Inkubator med fokus på arttech

Transkript

1 Inkubator med fokus på arttech behovsafdækning og anbefalinger Christina Melander og Tanja Bisgaard Oktober 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel ,

2 Sammenfatning 3 Indledning 5 Perspektiv 5 Teknologi i alt 5 Globale udfordringer som driver for innovation 6 Motivation for arttech i københavn 7 Hvad er arttech? 7 Eksempler på arttech 8 Hvorfor en inkubator for arttech 10 Behovsafdækning 11 Metode 11 Kreative uddannelser 13 Tekniske uddannelser 16 Merkantile uddannelser 19 Iværksættermiljøer 20 Undergrundsmiljøer 25 Rådgivning / Faciliteter 28 Kreative start-ups 30 Inspiration fra udlandet 32 Anbefalinger 40 Bilag Bilag 1: Liste over kreative aktører 42 Bilag 2: English summary 43

3 Sammenfatning I forbindelse med behovsafdækningen har Dansk Design Center (DDC) talt med en række aktører i København, som på en eller anden måde kan tænkes at være relevante i forbindelse med en inkubator for arttech iværksættervirksomheder. Et inkubatormiljø kan eksistere både på uddannelsesinstitutioner så vel som i forskerparker eller som selvstændige initiativer. Det vigtige for iværksættervirksomheder inden for arttech er internationale netværk, interaktion med andre i lignende situationer, men som gerne har andre kompetencer end dem selv, samt adgang til mentorer. Uddannelsesinstitutioner i København Det første sted, en studerende har mulighed for at få hjælp til at starte en virksomhed op, er ofte på studiestedet. DDC har derfor talt med uddannelsesinstitutioner i København, som enten har et direkte eller indirekte link til det kreative miljø, og hvorfra arttech virksomheder kan udspringe. Interviews blandt de kreative uddannelser er blevet afholdt med Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole, DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning) og Copenhagen Institute of Interaction Design. Blandt de tekniske uddannelser har DDC talt med Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet og Aalborg Universitet København. Endelig har DDC undersøgt, hvad der eksisterer af tilbud på Copenhagen Business School. Der tilbydes forholdsvis mange inkubatoraktiviter til studerende med idéer og/eller lyst til at starte virksomhed op, hvor bl.a. DTU Skylab og ITU innovators kan nævnes. Der er formelle samarbejder mellem de tekniske universiteter og CBS. Bortset fra Green House på DADIU og CIIDs Nest pilot findes der ikke formaliserede iværksættermiljøer på de kreative uddannelser, som kan understøtte de studerende, der har gode idéer, eller som har lyst til at skabe egen virksomhed. Det er ligeledes værd at bemærke, at der ikke er formaliserede samarbejder med hverken DTU eller CBS i relation til at skabe møder mellem de respektive studerende, som har interesse i at etablere egen virksomhed. De kreative uddannelser anerkender et stort behov og potentiale for at styrke samarbejder uddannelserne imellem måske til de eksisterende og meget formaliserede samarbejder, der er mellem bl.a.a DTU og CBS. Det er hypotesen, at et langt tættere samarbejde mellem de kreative, merkantile og tekniske uddannelser vil bidrage til at øge antallet af arttech iværksættervirkomheder. Iværksættermiljøer Der findes allerede en række inkubationsmiljøer i København, hvor det er muligt at få inspiration til, hvordan en inkubator for arttech kan udvikles. DDC har talt med Interactive Denmark, som er et forløb til iværksættere, der arbejder med digitale løsninger (vægt på computerspil), og som bl.a. er et inkubatorforløb for kreative. For at få inspiration til hvordan et succesfuldt inkubatorforløb kan struktureres og finansieres, har DDC talt med forskerparken Symbion om deres Accelerace program. Alternativt kan iværksættere, som ønsker at arbejde videre med at etablere deres virksomhed efter endt studie, vælge at slå sig ned på et kontorhotel med andre kreative. Her findes der en række gode muligheder i København og DDC har talt med nogle få af dem. Interviews blev afholdt med Republikken og Københavns Projekthus. 3

4 Der eksisterer rigtig mange aktører, miljøer og ikke mindst ordninger, som bidrager til at hjælpe kreative iværksættere. I forbindelse med denne behovsafdækning står det klart, at vi i København og hovedstaden generelt har gode forudsætninger for at skabe en inkubator med fokus på arttech, og at det primært handler om at etablere nye samarbejder med afsæt i eksisterende platforme. Undergrundsmiljøer i København Nogle iværksættervirksomheder opstår fra undergrundsmiljøer. Der findes en række miljøer i København, hvor arttech iværksættere mødes. DDC har talt med Illutron og Labitat for at give nogle eksempler på, hvad der foregår i disse miljøer. Der foregår mange perspektivrige aktiviteter i arttech undergrundsmiljøerne, og disse miljøer er helt centrale for udviklingen af arttech løsninger og -virksomheder. Det anbefales at betragte disse typer af miljøer som centrale aktører i økosystemet for arttech, men med en respekt for at det er undergrundsmiljøer, og at disse miljøer fungerer, fordi de ikke er underlagt regler, systemer og rigide strukturer. Rådgivning/Faciliteter Mange kreative iværksættere har behov for at kunne udvikle prototyper til at teste deres idéer og har derfor behov for adgang til værksteder. I København findes der rigtig mange værksteder, hvor kreative iværksættere har adgang til 3D printere, laserskærer og andet elektronisk eller digitalt udstyr. På mange af uddannelsesinstitutionerne, kontorhotellerne og i undergrundsmiljøerne findes der værksteder, som kan tilbyde state-of-the-art udstyr. Derudover har København etableret et FabLab i Valby. For iværksættere, som har behov for rådgivning, findes der ligeledes en række tilbud i København. Nogle tilbud er målrettet de kreative, mens andre er for alle typer virksomheder. DDC har talt med Opfind.nu samt undersøgt, hvad der tilbydes hos CKO og LaunchPad Danmark for at give et par eksempler på, hvad der findes. Inspiration fra udlandet Endelig har DDC været i Sverige, UK og Holland for hente inspiration til, hvilke elementer en inkubator for arttech kunne indeholde i København. Der er blevet afholdt interviews med MINC i Malmø, IDEON i Lund, Google Campus og Tech Hub i London og Rockstart i Amsterdam. De udenlandske inkubatorer betragter sig selv som en del af et samlet økosystem, hvor man har fokus på at gøre det, man er bedst til og derudover samarbejde med andre. I London er der fokus på arttech som et community, og der inviteres et stort antal virksomheder ind. Ikke fordi et stort antal start-ups nødvendigvis er lig med god kvalitet, men fordi en stor kritisk masse giver en synlighed og sender et tydeligt signal om en egentlig branche til samfundet og til andre brancher. Der lægges stor vægt på mentorer og på local heros, som har succes indenfor arttech branchen. I Sverige og Amsterdam deltager iværksætterne i strukturerede programmer, hvor de afprøver deres idéer, får hjælp til at udvikle prototyper og får adgang til kapital. 4

5 Indledning På vegne af Københavns Kommune har Dansk Design Center undersøgt mulighederne for at modne og etablere en inkubator for arttech iværksættervirksomheder i København. Initiativet sker som led i Københavns Kommune s arbejde for at styrke København som kreativ metropol. Perspektiv Det har fået momentum at starte virksomhed i Europa. Både i England og Sverige er start-up lysten ifølge kilder steget markant i løbet af de sidste 5-10 år. Mindsettet i Skåne er blevet ændret efter IDEONS etablering, hvor ønsket om at starte sin egen virksomhed ikke var noget, der tiltrak hverken forskere eller andre erhvervsaktive, til at ca. 50% af personer i Skåne gerne vil være iværksættere. Hans Möller, CEO, IDEON It is about maturing the ecosystem in the long run. It is evolving very quickly, there is a momentum going on, where more and more people are going into start-ups. Eze Vidra, Head of Google Campus Måske er det en effekt af flere års finanskrise, måske er det blot en effekt af vores samtid, der handler om skabertrang. Eller måske er det resultatet af en stor kreativ ungdom, der har svært ved at se sig selv i de traditionelle erhverv. Blandingen af kunst og teknologi og i en bredere formulering blandingen af kreativitet og videnskab er ved at udvikle sig til en vigtig kilde til innovation i mange industrier, som ikke tidligere har haft mange berøringsflader med de kreative industrier. Teknologi i alt Den teknologiske udvikling sker i øjeblikket eksponentielt. Og mulighederne er uanede. Flere og flere produkter indeholder teknologi, og mange virksomheder og offentlige organisationer tilbyder serviceydelser og/eller produkter, som er internetbaserede. Og de kreative kan og bør spille en stor rolle i denne udvikling. Designs og kreativitets opgave er at hjælpe med menneskets håndtering af forandring. Vores traditionelle lineære opfattelse af udviklingen omkring os er anderledes end den teknologiske, eksponentielle udvikling, der foregår, og vores forskellige måder at opfatte forandring bevirker, at kreative skal gøre denne forandring brugbar og meningsfyldt for samfundet. Når man ser på, hvilke personer der står bag nogle af verdens mest værdifulde firmaer som Amazon, Sims Video, Kickstarter, Tumblr, YouTube, Flicker, Instagram, Twitter og Apple, så har de alle en baggrund i kunst, design eller musik, kombineret med en mere teknisk uddannelse eller kunnen. Nille Juul-Sørensen, CEO, Dansk Design Centre 5

6 Globale udfordringer som driver for innovation Vi står over for en række komplekse nationale og globale samfundsudfordringer. Udfordringerne kræver nye løsninger inden for eksempelvis bæredygtig energiforsyning, reduktion af miljø- og klimabelastningen, sund og sikker fødevareforsyning, sikring af rent vand, billigere og bedre sundheds- og velfærdsløsninger samt en mere effektiv offentlig sektor. Efterspørgslen efter nye løsninger er global og stigende. Derfor rummer fremtidige løsninger på samfundsudfordringer et vækst- og eksportpotentiale for de lande og virksomheder, der er i stand til at skabe holdbare produkter. Nye løsninger stiller krav om viden, innovation og samarbejde. 1 European start-ups are moving away from products that appeal mostly to the tech community and me too products that are copies of others. We are seeing an increasing number of start-ups aiming to really solve problems. They focus on areas such as cost savings for large companies, helping workers to be more effective, solving environmental and sustainability challenges, or products related to customers health. Elizabeth Varley, co-founder og CEO, Tech Hub Denne udvikling bør være et klart incitament til at sikre bedre og langt mere effektive vilkår for kreative tech iværksættere med en grundlæggende trang til at skabe et bedre og mere bæredygtigt samfund på kommercielle vilkår

7 Motivation for arttech i København Den kreative industri er et af de største erhverv i København og kan blive en af fremtidens store jobskabere. 2 Der er meget, der tyder på, at de kreative industrier kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens globale konkurrence på innovation, fordi innovative løsninger i de kreative industrier har en afsmittende effekt på andre erhvervsområder og i stadig stigende grad går ind i løsningen af samfundsudfordringer. I 2007 var der beskæftiget næsten personer i de kreative industrier i København, svarende til 15% af den samlede beskæftigelse 3, hvilket gør de kreative industrier til et af de største erhverv i København. Sammenlignet med andre metropoler i Europa er København en af de byer, som er mest specialiseret inden for de kreative industrier og ligger på en fjerde plads efter Stockholm, London og Oslo. København er en af de metropoler i verden, der er mest specialiseret inden for særligt design, arkitektur og software og udgør den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København med mere end beskæftigede. De kreative industrier er blandt de mest innovative og har sammen med højteknologisk produktion og vidensintensiv service en stigende produktivitet, mens mange andre erhverv har stagnerende eller faldende produktivitet. Kreative virksomheder har en tendens til at lokalisere sig i nærheden af andre kreative virksomheder og danne klynger. 4 Ifølge Richard Florida er denne tendens mere udbredt blandt kreative virksomheder end blandt andre typer af virksomheder. 5 Men en kreativ klynge udvikler sig anderledes end andre erhvervsklynger. I traditionelle brancher sker innovation, når virksomhederne bliver mere specialiserede inden for den branche, de beskæftiger sig med. Men innovation og vækst i en kreativ klynge opstår i stedet, når forskellige typer af kreative industrier mødes, og kompetencer sammensættes på tværs. Et eksempel er miljøerne i Øresundsregionen inden for kunst og teknologi, også kaldet arttech, som udgør et af Europas største og mest aktive netværk på området. Undersøgelser viser, at virksomheder, som åbner op over for andre i deres udviklingsprocesser, og som blander f.eks. kunst og teknologi, synes at være arnested for radikal nytænkning, der sætter spor i andre kreative virksomheder og kan få betydning for innovation i alle typer af virksomheder i stort set alle brancher. Det er naturligvis afgørende, at kreativiteten, legen og den kunstneriske stræben i den kreative undergrund stimuleres og ikke dræbes. Det kunne have store og interessante konsekvenser, hvis der kunne skabes rammer og miljøer, hvor blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker kunne udforskes yderligere, og hvor aktører fra den kreative undergrund kunne møde virksomheder fra andre erhverv, der søger nye muligheder. Hvad er arttech? Begrebet arttech er et udtryk, som stammer fra, at kreative personer har søgt nye udtryksformer ved at bruge teknologi især digital teknologi. Men begrebet skal ikke tolkes for snævert og bør opfattes som blandingen af kreative og videnskabelige kompetencer og teknikker. Denne blanding trives især i de kreative industriers undergrund, og selv om det er kreativiteten og eksperimenter, der driver værket, viser der sig nogle gange interessante kommercielle muligheder, som både er relevante for de kreative virksomheder, for virksomheder fra andre erhverv og ikke mindst for samfundet generelt. Arttech løsninger omfatter typisk produkter, systemer, processer, serviceydelser og digitale platforme hardware såvel som software. 2 Det Kreative København, FORA Rapport, august Det Kreative København, FORA Rapport, august NESTA, Creative Clusters and Innovation, November Florida, The Rise of the Creative Class, London Basic Books,

8 Eksempler på arttech Arttech kreativitet og teknologi favner meget bredt. I dette afsnit beskrives henholdsvis et eksempel på en arttech løsning og et eksempel på en virksomhed, der beskæftiger sig med arttech, som en del af deres ydelser. Eksemplerne er udvalgt tilfældigt og det er vigtigt, at de ikke opfattes som praktiske definitioner på arttech, men som to eksempler ud af mange. littlebits: En art tech løsning littlebits er en New York baseret start-up virksomhed, som blev etableret i september littlebits har én mission: At gøre det muligt for alle at blive opfindere ved at gøre elektronik tilgængeligt som et materiale. littlebits er et såkaldt open source bibliotek bestående af elektroniske moduler, som sætter sig sammen ved hjælp af bittesmå magneter til brug for prototyping, læring eller bare for sjov. littlebits består af små printkort. Hvert printkort har en specifik funktion (lys, lyd, sensorer, knapper, indgange, puls, motor osv.) og er konstrueret til at sætte sig sammen ved hjælp af magneter. Ingen lodning, ingen ledninger, ingen programmering blot magneter, som giver muligheden for at skabe større kredsløb. Lige som LEGO hjælper dig til at skabe komplekse strukturer med meget begrænset konstruktionsviden, er littlebits små, enkelte, intuitive klodser, som gør udvikling med sofistikeret elektronik til et spørgsmål om at sammensætte små magneter. Photo: littlebits, Med et stadigt voksende antal moduler har littlebits en klar målsætning om at flytte elektronik fra den sene fase i designprocessen til de helt tidligere front-end faser og fra eksperternes hænder over til artister, makers, studerende og designere. Bag littlebits står Ayah Bdeir (1982, Montreal, Canada). Hun er interaktionskunstner og ingeniør. Virksomheden opnåede seed kapital i september 2011 og Series A financing i juni littlebits har vundet 20 priser. Yderligere information: 8

9 Local Project: Et art tech agency Local Projects er en medie- og designvirksomhed, der primært arbejder for museer og med offentlige rum. Virksomheden genopfinder offentlige rum gennem forskellige medier og udvikler mening og forbindelser i rum så forskellige som 9/11 Memorials, Times Square og i forbindelse med kunstinstallationer. Local Projects fokuserer på at engagere publikum gennem følelser og teknologi og ved at udvikle nye måder for mennesker til at interagere med kunst, byer og med hinanden på. Local Projects har blandt andet udviklet en specialfremstillet software applikation med det formål at assistere i placeringen af tæt på navne på de mænd, kvinder og børn, som mistede livet d. 11. september. Navnene vil blive indgraveret i bronze på muren, som omslutter mindestedet for tvillingetårnene. Designer Michael Arad forklarer, at designkonceptet tillader os at placere navnene på de, som blev dræbt den dag ved siden af hinanden på en meningsfuld måde. Navnene placeres ikke i f.eks. alfabetisk rækkefølge, men i relation til afdødes familieforbindelser og vennerelationer, som også mistede livet den dag, og dermed mindes alle personer på den måde, de levede deres liv. The 9/11 Memorial og Local Project gennemførte en omfattende proces i form af at indsamle informationer om relationer og slægtskab på ofrene og skabte derved en omfattende database med viden om ofrene og deres indbyrdes relationer. Local Project udviklede en specialfremstillet applikation, som kan krydsreferere alle slægtskaber, og dermed udvikle et layoutudkast til mindevæggene. Dette layout løste 99% af alle slægtskaber, hvor nogle grupper består af op mod 100 navne. Local Projects har vundet et hav af priser, herunder National Design Award for Interaktionsdesign, Fast Company Masters of Design, Webby Gold, Muse Gold og AIGA Gold. De indtog i 2011 andenpladsen som det mest innovative design studio og figurerede i 2012 på Public Interest listen sammen med blandt andre Bill Clinton og the Knight Foundation. Photo: Local Projects, Yderligere information: Kildehenvisning. Jeg husker ikke, hvilke rapporter det blev diskuteret. 9

10 Hvorfor en inkubator for arttech? I København er der endnu få virksomheder, der arbejder inden for arttech, men nogle kreative iværksættere og virksomheder er startet med at eksperimentere med at blande forskellige former for digital teknologi med design og inspiration fra andre kreative brancher. Men selv om ambitionerne, forudsætningerne og idéerne er tilstede, kan det være svært at udnytte mulighederne for at blande kreativitet og teknologi, fordi vilkårene ofte er svære, og potentialerne derfor ikke kan realiseres. Det gælder bl.a. blandt studerende på kreative uddannelser, der blander det kreative med teknologi. Udfordringen er, at de dygtige studerende ofte rejser til udlandet efter endt uddannelse, fordi der ikke findes de rigtige tilbud i København. Mange af disse studerende har potentiale til, og ønske om, at starte egen virksomhed, men der findes i dag ikke egnede faciliteter eller inkubationsmiljøer i København for denne gruppe. 10

11 Behovsafdækning På vegne af Københavns Kommune har Dansk Design Center undersøgt mulighederne for at modne og etablere en inkubator for arttech i København. Der er afsat 1,0 mio. kr. til modning og etablering af en inkubatorordning for bl.a. studerende fra de førende kreative uddannelsesinstitutioner i København med fokus på arttech. Heraf bliver kr. sendt i udbud blandt aktører, som ønsker at byde på opgaven. Metode DDC har i perioden august til oktober 2013 kortlagt uddannelsesinstitutioner, der beskæftiger sig med arttech i København. DDC har talt med en række aktører i København, som på en eller anden måde kan tænkes at være relevante i forbindelse med en inkubator for arttech. Der er også blevet indhentet erfaringer fra lignende initiativer i udlandet, herunder navnlig Sverige, hvor man har haft stor succes med inkubatorer for arttech. Behovsafdækningen er gennemført ved hjælp af såvel deskresearch som interviews. Behovsafdækningen omfatter en række udvalgte uddannelsesinstitutioner og inkubations- og rådgivningsmiljøer. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er blevet gennemført interviews med alle relevante aktører. Grundet den tidsbegrænsede periode til denne afdækning har det ikke været muligt at tale med alle, ligesom det ikke er blevet vurderet nødvendigt for at skabe et retmæssigt billede af eksempler på, hvad der findes, samt hvad behovene er. Se Bilag 1: Aktørliste Et inkubatormiljø kan eksistere både på uddannelsesinstitutioner så vel som i forskerparker eller som selvstændige initiativer. Det første sted, en studerende har mulighed for at få hjælp til at starte en virksomhed op, er ofte på studiestedet. DDC har derfor talt med uddannelsesinstitutioner i København, som enten har et direkte eller indirekte link til det kreative miljø, og hvorfra arttech virksomheder kan udspringe. Interviews blandt de kreative uddannelser er blevet afholdt med Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole, DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning) og Copenhagen Institute of Interaction Design. Blandt de tekniske uddannelser har DDC talt med Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet og Aalborg Universitet København. Endelig har DDC undersøgt, hvad der eksisterer af tilbud på Copenhagen Business School. Der findes allerede en række inkubationsmiljøer i København, hvor det er muligt at få inspiration til, hvordan en inkubator for arttech kan udvikles. DDC har talt med Interactive Denmark, som er et forløb til iværksættere, der arbejder med digitale løsninger (vægt på computerspil), og som bl.a. er et inkubatorforløb for kreative. For at få inspiration til hvordan et succesfuldt inkubatorforløb kan struktureres og finansieres, har DDC talt med forskerparken Symbion om deres Accelerace program. Iværksættere, som ønsker at arbejde videre med at etablere deres virksomhed efter endt studie, kan vælge at slå sig ned på et kontorhotel med andre kreative. Her findes der en række gode muligheder i København, og DDC har kun talt med nogle få. Interviews blev afholdt med Republikken og Københavns Projekthus. Nogle iværksættervirksomheder opstår fra undergrundsmiljøer. Der findes en række miljøer i København, hvor arttech iværksættere mødes. DDC har talt med Illutron og Labitat for at give nogle eksempler på, hvad der foregår i disse miljøer. 11

12 Mange kreative iværksættere har behov for at kunne udvikle prototyper for at teste deres idéer og har derfor behov for adgang til værksteder. I København findes der rigtig mange værksteder, hvor kreative iværksættere har adgang til 3D printere, laser skærer og andet elektronisk eller digitalt udstyr. På mange af uddannelsesinstitutionerne, kontorhotellerne og i undergrundsmiljøerne findes der værksteder, som kan tilbyde state-of-the-art udstyr. Derudover har København etableret et FabLab i Valby, som DDC kort beskriver. For iværksættere, som har behov for rådgivning, findes der ligeledes en række tilbud i København. Nogle tilbud er målrettet de kreative, mens andre er for alle typer virksomheder. DDC har talt med Opfind.nu samt undersøgt hvad, der tilbydes hos CKO og LaunchPad Danmark for at give et par eksempler på, hvad der findes. For at få en bedre forståelse af, hvad potentielle brugere af en inkubator har behov for, har DDC interviewet to arttech iværksættervirksomheder, line og DoseCan. Endelig har DDC været i Sverige og UK for at hente inspiration til, hvilke elementer en inkubator for arttech kunne indeholde i København. Der er blevet afholdt interviews med MINC i Malmø, IDEON i Lund, Google Campus og Tech Hub i London, og Rockstart i Amsterdam. 12

13 Kreative uddannelser Der er i denne behovsafdækning taget udgangspunkt i de kreative uddannelser lokaliseret i København og som uddanner studerende, der beskæftiger sig med kreative discipliner indenfor arttech feltet såsom industrielt design, produktionsdesign, spil- og interaktionsdesign samt computerspil. Kunstakademiets Designskole 6 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen Designskolen har i mere end 135 år bidraget til udviklingen af dansk design og kunsthåndværk med international rækkevidde. Skolen er en kultur-, uddannelses- og forskningsinstitution, hvor danske kultur- og designtraditioner går hånd i hånd med innovation, ny viden og kreativitet. Designskolen udspringer af den nordiske designtradition, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd med forretningssans. I dag er Designskolen en moderne, forskningsbaseret designskole, hvor nye samarbejder, ambitiøse udsyn og nye teknologier spiller sammen med kreativ kunstnerisk udvikling og professionelle nyskabelser. Skolen har ca. 600 studerende i København og 70 på Kunstakademiets Designskole Bornholm. Designskolen giver de studerende mulighed for at uddanne sig indenfor bl.a. visuel kommunikation, produktionsdesign, industrielt design og spil- og interaktionsdesign. Designskolen har i dag ingen mulighed for at tilbyde inkubatoraktiviteter til særlige talentfulde studerende eller studerende med særlig gode idéer. Et mindre antal af designskolens studerende tager et DADIU semester, hvor der er mulighed for efterfølgende at gennemgå et Green House forløb (se DADIU), hvor omdrejningspunktet er entertainment og computerspil. Hos Designskolen udtrykker man et stort behov for en inkubatorordning samt iværksættermiljøer, der sigter mod at stimulere mødet mellem art, kreativitet, design, tech og f.eks. naturvidenskab. Hos Designskolen har man derudover den holdning, at en inkubatorordning bør målrettes små virksomheder eller projekter med mere end en person bag. Og endeligt mener man, at en inkubatorordning fint kunne placeres på Refshaleøen og gerne i tilknytning til de uddannelser, som findes der. Mere information: Kunstakademiets Arkitektskole 7 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 og hedder i dag Kunstakademiets Arkitektskole. Skolen optager hvert år knap 300 studerende og udover at uddanne aktitekter, der beskæftiger sig med bygninger, restaurering, indretning, udvikling af offentlige byrum o.lign., tilbyder skolen også uddannelse i design af objekter. Arkitektskolen har i dag ingen mulighed for at tilbyde inkubatoraktiviteter til særlige talentfulde studerende eller studerende med særlig gode idéer. Men skolen oplever et stort behov for at styrke fødekæden fra idé til projekt videre til forretning og støtter derfor op om inkubatorinitiativet. 6 Tine Kjølsen, Fagleder/ Head of School of Design. 7 Anders Brix, professor, Institut for design og kommunikation, Kunstakademiets Arkitektskole. 13

14 På Arkitektskolen udtrykker man, at en inkubatorordning ikke bør omfatte egne fab lab faciliteter. Men derimod bør inkubatoren indgå samarbejdsaftaler med institutioner med en bred vifte af prototypefaciliteter. Det er omkostningstungt at have et eget fab lab og det vil være meget krævende at sikre, at et eget fab lab vil indeholde de nyeste maskiner til moderne prototyping og indenfor et bredt felt. Man vurderer, at et begrænset antal egne maskiner vil være en begrænsning for kreativiteten fremfor partnerskaber med et bredt udvalg, som virksomheder under inkubatorordningen kan få adgang til om nødvendigt. På Arkitektskolen udtrykker man endvidere, at en inkubatorordning for arttech i den udstrækning, at ordningen vil være relevant for dimittender fra skolen ikke bør placeres i umiddelbar nærhed af f.eks. Arkitektskolen. Man vurderer, at ordningen bør have et business præg og dermed gerne placeres i god afstand væk fra det studentikose. Mere information: DADIU 8 DADIU er Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning og er en sammenslutning af universitetsuddannelser og kunstskoler i hele Danmark. Computerspil er kommet for at blive, og derfor skal der uddannes folk til at udvikle og producere spil. Udgangspunktet for akademiet er at skabe en række uddannelser, der skal gøre det samme for computerspilsbranchen, som Den Danske Filmskole har gjort for filmbranchen. De skal udvikle et fælles sprog og dermed en fælles forståelse af, hvad computerspil er. DADIU-forløbet er et fuldtidssemester løbende fra september til december. Januar kan de enkelte institutioner bruge til rapportskrivning, evaluering og eksamen. De studerende kommer fra forskellige universiteter bl.a. digital design og audiodesign fra Århus Universitet, medialogi, datalogi eller interaktive digitale medier fra Aalborg Universitet, media technology and games fra IT-Universitetet, animationsinstruktøruddannelsen fra Den Danske Filmskole og fra Designskolen. DADIU Greenhouse. DADIU Greenhouse hjælper tidligere DADIU-studerende med at komme videre med deres spil. Forløbet kører hvert år i forlængelse af DADIU-semesteret fra februar til september og fungerer som en slags inkubator. I DADIU Greenhouse får man adgang til konsulenter (mentorer) og deres netværk i spilindustrien. Hver måned mødes de deltagende hold med mentorerne såvel som andre relevante personer fra spilindustrien og får feedback på deres spil og fremdrift. Deltagerne i DADIU Greenhouse specificerer selv deres egne mål og handlingsplaner, og binder sig til at arbejde hårdt frem mod målet. DADIU udtrykker et stort behov for inkubatorordninger og -initiativer, som er målrettet projekter og virksomheder, der udnytter potentialerne i tværdisciplinære samarbejder som f.eks. arttech. Endvidere pointerer DADIU vigtigheden af, at CBS og/eller business mindsettet integreres i nye initiativer. Businessvinklen er en mangelvare p.t. på uddannelsesforløbet og kan også blive meget stærkere i DADIU Greenhouse projekterne. Som DADIU selv udtrykker det, så er udfordringen, at der er masser af gode idéer, men at det typisk bliver for småt, fordi den kommercielle vinkel ikke indgår naturligt. Mere information: 8 Gunnar Wille, Instruktør, forfatter og billedskaber, Leder af DADIU 14

15 CIID Copenhagen Institute for Interaction Design 9 Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) blev oprettet i 2006 og består af 3 aktiviteter: uddannelse, forskning og konsulentydelser. Uddannelsen modtager ca. 25 studerende hvert år til et et-årig forløb. Størstedelen af de studerende kommer fra lande udenfor Europa. Efter 3 måneder har halvdelen fået arbejde i erhvervslivet på bl.a. designvirksomheder, mens resten starter deres egen virksomhed. Efter endt uddannelse vil iværksætterne gerne blive i København for at arbejde videre med en idé, de har til at starte en virksomhed. De har som regel 6 måneders studentervisum, som kan bruges efter endt uddannelse til at finde et arbejde. I den tid vælger mange at arbejde på deres egne idéer. Men efter de 6 måneder ender mange med at rejse hjem p.g.a. vanskeligheder med finansiering eller forlængelse af visum og lignende. Iværksætterne, som udspringer fra CIID, foretrækker at blive på CIID i stedet for at sætte sig på et andet kontorhotel, når de arbejder med deres idé. På CIID har de adgang til netværk og kompetencer via undervisere og andre studerende. Miljøet er internationalt og de er fagligt beslægtede med hinanden. CIID har startet et forsøg CIID Nest hvor de huser disse iværksættere i 6 måneder, så de kan arbejde videre med deres idéer. En af iværksættervirksomhederne arbejder på at udvikle et nyt produkt og ny service inden for diabetes. Iværksætterne har bl.a. været i kontakt med Launchpad Denmark ( som er et nyt initiativ startet af Erhvervs- og Vækst Ministeriet, og som skal tiltrække iværksættere til Danmark fra hele verden. Mere information: Betragtning Det er værd at bemærke, at der bortset fra Green House på DADIU og CIIDs Nest pilot ikke findes formaliserede iværksættermiljøer på de kreative uddannelser, som kan understøtte de studerende, som har gode idéer eller som har lyst til at skabe egen virksomhed. Det er ligeledes værd at bemærke, at der ikke er formaliserede samarbejder med hverken DTU eller CBS i relation til at skabe møder mellem de respektive studerende mhp. iværksætteri. Det er vurderingen, at der med relative få midler kan indløses et værdifuldt potentiale. 9 Simona Maschi, co-founder og CEO, CIID 15

16 Tekniske uddannelser Der er i denne behovsafdækning taget udgangspunkt i de tekniske uddannelser lokaliseret i hovedstadsområdet og som uddanner studerende, der beskæftiger sig med tekniske discipliner indenfor arttech feltet såsom design og innovation, IT, bioteknologi, kommunikations- og softwareteknologi. ITU Innovators på IT Universitetet 10 ITU Innovators er et initiativ, som blev startet i 2011 af en række studerende på IT Universitetet. Organisationen har ca. 35 medlemmer. Medlemmerne mødes omkring events, som handler om, hvordan man kan starte sin egen virksomhed. De tager emner op som f.eks., hvordan man pitcher sin idé, hvordan tester man en idé og deltager i events, hvor de kan oparbejde et netværk, få viden og kompetencer. Nogle medlemmer deltager ligeledes i konkurrencer som f.eks. Venturecup eller Startup Bootcamp. Medlemmer, som gerne vil etablere deres egen virksomhed, søger samarbejdspartnere, viden og kompetencer hos bl.a. Copenhagen School of Entrepreneurship og i forbindelse med deres Fredagsbar, som foregår en gang om måneden. Typisk bliver en virksomhed en realitet, når en person fra ITU mødes med en person fra CBS. Det er svært for f.eks. designere alene at få en virksomhed op at stå de er afhængig af en tovholder. Der er ikke nogle fysiske lokaler tilknyttet ITU Innovators. Iværksættere som gerne vil arbejde videre med deres idéer, finder kontorpladser rundt omkring i byen, eller sidder derhjemme og arbejder. Mere information: DTU Danmarks Tekniske Universitet DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation. Universitetets hovedaktiviteter er forankret i 19 institutter, et nationalt laboratorium for bæredygtig energi og 8 andre universitetsenheder. DTUs mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet studerende uddanner sig her til fremtiden, og medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU tilbyder 15 forskellige bachelorretninger, såsom design og innovation, bioteknologi, IT og kommunikationsteknologi, produktion og konstruktion samt softwareteknologi. I forlængelse af bachelor tilbyder DTU 28 forskellige kandidatretninger som bl.a. design og innovation, bæredygtig energi, digitale medieteknologier, fysik- og nanoteknologi samt informationsteknologi. DTU og inkubationsmuligheder. Biblioteket på DTU tilbyder faciliteter til studiemiljø, hvilket i høj grad er de samme faktorer, der udgør grundlaget for et succesfuldt innovationsmiljø. Ud over alle mødefaciliteterne, IT-ressourcerne, trykkeriet og det understøttende eventområde, har biblioteket fokus på vidensdeling gennem deres nye Walls. De fungerer som DTU totempæle med mulighed for at være et samlingspunkt for formidling og kobling af viden. 10 Interview med Sine Astrid Morris, Formand. 16

17 DTU Skylab. DTU Skylab blev etableret i en gammel forskningshal og åbnet i marts Initiativet er en prototype og den eksisterende version bliver revet ned om et år. Inden da skal forslag til den næste version ligge klar. På en travl dag kommer der ca. 50 personer ind i DTU Skylab. Der er et åbent kontor med skriveborde, hvor man kan sidde og arbejde, 4 kontorer, som virksomheder må låne i op til 6 måneder, samt et prototype og elektronik værksted. Der er også møde- og konferencelokaler, man kan låne. Udover at bruge værkstederne på DTU Skylab bruger de studerende andre værksteder, hvor der f.eks. er adgang til andre typer af maskiner. Der er ingen brugerbetaling og de studerende skal heller ikke betale for materialerne, de bruger på værkstederne. Det er særligt studerende fra Design og Innovation, som benytter DTU Skylab. DTU Skylab er åbent for alle. Dog kræves det, at der for teams eller start-ups, der kommer udefra, er mindst en person fra DTU tilknyttet. Formålet er at skabe et sted, hvor studerende fra mange forskellige studieretninger kan mødes og samarbejde tværfagligt. DTU Skylab vil gerne skabe et sted, hvor de studerende kan teste vilde idéer, og hvor det er ok at fejle. Stedet skal tiltrække talenter, som kan opkvalificeres via arbejdet i DTU Skylab for efterfølgende at kunne komme i kontakt med økosystemet omkring iværksætteri, som f.eks. adgang til kapital eller deltagelse i inkubatorprogrammer. Der er allerede eksempler på start-ups, som er ved at etablere sig som virksomheder, som f.eks. et studieprojekt om sikre vacciner til børn i Afrika, som nu er blevet finansieret, og som skal samarbejde med UNICEF om at udbrede produktet. Der er fokus på tre områder hos DTU Skylab. Det første er at hjælpe de studerende med deres idéer og med at starte en virksomhed op. Det andet er at formidle kontakt mellem de studerende og f.eks. kommuner eller virksomheder, som gerne vil have hjælp til at løse konkrete opgaver. Det tredje er at afholde kurser for de studerende, ofte i samarbejde med andre som f.eks. CBS. DTU Skylab har intet formelt samarbejde med de kreative uddannelser. DTU Skylab afholder en række events, som spænder fra Case Competition til succesfulde iværksættere, som kommer til torsdagsbar og fortæller om, hvordan de har gjort. I takt med at det er et prototypeår, bliver events igangsat via en lean start-up metode for at se, om der er interesse for dem f.eks. via Facebook. Finansiering: DTU og regionsmidler fra Viden i Udvikling, finansierer prototypeåret for DTU Skylab med 5,5 mio. kr. Mere information: Stardust-DTU. Entreprenørorganisation og et netværk for studerende ved DTU. Organisationen er nonprofit og fokuserer på at skabe et entrepreneur- og innovationsmiljø for studerende gennem gratis events og workshops. Stardust-DTU har det ene formål at opmuntre og sprede viden til studerende med fokus på entreprenørskab. Mere information: 17

18 Aalborg Universitet København 11 Aalborg Universitet København flyttede i 2012 til Nokias forhenværende danske hovedkvarter i Sydhavnen. I dag udbyder Aalborg Universitet København 8 bacheloruddannelser og 21 kandidatoverbygninger med indskrevne studerende. Studerende med idéer til at starte virksomhed op har muligheden for at sidde på campus. Der er i øjeblikket ca. 10 iværksættervirksomheder samt 6 større virksomheder, som f.eks. er datterselskaber af Volvo. De studerende tilbydes ikke et formelt forløb, men har mulighed for at diskutere deres idéer med de ansatte, som er tilknyttet fra Aalborg Universitet København. Derudover har Aalborg Universitet København sammen med Microsoft og Nokia etableret Danish App Lab, som tilbyder iværksættervirksomheder 6 måneders gratis husleje samt sparring og rådgivning. Mere information: Betragtning Der tilbydes forholdsvis mange inkubatoraktiviter til studerende med idéer og/eller lyst til at starte virksomhed op, såsom bl.a. DTU Skylab og ITU innovators. Der er formelle samarbejder mellem universiteterne og CBS. Der er ingen formelle samarbejder med de kreative uddannelser. 11 Jakob Stolt, Master ind Leadership og Specialkonsulent, AAU Innovation. 18

19 Merkantile uddannelser Copenhagen School of Entrepreneurship på Copenhagen Business School Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) blev etableret i 2008 og tilbyder de studerende et inkubatorforløb på Copenhagen School of Entrepreneurship Lab, der er opdelt i tre faser. I den første fase, Proof of Idea, kan teams pitche og teste deres idé på forskellige eksperter. Når idéen er på plads, starter anden fase, Proof of Concept, hvor de studerende tilbydes et 3-måneders forløb, hvor idéen skal sandsynliggøres ved at f.eks. lave prototyper, markedsundersøgelser eller oprette partnerskaber. I den tredje fase, Proof of Business, tilbydes teamet et 6-måneders forløb, hvor de modtager rådgivning om forretningsudvikling, en mentor, adgang til kapital og kontorfaciliteter. CSE har et netværk af professionelle erhvervsledere og iværksættere, som rådgiver de studerende i løbet af inkubatorprogrammet. Udover Copenhagen School of Entrepreneurship er Copenhagen Business School med i en række netværk for at fremme iværksætteri blandt de studerende. Nogle af dem er kort beskrevet nedenfor: Gate to Create. Gate to Create er en frivillig studenterdreven NGO, der blev etableret i foråret 2010 for at styrke iværksætteri blandt studerende på Danmarks otte universiteter. Foreningen skaber kontakt blandt iværksætternetværkene på universiteterne og formidler også kontakt til andre partnere og erhvervslivet. Udover Copenhagen Business School, er syv andre danske universiteter med i iværksætternetværket Gate to Create. Det er Aalborg universitet, Aarhus Universitet (inkl. Herning og TEKO), Roskilde Universitet, IT Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet i Odense. Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL). Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab er et netværk bestående af Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, som blev etableret i efteråret De tilbyder en række events og kurser, som de studerende kan deltage i, hvor de lærer, hvordan de kan arbejde med deres idé og starte en virksomhed op. De hjælper også de studerende med at få et overblik, hvor de kan få rådgivning, kontorpladser og funding i løbet af de forskellige stadier af virksomheden. Future Entrepreneurs of Denmark (F.E.D). Future Entrepreneurs of Denmark er et talentnetværk, som blev etableret i august Netværket består af Krebitat (Roskilde Universitet), Stardust-CBS (Copenhagen Business School), Stardust-DTU (Danmarks Tekniske Universitet), UCEC (Københavns Universitet), ITU Innovators (ITUuniversitetet KBH), Kickstart AAU (Aalborg universitet i København), Startit Aarhus (Århus Universitet), Startit Herning (Herning Universitet) og Idéeme (Odense Universitet). I løbet af efterårssemesteret 2013 udvælges 50 iværksættere blandt de studerende, som har et potentiale til at etablere deres egen virksomhed. De modtager undervisning og rådgivning i løbet af fem workshops. Styrken i netværket ligger i muligheden for at studerende fra en række forskellige uddannelser og faggrupper mødes og danner tværfaglige teams for at etablere iværksættervirksomheder. Ingen af netværkene har dog skoler fra de kreative uddannelser med som partnere. Mere information: Betragtning. De kreative uddannelser anerkender et stort behov og potentiale for at styrke samarbejder uddannelserne imellem måske til de eksisterende og meget formaliserede samarbejder, der er mellem bl.a. DTU og CBS. Det er hypotesen, at et langt tættere samarbejde mellem de kreative, merkantile og tekniske uddannelser vil bidrage til at øge antallet af arttech start-ups, ligesom at det vil stimulere mødet med andre end ligesindede. 7 Art & Technology i København. Opr. Cit 19

20 Iværksættermiljøer I dette afsnit beskrives forskellige såvel tekniske som kreative inkubationsprogrammer og -miljøer. Som anvist i bilag 1, findes der mange gode aktører indenfor den kreative (delvis tekniske) gren, og i dette afsnit beskrives et lille udsnit. Interactive Denmark 12 Interactive Denmark er et offentligt/privat samarbejde mellem Producentforeningen, CAT Science og Shareplay v. Århus Kommune, der arbejder for at skabe flere arbejdspladser i spilindustrien og beslægtede digitale brancher. Interactive Denmark henvender sig til alle aktører, der har et kreativt udgangspunkt, men som ønsker at arbejde med en digital løsnings- og forretningsmodel. Gennem målrettede forretningsudviklingsforløb arbejder Interactive Denmark for at styrke opstartsvirksomheder samt sikre, at etablerede virksomheder får adgang til målrettet rådgivning, kapital og internationalt netværk. Interactive Denmarks aktiviteter kan betragtes som en værdikæde: 1. Spilbar. Netværksmøde, der består af et par timers oplæg fra relevante fagfolk fra ind- og udland samt tid til uformel mingling med aktører fra relevante brancher. 2. Growing Games. Specialiseret heldagsworkshop, hvor der er fokus på spilindustrien og beslægtede brancher. Gennem ekspertoplæg, branchenetværk og sparring med andre virksomheder giver det deltagerne mulighed for at få pitchet deres forretningsidé. 3. Inkubationsforløb. Forløbet har fokus på at hjælpe virksomheder med at komme fra idé til produktpræsentation og salg mhp. at hjælpe deltagerne til hurtigst muligt at få forretningsmæssig succes. Forløbene målrettes den enkelte virksomheds behov og der indgår bl.a. hjælp til at rejse kapital samt praksisorienteret mentorordning. 4. Accelerationsforløb. Dette forløb retter sig mod særligt lovende virksomheder, der har et særlig stort vækstpotentiale. Forløbet omfatter forretningsudvikling, som gør virksomheden i stand til at skabe solid vækst. Målet med forløbet er, at virksomheden erobrer markedsandele, der svarer til den vækst, der finder sted på det globale marked. Hos Interactive Denmark er der ligeledes stort fokus på at skabe en kapital værdikæde, som matcher værdikæden for organisationen aktiviteter. Accelerace Venture capital Inkubation Fond Growing Games Seed Cap Spilbar F.F.F* * F.F.F: Familiy, Friends and Fun Interactive Denmark har selvsagt stort fokus på gaming, men arbejder også for at styrke såvel udbud af som efterspørgsel efter andre digitale løsninger bl.a. løsninger, som kan være svar på samfundsmæssige udfordringer. 12 Jan Neiiendam, Projektdirektør Interactive Denmark. 20