Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov"

Transkript

1 Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov 1. Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen, hvad angår måder at lære på. Det stiller lærerne over for store udfordringer i forhold til at differentiere undervisningen, hvad angår skolens og klasserummets fysiske rammer, sociale organiseringer, fagligt indhold, undervisningsmaterialernes art og sværhedsgrader, arbejdsformer, tempo etc. Lærerne kan således differentiere i forhold til, hvad eleven skal lære, dvs. indholdet, hvordan eleven skal lære, dvs. processen, eller resultatet, dvs. hvad eleven giver udtryk for at have lært. Undervisningsdifferentiering kræver planlægning af, hvordan undervisningsforløb kan ændres eller justeres, så den enkelte elev kan nå målet for den pågældende undervisningsaktivitet. For at kunne træffe beslutning om, hvorvidt indholdet, processen og/eller resultatet skal differentieres, må lærere tage hensyn til elevers aktuelle evner, interesser og måder, hvorpå stoffet bedst tilegnes, fx læringsstile, intelligensformer, og hvordan hjernen fungerer. At udvikle undervisningsaktiviteter med undervisningsdifferentiering som bærende princip giver endvidere lærere mulighed for at tilrettelægge en undervisning for elever med en mere kompleks læringstilgang, fx elever med specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. Denne elevgruppe er ifølge den nye specialundervisningslovgivning blevet almenundervisningens ansvar ud fra en antagelse om, at deres læringsbehov kan imødekommes via bl.a. undervisningsdifferentiering. Set i det perspektiv har Praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning udpeget undervisningsdifferentiering som et område, hvor der i særlig grad er behov for ny viden, hvis omstilling til øget inklusion skal lykkes, jf. Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013). Selvom princippet om undervisningsdifferentiering har været gældende for folkeskolens pædagogiske virksomhed siden 1993 ( 18, stk. 1, 2 og 4), viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA, 2011), at nok mener 74 % af lærerne, at det er vigtigt at differentiere undervisningen, men samtidig pointerer de (64 %), at de har behov for redskaber for at kunne gøre det. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at både skoleledere og lærere udtrykker en relativt smal forståelse af begrebet: De taler primært om undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning og som en organisationsform de kan gribe til når det er muligt. Lærerne formulerer sig i mange tilfælde inden for en diskurs om holddannelse og niveaudeling; de synes, det er vanskeligt at udfordre deres elever i tilstrækkelig grad, medmindre de grupperer dem i nogle mere homogene hold, og i den sammenhæng ser de den største hindring i forsøget på at differentiere undervisningen, at de har for få hænder. Ifølge undersøgelsen uddelegerer 1

2 skoleledelsen ansvaret for undervisningsdifferentiering til de enkelte lærere. Princippet om undervisningsdifferentiering bliver således ikke behandlet på skoleniveau, men snarere i de enkelte lærerteam, der udvikler hver deres måde at tilrettelægge undervisningen på. Differentiering bliver på den måde noget, man gør, når det er muligt, eller når der er ekstra tid - i stedet for at blive en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på. EVA s evaluering peger på, at lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, herunder didaktisk ledelse i klasserummet, er nøglen til omsætning af princippet om undervisningsdifferentiering til praksis. Ligeledes skal skoler organiseres, så faglige ressourcepersoner udnyttes, og eksterne støtteapparater inddrages, og skoleledelse skal være aktiv i understøttelsen af lærernes arbejde med læringsmål (se også OECD-rapporten "Improving School Leadership - Policy and Practice" fra 2008). Der synes at være bred konsensus blandt skolens lærere om nødvendigheden af undervisningsdifferentiering, samtidig med at der hersker stor usikkerhed om, hvordan de bedst muligt kan omsætte princippet til en konstruktiv hverdagspraksis. 2. Projektets formål og mål Det er i konsekvens af dette misforhold mellem undervisningsdifferentiering som princip og undervisningsdifferentiering som praksis, at dette projekt tager sit udgangspunkt med sit formål om at udvikle og afprøve eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik i 5. klasse, hvor undervisningsdifferentiering er det bærende princip, og hvor der er en særlig opmærksomhed i forhold til elever, der befinder sig i mere komplicerede læringssituationer, bl.a. begrundet i specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. Projektet har endvidere til formål at sætte fokus på, hvorvidt undervisningsdifferentiering kommer til kort i forhold til elever med særlige behov, og hvilke forhold der i givet fald spiller ind. Endelig handler et tredje formål om at udvikle et inspirationsmateriale til lærere i arbejdet med at skabe rum for inkluderende læreprocesser i al almindelighed. Målet for projektet er begrebsligt at afklare forskellige former for undervisningsdifferentiering samt at udvikle didaktiske designs, som kan afprøves, beskrives, analyseres og evalueres som eksempler på god praksis i forhold til undervisningsdifferentiering rettet mod elever i komplicerede læringssituationer. 3. Projektets forankring i teori og empiri Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i 2

3 skolen. 1 Fokus i projektet er lærerens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer, dvs. at der arbejdes bevidst med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem en tydelig og gennemskuelig sammenhæng mellem undervisningens aktiviteter og elevernes læreprocesser. Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. Derfor bliver det vigtigt for læreren at tage udgangspunkt i den enkelte elev for i et samarbejde at fokusere på læringsmulighederne. Samarbejde med eleverne om mål og faglige fokuspunkter i undervisningen står centralt i dette projekts forståelse af differentieret undervisning. Målsætning er i udgangspunktet et fælles anliggende for klassen, og der tilstræbes at skabe tydelige forbindelser mellem fælles og individuelle mål i undervisningen. Sigtet er både at kunne inddrage og skabe rum for videreudvikling af elevernes ens og indbyrdes forskellige ressourcer i undervisningen. Undervisningsdifferentiering indgår i lærerens samlede didaktiske kompetence og er et grundlæggende princip, som indgår i lærerens planlægning af undervisning, og som har konsekvenser for de didaktiske valg, som læreren træffer i sin undervisning. I dette projekt har vi bl.a. med afsæt i EVA s rapport om Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip (2011) og EVA s rapport om Fælles mål i folkeskolen (2012) - valgt at operationalisere differentieringsopgaven ved hjælp af nogle udvalgte didaktiske kriterier, der handler om at læreren: forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe og identificerer forskellige forudsætninger og potentialer for at lære; sætter mål for sin undervisning og samarbejder med elever om læringsmål; vælger indhold og arbejdsformer under hensyn til elevernes forskellige læringsforudsætninger, herunder at læreren klargør sig indholdets centrale faglige pointer/fokuspunkter; praktiserer tydelig ledelse, dvs. arbejder med forudsigelige, genkendelige og fleksible strukturer i rammesætningen, der også kan give eleverne mulighed for at støtte hinanden og samarbejde om læringsaktiviteterne; evaluerer løbende på elevernes læringsudbytte og arbejder systematisk med feedback og feedforward i læringsprocessen. Som det fremgår, arbejdes der med et pædagogisk princip om undervisningsdifferentiering, som tager afsæt i en komplementær forståelse af forholdet mellem undervisning og læring. Undervisning er en særlig social relation, hvor der målrettet ydes støtte til elevers læring, og hvor udvikling af læremotivation gennem samarbejde om læringsmål og fagligt indhold indgår som en central del af undervisningen 2. Nøgleord er samarbejde, forudsætninger og potentialer, mål og faglige fokuspunkter og opfølgning/evaluering af læreprocessen. 1 Dyson (1999), Tetler (2000) Alenkær (2008) 2 Rabøl Hansen, Robenhagen & Wahl Andersen (1998) 3

4 4. Projektets organisation Operationalisering af et princip om undervisningsdifferentiering baserer sig på dialog mellem eksisterende forskning og lærernes erfaringer, og set i det perspektiv er projektet gennemført i et samarbejde mellem Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler: UCC, UC SYD, UC VIA samt seks lærere fra fire 5. klasser i tre skoler (Lemvig, Tønder og København). Projektledelsen har været forankret på DPU. 5. Projektets metode Projektet er organiseret som en forskningsbaseret intervention i fire 5. klasser fordelt på tre skoler - og har bestået af fire faser: en udviklingsfase, en afprøvningsfase, en tværgående analysefase og en formidlingsfase. Projektet blev igangsat i januar 2013, undervisningsforløbene blev gennemført i august/september, der blev foretaget analyser i oktober/november, og projektets produkter blev udviklet i november/december. Alt skriftligt materiale blev indsendt til UVM d. 10. december som aftalt, og de to konferencer i København og i Århus afholdes i januar 2014, hvorefter en tema hjemmeside gøres offentligt tilgængelig. I udviklingsfasen er der fokuseret på relevante teorier og viden om undervisningsdifferentiering samt udvikling af didaktiske designs med henblik på afprøvning i praksis. Der blev i den sammenhæng etableret en udviklingsgruppe bestående af 10 fagpersoner med ekspertise i forhold til fagene dansk og matematik samt problematikker, der knytter an til specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder samt mere generelle læringsvanskeligheder. I denne fase blev de valgte strategier og planer for afprøvning i praksis gennemdrøftet og beskrevet, ligesom der blev beskrevet tegn og indikatorer på succesfuld differentiering, der kunne anvendes ved observation. Ligeledes blev der etableret en gruppe, der udviklede design for følgeforskning. Der blev afholdt to fælles projektseminarer som forberedelse til, at udviklingsgruppen kunne gå i dialog med de involverede lærere om ideer til konkret indhold i undervisningsforløbene. Desuden blev der afholdt projektmøder i mindre grupperinger, bl.a. i danskgruppen og i matematikgruppen med henblik på at koordinere de seks undervisningsforløb, hvor også de involverede lærere deltog. Vi valgte i den samlede projektgruppe at lade de deltagende lærere i videst muligt omfang have indflydelse på, hvilket tema der skulle være i fokus i de seks respektive undervisningsforløb. Til gengæld blev de seks undervisningsforløb bygget op i forhold til den tænkning, der kommer til udtryk i den udarbejdede didaktiske model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) (bilag 1). I afprøvningsfasen blev de planlagte undervisningsforløb gennemført, ligesom data blev samlet ind med henblik på en forskningsbaseret evaluering af de igangsatte forløb. I denne fase samarbejdede alle projektets deltagere, hvad angår interventioner i undervisningsforløbene samt 4

5 indsamling af empiri både til dokumentation og udvikling af inspirations- og refleksionsmateriale. Den indsamlede empiri omfatter både læreres og elevers erfaringer (systematisk observation i de seks undervisningsforløb, interviews med de seks lærere både før og efter undervisningsforløbene, samtaler med elever og billedmateriale). Empirien har endvidere dannet grundlag for udviklingen af et inspirations- og refleksionsmateriale til lærere og andre interesserede. I den tværgående analysefase blev der fokuseret på erfaringer, mønstre og tendenser på tværs af de seks undervisningsforløb i forhold til hindrende og fremmende faktorer for en undervisningsdifferentieret tilgang i de pågældende fag(områder). Der blev i denne fase afholdt et fælles projektseminar. Desuden blev der afholdt projektmøder i mindre grupperinger; bl.a. i gruppen, der har haft specifikt fokus på elever i de mere komplicerede læringssituationer. I denne fase blev observationsskemaet endeligt justeret, så det kan anvendes af skolens lærere og ressourcepersoner som pædagogisk værktøj i deres daglige undervisningspraksis. I formidlingsfasen er der udviklet flere former for produkter med henblik på en webbaseret videnformidling og -spredning: I) en didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) (bilag 1) samt en analyse af de deltagende læreres forståelser af undervisningsdifferentiering som princip og i praksis (bilag 19), II) en let tilgængelig formidling af de tre undervisningsforløb i dansk (bilag 2-5) og af de tre undervisningsforløb i matematik (bilag 6-9), herunder lærervejledninger og elevmaterialer, III) elevdeltagelsesmuligheder, når udfordringerne handler om læsevanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder og mere generelle læringsvanskeligheder (bilag 10-14), IV) en guide til et pædagogisk refleksionsforløb i forhold til elever med særlige behov og deres deltagelsesmuligheder fagligt og socialt samt et observationsskema (15-18), V) tre film, som illustrerer nogle centrale pointer i forhold til undervisningsdifferentiering i praksis (bilag 20) samt VI) materialer (videostreaming og power points) fra de to nationale konferencer om undervisningsdifferentiering. De to konferencer afholdes efter projektets afslutning torsdag d. 9. januar 2014 i København (Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, Campus Emdrup) og mandag d. 13. januar 2014 i Århus (VIA UC). Efter afholdelsen af de to konferencer åbnes for tema hjemmesiden på Undervisningsministeriets hjemmeside 6. Finansiering Projektet Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov er finansieret af Undervisningsministeriet med i alt 1.7 million kr. og medfinansieret af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler UCC, UC Syddanmark og VIA UC. I medfinansieringen indgår afholdelse af national konference ved projektets afslutning, følgeforskning fra ph.d.-studerende, artikler om undervisningsdifferentiering, cases til undervisningsbrug ved læreruddannelsen, herunder udvikling og afprøvning af undervisningsmateriale for lærerstuderende i linjefagene dansk og matematik samt oplæg ved internationale forskningskonferencer. 5

6 7. Bemanding I alt har 24 personer været involveret i projektet. Projektgruppen har bestået af Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Søren Langager og Hilde Ulvseth fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen og Dorte Østergren-Olsen fra UCC, Christian Quvang, Charlotte Christensen og Kaj Nedergaard Jepsen fra UC Syddanmark samt Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen og Kaj Østergaard fra VIA UC. Desuden indgår Søren Kjær Jensen fra Center for Rummelighed med en filmproduktion. I projektet deltager desuden seks lærere, som har gennemført de respektive undervisningsforløb: Trine Munk Christensen og Niels Kristen Kirk fra Christinelystskolen i Lemvig, Conni Lorensen og Andy Warncke fra Toftlund Skole i Tønder samt Berit Marie Hantho og Pernille Dalmose fra Katrinedals Skole i København. De to konferencer har fået sekretariatsbistand fra Dan Fog Enevoldsen (DPU) og Susanne Marie Kaae (VIA UC). Endelig er der undervejs i projektet samarbejdet med Line Knudsen og Jacob Ørskov Busk fra Undervisningsministeriet. Afrunding og en perspektivering Projektet har et integreret tredobbelt fokus: Princippet om undervisningsdifferentiering omsat til praksis Dansk- og matematikfaglige indholdselementer Elever i behov for særlig støtte og opmærksomhed (i komplicerede læringssituationer) Det første fokus er beskrevet i bilag 1 og 19, og det andet fokus er beskrevet i bilag 2-9. I bilag ses deltagelsen i et differentieret undervisningsforløb fra et elevperspektiv. Vi har i projektet fulgt nogle af de elever (Lene, Simon, Jonathan og Peter), som af forskellige grunde har behov for en særlig støtte og opmærksomhed. Denne elevgruppe karakteriseres i projektet på meget forskellig vis som fx elever i komplicerede læringssituationer, elever i udfordrende situationer, elever i udsatte positioner, elever i behov for særlig støtte og opmærksomhed etc. Denne flertydige brug af betegnelser har vi valgt - velvidende, at denne gruppe af elever i lovgivningen defineres som elever med særlige behov. Vi har med disse betegnelser ønsket at understrege, at dette fokus på elever i fx komplicerede læringssituationer skal forstås relationelt. Det indebærer, at vi i projektet ikke har set årsagerne til disse elevers kommen til kort i undervisningen som noget iboende de enkelte elever. Tværtimod er projektet forankret i en opfattelse af, at elevernes vanskeligheder er opstået i et møde mellem den enkelte elev og den måde, hvorpå undervisningen gennemføres (faglige mål, sociale normer og omgangsformer, arbejdsformer, undervisningsindhold, strukturering, fysiske rammer etc.). 6

7 Vi har således snarere i projektet (via observationerne) været optaget af at se efter, hvordan undervisningen har kunnet tilrettelægges og gennemføres, så eleverne har kunnet få de bedst mulige betingelser for at få indfriet deres læringspotentiale og opleve sig inkluderet og delagtiggjort i klassens faglige fællesskaber. I den sammenhæng har vi udviklet et observationsskema med henblik på at stille skarpt på, hvilke måder differentiering af undervisningen kan imødekomme disse elevers læringsbehov, og hvilke forhold der i givet fald spiller ind. Dermed ikke være sagt, at visse elever ikke har nogen problematikker, som kræver særligt tilrettelagte indsatser og metoder af specialpædagogisk karakter. Sat på spidsen er det således projektets opfattelse, at vi ikke kan undervisningsdifferentiere os ud af alle læringsproblemer, sådan som de kommer til udtryk i skolens undervisningspraksis, men at vi kan komme et godt stykke ad vejen ved at installere et mere inkluderende og differentieret blik i vores planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. En anden grundlæggende præmis for projektet har været, at en differentieret undervisning sætter elevernes læreprocesser i centrum og har som mål, at alle lærer mere og når så langt som muligt. En øget opmærksomhed på forskellige elevforudsætninger og læreprocesser er imidlertid ikke ensbetydende med individualisering af undervisning. Tværtimod har vi i projektet - med et fokus på elevers læreprocesser inden for rammerne af et klassefællesskab bestræbt os på at vise en anden vej, nemlig hvordan lærerens samarbejde med og aktive involvering af eleverne om tydelig indholds- og målsætning i undervisningen, kan danne udgangspunkt for en differentieret undervisning. Vi har med projektets model for undervisningsdifferentiering forsøgt at indfange den dynamiske og gensidige relation mellem lærerens stilladsering og elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen. Det er vores håb, at modellens tre dimensioner og de nøglebegreber og didaktiske faktorer, der både er udfoldet i teksten i bilag 1, men som også tydeligt viser sig som et grundlæggende afsæt og ramme for projektets undervisningsforløb, lærervejledninger og elevobservationer, faktisk kan bidrage til at skabe nye forståelses- og handleformer for en differentieret undervisning i skolen. Set i det perspektiv er undervisningsdifferentiering en central dimension i lærerens samlede didaktiske kompetence og ikke en bestemt organisationsform eller metode, man som lærer griber til i særlige situationer. Gennem et bevidst og systematisk arbejde med udvalgte didaktiske kategorier kan et grundlæggende pædagogisk princip omsættes og ses i lærerens praksis. Referencer: Alenkær, R. (2008). Den inkluderende skole i praksis. København. Frydenlund. 7

8 Dyson, A. (1999). Inclusion and inclusions: theories and discources in inclusive education. I Daniels, H. and P. Garner (1999), World Yearbook of Education 1999 Inclusive Education. London: Kogan page. EVA (2011). Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA (2012). Fælles mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af fælles mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Rabøl Hansen, Robenhagen & Wahl Andersen (1998). Læreprocesser, potentialer og undervisningsdifferentiering. Danmarks Pædagogiske Institut. Tetler, S. (2000). Den inkluderende skole fra vision til virkelighed. København. Gyldendal 8

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse.

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. FORORD Denne samling af tekster er ikke produceret med henblik på at indgå i en samlet lineær rapport om projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Tværtimod er de produceret

Læs mere

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

Forord. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse.

Forord. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. 1 Forord Projektet Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov er gennemført i håbet om at kunne inspirere lærere og lærerstuderende til at udvikle skolens praksis i en mere undervisningsdifferentieret

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen)

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) Modellens udgangspunkt Undervisningsdifferentiering forstås og defineres som et bærende pædagogisk princip, der

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 2 - BIlag AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 2 - BIlag AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse.

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. 1 FORORD Denne samling af tekster er ikke produceret med henblik på at indgå i en samlet lineær rapport om projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Tværtimod er de produceret

Læs mere

Skift farve i baggrund:

Skift farve i baggrund: Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet September 2009 Oplæggets omdrejningspunkter Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE

FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I ARTIKLEN MØDER DU Kristine Bang Nielsen Evalueringskonsulent, EVA FLERE AHAOPLEVELSER TIL ELEVERNE Efter næsten to årtiers lovkrav er undervisningsdifferentiering endnu ikke

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Udfold dit talent VIA Pædagogik og Samfund Talentforløb inden for Forskning og Udvikling Til dig, der vil have en ekstra faglig udfordring VIA Pædagogik og Samfund VIA Pædagogik og Samfund TALENTFORLØB

Læs mere

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Inklusion set i et dilemmaperspektiv Inklusion set i et dilemmaperspektiv Susan Tetler DPU, Aarhus Universitet tetler@dpu.dk Marts 2012 En ændret forståelse af... børns komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV

KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere