og derfor er bedst egnet til netop at vurdere effekten af denne behandlingsform. Skalaen er således ikke generisk på samme måde som de øvrige depressionsskalaer.

4 838 PSYKIATRI (1) Gennem de sidste 3 dage... har jeg været i mit sædvanlige humør 0 har jeg været lidt mere nedtrykt end jeg plejer 1 har jeg været temmelig nedtrykt, men har ikke følt håbløshed 2 har jeg glimtvis været så langt nede, at jeg har følt mig overvældet af håbløshed 3 har jeg været så langt nede, at alting konstant har syntes mørkt og håbløst 4 (2) Gennem de sidste 3 dage... har jeg været rimelig tilfreds med mig selv 0 har jeg været lidt mere kritisk over for mig selv end jeg plejer eller haft tendens til at føle mig 1 mindreværdig i forhold til andre har jeg ruget over mine tidligere fejl 2 har jeg været plaget af svær skyldfølelse 3 har jeg været overbevist om, at min nuværende tilstand er en form for straf 4 (3) Gennem de sidste 3 dage... har jeg udført mine daglige aktiviteter som jeg plejer 0 har jeg været mindre interesseret i mine daglige aktiviteter 1 har jeg følt, at jeg har haft noget svært ved at udføre mine daglige aktiviteter 2 har jeg følt, at jeg har haft svært ved at udføre selv almindelige, rutineprægede aktiviteter 3 har jeg måttet have hjælp til selv de simpleste daglige aktiviteter 4 (4) Gennem de sidste 3 dage... har jeg hverken følt mig rastløs eller særlig fåmælt 0 har jeg følt mig lidt neddæmpet 1 har jeg følt mig temmelig neddæmpet og fåmælt 2 har jeg følt mig meget neddæmpet og stille 3 har jeg følt mig fuldstændig stillestående og nærmest tavs 4 (5) Gennem de sidste 3 dage... har jeg følt mig rolig og afslappet 0 har jeg følt mig lidt mere urolig og anspændt end jeg plejer 1 har jeg været mere angst og bekymret end jeg plejer, men uden at miste kontrollen 2 har jeg været så angst og bekymret, at jeg glimtvis har følt mig på kanten af panik og været 3 bange for at miste kontrollen har jeg haft episoder, hvor jeg blev overvældet af panik 4 (6) Gennem de sidste 3 dage... har jeg været lige så aktiv og haft lige så megen energi som jeg plejer 0 har jeg følt mig lidt træt eller utilpas med lette smerter i kroppen 1 har jeg følt mig temmelig træt eller haft smerter i kroppen 2 Tabel 2. HAM-D 6-spørgeskema.»Dette spørgeskema har seks grupper af udtalelser om, hvordan du måske har følt dig. I hver gruppe bedes du sætte kryds i boksen ved den udtalelse, der kommer tættest på hvordan du har haft det i de seneste tre dage.«

5 PSYKIATRI 839 Tabel 3. Bech-Rafaelsen Melancholy Rating Scale (MES). Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0 4 2* Legemstræthed 0 4 3* Arbejde og interesser Intellektuel hæmning Søvnforstyrrelser 0 4 6* Angst, psykisk Emotionel hæmning 0 4 8* Selvbebrejdelser og skyldfølelse Suicidale impulser Nedsat verbal aktivitet * Nedsat motorisk aktivitet 0 4 Total score 0 44 Tabel 4. Montgomery-Åsberg Depressionsskala (MADRS). Major Depression Inventory (MDI)- ICD-10-spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet i 1998 og *) HamD6 Scoringsark Nr. Symptom Score 1 Forsænket stemningsleje (observeret) Forsænket stemningsleje (rapporteret) Indre spænding og angst Søvnbesvær Nedsat appetit Koncentrationsbesvær Initiativløshed Svækket følelsesmæssigt engagement Depressivt tankeindhold Selvmordstanker 0 6 Total score 0 60 HAM-D 17 MES MADRS HAM-D 6 MDI Testresultat, score, spændvidde Remission (relativ sygdomsfrihed) (6) 4 10 ICD-10 Let depression (22) 7 20 ICD-10 Moderat depression (25) 9 26 ICD-10 Svær depression (35) Tabel 5. Standardisering (kalibrering) af de forskellige depressionsskalaer ud fra ICD-10-depressionslidelse. er baseret på både ICD-10 s depressionssymptomer og på DSM-IV s depressionssymptomer (se Tabel 6). Da vi herhjemme

6 840 PSYKIATRI Hvor stor en del af har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. har du følt at du manglede energi og kræfter? 4. har du haft mindre selvtillid? 5. har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6. har du følt at livet ikke var værd at leve? 7. har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. at læse avis eller følge med i fjernsyn? 8a. har du følt dig rastløs? Hele Det meste af Lidt over halvdelen af Lidt under halvdelen af Lidt af På intet tidspunkt 8b. har du følt dig mere stille? 9. har du haft besvær med at sove om natten? 10a. har du haft nedsat appetit? 10b. har du haft øget appetit? i den daglige klinik kun anvender ICD- 10, bliver skemaet almindeligvis kaldt for ICD-10-spørgeskemaet af de praktiserende læger. Med dette skema kan man dels stille Tabel 6. Depressionsspørgeskemaet (Major Depression Inventory). Nedenstående spørgsmål handler om hvordan du har haft det gennem de sidste to uger. Du bedes sætte kryds i det felt som bedst svarer til hvordan du har haft det. ICD-10-depressionsdiagnosen (let, moderat, svær), dels gennem total score få et mål for sværhedsgraden på samme måde som HAM-D. Psykometriske undersøgelser har vist, at skemaet er validt både som

7 PSYKIATRI 841 Tabel 7. Hamiltons Angstskala. (HAM-A 14). Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser Nedsat stemningsleje 0 4 7* Generelle somatiske klager (motoriske) Generelle somatiske klager (sensoriske) Kardiovaskulære klager Respiratoriske klager Gastrointestinale klager Urogenitale klager Øvrige autonome klager * Generelle kliniske fund ved interviewet 0 4 Total score 0 56 *) Angstfaktor (HAM-A6) diagnoseskala og effektmålsskema. Hvad angår kalibreringen af total score (effektmål) se Tabel ANGSTSKALAER De forskellige angstskalaer inddeles ligeledes i de lægeadministrerede og de selvrapporterede spørgeskemaer. 1.5 LÆGEADMINISTREREDE ANGSTSKALAER Hamiltons Angstskala (HAM-A) Denne skala er fortsat den mest benyttede skala ved de kontrollerede kliniske forsøg, hvor nye lægemidler bliver vurderet mod placebo ved angstlidelserne (se Tabel 7). Faktisk er HAM-A den eneste lægeadministrerede skala til måling af generaliseret angst. Inden for de forskellige angstrelaterede lidelser kan man psykometrisk set sige, at panikangst og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er så symptomatisk specifikt, at der ikke er grund til at benytte en detaljeret rating scale som hjælperedskab. Derimod er generaliseret angst (på samme måde som depression) en tilstand, hvor flere symptomer indgår i syndromet. HAM-A indeholder 14 symptomer, hvoraf omkring halvdelen måler psykiske angstsymptomer, og den anden halvdel måler somatiske angstsymptomer (Tabel 8). Det har vist sig, at benzodiazepiner især virker på de somatiske angstsymptomer, mens antidepressiva virker på både de psykiske angstsymptomer og på de somatiske. Generaliseret angst har de psykiske angstsymptomer som deres kernesymptomer, og derfor er det også på dette område HAM-A 6, som rummer den vigtigste angstdimension.

