PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Hjernekræft. TEMA: Klinisk udvikling af biomarkører. DEBAT: Er vi klar til Kræftplan III?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSPEKTIV. & debat. TEMA: Hjernekræft. TEMA: Klinisk udvikling af biomarkører. DEBAT: Er vi klar til Kræftplan III?"

Transkript

1 N YY E E V EV J E J I E K R I Æ F K T BR EÆ H AF NT DB L EI NH G A E N D L I N G E N PERSPEKTIV N o.. X 1 0 N M O VA EJ M2 B0 E 1 R & debat TEMA: Hjernekræft TEMA: Klinisk udvikling af biomarkører DEBAT: Er vi klar til Kræftplan III?

2 L E D E R Bedst ikke hurtigst Indhold Tempo og kvalitet er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Men det vækker til efter- hos patienterne. Men i lægevidenskaben kan det også gå for hurtigt. Nytten af de nye landvind- Perspektiv & debat stiller skarpt på nye veje i TEMA HJERNEKRÆFT s.04 tanke, når de fire kræftlæger, som vi har bedt om at evaluere, hvordan kræftplanerne fungerer inger skal dokumenteres, og, som den danske kræftforsker udtrykker det, må det så tage den kræftbehandlingen i Danmark. Magasinets formål er at sætte fokus på mulighederne og skabe 04 Lys i mørket forbedret overlevelse i praksis, på få minutter kan samles om et fælles hovedbudskab. Budskabet, som lægerne uddyber i en artikel her i magasinet, er, at produktionspres og ensidigt fokus på tempo nu udgør den største risikofaktor for regeringens ambitiøse planer om at udvikle det danske kræftbehandlingssystem til et af verdens bedste. Tempo og kvalitet er også indirekte sat til debat i andre artikler i dette nummer af Perspektiv & debat. Verden over arbejder kræftforskere med at tid, det kræver. De fire kræftlæger, som diskuterer kræftplaner her i magasinet, er enige om, at akutplanen og pakkeforløbene har været nyttige. Men når tempoet presses til smertegrænsen, går det ud over det helt centrale, nemlig kvaliteten i den behandling, som tilbydes patienterne. Vores politikere og administratorer bør derfor nok lytte til det tankevækkende budskab fra de fire: Vi skal være de bedste ikke de hurtigste! debat om udfordringerne i det nationale projekt, der skal bringe den danske kræftbehandling op på højeste internationale niveau. Perspektiv & debat, maj 2010 REDAKTION: Robin Turner (ansv.) og Morten Wiberg, Roche a/s TEKST: Cohn & Wolfe FORSIDEFOTO: David Trood ARTIKELFOTOS: Peter Bilde Fogh. Foto s. 24 (privat). GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Tejlmann & Co 06 Kirurgien er blevet skarpere 08 Effektiv efterbehandling med kombination af stråle- og kemoterapi 10 Biologisk behandling på banen 12 Pårørende har brug for hjælp TEMA Den gode biomarkør 14 Udvikling af biomarkør hvorfor så svært? Den prognostiske og den prædiktive biomarkør Hjernekræftbehandlingen er trådt ud af mange års mørke s.14 Prognose Prædiktion udvikle biomarkører, som kan hjælpe klinikerne med at træffe det optimale behandlingsvalg til den enkelte kræftpatient. Ideen om at blive bedre til at forudsige, om en specifik behandling kan hjælpe patienten, er indlysende, når det gælder progredierende sygdom som kræft. Forskning i udviklingen af nye biomarkører i kræftbehandlingen foregår intensivt og som en af de danske forskere røber undertiden også i God læselyst! OPLAG: stk. Vi modtager gerne forslag til artikler til Perspektiv & debat. Kontakt Morten Wiberg, tlf eller Perspektiv & debat udgives af: Roche a/s Industriholmen 59 DK-2650 Hvidovre Telefon: Fax: eller Retrospektiv dokumentation er god nok 22 EGFR-mutation biomarkør med potentialer 24 EGFR-mutation klar til brug, men hvordan? 26 Er vi klar til Kræftplan III? Rundbordssnak med fire kræftlæger 32 Kronik: Dansk Kræftforskningsforum Prognostisk biomarkør: Indikerer den sandsynlige sygdomsudvikling for s.26 en ubehandlet patient. Kan f.eks. identificere patienter, der bør behandles, men vejleder ikke om, hvilken specifik behandling, der skal anvendes. Biomarkører skal styrke træfsikkerheden i kræftbehandlingen Prædiktiv biomarkør: Identificerer kliniske subgrupper, som med størst sandsynlighed har effekt af et specifikt behandlingsvalg. en atmosfære præget af utålmodighed. For det handler jo om at få de nye forskningsresultater hurtigst muligt ud, hvor de kan gøre nytte, nemlig Robin Turner Adm. direktør Roche a/s ISNN: Ref.: LIFE, Københavns Universitet Figur tilrettet af Roche a/s Debat: Er vi ved at være på international omgangshøjde? Læs Perspektiv & debat på nettet Nu kan du læse dette og tidligere numre af magasinet Perspektiv & debat på Du kan også downloade magasinet Perspektiv & debat, ligesom du kan finde anden nyttig information om dansk kræftbehandling. Klik ind på

3 T E M A H J E R N E K R Æ F T Lys i mørket Forbedret kirurgi, stråleterapi og senere kombineret stråle- og kemoterapi har banet vej for synlige fremskridt i behandlingen af hjernekræft. Biologisk målrettet behandling har på det seneste vist overraskende positive resultater og det er også i høj grad fra den kant, at klinikerne forventer at skulle hente morgendagens fremskridt for den hårdt belastede patientgruppe. Indtil 1970 erne var behandlingen af hjernekræft en historie uden markante lyspunkter. Incidens- og dødelighedskurverne fulgte hinanden tæt med jævnt stigende incidensudvikling uden synlig fremgang i overlevelsen. Herefter begyndte der at ske noget. Mens incidenskurverne for både mænd og kvinder fortsatte den opadstigende kurs, begyndte dødelighedskurverne at flade ud (se figur). Antal Hjernekræft i Danmark 650 Udviklingen i incidens- og dødelighed for kvinder og mænd År Incidens-Mænd Danmark Hjerne og centralnervesystem Antal alder (0-85+) Ref.: NORDCAN Association of the Nordic Cancer Registries ( ) Figur tilrettet af Roche a/s Incidens-Kvinder Dødelighed-Mænd Dødelighed-Kvinder Det er en glædelig udvikling for en hårdt plaget patientgruppe, som ud over en dårlig prognose også må lide med hårde følgelidelser, herunder tab af kognitiv kapacitet, siger overlæge dr.med. Hans Skovgaard Poulsen, som er onkologisk leder af det neuroonkologiske team på Rigshospitalet. Vi kender ikke årsagen til den stigende incidens, men den reducerede dødelighed i hele gruppen af patienter med primære hjernetumorer mener jeg vi først og fremmest må forklare med kvalitetsløft i kirurgien, siger Hans Skovgaard Poulsen. Hans kirurgiske kollega i ledelsen af teamet, overlæge dr.med. Michael Kosteljanetz, er ikke uenig i den vurdering. Tidligere prægede den meget dårlige prognose i høj grad holdningen i den onkologiske hjernekirurgi, men teknologiske fremskridt, kombineret med en mere multidisciplinær tilgang, har banet vej for et markant prestigemæssigt løft for behandlingsområdet, både internationalt og herhjemme, og det har da givetvis bidraget til at reducere dødeligheden blandt vores patienter med en ellers dødelig sygdom, siger Michael Kosteljanetz. Maligne tumorer Ser vi på gruppen af patienter med de maligne hjernetumorer, glioblastomerne, har vi også vundet terræn. Her kan vi specielt pege på den forbedrede overlevelse, vi opnåede midt 1970 erne med indførelsen af efterbehandling med stråleterapi. I de seneste år har introduktionen af adjuverende kombinationsbehandling med stråle- og kemoterapi gjort en meget stor forskel, idet vi har fået hævet femårsoverlevelsen fra omkring 2 til 10 procent, fortæller Hans Skovgaard Poulsen. På det allerseneste har vi ydermere set spektakulære resultater i behandlingen af patienter med glioblastomer, som får tilbagefald. Denne patientgruppe har hidtil kun kunnet se frem til at leve i nogle få uger efter tilbagefaldet, men et betydeligt antal af patienterne har vist sig at have usædvanlig god effekt af biologisk behandling, der hæmmer blodkardannelsen til tumoren. For denne gruppe har vi øget den gennemsnitlige overlevelse til over et år, påpeger Hans Skovgaard Poulsen. Glioblastomer er fortsat en dødelig sygdom, men der er ingen tvivl om, at vi ser flere langtidsoverlevere, og at den forbedrede behandling også bidrager til at reducere belastningen af følgelidelserne. Det er en opløftende udvikling, både for vores patienter og deres pårørende og for optimismen i det faglige miljø, siger Hans Skovgaard Poulsen. Fakta om hjernekræft Omkring danskere bliver årligt diagnosticeret med en primær hjernetumor. Årsagen er ukendt, men hyppigheden stiger med alderen. Omkring halvdelen af alle primære hjernetumorer er gliomer, som udgår fra hjernens støttevæv. De øvrige primære tumorer omfatter meningiomer (15-20 %), medulloblastomer (1-2 %), neurinomer (6-8 %), hypofyseadenomer (6-8 %) og andre (8-10 %). Gliomer opdeles i fire grupper på baggrund af malignitet. Omkring 350 danskere rammes hvert år af Grad 4, som betegnes glioblastoma multiforme (GBM) og er den langt alvorligste form. Den mediane overlevelse for patienter med GBM er omkring 1 år. 5-årsoverlevelsen for patienter med GBM er i dag 10 %. Ref.: Referenceprogram SKA, februar 2009/Hans Skovgaard Poulsen

4 T E M A H J E R N E K R Æ F T Der er nok ikke længere nogen, der betvivler, at udviklingen i kirurgien har bidraget til, at flere patienter med hjernetumorer bliver helbredt eller lever længere, siger kirurgisk leder af Neuroonkologisk Team på Rigshospitalet, overlæge dr.med. Michael Kosteljanetz. Hjerne tumorer: Kirurgien er blevet skarpere Selv om det er vanskeligt at kvantificere bidraget til den forbedrede prognose for patienter med hjernetumorer så er der ingen, der betvivler, at den kvalitative udvikling i kirurgien har gjort en forskel. De næste landevindinger vil i stigende grad involvere multidisciplinært samarbejde, forudser den kirurgiske chef for Neuroonkologisk Team på Rigshospitalet. De endegyldige beviser for kirurgiens bidrag til den forbedrede overlevelse for patienter med hjernetumorer har vi ikke, og de kommer formodentlig heller aldrig. Vi har nemlig ikke mulighed for at lave kontrollerede undersøgelser, som indebærer, at man undlader at operere en randomiseret gruppe af patienter, forklarer ledende overlæge dr.med. Michael Kosteljanetz, Neurokirurgisk Afdeling og Neuroonkologisk Team på Rigshospitalet. Men der findes en lang række studier, som indikerer forbedret overlevelse, og der er nok ikke længere nogen, der betvivler, at udviklingen i kirurgien har bidraget til, at flere patienter med hjernetumorer bliver helbredt eller lever længere, tilføjer han. Alene udviklingen i operationssikkerheden spiller en stor rolle. I 1930 erne, hvor man startede med hjernekirurgien i Danmark, og også i de første år efter krigen, var dødeligheden i forbindelse med det operative indgreb tårnhøj. I dag er den forsvindende lille, siger Michael Kosteljanetz. Operationsteknologiske fremskridt Selv om det har været betvivlet, tør Michael Kosteljanetz godt bekræfte, at de teknologiske og fingerfærdighedsmæssige fremskridt i kirurgien har medført, at man kurerer mange flere patienter med hjernetumorer end tidligere simpelthen fordi der kan opereres mere præcist og fjernes tumorer, som kirurgerne tidligere ikke kunne komme i nærheden af. Som milepæle i den teknologiske udvikling kan man pege på, at vi fra 1970 erne fik mulighed for at anvende operationsmikroskopi, hvilket gør det muligt at skelne meget skarpere mellem tumoren og det omliggende væv. Teamwork er nøglen til at få åbnet døre til yderligere fremskridt i behandlingen af hjernekræft. Og sidst i samme årti medførte adgangen til først CT- og senere især MR-scanning, at vi har fået en langt mere sikker og præcis diagnostik end tidligere. Ved brug af et MR-baseret GPS-lignende navigationssystem under operationen kan vi øge træfsikkerheden og derved sikre, at mere af tumoren kan fjernes, siger Michael Kosteljanetz. Endelig kan det også nævnes, at udviklingen i anæstesien har gjort, at hjerneoperationerne kan gennemføres mere skånsomt og med en skarpere overvågning end tidligere med deraf følgende lavere risici for alvorlige eller fatale følgeskader, tilføjer han. Multidisciplinært samarbejde Når vi snakker om fremskridt i vores onkologiske patienters prognose, er jeg overbevist om, at udviklingen af samarbejde på tværs af disciplinerne også har spillet en væsentlig rolle. Da Hans Skovgaard Poulsen og jeg etablerede det neuroonkologiske teamwork her på Rigshospitalet i 1993, var det så vidt jeg ved nyt og banebrydende og helt sikkert også medvirkende til at skærpe kampånden i forhold til at søge nye behandlinger og metoder til at forbedre vores patienters prognose, siger Michael Kosteljanetz. Et konkret udtryk herfor har været et tæt samarbejde med den eksperimentelle enhed på Rigshospitalet, ligesom vi i forskningsmæssig sammenhæng også har igangsat projekter med både kirurgisk og onkologisk involvering. Der er ingen tvivl om, at teamwork er nøglen til at få åbnet døre til yderligere fremskridt i behandlingen af hjernekræft, mener Michael Kosteljanetz, som også er formand for den nationale multidisciplinære gruppe på området, Dansk Neuro-Onkologisk Gruppe. Vi etablerede DNOG for tre-fire år siden på baggrund af det såkaldte KOF-udvalgs anbefaling om at etablere multidisciplinære grupper på alle cancerområderne. Anbefalingen blev fulgt op med en bevilling fra de centrale myndigheder og senere også fra regionerne. Vi har udarbejdet guidelines, men er stadig i en opbygningsfase, når det gælder nogle af de øvrige funktioner. Det tager altid tid, når man skal etablere en organisation og nye kliniske rutiner så at sige fra græsrodsniveau. Men hvis vi kan få sikret de økonomiske ressourcer til at drive den kliniske database og de øvrige nøglefunktioner, er jeg sikker på, at vi også ad denne vej vil kunne bidrage til at sikre fremtidens danske hjernekræftpatienter en bedre behandling, slutter Michael Kosteljanetz

5 T E M A H J E R N E K R Æ F T Kombineret stråle- og kemoterapi: Nu gør vi en forskel! Strålebehandling i kombination med kemoterapi har haft en enorm betydning for overlevelsen for glioblastompatienter. Perspektiv & debat har besøgt den onkologiske afdeling på Århus Universitetshospital for at stille skarpt på betydningen af den nye standardbehandling for specialets multidisciplinære udvikling. For knapt 10 år siden oplevede vi som hjerne- leve i nogle har også en bedre livskvalitet, da nu tror vi på, at vi kan gøre en forskel for patienten. kræftonkologer ikke mange langtidsoverlevere behandlingen kan mindske nogle af de følgevirk- Vi kan ofte give kemoterapi flere gange, og ved blandt patienterne med glioblastomer. De døde ninger, som sygdommen kan være forbundet med tilbagefald vurderes det også altid, om patienten simpelthen. Operation var ganske enkelt ikke ef- som f.eks. kognitive forstyrrelser og lammelser, kan reopereres, fortæller Yasmin Lassen. fektiv nok - tumoren vendte tilbage kort tid efter. Ved at give efterfølgende strålebehandling fik man i nogle tilfælde stabiliseret tumoren i en kort periode, men de fleste patienter fik hurtigt recidiv og døde, fortæller Yasmin Lassen, som har arbejdet inden for hjernekræftfeltet i snart 15 år. Hun var med til at behandle glioblastompatienter med Stupps regime, inden det blev standardbehandling og var Optimal multidisciplinær organisering Den positive udvikling i overlevelsen taler også sit tydelige sprog, når det gælder den multidiscipli- Stupps regime er ét af de livsforlængende behandlingstiltag, som virkelig har rykket overlevelsen hos glioblastom-patienterne. Og ikke nok med det succesen har medført et ekstremt stimulerende behandlingsmiljø præget af stor optimisme, fortæller afdelingslæge Yasmin Lassen fra neuroonkologisk afdeling på Århus Universitetshospital. forklarer afdelingslæge Yasmin Lassen fra den neuroonkologiske afdeling på Århus Universitetshospital. Denne meget nedslående og pessimistiske karakteristik ligger ellers ikke til Yasmin Lassen, som efter eget udsagn er optimistisk af natur. Og optimismen er da også vendt stærkt tilbage hos den tyskfødte erfarne onkolog. Længere og bedre liv Det vi i dag kender som Stupps regime strå- en overgang kollega til manden bag regimet, Roger Stupp, på Centre Hospitalier Universitaire Vaudois i Lausanne, Schweiz. Behandlingsattituden er blevet langt mere aggressiv på alle fronter, for nu tror vi på, at vi kan gøre en forskel for patienten. Aggressiv behandlingsattitude nære organisering af behandlingen. Én gang om ugen mødes neurokirurger, -radiologer og -onkologer til konference og gennemgår nye patienter inden igangsættelse af behandling, og hver anden uge afholdes fælles ambulatorium med neurokirurger og onkologer i forbindelse med patienternes kontrolforløb. Den multidisciplinære tilgang betyder, at vi kan afklare behandlingsstrategi hurtigere. Og det har også vist sig at være den optimale giske ambulatorium to gange om ugen nu foregår det fire gange om ugen. Og fællesambulatoriet var oprindeligt én gang om måneden, men er nu blevet ændret til hver anden uge, slutter Yasmin Lassen. Stupps regime I 1990 erne begyndte man at eksperimentere med en række kemoterapibehandlinger under og efter stråleterapi til glioblastom-patienter, og man kunne se en trend i retning af forbedret overlevelse. Et af de mere effektive stoffer var temozolomid, som gives oralt. Det blev i første omgang testet på recidivpatienter og siden upfront i kombination med stråleterapi. I 2000 igangsatte Roger Stupp og hans kolleger fra Centre Hospitalier Universitaire Vaudois i Lausanne, Schweiz, det studie, som skulle vise sig at gøre en forskel for Overlevelse for glioblastom-patienter 2-, 3-, 4-og 5-års overlevelsen for glioblastom-patienter behandlet med henholdsvis stråleterapi og stråleterapi i kombination med temozolomid Overlevelse (%) Stråleterapi Stupps regime (stråleterapi + temozolomid) lebehandling i kombination med temozolomid - er ét af de livsforlængende behandlingstiltag, som Ikke nok med, at regimet har rykket ved overlevelsen, det har også rykket noget ved os onkolo- organisering af behandlingen. patienter med glioblastom. 5 virkelig har rykket overlevelsen hos glioblastompatienterne. Fra en 5-årsoverlevelse på under to procent til en 5-årsoverlevelse på ti procent. Og ikke nok med at patienterne får længere tid at ger. Der findes nu patienter på 3. år uden recidiv, og det har medført et stimulerende behandlingsmiljø præget af mere optimisme. Behandlingsattituden er blevet langt mere aggressiv på alle fronter, for Ventetiden er blevet kortere. Og det øgede antal patienter har medført en markant øget mødefrekvens i de forskellige teams. For halvandet år siden så vi patienter med hjernetumorer i vores onkolo- Ref.:Stupp et al. Effects of radiotherapy with concomitant and adjuvant temozolomide versus radiotherapy alone on survival in glioblastoma in a randomised phase III study: 5-year analysis of the EORTC-NCIC trial. Lancet Oncology 2009; 10: Stupp et al. Radiotherapy plus concomitant and adjuvant temozolomide for glioblastoma. The New England Journal of Medicine 2005; 352: År Figur udarbejdet af Roche a/s på grundlag af Stupp et al. (2009)

6 T E M A H J E R N E K R Æ F T Biologisk behandling: Nyt antistof transporterer cellegiften frem til kræftcellerne Fremtidens behandlingsmæssige fremskridt på hjernekræftområdet vil i vid udstrækning komme fra de nye biologiske behandlingsmetoder, forudser overlæge dr.med. Hans Skovgaard Poulsen, Rigshospitalet. Hans forskningsteam arbejder sammen med amerikanske forskere på at udvikle et helt nyt behandlingsprincip, som kombinerer moderne antistofterapi og konventionel cellegift-behandling. Gode resultater med antiangiogenese-behandling har vist vejen for en fremtid med øget fokus på biologisk behandling af hjernekræft. Vi har set overraskende gode resultater i gruppen af patienter med tilbagefald af den mest aggressive form for hjernekræft, glioblastoma multiforme (GBM), som ellers hidtil har haft en håbløs prognose, siger overlæge dr.med. Hans Skovgaard Poulsen. Ved siden af det kliniske lederjob i det neuroonkologiske team står han i spidsen for forskningsarbejdet på Strålebiologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Et af de store problemer i forbindelse med anvendelsen af biologiske målrettede terapier er kræftsygdommens evne til at finde nye veje, når man blokerer for én pathway. Der er masser af nye emner på vej, og perspektivet er jo, at vi ved at kombinationsbehandle med flere terapier vil kunne spærre for både hoved- og bivejene samtidigt. Det vil selvfølgelig være meget lykkeligt, hvis det viser sig muligt, siger Hans Skovgaard Poulsen med en vis skepsis i stemmeføringen. Nyt behandlingsprincip Forsøgsbehandlingen med biologisk behandling blev introduceret i Danmark i 2005 via et snævert samarbejde mellem Neuroonkologisk Team, Strålebiologisk Laboratorium og Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling på Rigshospitalet og forskere fra Duke University, North Carolina i USA (DCCC). Samarbejdet med amerikanerne er efterfølgende videreført i et udviklingsprojekt, som introducerer en helt ny virkningsmekanisme i behandlingen af GBM. Den muterede receptor EGFRvIII, som udelukkende findes på kræftcellerne, blev beskrevet første gang i 1980 erne af chefen for DCCC, Dr. Darell Bigner, og er siden blevet gransket grundigt af forskere i hele verden. Det nye er, at de amerikanske forskere også har udviklet et antistof, som kan anvendes til at transportere et celletoksisk stof frem til receptorerne, der herefter laver et switch og internaliserer toksinet i kræftcellerne, forklarer Hans Skovgaard Poulsen. Lokal indgift Forudsætningen for behandlingsmetoden er, at indgiften foregår direkte ind til tumoren i hjernen, da toksiciteten langt overskrider, hvad leveren kan tåle. Hypotesen er, at vi ved hjælp af lokal indgift vil kunne nyde gavn af, at toksinet bliver i hjernen, fordi det ikke så at sige bagvendt kan overskride blod-hjerne-barrieren. Det er formodentlig af samme grund, at hjernetumorer typisk ikke metastaserer til andre organer eller områder i kroppen, forklarer Hans Skovgaard Poulsen. Kliniske forsøg i 2011 De danske forskere har i februar i år modtaget 7,5 mio. kr. fra National Cancer Center i USA til at gennemføre det danske bidrag til udviklingsprojektet. Kræftsygdommens evne til at finde nye veje er nok det største problem i forbindelse med fremtidens anvendelse af de biologisk målrettede terapier, siger overlæge dr.med. Hans Skovgaard Poulsen, Neuroonkologisk Team og Strålebiologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Vi skal fremstille stoffet i Danmark i Det sendes efterfølgende til testning i USA, og samtidig sender vi danske kirurger til oplæring i at forestå indgiftsproceduren på Duke University. Herefter forventer vi at kunne igangsætte det første fase I-forsøg med patienter her på Rigshospitalet i 2011, siger Hans Skovgaard Poulsen. Biomarkører med fra starten Et af problemerne bliver at målrette behandlingen til patienter, der har gavn af den. Vi forventer, at behandlingen virker på ca.1/3 af patienterne. Derfor vil vi forsøge så tidligt som muligt at finde biomarkører til at identificere de årligt ca. 125 danske patienter, som vi forventer vil kunne opnå effekt af den nye behandling. For det er også vigtigt at skåne andre patienter for risikoen for svære bivirkninger ved en behandling, de ikke får gavn af. Vi er langt fra i mål, men de prækliniske forsøg har givet grund til optimisme. Og de har også bekræftet vores forventning om, at behandlingen ikke vil være belastet af krydsresistens til andre behandlingsmetoder, slutter Hans Skovgaard Poulsen. Amerikanske forskere har udviklet et antistof, som kan anvendes til at transportere et celletoksisk stof frem til receptorerne, der herefter laver et switch og internaliserer toksinet i kræftcellerne

7 T E M A H J E R N E K R Æ F T Pårørende til hjernekræftpatienter har behov for individuel hjælp De syges svækkelser er meget forskellige, og de pårørendes dagligliv og muligheder er ligeledes forskellige, så i fremtiden må vi tilpasse informationer og rådgivning til den konkrete familie Det er en helt særlig udfordring, der møder pårørende, når ægtefællen eller samleveren får diagnosen hjernekræft. Et nyt forskningsprojekt sætter fokus på, hvordan den pårørende oplever forløbet, når partneren får diagnosen hjernekræft. Pårørende til kræftsyge er generelt et underbelyst område og særligt pårørende til hjernekræftpatienter, mener cand.scient.soc. og sygeplejerske Karina Madsen fra Rigshospitalet, som netop har afleveret sin ph.d.-afhandling om emnet. Sædvanligvis fokuseres der på patienten og på den pårørende som et påhæng til patienten, men der er et stort behov for at undersøge, hvordan de pårørende oplever, at deres partners sygdom griber forandrende ind i deres dagligliv, og hvilken betydning det får for dem, fortæller hun. Omdrejningspunktet for Karina Madsens kvalitative forløbsundersøgelse er gentagende interviews med pårørende ægtefæller eller samlevende - til en partner med en af de to mest alvorlige former for hjernekræft, glioblastom grad IV eller astrocytom grad III. Diagnosen hjernekræft adskiller sig fra andre kræftdiagnoser, fordi den er kendetegnet ved et forholdsvis kort og meget svært forløb med terminal udgang. Desuden kan såvel sygdom som behandling påvirke hjernens funktioner, Der er et stort behov for at undersøge, hvordan de pårørende oplever, at deres partners sygdom griber forandrende ind i deres dagligliv, og hvilken betydning det får for dem, fortæller cand.scient.soc. og sygeplejerske Karina Madsen fra Rigshospitalet så patienten kan få en række forskellige motoriske og sensoriske symptomer samt følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige forandringer, forklarer Karina Madsen. Diagnoseforvirring Mine resultater viser, at i de tilfælde hvor partneren er påvirket af sygdommen med adfærdsmæssige ændringer, oplever de pårørende ændringerne op til et år før, at diagnosen stilles. De pårørende og omgivelserne har dog ikke været klar over, at disse ændringer var et symptom på somatisk sygdom, men har i stedet forbundet dem med mistanke om utroskab, alkoholmisbrug og psykisk sygdom, og nogle af de syge bliver sat i antabusbehandling og indlagt på psykiatrisk hospital, før diagnosen stilles. Det betyder, at den pårørende og familien i visse tilfælde er hårdt belastet af sygdommens indgriben allerede lang tid før, diagnosen stilles, pointerer Karina Madsen og fortsætter: I forbindelse med diagnosen bliver døden nærværende i den pårørendes dagligliv, fordi diagnosen opleves som endegyldig. Der er ingen mulighed for at blive erklæret rask. Det betyder, at den pårørende mister forestillingen om en fælles fremtid med partneren og kæmper med at få skabt sammenhæng mellem det liv, de lever her og nu, og en fremtid uden partneren. Forældre-barn forhold Partnerens sygdom får også den betydning, at de pårørende bliver omsorgsgivere for deres partner. De får en del nye opgaver i hjemmet samtidig med at de overtager alle de praktiske opgaver. Den syge og den pårørende mister i nogle tilfælde deres kærlighedsforhold og får et forhold, som den pårørende karakteriserer som et forældre-barn forhold. De pårørende forsøger at klare den belastning, som følger med, at partneren er syg, ved at justere ned for deres deltagelse i forskellige sammenhænge så som arbejdslivet, fritidslivet og det sociale liv. Det opleves som meget indgribende, når arbejdslivet og det sociale liv bliver markant nedjusteret, og det påvirker den pårørendes overskud til at klare dagligdagen. Når den pårørende har skruet ned for alt og fortsat oplever mangel på tid og ressourcer til at håndtere hverdagens opgaver og krav, oplever de ikke at kunne klare mere, siger Karina Madsen. Individuelle forskelle og behov Karina Madsens resultater viser, at der er store individuelle forskelle på, hvordan sygdommen griber ind i de pårørendes dagligliv. Både fordi sygdommen kommer forskelligt til udtryk hos den syge, men også fordi de pårørendes liv adskiller sig fra hinanden og sygdommen griber ind på forskellige tidspunkter i livsforløbet. Derudover sker der samtidig andre ting i livet, som kan påvirke de pårørende i særlig grad, fordi de i forvejen er belastet. Nogle pårørende oplever at skulle leve sammen med en partner, som de selv betegner som hjerneskadet, hvilket de på ingen måder føler sig forberedt på eller finder nogen hjælp til at klare. Andre oplever helt anderledes symptomer på sygdommen, som for eksempel at deres partner pludselig falder om med et krampetilfælde. Det kan være en meget skræmmende oplevelse en påmindelse om at døden banker på og noget de slet ikke er forberedt på, fortæller hun. Fremtidige interventioner kunne med fordel tage højde for disse forskelligheder. Vi ved, hvor i hjernen tumoren er placeret, og hvilke symptomer den vil kunne foranledige, så informationer og rådgivning må kunne tilpasses dette, pointerer Karina Madsen og konkluderer: De syges svækkelser er meget forskellige, og de pårørendes dagligliv og muligheder er ligeledes forskellige, så i fremtiden må vi tilpasse informationer og rådgivning til den enkelte familie

8 T E M A D e n g o d e b i o m a r k ø r Den gode biomarkør Kræftforskningen har fokus på at udvikle biomarkører, som kan bruges til at kvalificere det kliniske valg af behandling til den enkelte patient. Behovet er stort og biomarkørkandidaterne står i kø, men hvorfor er det så vanskeligt at få gjort dem gode nok til klinisk anvendelse? Fokus på biomarkører Ideen om at effektivisere kræftbehandlingen gennem udvikling af prædiktive biomarkører er for længst slået an. Men det vil nok være en overdrivelse at påstå, at jagten på de nyttige biomarkører også allerede har gjort det nemmere for klinikeren at vælge rette behandling til den rette patient. I denne og den kommende udgave af Perspektiv & debat sætter vi derfor fokus på dette emne. For hvordan tilvejebringer man den fornødne evidens for, at en biomarkør gør nytte i valget af behandling til den enkelte patient? Hvem bestemmer, hvornår nytteværdien af biomarkøren er tilstrækkeligt belyst til at kunne tage den i brug i rutinemæssig klinisk praksis? Og vil fremtidens nye behandlinger først kunne tages i brug, når man ud over den traditionelle kliniske dokumentation også har biomarkører, som kan identificere særligt behandlingsrelevante subgrupper inden for de hidtidige diagnosegrupper. Dette er nogle af de spørgsmål, vi prøver at finde svar på i de to tema-runder. I dette nummer har vi sat fokus på forskningen i biomarkører, som kan anvendes til at optimere træfsikkerheden i anvendelsen af allerede etablerede behandlinger. I næste nummer kigger vi nærmere på den regulative håndtering af de nye biomarkører og på de udfordringer, som møder lægemiddelindustrien i forbindelse med udviklingen af fremtidens nye behandlinger på kræftområdet. Den kliniske problemstilling er påtrængende. Uden formodentlig at kende den nøjagtige fordeling, gættes der på, at kun omkring halvdelen af alle kræftpatienter har gavn af den medicinske behandling, de modtager (1). Tilføjer man hertil, at behandlingerne ofte påfører patienterne alvorlige bivirkninger, og at prognosen for at overleve en kræftsygdom næsten pr. definition forværres i takt med den tid, der går med at være i en uvirksom behandling, ja så er banen kridtet op. Jeg tror, at det har meget lange udsigter at finde the magic bullit i behandlingen af kræft. Hvis vi skal forbedre overlevelsen for morgendagens kræftpatienter, er der ikke nogen vej uden om at øge træfsikkerheden i behandlingsvalget, både når det gælder de behandlinger, som vi allerede har til rådighed, og fremtidens nye målrettede terapier, siger farmaceut, ph.d. Jan Trøst Jørgensen. Han er medredaktør af den helt nye bog Molecular Diagnostics. The Key Driver in Personalized Cancer Medicine, som med bidrag fra førende internationale forskere tegner et billede af perspektiver og udfordringer i forbindelse med udfoldelsen af visionen om fremtidens individualiserede kræftbehandling. Ideen om personalized medicine har for længst erobret scenen. Trial and error er ikke tilfredsstillende, når det gælder behandling af sygdomme som kræft, autoimmunsygdomme og infektionssygdomme, hvor tabt tid kan være ensbetydende med belastende og undertiden endda fatal sygdomsprogression, tilføjer Jan Trøst Jørgensen. Biomarkører viser vej til optimal behandling Historien om individualiseret kræftbehandling kan starte mange steder. Vi har valgt at starte den der, hvor de fleste forskere og klinikere også har blikket rettet imod, nemlig udviklingen af biomarkører, som kan bane vej for det optimale match mellem patient og behandling. Men hvornår er biomarkøren god nok til at kunne opfylde sit formål? Hvornår kan man være sikker på, at patienterne rent faktisk har gavn af, at klinikeren lader sig vejlede af biomarkøren i valget af behandlingsstrategi og specifik behandling til den enkelte patient? De seneste ti år har revolutioneret vores viden om kræftsygdommenes molekylærbiologi og genetik. Det har åbnet helt nye muligheder for i laboratorieforskningen at identificere interessante biomarkørkandidater, men translationen fra laboratoriet til rutinemæssig klinisk anvendelse from bench to bedside er fortsat uhyre kompliceret, vurderer professor Nils Brünner, som i en årrække har deltaget i jagten på biomarkører i kræftbehandlingen i sit job som leder af Afdelingen for Patobiologi på Københavns Universitet. Vi skal være grundige Translationsforskningen skal udvikle de gode biomarkører, som gør nytte, og det kræver en videnskabelig proces. Man skal med andre ord dokumentere nytteværdien og det forudsætter, at både biomarkør-testen og dens kliniske værdi skal valideres. Det er en proces, som kræver ressourcer, og som kan tage nogle gange overraskende lang tid, siger Jan Trøst Jørgensen. Hvad er en biomarkør? En biomarkør er et karakteristikum ved en biologisk substans, som validt og objektivt kan måles som indikator for: Normale biologiske processer, Patogene biologiske processer, eller Farmakologisk respons på terapeutisk intervention. Biomarkøren er nyttig: Når den kan måles validt og reproducerbart på et let tilgængeligt prøvemateriale Når den er mere informativ end andre målbare faktorer (f.eks. kliniske karakteristika) Når den tilvejebringer meningsfuld og handlingsanvisende information til patient og læge om patientens sygdom. Ref.: National Cancer Institute, USA. For Nils Brünner handler det slet og ret om at kvalitetssikre biomarkørerne, og det må så tage den tid, det tager. Som kliniker vil man jo gerne hjælpe sine patienter, og det er altid nemt bare at gøre noget. Men man skal huske på, at det kan få voldsomme konsekvenser, hvis det man gør, viser sig ikke at være det rigtige, siger han. Jeg er selv en utålmodig sjæl og synes også nogle gange, at det går for langsomt. Men vi skal være meget grundige. Biomarkøren skal gøre nytte, og det gør den først, når vi har ført bevis for, at den kan bidrage til at skåne kræftpatienter for nyttesløs, bivirkningstung behandling eller sikre dem adgang til virksomme behandlinger, som de ikke havde fået tilbudt uden biomarkøren, pointerer Nils Brünner. Referencer: 1. Schroll A. et al. Predictive biomarkers and translationel cancer medicine. In: Molecular Diagnostics The Key Driver in Personalized Cancer Medicine. Jørgensen JT and Winther H eds. Pan Stanford Publishing, Singapore, Den prognostiske og den prædiktive biomarkør Prognostisk biomarkør: Indikerer den sandsynlige sygdomsudvikling for en ubehandlet patient. Kan f.eks. identificere patienter, der bør behandles, men vejleder ikke om, hvilken specifik behandling, der skal anvendes. Ref.: LIFE, Københavns Universitet Figur tilrettet af Roche a/s Prognose Prædiktion Prædiktiv biomarkør: Identificerer kliniske subgrupper, som med størst sandsynlighed har effekt af et specifikt behandlingsvalg

9 T E M A D e n g o d e b i o m a r k ø r PARADIGMESKIFTE: Retrospektive analyser bringer biomarkører hurtigere frem til patienterne Dogmet om at nye behandlinger og behandlingsmetoder skal dokumenteres i fremadrettede kontrollerede undersøgelser står for fald i hvert fald når det gælder klargøringen af prædiktive biomarkører til klinisk anvendelse. Danske brystkræftforskere søger nye veje i samarbejde med canadiske kolleger. Det er nyt og for mange rutinerede forskere og klinikere nok også lidt provokerende, men tendensen er klar: Den kliniske nytteværdi af en prædiktiv biomarkør skal i fremtiden ikke nødvendigvis dokumenteres fremadrettet i en kontrolleret, såkaldt fase III undersøgelse. Det er stadig ekstremt vigtigt, at man som kliniker er sikker på, at det, man beslutter at tilbyde sine patienter, gør gavn og ikke skade, siger Nils Brünner, som er professor og leder af Faggruppen for Patobiologi under Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet. tilknyttet Nils Brünners Grundforskningscenter: Sino Danish Breast Cancer Research Centre på Københavns Universitet. Ser vi for eksempel på hormonreceptor-ekspression som prædiktiv biomarkør for endokrin behandling af brystkræft, har den jo gjort meget stor nytte i en lang årrække, uden at man har haft konsensus om kriterierne for bestemmelse af receptorpositivitet. Nu er man efter mere end tredive års brug af biomarkøren så blevet enige om at definere nye kriterier, siger Bent Ejlertsen. Men vi ser jo også gerne, at de nye gennembrud i forskningen kommer ud til patienterne så hurtigt som muligt. Så kan vi dokumentere nytteværdien af en ny behandlingsstrategi ved hjælp af analyser af materiale fra allerede velgennemførte kontrollerede forsøg, er der store muligheder for at vinde kostbar tid for patienterne, siger Nils Brünner. Et spørgsmål om risici Vi skal også passe på ikke at være alt for firkantede i kravene til biomarkørerne, hvis vi i øvrigt kan dokumentere, at de gør nytte, supplerer overlæge ph.d. Bent Ejlertsen, Rigshospitalet, som netop er tiltrådt i et professorat, Valget af metode til klinisk validering af en biomarkør handler i høj grad om at vurdere risici. Hvis risikoen for at skade patienterne ved at anvende biomarkøren er lav, kan man lettere gå direkte til en prospektiv afprøvning af en hypotetisk nytteværdi af biomarkøren. For så har vi jo meget at vinde og måske intet at tabe i forhold til, hvad man gør i dag, siger Nils Brünner, som også er klar med et eksempel. Biomarkørudvikling med lav risiko I behandlingen af metastaserende tarmkræft betragtes to kemoterapeutika, som begge kan anvendes i førstelinje kombinationsterapi, som ligeværdige. Valget af metode til klinisk validering af en biomarkør handler i høj grad om at vurdere risici. Vi skal passe på ikke at være alt for firkantede i vores krav til biomarkørerne, hvis vi i øvrigt kan se, at de gør nytte, siger overlæge, ph.d. på Rigshospitalet Bent Ejlertsen, som er nyudnævnt adjungeret klinisk professor, tilknyttet Faggruppen for Patobiologi, Københavns Universitet

10 T E M A D e n g o d e b i o m a r k ø r Når formålet er at reducere risikoen for et tilbagefald, kan det vise sig at være fatalt at fravælge en behandling på et forkert grundlag. Det er med andre ord op til de behandlende læger at beslutte, om man vil anvende det ene stof A eller det andet stof B. Da der ikke er krydsresistens, kan det andet stof så gemmes til andenlinje, forklarer Nils Brünner. Vi har i vores prækliniske forskning påvist, at god effekt af stof A kan prædikteres ved at teste for fravær af proteinet TIMP-1 (Tissue Inhibitor of Metallo Proteinase-1) i patientens kræftceller (1). Vi har altså en biomarkør, som vi forventer kan bruges til at kvalificere beslutningen om, hvorvidt man skal starte med et regime med stof A eller et regime med stof B. Risikoen ved at inkludere patienter i et lodtrækningsforsøg, hvor man afprøver det biomarkør-styrede behandlingsforløb over for det hidtidige tilfældige behandlingsforløb, er lig nul. På den baggrund er vi nu i samarbejde med danske tarmkræftlæger i gang med at udarbejde en protokol, som hurtigt vil kunne bekræfte, om det markørstyrede behandlingsvalg giver den forventede gevinst i klinisk praksis. Vi håber, at undersøgelsen kan blive landsdækkende, da vi så vil kunne begynde at opgøre resultater allerede efter et par år, siger Nils Brünner. TIMP-1 i adjuverende brystkræftbehandling Valget af adjuverende behandling til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet, befinder sig i en anden risikozone. Her behandler man potentielt raske patienter med stoffer, der kan have betydelige bivirkninger. Og da formålet er at reducere risikoen for et tilbagefald, kan det vise sig at være fatalt at fravælge en behandling på et forkert grundlag, siger Nils Brünner. Han har foreløbig arbejdet i 13 år med at undersøge tilstedeværelsen af proteinet TIMP-1 i tumorcellerne som en prognostisk og prædiktiv biomarkør for manglende eller svag effekt af kemoterapi i brystkræftbehandlingen. I et tæt samarbejde med det kliniske forskningsmiljø i Dansk Bryst Cancer Gruppe er Nils Brünner og hans kolleger nu tæt på at kunne præsentere TIMP-1 som en nyttig biomarkør til at forudbestemme, hvilke patienter der bør behandles adjuverende med et antracyclinholdigt regime, og hvilke man bør finde en anden behandling til. Vi har i en analyse af materialet fra en tidligere gennemført fase III undersøgelse DBCG 89D (2) vist, at vi kan reducere risikoen for tilbagefald ved at anvende to biomarkører samtidigt til at kvalificere beslutningen om, hvorvidt man skal anvende antracyclin eller ej. Ved at anvende en kombination af en tidligere klinisk valideret biomarkør, TOP2a amplifikation og deletion, og TIMP-1 kan vi selektere skarpere til behandling med antracyclinholdigt regime, end hvis vi kun anvender den ene biomarkør (3), forklarer Nils Brünner. Retrospektiv evidens For et år siden havde vi nok stået fast på, at vores analyseresultater skulle valideres fremadrettet i lodtrækningsforsøg, uanset at vi formodentlig skulle kigge 5 til 10 år frem i tiden, inden der ville kunne høstes valide resultater fra et sådant forsøg. Men i takt med, at der i det internationale forskningsmiljø er kommet fokus på at forkorte de prædiktive biomarkørers vej ud til patienterne via retrospektiv dokumentation (se s. 21), har vi også valgt at nuancere synet på metoden til Strategien er at vinde tid for patienterne ved at styrke kvalitetskravene til den retrospektive validering af biomarkørerne på bekostning af kravet om prospektiv dokumentation, siger professor Nils Brünner, som leder Faggruppen for Patobiologi på Københavns Universitet

11 T E M A D e n g o d e b i o m a r k ø r Retrospektive analyser sparer tid Prospektive kliniske undersøgelser er gylden standard til validering af prædiktive biomarkører. Taget tiden og omkostningerne i betragtning vil muligheden for at afprøve nytteværdien af en prædiktiv biomarkør på grundlag af data fra tidligere velgennemførte randomiserede undersøgelser af relevante behandlinger være en mere tilgængelig og tidsbesparende mulighed, skriver Suminthra J. Mandrekar og Daniel. J. Sargent i en statusartikel i Journal of Clinical Oncology (1). klinisk validering, fortæller Nils Brünner. Strategien er at styrke kvalitetskravene til den retrospektive validering på bekostning af det hidtidige krav om prospektiv dokumentation ikke mindst af hensyn til de patienter, som venter på at få gavn af biomarkørerne. Hvis resultatet er entydigt, kan det efterfølgende være unødvendigt eller endda etisk suspekt at insistere på supplerende prospektiv dokumentation, siger han. To retrospektive analyser Problemerne er imidlertid ikke løst hermed. De danske forskere har nemlig valgt at følge internationale anbefalinger om, at retrospektiv klinisk validering kræver samstemmende resultater af analyser af to ens, men indbyrdes uafhængige, kliniske datamaterialer (4). At få adgang til to ens materialer er i sig selv en udfordring. Det er nok utænkeligt, at det samme forskerhold kunne finde på at gennemføre en specifik klinisk undersøgelse to gange. Derfor vil den eneste løsning normalt være at kigge ud over landets grænser og søge samarbejde i det internationale forskningsmiljø, siger Bent Ejlertsen. Og det er nøjagtigt, hvad det danske TIMP-1-team har gjort. nye opdagelser frem til patienterne så hurtigt som muligt, slutter Niels Brünner. Referencer: 1. Møller Sørensen N et al. Biology and potential clinical implications of tissue inhibitor of metalloproteinases-1 in colorectal cancer treatment. Scandinavian Journal of Gastroenterology 2008, Vol. 43, No. 7, Pages Ejlertsen B et al. Improved outcome from subsiting methotraxate with epirubicin: results from a randomised comparison of CMF versus CEF in patients with primary breast cancer. Eur J Cancer 43: , Ejlertsen B et al. HER2, TOP2A, and TIMP-1 and responsiveness to adjuvant anthracyclinecontaining chemotherapy in high-risk breast cancer patients. Journal of linical oncology 2010;28(6): Simon M R et al. Use of Archieved Specimens in evaluation of Prognostic and Predictive Biomarkers, JNCI, Vol 101, Is. 21, 4. nov O Malley FP et al. Topoisomerase II Alpha and Responsiveness of Breast Cancer to Adjuvant Chemotherapy. J Natl Cancer Inst : Forfatterne har også udarbejdet en liste med de krav, som de mener, skal stilles til en valid retrospektiv validering af den prædiktive biomarkør: 1. Data skal stamme fra en velgennemført randomiseret og kontrolleret klinisk undersøgelse 2. Der skal være tilgang til prøvemateriale fra langt de fleste patienter i undersøgelsen for at undgå selektionsbias i den retrospektive validering 3. Hypoteser, analyseteknikker og patientpopulationen skal defineres prospektivt inden valideringen 4. Prøvemateriale, standarder og scoringssystemer skal prædefineres 5. Powerberegning af analysematerialets omfang skal gennemføres på forhånd Analyse af arkiverede vævsprøver Arkiverede vævsprøver fra undersøgelser med data af højeste kvalitet kan være særdeles vigtige for valideringen af den medicinske nytte af en prognostisk eller prædiktiv biomarkør. Vi argumenterer for, at det er tilstrækkeligt at anvende arkiverede vævsprøver fra store prospektive kliniske undersøgelser til dette formål, skriver Richard M. Simon, Soonmyung Paik og Daniel F. Hayes i en kommentar i Journal of National Cancer Institute (2). De tre forfattere formulerer også en liste med krav, som bør stilles til kvaliteten i det anvendte prospektive, kontrollerede studie og til de analyse- og beregningsmetoder, der anvendes i analysen, blandt andet at resultaterne fra analysen af arkiveret vævsmateriale bør valideres med data og materiale fra en eller flere enslignende kliniske undersøgelser. Referencer: 1) Mandrekar J M og Sargent D J. Clinical Trial Designs for Predictive Biomarker Validation: Theoretical Considerations an Practical Challenges. JCO Vol. 27, nr August ) Simon M R et al.. Use of Archieved Specimens in evaluation of Prognostic and Predictive Biomarkers, JNCI, Vol. 101, Is. 21, 4. November 2009 Den canadiske forbindelse Vi har indgået et slags registreret partnerskab med et canadisk forskerhold, der også har gennemført en kontrolleret undersøgelse af betydningen af amplifikation og deletion af TOP2A (5). Aftalen sikrer os mulighed for at gentage vores analyse på materialet fra deres undersøgelse, og de får selvfølgelig tilsvarende adgang til at gennemføre analyser i det danske materiale, siger Nils Brünner. Samarbejdet med canadierne er et eksempel på, at fremdriften i den lægevidenskabelige forskning i stigende grad bliver afhængig af internationalt samarbejde. Det kræver, at man til dels tilsidesætter konkurrence- og karrierehensyn til fordel for den akademiske forpligtelse, vi som forskere har til at få bragt de Danske redaktører bag ny bog om molekylær cancerdiagnostik De to danskere farmaceut, ph.d. Jan Trøst Jørgensen og dyrlæge, ph.d. Henrik Winther er redaktører og medforfattere af den nye bog Molecular Diagnostics. The Key Driver in Personalized Cancer Medicine, som er udgivet af det britiske forlag Pan Stanford Publishing. Med bidrag fra førende internationale forskere kommer bogen rundt om alle procesled i udviklingen af molekylære biomarkører til klinisk anvendelse i kræftbehandlingen fra de første opdagelser i laboratorieforskningen over valideringen af de molekylære testteknologier til den kliniske validering og implementering i rutinemæssig klinisk praksis. Blandt bidragsyderne er professor Nils Brünner og kolleger fra Institut for Patobiologi på Københavns Universitet og Dansk Bryst Cancer Gruppe, som har skrevet et kapitel om faserne i den prædiktive biomarkørs vej fra hypotese til anvendeligt klinisk værktøj from bench til bedside

12 T E M A D e n g o d e b i o m a r k ø r Symposium om EGFR-mutationer: Lovende biomarkør i klinisk udvikling Mutationer i EGF-receptoren er en biomarkør med et stort prædiktivt potentiale i behandlingen af ikke-småcellet lungekræft, fremgik det af et symposium, hvor eksperter fortalte om, hvor langt man er kommet med den kliniske udvikling af markøren. Litteraturen giver ikke klart svar på, hvilket TKI-præparat vi skal bruge. Tyrosinkinase-hæmning (TKI) i EGF-receptoren (EGFR) har vist sig at have effekt i behandlingen af fremskreden ikke-småcellet lungekræft, men analyser af subgrupper har også afsløret, at de gennemsnitlige effektdata dækker over meget stor variation i de undersøgte forsøgspopulationer. Vi har kunnet se, at patientkarakteristika som køn, etnicitet, histologisk tumor type og rygehistorie har betydning for effekten, men det er alt for upræcise markører til at sikre optimal anvendelse af TKI i klinikken, fastslog patolog, overlæge, dr.med. ved Herlev Hospital Birgit Guldhammer Skov i sine åbningsbemærkninger til symposiet EGFR mutationstest et redskab til individualiseret kræftbehandling, som blev afholdt 20. november 2009 på Hotel Hilton i København (1). Den store udfordring er at identificere targets for de targeterede behandlinger og derfra udvikle klinisk anvendelige biomarkører, som er pålidelige, reproducerbare og prædiktive for effekt, tilføjede Birgit Guldhammer Skov, som ledede symposiet sammen med overlæge, ph.d. Peter Meldgaard, Århus Universitetssygehus. Klinisk behov for nye behandlingsmetoder Professor Jürgen Wolf, som er medicinsk direktør på Center for Integreret Onkologi på Kölns Universitetssygehus tegnede i sit indlæg på symposiet et billede af det store kliniske behov for at finde nye behandlingsmuligheder for patientgruppen som supplement eller alternativ til kemoterapien. Omkring 80 procent af patienterne med ikke-småcellet lungekræft har fremskreden, ikke-operabel sygdom, og indtil for nogle få år siden var traditionel kemoterapi den eneste behandlingsmulighed. Men med kemoterapien har vi ikke kunnet bringe den mediane samlede overlevelse (OS) op over ét år, og valget mellem fire forskellige anerkendte og gennemtestede kemo-regimer, som har været anvendt, har ikke gjort nogen forskel, fortalte Jürgen Wolf. TKI til EGFR-muterede TKI-behandling rettet mod EGFR er en af de nye biologiske behandlingsmetodikker, som i dag har vundet indpas i behandlingen af patientgruppen. Wolf gennemgik i sit oplæg den kliniske litteratur, som ud over at have banet vej for markedsføringstilladelser i USA og EU, også har bidraget til at sætte fokus på endnu uafklarede spørgsmål om den optimale anvendelse af TKI. Litteraturen taler for en behandlingsalgoritme, hvor man vælger at førstelinjebehandle ikke-egfr-muterede patienter med adenokarcinomer med traditionel kemoterapi suppleret med antiangiogenese-terapi og de EGFR-muterede patienter med TKI, fremhævede Jürgen Wolf i sit indlæg på symposiet. EGFR-mutation (%) EGFR-mutationernes epidemiologi retrospektiv analyse af 2880 patienter Asiater Ikke-Asiater Mænd Kvinder Aldrig Etnicitet Køn Rygerstatus Histologi Ref.: Mitsudomi T et al. Int J Clin Oncol 2006; 11: Figur tilrettet af Roche a/s Uselekteret observationsprotokol Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål omkring anvendelse af TKI i behandlingen af ikke-småcellet lungekræft. Et multidisciplinært forskningssamarbejde på Århus Universitetssygehus har sat lup under nogle af disse spørgsmål. Associeret professor Boe Sandahl Sørensen fra Klinisk Biokemisk Fast Adenokarcinom Ikkeadenokarcinom Afdeling og Peter Meldgaard fra den onkologiske afdeling fortalte på symposiet om projektet, hvis overordnede formål er at bidrage til optimal anvendelse af TKI i behandlingen af ikke-småcellet lungekræft. Fire danske centre rekrutterer patienter til undersøgelsen. Alle patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft modtager TKI som andenlinje terapi og inkluderes derfor i en prospektiv uselekteret observationsprotokol. De planlagte 300 patienter er tæt på at være inkluderet efter to år. De kliniske endpoints er både progressionsfri overlevelse (PFS), respons (RR), samlet overlevelse (OS) og livskvalitetsmåling baseret på spørgeskemaer. Analyserne omfatter mutationsanalyse på såvel biopsier som blodprøver, og der tages nye prøver efter progression med henblik på at undersøge sammenhængen mellem resistens og mutationsforandringer, fortalte Peter Meldgaard. I dag ved vi, at mutationtesten har potentiale til at gøre nytte i klinikken. Når vi begynder at kunne gøre resultater op, håber vi at kunne bidrage med svar på, hvordan den skal anvendes, så den gør størst mulig nytte, sagde Peter Meldgaard. Note: 1) Symposiet var arrangeret af Roche Molecular Diagnostics

13 T E M A D e n g o d e b i o m a r k ø r EGFR-symposium: Status med mange spørgsmålstegn omkring 8 procent i den danske patientgruppe, som har EGFR-mutation, bør behandles initialt med tyrosinkinase-hæmmer (TKI), supplerer onkologisk overlæge, ph.d. Peter Meldgaard, Århus Universitetssygehus. Alene den lavere toksicitet tilsiger, at vi bør starte med TKI og gemme kemoterapien til senere i behandlingsforløbet. Når vi ikke allerede i dag Vi tester i øjeblikket eksperimentelt med flere forskellige metoder, og den kliniske testning kan først komme i gang, når vi har en test til rådighed, som validt og reproducerbart kan skelne mellem patienter med mutationer og uden mutation i EGFR, siger Birgit Guldhammer Skov. Der er flere teknologier på vej til markedet. Derfor mener jeg, at vi bør lade os inspirere af Vi diskuterer stadig i det faglige miljø, om vi skal teste alle patienterne. Personligt mener jeg, vi skal teste alle, da mutationerne ikke er begrænset til subgrupper med særlige kliniske karakteristika, siger han. Jeg mener heller ikke, at vi helt kan udelukke at anvende TKI til ikke-muterede. Det er et af de spørgsmål, som vi forventeligt snart kan komme har påbegyndt klinisk rutinemæssig testning, er tyskerne, som har etableret en national kvali- nærmere et svar på, når vi begynder at gøre Når vi har en valid mutationstest til rådighed, kan biomarkøren gøre nytte i behandlingen af patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft, konkluderer EGFR-symposiets to chairmen. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. det ikke mindst, fordi vi afventer at få en valideret testteknologi stillet til rådighed, uddyber han. Hvilken test? tetsovervågning af de mange testmetoder, som allerede anvendes rundt omkring på institutterne, og også af dem der er på vej, siger Birgit Guldhammer Skov. resultater op i det uselekterede observationsstudie, vi kører i Århus, siger Peter Meldgaard. Endelig kommer vi nok ikke uden om at gen- Peter Meldgaard og Birgit Guldhammer Skov peger dog samtidig på, at der er flere forhindrin- Optimal klinisk udnyttelse? nemføre en MTV, som også kan belyse de ressourcemæssige aspekter ved indførelse af den ger for en umiddelbar implementering af testen i Peter Meldgaard peger på, at spørgsmålet om rutinemæssige kliniske testning, forudser Peter den daglige klinik. testteknologi ikke er den eneste forsinkende faktor. Meldgaard. Mutationerne er ikke begrænset til subgrupper med særlige kliniske karakteristika. Den lavere toksicitet tilsiger, at vi bør behandle EGFR-muterede patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft med en tyrosinkinase-hæmmer i førstelinje, mener overlæge, ph.d. Peter Meldgaard, Århus Universitetssygehus. Overlæge i patologi ved Herlev Hospital Birgit Guldhammer Skov efterlyser en national kvalitetsovervågning af de mange nye teknologier til testning af prædiktive biomarkører. Klargøringen af prædiktive biomarkører til klinisk anvendelse omfatter som minimum et tæt samarbejde mellem patologerne og klinikerne. Patologen skal stå inde for, at det anvendte biologiske materiale er egnet til testen og at testmetodikken er pålidelig og reproducerbar. Klinikeren skal vurdere, om testningen tilvejebringer klinisk nyttig information. Så helt tilfældigt var det nok ikke, at der både var en patolog og en onkolog placeret i formandskabet for EGFR-symposiet i november sidste år. Vi fik forventeligt ikke svar på alle spørgsmål, men vi fik gjort status over, hvor langt vi er kommet i udviklingen af test til påvisning af EGFRmutationer som en nyttig prædiktiv biomarkør, siger Birgit Guldhammer Skov, som er overlæge i patologi ved Herlev Hospital. Symposiet bekræftede, at der ikke længere bør herske tvivl om, at mutationstesten kan kvalificere valget af behandling til patienter med udbredt ikke-småcellet lungekræft. De data vi har i dag er sikre nok til at konkludere, at de forventeligt

14 Vi skal være verdens bedste ikke de hurtigste! Perspektiv & debat har fået hjælp fra fire danske kræftlæger til at gøre status i vadestedet mellem Kræftplan II og III. Akutplanens fokus på produktion og tempo truer med at tage pusten fra både lægerne og patienterne, mener panelet, som efterlyser tid og ressourcer til at generobre det kvalitative fokus i udviklingen af behandlingstilbuddet til de danske kræftpatienter. Den uafhængige kliniske forskning og kvalitetsudviklingen af de faglige specialkompetencer er afgørende, lyder meldingen. Deltagere i rundbordssamtalen Danske kræftlæger har travlt med at få servicemålene i pakkeforløbsbeskrivelserne til at fungere i en får man nemt retorikken galt i halsen. Sandheden er jo, at regeringen har overdraget nogle faglige Overlæge Brita Bjerregaard Jensen, leder af Onkologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Overlæge Niels Kroman, chef for Brystkirurgisk Klinik på Rigshospitalet Overlæge Morten Ladekarl, leder af Enheden for Eksperimentel Kræftbehandling på Århus Universitetshospital Professor, overlæge Søren Laurberg, Kirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital Ordstyrer Kristian Lund, Chefredaktør, Dagens Medicin stadig mere fortravlet hverdag på kræftafdelingerne. Alligevel lykkedes det for Perspektiv & debat at samle fire af dem en sen eftermiddagstime sidst i marts måned i Københavns Lufthavn. Med Dagens Medicins chefredaktør Kristian Lund som kyndig ordstyrer blev tiden udnyttet effektivt til at evaluere Kræftplan II og diskutere, om tiden er inde til at gå i krig med Kræftplan III. Meldingen fra panelet er entydig. Kræftplan II har været nyttig. Der er blevet ryddet op på områder, måltal til regionerne uden at regne på, hvad det koster at indfri dem. Derfor kæmper vi stadig ude på afdelingerne med at få enderne til at mødes og med at forklare patienterne, at pakkeforløbenes servicemål ikke er en ventetidsgaranti. Morten Ladekarl Politikerne tager berettiget en del af æren, men arbejdet er primært udført af de faglige specialister og personalet ude på kræftafdelingerne. Jeg synes, at vi inden for onkologien har fået stillet videre rammer til rådighed. som har været præget for meget af tilfældigheder. Men den er langt fra ført til ende, og det snævre Brita Bjerregaard Jensen Den positive udvikling fokus på maksimale ventetider og øget produk- har efter min opfattelse længe været i fuld gang i tion er i alt for høj grad sket på bekostning af det de multidisciplinære cancergrupper også længe væsentligste, nemlig kvaliteten i behandlingen. inden pakkerne kom på banen. Vi oplever nu Kristian Lund Brita Bjerregaard Jensen Niels Kroman Morten Ladekarl Søren Laurberg Lånte fjer Niels Kroman Når man læser regeringens udmeldinger om egen succes med at rette op på fortidens synder i den danske kræftbehandling, også, at patienterne møder op og begynder at slå os i hovedet med pakkeforløbenes tidskrav, fordi de har misforstået det hele og opfatter dem som ventetidsgarantier. Desuden kan jeg ikke se, at vi har fået den finansieringsmæssige side med i Registreringsbyrden er vokset enormt i forbindelse med implementeringen af pakkeforløbene, siger ledende overlæge Brita Bjerregaard Jensen, Onkologisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

15 forbindelse med kravet om at gennemføre pakkefor- Niels Kroman Kræftens Bekæmpelse har ligesom løbene. På mit sygehus har kirurgerne for eksempel politikerne også taget deres del af æren for pak- selv måttet finde nogle timer hos en sygeplejerske keforløbene, men nogle gange er det som om, at til at varetage forløbsvejlederfunktionen. de tænker på raske personers vegne hvordan ville jeg ønske det var, hvis jeg fik kræft? og ikke på Søren Laurberg Jeg fatter ikke, hvordan Bent dem, som reelt har fået sygdommen. For patien- Hansen på regionernes vegne har kunnet accep- terne handler det ikke bare om tempo, men også tere regeringens krav om ventetidsgaranti uden at om at nå at fordøje, hvad der skal ske, hvordan det stille modkrav om, at de nødvendige ressourcer til skal ske og hvorfor. at opfylde dem er tilstede. Men jeg ved i det hele taget ikke, hvor interessant det er med så megen... versus kvalitet fokus på at overholde de maksimale ventetider. Søren Laurberg Jeg er ked af at kritisere pak- På langt de fleste områder gør nogle dage eller få kerne alt for voldsomt. De har jo medført, at der ugers ventetid ingen forskel, så det, der bekymrer er blevet strammet op på steder, hvor det var mig mest, er en fornemmelse af, at tidskravene i tiltrængt. Men inden for de fleste kræftdiagnoser pakkeforløbene er kommet til at overskygge det er det altså meget vigtigere, at de læger, der skal vigtigste, nemlig at kvaliteten i den behandling, vi udrede og behandle kan deres arbejde, end at ar- leverer, er i orden. bejdet bliver udført inden for en bestemt tidsramme. Tempo... Brita Bjerregaard Jensen Vi er blevet bedre med Morten Ladekarl Helt enig. Når der fokuseres på tempo og samlebåndsproduktion, mister man nemt Det, der bekymrer mig mest, er en fornemmelse af, at tidskravene i pakkeforløbene er kommet til at skygge for det vigtigste, nemlig at kvaliteten i den behandling, vi leverer, er i orden, siger professor og overlæge Søren Laurberg, Kirurgisk Afdeling P, Århus Universitetssygehus. hensyn til at sikre vores patienter nogle gode det individuelle aspekt. Jeg ser mange patienter, tværfaglige forløb. Vi har tidligere haft tilfælde, hvor som ikke har haft det alarmsignal, der skal til for at Morten Ladekarl Et af de områder, som det behandling på højeste internationale niveau. hvor meget og hvem de hjælper, og hvem der ikke det ikke er forløbet optimalt, og dem er der kommet gå ind i en pakke. De havner typisk i urimeligt lang- er gået værst ud over, er den kliniske forskning. har gavn af dem. Ellers kan vi se frem til udgifts- færre af. varige forløb, fordi alle ressourcerne bliver brugt Hvis vi vil have en kræftbehandling i verdens- Niels Kroman Når jeg under introduktionsfor- stigninger alene på lægemiddelområdet, som slår på pakkerne. Og prioriteringen går overordnet set klasse, kommer vi ikke uden om at bedrive klinisk løbet for de nyansatte læger på Rigshospitalet bunden ud af alle vores budgetter. Morten Ladekarl Helt subjektivt oplever jeg, at også ud over patienter med benigne diagnoser. forskning. Det er via forskningen, vi får indført fortæller, at 10 procent af deres lægetid er afsat til patienttilfredsheden er blevet større som følge af nye og bedre behandlinger. Men forskningen er i forskning, så lyver jeg dem reelt op i deres åbne Brita Bjerregaard Jensen Vi kan ikke tage for pakkeforløbene, men det er et af de områder, hvor Niels Kroman For hvert år strammes grebet færd med helt at sygne hen, når der er så snævert ansigter. Sandheden er jo, at de ikke får et minuts givet, at de nye præparater virker på samme jeg mener, at vi har behov for at få undersøgt, om yderligere med krav om produktion, produktion fokus på produktion og tempo. arbejdstid til at igangsætte og drive forskning. måde over for vores patienter i klinikken, som de pakkerne virker efter hensigten. og produktion. Og det bliver jo så helt grotesk, at vi, når vi knokler for at levere varen, skal til at fyre Den kliniske forskning lider Morten Ladekarl Det er også et spørgsmål om, gør over for de selekterede patienter i de store kliniske undersøgelser. Derfor er det vigtigt, at vi Brita Bjerregaard Jensen Men det kan også gå for på grund af overskridelser af budgetterne. Da vi Søren Laurberg Det er et af de helt store proble- hvordan vi prioriterer ressourcerne. I onkologien har forskningsressourcer til selv at undersøge, hurtigt. Vi oplever i dag ofte, at vores patienter ikke gik med til at beskrive, hvordan et forløb for vores mer, at vi i kølvandet på det enorme produktions- bør vi ikke bare ukritisk indføre nye lægemidler, hvem det er, der har gavn af behandlingerne. Niels Kroman, er overlæge og klinkchef på den brystkirurgiske afdeling på Rigshospitalet og leverede overskriften til artiklen: Vi skal være de bedste ikke de hurtigste! når at få læst alle de informationer og vejledninger om deres sygdom, som vi giver dem med hjem, før lang tid efter deres behandling er overstået. De når simpelthen ikke at få sjælen med i forløbet i det patienter skulle se ud i den bedste af alle verdener, sagde vi samtidig, at det krævede en overkapacitet på 30 procent at få forløbene til at fungere som beskrevet. Regeringen har imidlertid aldrig regnet krav overhovedet ikke har ressourcer tilbage til at løfte opgaven med at få igangsat den nødvendige investigator-initierede kliniske forskning. Det er den uafhængige kliniske forskning, som er fordi de er godkendte til indikationen, for nytteværdien og evidensen, de bliver godkendt på, kan ofte diskuteres. Hvis de virker overbevisende, skal vi selvfølgelig bruge dem, men det er nødvendigt, Uddannelse af de speciallægelige kompetencer Søren Laurberg Hvis vi skal have et kræftbe- opskruede tempo. på, hvad det så ville koste. afgørende for, at vi kan sikre vores patienter en at vi uafhængigt får mulighed for at efterprøve, handlingsmiljø i Danmark drevet af kvalitet frem

16 for tempo, så skal patienterne behandles af spe- Rent faktisk er vi nødt til at flytte rundt på vores Niels Kroman Regeringen har ofte peget på, at et sådant miljø, der sprudler ny faglig udvikling indholdet i den nye Kræftplan III. Der er sat fokus cialister, og sådan forholder det sig ikke i dag. Vi interne midler for overhovedet at sikre et minimalt udfordringen lå i manglen på lægefagligt perso- frem. Det er nærmere dræbende for udviklingen. på forbedringer på fem vidt forskellige områder har for eksempel ingen formaliserede uddannelser niveau af efteruddannelse. nale, men dybest set mener jeg, at der er læger Og måler vi overhovedet på de rigtige parametre? som forebyggelse, tidlig opsporing, patientind- inden for de kirurgiske specialer, og der er ingen nok i Danmark. Sammenlignet med andre lande dragelse, rehabilitering og palliation. Det er alt reelle krav til, hvad den enkelte kirurg skal kunne. Niels Kroman Efteruddannelse har overhovedet er vi lige så mange eller flere læger pr. indbyg- Søren Laurberg I stedet for det hovedløse sammen ædle formål, som man ikke kan være ikke haft nogen politisk bevågenhed og dermed ger, så jeg mener også, at vi skal dykke ned i registreringstyranni vi er underlagt, burde man uenig i. Men hvis prioriteringen er udtryk for, at Niels Kroman Jeg er helt enig. Vi har nogle heller ikke økonomisk opbakning, selv om det på organiseringen for at løse udfordringerne. Hvis vi fokusere på løbende audit og kvalitetsmonitore- man mener at Kræftplan II er ført til dørs, er det retningslinjer på brystkræftområdet, som fortæller den lange bane vil kunne betale sig at investere i som specialister fik lov til at få mere tid til at være ring af relevante parametre i behandlingen. Der da stærkt bekymrende. hvad du skal have haft prøvet, for at du kan kalde mere uddannelse. På den korte bane koster det læger og udføre fagligt arbejde, så ville vi kunne skal simpelt hen øremærkes midler til dette, så vi dig specialist, men i princippet ville jeg som bryst- selvfølgelig noget at hæve kvalitetsniveauet, men spare ufattelig mange penge på den lange bane. sikrer, at den diagnosticering vi udfører, og den Morten Ladekarl Det kunne se ud til, at man fra kræftkirurg kunne udføre en tarmkræftoperation. bedre uddannelse vil uden tvivl føre til en bedre Det ville kunne løses ved at få udvidet sekretærbi- behandling, vi giver, reelt er i orden. myndighedernes side vil fokusere på at få løftet Og det er sådan set skræmmende. behandling af patienterne, færre komplikationer standen og saneret vores IT-systemer. kvaliteten i nogle af de opgaver, som hører til ude og kortere indlæggelsestid og dermed massive Morten Ladekarl Udfordringen er bare, at vi på i kommunerne, og så er det fornuftigt nok. Søren Laurberg Der er behov for et formaliseret besparelser. Brita Bjerregaard Jensen Registreringsbyrden trods af en massiv investering i udvikling af IT-sy- uddannelsesforløb oveni speciallægeuddannelsen, er vokset enormt i forbindelse med implemente- stemer, stadig er 5 til 10 år bagefter og det giver Brita Bjerregaard Jensen Enig. Kommunerne hvor man gennemfører et fast antal dokumente- Sikring af højt specialiserede enheder ringen af pakkeforløbene. For eksempel skal vi sig til udtryk i træge og langsommelige admini- har for eksempel fået overdraget ansvaret for rede operationer, men samtidig også er med på og kvalitetsmonitorering registrere alt i forbindelse med afholdelsen af de strative arbejdsgange, som fylder alt for meget rehabiliteringen, og i øjeblikket ser det ud til, at sidelinjen hos onkologen og patologen, så man er Søren Laurberg På samme måde, som der er multidisciplinære konferencer, som er sat i søen i forhold til det, vi i virkeligheden er uddannede patienterne her er havnet i et hul imellem det vi Hvis vi vil have en kræftbehandling i verdensklasse, kommer vi ikke uden om at opprioritere den kliniske forskning, siger overlæge Morten Ladekarl, som leder den eksperimentelle enhed på Onkologisk Afdeling, Århus Universitetssygehus. helt med på, hvad der bliver bedrevet på de andre afdelinger. Og så skal det afsluttes med en international, autoriseret eksamen. Niels Kroman Der er også et kæmpe behov for, krav til og garanti på ventetider, skal der også stilles krav til organiseringen, så vi sikrer udviklingen af højt specialiserede enheder. Vi er nødt til at få samlet kræftbehandlingen i Danmark på centre, hvor man tilbyder hele pakken både inden for for at sikre nogle bedre forløb. Jeg ved ikke, hvad det skal bruges til og af hvem, men du skal registrere alt som har været drøftet om den enkelte patient på disse konferencer. til nemlig at være læger. De koordinerende og administrative funktioner er sparet væk, for det burde IT-systemerne klare, men sådan forholder det sig bare ikke. Vi mangler for eksempel stadig de værktøjer, der skal til for løbende at evaluere plejede at gøre, og det der nu skal gøres. Morten Ladekarl Det er dårlig strategisk ledelse gang på gang at ændre målene for en virksomhed, uden at have ført de foregående planer i mål. at vi bliver bedre til at efteruddanne vores læge- kirurgi, onkologi, billeddiagnostik og patologi. Der Niels Kroman I takt med at kravet om øget kvaliteten af vores arbejde. Derfor havde vi nok mere brug for en Kræftplan faglige personale. Rigshospitalet beskriver sig selv skal ske en meget skarpere fordeling af, hvilke sy- produktion på afdelingerne, fyrer man uden at IIa for behandlingsindsatsen med fokus på kvalitet som landets førende sygehus, men med et årligt gehuse der for eksempel må udføre kræftkirurgi - blinke lægefagligt personale og ansætter i stedet Kræftplan III og klinisk forskning, end en ny Kræftplan III. budget på kr. pr. læge til efteruddannelse, det optimale vil være 8-9 specialiserede hospitaler, en række DJØF er til en task force, som holder øje Niels Kroman Den egentlige kræftbehandling har jeg svært ved at se, hvad det skal kunne rykke. hvor alle discipliner er repræsenteret. med om budgetterne overholdes, og det er ikke er stort set helt fraværende i det, vi har set om

17 Det mener jeg! Velkommen til Dansk Kræftforskningsforum Af Frede Olesen, Formand for Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse hilser det velkomment, at Danske Regioner har taget initiativ til etablering af et bredt sammensat Dansk Kræftforskningsforum. Initiativet er udsprunget af, at vi og en række andre aktører har påpeget behovet for en driftsnær, overordnet koordinerende instans, som kan skabe overblik og konsensus vedrørende dansk kræftforskning og dens omsætning til bedst mulig, samlet forebyggende, diagnosticerende, behandlende, rehabiliterende og palliativ indsats. Det er en indsats, som spænder fra lovgivningsinitiativer over forskningspolitik til praktisk udviklingsarbejde i kommuner, praksis og på sygehuse, og forskningsindsatsen spænder fra basalforskning over translationel forskning til klinisk forskning, implementeringsforskning og sundhedstjenesteforskning. Altså en ganske overvældende opgave! Ifølge kommissoriet har initiativet til formål: at imødekomme behovet for at have en overordnet, koordinerende kræftforskningsinstans at skabe overblik over dansk kræftforskning at afdække forskningsbehov i hele kræftforløbet at tage emner op på tværs af forskningsmiljøer, herunder arbejde for at miljøerne koordinerer deres kræftforskningsindsats at skabe gode rammer for videndeling og implementering af forskningsresultater på tværs af sektorer at bidrage til, at dansk kræftforskning fastholder sin gode internationale position. Der er to hovedårsager til, at vi hilser initiativet velkomment. For det første medfører kombinationen af et stigende behov og et vigende økonomisk grundlag for at udvikle behandling et påtrængende behov for, at den daglige drift af alle sundhedsvæsenets led optimeres maksimalt. I det omfang, der er behov for ny viden for at initiere optimering, finder vi det naturligt, at Danske Regioner sikrer en afbalanceret udviklingsdagsorden med videnindsamling og omsætning til handling, inklusive behandling. Dernæst er der behov for initiativer, som kan belyse det danske paradoks: Vi er på meget rosværdig vis blandt de mest forskningspublicerende lande i verden målt per indbyggere. Det skal normalt også kunne aflæses i den samlede forebyggende, diagnosticerende og behandlende indsats i et land. Men samtidig har de danske resultater af den samlede kræftindsats, hvad angår såvel kræfthyppighed som kræftprognose, været blandt Europas dårligste, således som det sidst er dokumenteret i et særnummer af British Journal of Cancer i december Vi kender fragmenter af årsagerne til paradokset, men ikke alle årsager. Vi håber, at vi i løbet af de sidste 5 10 år ved hjælp af bedre strålekapacitet, centralisering af kirurgi, pakkeforløb, planer om etablering af diagnostiske centre mv. har rettet op på en del af problemerne, men vi mangler at se de klare resultater. På flere områder er der behov for at analysere og forbedre vilkårene for den forskning og udvikling, som skal styrke den samlede indsats i forebyggelse, behandling og efterforløb. Nogle få eksempler skal nævnes. Vi ser bekymrende dårlige statistikker for prognosen for patienter med comorbiditet, og vi ser en ubehagelig social ulighed ikke bare i risiko, men også i prognosen for cancersygdom. Vi ved, at den kliniske forskning er lidende på grund af bureaukrati, skævvredet forskningsfinansiering og dårlige rammevilkår. Vilkårene for de kliniske databasers funktion er utilfredsstillende, og den følgeforskning som kunne initieres via databaserne, er fortsat alt for sparsom. Patienter klager over ukoordinerede forløb og ukoordineret information og kommunikation, men den sundhedstjenesteforskning, som skal belyse forløb og koordinering, er næsten fraværende. I årtier har man talt om behovet for at belyse almen praksis funktion i diagnostik, men der har ikke været sat handling bag ordene, før Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse tog initiativ til en indsats. Rehabiliteringsområdet er stærkt underbelyst, og vi ved også alt for lidt om den samlede palliative indsats i praksis, kommuner og på sygehuse og om deres indbyrdes samspil. Flere eksempler kan nævnes, men de illustrerer alle, at der er behov for videnindsamling, analyser, koordinering og handling. Håbet er, at det nye forum på afbalanceret måde kan afdække problemområderne og bidrage til en yderligere forbedret udvikling, men det må ikke bare blive en snakkeklub. Der skal skaffes midler, der skal måske omprioriteres, og der skal først og fremmest initieres handlinger, hvis resultater der skal følges op på, indtil vi ser de konkrete ønskede forbedringer.

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Mere skræddersyet behandling til patienterne

Mere skræddersyet behandling til patienterne Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom En ny biomarkør afslører hjerneforandringer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Hvad kom der ud af det?

Hvad kom der ud af det? Christiansborg 5 marts 2015 Evaluering af de første kræftplaner, herunder strålebehandlingskapacitet og DMCG ernes tilkomst. Hvad kom der ud af det? Kaj Munk 1943 Jens Overgaard, Haven ved Vedersø Præstegård

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med #1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering Ole Mogensen Kræftrejsen Udredning diagnostik Operation Efterbehandling kemoterapi og/eller stråleterapi Informeret samtykke

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV

Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV NOTAT Dato: 2. marts 2016 Indspil til det faglige forarbejde til Kræftplan IV Den danske kræftbehandling er markant forbedret gennem de seneste 15 år. Det er der mange grunde til blandt andet kræftplanerne

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 12 sider TEST DIT BLOD NY BLODPRØVE REDDER LIV Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 BLODPRØVE INDHOLD SIDE 3 Har du en særlig høj risiko - sammenlignet med andre - for at få

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Region Midtjylland Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 26 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Rigshospitalet Onkologisk Klinik. Strategi 2015. Kræftbehandling i særklasse. Strategi 2015-2017. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Strategi 2015 Rigshospitalet Onkologisk Klinik Kræftbehandling i særklasse Strategi 2015-2017 Onkologisk Klinik Rigshospitalet Onkologisk Klinik: Kræftbehandling i særklasse - Strategi 2015-2017 Onkologisk

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter

ALECSAT til supplerende behandling af kræftpatienter til supplerende behandling af kræftpatienter Af Bent Alsø, medlem af PROPA, bestyrelsesmedlem i CytoVac A/S Er cellebaseret styrkelse og aktivering af immunforsvaret en fremtidig supplerende behandlingsmulighed

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb Ove Andersen, Linda Andresen Thomas Bandholm, Ann Christine Bodilsen, Marianne Hallin, Line Due Jensen, Selina Kristensen, Helle Juul Larsen, Pia Søe Jensen,

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 K Sarkomer Overlæge Johnny Keller, Århus Sygehus Arbejdet er kommenteret af Dansk Sarkomgruppe Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling inklusive bioptering bør samles

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark?

Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Hvilken værdi har det for danske patienter, at kliniske forsøg finder sted i Danmark? Kræftens Bekæmpelse Adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen LIF 2. november 2012 Typer af sundhedsforskning Grundforskning

Læs mere