HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. februar 2016

Transkript

1 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. februar 2016 Sag 172/2015 Foreningen Euro-Mediterranean Human Rights Network (advokat Anders Rynkebjerg) mod Mathiesen A/S (advokat Ulrik Bayer) og Sag 173/2015 Foreningen Euro-Mediterranean Human Rights Network (advokat Anders Rynkebjerg) mod Mathiesen A/S (advokat Ulrik Bayer) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 3. november 2014 og kendelse af Østre Landsrets 6. afdeling den 4. december 2014 samt kendelse af Østre Landsrets 6. afdeling den 28. april I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jytte Scharling, Jon Stokholm og Hanne Schmidt. Påstande Kærende, Foreningen Euro-Mediterranean Human Rights Network (herefter Euro-Med), har i sag 172/2015 nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens afgørelse om sagsomkostninger i dom af 3. november 2014.

2 - 2 - Euro-Med har i sag 173/2015 nedlagt påstand om, at kæresagen genoptages ved landsretten. Indkærede, Mathiesen A/S, har i sag 172/2015 nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse af 4. december 2014 og har i sag 173/2015 nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse af 28. april Supplerende sagsfremstilling Den 3. november 2014 afsagde Retten i Roskilde dom i en sag anlagt af Euro-Med mod Mathiesen A/S. Sagen drejede sig om det økonomiske opgør i anledning af afslutningen af et leasingarrangement om kopi- og printudstyr, hvor Euro-Med i en årrække havde leaset kopiog printudstyr hos Mathiesen. Ved byrettens dom blev Mathiesen frifundet for Euro-Meds påstand om betaling af kr., subsidiært kr. Byretten ophævede sagens omkostninger med følgende begrundelse: Som følge af sagens udfald skulle Euro-Med betale sagsomkostninger til Mathiesen. Retten finder dog, at sagsomkostningerne bør ophæves, således at hver part afholder egne omkostninger, herunder at Euro-Med endeligt udreder honoraret til skønsmanden med kr. ekskl. moms. Retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at Mathiesen har haft et vist medansvar for tvistens opståen, idet retten anerkender, at det har været vanskeligt for Euro-Med at sammenligne de samlede driftsudgifter ved overgang fra den ene leasingaftale til den næste. Ved kæreskrift af 12. november 2014 kærede Mathiesen byrettens sagsomkostningsafgørelse. Ved ankestævning af 26. november 2014 ankede Euro-Med byrettens dom. Østre Landsret afsagde den 4. december 2014 kendelse, hvorved landsretten ændrede byrettens afgørelse om sagsomkostninger i dommen af 3. november 2014, således at Euro-Med skulle betale kr. til Mathiesen. Landsrettens begrundelse var følgende: Efter retsplejelovens 312, stk. 1, skal den tabende part erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten. Retten kan dog bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det, jf. 312, stk. 3. Landsretten finder ikke, at Mathiesen A/S unødigt har givet anledning til retssagen.

3 - 3 - Der er herefter ikke grundlag for at fravige hovedreglen i retsplejelovens 312, stk. 1, om at den tabende part skal bære sagsomkostningerne. Under hensyn [til] sagens økonomiske værdi og dens omfang bestemmes det, at indkærede skal betale sagsomkostninger for byretten med i alt kr. Det tiltrædes, at indkærede endelig skal udrede honoraret til skønsmanden med kr. eksklusive moms. Retten i Roskilde oplyste i retsbog af 4. december 2014 bl.a.: Dommeren er i dag blevet telefonisk kontaktet af sagsøgtes advokat, advokat Anders Rynkebjerg. Advokat Anders Rynkebjerg oplyste, at han ikke har modtaget sagsøgers kæreskrift og ikke har modtaget oplysning hverken fra byretten eller landsretten om, at sagsøger har kæret byrettens afgørelse om sagsomkostninger i dommen af 3. november Dommeren bemærkede, at det af byrettens fremsendelsesbrev af 18. november 2014 til landsretten fremgår, at: Retten sender kopi af dette brev til begge parter. Dommeren bemærkede yderligere, at det ved opslag i rettens elektroniske sagsbehandlingssystem fremgår, at orienteringsbrevene til advokat Anders Rynkebjerg og advokat Ulrik Bayer om fremsendelse af kæremålet til Østre Landsret er udfærdiget, men at begge breve i sagsbehandlingssystemet er registreret som: Venter. På denne baggrund må byretten lægge til grund, at byretten ved en beklagelig ekspeditionsmæssig fejl ikke har orienteret parternes advokater om byrettens fremsendelse af kæremålet til landsretten. Dommeren beklagede denne fejl. Samme dag anmodede Euro-Med landsretten om at genoptage kæresagen, idet Euro-Meds advokat anførte, at han ikke havde modtaget noget i kæresagen, hverken fra Mathiesens advokat, Retten i Roskilde eller Østre Landsret, inden han modtog landsrettens kendelse af 4. december Mathisen protesterede imod genoptagelsen. Den 28. april 2015 afsagde landsretten kendelse om, at kæresagens behandling ikke skulle genoptages. Af retsbogen fremgår bl.a.: Det fremgår ikke af kæreskriftet, at der er sendt kopi heraf til indkærede. Endvidere fremgår det af retsbog af 4. december 2014 fra Retten i Roskilde, at retten ved en

4 - 4 - beklagelig ekspeditionsmæssig fejl ikke har orienteret parterne om fremsendelse af kæremålet til landsretten. Ankestævning er modtaget i landsretten den 27. november Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e: Landsretten har i den foreliggende situation ikke hjemmel til at genoptage kæresagen efter at have afsagt kendelse. Kæresagens behandling genoptages ikke. T h i b e s t e m m e s: Landsretten henleder opmærksomheden på bestemmelserne i retsplejelovens 392, stk. 3 og 4. Advokat Ulrik Bayer har overfor Højesteret oplyst, at advokat Anders Rynkebjerg på grund af en intern misforståelse på advokat Ulrik Bayers kontor ikke modtog kopi af dennes kæreskrift af 12. november Østre Landsret afsagde den 11. december 2015 dom i ankesagen, hvorved landsretten stadfæstede byrettens dom og bestemte, Euro-Med skulle betale kr. til Mathiesen i sagsomkostninger for landsretten. Anbringender Euro-Med har til støtte for påstanden om stadfæstelse af Retten i Roskildes sagsomkostningsafgørelse i dom af 3. november 2014 navnlig anført, at situationen og byrettens afgørelse i denne sag stemmer overens med Højesterets omkostningsafgørelse i UfR H. Til støtte for påstanden om genoptagelse af kæresagen ved landsretten har Euro-Med anført, at det er et grundelement i det kontradiktoriske princip, at der gives begge parter i processen adgang til at udtale sig, inden der træffes en afgørelse. Retten bør i særlig grad påse dette i en situation, hvor den påklagede afgørelse ændres til skade for den ene part. Euro-Med blev ikke underrettet i forbindelse med, at Mathiesen indgav kæreskrift, hvilket er i strid med retsplejelovens 393, stk. 3, samt de advokatetiske regler pkt Kæresagen blev

5 - 5 - desuden behandlet i strid med retsplejelovens 396, stk. 3, idet Retten i Roskilde ikke underrettede Euro-Med om kæresagens fremsendelse til Østre Landsret, men orienterede landsretten om, at sådan underretning var sket. Uanset indholdet af retsplejelovens 397 burde landsretten have sikret sig, at Euro-Med havde fået underretning om kæresagen. Der henvises til UfR H. Der indrømmes efter retsplejelovens 397, stk. 1, altid indkærede en frist på 10 dage til at fremkomme med sine bemærkninger, hvilken frist regnes fra byrettens meddelelse til parterne efter retsplejelovens 396, stk. 3. Sådan meddelelse blev aldrig afgivet af Retten i Roskilde, og dermed var tidspunktet for, hvornår Østre Landsret kunne træffe afgørelse, jf. 397, stk. 1, endnu ikke indtruffet, da landsretten afsagde kendelse den 4. december I et tilfælde som dette, hvor landsrettens kendelse går Euro-Med imod, og hvor retsplejelovens 393, stk. 3, og 396, stk. 3, samt de advokatetiske regler pkt. 18.2, er tilsidesat, skal der ske genoptagelse af kæresagen for landsretten efter en direkte eller analog anvendelse af retsplejelovens 367. Euro-Med havde ikke mulighed for at imødegå kæren i et kæresvarskrift, eftersom Euro-Med først kendte til kæresagens eksistens, efter at landsretten havde afsagt kendelse i sagen. Landsrettens omkostningsfastsættelse kan risikere at være endelig afgørelse af byrettens dom for så vidt angår sagsomkostninger for byretten, og det må sidestilles med udeblivelse, at der ved sagsbehandlingsfejl ikke er givet Euro-Med adgang til at fremsætte sine anbringender, inden landsrettens traf afgørelse om sagsomkostninger. Situationen kan i det hele taget sidestilles med, at der er adgang til genoptagelse efter retsplejelovens 367, hvis der ved en fejl er afsagt udeblivelsesdom, jf. UfR Ø og UfR H. Subsidiært gøres det gældende, at der skal ske genoptagelse efter direkte eller analog anvendelse af retsplejelovens 399. Der er tale om en af retten afgjort sag, som var urigtigt oplyst på grund af fejl hos modpartens advokat og byretten, og sagen må efter genoptagelse forventes at få et væsentligt forskelligt resultat, nemlig stadfæstelse af byrettens omkostningsafgørelse.

6 - 6 - Mathiesen ønskede ikke at medvirke til at indgå en procesaftale om, at landsretten under ankesagen skulle bortse fra landsrettens omkostningskendelse og overlade det til landsretten at træffe afgørelse om sagens omkostninger for såvel by- som landsret, hvorved kæresagerne for Højesteret kunne være undgået. Allerede af den grund bør Euro-Med tilkendes omkostninger i forbindelse med kæresagen. Det bestrides, at advokat Ulrik Bayer telefonisk oplyste advokat Anders Rynkebjerg om, at byrettens omkostningsafgørelse ville blive kæret. Mathiesen A/S har til støtte for påstanden om stadfæstelse af landsrettens kendelse af 4. december 2014 navnlig anført, at omstændighederne i UfR H adskiller sig fra omstændighederne i denne sag. Der er derfor ikke grundlag for at ophæve sagens omkostninger med henvisning dertil. Mathiesen havde ikke som anført i byrettens omkostningsafgørelse et vist medansvar for tvistens opståen ved at overgå fra en leasingaftale til en anden med heraf følgende vanskeligheder for Euro-Med i forbindelse med opgørelse af de samlede driftsudgifter. Det fremgik klart af de indgåede aftaler, hvad Euro-Med skulle betale i månedlige og kvartalsmæssige ydelser. Aftaler af samme karakter er tidligere af domstolene blevet betegnet som overskuelige og nemt forståelige, jf. dom afsagt den 21. december 2011 af Østre Landsrets 4. afdeling i sag B samt dom afsagt den 8. januar 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling i sag B Dertil kommer, at Mathiesen forud for sagsanlægget tilbød at afgøre sagen forligsmæssigt ved betaling af kr., hvilket Euro-Med afviste og derefter udtog stævning. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fravige retsplejelovens udgangspunkt, hvorefter den tabende part, Euro-Med, skal pålægges at betale sagens omkostninger. Til støtte for påstanden om stadfæstelse af landsrettens kendelse af 28. april 2015 har Mathiesen navnlig anført, at genoptagelse af sagen forudsætter udtrykkelig hjemmel, og at en sådan hjemmel ikke eksisterer. Hovedparten af de synspunkter, Euro-Med har gjort gældende til støtte for genoptagelse af sagen, er udtryk for de konsekvenser, som tilsidesættelsen af en række ordensforskrifter kan have, og disse statuerer ikke i sig selv den fornødne hjemmel. Mathiesens manglende tiltræden af en procesaftale, hvorefter Mathisen skulle se bort fra landsrettens kendelse af 4. december 2014, kan ikke begrunde en genoptagelse af sagen. Hel-

7 - 7 - ler ikke tilsidesættelsen af retsplejelovens 393, stk. 3, kan begrunde en genoptagelse af sagen. Den manglende underretning har ikke konsekvenser for kæremålet i form af afvisning mv., jf. UfR H, hvor det ikke blev antaget, at sagen skulle behandles på ny, til trods for at landsretten burde have afventet udløbet af fristen i retsplejelovens 397. Tilsidesættelsen af retsplejelovens 396, stk. 3, er udtryk for et ordensprincip og udgør ikke den fornødne hjemmel til genoptagelse. Det bestrides, at Østre Landsret ikke kunne afsige kendelse som følge af, at meddelelse efter retsplejelovens 391, stk. 1, ikke var afgivet. Retsplejelovens 367 giver ikke direkte hjemmel til genoptagelse af sagen, og betingelserne for analog anvendelse af bestemmelsen er ikke til stede. Bestemmelsen kan ikke udstrækkes til at omfatte kendelser, og de hensyn, der ligger bag adgangen til genoptagelse i medfør af 367 nemlig at der ikke er krav om en egentlig materiel prøvelse gør sig ikke gældende i denne sag. UfR Ø er i overensstemmelse med direkte anvendelse af 367, og situationen i UfR H var væsentligt forskellig fra omstændighederne i denne sag. Hvis sagen genoptages, vil det som udgangspunkt medføre hjemvisning af sagen til landsretten, hvilket der ikke kan antages at være opnået noget ved, idet landsretten må formodes at nå til samme resultat, jf. princippet i retsplejelovens 386, stk. 2. Betingelserne for at anvende retsplejelovens 399 direkte eller analogt er ikke til stede, idet der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald. Mathiesen har desuden anført, at advokat Ulrik Bayer orienterede advokat Anders Rynkebjerg om, at byrettens omkostningsafgørelse ville blive kæret. Efter byrettens dom af 3. november 2014 tog advokat Ulrik Bayer således telefonisk kontakt til advokat Anders Rynkebjerg og foreslog en forligsmæssig løsning, hvorefter Euro-Med skulle frafalde anke af dommen mod, at Mathiesen undlod at kære omkostningsafgørelsen. Advokat Ulrik Bayer gjorde i den forbindelse opmærksom på, at han grundet kærefristen så sig nødsaget til at kære omkostningsafgørelsen, hvis han ikke senest den 17. november 2014 havde modtaget accept af forligsforslaget. Grundet en intern misforståelse på advokat Ulrik Bayers kontor modtog advokat Anders Rynkebjerg ikke kopi af kæreskriftet. Højesterets begrundelse og resultat Landsrettens kendelse af 4. december 2014

8 - 8 - Det kan lægges til grund, at bestemmelsen i retsplejelovens 393, stk. 3, 3. pkt., om, at genpart af kæreskriftet skal sendes til modparten, og bestemmelsen i 396, stk. 3, om at retten skal give parterne meddelelse om sagens indsendelse til den ret, hvortil afgørelsen kæres, ikke er blevet iagttaget. Det må endvidere lægges til grund, at Foreningen Euro-Mediterranean Human Rights Network ikke på anden måde fik underretning om, at byrettens sagsomkostningsafgørelse var kæret til landsretten. Euro-Med har således ikke haft lejlighed til at udtale sig til landsretten vedrørende kæremålet, jf. retsplejelovens 397, stk. 1, 1. pkt. Højesteret finder derfor, at landsrettens kendelse skal ophæves og kæresagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten. Landsrettens kendelse af 28. april 2015 Højesteret tiltræder, at landsretten i den foreliggende situation ikke havde hjemmel til at genoptage kæresagen efter at have afsagt kendelse. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse herom. Kæremålsomkostninger Efter en samlet vurdering af sagens resultat sammenholdt med de nedlagte påstande og anbringender finder Højesteret, at hver part bør bære egne omkostninger i forbindelse med kæremålet for Højesteret. Thi bestemmes: Landsrettens kendelse af 4. december 2014 ophæves, og kæresagen hjemvises til fornyet behandling ved landsretten. Landsrettens kendelse af 28. april 2014 stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part i forbindelse med kæremålet for Højesteret. I sag 172/2015 tilbagebetales kæreafgiften for Højesteret til Foreningen Euro-Mediterranean Human Rights Network.