8 842 PSYKIATRI Dette spørgeskema skal hjælpe din læge til en bedre forståelse af dine eventuelle fysiske eller psykiske problemer (Sæt kun ét kryds for hvert spørgsmål). I de sidste 4 uger, hvor meget har du været generet af: 1. Hovedpine? 2. Svimmelhed eller tilløb til at besvime? 3. Smerter i hjerte eller bryst? 4. Lavtsiddende rygsmerter? 5. Kvalme eller uro i maven? 6. Muskelsmerter? 7. At du har svært ved at få vejret? 8. Anfald af varme elller kuldefornemmelser? 9. Følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse i kroppen? 10. En klump i halsen? 11. At du føler dig svag i kroppen? 12. At dine arme eller ben føles tunge? 13. Bekymringer over, om der er noget alvorligt galt med din krop? 14. Bekymringer over om du selv lider af en sygdom, som du har hørt eller læst om? 15. Mange forskellige slags smerter 16. Bekymringer over, om du lider af en alvorlig sygdom? 17. Mange forskellige sygdomssymptomer? 18. Tanken om at lægen måske tager fejl, hvis han siger, at der ikke er noget at bekymre sig om? Slet ikke Lidt Noget En hel del Virkelig meget Tabel 8. Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ). 1.6 SELVRAPPORTEREDE PATIENTSPØRGESKEMAER VED ANGST Beck s Anxiety Inventory (BAI) Dette skema er udformet på samme måde som BDI med 21 spørgsmål. Det fokuserer på somatisk angst og på symptomerne ved panikanfald. Det har ikke fået den store udbredelse. State-Trait Anxiety Scale (STAI) Dette skema indeholder både en tilstandsmåling af angst og en personlighedstræk-angst-skala. Heller ikke dette skema har herhjemme fået nogen stor udbredelse. Angstspørgeskemaet GAD-10 Dette spørgeskema er udviklet på basis af DSM-IV og HAM-A 6 (Tabel 9) og måler sværhedsgraden af generaliseret angst (GAD). Det korrelerer sufficient med HAM-A og er fundet validt. 1.7 SAMMENSATTE SKALAER Symptom Checklist (SCL-92) Dette spørgeskema er det mest omfattende til måling af psykopatologi. Ud fra de i alt 92 spørgsmål kan man ved subskalaer måle følgende dimensioner: generaliseret angst, fobisk angst, social angst, interpersonel sensitivitet, tvangstanker og

9 PSYKIATRI 843 I de sidste 4 uger, hvor meget har du været generet af: 19. Bekymringer om dit helbred? 20. At du pludselig bliver bange uden grund? 21. Nervøsitet eller indre uro? 22. Anfald af rædsel eller panik? 23. At bekymre dig for meget? 24. At føle dig ængstelig? 25 At føle dig uden håb for frem? 26. En følelse af, at alting er en anstrengelse? 27. At føle dig nedtrykt? 28. En følelse af ingenting at være værd? 29. Tanker om at gøre en ende på dit liv? 30. En følelse af at være fanget i en fælde? 31. At føle dig ensom? 32. Selvbebrejdelser? Slet ikke Lidt Noget En hel del Virkelig meget Har du nogensinde indenfor det sidste år... Nej Ja 33. tænkt, at du skulle skære ned på dit alkoholforbrug? 34. ladet dig irritere over, at andre kritiserede dit alkoholforbrug? 35. følt skyld over dit alkoholforbrug? 36. straks fra morgenstunden taget en genstand, for at berolige nerverne eller for at komme dig over dine tømmermænd? Tabel 8 fortsat... -handlinger, somatisering, depression og vrede. Denne skala er fundet valid også i danske undersøgelser, de to mest almindelige versioner er SCL-90 og SCL-90-R. Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ/Diagnostisk Hjælp) I Tabel 8 er vist de SCL-90 relaterede items (1 32), som er blevet fundet valide i almen praksis herhjemme. Skalaerne i CMDQ måler somatisering, sygdomsangst, fobisk og anden angst, depression og alkoholafhængighed. Spørgeskemaet er godkendt af fagligt udvalg under DSAM som støtteredskab til udredning og monitorering af funktionelle og psykiske lidelser i almen praksis. Redskabet inklusive brugsvejledning er frit tilgængeligt i elektronisk form og papirversion på Sundhed.dk. 1.8 MANISKALAER Det maniske tilstandsbillede medfører en så manglende selvindsigt, at brugen af selvrapporterede maniskalaer ikke har fundet nogen videnskabelig anvendelse. Derimod findes der flere forsøg på med spørgeskemaer at få anamnestiske oplysninger om tidligere hypomane episoder for at få belyst, om en patient med de-

10 844 PSYKIATRI Hvor stor en del af har du været nervøs, anspændt eller følt indre uro? 2. følt dig ængstelig, bange eller bekymret? 3. haft hjertebanken eller smerter i brystet? 4. haft ømhed eller smerter i musklerne, f.eks. i nakken eller i ryggen? 5. haft svimmelhed eller tilløb til at besvime? 6. haft tendens til at fare sammen ved selv den mindste foranledning? 7. været meget rastløs eller haft svært ved at falde til ro? 8. været nødt til at undgå visse ting, steder eller aktiviteter, fordi de gør dig bange? 9. følt at du let bliver irriteret? 10. haft besvær med at huske eller svært ved at koncentrere dig? Hele Det meste af Lidt over halvdelen af Lidt under halvdelen af Lidt af På intet tidspunkt Tabel 9. Angstspørgeskema (GAD-10). Ovennævnte spørgsmål handler om hvordan du har haft det gennem de sidste to uger. pression tilhører den bipolare affektive lidelse. Disse spørgeskemaer er i øjeblikket ved at blive validitetstestet herhjemme. Mani-skalaen (MAS) Den psykometrisk set mest valide maniskala er MAS (Tabel 10), som er opbygget analogt til melankoliskalaen (MES). Ved evaluering af det bipolare (maniodepressive) forløb, anvendes MAS og MES ofte simultant. 2. Globale evalueringsskalaer Her skelner man mellem skalaer, der»globalt«set måler sværhedsgraden af den sygdom eller tilstand, der er under klinisk vurdering, og skalaer, der»globalt«måler graden af ændring under en given behandling. 2.1 GLOBALE SVÆRHEDSGRADSSKEMAER Tabel 11 viser den nok mest anvendte skala, som er Clinical Global Impression Scale (CGI-S). Tabel 12 viser en specifik global depressionsskala (som naturligvis også findes for angst og depression). Ska-

11 PSYKIATRI 845 Scoringsark Nr. Symptom Score 1 Øget stemningsleje Øget verbal aktivitet Øget kontakt Øget motorisk aktivitet Søvn Arbejde eller øvrige daglige aktiviteter (distraktion) Utålmodighed og irritabilitet Øget seksuel interesse Øget selvvurdering Tankeflugt Øget stemme/støjniveau 0 4 Total score 0 44 Tabel 10. Bech-Rafaelsen Mania Rating Scale (MAS). Scoring Clinical Global Impression (sygdomsgrad) 0 Ingen tegn på psykisk sygdom 1 Tvivlsomt om der foreligger en psykisk sygdom 2 Let sygdomsgrad 3 Moderat sygdomsgrad 4 Svær sygdomsgrad 5 Meget udtalt sygdomsgrad 6 Blandt de mest alvorligt syge patienter inden for den psykiatriske diagnose, patienten tilhører Tabel 11. Clinical Global Impression Scale (sværhedsgradsversion). laerne i Tabel 11 og 12 er lægeadministrerede. Tabel 13 viser den med Tabel 12 analoge depressionsskala til brug for den globalt rapporterede tilstand udfyldt af patienten. Tabel 14 viser en standardisering af de forskellige angstskalaer på baggrund af den globale angstskala, anvendt ved generaliseret angst. 2.2 GLOBALE SKALAER TIL MÅLING AF ÆNDRING I TILSTANDSBILLEDET UNDER BEHANDLING Disse skalaer angiver, hvorledes enten lægen eller patienten globalt set mener, at tilstanden har ændret sig under behandlingen i forhold til tilstanden umiddelbart før påbegyndelsen af behandlingen. Det er altså en retrospektiv vurdering siden starten af behandlingen. Der spørges om, hvorvidt ændringen er den samme, værre eller bedre. Netop forbedringen inddeles så i lidt, meget, særdeles meget. Forbedringskategorierne meget og særdeles meget slås almindeligvis sammen. Denne forbedring svarer til, at ændringen på symptomskalaerne er blevet mindst 50% af score før behandlingen startede.

12 846 PSYKIATRI Score Depressionsgradering 0 Ingen depression 1 Tvivlsom depression 2 Let depression Middelsvær depression Svær depression 9 10 Tabel 12. Global depressionsskala (sværhedsgrad af depression). 0 Slet ikke deprimeret Værst tænkelige depression Tabel 13. Hvor deprimeret er du i dag? (Preskorn). Global angstskala HAM-A 14 HAM-A 6 GAD-10 0 = ingen angst = tvivlsom til let angst = middelsvær angst = svær angsttilstand Tabel 14. Standardisering af de forskellige angstskalaer. I de sidste 2 uger 1. har jeg været glad og i godt humør 2. har jeg følt mig rolig og afslappet 3. har jeg følt mig aktiv og energisk 4. er jeg vågnet frisk og udhvilet 5. har min dagligdag været fyldt med ting der interesserer mig Hele Det meste af Lidt mere end halvdelen af Lidt mindre end halvdelen af Lidt af På intet tidspunkt Tabel 15. WHO-Trivselsindeks (WHO-5) (1999-version). Sæt venligst ved hvert af de fem udsagn et kryds i det felt der kommer tættest på hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Bemærk at et højere tal står for bedre trivsel. Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af i de sidste to uger, så sæt krydset i feltet med 3-tallet i udsagn nr. 1.

13 PSYKIATRI 847 Hvor tilfreds er du med den igangværende behandling gennem de sidste 2 uger? Særdeles tilfreds Særdeles utilfreds Hvor nem eller besværlig synes du, din behandling har været gennem de sidste 2 uger? Særdeles nem Særdeles besværlig Hvor fleksibel føler du, at din behandling har været gennem de sidste 2 uger? Særdeles fleksibel Særdeles ufleksibel Hvor regelmæssigt har du taget din medicin gennem de sidste 2 uger? Særdeles regelmæssigt Særdeles uregelmæssigt Hvor godt forstår du nu din sygdom? Rigtig godt Rigtig dårligt Vil du anbefale denne form for behandling til andre med din form for sygdom? Ja, jeg ville absolut anbefale denne behandling Nej, jeg ville absolut ikke anbefale denne behandling Hvor tilfreds vil du være med at fortsætte med denne behandling endnu nogen tid? Særdeles tilfreds Særdeles utilfreds Tabel 16. WHO-Behandlingstilfredshedsskema. Tilfredshed med behandling. Følgende spørgsmål handler om den behandling, du er i gang med nu og dine erfaringer med denne behandling gennem de sidste to uger. Besvar venligst hvert spørgsmål ved at sætte en cirkel omkring det tal ud for de enkelte spørgsmål som passer bedst. Undersøg venligst om du har sat en cirkel om ét tal på hver skala. 3. Livskvalitet eller social funktion Blandt de affektive lidelser er det især depression og mani, der virker meget kraftigt ind på den sociale funktion. Derfor indgår i HAM-D, HAM-D 6, MES og MAS den sociale funktionsevne som et selvstændigt item. Der findes i dag en lang række spørgeskemaer til vurdering af livskvalitet og den sociale funktion, herunder SF-36, WHO-5, WHOQOL. Det er imidlertid uden for denne oversigt, der alene fokuserer på ydelsesnummer 2149, at uddybe dette. Til den almindelige psykologiske del af livskvalitet er WHO-5 en simpel test, som har vundet stor udbredelse. Den er derfor vist i Tabel 15. Endelig er i Tabel 16 medtaget WHO s Tilfredshed med behandlingen-skema. Den kan her med fordel benyttes som screeningsinstrument. 4. Konklusion Psykometriske test bør bruges med omtanke og vurderes lige så kritisk, som vi i den daglige klinik vurderer et laboratorieeller røntgensvar. Anvendelsen af en psykometrisk test skal, ligesom andre parakliniske undersøgelser, betragtes som et supplement til den gode anamnese og objektive undersøgelse. Skalaer som fx MDI og CMDQ er begge blevet valideret i forhold til standardiserede psykiatriske interviews herhjemme. Dette burde ideelt set være tilfældet for samtlige dansksprogede versioner af psykometriske test. De psykometriske test, der er omtalt, er blevet inddelt efter samme retningslinjer, som man har anvendt ved både psykoterapeutiske og farmakologiske behandlingsformer hos patienter med affektive lidelser (2). De anbefalede skalaer er vist med deres scoringsark, og en

14 848 nærmere beskrivelse af manualerne findes i (3), i hvilken man også kan læse, hvorledes man benytter skalaerne i den evidensbaserede medicin. Mange af skalaerne kan man endvidere læse om i den netop udgivne bog om assessment-metoder (4). Ingen skalaer er 100% sikre, men rigtigt anvendt kan de være værdifulde støtteredskaber til udredning, diagnostik og monitorering af affektive lidelser i almen praksis. Brugen af psykometriske test som hjælp i det kliniske arbejde bliver af den grund også mere og mere almindelig i disse år. Interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Thorsen, H et al. En kritisk gennemgang af to skalaer til måling af depression i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2003; 81: Bech P et al. Psychiatric outcome studies (POS): Does treatment help the patients? Nord J Psychiatry 2007; 61 (Suppl 46): Bech P et al. Kompendium i rating scales for affektive lidelser. Hillerød: Psykiatrisk Forskningsenhed, Elsaas P et al, red. Assessmentmetoder. Håndbog for psykologer og psykiatere. København: Dansk Psykologisk Forlag, 2006: 10 2.