Forord. København, juni Statens Institut for Folkesundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord. København, juni 2006. Statens Institut for Folkesundhed"

Transkript

1 Afrapportering: H ors ens K om m u nes Ak u ttil b u d for al k oh ol m is b ru gere M o r t e n H u l v e j J ø r g e n s e n T i n e C u r t i s S t a t e n s I n s t i t u t f o r F o l k e s u n d h e d K ø b e n h a v n

2 Forord Horsens Kommune har modtaget støtte fra Socialministeriets pulje til socialt udsatte grupper til at gennemføre projektet Handlekraftigt Akuttilbud til alkoholmisbrugere på skæve tidspunkter af døgnet i perioden juli 2003 til og med juni Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har på foranledning af Horsens Kommune udarbejdet nærværende rapport, der gør status over projektets hidtidige forløb og peger på muligheder for videreudvikling i en eventuel fortsættelse af projektet. Rapporten er skrevet af forskningsassistent Morten Hulvej Jørgensen og seniorforsker Tine Curtis. Folkesundhedsvidenskabsstuderende Thea Teglbjærg har bidraget til dataindsamlingen. Med strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 får kommunerne ansvaret for alkoholbehandling såvel som den borgerrettede forebyggelse på alkoholområdet. Det er vort håb, at rapporten kan medvirke til en fortsat udvikling af indsatsen i Horsens Kommune, og at den vil kunne fungere som inspiration for andre kommuner, der planlægger at iværksætte lignende initiativer. København, juni 2006 Morten Grønbæk Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Brita Aagaard Sundhedscenterchef Horsens Kommune 2

3 Indhold Sammenfatning Indledning...6 Datagrundlag og metode...6 Rapportens opbygning Baggrund Målgruppe og brugere...10 Målgruppedefinition...10 Brugernes kendetegn...10 Samarbejdspartnernes syn på målgruppen...13 Opsummering Formål og opgaveløsning...16 Formålsbeskrivelsen...16 Kontakten med brugerne...17 Et eksempel...17 Arbejdsmetoder...18 Tiltag vedrørende misbrugsbehandling...20 Øvrige tiltag...21 Udviklings- og netværksgruppen...22 Brugernes oplevelse af Akuttilbuddet...22 Samarbejdspartnernes syn på Akuttilbuddets formål...24 Opsummering Samarbejdsrelationer...27 Samarbejdspartnere...27 Hvordan har samarbejdet fungeret?...28 Akuttilbuddet som case manager...30 Opsummering Konklusion...33 Overordnet vurdering...33 Videreudvikling af Akuttilbuddet Referencer

4 Sammenfatning Rapporten er baseret på skriftligt materiale vedrørende projektet samt interviews med projektmedarbejdere og udvalgte samarbejdspartnere. Der redegøres for, hvilken målgruppe der har været i kontakt med projektet, hvilke initiativer der er blevet iværksat, samt hvordan projektets samarbejdsrelationer har fungeret. Der er ikke fastlagt målbare succeskriterier for Akuttilbuddet, og det foreliggende materiale har ikke givet mulighed for at foretage præstations- eller effektmålinger af projektets arbejde. Akuttilbuddet blev etableret i juli 2003, og det bemandes af to socialfaglige medarbejdere, som har til huse i et kontor på Ceres Centret. En væsentlig del af projektmedarbejdernes arbejdstid går med opsøgende og udfarende aktiviteter, og de råder begge over en mobiltelefon, der holdes åben for henvendelser alle hverdage i tidsrummet Det vigtigste kendetegn ved Akuttilbuddets brugere er, at de er alkoholmisbrugere, som de øvrige aktører på området ikke er i stand til at hjælpe. Størstedelen af brugerne henvises fra Horsens Sygehus og Horsens Kommune, og derudover samarbejdes med blandt andre VASU s alkoholambulatorium og de praktiserende læger. Akuttilbuddets formål er defineret ganske bredt som en styrkelse af indsatsen over for målgruppen. Dette ønskes opnået ved at skabe sammenhæng i indsatsen rettet mod de enkelte misbrugere og ved at stå til rådighed for misbrugere og samarbejdspartnere ved akut opståede problemer. Akuttilbuddet arbejder ikke med specifikke, formaliserede metoder, men der lægges vægt på fleksibilitet og lydhørhed over for den enkelte bruger. Ligeledes bliver der ikke foretaget systematiske registreringer af projektets arbejde. Der er etableret gode samarbejdsrelationer med de vigtigste offentlige aktører på området, men en oprindelig plan om at forankre projektet i den frivillige sektor er ikke blevet gennemført. De interviewede samarbejdspartnere giver overvejende udtryk for tilfredshed med projektet. Samarbejdspartnerne oplever, at de på grund af Akuttilbuddet har fået bedre mulighed for at koncentrere sig om deres egen kerneydelse. Der synes dog generelt at være en vis usikkerhed om rollefordelingen på alkoholområdet i Horsens, herunder ikke mindst om Akuttilbuddets kompetencer og funktion i forhold til de øvrige aktører. Vi konkluderer, at Akuttilbuddet udgør en forbedring af indsatsen rettet mod alkoholmisbrugere i Horsens, og at projektet synes at have gjort en positiv forskel for brugere såvel som for samarbejdspartnere. Projektet drives af nogle særdeles engagerede medarbejdere, men må dog betegnes som sårbart for personalemæssige forandringer. Der afsluttes med en række anbefalinger og overvejelser vedrørende projektets videreudvikling, som overordnet set bør fokusere på at skabe en selvstændig og klar rolle for Akuttilbuddet: Der bør ske en klarere definition og afgrænsning af målgruppen, og samarbejdspartnerne bør inddrages i en dialog om henvisningsprocedurer og -kriterier. Dog bør der fortsat være mulighed for, at brugere og pårørende kan 4

5 henvende sig direkte til Akuttilbuddet. Der bør udvikles og kommunikeres en klarere profil for projektet, der med fordel kan videreudvikle sin kompetence på det sociale område, mens det overlades til andre aktører at foretage decideret misbrugsbehandling. Der bør ske en konkretisering og specificering af de anvendte arbejdsmetoder, herunder: o Udvikling af et arbejdsredskab, der sikrer sammenhæng mellem udredning, handleplan og registrering. o Målrettet indsats med at styrke brugernes sociale netværk. o Etablering af arbejdsalliancer mellem brugere og projektmedarbejdere. o Styrket indsats rettet mod motivering af brugere. Den fremtidige organisatoriske forankring af Akuttilbuddet bør nøje overvejes. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, at tilbuddet får en fysisk placering, der markerer, at projektet adskiller sig fra behandlingsinstitutioner såvel som kommunale myndigheder. Samtidig bør der arbejdes med at forbedre den organisatoriske sammenhæng i indsatsen på alkoholområdet. Ved ønske om fremtidig evaluering af Akuttilbuddet bør der tidligt i processen blive truffet beslutning om evalueringsmodel, og det bør overvejes, hvordan de nødvendige data kan oparbejdes. 5

6 1. Indledning I 2003 modtog Horsens Kommune midler fra Socialministeriet til gennemførelse af det treårige projekt Handlekraftigt akuttilbud til alkoholmisbrugere på skæve tidspunkter af døgnet (herefter omtalt som Akuttilbuddet ). Projektperioden løb som udgangspunkt fra den 1. juli 2003 til den 30. juni 2006, men i foråret 2005 forlængede Socialministeriet sin bevilling frem til 30. juni Med nærværende rapport gøres der status over de tre første år af projektets levetid, og der peges på muligheder for udvikling, hvad angår projektets interne arbejdsgange såvel som dets samarbejde med andre aktører på området. Akuttilbuddet har ifølge kommunens ansøgning til Socialministeriet til formål at yde akut hjælp til alkoholmisbrugere, der oplever ensomhed og isolation, og samtidig skabe sammenhæng i indsatsen over for den enkelte misbruger. Der er ansat to socialfaglige medarbejdere (projektleder Ejner Bentzen og projektmedarbejder Kristina Bach), som dels foretager opsøgende arbejde, og dels står til rådighed for telefoniske henvendelser i tidsrummet Projektmedarbejderne fungerer som tovholdere for de enkelte misbrugere og støtter dem i kontakten med kommunen og andre institutioner. Der er desuden blevet arbejdet med en udviklings- og netværksgruppe for enkelte af misbrugerne, og der er indgået et samarbejde med en række kommunale og amtskommunale aktører, herunder Horsens Sygehus og alkoholambulatoriet VASU (Vejle Amts Sociale Udviklingscenter). Rapporten vil fokusere på tre områder: Målgruppe og brugere Formål og opgaveløsning Samarbejdsrelationer Det vil blive beskrevet, hvilken målgruppe der har været i kontakt med Akuttilbuddet, hvilke initiativer der er blevet iværksat med henblik på at forbedre målgruppens situation, samt hvordan projektets samarbejdsrelationer har fungeret. Som et gennemgående træk vil det blive vurderet, hvordan projektet har udformet sig i praksis set i forhold til de oprindelige projektbeskrivelser samt andre skriftlige forlæg for projektet. Desuden vil forskellige aktørers oplevelser af projektet blive sammenholdt med henblik på at sikre, at projektet belyses fra den bredest mulige synsvinkel. Datagrundlag og metode Rapporten er baseret dels på skriftligt materiale omhandlende projektet og dels på personlige interviews med projektmedarbejdere og samarbejdspartnere. Det skriftlige materiale såvel som interviewpersonerne er udvalgt af Akuttilbuddets projektleder Ejner Bentzen i samarbejde med SIF. Følgende dokumenter er inddraget som en del af rapportens datagrundlag: Forslag til Alkoholpolitisk handleplan for Horsens Kommune 2001 Udskrift af beslutningsprotokollen for Horsens Byråds møde den 25. juni 2002 Ansøgning til Socialministeriet om økonomisk støtte (af 13. november 2002) 6

7 Ændringsskrivelse til Socialministeriet fra sundhedscenterleder Brita Aagaard (af 24. april 2003) Brev fra projektleder Ejner Bentzen til deltagere i temadag (af 4. november 2004) Grafik og rådata fra perioden (internt notat) Udviklings- og netværksgruppen (internt notat af 9. august 2005) Arbejdsmetoder. Beskrivelser af metoder vi bruger i det daglige arbejde (internt notat af 23. august 2005) Orientering til Sundheds- og socialudvalget (september 2005) Oplysningsskema til Socialministeriets ansøgningspulje: Forlængelse af tilskud for projekter støttet for (1. december 2005) Anonymiseret borgerliste per 9. februar 2006 (projektmedarbejder Kristina Bachs registreringer af kontakt med borgere) Anonymiseret borgerliste per 10. februar 2006 (projektleder Ejner Bentzens registreringer af kontakt med borgere) Alkohol, ensomhed og isolation. Et tilbud om akuthjælp (informationsskrivelse, ikke dateret) Beskrivelse af et sagsforløb (internt notat, ikke dateret) Case manager modellen (internt notat, ikke dateret) Opsummering af resultater af brugerundersøgelse (internt notat, ikke dateret) Presseklip fra Horsens Folkeblad (ikke dateret) Handlekraftigt akuttilbud til alkoholmisbrugere. Når de har brug for det også på skæve tidspunkter af døgnet. Et udviklingsprojekt (projektbeskrivelse, ikke dateret) Midtvejs-/statusrapport til Socialministeriet (ikke dateret) Følgende personer er i april 2006 blevet interviewet som led i dataindsamlingen: Projektleder Ejner Bentzen, Akuttilbuddet Projektmedarbejder Kristina Bach, Akuttilbuddet Afdelingsleder Mette Hvidberg-Hansen, VASU s alkoholambulatorium i Horsens Alkoholbehandler Annette Naldahl, VASU s alkoholambulatorium i Horsens Sagsbehandler Palle Sørensen, Horsens Kommune Sagsbehandler Susanne Hæggquist, Horsens Kommune Sagsbehandler Anne Mette Randers, Horsens Kommune Sagsbehandler Karin Brixensen, Horsens Kommune Afdelingslæge Frank Nielsen, Horsens Sygehus Praktiserende læge Henning Nederby Projektets brugere er ikke blevet inddraget i arbejdet med nærværende rapport. Horsens Kommune har gennemført sin egen brugerundersøgelse, som vil blive præsenteret og diskuteret i afsnittet om projektets formål og opgaveløsning. På grundlag af det foreliggende materiale og inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer har det ikke været muligt at foretage en effekt- eller præstationsmåling af Akuttilbuddets arbejde. I arbejdet med rapporten er der overvejende blevet 7

8 anvendt en kvalitativ metodologi, og der er blevet lagt vægt på at belyse projektets praktiske forløb og udviklingspotentiale snarere end at måle dets resultater. Rapportens opbygning Efter en kort beskrivelse af Akutttilbuddets baggrund, vil rapporten gennemgå de tre fokusområder som beskrevet ovenfor. Hvert afsnit afsluttes med en opsummering, og i rapportens konklusion peges på en række muligheder for videreudvikling og overvejelser vedrørende en fremtidig forankring af Akuttilbuddet. 8

9 2. Baggrund I 2001 udarbejdede Horsens Kommune en alkoholpolitisk handleplan, hvor det blev fastslået, at det eksisterende behandlingstilbud til kommunens alkoholmisbrugere på Vejle Amts alkoholambulatorium (VASU) ikke var tilstrækkeligt. Der fandtes en gruppe såkaldt tunge misbrugere, der ikke kunne eller ville benytte sig af tilbuddet om ambulant behandling: Faktum er, i Horsens såvel som på landsplan, at den behandling, disse borgere i bedste fald tilbydes, består i antabusudlevering og lejlighedsvis afrusning. Satsningen på ambulant behandling er en satsning på social integrerede borgere, hvilket kommer til udtryk i såvel behandlingens indhold som de konkrete fysiske rammer (Forslag til Alkoholpolitisk handleplan, s. 9). Den gruppe af misbrugere, der af forskellige grunde ikke benytter den ambulante behandling, har været henvist til at bruge et tilbud som KFUM s værested Cafe Paraplyen, der blandt andet har udleveret antabus til sine brugere og rådgivet om misbrug og andre sociale problemer. Siden den alkoholpolitiske handleplan blev udarbejdet, er Cafe Paraplyen imidlertid blevet lukket, og det har efterladt en endnu mere markant mangel på alternativer til den ambulante alkoholbehandling. Det betyder desuden, at Akuttilbuddet af sine samarbejdspartnere til en vis grad vurderes efter sin evne til at udfylde det hul, som lukningen af Cafe Paraplyen har efterladt. Den oprindelige projektbeskrivelse for Akuttilbuddet blev skrevet af Ejner Bentzen, der tidligere var leder af Cafe Paraplyen. Gennem sit arbejde på Cafe Paraplyen og tidligere i Kriminalforsorgen og KFUM har Ejner Bentzen opbygget ekspertise og et omfattende netværk blandt aktører, der på forskellig vis kommer i berøring med alkoholmisbrugere i Horsens. Ejner Bentzens person spiller således en vigtig rolle for Akuttilbuddet, hvilket fx kommer til udtryk ved, at samarbejdspartnere ofte omtaler projektet slet og ret som Ejners projekt, og at projektmedarbejder Kristina Bach giver udtryk for, at hun opfatter Ejner Bentzen som en rollemodel. På den måde er Ejner Bentzens mangeårige personlige engagement i og viden om lokale alkoholrelaterede problemstillinger en bærende kraft i projektet. I den første halvdel af projektets levetid arbejdede Ejner Bentzen sammen med socialrådgiver Anna Fisker. Anna Fisker er siden blevet afløst af Kristina Bach, der ligeledes er socialrådgiver, og som tidligere arbejdede som sagsbehandler i Horsens Kommune og derigennem fik kendskab til Akuttilbuddet. Akuttilbuddet fik i begyndelsen lokaler i Sund by-butikken, men er siden flyttet sammen med Sundhedscenter Nord i Ceres-Centeret, hvor projektmedarbejderne har et delekontor og mødelokaler til rådighed. 9

10 3. Målgruppe og brugere Målgruppedefinition I Horsens Kommunes alkoholpolitiske handleplan fra 2001 beskrives den gruppe tunge misbrugere, der ikke benytter den ambulante alkoholbehandling, som voksne med langvarigt misbrug og andre komplekse sociale og psykologiske problemstillinger. Der kan både være tale om personer, som VASU eller andre behandlingsinstitutioner har vurderet, at de ikke er i stand til at hjælpe, og personer der ikke på noget tidspunkt har været i behandling. I forlængelse heraf defineres Akuttilbuddets målgruppe i ansøgningen til Socialministeriet som følger: Det drejer sig som udgangspunkt om ensomme, isolerede alkoholmisbrugere, der ikke har overskud og ressourcer til selv at tage kontakt til behandlingssystemet. De har komplekse psykiske og sociale problemstillinger og ofte helbredsproblemer som følge af et langvarigt misbrug. Desuden alkoholmisbrugere, der af andre grunde ikke kan eller ønsker at benytte eksisterende tilbud. Det bør bemærkes, at projektet er afgrænset til alkoholmisbrugere og således ikke henvender sig til stofmisbrugere. I ovenstående citat fremstår ensomhed og isolation desuden som centrale kendetegn ved målgruppen. Det blev imidlertid præciseret i interviewet med Ejner Bentzen, at ensomhed og isolation ikke nødvendigvis indebærer, at den enkelte misbruger står helt uden et socialt netværk. Misbrugere der er i kontakt med projektet kan eksempelvis opleve ensomhed og isolation, fordi de ikke kan dele deres misbrugsrelaterede problemer med deres familie eller kolleger, og det drejer sig altså om ensomhed og isolation i bredeste og ikke altid bogstaveligste forstand. Et gennemgående karakteristikum i beskrivelsen af projektets målgruppe er dens manglende benyttelse af eksisterende tilbud. Vanskeligheden i forbindelse med disse misbrugeres kontakt til alkoholbehandlingen er gensidig: Det er ikke blot misbrugerne selv, der kan have svært ved at benytte de eksisterende tilbud. Det er i lige så høj grad behandlingsinstitutioner og andre aktører, der oplever, at de ikke kan nå misbrugerne, hvilket fremgår af det skriftlige baggrundsmateriale for Akuttilbuddet såvel som af interviews med samarbejdspartnerne. Akuttilbuddet søger ikke kun at dække et behov hos de misbrugere, der formelt er udpeget som projektets målgruppe; samarbejdspartnerne kan betragtes som en sekundær målgruppe for Akuttilbuddets aktiviteter, idet projektet også må tilgodese og handle i forhold til de vanskeligheder, som eksempelvis VASU oplever i kontakten med denne gruppe misbrugere. Brugernes kendetegn På baggrund af projektmedarbejdernes registreringer kan det opgøres, hvordan Akuttilbuddets brugere fordeler sig på en række parametre. Dette vises i Tabel 1 nedenfor. Det skal dog nævnes, at registreringerne ikke er foretaget med dette formål, og at det ikke er alle oplysninger, der er blevet registreret for alle brugere. Af den grund er der ikke vist procentuelle fordelinger i tabellen, og der bør tages forbehold for, at tallene ikke nødvendigvis afspejler den reelle fordeling blandt projektets brugere. Ikke desto 10

11 mindre kan opgørelsen give som et skøn over, hvordan brugerne fordeler sig på køn, alder og forsørgelsesgrundlag. Køn Antal Kvinder 58 Mænd 125 I alt 183 Alder I alt med oplysning om alder 149 Forsørgelsesgrundlag I arbejde (inkl. fleksjob) 34 Uden arbejde (indtægtskilde ikke beskrevet) 17 Kontanthjælp 16 Pension/efterløn 13 Sygedagpenge 1 I alt med oplysning om forsørgelsesgrundlag 81 Tabel 1. Akuttilbuddets brugere (opgjort februar 2006) Der kan konstateres en klar overvægt af mænd blandt Akuttilbuddets brugere. Flertallet af brugerne er i alderen med en gennemsnitsalder på 44 år for mændene og 47 år for kvinderne. Fordelingen af brugere på alder og køn svarer dermed til fordelingen i den offentlige ambulante alkoholbehandling på landsplan, hvor 72% af brugerne er mænd, og gennemsnitsalderen for både mænd og kvinder er midt i fyrrerne (Milter m.fl., 2004). 34 (svarende til 42%) af de brugere, hvor der er angivet oplysninger om forsørgelsesgrundlag, er i arbejde, og dette svarer ligeledes til de tilgængelige oplysninger om brugerne af den offentlige ambulante behandling, hvor 38% har lønindkomst (ibid.). På disse parametre synes brugerne af Akuttilbuddet altså ikke at adskille sig fra de brugere, der benytter den ambulante alkoholbehandling. Udover ovennævnte oplysninger indeholder projektmedarbejdernes registreringer tekstfelter med informationer om de enkelte brugere. Disse tekstfelter er ikke udfyldt konsekvent med bestemte informationer om brugerne, og det er derfor ikke muligt at foretage optællinger eller sammenligninger med brugerne af den ambulante alkoholbehandling. Man kan dog identificere en række mønstre i materialet og på den måde tegne en karakteristik af Akuttilbuddets brugere med udgangspunkt i en beskrivelse af de problemer, som mange af brugerne ifølge registreringerne har til fælles. Som det fremgår af ovenstående opgørelse, er en relativt stor del af brugerne i arbejde eller anden form for beskæftigelse. Ligeledes synes de færreste som nævnt at være 11

12 helt uden et socialt netværk. Ikke desto mindre må brugerne generelt siges at have en ringe og/eller sårbar tilknytning til arbejdsmarkedet samt have problemer med deres sociale relationer. De brugere der har en fast partner, kan opdeles i tre overordnede grupper: Brugere der har misbrug og andre problemer til fælles med partneren, og hvor begge i nogle tilfælde bruger projektet mere eller mindre på lige fod. Brugere med en partner, som ikke selv er misbruger, og hvor Akuttilbuddet hjælper brugeren med at løse problemer i parforholdet. Brugere med en partner, som ikke selv er misbruger, og hvor partneren samarbejder med Akuttilbuddet om at hjælpe brugeren og i nogle tilfælde selv har taget kontakt til Akuttilbuddet med henblik på hjælp. Det er kun en mindre del af brugerne, der har børn, men for denne gruppes vedkommende er der ofte problemer vedrørende deres samvær med børnene, som i de fleste tilfælde ikke er hjemmeboende. Der nævnes endvidere hyppigt problemer i forhold til økonomi, som fx husleje og andre faste udgifter der ikke bliver betalt. I registreringerne beskrives brugernes alkoholmisbrug som kerneårsagen til ovennævnte problemer, men det forekommer samtidig at være en underliggende antagelse, at de sociale problemer forstærker misbruget og vanskeliggør behandling. På den måde tegnes et billede af brugerne som nogle personer, der befinder sig i en ond cirkel, hvor misbrug og en række andre problemer virker gensidigt forstærkende. Som det generelt gør sig gældende for alkoholmisbrugere (Nielsen, 2004), er brugerne af Akuttilbuddet overordnet set en ganske heterogen gruppe med individuelle problemstillinger og behov. Projektmedarbejderne har søgt at tage højde for dette ved at fordele brugerne imellem sig efter deres personlige karakteristika. I den henseende har det væsentlig betydning, at de to projektmedarbejdere er forskellige, hvad køn og alder angår. Således er de brugere, der har haft Kristina Bach som deres primære kontaktperson, relativt yngre og i højere grad kvinder end de brugere, som Ejner Bentzen har taget sig af. I registreringerne optræder enkelte personer, om hvem det er noteret, at de falder uden for målgruppen, og at Akuttilbuddet derfor ikke kan hjælpe dem. Disse personer kan opdeles i tre grupper: Blandings- og stofmisbrugere Personer med udtalt behov for psykiatrisk behandling Personer der har sociale problemer, men som ikke vurderes at have et behandlingskrævende alkoholmisbrug Projektmedarbejderne foretager altså en vurdering af, hvorvidt de personer, der på forskellig vis kommer i kontakt med Akuttilbuddet, kan siges at tilhøre målgruppen, men der synes ikke at være defineret faste kriterier for denne vurdering. Hvis projektmedarbejderne skønner, at alkoholmisbruget er et mindre problem i forhold til eksempelvis en psykiatrisk lidelse vil den pågældende person falde uden for projektets målgruppe og ofte blive henvist til en anden instans, som kan tilbyde psykiatrisk behandling. Det skal betones, at projektmedarbejderne i sådanne tilfælde tilstræber at 12

13 skabe kontakt og overdrage personen til en relevant instans med den nødvendige ekspertise og ikke blot afviser personer, som ikke tilhører målgruppen. Projektmedarbejdernes afgrænsning af målgruppen afspejler på den måde en erkendelse af deres egne kompetencer og handlemuligheder i forhold til hver enkelt sag. Udover de ovennævnte grupper som falder uden for målgruppen på grund af deres misbrugssituation, optræder en mindre gruppe personer i registreringerne, som ikke modtager hjælp fra Akuttilbuddet, eller som kun er i kortvarig kontakt med projektet. Dette begrundes med vendinger som NN ønsker ikke forandring i sit eget liv og hun havde ingen erkendelse af egen situation og kunne ikke umiddelbart komme med et klart bud på, hvad hun havde brug for hjælp til. I mange tilfælde henvises der desuden til, at denne gruppe personer ikke er motiverede for at nedbringe deres alkoholforbrug og eventuelt indgå i et behandlingsforløb. I interviews med projektmedarbejderne blev spørgsmålet om motivation også fremhævet, og det blev nævnt, at det kan være vanskeligt at hjælpe personer, som ikke har noget at holde fast i og ikke kan se nogen alternativer til deres misbrug. Samarbejdspartnernes syn på målgruppen Udover ovennævnte karakteristik af målgruppen, der primært er baseret på projektmedarbejdernes registreringer, kan man beskrive Akuttilbuddets brugere ved at kigge på, hvem der henviser dem til Akuttilbuddet, og hvorfor de bliver henvist. Nedenfor vises en opgørelse over samarbejdspartnere, der ifølge registreringerne har henvist misbrugere til Akuttilbuddet. Opgørelsen er skønsmæssigt prioriteret efter antallet af brugere, der enten er blevet henvist fra den enkelte samarbejdspartner eller selv har henvendt sig til Akuttilbuddet. Det fremgår af en orientering til Horsens Kommunes sundheds- og socialudvalg, at der i løbet af projektperioden er sket en udvikling i retning af, at færre brugere kommer på eget initiativ, og flere kommer efter henvisning fra samarbejdspartnerne. 1. Horsens Sygehus 2. Samarbejdspartnere internt i Horsens Kommune (JobHorsens, Beskæftigelsesafdelingen, sygedagpenge m.fl.) 3. Pårørende 4. Egen læge 5. Egen henvendelse 6. Kriminalforsorgen 7. Andet sundhedspersonale (fx hjemmehjælpere) 8. VASU 9. Arbejdsgiver Som det fremgår, er Horsens Sygehus og Horsens Kommune de samarbejdspartnere, der har henvist flest brugere, mens det er en mindre del, der er blevet henvist af behandlingsinstitutionen VASU. I det følgende gennemgås de interviewede samarbejdspartneres karakteristik af de personer, som de henviser til Akuttilbuddet. 13

14 Horsens Sygehus: Ifølge afdelingslæge Frank Nielsen er der på medicinsk visitationsafsnit indarbejdet en fast procedure om, at formodede alkoholmisbrugere blandt patienterne spørges, om sygehuset må kontakte Akuttilbuddet. Ofte er der tale om patienter, som eksempelvis er faldet om på gaden i beruset tilstand, og som indlægges 1-2 døgn til observation. En stor andel af denne gruppe patienter bliver indlagt gentagne gange på grund af deres misbrug. Lægen karakteriserer målgruppen som en socialt dårligt stillet gruppe, der befinder sig i en håbløs situation, og som sygehuset ikke selv har mulighed for at hjælpe med fx afrusning, abstinens- eller misbrugsbehandling. For sygehuset er det eneste alternativ til Akuttilbuddet at henvise til egen læge eller foreslå patienten at kontakte VASU, og dette fører angiveligt sjældent til en løsning af problemet. Interne samarbejdspartnere i Horsens Kommune: I lighed med sygehuset henviser Horsens Kommunes sagsbehandlere de alkoholmisbrugere, som de ikke selv har ressourcer til at hjælpe, til Akuttilbuddet. Det drejer sig om en bred gruppe af borgere, der er i kontakt med kommunen på grund af arbejdsløshed, men som på grund af deres misbrug har vanskeligt ved at gennemføre et aktiveringsforløb endsige stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En stor del af disse borgere udebliver ofte fra deres aftaler med sagsbehandlerne, og der er derfor brug for en opsøgende indsats, hvilket sagsbehandlerne ikke har mulighed for at yde. Sagsbehandlerne oplever, at disse borgere til tider dækker over deres misbrug, og at nogle ikke ønsker at give deres samtykke til, at Akuttilbuddet kontaktes. Sagsbehandlerne beklager, at Akuttilbuddet udelukkende henvender sig til alkoholmisbrugere. En del yngre borgere kunne have glæde af Akuttilbuddets hjælp, men idet de typisk er stofeller blandingsmisbrugere, falder de uden for den officielle målgruppe. Sagsbehandlerne gav således udtryk for, at det kunne være en fordel, hvis målgruppen formelt blev udvidet til at omfatte blandingsmisbrugere. Den praktiserende læge: Set fra praktiserende læge Henning Nederbys perspektiv er målgruppen for Akuttilbuddet de personer, som tidligere har benyttet Cafe Paraplyen som værested. Det drejer sig primært om en gruppe misbrugere i antabusbehandling, som Henning Nederby kalder de gamle alkoholikere. Det er imidlertid begrænset, hvor mange misbrugere denne praktiserende læge henviser til Akuttilbuddet, idet han oplever, at de har brug for et værested, og at Akuttilbuddet på dette punkt ikke kan erstatte Cafe Paraplyen. Det er endvidere hans opfattelse, at der ikke kommer så mange nye potentielle brugere af Akuttilbuddet i hans praksis, idet de yngre misbrugere næsten alle er stof- eller blandingsmisbrugere og derfor falder uden for Akuttilbuddets målgruppe. VASU: Som nævnt er det en mindre del af Akuttilbuddets brugere, der bliver henvist af behandlingsinstitutionen VASU. Set fra VASU s perspektiv er Akuttilbuddets brugere primært kendetegnet ved deres manglende kontakt til behandlingssystemet, som tilskrives manglende motivation til at gå i behandling og/eller vægring ved at henvende sig på en behandlingsinstitution. VASU s medarbejdere henviser kun til Akuttilbuddet i få tilfælde, hvor de vurderer, at de ikke er i stand til at fastholde misbrugeren i et behandlingsforløb, eller hvis der er mange sociale problemstillinger, som bedst 14

15 ville kunne løses i samarbejde med Akuttilbuddet. Overordnet set er det VASU s opfattelse, at Akuttilbuddets målgruppe er en bred gruppe af alkoholmisbrugere, som ellers ikke ville modtage behandling eller anden form for hjælp i forbindelse med deres misbrug. Opsummering I projektbeskrivelsen og andet skriftligt materiale defineres målgruppen som ensomme og isolerede alkoholmisbrugere, der af forskellige grunde ikke kan eller vil benytte eksisterende tilbud om behandling. Det er dog ikke alle brugere, der i bogstavelig forstand er ensomme og isolerede. Akuttilbuddets samarbejdspartnere kan betragtes som en sekundær målgruppe for projektet, idet projektmedarbejderne i høj grad må tilgodese og handle i forhold til de vanskeligheder, som samarbejdspartnerne oplever i forhold til alkoholmisbrugerne. På baggrund af en gennemgang af projektmedarbejdernes registreringer kan det konstateres, at Akuttilbuddets brugere tilsyneladende ikke adskiller sig fra brugerne af den offentlige, ambulante alkoholbehandling, hvad angår køn, alder og forsørgelsesgrundlag. En stor andel af brugerne har sociale og økonomiske problemer, og de synes at befinde sig i en ond cirkel, hvor misbrug og en række andre problemer virker gensidigt forstærkende. Projektmedarbejderne søger at tage højde for brugernes individuelle problemstillinger og behov ved at fordele dem imellem sig efter personlige karakteristika som fx køn og alder. Der sker løbende en afgrænsning af målgruppen, hvor projektmedarbejderne vurderer, om potentielle brugere af projektet kan hjælpes i Akuttilbuddets regi. Personer der er stof- eller blandingsmisbrugere, som har udtalt behov for psykiatrisk behandling, eller som har sociale problemer uden et behandlingskrævende alkoholmisbrug falder uden for projektets målgruppe og henvises til andre instanser. Desuden er der en mindre gruppe personer, som lever op til målgruppedefinitionen, men alligevel ikke modtager Akuttilbuddets hjælp, da de efter projektmedarbejdernes vurdering ikke er tilstrækkeligt motiverede. Flertallet af brugerne bliver henvist til Akuttilbuddet fra projektets samarbejdspartnere, primært Horsens Sygehus og JobHorsens. Set fra samarbejdspartnernes perspektiv er det vigtigste kendetegn ved Akuttilbuddets brugere, at de tilhører en gruppe alkoholmisbrugere, som de pågældende institutioner ikke selv kan yde tilstrækkelig hjælp, og som ikke har gavn af at blive henvist til det eksisterende behandlingstilbud i VASU s regi. For sygehusets vedkommende drejer det sig om patienter, der bliver indlagt gentagne gange på grund af deres misbrug, mens det for kommunen drejer sig om ledige, som har brug for en opsøgende indsats med henblik på at få dem til at indgå i et aktiveringsforløb eller på anden måde blive beskæftiget. Behandlingsinstitutionen VASU henviser kun i få tilfælde misbrugere til Akuttilbuddet, og målgruppen kendetegnes efter VASU s opfattelse først og fremmest ved at være personer, der ellers ikke ville modtage behandling eller anden hjælp i forbindelse med deres misbrug. Det påpeges af flere samarbejdspartnere, at man med fordel kunne udvide Akuttilbuddets målgruppe til at omfatte blandingsmisbrugere, da en stor del af de yngre misbrugere tilhører denne gruppe og har brug for hjælp af netop den type, som Akuttilbuddet kan yde. 15

16 4. Formål og opgaveløsning Formålsbeskrivelsen I ansøgningen til Socialministeriet beskrives formålet med Akuttilbuddet som følger: at styrke indsatsen for ensomme, isolerede alkoholmisbrugere ved at skabe et nyt akut-tilbud et her & nu udrykningshold, der med glidende overgang kan bygge bro til frivillige organisationer, foreninger og andre mulige samarbejdspartnere, og dermed give en bedre sammenhæng i indsatsen at skabe et tilbud, der også har åbent om aftenen, og evt. i takt med justering af projektet også på andre tidspunkter af døgnet at udvikle fleksibilitet i indsatsen, både i forhold til opgavernes art og evt. kreative løsnings- og samarbejdsmuligheder. Formålet uddybes i en mere detaljeret projektbeskrivelse til at omfatte en styrkelse af det sociale netværk omkring den enkelte misbruger, og der formuleres følgende prioriterede mål med Akuttilbuddet: sammen med misbrugeren at undersøge mulig støtte og ressourcer i det nære miljø, herunder i familien. at undersøge muligheder, skabe kontakt og i den udstrækning, der er mulighed for det, inddrage de frivillige sociale organisationer/foreninger i arbejdet med at skabe mere stabile netværk omkring den enkelte at skabe sammenhæng og udvikle helhed i indsatsen for den enkelte borger ved kontakt til andre professionelle aktører på området I formålsbeskrivelsen lægges der altså vægt på, at Akuttilbuddet kan være med til at forbedre samarbejdet mellem forskellige aktører, der er involverede i indsatsen omkring målgruppen. Det drejer sig blandt andet om at bygge bro og skabe sammenhæng i indsatsen og om at inddrage frivillige organisationer og foreninger. Mere direkte rettet mod misbrugeren er Akuttilbuddets udvidede åbningstid samt hensigten om at styrke det sociale netværk og undersøge muligheden for støtte fra personer i det nære miljø omkring den enkelte misbruger. Endelig fremhæves hensigten om at yde akut hjælp ved at fungere som en form for udrykningshold. Idet der ikke er angivet målbare succeskriterier for Akuttilbuddet, er det ikke muligt at foretage en entydig vurdering af, hvorvidt projektet har levet op til sit formål. På baggrund af det foreliggende materiale kan man imidlertid beskrive, hvilke tiltag Akuttilbuddet helt konkret har iværksat, og hvordan kontakten mellem projektmedarbejdere og brugere er forløbet. 16

17 Kontakten med brugerne Projektmedarbejdernes registreringer giver mulighed for at opgøre, hvor lang tid de enkelte misbrugere har været i kontakt med projektet, hvilket vises i Tabel 2 nedenfor. Den gennemsnitlige varighed af brugernes kontakt med projektet er 2,4 måneder, hvilket inkluderer 43 brugere, der ikke har været i kontakt med projektet i mere end en uge, enten fordi de ikke tilhørte målgruppen, eller fordi projektmedarbejderne skønnede, at de ikke var tilstrækkeligt motiverede (se kapitel 3). Hvis man undlader at medregne denne gruppe brugere, bliver den gennemsnitlige varighed af brugernes kontakt med projektet 3,4 måneder. Det har ikke været muligt at opgøre hyppigheden og antallet af kontakter mellem brugere og projekt, ligesom det ikke kan opgøres, hvor ofte den udvidede telefoniske åbningstid er blevet benyttet. Varighed af kontakt Antal 1 uge 43 >1 uge til <1 måned 23 1 til < 3 mdr til < 6 mdr til < 12 mdr til 24 mdr. 2 I alt med oplysning om varighed 139 Tabel 2. Fordeling af brugere efter varighed af kontakt (opgjort februar 2006) Projektmedarbejdernes arbejdstid er blevet brugt på at varetage en mængde forskellige opgaver, som nedenfor vil blive beskrevet med udgangspunkt i et konkret eksempel på et sagsforløb. Overordnet set bør det dog nævnes, at projektmedarbejderne ikke har fulgt formaliserede og faste procedurer, og at det ikke kan opgøres, hvordan arbejdstiden fordeler sig på forskellige aspekter af projektets arbejde. De to projektmedarbejdere tilstræber at mødes i begyndelsen af hver arbejdsdag og drøfte de brugere, som de aktuelt arbejder med. Derefter vil der i løbet af dagen være planlagt en række møder med brugere og samarbejdspartnere, og disse kan finde sted i Akuttilbuddets lokaler såvel som i brugernes private hjem eller hos samarbejdspartnere. Der bliver lagt vægt på at lade brugerne afgøre tid og sted for disse møder, og da der ofte vil være brugere, der har behov for akut hjælp, har projektmedarbejderne ikke nogen fast arbejds- eller kontortid. De følger dog den kommunale åbningstid i hverdagene og flexer afhængigt af deres tidsforbrug på andre tidspunkter. Hver projektmedarbejder råder over en mobiltelefon, som holdes tændt alle hverdage i tidsrummet Et eksempel For at illustrere indholdet og bredden af Akuttilbuddets arbejde gives i boks 1 et eksempel på en bruger, der har gennemgået et relativt langt forløb med Akuttilbuddet gennem ni måneder i Det drejer sig om 36-årige Peter, der selv tog kontakt til Akuttilbuddet med henblik på at få hjælp. Teksten er en let bearbejdet og anonymiseret udgave af projektmedarbejderens registrering om denne person. 17

18 Jeg besøger Peter torsdag. Jeg har aftalt med Peter, at jeg bestiller risolid til ham, og jeg kontakter ham med henblik på en samtale med ham og kæresten, Annika, i uge 38. Den 22.9 kontakter Peter mig og fortæller at han ikke kan holde det ud længere. Annika har forladt ham. Han skal på aftenarbejde og er meget påvirket, så vi aftaler, at jeg kontakter arbejdsgiveren og sætter ham ind i situationen. Peter bliver sygemeldt til mandag og indskrevet på Sølyst for at blive afruset. Vi aftaler, at der skal følges op på hans misbrug, så han ikke falder tilbage efter endt afrusning. Vi satser på et forløb i samarbejde med ambulatoriet. Peter ringer tirsdag morgen og fortæller, at han har forladt Sølyst, da han ikke kunne udholde at være der længere. Jeg har aflagt Peter besøg, og han er startet i antabusbehandling. Har talt med Annika, der godt vil støtte ham, og vi aftalte, at vi kunne kontakte hinanden for at hjælpen til Peter vil blive optimal. Jeg har aftalt med Peter, at jeg støtter ham de næste dage i forhold til indtagelse af antabus. Peter og Annika har været til samtale her den Vi skal til Peters læge den Peter ordineres herfra anden medicin, som nu ser ud til at hjælpe ham. Peter, Annika og jeg har nyt møde den Peter har haft tilbagefald. Han drak 4 øl, da han manglede den medicin, han plejer at få (Alupam). Egen læge har været syg i 3 uger, men Peter har nu kontakt til anden læge og har herfra fået medicin. Møde med Peter den Han har det meget bedre. Han har fået den bil, han har ønsket sig længe, og er nu i gang med at se på den forestående gældssanering. Han oplever dog et pres fra Annikas side i forhold til det barn, hun gerne vil have. Der er nogle ting, der skal afklares vedrørende hans børn og den oplevelse af tilsidesættelse, som Annika oplever, når børnene er på weekend. Aftalt møde med Peter den , men han aflyser grundet tidsnød. Den 6.1. møde hos Peter og Annika. Vi aftalte, at jeg kobler mig af, da tingene kører rigtigt godt hos dem. Vi aftalte samtidig, at de kan kontakte mig såfremt, der bliver problemer, og de har brug for hjælp. Jeg følger op på situationen om 2 mdr. Talt med Annika den Det går godt. Peter har fået nyt arbejde. Boks 1. Et eksempel på et forløb Eksemplet illustrerer, hvordan mange af de elementer, der indgår i projektets formål, udmøntes i praksis. Projektmedarbejderen møder Peter enten i hans eget hjem eller på Akuttilbuddets kontor. Derudover står projektmedarbejderen til rådighed telefonisk, når Peter har brug for akut støtte eller rådgivning. Der samarbejdes med en række andre aktører i forløbet: arbejdsgiver, partner, læge og behandlingsinstitutioner, og de problemer, der arbejdes med, spænder fra misbruget over arbejde og økonomi til børn og parforhold. Projektmedarbejderen er opsøgende over for både Peter og hans kæreste, og kontakten intensiveres i de perioder, hvor Peter får tilbagefald. Det bør bemærkes, at Peter er et relativt positivt eksempel i den forstand, at han er i arbejde og fast forhold, og at kæresten Annika samarbejder med Akuttilbuddet. Forløbet får da også et gunstigt udfald, hvor projektmedarbejderen kan trække sig tilbage efter at have forvisset sig om, at det går godt. Arbejdsmetoder Med henblik på at give et mere overordnet indtryk af Akuttilbuddets arbejde gengives i boks 2 et internt notat, hvor projektmedarbejderne beskriver de anvendte arbejdsmetoder. Dette giver et indblik i projektmedarbejdernes syn på deres eget arbejde, og hvilke ambitioner de nærer. I det følgende vil dette blive sammenholdt med 18

19 data fra registreringer og interviews med henblik på at beskrive det praktiske forløb i den hjælp, som Akuttilbuddet yder sine brugere. Arbejdsmetoder Beskrivelser af metoder vi bruger i det daglige arbejde Helhedssynet: Vi afdækker sammen med borgeren, hvilke problemstillinger misbruget har ført med sig. Er der problemer med børnenes trivsel, skal B&U kontaktes? Økonomi er der ikke betalt regninger i lang tid? Er der en sygemelding, der skal aftales med egen læge? Er der fravær fra arbejdspladsen, skal denne kontaktes? Osv. Problemstillingerne er mangeartede og indvirker hver især på løsningen af borgerens problem med alkohol. Vedholdenhed: Ved opstart af en kontakt aftaler vi en handleplan, der er forpligtigende. Den kan forandre sig løbende og skal tilpasses borgerens aktuelle situation, men vi arbejder fast hen mod målet. Hvis kontakten til borgeren ophører, uden dette er aftalt, er vi opsøgende, indtil kontakten igen er etableret. Overblik og prioritering: Vi bruger den tid, der skal til for at skabe tillid, vi bruger mere tid i den første kontakt, dels for at afdække de samlede problemstillinger, og hvilken prioritet de skal have. Det bevirker, at der skabes overskuelighed i det kaos, borgeren ofte oplever at være i. Og der kan etableres en platform, hvorfra der kan skabes en begyndende forandring. Brænder det på, kan vi kontaktes om aftenen. Opfølgning/fastholdelse: Vi aftaler fra gang til gang, hvilke ting der skal arbejdes med, hvilke problemstillinger der skal forandres, og hvor lang tid der skal bruges til det. De opgaver følger vi op på ved næste aftale, og i den mellemliggende tid ringer/sms er vi for at høre, om det nu går, som det skal. Vi mener, at det er med til at holde fokus på, hvad der er vigtigt for at holde misbruget væk. Opfølgningen kan være intensiv i starten eller ved tilbagefald. Vi har erfaret, at borgeren ved førstegangshenvendelsen mangler evnen til at fastholde sig i et længere forløb. Vedkommende mangler overblik over, hvad fremtiden skal indeholde i stedet for misbrug. Hvordan skabes fremtiden, og hvordan skal den se ud? Ved at være der er vi med til at tydeliggøre dels sammenhængen mellem de forskellige problemstillinger, der opstår, og dels deres indbyrdes påvirkning af hinanden. Nærvær: Vi er på sidelinjen, vi arbejder for at gøre den enkelte borger mere selvhjulpen og i stand til at mestre eget liv. Vi har ingen kontrolfunktion eller sagsbunker, der vidner om manglende tid. Vi giver os tid til at lytte til, hvordan borgeren mener, han/hun selv bedst kan hjælpes og sammenholder det med, hvad der er realistisk muligt. Opsøgende/hjemmebesøg: Vi mødes, hvor borgeren har behov for det, så der kan skabes en god kontakt, hvilket er afgørende for, at de øvrige metoder kan bruges. Vi bliver nødt til at være opsøgende for at være vedholdende, vi bliver nødt til at have tid til hjemmebesøg m.m. Det giver en anden arbejdsposition end vores samarbejdspartnere. Specialviden: Vi har oparbejdet en viden om misbrugsadfærd ud fra tidligere og nuværende erhvervserfaring. Desuden en teoretisk viden om psykologiske og sociologiske mekanismer, som opstår på både samfunds og individplan. Vi har desuden en specifik viden om, hvilke tilbud og visitationsmuligheder der er inden for misbrugsområdet, her tænkes både på de professionelle og de muligheder, der er i frivilligt regi. Boks 2: Projektmedarbejdernes beskrivelse af arbejdsmetoder (internt notat, 23. august 2005) 19

20 Metodebeskrivelsen fremhæver en del af de elementer, der indgår i formålsbeskrivelsen, og som også fremgik af eksemplet Peter. Det drejer sig blandt andet om den opsøgende, fastholdende indsats og om koordinationen mellem forskellige aktører. Det første punkt i metodebeskrivelsen beskriver, hvordan projektmedarbejderne i den indledende kontakt med brugerne søger at udrede, hvilke problemer den enkelte oplever i forbindelse med sit misbrug. Der foreligger ikke nogen retningslinier for, hvordan denne udredning foregår, og hvilke emner der berøres. Ifølge Ejner Bentzen tages der udgangspunkt i misbruget, men der er tale om relativt løst strukturerede samtaler. I denne fase handler det ifølge projektmedarbejderne først og fremmest om at skabe tillid og lytte til brugerens egen beretning om hans eller hendes situation. Der foregår ikke nogen konsekvent registrering af udredningens resultater, og ofte registreres det blot, at der er blevet talt om brugerens problemer, uden at disse specificeres nærmere. Noget lignende gør sig gældende for den handleplan, der nævnes i metodebeskrivelsens andet punkt. Handleplanen er ifølge metodebeskrivelsen forpligtende, men den kan løbende tilpasses og forandres. I lighed med udredningen foreligger der ingen retningslinier for handleplanens form og indhold. Det bliver ikke konsekvent registreret, hvad der bliver aftalt med brugerne, ligesom det ikke er klart, hvordan det sikres, at aftalerne bliver overholdt. Snarere end en formelt forpligtende handleplan er der således tale om en løbende dialog mellem projektmedarbejdere og brugere om, hvad der skal foregå, og hvad målet med Akuttilbuddets hjælp skal være. Hvor udtrykkene udredning og handleplan signalerer, at projektmedarbejderne anvender nogle specifikke, formaliserede arbejdsmetoder og procedurer, er proceduren i praksis mere situationsbestemt, og projektmedarbejdernes arbejde bærer præg af fleksibilitet snarere end systematik. Registreringerne anvendes som et arbejdsredskab for projektmedarbejderne, men kan ikke fungere som dokumentation for Akuttilbuddets arbejde, da de ikke bliver foretaget på samme måde for alle brugere. Man kan dog udlede af registreringerne, at der på det indholdsmæssige plan er to gennemgående elementer i Akuttilbuddets hjælp til brugerne: tiltag der vedrører misbrugsbehandling tiltag der vedrører andre forhold, som fx økonomiske problemer Der er naturligvis en tæt sammenhæng mellem disse to elementer, og som nævnt i kapitel 3 synes brugerne at befinde sig i en ond cirkel, hvor misbrug og andre problemer virker gensidigt forstærkende. Alligevel kan det i en beskrivelse af Akuttilbuddets indsats være gavnligt at adskille tiltag rettet direkte mod behandling af alkoholmisbruget fra tiltag, der vedrører andre problemstillinger kendetegnende for brugernes situation. Tiltag vedrørende misbrugsbehandling En del af brugerne er i antabusbehandling allerede, når de kommer i kontakt med projektet, mens andre får hjælp af Akuttilbuddet til at få ordineret antabus gennem egen læge eller VASU. Overordnet set er det en meget stor del af Akuttilbuddets brugere, der modtager støtte i forbindelse med antabusbehandling, og det drejer sig først og fremmest om udlevering af antabus, som kan finde sted fra Akuttilbuddets 20

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12

Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol. Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 Ydelseskatalog Problematisk forbrug af stoffer og alkohol Journalnummer: 27.00.00-A26-1-12 0 Formål Rebild Kommune har valgt at arbejde samlet med misbrug som ét overordnet indsatsområde, hvor vi inkluderer

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014

Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Aftaler for Rusmiddelcenter Randers for 2013-2014 Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014

Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 Kvalitetsstandard for stofmisbrug 2014 I Vesthimmerlands Kommune varetages opgaven for social stofmisbrugsbehandling af: Behandlerhuset Vest Anlægsvej 32 9600 Aars Tlf.: 99 66 77 90 E-mail: behandlerhusetvest@vesthimmerland.dk

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK

BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK BYRÅDET RUSMIDDELPOLITIK 1 Indledning Medarbejdernes sundhed er ikke kun en privat sag. Odsherred Kommune har i sin Sundhedspolitik besluttet, at der bl.a. skal sættes fokus på alkohol- og misbrugsproblemer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere