Notater fra møde i Akademiraadet onsdag den 26. april 2006

Transkript

1 Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL net-notat Udkast til referat af mødet den 26. april 2006 er godkendt på Raadets møde den 31. maj På baggrund af det godkendte referat er udarbejdet følgende notater, som udlægges på Raadets hjemmeside. Sager, der ikke blev endeligt afgjort på mødet, samt sager af mere intern karakter, er ikke omtalt her. Notater fra møde i Akademiraadet onsdag den 26. april 2006 Mødet blev afholdt på Akademiraadets kontor kl Til stede: Arkitekten: Carsten Hoff. Billedhuggerne: Elisabeth Toubro, Eva Koch og Marianne Hesselbjerg (suppl.). Malerne: Henrik Flagstad, Mette Gitz-Johansen, Malene Landgreen og Niels Reumert. Afbud: Arkitekterne Kristine Jensen, Mikkel Beedholm og Jan Søndergaard samt billedhuggeren Jesper Rasmussen. Referent: Akademisekretær Tove Lergaard. Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst, medlemmer 2006/2007 I henhold til Lov om Folkekirkens Kirkebygninger og Kirkegårde yder Akademiet Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne sagkyndig bistand i forhold, der vedrører kirker og kirkegårde. Denne virksomhed udøves gennem det af Akademiraadets nedsatte Udvalg for Kirkekunst, der også står til rådighed for andre kirkelige myndigheder m.v. i spørgsmål om kunstneriske udsmykninger i og omkring kirker samt anlæg og udvidelse af kirkegårde. Udvalget rådgiver ud fra kunstneriske vurderinger Kirkeministeriet og de kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kunstneriske udsmykninger i og omkring kirker, kapeller m.v. og i spørgsmål vedrørende anlæg, udvidelser m.v. af kirkegårde samt ved ansættelse af stiftsøvrighedernes kirkegårdskonsulenter. Formanden og samtlige udvalgsmedlemmer blev genvalgt for det kommende år: Arkitekten Stig L. Andersson Arkitekten Kjeld de Fine Licht Arkitekten Torben Schønherr Arkitekten Kjeld Vindum Billedhuggeren Hein Heinsen Billedhuggeren Marianne Jørgensen Billedhuggeren Øivind Nygård Billedhuggeren Erik Varming Maleren Sys Hindsbo formand, udpeget af Akademiraadet Maleren Karin Birgitte Lund Maleren Bodil Nielsen Maleren Vibeke Mencke Nielsen. Akademiraadets Stipendie- og Legatudvalg, medlemmer 2006 Udvalget mødes i november 2006 og gennemgår de indkomne legatansøgninger fra billedkunstnere og indstiller legatmodtagere til Akademiraadet. (Ansøgninger til de få legater til arkitekter gennemgås og indstilles af Akademiraadets arkitektfaggruppe). Følgende blev udpeget til Stipendie- og Legatudvalget for 2006: Malerne: Mette Winckelmann og Tal R. Suppleanter: Svend Danielsen og John Kørner Billedhuggerne: Jobim Jochimsen og Thomas Poulsen (FOS). Suppleanter: Henrik Capetillo og Ole Broager. Bygningsfredning og bygningsbevaring I et brev af fra direktør Steen Hvass, Kulturarvstyrelsen, hedder det bl.a.:

2 Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL På Akademiraadets hjemmeside er der i referatet af mødet den 7. december 2005 omtalt et pkt. på dagsordnen om: " Bygningsfredning og bygningsbevaring". Det glæder mig, at emnet også optager Akademiraadet. Netop i denne brydningstid med kommunalreformen, hvor mange bolde er kastet op i luften, er det vigtigt at få fokus på varetagelsen af kulturarven. Da planlægningen af både byen og landet efter bliver kommunernes ansvar, har Kulturarvsstyrelsen, bl.a. i samarbejde med Fonden Realdania, taget flere initiativer overfor de nye kommuner for at påpege, at kulturarven bliver en meget vigtig faktor i kommunernes fremtidige udvikling, i særdeleshed i hensynet til vores bygningskultur. For nogen tid siden mødte jeg Karen Zahle og omtalte, at jeg havde set Akademiraadets hjemmeside og den store interesse for bygningskulturen. Jeg foreslog også at interesserede fra Akademiraadet og personer fra Kulturarvsstyrelsen satte sig ned omkring et bord og diskuterede udfordringer for bygningskulturen i dag. Kulturarvsstyrelsen er interesseret i at få så mange input om varetagelsen af bygningskulturen som muligt, for at kunne tilrettelægge sine strategier på den bedst mulige måde. Netop kommunalreformen og de mange bolde i luften ser Kulturarvsstyrelsen som en mulighed for at bringe kulturarven i et fremadrettet fokus. Direktøren foreslår et møde mellem repræsentanter fra Raadet og fra Kulturarvsstyrelsens ledelse, fagkontor og formanden for Det særlige Bygningssyn. Raadet besluttede at modtage invitationen og møde afholdes den 17. maj. Akademiets Stiftelsesfest fredag den 31. marts 2006 Til stede ca. 200 personer, herunder Dronning og Prinsgemal samt kulturminister. Program for højtideligheden i Festsalen på Charlottenborg: Præsidentens beretning: Manuskript til billedhuggeren Elisabeth Toubros beretning kan ses under fanen information stiftelsesfest. Udnævnelse af nye æresmedlemmer af Akademiet: Udnævnelse af æresmedlemmer besluttes ikke af Akademiraadet, men af de 60 ordinære medlemmer i Akademiet. Akademiet har efter skriftlig afstemning udpeget følgende nye æresmedlemmer pr Væveren Vibeke Klint udnævnes til æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster i anerkendelse af hendes bemærkelsesværdige indsats som læremester og kunstner, en indsats der på så afgørende vis har præget udviklingen af faget i en menneskealder. Landskabsarkitekten Sven-Ingvar Andersson udnævnes til æresmedlem af Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster for sin bemærkelsesværdige indsats kunstnerisk, pædagogisk og forskningsmæssig der på så afgørende vis har præget udviklingen af faget igennem en menneskealder. Overrækkelse af Akademiets medaljer: C.F. Hansen Medaillen: Arkitekten Lene Tranberg Arkitekten Tyge Arnfred Thorvaldsen Medaillen: Maleren Jørgen Rømer Eckersberg Medaillen: Arkitekterne Signe og Christian Cold Billedhuggeren Jytte Høy Billedhuggeren Erland Knudssøn Madsen Billedhuggeren Jørgen Carlo Larsen Maleren Peter Holst Henckel Maleren Malene Landgreen Høyen Medaljen: Arkitekten Gregers Algreen-Ussing Kunsthistorikeren Mogens Nykjær Forfatteren Knud Pedersen Musik: Trio Ismena spillede Ancient Neonrain af Nicolai Worsaa Rasmussen Festforelæsning: Rektor for Kunstakademiets Billedkunstskoler Mikkel Bogh: Risikable Billeder Stikord til rektor Mikkel Boghs festforelæsning:

3 Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster AKADEMIRAADET Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL Argument: 1. En undren i Vesten over voldsomhed i reaktion over Muhammed-tegninger i den muslimske verden. 2. Billeder er levende, vi har en antropologisk og kulturelt betinget tendens til at tilskrive billeder et egetliv, en magisk kvalitet, som gør at vi kan blive stødt over dem og at vi kan hævne os på dem ved at rase over, ødelægge, skænde, slette, håne eller tildække dem. Det er ikke kun muslimer der reagerer. 3. Med fokus på avantgarden og den moderne billedkunst. Avantgarden er selv en reaktion på billeder, ofte ganske voldsom, ligesom den selv har fået reaktion i den vestlige verden. Avantgardens paradoks: har et ikonoklastisk grundlag, og har fået skabt sig et nærmest ubegrænset råderum mht. fremstilling af nye billeder. Hvad kan vi lære af det? Ikonoklasme og ikonoduli hænger sammen; og at hadet til et billede - eller hadet til visuel fremstilling overhovedet - er historisk, geografisk, socialt og på anden måden kontekstuelt bestemt. 4. Situationen har ændret sig siden den tidlige avantgarde: globalisering har skabt nye offentligheder. Ikke kun Vesten der reagerer på egen billedproduktion. Nye kulturmøder, kulturelt heterogene samfund. Ikke bare medierne, men også kunsten må vænne sig til dette. Udvikling af ny multikulturel urbanitet? 5. At leve med risikoen. Vilkårene for produktion af billeder har ændret sig med globaliseringen, ligesom de har ændret sig flere gange i løbet af historien. Ytringsfrihed er nok et hårdt tilkæmpet ideal fra oplysningstiden og fundament for ethvert moderne demokrati, men ytringsfrihed er aldrig og har aldrig været absolut. Begrebet urbanitet eller urban opførsel er et eksempel på dette. Et borgerligt fænomen som opstod med de moderne storbyers fremvækst og ekspansion i 1800-tallet hvor visse uskrevne adfærdsregulerende eller samfærdselsregulerende normer etablerede sig som følge af den store befolkningstæthed hvor folk med forskellig baggrund mødtes i det offentlige rum. En global urban adfærd. Det er vi desværre meget langt fra nu. Ikke generelle regler for hvilke billeder der må og kan vises og hvilke ikke. Der findes typer af billeder som det er strafbart at fremstille og at vise i de fleste lande, og gudskelov for det. Dette er ikke udtryk for krænkelse af ytringsfrihed, men for beskyttelse af mennesker, f.eks. børn. Men fornærmelsens og krænkelsens psykologi følger i øvrigt ofte uforudsigelige, uberegnelige mønstre og meget snoede stier. Men viden hjælper. 6. Konklusion: Vi kan ikke tillade os at have et naivt forhold til billeder: billeder virker, giver anledning til affekt, reaktion, men selvfølgelig også undren, omtanke og ny erfaring. Billeder kommunikerer ikke ud i et grænseløst rum, ligeså lidt som andre ytringer gør det; de støder derimod på grænser og uforudsigelige fortolkninger. Den risiko må og skal billedkunsten leve med. Men at leve med betyder ikke så meget at opsøge grænsen, at dyrke krænkelsen og at overskride enhver norm. Det betyder snarere: at kende dens betingelser, at forstå den, at undersøge den, at lægge ny viden til, at bringe forvirring i de alt for bastante fortolkninger. Aftenen sluttede med buffet i Charlottenborgs Østfløj. (Fotos Anders Sune Berg) Dronningen følges til Festsalen af Akademiets præsident Elisabeth Toubro

4 Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster AKADEMIRAADET Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL Akademiets medlemmer og gæster i Festsalen Æresmedlemmer og medaljemodtagere i Festsalen: 1.række fra venstre: Vibeke Klint, Sven-Ingvar Andersson, Jytte Høy, Christian og Signe Cold, Lene Tranberg, Tyge Arnfred og Jørgen Rømer. 2. række: Knud Pedersen, Gregers Algreen-Ussing, Mogens Nykjær, Malene Landgreen, Peter Holst Henckel, Jørgen Carlo Larsen, Erland Knudssøn Madsen og Jørgen Rømers datter Nunni Rømer Rektor Mikkel Bogh

5 Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL Kulturministerens svar på klage over Akademiet Kulturministeren har den 30. marts 2006 svaret maleren Ole Sporring: Tak for dit brev af 12. februar 2006 om Akademiraadet. Vi har, som du ved, bedt Akademiraadet om at kommentere dit brev, og Akademiraadet har oplyst mig om, at I har holdt et møde for at drøfte jeres uenighed men uden at nå til en fælles forståelse. Som jeg skrev til dig i 2002 om samme sag, mener jeg ikke, at din uenighed med Akademiraadet giver anledning til at ændre den nuværende bekendtgørelse om Akademiet, men det er naturligvis altid relevant at diskutere, om Kulturministeriets institutioner er tidssvarende organiseret. Jeg takker dig for dit engagement i sagen og vedlægger til orientering kopi af Akademiraadets brev af 14. marts Akademiraadet havde ingen kommentarer til ministerens svar. Opfølgning på Akademiraadets konference den : Hvordan fremmer vi arkitekturen som kunstart? --- Arkitekturpolitik Repræsentanter for Akademiraadet havde den et møde med specialkonsulent Mikkel Buchter, Kulturministeriet. På mødet havde Raadets repræsentanter gjort opmærksom på behovet for en arkitekturlov el.lign. Selv om der på nuværende tidspunkt måske ikke er politisk interesse, vil Raadet dog fortsat drøfte, hvorledes en lov el.lign. kan gennemføres. Akademiraadets formand har sendt følgende notater til specialkonsulenten den 19. april 2006: Hermed sender jeg, som vi aftalte på mødet den 21. marts, nogle synspunkter, som Akademiraadet mener en arkitekturpolitik også skal indeholde. De rummer væsentlige betragtninger, der blev fremført på Akademiraadets konference i februar, samt overvejelser Raadet har gjort sig. De påberåber sig langtfra at være udtømmende; de har stikords-karakter, og skal ses som supplement til de elementer i en arkitekturpolitik, der allerede arbejdes med i Ministeriet. Vi håber at de vil kunne indgå i en fremtidig dialog om emnet. Raadets overvejelser om arkitektuddannelsen i en fremtidig arkitekturpolitik er ikke faldet på plads, men vil snarest blive eftersendt. Som bygherre har staten en særlig mulighed for at fremme arkitekturen som kunstart: * Ved at praktisere konkurrenceformer, der prioriterer arkitektonisk kvalitet. Det kan være to-trins konkurrencer, hvor 1. fase er en idé-fase med meget åbent program, idet forslaget er udgangspunkt for den senere programmering, som arkitekten er en betydende medforfatter til. * Ved at prioritere mindre tegnestuer til mindre opgaver. Også selv om den mindre tegnestue ikke kan referere til allerede udførte opgaver indenfor den aktuelle kategori og ikke kan opvise potente regnskaber og ressourcer. Metodikken er den samme for alle opgaver. * Ved i ethvert udbud at prioritere kunstnerisk kvalitet med en afgørende faktor, dvs. over 50%. * Ved at afstå fra entreprenør-modellen, hvor entreprenøren uden hensyn til ovenstående kvalitetskrav egenrådigt påtager sig ansvaret for byggeriets udformning, hvorefter det offentlige lejer sig ind. * Ved at yde produktionsstøtte til egne byggerier, i erkendelse af at udvikling forudsætter afprøvning af nye måder at organisere fysikken på og at enhver afvigelse fra gængse metoder koster entreprenørkroner. Som lovgiver kan staten: * Kræve ovennævnte kriterier indført i kommunal praksis. * Tage initiativ til regionale velfærdsudvalg efter hollandsk mønster. Et vældfærdsudvalg er et panel bestående af kunstnere, arkitekter og politikere, der udfører kvalitets kontrol med byggeprojekter, og vel at mærke alene kontrol med den kunstneriske kvalitet. Staten kan endvidere * Støtte oprettelsen af et sted for arkitekturen, et supplement til DAC, uafhængig af kommercielle interesser. Det kunne være en kombination af arkitekturmuseum, udstillingssted og forlagsvirksomhed.

6 Notater fra møde i Akademiraadet den 26. APRIL Et sted, der i bred forstand skaber forståelse for arkitekturen og hvordan den bliver til, et sted hvor også ikke-prestiøse projekter vises, og hvor bøger om bygget og ubygget udgives. Et ambitiøst og ydmygt sted, en smeltedigel. * At udvide og udvikle skoleundervisningens kunstneriske base som modvægt til den nuværende stærkt vidensorienterede undervisning. Akademiraadet besluttede på mødet den 26. april at vente med fremsendelse af kommentarer vedr. arkitekturuddannelserne. TL