ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse"

Transkript

1 Information om ANGSTLIDELSER hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 Indhold 03 Hvad er angstlidelser? 04 Hvorfor får nogle angstlidelser? 06 Hvad sker der i hjernen, når man har angst? 07 Hvilke former for angstlidelser findes der? 08 Hvilke symptomer er der på angstlidelser? 10 Forskellige grader af angstlidelser 11 Hvordan stilles diagnoserne? 12 Hvordan behandler man angstlidelser? 15 Hvilke muligheder er der for forebyggelse? 16 Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af angst? 18 Hvad kan pårørende gøre? 21 Hvor kan man søge mere information? Angstlidelser er de mest udbredte psykiske lidelser i befolkningen i den vestlige verden. Pjecen beskriver angstlidelserne, deres fælles og specifikke karakteristika og behandling. Desuden gives en række råd til den angstramte og de pårørende. Denne pjece er skrevet til voksne (fra 18 år og opefter), og den henvender sig primært til dig, der modtager behandling for angstlidelser i psykiatrien i Region Midtjylland samt dine pårørende. Det er vigtigt, at du og dine pårørende har viden om angstlidelser. Jo mere viden, jo bedre kan man forholde sig til lidelsen, når den opstår og hindre tilbagefald. Regionspsykiatrien i Region Midtjylland har 6 klinikker, der tilbyder ambulant behandling af angstlidelser. Vi håber at pjecen kan hjælpe dig og dine pårørende til mere viden om angstlidelser. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf

3 Hvad er angstlidelser? Angst er en følelse alle kender og det er en normal og gavnlig reaktion, når man er i fare. Ved angstlidelser er angsten uden grund eller stærkt overdreven, opleves som ukontrollerbar og hindrer en i at handle fornuftigt en slags falsk alarm. Angst findes ved næsten alle psykiske lidelser og sygdomme. Angstlidelser (eller angsttilstande, som de også kaldes) er en række psykiske lidelser, hvor angst er det dominerende symptom. Angstlidelser er meget udbredte i befolkningen i vestlige lande. De starter ofte i barndom eller ungdom, men kan også begynde senere i tilværelsen. Hver gang jeg hentede min søn i børnehaven, begyndte jeg at svede og ryste på hænderne. Jeg var sikker på, at alle kunne se, at jeg havde det dårligt, og at de tænkte, at jeg var et værre skvat. Til sidst holdt jeg helt op med at komme i børnehaven. Peter 31 år Hovedkendetegnet ved angstlidelser er en angstfølelse med mange fysiske (kropslige) symptomer uden, at der reelt er fare på færde. Angsten kan f.eks. være rettet mod samvær med andre, at være alene og at tage hjemmefra, og den angstramte har en tendens til at undgå det frygtede. Angstlidelser har meget forskellige sværhedsgrader, fra meget lette tilstande, der udgør en gene i hverdagen til invaliderende frygt for almindelige hverdagsaktiviteter, som f.eks. indkøb, buskørsel eller samvær med andre. I visse tilfælde er angsten en hindring for at tage en uddannelse, have et arbejde og/eller et socialt netværk, og angst nedsætter altid livskvaliteten. Hvordan er forløbet ved angstlidelser? Angstlidelser kan forløbe forskelligt. Hos nogle udvikler angsten sig gradvist over år, for andre starter den brat med et voldsomt angstanfald. Hos nogle er angsten konstant til stede, og hos andre er den svingende. Tidligere kaldte man angstlidelser for angstneuroser. I psykiatrien blev de opfattet som lettere psykiske lidelser. I dag har forskning vist, at angst lidelser kan blive kroniske, hvis ikke de behandles. Selv efter behandling er der risiko for tilbagefald. 3Angstlidelser hos voksne

4 Jeg vågnede nogle gange midt om natten med et voldsomt angstanfald. Mit hjerte bankede helt vildt, og jeg kunne ikke få vejret. To gange har jeg ringet 112, så der kom en ambulance og kørte mig på sygehuset. Begge gange fik jeg at vide, at mit hjerte ikke fejlede noget, og at det bare var angst. Anne 45 år

5 Hvorfor får nogle angstlidelser? Der er ikke én forklaring på, at nogle mennesker udvikler en angstlidelse. Flere faktorer har betydning, og de kan spille sammen på forskellige måder. I nogle tilfælde er der en klar udløsende belastning eller hændelse. I andre tilfælde kommer lidelsen tilsyneladende ud af det blå. Det, der kan føre til angst hos ét menneske, kan blot være en midler tidig stressfaktor hos en anden. Biologisk sårbarhed Arvelige forhold spiller en vis rolle for, hvor sandsynligt det er, at man udvikler en angstlidelse. Mange personer med angst har et familiemedlem, der lider af angst eller depression. Angstlidelser og depression er beslægtede lidelser og forekommer hyppigere i nogle familier end andre. Man arver ikke selve lidelsen, men sårbarheden for at udvikle den. Hos nogle har den arvelige faktor stor betydning og indebærer, at der kun skal kortvarig stress eller få stressende hændelser til at udløse angst. Andre er beskyttet af deres gener, og der skal derfor mere til, for at de udvikler angst. Psykologisk og social sårbarhed Gennem forskning har det været vanskeligt at blive helt sikker på, hvilke psykologiske og sociale forhold gennem opvæksten, der øger risikoen for at få en angstlidelse. Oplevelse af manglende kontrol kan lægge grunden til angst. Det kan f.eks. være forældre, der på grund af alkoholmisbrug, er uforudsigelige i deres reaktioner. Visse personlighedstræk øger også risikoen for udvikling af en angstlidelse. Det gælder især såkaldt ængsteligt-undgående træk (neuroticisme), hvor man er præget af forsigtighed, nervøsitet og tilbøjelighed til at reagere kraftigt på negative hændelser. Stressende livssituation I mange tilfælde er det ganske almindelige hændelser, der går direkte forud for, at angstlidelsen bryder frem: Konflikter i familien, fysisk sygdom, dødsfald i familien og som den hyppigste, arbejdsudløst stress. Misbrug Misbrug af alkohol, hash, amfetamin og andre misbrugsstoffer øger risikoen for at få en angstlidelse og forværrer forløbet. Misbrug kan vanske liggøre behandling, da motiva tion og evnen til at løse problemer nedsættes. Endelig er misbrug sundhedsskadeligt og må bringes til ophør før eller sideløbende med angstbehandling. 5Angstlidelser hos voksne

6 Hvad sker der i hjernen, når man har angst? Hos den raske, velfungerende person er adfærd og følelser styret af den forreste (frontale) del af hjernen. Denne del af hjernen er sæde for fornuft, planlægning og kontrollerer derfor følelserne. Ved angst overtages styringen af følelserne af dybereliggende hjerneområder (amygdalasystemet), der er udviklet til at reagere hurtigt på fare. Ofte sker det helt automatisk. Det betyder, at vores adfærd bliver mere irrationel. Vi bliver mere impulsive og følelsesstyrede, og indlæring af frygt og undgåelse sker automatisk. Ved reel fare, f.eks. en truende hund, er dette hensigtsmæssigt, men ikke, hvis samme reaktion opstår ved indkøb i et supermarked. Når amygdalasystemet har overtaget styringen, har angsten tendens til at brede sig til flere og flere områder i dagligdagen. Via amygdala aktiveres blandt andet det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er inddelt i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske og er kendetegnet ved, at vi ikke har indflydelse på det. Det sympatiske nervesystem forbereder til kamp og flugt, når man føler sig i fare, uanset om dette er reelt eller indbildt. Det udløser en række kropslige symptomer som hjertebanken, åndenød og muskelspænd inger, som ses ved alle angstlidelser. Det parasympatiske nervesystem er aktivt, dels når man føler sig tryg, og dels når det sympatiske nervesystem har været aktivt et stykke tid, for at sikre, at angsten dæmpes.

7 Hvilke former for angstlidelser findes der? Generaliseret angst - overdreven bekymringstendens, ængstelighed og uro Generaliseret angst er kendetegnet ved, at man bekymrer sig overdrevent om store og små ting (f.eks. eget helbred, daglige gøremål, og familiemedlemmers ve og vel). Man har svært ved at kontrollere bekymringerne og handler ofte på baggrund af disse, f.eks. ved at ringe op for at sikre sig, at der ikke er noget galt, eller ved at få foretaget helbredsundersøgelser. Ved generaliseret angst er man ofte eller konstant plaget af kropslige angstsymptomer, f.eks. indre uro, anspændthed, hjertebanken, svedudbrud og mundtørhed. For at få diagnosen skal man have haft disse symptomer i mindst et halvt år. Panikangst pludselige anfald af svær angst Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende og pludseligt opståede anfald af angst, der ikke er begrænset til særlige situationer. Under et panikanfald får man fysiske symptomer, f.eks. hjertebanken, man sveder og/eller ryster, får mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, trykken i brystet, svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. På grund af de voldsomme fysiske symptomer begynder mennesker med panikangst ofte at frygte, at de lider af en alvorlig fysisk sygdom, at de vil falde om, vil miste kontrollen, er ved at dø eller er ved at blive sindssyge. For at få diagnosen panikangst skal panikanfald optræde mindst én gang ugentligt i løbet af en måned. Hvis panikanfaldene særligt er kommet i bestemte situationer, f.eks. i en bus eller i situationer, hvor der er mange mennesker samlet, vil personen ofte prøve på at undgå disse situationer for på den måde at forsøge at undgå panikanfaldene. Agorafobi fobisk angst for at færdes alene udenfor hjemmet Agorafobi opstår hyppigt i forbindelse med panikangst. Når man har agorafobi, er man angst for at være i forskellige situationer - ofte fordi man er angst for at få angstsymptomer i disse situationer. Eksempelvis kan man være angst for at forlade hjemmet alene, at tage med offentlige transportmidler, at køre bil, at være blandt mange mennesker, at gå i forretninger eller at være alene. For at undgå angsten forsøger man ofte at undgå disse angstprovokerende situationer. Jeg går på toilettet gange, før jeg skal ud af døren, og tit kommer jeg slet ikke af sted. Mand 32 år 7Angstlidelser hos voksne

8 Socialfobi fobisk angst i sociale situationer Socialfobi indebærer, at man frygter én eller flere former for samvær med andre mennesker. Typisk vil man forsøge at undgå disse situationer. Man frygter at blive kritisk vurderet af andre mennesker og frygter at komme til at gøre noget pinligt eller forkert. Man er desuden angst for at få synlige tegn på angst, f.eks. ansigtsrødmen, rystende hænder eller opkastnings- eller vandladningstrang. Samtidige psykiske lidelser Angstlidelser optræder ofte sammen indbyrdes og også ofte sammen med andre psykiske lidelser. Især er der øget risiko for samtidig at lide af depression. Hvilke symptomer er der på angstlidelser? Ved alle angstlidelser er der fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer, men de fire aspekter har forskelligt indhold og forskellig vægtning fra lidelse til lidelse. Fysiske angstsymptomer Autonome symptomer: Hjertebanken, svede, ryste, mundtørhed. sovende fornemmelser, tendens til at fare sammen, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller svært ved at falde i søvn. Følelsesmæssige angstsymptomer Angstfølelsen har mange grader og udformninger og spænder fra ængstelighed, nervøsitet og bekymring til dødsangst og panik. Symptomer fra bryst og mave: Åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken for eller smerter i brystet, kvalme eller uro i maven. Spændingssymptomer: Muskelspænding eller smerter, rastløshed, vanskeligheder med at slappe af, psykisk anspændthed, synkebesvær. Andre: Svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, varme- eller kuldefølelse, prikkende eller Tankemæssige angstsymptomer Ved forventningen om og under udsættelse for det angstprovokerende har personen typisk katastrofetanker, dvs. stærkt overdrevne tanker om situation ens farlighed og ens egen manglende evne til at klare den. Eksempelvis kan tanker som Jeg dør af angst og Jeg klarer det aldrig forekomme. 8

9 Adfærdsmæssige angstsymptomer Ved de fleste angstlidelser begynder personen tidligt i forløbet at undgå det, der frygtes. Det kan være få og mindre væsentlige ting, men der kan også være tale om meget omfattende undgåelse af at komme ud hjemmefra, tage bus og tog og være sammen med andre. I disse tilfælde bliver undgåelsen en invaliderende faktor. Personen kan også udvikle sikkerhedsadfærd, hvor man prøver at opnå tryghed ved at have ting eller personer med sig. Dette kan hjælpe personen ud af undgåelse, men i længden kan det skabe afhængighed og svække selvtilliden. Angstens onde cirkel De fire aspekter af angstlidelser forstærker hinanden og medfører, at personen selv kommer til at vedligeholde angsten. Katastrofetænkning fører til undgåelse og flugt samt sikkerhedsadfærd. Det er forståeligt, at personen vil forsøge at undgå oplevelsen af angst. Undgåelse og sikkerhedsadfærd giver umiddelbart en lettelse, men fører til, at angstlidelsen opretholdes og forværres. Før, under og efter Personer med angstlidelser har ofte angst inden udsættelse for bestemte begivenheder. Dette kaldes forventningsangst. Angstniveauet ved forventningsangst kan være meget højt og bidrager ofte til undgåelse. Derudover er der også angst i selve situationen. Personer med angst er tilbøjelige til at være meget kritiske overfor sig selv efter at have været i en angstvoldende situation.

10 Forskellige grader af angstlidelser Alle angstlidelser findes i forskellige sværhedsgrader. Ved angst i lettere grad kan personen føre en normal tilværelse, stifte familie, have venner, tage en uddannelse og passe et arbejde. Men angst i sociale eller andre situationer kan hæmme personens udfoldelse og være en daglig gene. Ved angst i sværere grad fylder angstsymptomerne meget, påvirker personen i alt, hvad han/hun gør og hindrer normal livsførelse på et eller flere punkter: Personen kan have så svært ved at være sammen med andre, at socialt samvær helt undgås, og der opstår isolation og ensomhed. Angstanfald kan også komme så hyppigt og med så stor sværhedsgrad, at personen konstant er bange for at få nye anfald, ikke tør være alene og undgår at gå hjemmefra alene. Svær angst forhindrer personen i at føre en almindelig tilværelse. Kommunal støtte og samarbejde I sværere angsttilfælde kan sociale foranstaltninger være nødvendige. Personen kan i en periode have behov for bostøtte eller mentor, at komme på væresteder, at have fleksjob eller andet. Det er ofte meget værdifuldt med et samarbejde mellem regional psykiatri og kommunale indsatser. F.eks. kan det være afgørende for udbyttet af psykologisk og medicinsk behandlingen, at der samtidig iværksættes beskæftigelse eller andet. Ved alle angstlidelser er undgåelse et stort problem, der nemt kan føre til isolation og tab af sociale kompetencer. Hvis det er muligt, er det bedst at være i beskæftigelse udenfor hjemmet med uddannelse eller arbejde. Ved svære tilfælde kan dette være under beskyttede forhold, eller personen kan komme jævnligt på et værested. 10

11 Hvordan stilles diagnoserne? Angstlidelser hos voksne Angstsymptomer kan ligne symptomer på visse fysiske sygdomme. En angstlidelse udelukker ikke en fysisk sygdom eller omvendt. Når en person oplever angst uden grund, skal det derfor undersøges, om det kan være tegn på fysisk sygdom, som f.eks. forhøjet stofskifte eller hjertekarlidelse. Angst kan også være et af de første tegn på andre psykiske lidelser, især depression, men også psykotiske (sindssygelige) lidelser og demens kan starte med angst. Endelig kan indtagelse af rusmidler og alkohol medføre angst. Det bør altid først udelukkes, at angsten er symptom på en anden lidelse. Dette undersøges af almen praktiserende læge via interviews, fysiske undersøgelser og blodprøver. Når det er blevet slået fast, at angstsymptomerne ikke skyldes fysisk sygdom, udspørger behandleren personen grundigt om det aktuelle tilstandsbillede og forløb. Hvad vækker angst? Hvilke angstsymptomer har personen? Hvilke handlinger medfører angsten? Hvordan har angsten udviklet sig? Behandleren vil i denne sammenhæng være læge eller psykolog. Desuden undersøger man, om der er stressfaktorer i personens dagligdag, specielle personlighedstræk, eller om der i pers onens biologiske familie er psykiske sygdomme i form af angst eller beslægtede lidelser. På baggrund af dette stilles en diagnose ud fra det diagnostiske system, der anvendes i Danmark (ICD-10). Selvom der er ligheder mellem personer med samme lidelse, er der også store individuelle forskelle. Dette afhænger af den enkelte persons vilkår og historie, og om personen samtidig har andre lidelser. Jeg har fået mit hjerte og alle andre organer undersøgt masser af gange, så jeg ved, at jeg ikke fejler noget fysisk. Alligevel tror jeg hver gang, jeg får et angstanfald, at jeg får et hjerteslag. Kvinde 29 år

12 Hvordan behandler man angstlidelser? Behandling foregår enten i kommunen hos praktiserende læge, praktiserende speciallæge i psykiatri eller hos psykolog eller i regionen, hvor den varetages af psykolog, læge eller andre faggrupper. I 10% af de sværeste tilfælde vil behandlingen foregå i hospitalspsykiatrien. Indlæggelse sker næsten aldrig udelukkende på baggrund af angstlidelser. Både psykologisk og medicinsk behandling anvendes ved angstlidelser. De to behandlingsmetoder har effekt hver for sig eller i kombination. Behandlingsformerne er stort set lige effektive, men der er dog den forskel, at medicinen alene kun virker, mens man tager den, mens man ved psykoterapi lærer at bruge metoder, som man efterfølgende selv kan anvende ved fortsatte angstsymptomer. Undervisning i lidelsen psykoedukation Det er vigtigt, at patient og eventuelle pårørende får viden om sygdommens årsager, symptomer og forløb samt om den medicinske og psykoterapeutiske behandling. Denne information kalder man psykoedukation, og den er en nødvendig del af behandlingen ved angstlidelser. Hvis man ikke har nogen særlig viden om angst, har man ofte en forvrænget opfattelse af sin tilstand. Man kan tro, at man har en fysisk sygdom, at man er grim eller påfaldende på andre måder, at andre mennesker er meget kritiske eller andet. Det er derfor vigtigt, at personen med angst undervises i karakteristiske forhold ved den lidelse, han/hun har. I nogle tilfælde har dette i sig selv en beroligende effekt. Psykoterapi Den bedst dokumenterede form for psykologisk behandling er kognitiv adfærdsterapi. Det er psykoterapi, som tager udgangspunkt i personens aktuelle vanskeligheder, og som fokuserer på den uhensigtsmæssige tænkning og adfærd, som er til stede og vedligeholder angsten. Patient og behandler analyserer aktuelle situationer, der udløser angst. Der aftales øvelser, hvor den angstramte lærer at ændre sin tænkning, så den bliver mere realistisk og selvunderstøttende. Samtidig lærer personen at ændre sin adfærd ved gradvist at udsætte sig for de angstprovokerende situationer (såkaldt eksponering). Formålet med eksponering er dels at katastrofetankerne afkræftes, fordi det, man frygter ikke sker. Samtidig vænner personen sig til, at angstsymptomerne ikke er farlige, og at de reduceres efterhånden, som personen udsætter sig for det, han/hun er bange for. Det undersøges også, om personen har udviklet uhensigtsmæssige leveregler, der bidrager til at fastholde angsten, f.eks. Jeg skal altid tænke på andre før mig 12

13 selv, Hvis jeg ikke er 100% perfekt, duer jeg slet ikke. Personen får altid hjemmeopgaver, for at sikre, at ændringerne overføres fra terapilokalet til hverdagen. Det er vigtigt, at man arbejder med eksponering hver eneste dag. Dette gælder for alle angstlidelser. For hver enkelt lidelse er der desuden specifikke behandlingsmetoder: Ved panikangst anvendes eksponering for de fysiske angstsymptomer. Personen lærer at fremkalde disse selv og få et neutralt forhold til dem. Ved socialfobi anvendes metoder til at hindre selv fokus. Personen lærer, under samvær med andre, at flytte opmærksomheden fra sig selv og over på det, situationen drejer sig om. Ved agorafobi anvendes oftest gradvis eksponering, hvor personen gradvist eksponeres for at tage længere og længere væk hjemmefra. Ved generaliseret angst lærer personen at lægge afstand til bekymringerne, lade være med at gå ind i dem, acceptere at de er der og i stedet fortsætte med de handlinger, man ønsker at foretage sig. Medicin Behandlingen består primært af antidepressiv medicin, som også er effektiv ved angstlidelser. Medicinen virker på nogle af de kemiske processer i hjernen i forbindelse med en angstlidelse. Blandt andet normaliserer antidepressiv medicin mængden af hjernens signalstof serotonin. Medicin kan anvendes som den primære behandling, eller hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af psykoterapeutisk behandling. Der vil oftest være behov for medicinsk behandling ved svær eller langvarig angstlidelse, eller hvis der samtidig med angstlidelsen også er depression. Medicinen medfører, at både hyppighed og sværhedsgrad af angstanfald og andre angstsymptomer reduceres. Det betyder ofte, at det bliver nemmere at arbejde med eksponering i psykoterapien. Et problem ved medicinsk behandling er, at angstpatienter ofte er følsomme overfor de bivirkninger, som kan være til stede i starten af behandlingen, og nogle kan opleve at angsten forværres i den første uge. For at undgå dette startes med en langsom øgning til den dosis, som forventes at være effektiv. Det varer som regel 4-6 uger inden virkningen af medicinen indtræder. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at øge dosis, eller at skifte til et andet præparat for at opnå tilstrækkelig effekt. Det anbefales, at den medicinske behandling fortsætter i et halvt til et helt år efter, at bedring er indtrådt. Herefter udtrappes medicin over 2-3 uger efter aftale med sin læge. Det er vigtigt, at det sker i en periode, hvor man har det godt og ikke er udsat for ydre belastninger. Angstlidelser hos voksne 13

14 Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af antidepressiv medicin, kan der, i nogle tilfælde, ved generaliseret angst være god effekt af præparatet Pregabalin (Lyrica). Det er et middel mod epilepsi, som også kan have effekt ved angst. Tidligere anvendte man ofte benzodiazepiner (angstdæmpende medicin, f.eks. Stesolid) ved angstlidelser. Da præparaterne medfører risiko for afhængighed, anbefaler man nu, at de kun anvendes i korte perioder højst 4-6 uger, f.eks. ved akut forværring af angst eller søvnløshed. I nogle tilfælde kan det være relevant at anvende stoffer (antipsykotika), som normalt anvendes ved psykotiske lidelser. Disse kan i små doser have en angstdæmpende virkning uden at medføre afhængighed. Bivirkninger Alle former for medicinsk behandling kan medføre bivirkninger, hvilket kan bekymre både patienter og pårørende. Ved opstart af behandling starter man derfor, som anført, med små doser for at mindske risikoen. Mange bivirkninger er mest udtalte i starten, og de forsvinder ofte, når kroppen har vænnet sig til stoffet og forsvinder helt, når man er medicinfri. Det er vigtigt, at man i forbindelse med medicinsk behandling går til kontrol hos sin praktiserende læge eller psykiater. Hvis man har utilstrækkelig effekt eller mange bivirkninger, vil det ofte være muligt at finde et andet præparat, som er mere effektivt med færre bivirkninger. Hvilke muligheder er der for forebyggelse? Både den medicinske og den psykoterapeutiske behandling sigter mod at forebygge tilbagefald. I psykoterapien lærer personen en række angsthæmmende metoder at kende, og når de anvendes, kan man i nogle tilfælde forebygge tilbagefald. Derudover undersøger behandler i samarbejde med personen, hvilke fremtidige belastninger eller tilstande, der kan udgøre en risiko for tilbagefald. Depression udgør f.eks. en risiko for tilbagefald af angstsymptomerne. Visse livsstilsfaktorer kan også udgøre en risiko: for lidt eller for ringe søvn, overbelastning (stress) og enhver form for misbrug. Endelig kan både vigtige, sørgelige og glædelige begivenheder medføre tilbagefald, f.eks. tab af nærtstående, fysisk sygdom, flytning, bryllup mm. Inden terapiens afslutning udarbejdes der en plan for, hvad man kan gøre i tilfælde af lettere tilbagefald. Personen skal dagligt intensivt bruge de angstreducerende metoder, herunder eksponering, og evt. opsøge hjælp hos behandler. Det kan føre til, at behandling med kognitiv adfærdsterapi genoptages, at medicindosis øges eller at et nyt medikament ordineres. 14

15 Hvad kan du selv gøre, hvis du lider af angst? Mindsk urimelige stressfaktorer i din hverdag Hvis der er forhold i dit liv, som fremkalder angst og som kan ændres, bør dette ske ved din egen eller andres hjælp. Det gælder f.eks. udsættelse for mobning på studiet eller på arbejdspladsen. Skriv dine katastrofetanker ned Du kan skrive dine typiske katastrofetanker og dine mere rationelle tanker, som modsvarer disse ned på en liste. Det skal gøres på et tidspunkt, hvor dit angstniveau er lavt, og listen skal lægges et sted, hvor den er nem at få fat på, hvis din angst stiger. Opsøg det du undgår på grund af din angstlidelse Både flugt og undgåelse kan du arbejde med gennem eksponering. Det indebærer, at du udsætter dig selv for de ting, du ellers prøver at undgå eller flygte fra. Det er en god ide at sætte dig nogle mål for, hvad du gerne vil kunne deltage i og gøre. Herefter kan du nærme dig dit mål ganske langsomt ved at stille opgaver til dig selv. Opgaverne må hverken vække for meget eller for lidt angst de skal ligge midt imellem. Giv slip på din sikkerhedsadfærd Når du skal arbejde med din sikkerhedsadfærd, skal du lægge mærke til, hvilke ting og personer, du bruger for at opnå en følelse af sikkerhed. Derefter skal du prøve at holde op med at bruge dem, så du erfarer, at du kan klare en opgave selv. Det er bedst at begynde med nemme situationer, så du oplever små fremskridt hele tiden og gradvist bliver mere sikker på dig selv. Hav fokus på situationen frem for dig selv Når man har angst, kan man have en tendens til at rette opmærksomheden mod sig selv, f.eks. ved at man rødmer, eller at ens åndedræt bliver hurtigere og hjerteslagene banker af sted i brystet. Du kan øve dig i at flytte opmærksomheden væk fra dig selv og hen på det, der foregår uden for dig selv. Deltag i sociale aktiviteter Netop fordi sociale aktiviteter kan virke angstfremkaldende, er der mange med angst, der isolerer sig og undgår samvær og fællesskaber. Det er en ond cirkel, fordi undgåelsen holder en fast i tankerne om, at man ikke kan være sammen med andre. Tankerne bliver forstærkede, efterhånden som tiden går. Som en hjælp til at bevare kontakten med andre mennesker kan du aftale med dig selv, at du aldrig siger nej tak til en invitation. Du kan jo altid nøjes med kun at deltage i et par timer. Overvej hvor meget og til hvem, du ønsker at fortælle om din sygdom Nogle angstramte opdager, at de får meget igen, hvis de fortæller andre, at Angstlidelser hos voksne 15

16 de har en angstlidelse. De finder ud af, at mange selv har problemer, eller kender nogle som har, og de mødes af forståelse og interesse. Andre foretrækker at holde problemerne for sig selv, og det er der ikke noget forkert i. Dog bør du altid overveje, om anstrengelserne med at skjule problemerne er med til at gøre dine problemer endnu større. Tag dit søvnbehov alvorligt Angst er søvnens værste fjende, og derfor følges angst og søvnforstyrrelser ofte ad. Det kan være svært at falde i søvn, hvis man plages af indre uro og bekymringer, og når man endelig er faldet i søvn, kan man opleve at vågne op i løbet af natten pga. angstanfald eller mareridt. Manglende søvn forstærker angsten om dagen, og det kan nemt udvikle sig til en ond cirkel. Det er derfor vigtigt, at du tager din søvn alvorligt og søger hjælp, hvis du har søvnproblemer igennem længere tid. Følg Sundhedsstyrelsens kostråd Der findes ingen diæter eller kosttilskud, som kan helbrede angst, men det er godt for ens almene velvære at spise sundt. I perioder med angst og bekymringer kan man let komme til at udvikle usunde vaner, f.eks. spise for meget, for sødt eller for fedt. Det kan virke trøstende og beroligende her og nu, men kan også føre til vægtøgning og lav selvtillid. Kaffe, te og cola indeholder koffein, som virker opkvikkende, men koffein kan også give hjertebanken og øge følelsen af angst og nervøsitet.

17 Undgå alkohol, hash og andre stoffer Alkohol kan dulme og berolige, men kun kortvarigt. Den nervøsitet og angst man prøver at holde nede bliver kun forværret af alkohol, og man får behov for mere og mere alkohol for at dulme den stigende angst og nervøsitet. Herfra er der ikke langt til et egentligt alkoholmisbrug. Så derfor skal brug af stoffer helt undgås og alkohol holde sig inden for Sundhedsstyrelsens grænser (kvinder max 7 genstande og mænd max 14 genstande pr uge). Undgå rygning Angst kan også føre til, at man begynder at ryge eller sætter sit tobaksforbrug op. Rygning frarådes helt generelt, da det er meget sundhedsskadeligt, og i kombination med angst kan rygning ligefrem forværre angstfølelsen, fordi nikotin frigiver adrenalin, som sætter kroppen i alarmberedskab og får hjertet til at slå hurtigere. Få motion Høj puls og hjertebanken kan være så angstfremkaldende, at man helt ophører med at motionere. Det er en rigtig dårlig ide. Motion er ikke bare godt for kroppen, men også vældig godt for psyken. Når man motionerer, frigiver kroppen en række hormoner og signalstoffer, bl.a. endorfiner og dopamin, som dæmper stress og ubehag og øger følelsen af velvære. Samtidig giver motion en række positive oplevelser af øget puls, hjertebanken, rødmen, svedudbrud mm., som ellers ofte forbindes med noget negativt, når man har angst. Det er godt at erfare, at disse symptomer er helt naturlige. Opsøg professionel hjælp Man kan gøre meget selv, men undertiden er det ikke tilstrækkeligt, at man selv kæmper for at få det bedre. Det er ikke spor usædvanligt, at man kan have behov for behandling for sin angstlidelse. Angstlidelser hos voksne Hvad kan pårørende gøre? Angst påvirker mange dagligdagsfunktioner såsom skolegang, arbejde, transport, indkøb og samvær med andre mennesker i det hele taget. Forældre, ægtefæller, børn og i nogle tilfælde nære venner bliver derfor ofte indblandet, når et familiemedlem eller en ven får en angstlidelse. De fleste pårørende får meget ondt af den angstramte og ønsker at hjælpe og støtte. Men angst og undgåelse kan også virke uforståeligt for nogle og føre til irritation og afvisning. Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv og den angstramte? Hvis du gennem længere tid skal yde støtte til en person, der lider af angst, skal du sørge for, at der er plads til, at dine egne behov tilgodeses, og at du kan leve så normalt som muligt. Det er vigtigt, at hele tilværelsen ikke kommer til at tage udgangspunkt i den angstramte, og det er vigtigt, at man som pårørende ikke påtager sig rollen som behandler. Du skal først og fremmest blive ved 17

18 med at være det, du er for den angstramte; ægtefælle, kæreste, søn/datter, bror/søster, studiekammerat osv. at lave hjemmearbejde fra terapien eller holde fast i brug af metoderne efter behandlingsophør og evt. tage sin medicin. Støt den angstramte i at få professionel hjælp Hvis du bemærker udtalt angst og undgåelse hos en person, du kender godt, kan du foreslå personen at kontakte egen læge. Du kan støtte den angstramte i at søge behandling hos en behandler, der har ekspertise i angstlidelser, og som arbejder med videnskabeligt gennemprøvede metoder. Hvis det er dit barn, der har en angstlidelse, er det vigtigt, at du aktivt deltager i behandlingen ved at sætte dig ind i, hvad behandlingen går ud på. Hvis det er en ung eller voksen, kan du spørge den angstramte, om det er i orden, at du spørger til, hvordan behandlingen skrider frem, og hvilket hjemmearbejde, personen har fået. Hellere lidt rigtig hjælp end meget forkert hjælp Du kan sætte dig ind i nogle af de metoder, der hjælper mod angst, f.eks. dem der er beskrevet i denne pjece, og opmuntre til at anvende metoderne til at undgå isolation. I nogle tilfælde kan du som pårørende, i dit forsøg på at hjælpe, bidrage til at fastholde personen i angsten. Det kan ske, hvis du overtager alle hans/hendes opgaver, som f.eks. at købe ind, hente børn fra institution og ringe andre mennesker op. Det kan forstærke personens undgåelse, og det kan øge afhængigheden af dig og svække hans/ hendes selvstændighed. Opsøg viden om angstlidelser Hvis du har overskud til at støtte og hjælpe, er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad en angstlidelse er, så du kan blive ved med at vurdere de angstskabende situationer og selve angsten realistisk. Lav aftaler i fredstid Du kan sammen med personen, der lider af angst, lave klare aftaler om, hvordan du skal forholde dig, når personen bliver angst og f.eks. ikke kommer af sted til skole eller i sidste øjeblik melder afbud til et fælles socialt arrangement. Disse aftaler laves i samarbejde mellem den angstramte og dig på et tidspunkt, hvor personen ikke er angst, og det er en fordel, at I skriver dem ned. Aftalerne kan også omfatte, hvor ofte du som pårørende må minde personen om Angstlidelser: mennesker i Danmark lider af angstlidelser Dobbelt så mange kvinder som mænd får en angstlidelse Angstlidelser begynder ofte i ung alder Angstlidelser kan blive kroniske, hvis ikke de behandles Der findes effektive psykoterapeutiske og medicinske behandlingsmuligheder ved angstlidelser 18

19 Tak til forfatterne chefpsykolog, adj. professor, specialpsykolog i psykiatri Nicole K. Rosenberg, Klinik for OCD og Angstlidelser, AUH Risskov og overlæge, Ph.D., klinisk lektor, Birgit Egedal Bennedsen, Klinik for OCD og Angstlidelser, AUH Risskov. Tak til faglig ansvarlig professor, overlæge dr.med. Raben Rosenberg, AUH Risskov. Angstlidelser hos voksne Hvor kan du søge mere information psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog angstforeningen.dk psykiatrifonden.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om angstlidelser hos voksne, nyttige links, videoer, bøger m.m.

20 1. udgave 2013 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. En vejledning til patienter og pårørende Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Indhold Forord.......................................... 2 Normal angst og sygelig angst.................... 4 Behandlingsmuligheder...........................

Læs mere

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord

Generaliseret angst, socialfobi og panikangst. Forord Generaliseret angst, socialfobi og panikangst En vejledning til patienter og pårørende Forfattere: Professor, dr. med., chefpsykolog Jørn Halberg Beckmann, Odense Universitetshospital Forskningschef, cand.scient.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag

Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om

Generaliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Indhold Hvad er et angstanfald? 1 Hvorfor får man angstanfald? 2 Hvad er de hyppigst forekommende symptomer ved et

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN

NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN - OM UNGE OG ANGST KURSUSCENTER BROGAARDEN 13.-14.04.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK NÅR ANGSTEN TAGER MAGTEN OM UNGE OG ANGST Alle kender følelsen af angst. Men

Læs mere

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende KOGNITIV BEHANDLING AF ANGST Tlf. 70 27 13 20 Frivillighedscentret Peter Bangsvej 1, G, 3. 2000 Frederiksberg C e-mail: kk@angstforeningen www.angstforeningen.dk Sygekassernes Helsefond Kognitiv terapi

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

psykiske lidelser Guide Sådan opdager du Kend symptomerne Sådan bliver du rask sider April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan opdager du psykiske lidelser Kend symptomerne Sådan bliver du rask 16 sider Psykiske lidelser INDHOLD: Hver tiende er syg

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen

Panikangst. Panikangst. En vejledning for patienter og pårørende. Udarbejdet af Stig Rasmussen Panikangst Panikangst En vejledning for patienter og pårørende Udarbejdet af Stig Rasmussen Hvad er et panikanfald? Man går rundt i supermarkedet eller sidder foran TV-avisen og pludselig sker der noget!

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus

Angstkursus. Efterår 2013. Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Angstkursus Efterår 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 1: Præsentation, forskellige angstformer, perspektiv på

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge

Leif Schwensen. Til henvisende sagsbehandler/sociallæge Til henvisende sagsbehandler/sociallæge For at en person vil være egnet til forsamtale/visitering hos Jysk Psykologcenter, skal de opleve Fysiske symptomer det kan være hjertebanken, svimmelhed, sveden

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

ANGST. Program dag 6. Hvorfor får vi angst? INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 3. modul, dag 6 v/ psykolog Niels Baden

ANGST. Program dag 6. Hvorfor får vi angst? INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 3. modul, dag 6 v/ psykolog Niels Baden Program dag 6 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 3. modul, dag 6 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Angst 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Angstøvelser Stress, angst og depression 12.00

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere