Foreningsbaserede Idrætsfritidsordninger

Transkript

1 Foreningsbaserede Idrætsfritidsordninger i DGI

2 indhold Indledning 3 2. DGI idrætsfritidsordninger 4 3. Forudsætninger 5 4. Forløb og tidsrammer 6 5. Hvad er DGIs rolle 7 6. Hvad får foreningen ud af at deltage 7 7. Hvordan kommer vi i gang 8 8. Uddannelsesforløb Økonomi og finansiering Den endelige beslutning 12

3 Indledning Det er almindelig kendt, at det er vigtigt for både sundheden, motorikken og indlæring af boglige færdigheder, at børn bruger deres krop dagligt. Det er en opgave at motivere og røre aldersgruppen, så de får gode idræts og bevægelsesvaner nu og i fremtiden. Og børn vil gerne bevæge sig! 16 % af de årige bevæger sig for lidt hver dag, og andelen er stigende flere børn bliver overvægtige, ca. hvert 7. barn er overvægtig 43 % af pigerne og 57 % af drengene kunne tænke sig at bevæge sig mere, end de gør Hvis vi skal sikre, at børn og unge bevæger sig mindst 1 time dagligt, og hvis vi skal skabe en bevægelsesappetit hos børn og unge, der varer hele livet, skal vi derfor gå helt nye veje. Bevægelse og bevægelsesglæde udvikles ikke kun på faste tidspunkter, på bestemte steder, med samme kreds af personer. Det skal ind i hverdagen som incitamenter og åbne muligheder I fritidsinstitutionerne kommer næsten alle børn, og fritidsinstitutionerne er ikke underlagt krav om bestemte aktiviteter på bestemte tidspunkter med et bestemt resultat. Derfor er fritidsinstitutionerne et oplagt sted at skabe den bevægelsesappetit, der kan vare hele livet. Mission DGI ønsker at skabe rammer og indhold, der fremmer og udfordrer børns udvikling både på det fysiske plan, på det psykiske, det sociale og det kognitive plan. DGI vil derfor arbejde for: at forene et lokalområde i at tage fælles ansvar for børnenes liv, dannelse og opvækst at give børnene gode idrætsoplevelser, der tager udgangspunkt i legen, og som tilstræber balance mellem udfordring, sundhed og fællesskab at give børnene idrætsglæde, så de får lyst til livslang idræt at tage udgangspunkt i barnet og de ressourcer, det har til rådighed Vision At DGI er i stand til at indgå partnerskab med alle kommuner om etablering af fritidsordninger, der rummer en inkluderende og alsidig idrætspraksis for børn i alderen 6 14 år. Værdier Alle børn har ret - til en aktiv fritid - til at lege og lære - til at blive bevæget mindst en time om dagen - til at have nærværende voksne som rollemodeller i hverdagen DGI opfordrer landets kommuner til samarbejde om fritidsordninger med fokus på idræt fritidsordninger, hvor leg, idræt og fysisk aktivitet er en permanent mulighed. Fritidsordninger, der har adgang til idrætsfaciliteter, legepladser og legeredskaber, der er fysisk udfordrende og inspirerende. Fritidsordninger, hvor personalet har en særlig kompetence inden for idræt, leg, bevægelse og motorisk udvikling, og hvor frivillige fra foreningslivet kan introducere børnene til idræt. 3

4 2. DGI idrætsfritidsordninger Dette materiale præsenterer et samlet koncept, der giver konkrete bud på, hvordan man i kommunerne kan indgå partnerskab med DGI om etablering af foreningsbaserede idrætsfritidsordninger for børn i alderen 6 14 år. Konceptet bygger på de erfaringer, DGI igennem 3-4 år har opbygget i forhold til målgruppen. Både i forbindelse med modelprojekter, lokale partnerskaber og samarbejder på tværs af den frivillige og offentlige sektor, fx mellem DGI s landsdelsforeninger og idrætsforeninger på den ene side og kommuner, skoler, institutioner på den anden side. Fritidssport - en ny enhed oprettes som afdeling i en lokalforening. En foreningsbaseret model, hvor der oprettes en selvstændig bestyrelse f.eks. i tilknytning til idrætsforeningen. Klubaktiviteterne kan drives i henhold til Folkeoplysningsloven. Anbefales til aldersgruppen år. kommune/ KLUB Å Fritidssport Å idrætsforeninger På baggrund af dette anbefaler vi, at idrætsfritidsordninger i DGI- regi etableres efter to modeller. Idræts-SFO - en allerede eksisterende SFO omdannes til idrætsskolefritidsordning (Idræts-SFO). En kommunal model der er underlagt skolelovgivningen og dermed den lokale skolebestyrelse. Anbefales til aldersgruppen 6 10 år. Det centrale i denne model er, at den koordinerende part er foreningen. Klub og skole skal inddrages og bidrager i det omfang, det er muligt, men det er i foreningen, der tages initiativ, koordineres og afsættes ressourcer, kompetencer m.m. kommune/ SFO Å idræts-sfo Å idrætsforeninger Det centrale i denne model er, at den koordinerende part er SFO og kommune. Foreningerne bidrager i det omfang, det er muligt, men det er i SFO og kommune, der tages initiativ, koordineres og afsættes ressourcer, kompetencer m.m. 4

5 3. Forudsætninger Hvordan bliver man Idræts-SFO eller Fritidssport-forening? DGIs koncepter Idræts-SFO og Fritidssport, er meget fleksible og kan i høj grad tilpasses jeres lokale rammer. Det er altså ikke så afgørende for DGI, at alle foreningsbaserede idrætsfritidsordninger er helt ens det afgørende er, at de følger nogle standarder og derudfra selv former institutionen/foreningen. Disse standarder har vi skitseret herunder: Alle skal følge det uddannelsesforløb, DGI har sammensat. Det vil bl.a. give nogle gode pædagogiske drøftelser, der kan øge kendskabet til hinandens faglige og idrætsmæssige kompetencer. Der skal udarbejdes bevægelsespolitik. For at sikre børnenes ret til bevægelse 1 time dagligt, og for at personale og forening har et fælles udgangspunkt for de aktiviteter, der igangsættes. Der skal være etableret et samarbejde med kommunen. For at få adgang til idrætshaller og andre faciliteter, og for at få anerkendt institutionen eller foreningens initiativ som forebyggelse og sundhedsfremme og dermed muligheden for at opnå støtte i form af ressourcer. Hvor skal idrætsfritidsordningen holde til rent fysisk? Hvis det er en Idræts-SFO, vælger man at blive i de lokaler, kommunen stiller til rådighed. Er det Fritidssport, kan det være idrætsforeningens lokaler, der benyttes. Har I sikret jer de fornødne ressourcer? Skab jer et overblik over, hvor mange ressourcer der er til rådighed til at etablere og drive idrætsfritidsordningen. Det første år vil være forbundet med ekstra omkostninger. Der skal indgås et overordnet partnerskab. For at få et mere forpligtende samarbejde mellem SFO/klub og idrætsforeninger, skal der indgås en partnerskabskontrakt. Der skal være adgang til faciliteter. Det er væsentligt at institutionen har adgang til faciliteter, såsom idrætshal, idrætslegeplads, udendørsarealer m.m. for at give børnene de rette muligheder for fysisk udfoldelse. Tag udgangspunkt i personalet! Alle i den givne personalegruppe skal deltage i at lave aktiviteter for børnene. 5

6 4. Forløb og tidsrammer Det er en spændende proces at etablere Idræts-SFO eller fritidssport. Vi betragter forløbet som 1 årigt - følgende skolernes kalenderår, dvs. opstart i august til certificering i juni året efter. Derudover er der en forberedelsesperiode, der starter i foråret. Denne periode skal kun medregnes det første år. Et forløb i institutionen kan inddeles i 5 faser: Faser Tid Opgave Uddannelsesforløb Varetages af DGI Forberedelse Jan. marts Mulighederne for idrætsfritidsordning drøftes evt. i samarbejde med DGI Proces indledes med en konsulent fra DGI Afklaring Marts juni Interessenter kontaktes, faciliteter skaffes, økonomi forhandles, personale ansættes, bevægelsespolitik formuleres, samarbejdet etableres på et teoretisk plan m.m. Uddannelsesweekend med fokus på netværk, bevægelsespolitik og aktiviteter Opstart Aug. okt. Aktiviteter planlægges, og samarbejdet igangsættes i det praktiske for børnene Inspirationsaftener hvor personalet er på kursus hos idrætsforeningerne Projekt Okt. april Fuld knald på aktiviteterne Der afholdes løbende aktivitetskurser Evaluering April maj Evaluering af forløb og certificering Evaluering Beslutning om at fortsætte næste år? Beslutter man at fortsætte, kan man springe forberedelsesfasen og mange andre etablerende initiativer over. Det vigtige i 2 år er at justere konceptet efter erfaringer, man har gjort i opstartsåret. 6

7 5. Hvad er DGI s rolle? DGI har nedsat en enhed, der arbejder med oprettelse af idrætsfritidsordninger. Fra denne enhed kan man forvente hjælp i form af bl.a. forberedelser til selve idrætsfritidsordningen, kompetenceudvikling, aktivitetsudvikling og netværksdannelse. Hvis I skal lave IFO sammen med DGI, har vi følgende procedure: Der er i DGI afsat ressourcer til, at man på landsplan kan bidrage til forberedelse og etablering af IFO. Det er dog DGIs landsdele, der forhandler partnerskabskontrakt med kommunen for at finansiere projektet, og det er ligeledes i de enkelte landsdele, at IFO forankres. Forstået på den måde, at hvis IFO efter etableringen har brug for støtte og rådgivning til den daglige drift, så går kontakten via landsdelsforeningerne til DGI på landsplan. På den måde sikrer vi en lokal forankring, og at DGIs landsdelsforeninger føler et ejerskab. Hvis der i en landsdelsforening ikke er ressourcer eller interesse for at følge projektet, kan der i enkelte tilfælde laves aftale mellem DGI på landsplan og landsdelsforeningen om, at det er DGI på landsplan, der overtager serviceringen af den enkelte IFO. 6. Hvad får foreningen ud af at deltage? Da DGI koncepterne som udgangspunkt er lokalt baseret, vil det også være lokalt bestemt, hvilken form for bidrag foreningerne kommer til at yde, og hvad de får ud af det. Lad os komme med nogle eksempler. For Idræts-SFO gælder det, at den kommunale SFO bliver omdrejningspunkt. Foreningerne har mulighed for at bidrage på forskellige måder. Generelt kan vi se, ud fra forsøgsprojekter i DGI, at det er meget svært for foreningerne at finde instruktører i tidsrummet Vi ved også, at der i nogle tilfælde kan opstå uhensigtsmæssige konkurrenceforhold, hvis en forening har almindelig træning umiddelbart efter en SFO-aktivitet børnene kan være for trætte til at komme i foreningen, og det er bestemt ikke hensigten. Desuden kan man i lokalområdet sikkert analysere sig frem til mange flere forhold, man skal være opmærksom på i starten. For Fritidssport er det vigtigt at påpege, at foreningerne bliver omdrejningspunktet, og dermed er der et stort arbejde i vente for foreningen. Her gør konkurrenceforholdet sig ligeledes gældende, blot kan det være forening/forening eller forening/ kommunal institution imellem. Desuden siger erfaringerne, at Fritidssport kan blive et sted for de stærke børn dem, der i forvejen er aktive i fritiden og har forældre, der kan betale lidt ekstra osv. Disse børn er som regel også de børn, der i forvejen deltager aktivt i foreningslivet. Disse børn er kulturbærere og kan bidrage til, at andre børn også tiltrækkes. Endelig - ved netop at arbejde utraditionelt, bredt og målrettet med indholdet, kan de ikke idrætsvante børn også tiltrækkes. Erfaringerne siger dog, at der er nogle klare fordele, der gør, at foreningerne skal være med, uanset hvilken model der gribes fat i, fx - forældreinvolvering, tættere kontakt til forældrene gennem institutionen - potentielle medlemmer, foreningen får direkte adgang til børn gennem institutionen (Idræts-SFO) - opkvalificering og dygtiggørelse for trænere, ledere m.m. - lokal synlighed - pædagoger og instruktører har gavn af at samarbejde og lære af hinanden i hverdagen. 7

8 7. Hvordan kommer Når I er afklaret med hvilken model, I ønsker at benytte, er det tid til at gå i gang med planlægningen. Grundlæggende er tanken, at hverdagen bygges op af nogle basisaktiviteter samt af nogle valgfrie idrætter, hvor børnene prøver noget forskelligt. Basisaktiviteterne står personalet selv for, mens de valgfrie idrætter varetages af instruktører fra de lokale idrætsforeninger. Idræts-SFO Ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl Kl Basisaktivitet indendørs Basisaktivitet udendørs Basisaktivitet udendørs Basisaktivitet udendørs Basisaktivitet indendørs Kl Valgfri idræt Fri leg Valgfri idræt Fri leg Valgfri idræt Kl Afhentning /reserveret til møder mellem pædagog og instruktører Afhentning Afhentning / reserveret til at kunne udvide med et foreningsarrangement Afhentning Afhentning Kl Fx familie- arrangement Forklaring til skema: Kl Børnene ankommer og skal bruge lidt tid på at falde ned, få lidt mad og lidt ro. Kl Basisaktivitet ude/- indendørs HVER DAG. Basisaktiviteten er omdrejningspunktet og kerneaktiviteten i konceptet (bevægelses-ifo en). Det er her, pædagogerne arbejder med at vække børnenes appetit på bevægelse, stimulerer deres kropsbevidsthed m.m. Tager udgangspunkt i DGIs overordnede børn i bevægelse politik. Det er vigtigt, at personalet i SFO/IFO er grunduddannet til basisaktiviteterne - det sørger DGI for med løbende opkvalificering. Kl De valgfrie idrætter bliver præsenteret af instruktører fra de lokale idrætsforeninger, hvis de har ressourcer hertil. Hvis ikke, opfordrer vi pædagogerne til at lave fri leg med børnene både hvor pædagogen har den styrende funktion, og hvor pædagogen trækker sig i baggrunden og lader børnene lege fri leg. Kl Børnene skal have mulighed for at slappe af, inden de bliver afhentet. Kl Reserveret til foreningerne, der kan lave arrangementer, aktivitet, kursus. 8

9 vi i gang? Fritidssport Ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kl Kl /16 Dagens idræts/ Dagens idræts/ Dagens idræts/ Dagens idræts/ Dagens idræts/ bevægelsesaktivitet bevægelsesaktivitet bevægelsesaktivitet bevægelsesaktivitet bevægelsesaktivitet Kl Gå hjem /reserveret til møder mellem pædagog og instruktører Gå hjem Gå hjem Gå hjem /reserveret til at kunne udvide med et foreningsarrangement Gå hjem Kl Fx familie- arrangement Forklaring til skema: Kl Børnene ankommer og skal bruge lidt tid på at falde ned, få lidt mad og lidt ro; evt. lege selv. Kl /16 Bevægelsesaktivitet ude/- indendørs HVER DAG. Aktiviteterne er omdrejningspunktet og kerneaktiviteten i konceptet (Fritidssport). Det er her, pædagoger og instruktører arbejder med at vække børnenes appetit på idræt, leg og bevægelse, stimulerer deres kropsbevidsthed, deres måde at være sammen på, deres evne til at reflektere og takle konflikter eller tab/vind situationer. Tager udgangspunkt i DGIs overordnede børn i bevægelse politik. Princippet bygger på frivillighed - børnene må frit komme og være sammen med kammeraterne i basen, indtil dagens aktivitet begynder. Dagens aktivitet foregår efter princippet deltag eller gå hjem. Kl Børnene skal have mulighed for at slappe af, inden de går hjem. 9

10 8. Uddannelsesforløb DGI har sammensat et uddannelsesforløb som alle, der ønsker at oprette foreningsbaserede idrætsfritidsordninger, skal gennemføre. Uddannelsestilbuddet afvikles sideløbende med institutionsåret (skoleåret) og varetages primært af DGI. Det overordnede formål er at opkvalificere foreningsfolk og personale fra institution omkring den pædagogiske idrætspraksis samt at dyrke samarbejdet omkring den foreningsbaserede idrætsfritidsordning, så det får optimale betingelser fra start til slut. Samarbejdet er helt centralt for, at projektet lykkes. Desuden kan DGI i denne periode også bidrage med erfaringer om ansættelse af pædagoger, foreningsinddragelse m.m. August oktober: Basisaktivitetskursus - et 3-timers kursus med udgangspunkt i praksis. Hvilke aktiviteter skal I lave med børnene dagligt, ugentligt m.m. Vi kommer med konkrete lege og bevægelsesforslag og giver bud på, hvordan I griber det an i praksis. I får også selv lov til at prøve. Januar marts: I forberedelsesfasen stiller DGI konsulentbistand til rådighed, der i samarbejde med den initiativtagende institution/forening, afdækker de problemstillinger, der kan være i en opstartsperiode. I processen tilrettelægges et opstartsmøde for lokale interessenter. Mødet skal afdække de grundlæggende idéer og bidragsydere. Processen fører til, at en arbejdsgruppe nedsættes med mandat til at gå videre. Marts juni: Her fokuseres på nogle basiselementer i det at oprette en foreningsbaseret idrætsfritidsordning. Kurset er målrettet pædagogisk personale og foreningsfolk og består af tre moduler, der kan afholdes som et weekendkursus eller 2-3 aftenkurser. 1. Teori pædagogisk praksis i hverdagen samt udvikling af bevægelsespolitik så institution og forening har et fælles udgangspunkt og et fælles sprog. 2. Praksis hvilke aktiviteter skal være omdrejningspunkt i børnenes hverdag, og hvilket idrætssyn skal karakterisere idrætsfritidsordningen, suppleret af et 2-timers forløb med alsidig aktivitet, bevægelse og leg. 3. Samarbejdet generelt hvordan ønsker vi vores samarbejde skal fungere, hvad vil vi kendes på, rollefordeling i hverdagen m.m. Oktober april: Alt efter hvilke behov I har lokalt, kan der laves aftaler med både DGI og de lokale idrætsforeninger om opkvalificering af instruktører og pædagoger. Det kan være ønsket om en bestemt idrætsgren, inspiration til lege, ideer m.m. Så vidt det er muligt tilrettelægges disse kurser lokalt, men kan også være sammen med andre. April maj: Projektet evalueres i samarbejde med DGI, og fritidsordningen modtager et certifikat på deltagelse i et år. Et certifikat der skal fornyes hvert år, hvis man vil beholde sin status som Idrætsfritidsordning. Ud over dette forløb kan de lokale idrætsforeninger holde aktivitets-/inspirationsaftener for det pædagogiske personale med det formål at præsentere deres idræt. Hermed nedtones foreningens ansvar omkring uddannelse, og det får mere karakter af inspiration og aktivitet. 10

11 9. Økonomi og finansiering Omkostningerne ved at drive Idræts-SFO: Omkostningerne ved at drive Fritidssport: Forslaget er baseret på kommunal finansiering via et partnerskab. 1. SFO-koordinator udpeges 2-3 t. ugentligt 2. Kontaktperson fra foreningerne udpeges kr. pr. år 3. Foreningsgodtgørelse kr. pr. år 4. Kursusmaterialer kr. 5. Uddannelsesforløb kr. instruktør løn m.m. Der regnes med forældrebetaling/kontingent på 600 kr. pr. måned i 11 mdr. Der regnes med et kommunalt tilskud via et partnerskab på 2000 kr. pr. barn/år Indtægter: Indbetaling v. 35 medl. (35x600x11) kr. Tilskud kommune (35x2000) kr. Medlemsindbetalinger arr kr. I SFO skal man være indstillet på at afsætte timer til en koordinator, der skal have den løbende kontakt med foreninger og forvaltning. Koordinatoren har desuden ansvar for at holde det øvrige personale orienteret om kursusmuligheder, nye aktiviteter o.lign. Udgifter: Løn - Ansvarlig leder/pædagog kr. - Instruktører kr. Endelig skal kommunen afholde udgifterne til foreningskontaktpersonen, den godtgørelse foreningens instruktører skal have for at deltage, uddannelses- og kursusmateriale. Øvrige udgifter Etablering Materialer Telefon kr kr kr. Kursus/uddannelse kr. NB: Det forudsættes, at kommunen stiller gratis lokaler til rådighed. Normalt vil udgifterne bliver afholdt af forskellige parter i forløbet. DGI stiller konsulentrådgivning til rådighed til etablering af kontakt til de lokale foreninger og dialog med kommunen. 11

12 10. Den endelige beslutning Kontakt DGI idrætspolitisk afdeling Søren Riiskjær Katja Nielsen