(Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende)"

Transkript

1 Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse til Sundhedsstyrelsen må den ikke indeholde ændringer eller tilføjelser til skabelonen. Eventuelle frivillige aftaleområder må således ikke medtages i det indsendte.) Aftaleparter: Kommune: Køge Kommune Region: Region Sjælland Versionsnummer: 1 (Første indsendelse af sundhedsaftalen har versionsnummer 1. Efterfølgende fremsendelser af ændrede versioner nummereres fortløbende) Indsendelsesdato: (Angiv dato for indsendelsen af sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Bemærk, at den lovbundne maksimale sagsbehandlingstid på to måneder regnes fra datoen for Sundhedsstyrelsens afsendelse af kvitteringsskrivelse.) Bemærkninger: (Aftaleparterne kan benytte det nedenstående felt til korte bemærkninger til den fremsendte sundhedsaftale. Ved indsendelse af ændrede sundhedsaftaler skal det angives, under hvilke(t) krav der er foretaget væsentlige ændringer.) Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser. Udgangspunktet for at få at vide, om det vil komme til at dreje sig om en kompliceret eller ukompliceret udskrivelse, er patientens funktionsniveau og behov for hjælp før den aktuelle indlæggelse. Det er derfor vigtigt, at der hurtigt skabes kontakt mellem sygehus og kommunen. Sygehuset sender derfor ved indlæggelsen en indlæggelsesadvis til Køge Kommune for de patienter, der er kendt af Kommunen. Denne sendes via fax. til Før afsendelsen skal sygehuset sikre sig patientens mundtlige samtykke. Ved indlæggelsen eller senest inden for 24 timer udfylder plejepersonalet på sygehuset første del af indlæggelsesadvis om den forventede indlæggelsestid og meddeler dette til kommunen i de tilfælde, hvor patienten er kendt af kommunen i forvejen. Køge Kommune er herefter forpligtiget til at give sygehuset de oplysninger, som er vedtaget i sundhedsaftale 2 indlæggelsesforløb. Kommunen er samtidig forpligtet til at definere, om det drejer sig om en stærkt plejekrævende patient. Hvis en sygehusafdeling vurderer, at en indlagt patients funktionsniveau er ændret betydeligt i forbindelse med indlæggelsen, skal dette snarest muligt drøftes med den Køge Kommunens visitator, som kan kontaktes på tlf.nr

2 1.1 Sygehusets ansvar Det er sygehusets ansvar at vurdere patientens funktionsniveau, at udarbejde genoptrænings- og behandlingsplaner og i dialog med Køge Kommununes visitator at vurdere, om der er behov for hjælpemidler, og om det eventuelt kan komme på tale, at der kan være behov for boligændringer således, at kommunens hjælpemiddelafdeling kan arrangere et hjemmebesøg. Sygehuset skal desuden ud fra en lægelig vurdering afklare, hvornår patienten er færdigbehandlet. Sygehuset er forpligtet til at meddele Kommune dette snarest muligt. Der må under sygehusopholdet ikke skabes forventninger hos patienten eller dennes pårørende om konkrete kommunale tilbud, som patienten rent faktisk ikke er blevet visiteret til, idet det er Køge Kommune, der alene har kompetencen til at afgøre, hvilke foranstaltninger, der skal tilbydes patienten efter udskrivningen. 1.2 Kommunens ansvar Det er Køge Kommunes ansvar konkret at vurdere og fastsætte omfanget af den genoptræning og hjælp, inkl. hjælpemidler, som patienten skal have efter udskrivningen (se i øvrigt sundhedsaftale 3 og 4 om træning og hjælpemidler). Kommunen vil opretholde hjælp til patienten i det første indlæggelsesdøgn således, at patienter, der udskrives inden for samme døgn, kan udskrives til uændret hjælp. 1.3 Planlægning af ukomplicerede udskrivninger Planlægning af disse udskrivninger kan ske via en telefonisk dialog/konference mellem kontaktpersonen på sygehuset og Køge Kommunes visitator. Ved stærkt plejekrævende patienter, hvor indlæggelsen varer over et døgn, skal sygehuset tage kontakt til Køge Kommunes Bestillersektion minimum to hverdage før udskrivelsen for at meddele kommunen om det forventede udskrivningstidspunkt. 1.4 Planlægning af komplicerede udskrivninger Når sygehuset: vurderer at der er sket væsentlige ændringer i patientens helbreds- og funktionsniveau har lagt en behandlingsplan og har en formodning om, hvordan patientens funktionsniveau vil være efter udskrivelsen indkalder sygehuset til en planlægningskonference. Denne skal ligge senest fem hverdage før forventet udskrivelse. I konferencen deltager relevante repræsentanter fra sygehus, Køge Kommune, patienten og eventuelle pårørende. Formålet med konferencen er at indlede en dialog med patient og kommune på et tidligt tidspunkt om, at patienten ved udskrivelsen formentlig vil have behov for meget mere hjælp end før indlæggelse, evt. også boligskift eller boligændringer. Kommunen vil så hurtigt som muligt efter konferencen gå i gang med at forberede udskrivelsen. Når patienten er ved at være klar til udskrivelsen, tager sygehuset kontakt til Køge Kommunes bestillersektion på tlf.nr for at færdigmelde patienten samt følge op på de beslutninger, der blev vedtaget på planlægningskonferencen. Såfremt planlægningskonferencen har ligget tidligere end fem hverdage før udskrivningen, skal sygehuset tage kontakt til Køge Kommunes bestillersektion senest tre hverdage, før patient bliver færdigmeldt. Såfremt færdigmeldte patienter alligevel ikke er klar til udskrivning på den færdigmeldte dato, er det vigtigt, at sygehuset husker at ændre patientens status i registreringssystemet og melder dette til kommunen samt at færdigmelde patienten ved fornyet forventet færdigbehandling. 2

3 Det er sygehusets ansvar at indkalde de forskellige parter til planlægningskonferencen (relevante personer fra sygehuset, den kommunale visitator1, patienten og eventuelle pårørende). Køge Kommune skal indkaldes senest tre hverdage før afholdelsen af konferencen. For komplicerede udskrivelser samt for udskrivning af stærkt plejekrævende patienterne gælder, at patienterne som hovedregel ikke skal udskrives i weekender og på helligdage. Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med udskrivning, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. 2.1 Kontaktpersoner Køge kommunes Bestillersektion vil,både i forhold til patienten/borgeren og sygehuset, udpege en kontaktperson. Den kommunale kontaktperson er ansvarlig for at tilrettelægge en hensigtsmæssig udskrivelse og for koordinering internt i Køge Kommune. Alle patienter får efter indlæggelsen tilknyttet en eller to faste kontaktpersoner, som er ansvarlige for kommunikationen med patienten, pårørende og kommunen. 2.2 Kommunikation mellem sygehus og kommune Kommunikation mellem sygehus og Køge Kommune forudsætter som udgangspunkt, at patienten/borgeren har givet samtykke til at videregive oplysninger til kommunen. Ønsker borgeren ikke, at de underrettes, må sygehuset respektere patientens/borgerens ønske. Ved en uvarslet udskrivelse, hvor sygehuset ikke har fået spurgt patienten/borgeren, kan helbredsoplysninger, der er nødvendige for den videre behandling, efter en konkret vurdering videregives. Kommunikationen mellem sygehus og Kommunen foregår primært via den kommunale visitator og patientens kontaktperson/-personer på sygehuset..køge Kommunes bestillersektion kan kontaktes alle hverdage mellem 8 og 15 på tlf.nr Bestillersektionen kan ikke kontaktes via . Sygehuset kan kontaktes i almindelig dagarbejdstid mellem 8 og 15. Kommunen får allerede via indlæggelsesadvis varsel om forventet indlæggelsestid. Det er vigtigt, at egen læge hurtigt efter udskrivningen får oplysninger om indlæggelsesforløb, behandling og medicin. Servicemålene for sygehusene er otte kalenderdage. Såfremt udskrivningsbrevet er skrevet ved udskrivelsen, medgives dette patienten. Ved udskrivningen informeres Køge Kommune skriftligt om, hvilken medicin patienten skal have fremover, om pleje- og behandlingsplan, genoptræningsplan og eventuel ambulant kontrol. Patienten medgives udskrift af medicinstatus ved udskrivningen. Ukomplicerede udskrivelser Kontaktpersonen på sygehuset kontakter Køge kommunes Bestillersektion på tlf.nr og informerer om indlæggelsesforløb, plan for fortsat behandling, genoptræningsplan, mulighed for forebyggelse og egen indsats. Der aftales tidspunkt for udskrivelse og for genbestilling af pleje, praktisk hjælp, sygepleje og serviceydelser (madservice, indkøb) samt afhentning/levering af evt. ny medicin. Patienten medgives medicin så man sikrer sig, at der ikke sker et slip i den medicinske behandling. 1 Det er visitators opgave at indkalde andre relevante kommunale repræsentanter, der skal deltage i konferencen. 3

4 Køge Kommunes Bestillersektion etablerer/genbestiller ydelserne hos leverandørerne. Bestillersektionen skal som hovedregel have modtaget henvendelsen fra sygehuset senest kl. 11 dagen før udskrivelsen. Komplicerede udskrivelser Sygehuset kontakter Køge Kommune, når patientens behandlingsplan foreligger, og når det er kendt, at patientens funktionsevne er nedsat i så høj grad, at man kan forudse, at der vil ske en ændring af patientens behov for ydelser fra kommunen. Parterne aftaler, om der er behov for, at der holdes planlægningskonference. I visse tilfælde kan en telefonisk konference dække behovet for kommunikation. En eventuel planlægningskonference foregår på sygehuset. Ved planlægningskonferencen forudsættes det, at de personer, der deltager i konferencen fra sygehuset side, har indgående kendskab til patientens undersøgelses-, behandlings- og træningsforløb, inkl. patientens aktuelle funktionsevne og behov for hjælpemidler. Køge Kommunes visitator vil have indgående kendskab til kommunens serviceniveau og kompetence til at bevilge pleje-omsorgsydelser iht. kvalitetsstandarder samt til at indstille til korttids- og permanente almene boformer og genoptræningsforløb. Før konferencen udarbejder sygehuset en plejerapport og behandlingsplan, der indeholder oplysninger om indlæggelsesforløb. Denne sendes til Køge Kommunes Bestillersektion forud for konferencen. Forløbet af konferencen: Ved behov afholdes et kort formøde uden patient og pårørende, hvor det drøftes hvilke muligheder og løsninger, der kan tilbydes patienten. Sygehuspersonalet resumerer patientens helbredssituation, undersøgelses- og behandlingsforløb samt funktionsevne og den fremadrettede behandlings- og genoptræningsplan Patient og pårørende fremlægger problemer, behov og ønsker Kommunens visitator orienterer om den hjælp, som borgeren kan tilbydes i eget hjem samt om de øvrige behandlings-pleje-omsorgstilbud, der kan bevilges Dialog mellem parterne og afklaring af den fremtidige indsats samt aftale herom. Før udskrivningen følges planlægningskonferencen op af en telefonisk udskrivningskonference, som tidligere beskrevet, og patienten medgives medicin ved udskrivningen, så man sikrer sig, at der ikke sker et slip i den medicinske behandling. Krav 3. Hvordan parterne ved koordination af kapacitet m.v. sikrer, at patienterne kan udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter, at de er færdigbehandlede. God koordination og sikring af, at patienten kan udskrives, når patienten er færdigbehandlet fordrer, at der tidligt indledes en dialog mellem sygehus og kommune. Som omtalt i krav 1 og 2 begynder dialogen, når sygehuset sender indlæggelsesadvis til kommunen. Ved udskrivningen skal dialogen mellem sygehus og region sikre, at der i efterforløbet ikke sker unødvendige genindlæggelser som følge af uhensigtsmæssige behandlings- og udskrivningsforløb. 3.1 Krav til sygehuset Patienten skal hurtigst muligt efter indlæggelsen visiteres til relevant behandlingsafsnit. Inden for 24 timer skal patienten vurderes af speciallæge, der skal udarbejdes en behandlingsplan, og patienten skal have tildelt en eller to kontaktpersoner. Under indlæggelsen skal sygehuset iværksætte nødvendig træning uden unødvendig ventetid som led i behandlingen under indlæggelsen. Sygehuset skal desuden overveje, om eventuelle forebyggende tiltag kunne have forhindret aktuelle indlæggelse, og om patienten vil kunne have gavn af at blive tilbudt en 4

5 forebyggende indsats ved udskrivelsen enten i regionalt eller kommunalt regi. Under indlæggelsen skal patienten have hjælpemidler af tidssvarende kvalitet til rådighed med henblik på at afhjælpe midlertidige funktionstab. Patienten skal have tilstrækkelig information og vejledning i at anvende hjælpemidlerne under indlæggelsen. I specielle tilfælde kan der laves aftale om åben indlæggelse mellem Køge Kommune og region, hvilket betyder, at patienterne under trygge forhold kan udskrives med den tryghed, der ligger i, at patienten hurtigt kan blive genindlagt ved behov. Efterbehandling, der kan forhindre unødvendige akutte indlæggelser, hører under sundhedsaftale 2 om indlæggelsesforløb. 3.2 Krav til kommunen For at patienten/borgeren kan blive udskrevet, kræver det, at Køge Kommune kan stille forskellige ydelser til rådighed. Det drejer sig om kommunal hjemmepleje, hjælpemidler, træning, kommunale botilbud og tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. I den forbindelse kan Køge Kommune stille følgende ydelser til rådighed: Kommunal hjemmepleje Personlig og praktisk hjælp Sygepleje Indsats døgnet rundt Støtte til døende Støtte til pårørende Hjælpemidler Dette område beskrives i sundhedsaftale 4 hjælpemiddelområdet. Træning Dette område beskrives i sundhedsaftale 3 træningsområdet. Kommunale botilbud Aflastningspladser/korttidspladser (midlertidige pladser) Plejeboliger Forebyggelse og sundhedsfremme Patientuddannelsen beskrives i sundhedsaftale 5 Forebyggelse og sundhedsfremme Rygestopkurser beskrives i sundhedsaftale 5 Forebyggelse og sundhedsfremme Krav 4. Hvordan parterne følger op på aftalen. Det er på nuværende tidspunkt kun få ting, der bliver registreret elektronisk. Det drejer sig om parametre som f.eks.: tid fra udskrivning til afsendelse af udskrivningsbrev til egen læge antallet af færdigbehandlede patienter indlæggelsestid for færdigbehandlede patienter Opfølgning på aftalen vil ske dels i forhold til ovennævnte parametre og dels gennem journalaudits som tilrettelægges nærmere. Arbejdsgruppens forslag til opfølgningsinitiativer er beskrevet i bilag 1.1 Indsatsområde 2 Indlæggelsesforløb 5

6 Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen leveres rettidigt; hvordan det sikres, at relevante informationer formidles til patienten; samt at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. 1.1 Relevante oplysninger om patientens behov Ved en akut indlæggelse er oplysninger om patientens behov ikke tilstrækkelige for at en god og effektiv behandling kan iværksættes straks. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, hvis man udvider begrebet til at omhandle relevante oplysninger i det hele taget. Ved alle akutte indlæggelser vil det være hensigtsmæssigt, hvis der ved indlæggelsen er oplysninger om: Patientens navn og cpr.nr. Kroniske sygdomme Medicin Hvis patienten indlægges via egen læge eller vagtlæge, skal oplysninger om disse ting skrives på indlæggelsessedlen eller, såfremt dette undtagelsesvist ikke er muligt, meddeles vagthavende læge på sygehuset telefonisk. Ved planlagte indlæggelser har sygehuset allerede de oplysninger, som de har behov for af medicinsk karakter. Såfremt patienten er kendt af kommunen, er relevante oplysninger, som kommunen har, oplysninger om: Funktionsniveau før indlæggelse Omfang af hjælp og støtte (omfang af hjemmepleje, sygepleje, hjælpemidler, mad service og patienten bor i plejebolig) Medicin ofte har hjemmeplejen oplysninger om al den medicin, patienten får inkl. håndkøbsmedicin Træning Pårørende, hvis patienten ikke selv er i stand til at give oplysning om dette Alle disse oplysninger er relevante både ved planlagte og akutte indlæggelser. 1.2 Sikring af at informationen leveres rettidigt Ved planlagte indlæggelser vil det være hensigtsmæssigt, hvis patienter, der er kendt af Køge Kommune, medbringer brugerbog eller resume fra omsorgssystemet med de relevante oplysninger, inkl. medicin. Ved akutte indlæggelser sender sygehuset hurtigst muligt et indlæggelsesadvis til Køge Kommune, såfremt det skønnes sandsynligt, at patienten er i kontakt med den kommunale hjemmepleje. Plejepersonalet på sygehuset udfylder første del af indlæggelsesadvis med bl.a. patientens navn og cpr.nr. Denne sendes elektronisk eller alternativt via fax. til Kommunens Bestillersektion udfylder den resterende del af indlæggelsesadvis, som omfatter tildelte ydelser fra kommunen og en funktionsstatus før indlæggelsen og oplysninger om medicin. Køge Kommunes Bestillersektion sender den udfyldte indlæggelsesadvis retur til sygehuset elektronisk eller via fax inden 24 timer efter, at de har modtaget indlæggelsesadvis. Hvis patienten/borgeren er ukendt af kommunen, sendes indlæggelsesadvis retur til sygehuset med oplysning om, at patienten/borgeren er ukendt af kommunen. 1.3 Sikring af formidling og dialog med patienten Ved indlæggelse på sygehuset tildeles patienten en eller to kontaktpersoner inden for 24 timer, som er ansvarlig for, at patienten informeres om planlægning, undersøgelser, behandling m.m.. 6

7 Krav 2. Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Der henvises til regionale sundhedsplaner samt aftalen om forebyggelse samt appendiks. Arbejdsgruppen har endvidere i bilag 2.1 fremført nogle forslag til nedbringelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser. Listen skal ikke betragtes som værende udtømmende, men et forslag til områder, hvor arbejdsgruppen finder, at mulighederne bør undersøges nærmere. Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen For at kunne følge op på aftalerne er det nødvendigt at fastlægge, hvordan man skal følge op på disse. På nuværende tidspunkt er det kun få ting, der bliver registreret elektronisk. Når der i øvrigt bliver lavet forskellige kvalitetsmålinger på sygehusene, foregår det ved manuel registrering, der er meget ressourcekrævende. Den Danske Kvalitetsmodel vil blive indført i løbet af de næste par år. Om registreringen fortsat vil skulle foregå manuelt, når den bliver indført, er uvist. Det vil imidlertid være nødvendigt at kunne følge op på sundhedsaftalen allerede før, Den Danske Kvalitetsmodel bliver indført. Der gennemføres journalaudits to gange årligt, som tilrettelægges nærmere efterfølgende. Se bilag 2.2 for nærmere beskrivelse af journalaudit 7

8 Indsatsområde 3: Træningsområdet Krav 1. Den arbejdsdeling, som er aftalt mellem regionen og kommunerne i forhold til levering af genoptræning til patienter efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt med tredje part. 1.1 Aftale vedrørende arbejdsdeling: Køge Kommune overtager pr. 1. januar 2007 alt ambulant genoptræning som den efter sundhedsloven har myndighedsopgaven for. Eneste undtagelse er Specialiseret genoptræning, der ifølge loven skal varetages på et sygehus. 1.2 Afklaring af ambulant behandling/specialiseret genoptræning/almindelig genoptræning Der er udarbejdet vejledende katalog, hvor der er enighed mellem Region og Kommune om fordeling. 1.3 Beskrivelse af genoptræningstilbud De bilaterale sundhedsaftaler skal indeholde en beskrivelse af den enkelte kommunes genoptræningstilbud. Der er udarbejdet beskrivelser fra kommunerne. 1.4 Befordring Patientrettigheder er beskrevet i følgende: Sundhedsloven Kap Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og befordring Kap 8. Vejledning om træning i kommuner og regioner Kap. 7. Kommunen har Myndighedsansvaret og således også betalingsforpligtelsen. Køge Kommune har aftalt med Sygehus Øst, at Sygehuset bestiller transporten hos Køge Kommunes kørselsleverandør. Køge Kommunes bestillersektion godkender forlods kørslen, og meddeler godkendelsen til kørselsleverandøren. 1.5 Hjemmebesøg Der er flere former for hjemmebesøg: Hjemmebesøg som led i forberedelserne af udskrivning er som udgangspunkt alene kommunens opgave. Efter nærmere aftale kan sygehuset deltage i disse hjemmebesøg. Hjemmebesøg som led i udredningen eller den akutte genoptræning er en del af behandlingen under indlæggelse og alene sygehusets opgave. Efter aftale kan kommunerne deltage i disse hjemmebesøg. Krav 2. Hvordan parterne sikrer kommunikation mellem sygehuset, den praktiserende læge og kommunen i forbindelse med udskrivning fra sygehus af patienter med et genoptræningsbehov. Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af en kontaktpersonordning. 2.1 Genoptræningsplan Sygehuset har ansvar for at udarbejde en genoptræningsplan på de patienter der efter kontakt med sygehuset har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræningsplanen skal udleveres til patienten ved udskrivelsen og samme dag faxes til Køge Kommunes Bestillersektion på fax.nr , sygehus, og den praktiserende læge, efter accept fra patienten. 8

9 Når en patient overgår fra Specialiseret genoptræning på sygehuset til genoptræning i kommunen, skal der udarbejdes en ny genoptræningsplan, der skal registreres med kode for kommunal genoptræning Genoptræningsplanen består af et fortrykt skema med følgende punkter: 1. En beskrivelse af patientens funktionsevne umiddelbart forud for den hændelse/sygdom, der førte til den aktuelle sygdomsbehandling. Herunder beskrivelse af patientens habituelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse. 2. En beskrivelse af patientens funktionsevne på udskrivelsestidspunktet. Herunder at patientens aktuelle funktionsevne, i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der inddrager såvel patientens ressourcer som begrænsninger. 3. En beskrivelse af patientens genoptræningsbehov på udskrivelsestidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde en præcisering af hvilke begrænsninger i patientens funktionsevne, herunder hvilke funktionsnedsættelser samt aktivitet og deltagelsesbegrænsning, som genoptræningen skal rettes imod. 4. Angive det seneste tidspunkt for bopælskommunens første kontakt til patienten, med henblik på genoptræningsforløb. 5. Oplysning om hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes. 6. Hvis en patient kun har behov for egen træning efter udskrivelsen, skal dette anføres i genoptræningsplanen. I så fald skal patienten udstyres med nødvendig instruktion om egen træning. 7. Angive hvorvidt patienten, efter udskrivelse fra sygehuset, har behov for specialiseret genoptræning, som skal ydes på et sygehus. 8. Diagnose 9. Operationsbeskrivelse 10. Navn på henvisende læge 11. Navn på terapeut på sygehuset 12. Angivelse af evt. behov for kørsel ved specialiseret genoptræning 13. Eventuelle specielle restriktioner 14. Eventuelt aftalt kontroltid. Genoptræningsplanen skal ikke være underskrevet af en læge. Herudover skal skemaet indeholde følgende tekst: Senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen kontaktes patienten af kommunen eller det sygehus, der har ansvaret for den videre genoptræning, med henblik på det videre forløb. 2.2 Kontaktsted Køge Kommunes Bestillersektion, Køge Rådhus, Torvet 1, 4600 Køge. Henvendelser kan ske hverdage mellem kl Ambulatorietider Terapeuter i Køge Kommune, der behandler patienter efter genoptræningsplan, kan ved at kontakte ambulatoriet enten komme i kontakt med patientens kontaktlæge eller booke ambulatorietider på sygehusene ved behov. Lægen kan efterfølgende kontakte terapeuten med henblik på yderligere afklaring. 2.4 Ambulatoriekontrol De kommunale terapeuter udarbejder statusnotat som medgives patienten til kontrol. 2.5 Ambulatoriekontrol notat Notat fra kontrol tilsendes kommunens kontaktsted samme dag. 2.6 Afslutningsnotat Køge Kommune sender afslutningsnotat til den praktiserende læge. 2.7 Kontaktperson 9

10 Patienten informeres på sygehuset via genoptræningsplanen om telefonnummer på kontaktsted, som genoptræningsplanen sendes til. Ved første henvendelse fra kommunen til patienten skal patienten have navn og telefonnummer på kommunal kontaktperson. (se vejledning vedrørende sundhedsaftaler) Det skal fremgå af genoptræningsplanen fra sygehuset til kontaktstedet, hvem Køge kommune kan henvende sig til på sygehuset. Krav 3. Hvordan parterne sikrer tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for kommunens vejledning om det frie valg af genoptræningssted. 3.1 Sundhed.dk Der etableres fælles information fra Region Sjælland og Kommunerne på Sundhed.dk. 3.2 Hjemmesider De kommunale hjemmesider og Region Sjællands hjemmeside skal indeholde information om regler og muligheder. 3.3 Information ved udskrivelse Patienten skal ved udlevering af genoptræningsplan mundtligt og skriftligt informeres om, at genoptræning er omfattet af reglerne om frit valg. Er der jf. afsnit 2.1. tale om en plan for specialiseret genoptræning skal sygehuset orientere om egne og andre sygehuses genoptræningstilbud. Herunder at: patienten har ret til frit valg mellem sygehusenes tilbud vedrørende specialiseret genoptræning andre sygehuses genoptræningsafdelinger kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter. Er der jf. afsnit 2.1. tale om en plan for almen genoptræning skal sygehuset orientere om, at det påhviler bopælskommunen ved første kontakt at orientere om egne og andre kommuners genoptræningstilbud. Køge Kommune vil herunder orientere om at: patienten har ret til at vælge mellem de tilbud, bopælskommunen har oprettet ved egne institutioner eller aftalt med tredje part patienten har ret til at vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner dog ikke andre kommuners aftaler med tredje part en kommunes genoptræningsinstitution kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgspatienter. 3.4 Standardisering af information Der skal udarbejdes fælles informationsmateriale. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der i 2007 arbejder med standardisering af den brugerrettede information vedrørende genoptræning. Krav 4. Hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunerne sikrer, at genoptræningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivningen fra sygehuset. 4.1 Kontakt Senest 3 hverdage efter modtagelse af genoptræningsplanen kontaktes patienten af Køge Kommunens Bestillersektion eller det sygehus, der har ansvaret for den videre genoptræning. med henblik på det videre forløb. 4.2 Genoptrænings start 10

11 Starttidspunkt for genoptræning afhænger af diagnose og patientens funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, der er beskrevet i genoptræningsplanen På diagnose/gruppe niveau er lavet differentiering i Fælleskatalog. Funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse er beskrevet i genoptræningsplan. 4.3 Afklaring af akutte specifikke tvivlstilfælde Der udpeges en person fra det kommunale område og en person fra det regionale område, der sammen afklarer tvivlstilfælde. Se bilag 3.1: Forslag til Kommissorium for: Afklaringsudvalg for akutte specifikke tvivlstilfælde vedrørende genoptræning. 4.4 Faglig udvikling og planlægning Det er sygehusterapiernes ansvar at informere/videregive faglige ændringer/udviklinger inden for behandlingstilbud på sygehusene. Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. 5.1 Registrering Følgende punkter skal løbende registreres af den udførende institution: Obligatoriske grundoplysninger: Indberettende institution Patientens cpr. nr. Patientens bopælskommune Fritvalgspatient Ydelser: Dato for udførte genoptræningsydelser Procedurekode for den enkelte genoptræningsydelse De enkelte kommuner vælger selv om man ønsker at anvende tillægskoder. Det anbefales, at kommunerne indberetter over eget omsorgssystem, alternativt via SEI. 5.2 Kvalitetssikring Der arbejdes efter: Den danske kvalitetsmodel. Der udpeges et Kommunalt/Regionalt Genoptræningsudvalg, bestående af 3 kommunale og 3 regionale embedsmænd til at arbejde med emner som: Metoder, logistik, jobudveksling, kommunikation, faglig udvikling, kapacitet og opfølgning på sundhedsaftalerne. Se Bilag 3.2 Forslag til kommissorium for Kommunalt/Regionalt Genoptræningsudvalg. Der nedsættes en faglig arbejdsgruppe, der i 2007 skal beskrive indikatorer. Der nedsættes en faglig arbejdsgruppe, der i 2007 skal arbejde med forløbsbeskrivelser. Der etableres en gruppe vedrørende Datasamarbejde mellem region og kommuner, således at regionen kan levere data til planlægning og udvikling. Se Bilag 3.3. Forslag til kommissorium for dataudvalg. Gruppen nedsættes i første kvartal af Som start foregår følgende opfølgning: Regionen leverer halvårlig oversigt over antal genoptræningsplaner til de respektive kommuner. Regionen følger fordelingen af genoptræning indenfor diagnosegrupperne. 11

12 Indsatsområde 4: Hjælpemiddelområdet Krav 1. Arbejdsdeling mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til såvel varigt som til midlertidigt brug. Et nyt afgrænsningscirkulære med virkning fra 1. januar 2007 medfører ændringer i den hidtidige arbejdsdeling mellem region og kommuner vedrørende tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Ændringerne i afgrænsningscirkulæret godkendt 21. december 2006 giver anledning til ændret praksis i forhold til hvilken myndighed, der skal varetage formidlingen af hjælpemidler til borgerne. Terminologien i cirkulæret er ændret, og der er områder, som fremstår uklart og giver anledning til fortolkningsmuligheder mellem region og kommuner. På denne baggrund aftales det, at planlægningsarbejdet forlænges frem til 1. maj 2007, hvor der skal foreligge et udkast til tillæg til sundhedsaftalen, hvor cirkulærets bestemmelser og præciseringer er indarbejdet Arbejdsgruppe til indarbejdelse af nyt cirkulære Den nuværende arbejdsgruppe under den Administrative styregruppe arbejder videre med at præcisere, definere og kortlægge regionale/kommunale retningslinier for hjælpemiddelområdet. Arbejdsgruppen skal komme med udkast til endelig arbejdsdeling på hjælpemiddelområdet pr. 1. maj 2007 med implementering pr. 1. juli I perioden 1. maj til 1. juli forhandles tillægget til sundhedsaftalen af Regionen og kommunerne. Det tilstræbes, at tillægget indsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen 1. juli Forslaget kan også indeholde revurdering af udviklingspunkterne i sundhedsaftalen i relation til det nye afgrænsningscirkulære Sikker drift Indtil endeligt forslag er godkendt og implementeret er Sundhedsaftalerne i Region Sjælland baseret på den hidtidige lovgivning på området. Det vil sige: Regionen udleverer de nødvendige hjælpemidler til midlertidig brug, efter Indenrigsministeriets cirkulære nr. 21 af 20. februar 1975 om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, det såkaldte "afgrænsningscirkulære". Herunder uændrede praksis om indstilling, instruktion, udlevering, hjemtagning, reparation og vedligeholdelse. Køge Kommune udleverer hjælpemidler til varig brug efter lov om social service 112. Herunder uændrede praksis om indstilling, instruktion, udlevering, hjemtagning, reparation og vedligeholdelse Kropsbårne hjælpemidler til varigt brug Kommunen bevilger kropsbårne hjælpemidler efter ansøgning og indstilling fra sygehuset, hvor borgeren er i behandling. Alle hjælpemidler fra kommunen skal ansøges på ansøgningsblanketter, fordi det herved også sikres at borgeren med sin underskrift på blanketten er indforstået med at der ansøges om hjælpemiddel. 12

13 Til ansøgning om kropsbårne hjælpemidler anvendes autoriserede blankettyper. Sygehusets ansøgning skal indeholde en beskrivelse af varighed og væsentlighed, og beskrive det anbefalede hjælpemiddel i et omfang, der er nødvendig for at kommunen kan træffe en myndighedsafgørelse. Der skal tages hensyn til, at borgeren kan benytte muligheden for frit valg af leverandør. Køge Kommune skal tidligt inddrages i det konkrete sagsforløb, så kommunen reelt har mulighed for at træffe afgørelse, herunder orientere om deres leverandøraftaler Arm-, ben- og øjenproteser Køge Kommune bevilger arm-, ben- og øjenproteser efter ansøgning og indstilling fra sygehuset, hvor borgeren er i behandling. Alle typer proteser fra kommunen skal ansøges på ansøgningsblanketter, fordi det herved også sikres at borgeren med sin underskrift på blanketten er indforstået med, at der ansøges om protesen. Til ansøgning om arm-, ben- og øjenproteser anvendes autoriserede blankettyper. Sygehusets ansøgning skal indeholde en beskrivelse af varighed og væsentlighed, og beskrive det anbefalede hjælpemiddel i et omfang, der er nødvendig for at kommunen kan træffe en myndighedsafgørelse Høreapparater Ansvaret for og finansieringen af høreapparater overgår fra 1. januar 2007 til kommunerne. Udleveringen af høreapparater foregår enten på sygehusenes audiologiske afdelinger eller fra en godkendt privat høreapparatleverandør. Udgifter til drift af de audiologiske afdelinger er en sygehusopgave. Udgifter til høreapparater og batterier er en kommunal udgift. Proceduren er følgende: Vælger borgeren en offentlig audiologisk afdeling, vil den kommunale sagsbehandling bestå i, at Køge Kommune via en blanket godkender, at der udleveres et høreapparat til borgeren. Blanketten kan samtidig fungere som kontrolfunktion på det udleverede produkt. Kommunerne har indgået en fælles indkøbsaftale med Amgros gældende for Krav 2. Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter Hjælpemidler tilhørende sygehusene Der er i øjeblikket ikke en fælles regional styring af hjælpemidler til udlån fra sygehusene. Der skal i regionen beskrives: Arbejdsgang på de enkelte sygehuse for udlevering/afhentning/reparation/udskiftning/rengøring både for behandlingsredskaber, hjælpemidler og apparatur. Kontaktsted for borgeren skal fremgå af udlånsseddelen og evt. fremgå af sygehusenes hjemmesider. Når lånetiden er udløber skal patienten selv sørge for returnering. Hvis patienten ikke selv kan sørger for returnering indgås aftale med det udlånende sygehus om afhentning. 13

14 2.2. Hjælpemidler under kommunens ansvar Hjælpemidler er organiseret forskelligt. Nogle kommuner har eget depot eller har fælles depot med andre kommuner. Andre kommuner har indgået aftaler med private leverandører, som leverer fra store, centrale depoter. Depoterne varetager typisk opgaver vedrørende indkøb, lagring, registrering, levering og afhentning af hjælpemidler. Desuden varetager depoterne opgaver som vask, renovering og reparation af hjælpemidlerne. Der skal for kommunerne beskrives: oversigt over, hvilke hjælpemidler der skal være lagervarer. minimums tid for levering af hjælpemidler, der er lagervarer. hvem der leverer og afhenter hjælpemidlerne, og hvordan de kontaktes. Krav 3. Hvordan parterne gennem dialog og afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten udskrives fra sygehus. Vurderingen af borgerens behov for hjælpemidler, behandlingsredskaber og boligændringer i forbindelse med udskrivning, skal ske i et samarbejde mellem de relevante aktører på sygehus og i Køge Kommune. For at undgå forsinkelse af udskrivning, der skyldes at hjælpemidler eller boligændringer ikke er klar, er det vigtigt, at parterne kender sundhedsaftalens øvrige obligatoriske områder og specielt aftalerne om udskrivning og genoptræning Faglig vurdering I forbindelse med udskrivning skal sygehuset udlevere/sende relevante oplysninger til Køge Kommune om borgeren. Relevante oplysninger kan være: rehabiliteringsplan, genoptræningsplan, sygeplejerapport, journaloplysninger, funktionsvurdering. Materialet skal indeholde statusbeskrivelse om oplysninger om borgerens funktionsniveau Kontaktprocedure mellem sygehus og kommune Køge Kommunes kontaktsted i forhold til hjælpemidler er Hjælpemiddelafdelingen, Torvet 1, 4600 Køge, fax.nr Regionen har ansvaret for at indhente og formidle oplysninger med fælles oversigt over kommunernes og sygehusenes kontaktsteder med tlf., fax., adresser og evt. "sikker mail". Nuværende procedure: Kommunen kontaktes pr. fax og ringer eller sender fax tilbage til sygehuset. Proceduren bibeholdes indtil der er fundet holdbar elektronisk løsning Gråzoneområder Der kan være patienter eller hjælpemidler/behandlingsredskaber, som falder udenfor de beskrevne procedurer. I tvivlsspørgsmål afgør sektionslederen i Hjælpemiddelafdelingen problemet til borgerens bedste. Krav 4. Hvordan parterne sikrer nødvendig instruktion af patienten i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber, og at patienten har adgang til at få svar på spørgsmål herom. Med bevilling af hjælpemidler, behandlings- og træningsredskaber følger også ansvaret for instruktion i brugen dette gælder også praktiserende læger, skadestuer m.fl. Det er den bevilgende myndighed, som har ansvar for instruktion i og opfølgning på brugen af hjælpemidler og behandlingsredskaber. Region og Køge Kommune planlægger internt, hvordan 14

15 instruktion og opfølgningen skal ske. Det sikres, at det af udlånserklæring eller bevillingsskrivelse fremgår, til hvem og hvor brugeren af hjælpemidler kan rette henvendelse ved spørgsmål. Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Opfølgning på sundhedsaftalen vedr. hjælpemiddelområdet indgår i den samlede plan for opfølgning på den samlede sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland. Indsatsområde 5: Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Krav 1. Arbejdsdelingen mellem regionens sygehuse, praksissektoren og kommunen i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 1.1 Tostrenget strategi Det er kommunernes og regionens intention at følge en tostrenget strategi i forhold til at leve op til forventningerne i Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. 1. I den specifikke aftale mellem regionen og Køge Kommune indgås aftaler om de konkrete forebyggende tilbud og indsatser. Indholdet i de specifikke aftaler tager udgangspunkt i de intentioner der er redegjort for under Strategi del 1. Der fokuseres særligt på de forebyggelsesindsatser, man i dag ved har effekt overfor de otte livsstilssygdomme nævnt i Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. Det er intentionerne at gå i gang med disse i det omfang og med den hastighed, som de enkelte kommuner henholdsvis regionen kan afsætte ressourcer til. 2. Sideløbende med det begyndende arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, tages der initiativ til at igangsætte en proces, som skal skabe et fælles grundlag for udvikling af en fremtidig fælles prioritering indenfor forebyggelse og sundhedsfremme (folkesundhed) for kommuner og region. 1.2 Strategi del 1: Konkrete forebyggelsesindsatser Region Sjællands intentioner i forhold til krav 1 er følgende: Rådgivning af kommuner i forhold til den patient- og borgerrettede forebyggelse, kvalitets- og metodeudvikling samt evaluering I forbindelse med sundhedsplanlægningen at bidrage til overvågning af sundhedstilstanden i regionen som helhed såvel som enkelte kommuner Fortsættelse af igangværende forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser for patienter i form af specialiseret, diagnosespecifik patientuddannelse under indlæggelse på sygehuse eller som led i behandling Kvalitetsudvikling af den patientrettede forebyggelse i regionen. Det vil sige, at alle somatiske og det psykiatriske sygehus i Region Sjællands arbejder efter Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark s fem standarder for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme: o Sygehusene har en skriftlig politik for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme 15

16 o o o o Sygehusene foretager en vurdering af behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i alle patientforløb Sygehusene sikrer rettidig information til patienten, og at der systematisk tilbydes sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af identificerede behov Sygehusene understøtter en sund og sikker arbejdsplads for personalet Fokus på kontinuitet og samarbejde med andre sundhedsaktører Praktiserende læger har som følge af deres overenskomst mulighed for følgende forebyggelsesindsatser: o Forebyggende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre o Forebyggende konsultationer i forhold til livsstilsændringer o Forløbsydelser for diabetikere Sekretariatsbistand for et netværk for forebyggelse og sundhedsfremme i Region Sjælland på tværs af institutioner, kommuner og faggrupper. Enhed for forebyggelse i Region Sjælland Kontaktoplysninger: Enhedens Kontaktpersoner: Britta Ortiz, tlf.: Inger Helt Poulsen, tlf.: Margit Rasmussen, tlf.: Kommunernes intentioner i forhold til krav 1 er følgende: Etablering af tilbud indenfor de væsentligste risikofaktorer i forhold til de otte livsstilssygdomme, som kan benyttes af patienter henvist hertil af læger på sygehus, i almen praksis eller specialpraksis. Tilbudene kan evt. afholdes i samarbejde med andre kommuner eller andre aktører: Tilbud om kostvejledning for overvægtige. Køge Kommune har til hensigt at planlægge og gennemføre en kostrelateret indsats i løbet af Køge Kommune har freelance kost- og motionsinstruktører tilknyttet. telefon: eller eller via mail: Tilbud om rygestop Køge Kommune har taget initiativ til et fælles tobaksprojekt med fire andre kommuner og har modtaget støtte fra Sundhedsstyrelsen til indsatser rettet mod at fremme røgfri miljøer, fremme rygestop og tobaksforebyggelse. Køge Kommune har et freelancekorps af rygestoprådgivere tilknyttet, som er uddannet efter Stop konceptet hos Kræftens Bekæmpelse. Alle rygestopforløb evalueres via et samarbejde med Den Nationale Rygestopbase. Indsatsen retter sig også mod patienter med lettere KOL, hjertesygdomme og kræftlidelser m.m. Sekretariatet for Forebyggelse og Sundhedsfremme, telefon: eller eller via mail: Forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug Køge Kommune har ansat misbrugskonsulenter som kan yde rådgivning i forhold til problemer som er relateret til alkoholmisbrug. Telefon: eller eller via mail: Tilbud om motion (forebyggelse af fysisk inaktivitet) Køge Kommune deltager i Gang i Danmark og har til hensigt at planlægge og gennemføre 16

17 indsatser til særlige målgrupper, der har behov for at komme i gang med motion i Yderligere information kan fås i Sekretariatet for Forebyggelse og Sundhedsfremme på telefon: eller eller via mail: Etablering af tilbud om patientuddannelse eller andre former for patientrettet forebyggelse Køge Kommune er tilmeldt patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom og har uddannet en masterinstruktør efter konceptet. Det er hensigten at Køge Kommune etablerer et tilbud om patientuddannelsen Lær at leve med kronisk sygdom i samarbejde med patientforeninger og praktiserende læger i første halvår af Køge Kommune indgår i et netværk af flere kommuner om implementering af patientuddannelsen. Sekretariatet for Forebyggelse og Sundhedsfremme, telefon: eller eller via mail: Bilag 5.1. indeholder en inspirationsoversigt over sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatsområder som kommunerne og regionen kan prioritere overfor borgerne i et helt livsforløb, når de er raske, og når de er syge. Skemaet viser bl.a., hvor der er sammenfald og dermed koordineringsmuligheder i forbindelse med tilbud til borgere og patienter. Bilag 5.2. viser et eksempel på konkret samarbejdsprojekt mellem region og kommuner: Forslag til implementering af patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom. 1.3 Strategi del 2: Proces hen imod fælles projekt om forebyggelse og sundhedsfremme i Region Sjælland Som led i opgave- og strukturreformen tilføres kommunerne et større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne får en koordinerende rolle, og den nærmere fastlæggelse indgår i sundhedsaftalerne. Der gennemføres derfor et fælles projekt, hvor kommunerne og regionen sammen sætter fokus på at udvikle indsatser og tilbud, der kan reducere behovet for sygehusydelser, herunder ydelser relateret til udviklingen i livsstilsrelaterede sygdomme og borgere med kroniske lidelser. Der nedsættes en projektgruppe i forbindelse med ovenstående projekt. Forslag til kommissorium for projektgruppen vedrørende projekt: Forebyggelse i kommuner og i Region Sjælland er skitseret i bilag 5.3. Krav 2. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. 2.1 Sikring af sammenhæng mellem regionale og kommunale tilbud Sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud forudsætter fælles kendskab til og overblik over de indsatser, der foregår i henholdsvis kommune, praksissektor og sygehus, således at man sikrer sig mod unødigt overlap, og at patienterne får de relevante tilbud på det rigtige tidspunkt. Der etableres en regional/kommunal arbejdsgruppe på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet, som sørger for: kortlægning af eksisterende indsatser at sikre at indsatserne er synlige for både for borgere og samarbejdspartnerne at der foreligger klare kommunikationsveje med præcise kontaktpersoner/steder. Forslag til kommissorium for arbejdsgruppen ses i bilag

18 Krav 3. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. 3.1 Sikring af dialog Dialogen sikres således: Arbejdsgruppen (se krav 2) bidrager til at sikre samarbejde, koordinering og kvalitetsudvikling, som sker ud fra anerkendte nationale/internationale standarder Arbejdsgruppen bidrager til at tilpasse ydelsernes omfang og art i forhold til behovet og kapaciteten indenfor de givne rammer. Krav 4. Hvordan parterne sikrer, at indsatsen for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse koordineres i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom. 4.1 Sikring af faglig viden og evidens Den faglige viden og evidens i indsatser for patienter med konstateret behov sikres således: Ansvaret for gennemførelse af vurderingen af patienten er placeret hos den behandlende læge enten i almen praksis eller på sygehus. I øvrigt som krav 1-3. Krav 5. Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. 5.1 Information om forebyggelse og sundhedsfremme Kommunale og regionale udbydere af forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud er ansvarlige for: at sundhedsaktører i kommuner, lægepraksis og på sygehuse løbende/jævnligt informerer hinanden om eksisterende tilbud, og samarbejder på tværs af sektorer med henblik på, at patienter får relevante tilbud på det rette tidspunkt i deres sygdomsforløb at de eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende tilbud er synlige for patienter/borgere og samarbejdspartnere i form af informationsmateriale o Skriftligt informationsmateriale tilgængeligt på relevante steder i kommuner og region o Informationer på Internettet med angivelse af præcise kontaktmuligheder at informationerne er tilgængelige på en fælles portal, f.eks. på sundhed.dk. Arbejdsgruppen (se krav 2) følger udviklingen. Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. 6.1 Opfølgning Arbejdsgruppen (se krav 2) har til opgave at følge op på denne del af sundhedsaftalen. Gruppen skal: indhente data til belysning af status på de enkelte krav indhente oplysninger via borgertilfredshedsundersøgelser fremsætte forslag til justering, forbedring i kommende sundhedsaftale. 18

19 Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet samt for mennesker med en kendt sindslidelse som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter) Regionen Regionen sikrer og udfører opgaver vedrørende udredning, diagnosticering og behandling. Disse opgaver kan ligge i distriktspsykiatrien, enten i ambulatoriefunktion eller i udgående teams på psykiatrisk skadestue, under indlæggelse i psykiatrisk dag- og døgnafdeling, hos praktiserende psykiater eller hos praktiserende læge. Indsatsen omfatter desuden patientrettet forebyggelse, undervisning af patienter og pårørende, psykiatrisk rehabilitering af traumatiserede flygtninge, hospitalets faglige samarbejde med praktiserende læger og speciallæger i psykiatri, samt den indsats der ydes i praksissektoren. 1.2 Kommunerne Kommunen skal sikre social omsorg og støtteordninger, økonomisk sikring af forsørgelsesgrundlag, ophold i midlertidige eller længerevarende botilbud, patient- og borgerrettet forebyggelse, beskæftigelse, uddannelse, fritidsaktiviteter mv. Den kommunale behandling omfatter endvidere behandling i forhold til misbrugsproblematikker. Kommunen skal sikre en klar og enkel adgang til det offentlige system, idet det alene er kommunen, der har myndigheds- og finansieringsansvaret for de socialpsykiatriske tilbud. Det betyder, at kommunen er forpligtet til at udføre opgaver vedrørende etablering, drift og udvikling af sociale støtteordninger, bo-, aktivitets- og træningstilbud, beskæftigelse, uddannelse, netværksdannelse o. lign., i henhold til gældende lovgivning for området. Særligt for børn og unge Kommunen skal sikre en vurdering af behov for en særlig indsats i familier, hvor der er børn med særlige behov. Kommunen er jf. serviceloven forpligtet til at foretage en undersøgelse af familiens forhold, hvis der indkommer oplysninger, der peger i retning af, at der er behov for støtte. Kommunen er ligeledes forpligtet til at iværksætte en foranstaltning over for barnet/den unge, hvis det skønnes nødvendigt. Kommunen har initiativpligt i forhold til at iværksætte indsatsen over for børnene. Kommunen har pligt til at tilbyde specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til Folkeskoleloven. 1.3 Misbrugsbehandling Kommunen har både myndighedsansvaret, forsyningsansvaret og finansieringsansvaret for at tilbyde vederlagsfri behandling for stof- og alkoholmisbrug. Derved er det kommunerne, der varetager visitationen til disse behandlingstilbud. Kommunen har både ansvaret for den lægelige og den sociale behandling på begge misbrugsområder. Særligt vedrørende indsatsen over for mennesker med en kendt sindslidelse, som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnose-patienter 2 ): 2 Dobbeltdiagnose-patienter defineres her som: Patienter med psykisk lidelse på psykoseniveau, som samtidig har et misbrug af enten alkohol, hash eller andre euforiserende stoffer. Sindslidelsen skal være af en vis varighed, således at personer med akut udløste psykoser, som følge af misbrug, ikke falder ind under denne diagnosegruppe. 19

20 Alkoholmisbrug Det aftales for dobbeltdiagnosepatienter med alkoholmisbrug, at den samlede behandling mod alkoholmisbruget varetages af behandlingspsykiatrien sammen med den pågående psykiatriske behandling, dog således at en efterfølgende behandling mod alkoholmisbrug foregår i kommunalt regi. Køge Kommunes kontaktsted vedrørende alkoholmisbrug forebyggelse og behandling er visitationen i socialafdelingen telefon Stofmisbrug For stofmisbrugere gælder lignende regler, idet stofmisbrugere uden dobbeltdiagnose behandles i det kommunale misbrugssystem, mens dobbeltdiagnosepatienter vedrørende misbrug i akutfase behandles i behandlingspsykiatrisk regi. Behandlingen mod misbrug, når vedkommende i øvrigt er psykiatrisk velbehandlet, foregår i kommunalt regi. Køge Kommunes kontaktsted vedrørende stofmisbrug er Køge Kommunes Rådgivnings- og behandlingscenter telefon Handle-behandlingsplaner Dobbeltdiagnosepatienter skal tilbydes udarbejdelse af fælles handle-behandlingsplaner, og primært ansvarlige kontaktpersoner for den regionale og kommunale indsats udpeges. I forbindelse med udarbejdelse af handle-behandlingsplaner skal den praktiserende læge være inddraget, således at denne i sin ageren over for patienten er bekendt med planen og kan støtte op om denne. 1.4 Børne- og Ungeområdet Børne- og ungdomspsykiatrien skal, efter en konkret vurdering, underrette kommunen såfremt et barn/en ung har særlige behov. Dette kan ske telefonisk, i brevform, gennem en speciallægeerklæring eller på et koordinerende møde. Der må under sygehusopholdet ikke skabes forventninger hos patienten eller dennes pårørende om konkrete kommunale tilbud, som patienten rent faktisk ikke er blevet visiteret til, idet det er kommunen, der alene har kompetencen til at afgøre, hvilke foranstaltninger, der skal tilbydes patienten efter udskrivningen. Kommunen er, efter en konkret vurdering af sagens karakter, forpligtet til at gennemføre en undersøgelse efter Servicelovens 50 og herudfra udarbejde en helhedsorienteret handleplan. Kommunen såvel som børne- og ungdomspsykiatrien skal medvirke til, at en helhedsorienteret handleplan udarbejdes og gennemføres, når dette er relevant. Handleplanen skal udarbejdes uden unødig forsinkelse. Børne- og ungdomspsykiatrien skal inddrage kommunen så tidligt som muligt, når det vurderes, at barnet/den unge har særlige behov - også selvom den psykiatriske udredning endnu ikke er færdig. Principielle forslag til foranstaltninger skal begrundes ud fra patientens diagnose, psykiatriske status og prognose med respekt for kommunens myndighedsansvar. Kommunen kvitterer for modtagelsen af de modtagne informationer/anbefalinger senest 6 hverdage efter modtagelsen. Forudsat forældrenes og den unges samtykke holder kommunen den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling orienteret om den sociale handleplan - herunder trufne afgørelser og iværksatte foranstaltninger. Under fortsat behandling i børne- ungepsykiatrien skal kommunen orienteres løbende. 1.5 Oversigt over relevante tilbud Den enkelte kommune og regionen udarbejder en samlet beskrivelse af tilbudene og ansvarsfordelingen på området, herunder drift - og myndighedsansvar. 20

Roskilde Kommune. Region Sjælland

Roskilde Kommune. Region Sjælland Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Solrød Kommune. Region Sjælland

Solrød Kommune. Region Sjælland Sundhedsaftale for valgperioden 1. januar 2007 31. december 2009 (Bemærk: Denne skabelon skal anvendes ved indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsen. Når den udfyldte skabelonen indsendelse

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter

Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 29. februar 2008 2 Krav 1: Koordinering Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF ALKOHOLMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune 2011 Vallensbæk Kommune Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune 1 Politiske målsætninger Formålet med Træningscentrene er at tilbyde fagprofessionel genoptræning til dig, der har brug for hjælp

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1

Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb 2 Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...............................................................................................

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere