Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov"

Transkript

1 Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov 1. Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen, hvad angår måder at lære på. Det stiller lærerne over for store udfordringer i forhold til at differentiere undervisningen, hvad angår skolens og klasserummets fysiske rammer, sociale organiseringer, fagligt indhold, undervisningsmaterialernes art og sværhedsgrader, arbejdsformer, tempo etc. Lærerne kan således differentiere i forhold til, hvad eleven skal lære, dvs. indholdet, hvordan eleven skal lære, dvs. processen, eller resultatet, dvs. hvad eleven giver udtryk for at have lært. Undervisningsdifferentiering kræver planlægning af, hvordan undervisningsforløb kan ændres eller justeres, så den enkelte elev kan nå målet for den pågældende undervisningsaktivitet. For at kunne træffe beslutning om, hvorvidt indholdet, processen og/eller resultatet skal differentieres, må lærere tage hensyn til elevers aktuelle evner, interesser og måder, hvorpå stoffet bedst tilegnes, fx læringsstile, intelligensformer, og hvordan hjernen fungerer. At udvikle undervisningsaktiviteter med undervisningsdifferentiering som bærende princip giver endvidere lærere mulighed for at tilrettelægge en undervisning for elever med en mere kompleks læringstilgang, fx elever med specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. Denne elevgruppe er ifølge den nye specialundervisningslovgivning blevet almenundervisningens ansvar ud fra en antagelse om, at deres læringsbehov kan imødekommes via bl.a. undervisningsdifferentiering. Set i det perspektiv har Praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning udpeget undervisningsdifferentiering som et område, hvor der i særlig grad er behov for ny viden, hvis omstilling til øget inklusion skal lykkes, jf. Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013). Selvom princippet om undervisningsdifferentiering har været gældende for folkeskolens pædagogiske virksomhed siden 1993 ( 18, stk. 1, 2 og 4), viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA, 2011), at nok mener 74 % af lærerne, at det er vigtigt at differentiere undervisningen, men samtidig pointerer de (64 %), at de har behov for redskaber for at kunne gøre det. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at både skoleledere og lærere udtrykker en relativt smal forståelse af begrebet: De taler primært om undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning og som en organisationsform de kan gribe til når det er muligt. Lærerne formulerer sig i mange tilfælde inden for en diskurs om holddannelse og niveaudeling; de synes, det er vanskeligt at udfordre deres elever i tilstrækkelig grad, medmindre de grupperer dem i nogle mere homogene hold, og i den sammenhæng ser de den største hindring i forsøget på at differentiere undervisningen, at de har for få hænder. Ifølge undersøgelsen uddelegerer 1

2 skoleledelsen ansvaret for undervisningsdifferentiering til de enkelte lærere. Princippet om undervisningsdifferentiering bliver således ikke behandlet på skoleniveau, men snarere i de enkelte lærerteam, der udvikler hver deres måde at tilrettelægge undervisningen på. Differentiering bliver på den måde noget, man gør, når det er muligt, eller når der er ekstra tid - i stedet for at blive en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på. EVA s evaluering peger på, at lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, herunder didaktisk ledelse i klasserummet, er nøglen til omsætning af princippet om undervisningsdifferentiering til praksis. Ligeledes skal skoler organiseres, så faglige ressourcepersoner udnyttes, og eksterne støtteapparater inddrages, og skoleledelse skal være aktiv i understøttelsen af lærernes arbejde med læringsmål (se også OECD-rapporten "Improving School Leadership - Policy and Practice" fra 2008). Der synes at være bred konsensus blandt skolens lærere om nødvendigheden af undervisningsdifferentiering, samtidig med at der hersker stor usikkerhed om, hvordan de bedst muligt kan omsætte princippet til en konstruktiv hverdagspraksis. 2. Projektets formål og mål Det er i konsekvens af dette misforhold mellem undervisningsdifferentiering som princip og undervisningsdifferentiering som praksis, at dette projekt tager sit udgangspunkt med sit formål om at udvikle og afprøve eksemplariske undervisningsforløb i dansk og matematik i 5. klasse, hvor undervisningsdifferentiering er det bærende princip, og hvor der er en særlig opmærksomhed i forhold til elever, der befinder sig i mere komplicerede læringssituationer, bl.a. begrundet i specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. Projektet har endvidere til formål at sætte fokus på, hvorvidt undervisningsdifferentiering kommer til kort i forhold til elever med særlige behov, og hvilke forhold der i givet fald spiller ind. Endelig handler et tredje formål om at udvikle et inspirationsmateriale til lærere i arbejdet med at skabe rum for inkluderende læreprocesser i al almindelighed. Målet for projektet er begrebsligt at afklare forskellige former for undervisningsdifferentiering samt at udvikle didaktiske designs, som kan afprøves, beskrives, analyseres og evalueres som eksempler på god praksis i forhold til undervisningsdifferentiering rettet mod elever i komplicerede læringssituationer. 3. Projektets forankring i teori og empiri Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i 2

3 skolen. 1 Fokus i projektet er lærerens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer, dvs. at der arbejdes bevidst med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem en tydelig og gennemskuelig sammenhæng mellem undervisningens aktiviteter og elevernes læreprocesser. Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. Derfor bliver det vigtigt for læreren at tage udgangspunkt i den enkelte elev for i et samarbejde at fokusere på læringsmulighederne. Samarbejde med eleverne om mål og faglige fokuspunkter i undervisningen står centralt i dette projekts forståelse af differentieret undervisning. Målsætning er i udgangspunktet et fælles anliggende for klassen, og der tilstræbes at skabe tydelige forbindelser mellem fælles og individuelle mål i undervisningen. Sigtet er både at kunne inddrage og skabe rum for videreudvikling af elevernes ens og indbyrdes forskellige ressourcer i undervisningen. Undervisningsdifferentiering indgår i lærerens samlede didaktiske kompetence og er et grundlæggende princip, som indgår i lærerens planlægning af undervisning, og som har konsekvenser for de didaktiske valg, som læreren træffer i sin undervisning. I dette projekt har vi bl.a. med afsæt i EVA s rapport om Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip (2011) og EVA s rapport om Fælles mål i folkeskolen (2012) - valgt at operationalisere differentieringsopgaven ved hjælp af nogle udvalgte didaktiske kriterier, der handler om at læreren: forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe og identificerer forskellige forudsætninger og potentialer for at lære; sætter mål for sin undervisning og samarbejder med elever om læringsmål; vælger indhold og arbejdsformer under hensyn til elevernes forskellige læringsforudsætninger, herunder at læreren klargør sig indholdets centrale faglige pointer/fokuspunkter; praktiserer tydelig ledelse, dvs. arbejder med forudsigelige, genkendelige og fleksible strukturer i rammesætningen, der også kan give eleverne mulighed for at støtte hinanden og samarbejde om læringsaktiviteterne; evaluerer løbende på elevernes læringsudbytte og arbejder systematisk med feedback og feedforward i læringsprocessen. Som det fremgår, arbejdes der med et pædagogisk princip om undervisningsdifferentiering, som tager afsæt i en komplementær forståelse af forholdet mellem undervisning og læring. Undervisning er en særlig social relation, hvor der målrettet ydes støtte til elevers læring, og hvor udvikling af læremotivation gennem samarbejde om læringsmål og fagligt indhold indgår som en central del af undervisningen 2. Nøgleord er samarbejde, forudsætninger og potentialer, mål og faglige fokuspunkter og opfølgning/evaluering af læreprocessen. 1 Dyson (1999), Tetler (2000) Alenkær (2008) 2 Rabøl Hansen, Robenhagen & Wahl Andersen (1998) 3

4 4. Projektets organisation Operationalisering af et princip om undervisningsdifferentiering baserer sig på dialog mellem eksisterende forskning og lærernes erfaringer, og set i det perspektiv er projektet gennemført i et samarbejde mellem Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler: UCC, UC SYD, UC VIA samt seks lærere fra fire 5. klasser i tre skoler (Lemvig, Tønder og København). Projektledelsen har været forankret på DPU. 5. Projektets metode Projektet er organiseret som en forskningsbaseret intervention i fire 5. klasser fordelt på tre skoler - og har bestået af fire faser: en udviklingsfase, en afprøvningsfase, en tværgående analysefase og en formidlingsfase. Projektet blev igangsat i januar 2013, undervisningsforløbene blev gennemført i august/september, der blev foretaget analyser i oktober/november, og projektets produkter blev udviklet i november/december. Alt skriftligt materiale blev indsendt til UVM d. 10. december som aftalt, og de to konferencer i København og i Århus afholdes i januar 2014, hvorefter en tema hjemmeside gøres offentligt tilgængelig. I udviklingsfasen er der fokuseret på relevante teorier og viden om undervisningsdifferentiering samt udvikling af didaktiske designs med henblik på afprøvning i praksis. Der blev i den sammenhæng etableret en udviklingsgruppe bestående af 10 fagpersoner med ekspertise i forhold til fagene dansk og matematik samt problematikker, der knytter an til specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder samt mere generelle læringsvanskeligheder. I denne fase blev de valgte strategier og planer for afprøvning i praksis gennemdrøftet og beskrevet, ligesom der blev beskrevet tegn og indikatorer på succesfuld differentiering, der kunne anvendes ved observation. Ligeledes blev der etableret en gruppe, der udviklede design for følgeforskning. Der blev afholdt to fælles projektseminarer som forberedelse til, at udviklingsgruppen kunne gå i dialog med de involverede lærere om ideer til konkret indhold i undervisningsforløbene. Desuden blev der afholdt projektmøder i mindre grupperinger, bl.a. i danskgruppen og i matematikgruppen med henblik på at koordinere de seks undervisningsforløb, hvor også de involverede lærere deltog. Vi valgte i den samlede projektgruppe at lade de deltagende lærere i videst muligt omfang have indflydelse på, hvilket tema der skulle være i fokus i de seks respektive undervisningsforløb. Til gengæld blev de seks undervisningsforløb bygget op i forhold til den tænkning, der kommer til udtryk i den udarbejdede didaktiske model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) (bilag 1). I afprøvningsfasen blev de planlagte undervisningsforløb gennemført, ligesom data blev samlet ind med henblik på en forskningsbaseret evaluering af de igangsatte forløb. I denne fase samarbejdede alle projektets deltagere, hvad angår interventioner i undervisningsforløbene samt 4

5 indsamling af empiri både til dokumentation og udvikling af inspirations- og refleksionsmateriale. Den indsamlede empiri omfatter både læreres og elevers erfaringer (systematisk observation i de seks undervisningsforløb, interviews med de seks lærere både før og efter undervisningsforløbene, samtaler med elever og billedmateriale). Empirien har endvidere dannet grundlag for udviklingen af et inspirations- og refleksionsmateriale til lærere og andre interesserede. I den tværgående analysefase blev der fokuseret på erfaringer, mønstre og tendenser på tværs af de seks undervisningsforløb i forhold til hindrende og fremmende faktorer for en undervisningsdifferentieret tilgang i de pågældende fag(områder). Der blev i denne fase afholdt et fælles projektseminar. Desuden blev der afholdt projektmøder i mindre grupperinger; bl.a. i gruppen, der har haft specifikt fokus på elever i de mere komplicerede læringssituationer. I denne fase blev observationsskemaet endeligt justeret, så det kan anvendes af skolens lærere og ressourcepersoner som pædagogisk værktøj i deres daglige undervisningspraksis. I formidlingsfasen er der udviklet flere former for produkter med henblik på en webbaseret videnformidling og -spredning: I) en didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) (bilag 1) samt en analyse af de deltagende læreres forståelser af undervisningsdifferentiering som princip og i praksis (bilag 19), II) en let tilgængelig formidling af de tre undervisningsforløb i dansk (bilag 2-5) og af de tre undervisningsforløb i matematik (bilag 6-9), herunder lærervejledninger og elevmaterialer, III) elevdeltagelsesmuligheder, når udfordringerne handler om læsevanskeligheder, opmærksomhedsvanskeligheder og mere generelle læringsvanskeligheder (bilag 10-14), IV) en guide til et pædagogisk refleksionsforløb i forhold til elever med særlige behov og deres deltagelsesmuligheder fagligt og socialt samt et observationsskema (15-18), V) tre film, som illustrerer nogle centrale pointer i forhold til undervisningsdifferentiering i praksis (bilag 20) samt VI) materialer (videostreaming og power points) fra de to nationale konferencer om undervisningsdifferentiering. De to konferencer afholdes efter projektets afslutning torsdag d. 9. januar 2014 i København (Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU, Campus Emdrup) og mandag d. 13. januar 2014 i Århus (VIA UC). Efter afholdelsen af de to konferencer åbnes for tema hjemmesiden på Undervisningsministeriets hjemmeside 6. Finansiering Projektet Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov er finansieret af Undervisningsministeriet med i alt 1.7 million kr. og medfinansieret af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler UCC, UC Syddanmark og VIA UC. I medfinansieringen indgår afholdelse af national konference ved projektets afslutning, følgeforskning fra ph.d.-studerende, artikler om undervisningsdifferentiering, cases til undervisningsbrug ved læreruddannelsen, herunder udvikling og afprøvning af undervisningsmateriale for lærerstuderende i linjefagene dansk og matematik samt oplæg ved internationale forskningskonferencer. 5

6 7. Bemanding I alt har 24 personer været involveret i projektet. Projektgruppen har bestået af Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Søren Langager og Hilde Ulvseth fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen og Dorte Østergren-Olsen fra UCC, Christian Quvang, Charlotte Christensen og Kaj Nedergaard Jepsen fra UC Syddanmark samt Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen og Kaj Østergaard fra VIA UC. Desuden indgår Søren Kjær Jensen fra Center for Rummelighed med en filmproduktion. I projektet deltager desuden seks lærere, som har gennemført de respektive undervisningsforløb: Trine Munk Christensen og Niels Kristen Kirk fra Christinelystskolen i Lemvig, Conni Lorensen og Andy Warncke fra Toftlund Skole i Tønder samt Berit Marie Hantho og Pernille Dalmose fra Katrinedals Skole i København. De to konferencer har fået sekretariatsbistand fra Dan Fog Enevoldsen (DPU) og Susanne Marie Kaae (VIA UC). Endelig er der undervejs i projektet samarbejdet med Line Knudsen og Jacob Ørskov Busk fra Undervisningsministeriet. Afrunding og en perspektivering Projektet har et integreret tredobbelt fokus: Princippet om undervisningsdifferentiering omsat til praksis Dansk- og matematikfaglige indholdselementer Elever i behov for særlig støtte og opmærksomhed (i komplicerede læringssituationer) Det første fokus er beskrevet i bilag 1 og 19, og det andet fokus er beskrevet i bilag 2-9. I bilag ses deltagelsen i et differentieret undervisningsforløb fra et elevperspektiv. Vi har i projektet fulgt nogle af de elever (Lene, Simon, Jonathan og Peter), som af forskellige grunde har behov for en særlig støtte og opmærksomhed. Denne elevgruppe karakteriseres i projektet på meget forskellig vis som fx elever i komplicerede læringssituationer, elever i udfordrende situationer, elever i udsatte positioner, elever i behov for særlig støtte og opmærksomhed etc. Denne flertydige brug af betegnelser har vi valgt - velvidende, at denne gruppe af elever i lovgivningen defineres som elever med særlige behov. Vi har med disse betegnelser ønsket at understrege, at dette fokus på elever i fx komplicerede læringssituationer skal forstås relationelt. Det indebærer, at vi i projektet ikke har set årsagerne til disse elevers kommen til kort i undervisningen som noget iboende de enkelte elever. Tværtimod er projektet forankret i en opfattelse af, at elevernes vanskeligheder er opstået i et møde mellem den enkelte elev og den måde, hvorpå undervisningen gennemføres (faglige mål, sociale normer og omgangsformer, arbejdsformer, undervisningsindhold, strukturering, fysiske rammer etc.). 6

7 Vi har således snarere i projektet (via observationerne) været optaget af at se efter, hvordan undervisningen har kunnet tilrettelægges og gennemføres, så eleverne har kunnet få de bedst mulige betingelser for at få indfriet deres læringspotentiale og opleve sig inkluderet og delagtiggjort i klassens faglige fællesskaber. I den sammenhæng har vi udviklet et observationsskema med henblik på at stille skarpt på, hvilke måder differentiering af undervisningen kan imødekomme disse elevers læringsbehov, og hvilke forhold der i givet fald spiller ind. Dermed ikke være sagt, at visse elever ikke har nogen problematikker, som kræver særligt tilrettelagte indsatser og metoder af specialpædagogisk karakter. Sat på spidsen er det således projektets opfattelse, at vi ikke kan undervisningsdifferentiere os ud af alle læringsproblemer, sådan som de kommer til udtryk i skolens undervisningspraksis, men at vi kan komme et godt stykke ad vejen ved at installere et mere inkluderende og differentieret blik i vores planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. En anden grundlæggende præmis for projektet har været, at en differentieret undervisning sætter elevernes læreprocesser i centrum og har som mål, at alle lærer mere og når så langt som muligt. En øget opmærksomhed på forskellige elevforudsætninger og læreprocesser er imidlertid ikke ensbetydende med individualisering af undervisning. Tværtimod har vi i projektet - med et fokus på elevers læreprocesser inden for rammerne af et klassefællesskab bestræbt os på at vise en anden vej, nemlig hvordan lærerens samarbejde med og aktive involvering af eleverne om tydelig indholds- og målsætning i undervisningen, kan danne udgangspunkt for en differentieret undervisning. Vi har med projektets model for undervisningsdifferentiering forsøgt at indfange den dynamiske og gensidige relation mellem lærerens stilladsering og elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen. Det er vores håb, at modellens tre dimensioner og de nøglebegreber og didaktiske faktorer, der både er udfoldet i teksten i bilag 1, men som også tydeligt viser sig som et grundlæggende afsæt og ramme for projektets undervisningsforløb, lærervejledninger og elevobservationer, faktisk kan bidrage til at skabe nye forståelses- og handleformer for en differentieret undervisning i skolen. Set i det perspektiv er undervisningsdifferentiering en central dimension i lærerens samlede didaktiske kompetence og ikke en bestemt organisationsform eller metode, man som lærer griber til i særlige situationer. Gennem et bevidst og systematisk arbejde med udvalgte didaktiske kategorier kan et grundlæggende pædagogisk princip omsættes og ses i lærerens praksis. Referencer: Alenkær, R. (2008). Den inkluderende skole i praksis. København. Frydenlund. 7

8 Dyson, A. (1999). Inclusion and inclusions: theories and discources in inclusive education. I Daniels, H. and P. Garner (1999), World Yearbook of Education 1999 Inclusive Education. London: Kogan page. EVA (2011). Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA (2012). Fælles mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af fælles mål. Danmarks Evalueringsinstitut. Rabøl Hansen, Robenhagen & Wahl Andersen (1998). Læreprocesser, potentialer og undervisningsdifferentiering. Danmarks Pædagogiske Institut. Tetler, S. (2000). Den inkluderende skole fra vision til virkelighed. København. Gyldendal 8

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen)

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) Modellens udgangspunkt Undervisningsdifferentiering forstås og defineres som et bærende pædagogisk princip, der

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis Strategi for Ressourcecenter for

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011

Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Notat om undervisningsdifferentiering September 2011 Undervisningsdifferentiering lovgrundlag og historik Med vedtagelsen af folkeskoleloven i 1993 blev den udelte enhedsskole indført i Danmark, og undervisningsdifferentiering

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere