Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Trænings- og bostedet Dragskilde, Socialpsykiatrien Thisted Kommune

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Trænings- og bostedet Dragskilde, Socialpsykiatrien Thisted Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Dragskilde er et midlertidigt døgndækket trænings- og bosted for yngre mennesker med en lidelse i sindet. Dragskilde er den del af det socialpsykiatriske tilbud i Thisted Kommune. Samarbejdsrelationer Dragskilde samarbejder med relevante instanser og personer. I den professionelle verden er samarbejdspartnerne bl.a. Distriktpsykiatrien Thy-Mors, praktiserende læger, sagsbehandlere, Center for Afklaring og Beskæftigelse (CAB), Fontænegården Enggården, Daghus Thisted, Kommunikationscentret og VUC. Vi samarbejder også med private netværk, nærtstående og familie. Samarbejdet foregår altid med samtykke fra den enkelte beboer. Patient/borger kategorier Målgruppen er yngre mennesker med almenpsykiatriske lidelser, der har et ønske om og kan profitere af et socialpsykiatrisk tilbud, med henblik på at opnå højere livsduelighed og dermed livskvalitet og livskompetence. Dragskilde består af 3 huse med plads til i alt 16 beboere. Centrale kliniske problemstillinger På Dragskilde er hovedopgaven træning og afklaring med henblik på, at opnå højere livsduelighed. Vi arbejder med kontaktpersonsordning ud fra en psykodynamisk forståelse, hvor vi hele tiden har fokus på vores evner til at skabe og udvikle en bæredygtig relation. Alle beboere har 2 kontaktpersoner. Sygeplejens fokus: Er det hele menneske ud fra sygeplejens 3 dimensioner, hvor vi har fokus på den enkelte beboers kompetence og bæredygtige ressourcer, og dermed beboerens evne til mestre sin lidelse. Til dette kan knyttes Dragskildes ydelser: Arbejde betyder at give dagtimerne et struktureret og betydningsfuldt indhold. Dette skal forstås bredt, som alle former for aktiviteter, der kan opleves meningsfuldt (ikke nødvendigvis lystbetonet) og vedkommende for beboeren. Fritid betyder at give fritiden et frit indhold af aktiviteter, som ikke nødvendigvis er lystbetonede såsom rengøring/indkøb mv.. Hvile betyder at give fred og ro i nattetimerne uden arbejde og fritid. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalesammensætningen på Dragskilde er tværfaglig og består af sygeplejersker, socialog sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgiver, sekretær, pedel, rengøringsassistent og køkkenassistent. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 1 af 6

2 Vi tilstræber at have en ligelig fordeling af fagpersoner tilknyttet husets 3 bogrupper. Der uddannes løbende social- og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Dragskilde er et midlertidigt trænings- og bosted, hvor beboerne skal have et ønske om udvikling. Udgangspunktet i et ophold på Dragskilde er, at kunne klare sig videre i livet med en mindre indgribende indsats og finde afklaring for den fremtidige indsats. På Dragskilde forekommer alle typer af psykiske lidelser, herunder skizofreni, forskellige personlighedsforstyrrelser, bipolare sindslidelser, depression, ADHD, autismespekter lidelser og OCD. Gennemsnitlig opholdstid på Dragskilde er 2½ år. Sygeplejefaglige opgaver På Dragskilde er det vigtigste arbejdsfelt relationen mellem beboer og medarbejder, hvor målet er at øge den enkelte beboers livsduelighed. Livsduelighed = livskompetence og oplevet livskvalitet. Gennem relationsarbejdet vil der være mange sygeplejefaglige opgaver, det kan være vejledning, information, undervisning og pædagogiske tiltag. På Dragskilde arbejder vi med jeg-støttende/jeg-styrkende sygepleje og miljøterapi i forhold til den enkelte beboer omfattende alle livets faser. Endvidere har 3 sygeplejersker en længere uddannelse i kognitiv terapi, hvilket betyder, at de forestår kognitive samtaler med beboere og er medansvarlige i studiekredse for beboere og pårørende. På Dragskilde er sygeplejerskens opgave forbundet med at udføre sygepleje, formidle sygepleje, dokumentere, ledelse, og udvikling af sygeplejen. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Dragskilde er et sted med mange fagligheder, hvilket giver mulighed for stor udvikling. Vi har siden december 2011 arbejdet med implementering af CSC journalisering. Dragskildes beboere og medarbejdere deltager for tiden i et 2 årigt verdensomspændende sundhedsprojekt, hvor medarbejderne indgår som rollemodeller. Det betyder at medarbejderne bliver vejet, målt og få målt blodtryk samt deltager i sundhedssamtaler ud fra KRAM faktorerne på lige fod med beboerne. Projektet ledes i Danmark af phd.stud. Peter Hjort fra psykiatrien i Aalborg. For tiden har vi desuden en kost og motionsgruppe for beboere. At have en meningsfyldt hverdag ser vi som vigtigt. Derfor har vi arbejdsgrupper på Dragskilde for beboere, der ikke har et tilbud ud af huset. Arbejdsdagen er fra kl til kl og vi evaluerer løbende de individuelle arbejdsgruppeforløb. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi har 2 gange dagligt refleksion af en halv times varighed. I refleksionen deltager de medarbejdere, elever, studerende, der er på arbejde. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 2 af 6

3 Som studerende vil der i dagligdagen være mulighed for få vejledning og reflektere med den del af medarbejderne man arbejder sammen med. På Dragskilde arbejder vi med udgangspunkt i den psykodynamiske tænkning og har tilknyttet en række metoder. Metoderne er bl.a. den kognitive metode, COPM, stemmehøring, livshistoriefortælling, miljøterapi og jeg-støttende/jeg-styrkende sygepleje. Beskrivelse se af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse På Dragskilde er den kliniske undervisning tilrettelagt, så det i videst mulige omfang ligner det udviklings- og læringsmiljø, der er praksis på Dragskilde. Undervisningen retter sig mod det angivne læringsudbytte på modul 12. Den ugentlige tilstedeværelse er 30 timer og den studerende skal forvente tilstedeværelse både i dag- og aftentimer med forskellige mødetidspunkter. På den måde gives der mest mulig kontinuitet og bedste de muligheder for læring. Den kliniske vejleder og den sygeplejestuderende er i samarbejde ansvarlige for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Her og nu vejledning og følgeskab med medarbejdere er afhængig af hvem, der er på arbejde. Her er således mulighed for at møde forskellige faggrupper. Inden for den 1. uge afholdes forventningssamtale og perioden afsluttes med en evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Læringsmiljø /Studiemiljø Den studerende modtager ca. 1 uge før start et velkomstbrev og mødetider for den første uge. Resten af perioden planlægges ud fra de aktuelle læringsmuligheder. Dragskilde har i mange år haft elever og studerende og der er som udgangspunkt stor åbenhed og imødekommenhed fra medarbejdernes side. Medarbejderne er altid rede til at diskutere overvejelser og refleksioner over praksis. På Dragskilde er der adgang til IT og relevant litteratur. Vejlednings- og evalueringstilbud Vi forventer, at både den kliniske vejleder og den studerende arbejder sammen om at planlægge studiemiljøet, som beskrives i den individuelle kliniske studieplan. Den obligatoriske tilstedeværelse på gennemsnitlig 30 timer pr. uge vil primært være planlagt efter studierelevans, aftaler om vejledningstid og lignende. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Gitte Nyvang Jensen, sygeplejerske siden 1995 og uddannet klinisk vejleder. Litteratur - bestemmelser vedr. antal sider (ikke konkret litt) Modul 12 udgår 15 kliniske ECTS-point. Pensum er sider pr. ECTS, dvs. min. 450 sider og max. 750 sider, hvoraf den studerende selv kan angive op til 20 %. Den studerende udarbejder i samarbejde med den kliniske vejleder den endelige Den Sundhedsfaglige Højskole Side 3 af 6

4 litteraturliste, her følger vores anbefalinger: Liv Strand (2007); Fra kaos mod samling mestring og helhed. En basisbog indenfor jeg-støttende og jeg-styrkende sygepleje Side (104 sider) Jeanet Kragerup (2011); Psykiatrisk Sygepleje. Gyldendal Akademisk Forlag En grundbog i forhold til en grundviden om den psykiatriske sygepleje. Specielt første del af bogen beskriver de generelle rammer for den psykiatriske sygepleje s (85 sider) Clarence Crafoord (1998); Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsarbejdet. En grundbog i.f.t. at indgå i relationer med psykisk syge mennesker i terapeutiske miljøer. Specielt anbefales følgende dele af bogen: Kap. 2: Hvorfor kontaktpersonsordning og kontaktpersonens holdning og opgave s (8 sider) Kap. 4: Tænkningens opståen og den grænseløse psykes strøm s (12 sider) Kap. 6: At mødes i behandlingssituationen s (15 sider) kap. 8: Relationsbehandling nogle konkrete tanker og mulige råd s (33 sider) Kap. 9: At møde de pårørende s (8 sider) Johan Cullberg (1998); Dynamisk psykiatri. Hele bogen er relevant og meget anvendelig som opslagsbog. Inger Aanderaa (1995); Patienten og sygeplejersken et gensidigt påvirkningsforhold. Gyldendal Relation og relationsarbejde s (4 sider) Følelse og sprog som kilde til forståelse + forsvarsmekanismer s (30 sider) Sygeplejersken som arbejdsredskab s (41 sider) Alain Topor (2003), Recovery at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. Bogen præsenterer recovery-begrebet og ser kritisk på betegnelsen kroniske sindslidelser. Udgangspunktet er, at mennesket med en sindslidelse altid kan forbedre sin tilstand altså komme sig. Specielt anbefales: Sociale relationers betydning s (8 sider) Samt siderne (36 sider) Jan Kåre Hummelvoll (2005); Helt, ikke stykkevist og delt. En rigtig god opslagsbog indenfor psykiatrisk sygepleje. Bogen er opdelt i temaer bl.a. angst, aggression osv. Din anvendelse af bogen er således afhængig af, hvilke konkrete problematikker, du oplever i din praksis og som du har behov for at læse mere om. Kap. 14: Samtalen s (25 sider) Torben Schjødt og Torben Heinskou (Red.) (2007); Miljøterapi på dynamisk grundlag. Den Sundhedsfaglige Højskole Side 4 af 6

5 Kap. 7: Kontaktpersonen i miljøterapien s (22 sider) I øvrigt henvises der til de enkelte kapitler i Del 3, som du kan have brug for at læse alt efter, hvilke beboere du er tilknyttet. Lars Thorgaard (2006); Relationsbehandling i psykiatrien, i alt 5 bind. Hertervig Forlag Alle fem bind danner et samlet billede af, hvad relationsbehandling er i psykiatrien, og kommer omkring mange relevante aspekter af psykiatrien, og det at være kontaktperson. Grundlaget er en psykodynamisk tankegang. Alle fem bind kan varmt anbefales. Bind 1: Gode relationsbehandlere og god miljøterapi. Om en med-menneskelig psykiatri s (22 sider) Tilbage til miljøterapien s (30 sider) Bind 2: Om empatiens bevarelse i relationsbehandlingen i psykiatrien. Noget om empati s (29 sider) Om nogle af de grundlæggende psykodynamiske forhold og begreber s (34 sider) De fire former for empatipåvirkninger s (36 sider) At lære sig relationsbehandling s (65 sider) Bind 3: Dynamisk psykoseforståelse. Dynamisk psykoseforståelse s (110 sider) Noget om selvmord s (34 sider) Noget om selvskadning s (26 sider) Bind 4: Individuel mestring og mestring i relationen. Recovery s (37 sider) Bind 5: Indeholder en samlet stikords-agtig gennemgang af skemaer og modeller i bogen. Ole Løw og Erik Svejgaard (2002); Psykologiske grundtemaer. Kvan Følgende artikler: Kan man lære at være empatisk? af Judy Gammelgaard s (13 sider) Kommunikationstrekanten indhold, forhold og kontekst af Benedicte Madsen s (17 sider) Relationer som sociale konstruktioner af Ole Løw s (21 sider) Svein Haugsgjerd m. fl. (2001); Psykiske lidelser i fire perspektiver. Bogen giver en kort og præcis indføring i psykiatrien ud fra de grundopfattelser, der er de vigtigste i dagens psykiatri: den medicinske, den psykodynamiske, den humanistiske og den relationelle. hele bogen kan med fordel læses, her anbefales specielt siderne: Kap. 7: (En del heraf) Om at arbejde med mennesker med psykiske lidelser s (3 sider) Af andre relevante artikler/bøger kan anbefales: Per Revsted (2010); Motivationssamtalen. Benny Lihme (2008); Invitation til socialpsykiatrien. Akademisk Forlag Arnhild Laurvig (2008); I morgen var jeg altid en løve Akademisk Forlag Ruth Bunk Andreasen (2002); At kunne spille tennis. (artikel, 3 sider) Den Sundhedsfaglige Højskole Side 5 af 6

6 Endvidere kan psykiatrifondens udgivelser varmt anbefales der findes mange forskellige mindre bøger opdelt efter emne. Du kan orientere dig på Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal have udvist og dokumenteret studieaktivitet i forhold til fælles refleksion og klinisk kvalitetsudvikling, samt udarbejde refleksioner i studiebogen i forhold til fælles refleksion og klinisk kvalitetsudvikling. Det forventes at den studerende er på uddannelsesstedet 30 timer pr. uge. Planlagt studieaktivitet samt intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Studieaktiviteten Klinisk kvalitetsudvikling er en forudsætning for indstilling til den interne kliniske prøve. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 5. april 2012 Skolens godkendelse: Margit Bjørnholt Den Sundhedsfaglige Højskole Side 6 af 6