Indledning 2 - Hvorfor er BoPaM vigtig? 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning 2 - Hvorfor er BoPaM vigtig? 2"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kommunikationsstrategi: Side: Indledning 2 - Hvorfor er BoPaM vigtig? 2 Hvad er kommunikationsproblemet? 3 Vision, mission og værdier 3 Kommunikationsmål og budskaber 4 - Målsætning og værdier for kommunikationen 4 - Eksempel på overordnet målsætning 4 - Mulige hovedprincipper for kommunikationsarbejdet 5 - BoPaM s budskaber 5 Fokusgruppe 6 - Lærere og pædagoger 6 Stakeholdere 7 - Det mener de øvrige foreninger 8 - Liste over foreninger for børn og pårørende 9 - Forskernes vurdering 10 Krisekommunikation 11 - Forvent det utænkelige 11 Medier og værktøjer 12 - Mediestrategi 12 - Hvordan bliver man dagsordensættende 13 - Ekstern og intern kommunikation 13 Kritik af eksisterende materiale 14 - Flyer 14 - Logo 15 SWOT-analyse 15 Forslag 16 - Kanaler 16 - Kommunikationsforbedringer 17 Succeskriterier 18 Bilag - Stakeholderanalyse 19 Side: 1

2 Kommunikationsstrategi for BoPaM En forening for Børn og Pårørende af Misbrugere Indledning I det følgende giver vi et bud på en overordnet kommunikationsstrategi for en ny forening for Børn og Pårørende af Misbrugere BoPaM. Foreningen er landsdækkende og skydes i gang i uge 40 (Sundhedsstyrelsens årlige kampagneuge om alkohol). Forinden skal foreningen have planlagt grundlaget for sit virke. BoPaM s formål er at give børn og pårørende til misbrugere en stemme. Foreningen vil påvirke fagpersoner og politikere til at forebygge konsekvenserne af at vokse op i en misbrugsfamilie. Børn og pårørende skal have indflydelse via konferencer, høringer, debatter, og foreningen vil arrangere landskonferencer, projekter, arrangementer og events, der skal sætte fokus på gruppen og dens dilemmaer. Foreningen vil kombinere de berørtes erfaringer med teoretisk viden fra forskning. Den vil styrke uddannelsen af fagpersoner, der har med børnefamilier at gøre og klæde pædagoger, lærere, sagsbehandlere, læger m.fl. på til at opdage børnenes tegn og sikre hjælp til dem i tide. Foreningen vil udpege nøglepersoner i hver faggruppe med en særlig viden om børn af misbrugere. I en multimedieproduktion har vi valgt at fokusere på én af de mange målgrupper, som foreningen ønsker at nå. Vi har valgt at henvende os til lærere og pædagoger, og produktionen kan være en del af foreningens kommende hjemmeside. Hvorfor er BoPaM vigtig? I Danmark anslås det, at der er mere end en halv million misbrugere af alkohol, piller og/eller narkotika. Det fremgår af en rapport af Helle Lindgaard, Center for Rusmiddelforskning. Hun har taget udgangspunkt i, at cirka børn vokser op i familier med et alvorligt alkoholmisbrug. Af et internt notat fra Sundhedsstyrelsen fra 2007 (se bilag 4) fremgår det, at de børn er et absolut minimumstal. Cirka halvdelen af de børn vil udvikle svære psykiske og fysiske lidelser. Dette tal omfatter dog ikke børn, hvis mor eller far har søgt behandling for et misbrug, og de, som har et misbrug, de ikke har erkendt eller søgt hjælp til. Det giver en stor gråzone, og det er vanskeligt at skønne, hvor mange børn, det drejer sig om, som det fremgår af notatet. Men det skønnes, at op mod børn er berørte af et forbrug af alkohol hos forældrene. Ifølge Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service vokser mellem 5 og 25 procent af hver eneste årgang op i en familie med et alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen har frem til 2008 sat fokus på vilkårene for børn med alkoholiserede forældre i et nationalt projekt: Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer. Projektet viser, at godt halvdelen af de danske alkoholbehandlingssteder har integreret børne- og familiebehandling i deres kerneydelser. Dog er der stor forskel på de tilbud, børnene får. Desuden udvikler cirka hver tredje barn af en alkoholmisbruger selv et misbrug. Side: 2

3 BoPaM mener, at der ofte er en sammenhæng mellem misbrug hos forældrene og sygdomme hos børnene som damp og andre adfærdsmønstre, som når piger skærer i sig selv. Børnene viser, at noget er galt. Samfundet fokuserer på symptomerne ikke på årsagerne. Vi vil sætte fokus på konsekvenserne af misbrug for børn og pårørende. Kaj Bang Petersen, BoPaM Foreningens fokus er velvalgt, da de fleste foreninger har fokus på at hjælpe misbrugere og informere om misbrug. Hvad er kommunikationsproblemet? Der er en risiko for, at BoPaM s budskaber drukner i mængden af tiltag, projekter og landsforeninger, offentlige som private. Sundhedsstyrelsens rapport beskriver, at kun cirka seks procent af børnene inddrages i en behandling. Det vil sige, at barnets behov for hjælp baseres på den alkoholiserede forælders oplysninger. I rapporten vurderes det, at der er et betydeligt potentiale for yderligere udvikling på området. Det er BoPaM s eksistensberettigelse. Det ændrer dog ikke på, at internettet bugner af landsorganisationer, der tilbyder hjælp til børn og pårørende til misbrugere. Hertil kommer en række projekter samt lokale og landsdækkende tiltag. Derfor er det vigtigt, at BoPaM har en klar kommunikationsstrategi, som adskiller sig fra konkurrenterne. Vision, mission og værdier De tre begreber er grundlæggende i en kommunikationsstrategi for enhver virksomhed og organisation. Begreberne skal gå som en rød tråd gennem alt, hvad foreningen gør. Vision, mission og værdier skal udarbejdes så konkret som muligt, før foreningen går i gang for det kan skabe sammenhæng og overblik. Hvis begreberne blot udarbejdes og glemmes, er der en risiko for, at det fælles fodslag mod fælles mål fejler. BoPaM havde ikke udarbejdet vision, mission og værdier. Derfor formulerede vi i samarbejde med foreningen følgende: Vision: BoPaM skal gennem konstant udvikling være den foretrukne vidensbase om konsekvenser for børn og pårørende til misbrugere, og foreningen skal være det støtteorgan, alle tænker på, når børn og pårørende til misbrugere skal have hjælp. Mission: Ved hjælp af BoPaM s erfaring og viden vil foreningen ændre holdning hos den brede befolkning til børn og pårørende af misbrugere. Foreningen vil fokusere på konsekvenserne af at leve i en misbrugsfamilie og yde støtte og hjælp til de berørte. Værdier: - Fokus på konsekvenser: BoPaM ønsker at flytte fokus fra det synlige misbrug til de skjulte konsekvenser for børn og pårørende Side: 3

4 - Individet i centrum: BoPaM ønsker, at det enkelte familiemedlem skal være i centrum, frem for at gruppen børn og pårørende bliver defineret som en masse. Hvert individ har sin egen unikke historie, som kan give nyttig viden. - Bryde vanetænkning: BoPaM ønsker at ændre holdningen til børn og pårørende til misbrugere. Der skal ske et opbrud med tankegangen om, at når misbruget er væk, så er problemerne også væk - Vidensdeling: BoPaM ønsker, at børn og pårørende bliver taget alvorligt, og at der tænkes nyt i viden om og formidling af konsekvenserne for børn og pårørende til misbrugere Visionen er ifølge foreningen ønsket på lang sigt, det vil sige om år, men som verden er i øjeblikket, kan ingen se så langt ind i fremtiden. Foreningen kan derfor med fordel udarbejde mål, som de ønsker at nå inden 2-3 år, 4-6 år og 7-10 år. Det første mål ifølge foreningen er at blive etableret i uge 40. Herefter er der et mål om, at foreningen på tre år skal være bygget op og almindelig kendt. Ved et koncentreret arbejde mener vi, at foreningen kan nå deres vision på kortere tid end år. Vi anbefaler foreningens initiativtagere at arbejde videre med overstående og eventuelt formulere både kort- og langsigtede mål mere præcist i samarbejde med arbejdsgruppen. De overordnede vision, mission og værdier kan herefter årligt tages op til revision, hvor de uddybes, ændres og præciseres, alt efter hvordan det går med arbejdet. Ved at gøre det ovenstående almindelig kendt i foreningen, kan der arbejdes ud fra en fælles forståelse. Kommunikationsmål og budskaber Målsætning og værdier for kommunikationen Et værdigrundlag for foreningens kommunikation kan give foreningens frivillige og kommende medlemmer en klar ide om, hvilken rolle BoPaM skal have overfor omverdenen. Der skal desuden tages stilling til, hvem der har ansvaret for kommunikationen. De overordnede mål suppleres herunder med mere konkrete mål, der kan følges op af både kvantitative og kvalitative analyser og evalueringer. På den måde overlades kommunikationen ikke til enkeltes subjektive vurdering af, om kommunikationen lykkes eller ej. Eksempel på overordnet målsætning med kommunikationsindsatsen (Konkrete mål beskrives i parantes): - At gøre BoPaM til en overordnet paraplyorganisation, der har den sidste nye viden erfaringsmæssigt om børn og pårørende til misbrugere (Konkrete mål kan være jævnlige opdateringer af hjemmesiden, samarbejde med øvrige foreninger, forskere og faggrupper). - At gøre opmærksom på de konsekvenser, det har for børn og pårørende at vokse op i en misbrugsfamilie. (Målgrupperne skal have de rette budskaber) Side: 4

5 - At børn og pårørende til misbrugere føler, at de har fået en stemme, bliver taget alvorligt og lyttet til. (Børn og pårørende skal have kanaler, hvor de kan komme til orde og blive hørt) - At udbrede kendskabet til foreningen. (Den brede befolkning skal have mulighed for at få noget at vide om foreningen, som er relevant for dem) - Påvirke politikere og fagpersoner (At klæde forskellige målgrupper på) - Informere og provokere bredt og være dagsordensættende (Foreningen skal omtales i diverse medier og benytte utraditionelle kanaler) - Bryde vanetænkning (Information til målgrupperne om, at der er noget vigtigt at tilføje til sin viden) - Holdningsændring om børn og pårørende til misbrugere hos fagpersoner, institutioner og almindeligt interesserede (Oplysninger der får folk til at ændre holdning til børn og pårørende) Mulige hovedprincipper for kommunikationsarbejdet - Positiv ånd Al kommunikation fra BoPaM skal så vidt muligt være med fokus på løsninger og ikke på problemer. Foreningen BoPaM er meget mere end tristhed og sygdom - Troværdig og professionel BoPaM skal værne om sin uafhængighed fra politiske, religiøse og pengemæssige interesser. De spreder budskaber og viden i forhold til foreningens mission, vision og værdier. Alle kan regne med, at BoPaM giver korrekte oplysninger og straks korrigerer ved fejl - Dagsordenssættende BoPaM kontakter jævnligt presse, politikere og andre interessenter. BoPaM skal være den forening, folk tænker på, når de hører om børn og pårørende til misbrugere BoPaM s budskaber Foreningens hovedbudskab er, at der skal fokus på konsekvenserne af at vokse op i en misbrugsfamilie. De enkelte delbudskaber til visse målgrupper vil vi se nærmere på herunder, og i bilaget med stakeholderanalysen i skemaform (se bilag 2). Målgruppesegmentering Ved vores første møde ville initiativtagerne nå alle grupper med den samme kommunikation frem for definerede målgrupper. De ville kommunikere det samme budskab til alle. Ved at satse så bredt risikerer foreningen, at de ikke når ud til nogen. Forskellige målgrupper har brug for forskellige budskaber. Det kan være en trussel mod vision, mission og værdier, at foreningen vil henvende sig for bredt med for brede budskaber. Initiativtagerne mente, at de altid kan begrænse sig, og at det ikke er nogen kunst. Vi ser det derimod som en udfordring at være fokuseret på et afgrænset område til bestemte målgrupper, da der er langt større mulighed for, at den enkelte målgruppe lader sig fange. Det kan betyde, at ingen opfatter budskabet, hvis BoPaM vil ramme alle med det samme budskab. Som eksempel er vores hjemmeside henvendt til lærere og pædagoger. Side: 5

6 Det er en faggruppe, som børnene har tæt daglig kontakt til. Lærerne og pædagogerne skal ikke have endnu en opgave som psykolog eller socialrådgiver. Siden skal derimod give dem hurtige råd og redskaber til, hvordan de tackler det enkelte barn fra en misbrugsfamilie. BoPaM skal også henvende sig til Lærerforeningen, fagbladet Folkeskolen, uddannelsesinstitutioner, CVU m.fl, for at få deres budskaber ud til skoler og institutioner. Målet bør være at ramme de enkelte lærere og pædagoger. I øjeblikket får gruppen ingen undervisning i at spotte børn af misbrugere. Pædagoger kan vælge emnet, når de eksempelvis skal skrive bachelorprojekt. For lærere er det en del af den pædagogisk-psykologiske undervisning, der dog handler om barnets trivsel i almindelighed. Fokusgruppe Lærere og pædagoger For at lave et produkt, der tiltaler pædagoger og lærere, er det nødvendigt at vide, om de har interesse i emnet, hvad de ved og mangler af viden, og hvordan de kan få interesse for en hjemmeside om et emne, som ikke er deres område. Derfor arrangerede vi et fokusgruppemøde med 12 deltagere fra en tilfældigt udvalgt skole, Skovbyskolen i Skovby. Møde 1 Fremmødet blev dog reduceret til tre på det første møde på grund af en misforståelse lærerne imellem: to pædagoger og en lærer mødte op. På trods af, at fokusgruppen ikke var optimal, gav de fremmødte os alligevel et bud på deres behov. Der var enighed om, at børn af misbrugere er et vigtigt tema, der overses i skoleregi. På skolen kender man ikke umiddelbart til problemet: Men det kan jo ikke være rigtigt på en skole med 400 elever, at vi skulle leve i et smørhul og ikke kende til problemet Pia Walmsley, pædagog Fra gruppen lyder det enstemmigt, at der er brug for at vide noget om tegnene hos misbrugsramte børn. Pædagogerne giver udtryk for, at de ser meget på forældrene og ikke så meget på børnene, selvom det er logisk, at alkohol- eller stofmisbruget også kommer til syne hos barnet. De vil gerne vide, hvordan de spotter et barn, der har det svært. De ved kun lidt om børnene blandt andet, at børn af misbrugere selv kan blive misbrugere. Jeg gætter på, at børnene kan være meget usynlige og fylder lidt i SFO en og skolen, fordi de er nødt til at klare sig selv og gøre sig usynlige hjemme. Men jeg tror også, at det modsatte kan være tilfældet, for hvis man skal putte sig hjemme, må man jo have behov for at komme af med en hel masse i skolen. Pia Walmsley, pædagog Gruppen efterlyser konkrete værktøjer, fakta, og hvordan man som lærer/pædagog kan drage omsorg for et barn i en misbrugsfamilie. Side: 6

7 Gruppen efterlyser en beskrivelse af børns adfærd, og hvad det betyder for barnet at vokse op i en misbrugsfamilie. De vil gerne læse cases. Budskabet om, at der findes en hjemmeside, skal ske ved reklame og flyers ifølge de tre fokuspersoner. Møde 2: Ved vores andet fokusmøde dukkede syv lærere og pædagoger op på trods af en aftale om 12 deltagere. Gruppen er entydigt glade for den direkte henvendelse til dem på forsiden af hjemmesiden. De ønsker ikke yderligere indfangning på siden som eksempelvis citater fra de forskellige cases, som ved opdatering kunne skiftes ud. Det tiltaler dem, at siden er fri for gejl og har et seriøst og overskueligt design. Cirka fem deltagere har brugt 5-10 minutter på siden, og alle synes, at de er nået godt omkring på kort tid. Det stemmer overens med vores ambition om, at den skal være hurtig og tilgængelig i en travl hverdag. Gruppen bryder sig ikke om modelbilleder med mennesker, da det ikke er virkeligheden. Derfor er de klippet ud af produktionen. Den grønne baggrund betragtes som yderst læsevenlig og neutral. En mere poppet hjemmeside ville ikke virke tillidsvækkende på dem. Lærerne vil se videoer frem for at høre lyd, fordi det er muligt at vælge mellem det visuelle og at høre efter. Præsentationen af Bodil Neujahr og de fem videoer med hende havde vi døbt Lærerværelset. Det falder ikke i god jord hos hverken lærere eller pædagoger. Lærerne forbinder lærerværelset med rundstykker, kaffe og sladder, mens pædagoger ingen tilknytning har til lærerværelset. Ifølge pædagogerne vil Lærerværelset som menupunkt derfor være et turn-off. Desuden forlyder det, at pædagoger mener, at lærere altid får mere opmærksomhed. Vi valgte at ændre Lærerværelset til Skolebænken og har gennem produktionen taget højde for forskellen mellem de to faggrupper. De faktuelle oplysninger om misbrug på siden bliver vurderet som nødvendige, da det ridser problemet op. Det sætter fokus på problematikken om børnene, og man tænker hold da op, når man læser, at 20 procent står for at konsumere 75 procent af alkoholforbruget. Jørgen Jespersen, lærer Gruppen er glad for at blive præsenteret for foreningens vision, mission og værdier, for det beskriver kort, hvad foreningen står for. Gruppen mener, at der er mange gode elementer på siden. Der mangler dog et menupunkt om signaler, hvor man hurtigt kan gå ind og se, hvad det er, man som lærer og pædagog skal reagere på. Dette er vigtigt, da man i klassens dagligdag hurtigt kan komme til at opfatte unormale ting som normale. Derfor har vi tilføjet signaler som menupunkt. Stakeholdere Stakeholderanalysen i bilag 2 er ikke udtømmende, da der findes flere interessenter, blandt andet kan det have en positiv effekt på et lokalområde, at foreningen er der. De stakeholdere, vi har nævnt, kan splittes yderligere op. Eksempelvis kan børn af misbrugere aldersopdeles. For eksempel kan der på hjemmesiden rettes kommunikation til de årige, årige, årige og Side: 7

8 voksne børn af alkoholikere, da en 10-årig og 20-årig i langt de fleste tilfælde har brug for noget forskelligt. Den konkrete kommunikationssituation er afgørende for, om stakeholderne skal deles op i endnu mindre grupper. Vi har set på stakeholdernes holdning til og indflydelse på foreningen. Visse stakeholdere kan have både en positiv og negativ holdning til foreningen for eksempel de øvrige foreninger. Stakeholdernes indflydelse på foreningen kommer an på forholdet til den. For eksempel har politikere og bidragsydere ingen indflydelse på foreningen, da foreningen er politisk og økonomisk uafhængig. Bidragsyderne har indflydelse, da det ret beset er dem, der betaler gildet og afgør, om foreningen kan eksistere det samme gælder politikernes goodwill overfor projektet. Derfor har gruppen bidragsydere i stakeholderanalysen også fået betegnelsen meget stor indflydelse. Bidragsydernes holdning til foreningen er positiv, idet de støtter den. Det mener de øvrige foreninger En stakeholder, der i høj grad skal tages stilling til, er de øvrige foreninger på området. BoPaM vil samarbejde med både eksisterende foreninger og andre interesserede. Foreningen tror på dens arbejde og mener i kraft af den store viden, Bodil Neujahr har, at foreningen er noget helt unikt, og at de har et vigtigt budskab. Det må anses, at være vigtigste af alt. Dog er det vigtigt at undersøge mulige samarbejdspartnere/ trusler og tidligt indgå i en dialog med dem for at få mest ud af et muligt samarbejde. De øvrige foreninger er muligheder men også trusler (se s. 14 f.). Vi anbefaler, at BoPaM laver en grundig analyse af så mange børn- og pårørendeforeninger og -projekter som muligt, eksempelvis hvad tilbyder foreningerne, hvor strukturerede er deres tilbud, hvad er de enkeltes erfaringer, hvilken viden har de, hvordan kan BoPaM eventuelt bruge den, og hvordan føres tilbuddene ud i livet. Og ikke mindst hvordan kan foreningerne fremover bruge BoPaM. Foreningen skal blive en interesse for andre foreninger og det kan gøres ved at kommunikere rigtigt og varsomt ud til dem. Som en begyndelse har vi kontaktet syv landsdækkende organisationer: IOGT, Lænken, Blå Kors, Familieklubben.dk, KFUM, Unge på Vej og DCAA. Udfra rundspørgen kan vi ikke konkludere noget endeligt, men organisationernes svar kan give en ide om, hvordan BoPaM opfattes, og hvordan BoPaM skal kommunikere ud til de enkelte foreninger. De adspurgte foreninger adskiller sig alle fra BoPaM ved at tilbyde hjælp til misbrugeren, men de tilbyder også hjælp til børn og pårørende. Et flertal af dem kender BoPaM og Bodil Neujahr. Kun en enkelt, DCAA, kender ikke til det nye initiativ. Seks ud af syv foreninger er positive overfor BoPaM som ny forening. Hvorvidt der er brug for endnu en forening, er der delte meninger om: DCAA mener, at det kan være svært at få de forskellige foreninger til at samarbejde, da der er mange, og fordi de har hver deres røde tråd og en jeg har ret -mentalitet. John Ebbestrup fra KFUM siger: Side: 8

9 Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt der er brug for endnu en paraplyorganisation. Der eksisterer allerede rigtig mange, men jeg har ikke noget overblik over hvor mange. Det lyder anderledes fra Blå Kors presseansvarlige Susanne Justensen: Initiativet kan vi kun støtte. Det er godt, at de kan guide pædagoger og lærere til at hjælpe børn af misbrugere. Det samme lyder fra IOGT, der kalder tiden moden til en paraplyorganisation som BoPaM. Først var der kun fokus på misbrugeren, så på ægtefællen, og nu er børn og unge i fokus, siger formand Anne Sørensen. Lænken mener, at der er et stort behov for foreningen, da der er elendighed nok til alle. Endvidere lyder det: Vi samarbejder mere end nogensinde. Det handler om at samle tilbudene og kræfterne. Lænken har som sådan ingen holdning til en ny forening, men det er klart en samarbejdspartner. Ingen af organisationerne betegner sig som konkurrenter. Familieklubben.dk mener dog, at man ikke kan undgå konkurrence, når det gælder om at søge og få bevillinger til arbejdet, men man vil støtte og bruge hinanden i det vigtige arbejde. Vi vil ikke missionere, at vi har ret og er bedre end alle andre Kaj Bang Petersen, BoPaM Kajs citat er et vigtigt budskab til eksempelvis DCAA. Andre etablerede foreninger kan have brug for andre budskaber idet de skal få interesse i at dele deres viden med BoPaM. Umiddelbart kan det øvrige marked som trussel minimeres ved, at BoPaM kommunikerer ud som samlende organisation, der har brug for alle input for at fuldføre sin vision. For de øvrige organisationer kan BoPaM være en mulighed for at få spredt netop deres projekt og viden til resten af landet. Liste over foreninger for børn og pårørende Flere foreninger hjælper børn og pårørende til misbrugere. Nogle tilbyder lejre for misbrugsramte børn, andre samtaleterapi, gruppeterapi og selvhjælpsgrupper. Her følger en liste, der giver indblik i samarbejdsmuligheder for BoPaM: Lands-, lokalforeninger og diverse projekter: Blå Kors Landsdækkende TUBA rådgivning til unge under Blå Kors, er til stede i København, Århus, Hirtshals, Frederikshavn, Ålborg - og er ved at åbne på Bornholm og i Odense Hope - Landsdækkende Unge på Vej - Landsdækkende Ala-teen - Landsdækkende KFUM - Landsdækkende Lænken - Landsdækkende Alkoholpolitisk Landsråd - Landsdækkende IOGT - Landsdækkende Familieklub.dk Landsdækkende FamilieCentret, Egtved DCAA Landsdækkende Tur/Retur96 - Svendborg Side: 9

10 Misbrugsfamilier.dk - Landsdækkende Vejle-modellen - Vejle Café Væxt Aalborg De enkelte kommuners tilbud Lokalt Al-anon Familiegrupper Landsdækkende Fortrolighed Landsdækkende Tværs Landsdækkende Alkolinjen Landsdækkende Netværkskontakten Odense Alkoholenheden - København ASF - landsdækkende Mange af de landsdækkende organisationer dækker lokalområder med tilbud eksempelvis KFUM og Blå Kors har cafeer rundt i landet. Listen er langt fra udtømmende. Forskernes vurdering Konsulent Jette Nyboe fra Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kortlagde fra 2003 til 2005 landsdækkende offentlige tiltag og tilbud til børn og unge i familier med alkoholmisbrug. Konklusionen var, at der manglede strukturerede tilbud på området. Jette Nyboe mener, at der er kommet langt mere fokus på den tværfaglige indsats i dag blandt andet ved Sundhedsstyrelsens nationale projekt. En ny forening for børn og pårørende kan kun gavne, mener Jette Nyboe: Der er ingen brugerforeninger på alkoholområdet, som der er for pårørende til sindslidende og stofmisbrugere. Det er utroligt vigtigt, at der er en forening, der taler brugernes sag også politisk. De store organisationer som KFUM og Lænken har meget fokus på de mest udsatte. Jette Nyboe En ny forening kan i høj grad være en hjælp i forskningen på området. Styrelsen samarbejder gerne med brugerforeninger, da det giver forskerne en større kontaktflade. En forening kan være meget værdifuld, især hvis den er indstillet på at gå ind i en dialog: Foreningen skal kunne se ud over dens egen næsetip. Det kan give en ny og meget værdifuld indsamling af viden. Jette Nyboe. Specialkonsulent Kit Broholm varetager Sundhedsstyrelsens nationale projekt, der fortsætter til Projektet er i forbindelse med kommunalreformen overgået fra amterne til kommunerne. Det kan få både positive og negative konsekvenser for projektet. Kommunerne kan få øjnene op for, hvor vigtig alkoholbehandlingen er. På den anden side er systemet ikke vant til at håndtere behandlingen. Der er risiko for, at det faglige overblik smuldrer og spaltes op i mange små enheder. Der kan også være en risiko for, at de børne-familiesagkyndige bliver opslugt i det øvrige personale, fordi der er hårdt brug for hænder. Side: 10

11 Kit Broholm vurderer, at der er et stort behov for hjælp til en stor gruppe mennesker, der hidtil har været ret usynlige. For et muligt samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og BoPaM, kommer det an på om foreningen er - Kvalificeret og har ressourcer fagligt, menneskeligt og økonomisk - Kan tilbyde undervisning og sparring - I stand til at samarbejde med kommunerne, så den tværfaglige indsats styrkes endnu mere Psykiater og speciallæge på Hvidovre Hospital, Henrik Rindom, mener ikke, at endnu en forening på børn og pårørendeområdet vil være nok til at afhjælpe de mange katastrofer, der sker rundt om i hjemmene i Danmark. Der er rigtig mange børn og unge, der lider under et misbrug i hjemmet. I Danmark er vi alt for dårlige til den familiemæssige behandling, og der bliver langt fra afsat nok ressourcer på området. Speciallæge Henrik Rindom Han mener, at der skal langt mere benarbejde til at ændre holdningen til misbrugerne og deres familier både blandt de berørte men også i den brede befolkning, og det kan en forening bidrage til. Ifølge Henrik Rindom er det meget skamfuldt for mange pårørende at erkende, at et familiemedlem har et problem. Han mener, at det er fordommene, der taler på misbrugsområdet. Det er nemlig de færreste, der forstår, hvad et misbrug vil sige, og derfor bygger mange deres forestilling på baggrund af moralbegreber i stedet for faktisk forståelse. Ud fra de eksisterende foreningers og forskernes vurdering mener vi, at BoPaM har et vigtigt budskab om børn og pårørende, der tidligere har været overset. Gruppen har gemt sig blandt andet på grund af skam og frygt for andre menneskers reaktioner. Foreningens succes afhænger af, om BoPaM formår at kommunikere sine budskaber til enkelte målgrupper og stakeholdere. Foreningen skal desuden turde gå nye veje, bryde fordomme hos både de berørte og den brede befolkning, være provokerende samtidig med, at de er troværdige. Overstående er, hvad foreningen ønsker. Den vil være dagsordensættende, provokerende, troværdig, vanebrydende og tænke anderledes, som det fremgår af mission, vision og værdier og målet med kommunikationsindsatsen. At ville noget er én ting, noget andet er at føre ønskerne ud i livet. Krisekommunikation Forvent det utænkelige På trods af behovet for foreningen, bør det utænkelige forventes. Initiativtagerne til BoPaM mener ikke, at der er noget, der umiddelbart kan true foreningen. Det er dog vigtigt at huske, at tingene og omverdenen kan arte sig anderledes end ventet. Alene dét, at foreningen arbejder med mennesker, gør, at den kan komme i krise. Det kan ske for enhver organisation. Det er vigtigt at være forberedt, før krisen banker på. Hvis det sker, skal der altid kommunikeres internt om problemet i foreningen Side: 11

12 først, så frivillige ikke overraskes af en avisforside. Foreningen skal tage stilling til, hvem der står frem i en given situation og tager sig af pressen. Der skal udpeges en ansvarlig internt som eksternt. For at være forberedt på det værst tænkelige, kan der formuleres mulige krisescenarier, og pressemateriale kan forberedes. Vi vil ikke her komme nærmere ind på krisekommunikation, da foreningen først skal etableres. BoPaM bør dog forvente det utænkelige frem for at blive overrasket af det. For at forebygge kriser er en god mediestrategi alfa og omega. Medier og værktøjer Mediestrategi Medierne er ét af de værktøjer, som foreningen i høj grad vil benytte sig af. I uge 40, når foreningen går i luften, vil BoPaM markedsføre sig selv ved, at foreningen fortæller om dens viden, og de frivillige fortæller deres historier. Målet er at komme i diverse morgen- og aftenshows på TV og i lokale og landsdækkende aviser. BoPaM kan dog risikere, at for eksempel TV2 ikke er interesseret i at få foreningen i Go Morgen Danmark, hvis de aftenen før har været i Aftenshowet på DR. Der skal tilbydes nye vinkler til de enkelte programmer, for eksempel kan det én aften være nyheden om foreningen og omfanget af problemet for børn og pårørende. Næste aften kan det være en casehistorie og følgerne af at være overset som barn af en misbruger. At håndtere medierne kræver kendskab til journalisters arbejdsproces, en god mediestrategi og forberedelse. Som regel går journalister ikke nogens ærinde hermed ikke sagt, at der ikke er brodne kar. Hvis man er ophav til gode historier, er der en chance for, at det er lettere for kilden at få journalisten til at høre på sin sag. For et godt forhold til medierne er det nødvendigt at forstå og acceptere mediernes rolle i samfundet: - Forsøg ikke umiddelbart at styre mediernes måde at bruge foreningens informationer på. - Vær åben og tag hensyn til mediernes arbejdsmetoder og deadlines. - Ved gennemlæsning: kun faktuelle fejl og mangler rettes. Der er ingen formel ret til at forlange ændringer aftal i forvejen med journalisten, om artiklen skal til gennemlæsning. - Vær klar og tydelig i besvarelsen af spørgsmål. Det kan styrke en histories vinkel og sikre den en markant plads i det pågældende medie. Her skal det overvejes, hvordan BoPaM vil fremstå som kilde. Ved at besvare spørgsmål bredt og ufokuseret, kan BoPaM risikere, at informationerne kun bruges perifert, fordi de ikke kan bære en skarp vinkling. Men ved skarpvinkling er der også risiko for at give et forkert billede af BoPaM. Det skal overvejes i den enkelte situation. Det er det vigtigt med nye vinkler om, hvad der skal gøres for børn i misbrugsfamilier. En nyhed om et stort pilleforbrug i Danmark skal eksempelvis følges op. Den kan dagen efter kaste en ny vinkel af sig, som BoPaM melder ud, ved at ringe til journalisten på det pågældende medie. BoPaM kunne byde ind med en vinkel som Børn svigtes af forældre med pillemisbrug. Side: 12

13 Også en historie om, at flere piger skærer i sig selv, skal få BoPaM til at reagere. Det betyder, at foreningens kommunikationsansvarlige skal holde sig orienteret i den daglige nyhedsstrøm. Det er også vigtigt at kende den gode historie, som ofte er ny, overraskende, provokerende og tankevækkende. Skriv ikke til et medie for at gøre opmærksom på foreningen. For mange irrelevante informationer til medierne kan øge en eventuel metaltræthed. Kontakt derimod et medie, når BoPaM har en klar historie. Det øger chancen for at blive udvalgt. Sælg desuden den helt store og landsdækkende historie solo. Så vil andre medier højst sandsynligt følge efter. BoPaM har masser af historier at fodre pressen med medlemmernes og de frivilliges. Foreningen kan desuden lave undersøgelser og statistikker blandt medlemmerne og de frivillige, som kan skabe opmærksomhed og skabe historier i medierne. De personlige casehistorier kan sættes i system, så foreningen kan trække på dem, når medierne ringer. Hvordan bliver man dagsordensættende? BoPaM vil være meningsdannere og dagsordensættende. I artiklen Alle har en dagsorden. Nogle har en dagsorden, som sætter dagsorden, kommer Troels Johannesen og Jakob Ebeling ind på, at blandt andre humanitære organisationer konstant er på valg. Medlemsskabet revurderes, hvis der ikke er en klar profil af foreningen i medierne. De mener, at medlemsorganisationerne skal opruste i forhold til kommunikation til medlemmerne. For mange foreningers vedkommende bygges der på et udbredt medlemsdemokrati og langsomme beslutningsgange. Det samme gælder i BoPaM. Derfor handler det om, at de demokratisk valgte ledere formår at modernisere organisationen og indtænke målgrupper, mediehåndtering og direkte kommunikation. Tre formål ved at være en markant aktør i medierne: 1. Medlemmerne får noget for deres kontingentkroner 2. Betydeligt rekrutteringspotentiale 3. Hurtig vej til at få politikernes opmærksomhed I forhold til at kontakte medierne i uge 40 bør BoPaM have interessante historier på lager. De første historier skal spredes i uge 39. Foreningen har i uge 40 mulighed for adskillige opfølgninger, da det er Sundhedsstyrelsens alkoholuge. Ekstern og intern kommunikation Vi mener, at BoPaM kan have glæde af at skelne mellem ekstern og intern kommunikation i visse sammenhænge, selvom medlemmerne i høj grad skal have samme informationer som de frivillige. Intern kommunikation kan hjælpe de frivillige til at skabe og opretholde deres engagement. Initiativtagerne giver udtryk for, at alle har mange gode ideer og kan føle sig bremset, idet det er vigtigst at få grundlaget på plads først. De frivillige får udsendt nyhedsbreve per mail og er dermed underrettet om, hvad der foregår. Det er et hurtigt og billigt redskab, men der er ingen umiddelbar responsmulighed. Et internt netforum kunne måske sætte endnu mere skub i tingene og de gode ideer, som så kan deles med andre. Side: 13

14 Den interne kommunikation kan på sigt øges til at omfatte intranet, eller en del af hjemmesiden kan kræve login. Her er mulighed for interaktivitet, hvor de frivillige kan drage nytte af hinanden. Her kunne også oprettes et internt chatforum, hvor børn og unge kunne tale sammen, så udestående ikke fristes til at udnytte børn, der har det svært i forvejen. Vi anbefaler en opdeling af intern og ekstern kommunikation i foreningen. De frivillige skal informeres af en ildsjæl, der ved, hvad det vil sige at vokse op i en misbrugsfamilie. Den kommunikationsansvarlige udadtil bør derimod være en stærk og troværdig person, der ikke lader følelserne løbe af med sig jvf. værdigrundlaget for kommunikationen. Det er vigtigt at få udpeget disse personer hurtigst muligt, så BoPaM kan komme i gang med det forberedende arbejde. Kritik af eksisterende materiale Flyer BoPaM har udviklet en foreløbig flyer, som skal uddeles til interesserede. Billedet og overskriften signalerer umiddelbart abort/graviditet. Foreningens frivillige har diskuteret, at billedet kan give associationer til abort, men har valgt at gå videre med billedet, da foreningen fødes, og fordi 400 børn hvert år fødes med Føtalt Alkohol Syndrom som følge af en mor, der har drukket for meget under graviditeten. Vi mener ikke, at argumentationen holder, da vi lever i en tid, hvor vi bombarederes med reklamer og budskaber. Flyeren skal være skarp i første hug, især da foreningen har fået finansieret at få den trykt. Det ville være synd at sende en flyer på gaden, som ikke virker efter hensigten og dermed spilde kroner. Billedet og overskriften skal hænge sammen med budskabet om, at foreningen vil have fokus på konsekvenserne af at vokse op i en misbrugsfamilie, og det er ikke tilfældet her. I teksten på bagsiden er der brugt floskler som Tiden er inde og sammen bliver vi stærke. Det siger ikke noget og er brugt mange gange før. På flyeren skal foreningens budskaber og seriøsitet brænde igennem og skal være identitetsskabende for læseren. BoPaM vil sætte foreningens logo på forsiden, og gøre teksten i toppen mindre, inden flyeren trykkes igen. Vores forslag til BoPaM er at ændre billedsiden og skrive en mere letlæst tekst. Se forslaget til en flyer i bilag 3. Side: 14

15 Logo Logoet til højre er demokratisk valgt mellem 15 forskellige forslag, som de frivillige i foreningen har indsendt. Logoet skal sende et klart signal om, hvad foreningen står for. Udfra vores tolkning af logoet kan der være religiøse undertoner i måden, som hænderne rækker op mod ordet BoPaM det kan give associationer til Jehovas Vidner. Foreningen mener, at hænderne rækker ud efter BoPaM for hjælp. Symbolikken i en barnehånd og to voksenhænder kan gå tabt for mennesker, der ikke har forhåndskendskab til BoPaM og kan give forskellige associationer, alt efter hvem man er. Logoet har et vist særpræg, som er vigtigt for et logo, men de mange detaljer kan gøre, at det er svært at huske. Logoet er håndtegnet, og det kan gøre det svært at bruge på en hjemmeside, hvis det skal bruges med gennemsigtig baggrund. For mange pixels i den indscannede tegning vil ikke kunne gøres gennemsigtige uden tidskrævende arbejde, da der er mange nuancer af hvid, og flere huller i den sorte tegning, der ikke er samme hvid som resten af logoets baggrund. Vi har set foreningens 15 forskellige logoer igennem og valgt ét, som vi har redigeret yderligere i. I vores forslag er bogstaverne rykket sammen som symbol på sammenhold. Farven på hoveddelen af logoet er grønt, håbets farve. Der er fjernet en taleboble i forhold til det forslag, som vi har taget udgangspunkt i. Taleboblen er et enkelt symbol på det, foreningen står for: dialog og det at komme til orde. Baggrunden på logoet er gennemsigtig, så det kan bruges på enhver hjemmeside og som brevhoved. Vi har valgt at sætte foreningens nuværende logo ind på multimedieproduktionen, så foreningen kan bruge sit eget logo på hovedsiden. SWOT-analyse En SWOT-analyse kan give BoPaM et indblik i, hvad der er foreningens styrker og svagheder internt, og hvad der er foreningens muligheder og trusler eksternt. Analysen kan hjælpe, når der skal træffes strategiske valg og prioriteringer. Gennem overvejelserne får foreningen indsigt i, hvordan en bestemt egenskab kan være både en styrke og en svaghed, og hvornår den er hvad. Blandt andet kan de frivilliges engagement være både en styrke og en svaghed. Det kan trække foreningen både i en positiv og negativ retning, da de frivillige kan sætte for meget i gang på samme tid. Dermed kan BoPaM tabe det store overblik. Listen er ikke udtømmende, men kan give større klarhed over, hvor den står. Analysen kan også inspirere til nye initiativer, som tidligere er overset. Styrke/svaghedsdelen kan give et indblik i, hvor godt foreningen er klædt på til at udnytte de muligheder, der er, og hvor der skal sættes ind for at udbedre svaghederne: Styrker Foreningens erfaring og viden Ildsjæle og deres arbejde Et overordnet fokus ingen selvhjælpsgruppe Mange målgrupper Side: 15

16 De frivillige kommer fra alle sociale lag i samfundet Mange ideer Stort engagement Overordnet viden om regnskaber, søgning af fonde med mere. Kan hjælpe de berørte på længere sigt Kan give redskaber til fagpersoner Kan samle og skabe ny viden Svagheder Det store engagement kan trække i alt for mange retninger på for kort tid. Har et stort fokus mange målgrupper Foreningen planlægger ting, der skal ske langt ud i fremtiden Tingene kan ske for hurtigt og uovervejet De frivillige er ofte dybt følelsesmæssigt engageret De frivillige kan forsømme arbejdet Muligheder Fokus på et underbelyst område Andres viden og forskning Kan nå ud af mange kanaler - landsdækkende Samarbejde med eksisterende foreninger, der ligger inde med viden Misbrugsforeninger Samarbejde med politikere Faggrupper er positive og mangler værktøjer Medierne kan se og skriver de gode historier Trusler Foreninger, der allerede hjælper børn og pårørende af misbrugere Mulige finansieringsproblemer, da der er mange foreninger om de penge, der er. Landsdækkende svært at komme ud i lokalsamfundene Budskaberne drukner i andre foreningers budskaber Fagpersoner og institutioner kan være negative overfor foreningen, fordi de mener, at de ved nok Andre foredragsholdere og videns- og forskningsenheder Manglende mulighed for at komme i medierne Forslag Kanaler En hjemmeside med blandt andet multimedieproduktioner og en speciel presseside er foreningens hovedkanal, da foreningens mål er, at hjemmesiden skal blive foreningens centrale omdrejningspunkt. Udover denne og diverse medier, kan BoPaM benytte andre medier og værktøjer til at nå og fastholde sine målgrupper: Eksterne kanaler: - Elektroniske medier som cd-rom og dvd de kan stiles til enkelte faggrupper og omhandle, hvad faggruppen kan gøre for at afhjælpe konsekvenserne for børn i misbrugsfamilier. Det er mere visuelt og interessant end teksttungt materiale som Sundhedsstyrelsen 16-siders tilbud til lærere og institutionsfolk Side: 16

17 - Teater og rollespil kan synliggøre og sætte fokus på problemet for voksne og børn på en anderledes og kreativ måde - Annoncer er dyre, men ses af mange og kan påvirke mange, og foreningen kan selv kontrollere, hvordan den fremstår. I begyndelsen er det en dyr kanal, men den kan blive aktuel på længere sigt - I Uge 40 går BoPaM i luften. Foreningen skal hægte sig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og det nationale projekt. Der skal mindst være et link på styrelsens hjemmeside - De Børne-familiesagkyndige kan blive en vigtig brik for at få foreningens budskaber ud i landet. Danskerne skal vide, at foreningen er der efter det nationale projekt er slut - Der skal linkes til BoPaM fra andre foreningers hjemmeside - DR2 s udsendelse om børn af misbrugere i oktober er en mulighed for at vise flaget for BoPaM. - Events i lokalsamfundet ikke kun i Vejle - Eventuelt eget blad - Fagblade som Socialpædagogen, Ugeskrift for Læger, Folkeskolen, Sygeplejesken osv - Ugeaviser, der læses af mange, og hvor journalisten sjældent griber ind, men sender den udsendte pressemeddelelse mere eller mindre i avisen - Udover flyeren skal der udarbejdes forskellige pjecer/reklame til forskellige målgrupper eventuelt for at lokke dem ind på hjemmesiden Interne kanaler: - Konkurrencer eventuelt i kunst og andre kreative ting for at holde fokus på de positive evner, som børn og pårørende til misbrugere har. Det kan også give ekstern interesse. På børnenes side kan der være tale om at præmiere ugens tegning, ugens foto eller andre kreative projekter - Ved nyheder om foreningen: Sms-service til de frivillige og på længere sigt medlemmerne Kommunikationsforbedringer Foreningen har mange ideer, og vi har ikke kunnet nå at sætte os ind i alt, hvad der rører sig i den kommende forening. Vi vil her give nogle bud på kommunikationsmæssige forbedringer og tiltag: - Den store iderigdom skal samles og skrives ned, så den kan udnyttes senere - Foreningen har udarbejdet et Gantt-kort over etablering af foreningen, hjemmesiden, PR-aktiviteter og fundraising. Et Gantt-kort er en god ide, der giver en kontrol med uddelegerede opgaver. Det gør det let for de involverede at se, hvornår de skal passe deres del af en opgave, og hvornår de skal være færdige. Foreningen har delt tiden op i måneder vi foreslår en ugeopdeling, da der kun er fire måneder til foreningens opstart. Vi mener, at et uddybende Gantt-kort om hjemmeside og PR-aktiviteter vil være en fordel, så langt flere opgaver kan beskrives - Ansættelse af en fast kommunikationsrådgiver. Der er også mulighed for at hyre et bureau eller en freelancer i et halvt år. Langt det meste af BoPaM s arbejde er kommunikation. Hvis foreningen vælger at ansætte en freelancejournalist i et halvt år, kan han eller hun uddanne en gruppe af frivillige i journalistik og kommunikation, så de kan varetage en del af opgaverne. Vi råder dog til, at den Side: 17

18 overordnede kommunikation varetages af en kommunikationsrådgiver, der arbejder tæt sammen med initiativtagerne og arbejdsgruppen i opstartsfasen, så den profesionelle tilgang bevares - Foreningen skal turde bryde normerne, fortælle de skæve historier og gøre op med de fordomme, som folk har om misbrug. En intern journalist kunne eksempelvis følge en pårørende i en misbrugsfamilie i længere tid. En pårørende kunne også udstyres med et kamera og selv tage billeder af sit liv. Foreningen skal kort sagt sørge for, at børn og pårørende kommer til orde - Hovedhjemmeside skal dække børn og pårørende til misbrugsfamilier, hvor rusmidlet har været både piller, narko og alkohol - Udarbejdelse af en medieliste over alle relevante medier, der kan deles op i kategorier landsdækkende, lokale, fagblade mm. Det giver overblik over foreningens mediekanaler Succeskriterier Det er vigtigt at måle, om foreningen opnår dét, som den ønsker, til tiden. Det kan løbende forbedre kommunikationen. En overordnet målsætning kan være svær at sætte ord på. Derfor er det vigtigt at have konkrete mål, der kan måles både kvalitativt og kvantitativt. Eksempelvis kan foreningen udarbejde spørgeskemaer til diverse målgrupper et år efter start, hvor målgruppen bliver spurgt, om den har fået de budskaber, der var intentionen, og om målgruppen har brugt dem. Hvis det ikke er sket, kan målgruppen undersøges nærmere, og kommunikation tænkes på en anden måde. På foreningens hovedhjemmeside kan der et år efter opstart laves en undersøgelse om, hvad brugerne synes om hjemmesiden. Det samme kan ske på eventuelle undersider til målgrupper såsom lærere og pædagoger, socialrådgivere, læger og psykologer. Med et internt statistikmodul på hjemmesiden kan BoPaM holde styr på, hvor mange, der besøger de enkelte sider, hvilke sider og i hvilken rækkefølge, en såkaldt visit path. Foreningen kan også lave en kvalitativ evaluering af hjemmesiden via fokusgrupper, som kan fortælle, hvad de synes om og ikke synes om. Et andet succeskriterium kan være, hvor ofte BoPaM er i medierne. Her kan man allerede efter uge 40 evaluere, om det lykkedes at komme i de ønskede medier. Om der sker holdningsændringer hos visse målgrupper, kan undersøges ved fokusgrupper og spørgeskemaer til begrænsede grupper. Side: 18

19 Stakeholder: Børn af misbrugere: De vigtigste øvrige pårørende: Ægtefælle/kæreste Søskende Forældre Øvrig familie Plejefamilier Indflydelse (lille/stor) Holdning (pos./neg.) Delbudskaber Du er ikke alene, og du kan få hjælp, og andre er kommet videre. Du skal ikke støtte misbrugeren eller misbruget, du skal kommer videre med dit eget liv, hjælp børnene, du er den voksne. Internt i BoPaM: Frivillige Medlemmer Bestyrelsen Initiativtagerne /- I er vigtige for foreningens virke, det går fremad på grund af jer. Samfundet: Lærere og pædagoger Sundhedspersonale Sagsbehandlere Skoler /+ I skal være bedre til at opdage, når et barn eller en voksen har problemer med at en nær er misbruger. Mulige partnere: Misbrugsforeninger Andre børn og pårørendeforeninger Sundhedsstyrelsen + + +/- +/- 0/+ I kan henvise misbrugernes børn og pårørende til os. I kan blive bedre klædt på til at hjælpe misbrugernes børn og pårørende. Medier, TV, avis, radio: Lokale Landsdækkende Fagblade /- +/- 0 I kan trygt henvende jer til os. Vi ved alt, hvad der skal vides om området. Og vi har casene både lokalt og nationalt. Vi har den nyeste viden. Politikere: Sundhedsudv. i FT Socialudv. I FT Ordførere i FT Forskere: Rusmiddelforskere Misbrugsforskere /- +/- +/- Der er brug for anderledes tænkning indenfor behandling af pårørende og børn af misbrugere. I skal lytte til os, for vi vil hjælpe bedst muligt til at skabe ny viden og forskning. BoPaM er interesserede i at formidle jeres resultater, så de kan gavne alle faggrupper. Gratis. Dette er en ny kanal for jer. Bidragsydere: EU Fonde Staten I kan være med til at skabe grundlag for ny forskning og viden, og samtidig gøre noget godt for samfundet. Og være med til at skabe bedre forhold Side: 19

20 Private for fremtidige generationer. Potentielle medlemmer: (resterende omverden) 0 0 Signaturforklaring: : Meget stor indflydelse / Meget positiv holdning + : Stor indflydelse / Positiv holdning 0 : Neutral indflydelse / Neutral holdning - : Lille indflydelse / Negativ holdning -- : Ingen indflydelse / Meget negativ holdning Du kan være med til at gøre en forskel. Side: 20

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv Årsrapport 2011 I.O.G.T. Rådgivning i Svendborg I.O.G.T Rådgivning i Svendborg er en del af den verdensomspændte organisation I.O.G.T.`s sociale arbejde.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland

God kommunikation. Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. Region Midtjylland God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland 2 Forord Region Midtjylland er en politisk ledet organisation med den mission at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kommunikationsstrategien

Kommunikationsstrategien Kommunikationsstrategi April 2010 Journalnr. 10/11870 Kontaktperson Ole Bjarke Nielsen Udmøntning af kommunikationsstrategien Værdierne for kommunikationsstrategien kan læses i den politisk vedtagne Syddjurs

Læs mere

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER

Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONS- STRATEGI FOR REGION HOVEDSTADENS STØRRE BYGGEPROJEKTER Kommunikationsstrategi for Region Hovedstadens større byggeprojekter Formålet med en fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015 Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev sommer 2015 Lænkens sommertræf 2015 Så blev det endelig UGE 27, hvor over 80 glade voksne og børn tog afsted til Laugesens Haver nær Herning for at hygge sig i en lille

Læs mere

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på. Kommunikationsplan for projekt Viden og Innovation i SMV ere via Studerende (VIIS) vers. 2 (jan. 2013) Introduktion Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system.

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Black Network hjælper virksomheder og organisationer med at blive bedre til at brande sig selv. Vi har udviklet en praktisk og

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDET 12. APRIL 2011 Tilstede: Suzan Saygili (Ishøj), Nimet Topcu (Århus, Kolding), Tagharid Rahmah (Mjølnerparken, København), Gitte Larsen (Dianavænge, Odense), Rikke Skovfoged (Foreningsguide Q, København), Mette Vestergaard

Læs mere