-Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen"

Transkript

1 -Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen Ida Mollsgaard Kristensen Louise Aagaard Pedersen Claudia Brix Madsen E07A Bachelor projekt i ergoterapi Juni 2010 Antal anslag: Tilladelse til udlån Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC- Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelses side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nummer 763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek. nr. 766 af

2 This concerns the life we share, thus it has to be a joint effort - A practical research project on the involvement of relatives in the rehabilitation process

3 Resumé Bachelorprojektet er udarbejdet som et kvalitativt praksisforskningsprojekt i samarbejde med Odense Kommune. Praksisforsknings overordnede formål er at generere ny viden og igangsætte forandringsprocesser i praksis. I nærværende projekt er praksis et genoptræningscenter, hvor udforskningen har været tilknyttet ét genoptræningshold. Emnet for projektet er inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen set ud fra borgernes og deres pårørendes perspektiver. Formålet er at opnå viden om borgernes oplevelse af inddragelse af de pårørende på et genoptræningshold samt at få borgernes og de pårørendes ønsker for fremtidig inddragelse. Den teoretisk-metodiske tilgang er praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi med et subjektvidenskabeligt perspektiv. Udvalgte begreber fra kritisk psykologi anvendes som et analytisk redskab til fortolkning af empirien. I opgaven anvendes den handlingsrettede forskningstype samt den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning som videnskabsteoretiske positioner. Som metode er anvendt observation samt semistrukturerede interviews af tre borgere og deres pårørende, i dette tilfælde deres ægtefæller. Det konkluderes, at borgerne på et kommunalt genoptræningshold oplever deres pårørende inddraget i begrænset eller manglende omfang. Borgerne udtrykker tilfredshed med niveauet af inddragelse, hvorimod deres pårørende ønsker meget mere inddragelse. De pårørende ønsker først og fremmest viden samt redskaber til, hvordan de bedst muligt kan støtte deres ægtefælle. Informanterne foreslår, at inddragelsen af de pårørende kan optimeres ved at holde åbent hus, lade de pårørende deltage aktivt i en træningsseance, hvor personalet kan guide og vejlede denne i forhold til borgerens problematikker. Derudover foreslås det, at de pårørende deltager i et opstartsmøde samt evt. midtvejsmøder. Endvidere er følgende resultater er fremkommet: Ved mangelfuld inddragelse kan uhensigtsmæssige roller opstå og medføre konflikter parret imellem, bekymring/krise og slid af den pårørende, derved rammes hele familien og den fælles livsførelse. Der ses en sammenhæng mellem omfanget af borgerens skade og den pårørendes tendens til slid.

4 Abstract This bachelor project was developed as a qualitative research practice in collaboration with Odense Municipality. The main purpose of practice research is to generate new knowledge and initiate change processes in practice. This project includes a practical rehabilitation center, where exploration has been associated with a rehabilitation team. The topic for the project is the involvement of relatives in the rehabilitation process from the perspective of citizens and their relatives'. The aim is to gain knowledge about the citizen s experience of involvement of the relatives on a rehabilitation team, as well as the wishes of citizens and their relatives for future inclusion. The theoretical-methodological approach is practical research on critical psychology with a subject scientific perspective. Selected concepts from critical psychology is used as an analytical tool for the interpretation of empirical findings. The task used the actionable research type as well as the humanities and social science health research as theoretical positions. The methods used are observation and semi-structured interviews of three individuals and their relatives, in this case their spouses. A conclusion that is drawn, is that citizens of a municipal rehabilitation team experience the involvement of the relatives to be limited or lacking in scope. The citizens express satisfaction with the level of involvement, while their relatives want much more involvement. First and foremost, the families want knowledge and tools on how they can best support their spouse. The informants suggest that the involvement of relatives could be optimized by keeping an "open house", let the relative actively participate in a training session where staff can guide and advise him/her in relation to the issues of the citizen. In addition, it is suggested that the relatives participate in a start-up meeting and, if appropriate interim meetings as well. Furthermore, the following results are obtained: In cases of lack of involvement ill-fitting roles can emerge and cause conflicts between the couple, concern/crisis and strain of the relatives, thereby affecting the whole family and their common life. There is a correlation between the extent of citizen injury and the relative s level of strain.

5 Indholdsfortegnelse EMNE OG PROBLEMOMRÅDE INCL. LITTERATURGENNEMGANG (IMK,CBM,LAP)... 1 BAGGRUND FOR EMNETS OPSTÅEN (IMK)... 1 LITTERATURGENNEMGANG (CBM)... 2 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS (LAP)... 2 Pårørende (IMK)... 2 SAMFUNDSMÆSSIG RELEVANS (CBM)... 4 KVALITETSUDVIKLING I RELATION TIL BORGEROPLEVET KVALITET (LAP)... 5 PROBLEMFORMULERING (IMK,CBM,LAP)... 5 BEGREBSAFKLARING (IMK,CBM,LAP)... 5 FORMÅL (IMK)... 6 DET TEORETISKE RUM (IMK,CBM,LAP)... 6 PRAKSISFORSKNING (CBM)... 6 KRITISK PSYKOLOGI (LAP)... 8 Handlesammenhænge(IMK)... 9 Livsførelse (CBM)...10 Livsførelsesbane (LAP)...10 KLIENTCENTRERING (IMK)...11 SORG OG KRISE (CBM)...11 DESIGN (IMK,CBM,LAP) VIDENSKABSTEORETISK POSITION (LAP)...12 Den handlingsrettede forskningstype (IMK)...12 Den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning (LAP)...13 DATAINDSAMLING OG DATABEARBEJDNING (IMK,CBM,LAP)...13 Forforståelse (CBM)...13

6 Etik (LAP)...15 Design (IMK)...16 Interviewsituation (CBM)...16 Transskription (LAP)...16 DATAINDSAMLING (IMK,CMB,LAP)...17 Samarbejde med praksis (IMK)...17 Overvejelser om observation som metode(cbm)...19 Formål med observation (LAP)...19 Fra overvejelser til udvælgelse af tilgang (IMK)...20 Observationsguide (CBM)...20 Observation (LAP)...21 Fra observation til interview (IMK)...21 Overvejelser om interview som metode(cmb)...22 Formål med interview (LAP)...22 Fra overvejelser til udvælgelse af tilgang (IMK)...23 Interviewguide (CBM)...23 Interview (LAP)...24 DATABEARBEJDNING (IMK,CBM,LAP)...25 Indledning (IMK)...25 Temaer (CBM)...25 Introduktion af informanter (LAP)...25 Ib og Iben (borger og pårørende) (IMK)...25 Bodil og Bo (borger og pårørende) (CBM)...26 Gerda og Gert (borger og pårørende) (LAP)...26 Beskrivende analyse af indsamlet empiri (IMK)...27 Forhold borger og pårørende imellem (CBM)...27 Ansvar og slid (LAP)...29 Dit, mit og vores liv (IMK)...30

7 Inddragelse i rehabiliteringsprocessen på et genoptræningshold (CBM)...32 Sorg og krise (LAP)...34 Analyse og fortolkning af empiri (IMK,CBM,LAP)...35 Forhold borger og pårørende imellem samt dit, mit og vores liv (IMK)...36 Delkonklusion (IMK,CBM,LAP)...40 Slid, ansvar, sorg og krise (CBM)...41 Delkonklusion (IMK,CBM,LAP)...43 Inddragelse i rehabiliteringsprocessen på et genoptræningshold (LAP)...43 Delkonklusion (IMK,CBM,LAP)...46 Kritik af anvendte teori og metoder (IMK,CBM,LAP)...47 Praksisforskning (IMK)...47 Observation og interview (CBM)...47 Kritisk psykologi (LAP)...48 Klientcentrering (IMK)...48 Validitet (CBM)...48 ANVENDELSESASPEKT OG FORMIDLING (IMK,CBM,LAP) FORMIDLING (IMK,CBM,LAP)...50 Læringsforudsætninger (LAP)...51 Rammefaktorer (IMK)...51 Mål (CBM)...52 Fagindhold og læreproces (LAP)...52 Anvendelsesaspekt (IMK)...52 KONKLUSION (IMK,CBM,LAP) DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING (IMK,CBM,LAP) LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE

8 Emne og problemområde incl. litteraturgennemgang I det følgende belyses vinkler på projektets problemområde, som omhandler inddragelse af de pårørende til borgere på et genoptræningshold. Der startes med en kort beskrivelse af emnets opståen, herefter beskrives litteraturgennemgangen samt de ergoterapeutiske- og samfundsmæssige vinkler for at underbygge emnets relevans. Ydermere beskrives borgeroplevet kvalitetsudvikling, da nærværende praksisforskningsprojekt bliver udviklet ud fra borgernes perspektiv. Endelig munder afsnittet ud i problemformuleringen. Baggrund for emnets opståen I nærværende projekt anvendes praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi og med borgerperspektivet i fokus. Det tilstræbes at generere ny viden fra borgere, som gennemgår et rehabiliteringsforløb i Odense kommune. Der forskes i inddragelse af pårørende til borgere i et rehabiliteringsforløb på et genoptræningshold. Dette gøres ved at interviewe borgerne samt deres pårørende for at afstemme forventninger fra begge parter. Praksisforskning har til formål at forandre praksis ved at igangsætte forandringsprocesser hos alle involverede parter (Brandt, Legarth & Wæhrens 2007:649). Vi finder praksisforskning samt det at være med til at udvikle praksis i samarbejde med kommunen interessant. Praksisforskning er en samarbejdsproces, hvor indsatsområdet for forandring skal afstemmes med de praktiserende ergoterapeuters ønsker og behov (Ibid, 2007:649). Forskellige indsatsområder diskuteres under et møde, hvor de projektansvarlige og tre kliniske undervisere er til stede. Her viser praksis interesse for at undersøge samarbejdet med de pårørende til borgere på et genoptræningshold. Ergoterapeuterne er i tvivl om, hvorvidt de anvender den rigtige metode til at inddrage de pårørende i rehabiliteringsforløbet på et genoptræningshold. Fremgangsmåden er, at ergoterapeuterne vurderer, om der er behov for at inddrage de pårørende. De finder det derfor interessant, om borgerne og deres pårørende har andre ønsker for denne procedure. 1

9 Litteraturgennemgang Der er foretaget litteratursøgning i de internationale videnskabelige databaser Cinahl, PubMed og i de skandinaviske databaser SveMed, Bibliotek.dk og etf.dk. Dette for at få et overblik over hvilken forskningslitteratur, der i forvejen er tilgængelig på området. Endvidere har litteratursøgningen til formål at erhverve ny viden samt underbygge hypoteser, udsagn og empiri. Der er primært søgt i Headings og MeSH termer, for at optimere samt gøre søgningen mere præcis, hvilket fremgår tydeligt i vores søgeprofil (Bilag 1). Emneordene er i få tilfælde anvendt enkeltvis, men er i de fleste tilfælde kombineret, for at indsnævre søgefeltet. Der er foretaget håndsøgning i det danske fagblad Ergoterapeuten. Der er endvidere foretaget kædesøgning, hvoraf en artikel er anvendt. Ergoterapeutisk relevans Praksisforskningsprojektet tager som tidligere nævnt udgangspunkt i borgerperspektivet. I nærværende projekt ser vi borgerne som subjekter, hvilket betyder, at borgerperspektivet i denne opgave kan sidestilles med subjektperspektivet, som er et begreb der anvendes i kritisk psykologi (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007: 658). Her får man et indefra-perspektiv som dannes ud fra det enkeltes menneskes historie, interesser og de sammenhænge mennesket lever i (Ibid, 2007:658). Denne tankegang hænger godt sammen med det ergoterapeutiske begreb klientcentrering. I udvælgelsen af emne for projektet har praksis ytret ønsket om at få undersøgt, hvordan borgerne og de pårørende ønsker de pårørende inddraget i rehabiliteringsprocessen. Desuden samtales der kort om, hvorvidt inddragelse af de pårørende kan gavne den klientcentrerede tilgang. Pårørende Et vigtigt element indenfor ergoterapi er omgivelserne, som de pårørende til borgere er en del af. De sociale omgivelser kan være med til at hæmme eller fremme aktivitetsudførelsen (Johansen et al, 2007:491). Inddragelse af pårørende og netværk vil altid foregå sammen med brugeren og med respekt for brugerens egne ønsker og forventninger. Det er primært brugeren, der er i 2

10 centrum, men er det muligt at inddrage brugerens sociale omgivelser, vil det kunne have en gunstig virkning på forløbet. (Johansen et al, 2007:491) Ovenstående citat underbygger vigtigheden af den klientcentrerede tilgang i og med, at det er borgeren, som er i centrum og derved skal give samtykke til inddragelse af pårørende. At inddrage de pårørende kan, ifølge ovenstående citat, være en fordel i en rehabiliteringsproces. Dette synspunkt deles af McPherson, Pentland og McNaughton som skriver, at familien aktivt skal inddrages i rehabiliteringsprocessen for at opnå det optimale resultat (McPherson, Pentland & McNaughton 2000:687). Samtidig er der i vores litteratursøgning fundet en videnskabelig artikel som belyser både fordele og ulemper ved at inddrage de pårørende i rehabiliteringsprocessen. Artiklen er skrevet ud fra ergoterapeuters perspektiv og inddrager ikke borgerne eller de pårørende (Tamm, 1999:36-45). Generelt har vi ikke kunne finde meget litteratur om inddragelse af de pårørende set ud fra borgerperspektivet, hvilket understreger vigtigheden af dette praksisforskningsprojekt. De projektansvarlige har stiftet bekendtskab med et bachelorprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen, set ud fra den pårørendes samt ergoterapeutens synsvinkel (Pedersen, Thiel & Jensen 2009). Vi finder det tankevækkende, at borgerperspektivet ikke er prioriteret i nogen af de ovenstående undersøgelser. Dette underbygger endnu en gang vigtigheden af nærværende projekt, hvor det er borgeren og dennes pårørende, der er i centrum. Det er netop disse som skal fungere sammen i en hverdag under og efter rehabiliteringsprocessen. Det er i dag bredt anerkendt, at borgernes og også de pårørendes deltagelse er en nødvendig forudsætning for at indsatserne kan blive formet til den situation, hvor de skal vise deres nytte, nemlig i borgernes hverdagsliv. (Borg 2009:5) Borg understreger her, at de pårørende også skal deltage i rehabiliteringsprocessen for, at det nytter noget i hverdagen. Vi tænker, at hvis hverdagslivet skal fungere både for borgeren men også for den pårørende, kræver dette, at de har en fælles målsætning for rehabiliteringsforløbet. Dette kan stille krav til den ergoterapeutiske indsats. 3

11 Samfundsmæssig relevans Efter kommunalreformen i 2007 har kommunerne fået flere ansvarsområder herunder rehabiliteringsindsatsen (Hove, Jarl og Langdal 2007:833). Formålet hermed er bl.a. at rette indsatsen mod borgerens hverdagsliv og de nære omgivelser. Dette giver anledning til at se på behovet for ændring af ergoterapeuternes kompetencer (Hove, Jarl & Langdal 2007: ). Vi forestiller os, at et nyt kompetenceområde kunne være udvikling af pårørendesamarbejde. En videnskabelig undersøgelse fra Sverige viser, at de pårørende kan være en ressource i rehabiliteringsforløbet og hermed lette ergoterapeuternes arbejdspres ved enten at være en såkaldt rehabilitator, creative problem solver eller informer (Tamm, 1999: 38-40). Ifølge Hvidbogen kan de pårørende være en ressource i form af viden og støtte både for borgeren og fagfolk. De pårørende er vigtige at inddrage i rehabiliteringsprocessen, da de er en del af borgerens hverdag. Hverdagslivet skal fungere under og efter rehabiliteringsprocessen for både borgeren og den pårørende (Marselisborg, 2004:26). Ud fra viden om, at terapeuterne arbejder efter Hvidbogen, er vores problemformulering blevet udarbejdet ud fra en antagelse om, at de pårørende i et eller andet omfang inddrages. Ifølge en artikel af Appelros, Nydevik og Terént er rehabilitering af apopleksiramte en stor økonomisk udgift for samfundet. Artiklen handler dog primært om, hvordan pårørende slider sig selv op ved at gå ind og hjælpe ved borgerens ADL aktiviteter (Appelros, Nydevik & Terént 2006: 47). Udover den samfundsmæssige omkostning i forhold til behandling af borgeren, kan slid af pårørende medføre endnu en økonomisk belastning, hvis disse også skal behandles i sundhedsvæsenet. Dette understøttes af endnu en artikel som påpeger, at pårørende til apopleksipatienter har større risiko for at udvikle f.eks. depression og angst. Artiklen konkluderer endvidere, at en apopleksi har indgribende og vedvarende konsekvenser ikke alene for patienten, men også for de pårørende (McPherson, Pentland & McNaughton 2000:683). Dette er medvirkende til, at nærværende projekt tager udgangspunkt ikke alene i borgerens perspektiv, men også i den pårørendes. 4

12 Kvalitetsudvikling i relation til borgeroplevet kvalitet Siden 1980erne er der sket en udvikling indenfor sundhedsvæsenet. Hvor borgeren før var passiv, ses det nu som en absolut nødvendighed, at borgeren er en aktiv og vidende medspiller, når vi snakker kvalitetssikring af sundhedsfaglige ydelser. Borgeren har særlige forudsætninger for at vurdere, hvilke sundhedsydelser vedkommende har behov for, derfor er det borgerens oplevelse af kvalitet, som afgør, om sundhedsvæsenet opfattes som velfungerende (Hartvig & Kristensen 2007:683). Patientindflydelse og brugerinddragelse er centrale indsatsområder i sundhedsvæsenets kvalitetsudvikling. Den borgeroplevede kvalitet hænger godt sammen med dette praksisforskningsprojekt, hvor vi som tidligere nævnt har borgerperspektivet i fokus. Problemformulering Hvordan oplever borgere på et genoptræningshold at deres pårørende bliver inddraget i rehabiliteringsprocessen? Og hvordan synes borgerne og deres pårørende, at de pårørende bedst muligt kan inddrages i rehabiliteringsprocessen på genoptræningsholdet? Begrebsafklaring Oplever: Borgernes subjektive tanker, følelser og erfaringer som danner dennes livsførelse. Borgere: Deltagere på et genoptræningshold i Odense kommune. Genoptræningshold: Holdtræning i kommunal regi. Pårørende: Pårørende er de mennesker, som er tæt på og betyder noget for den borger, der indgår i en rehabiliteringsproces. Det kan altså dreje sig om både familie, venner, arbejdskollegaer m.m. D.v.s. mennesker, der indgår i borgerens hverdagsliv, og som det er vigtigt at inddrage, for at rehabiliteringen kan lykkes. Pårørende kan under særlige omstændigheder fungere som stedfortræder for borgeren (Marselisborg 2004:17). Inddraget: At delagtiggøre den pårørende i den proces, borgeren er igennem. Rehabiliteringsprocessen: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få 5

13 betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Marselisborg 2004:16). Bedst muligt: Borgernes og de pårørendes subjektive forståelser af, hvad der er det optimale i netop deres situation. Formål Det praktiske formål med projektet er, at indsamle kvalitativ empiri i form af borgernes og deres pårørendes oplevelser samt fremtidige ønsker om inddragelse af de pårørende på et genoptræningshold. Den indsamlede empiri bruges til at generere ny viden og er dermed medvirkende til at udvikle den ergoterapeutiske intervention på praksisstedet. I nærværende projekt er det borgerne på et genoptræningshold og deres pårørende, som er hovedaktørerne, da deres udsagn danner grundlaget for forandring i praksis. Personalet på træningscentret er medaktører, da hele projektet er et samarbejde mellem de projektansvarlige og praksis. Personalet er den primære målgruppe for dette projekt, da det er praksis der skal implementere forandringsprocesserne på træningscentret. Den sekundære målgruppe er borgerne og deres pårørende, da de på sigt vil mærke effekten af forandringsprocesserne. Det teoretiske rum Praksisforskning Som tidligere nævnt har praksisforskning til formål at generere ny viden og forandre praksis. Praksisforskning gennemføres i cykliske processer. I den praksisforskningsproces, som er rettet mod systematisk videreudvikling indgår følgende (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007: 650): Planlæg udforskning Indhent information om betydning af praksis 6

14 Analysér reflekter, beslut forandring (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:650) I praksisforskningsprojektet besluttes udforskningen i samarbejde med de kliniske undervisere, hvor det på et møde drøftes, hvorfor praksis er interesseret i at udvikle området med de pårørende til borgere på et genoptræningshold. Informationsindhentningen gennemføres ved observation og interviews, for at få informanternes perspektiv på området. Det er en grundantagelse i praksisforskning, at forskellige aktører har ressourcer til at formulere problemer, bidrage med problemløsninger samt berige forskningsprocessen og dennes resultat ud fra deres perspektiver og erfaringer (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:648,652). Dette hænger godt i tråd med kritisk psykologi, hvor subjektets perspektiver er i fokus (Ibid, 2007:658). Ud fra de indsamlede data udarbejdes der efterfølgende en analyse og refleksion, som danner baggrund for forandringen af praksis (Ibid, 2007: ). Efter nærværende praksisforskningsprojekt kan processen fortsætte i en tilsvarende fornyet cyklus (Ibid, 2007:51). 7

15 Praksisforskning er en tilgang, hvor der deltager flere aktører herunder forskere, professionelle og brugere. Forskningen foretages dér, hvor man ønsker forandring og hvor den nygenerede viden vil have relevans (Ibid, 2007: ). Kritisk psykologi Kritisk psykologi tager udgangspunkt i en subjektvidensskabelig tilgang. For at forstå det enkelte menneskes mentale handlinger, må man tage udgangspunkt i menneske-perspektivet, også kaldet indefra-perspektivet (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:658). Perspektivet giver mulighed for at betragte individet ud fra dets egne oplevelser med de livsbetingelser, personen er en del af. I nærværende projekt er borgerne og deres pårørende subjekterne, da vi tager udgangspunkt i deres perspektiver. Menneskets handlinger er det som forbinder mennesket med samfundet i en gensidig påvirkning (Jartoft, 1996: ). Samfundet (de objektive livsbetingelser) kan repræsentere både muligheder og begrænsninger (Ibid, 1996:183). I projektet er genoptræningsholdet underlagt nogle objektive livsbetingelser, som kan være økonomiske begrænsninger og love for kommunal genoptræning. Disse livsbetingelser vil have indflydelse på den træning, borgerne kan tilbydes, og ligeledes kan borgerne komme med ønsker, som vil påvirke træningen. Som tidligere nævnt opererer kritisk psykologi med en række begreber. Disse begreber tjener som analyseredskaber til forståelse af menneskers deltagelse i hverdagslivet i de samfundsmæssige kontekster, de er en del af (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:659). Begreber som kan nævnes ses i modellen: 8

16 Handle- sammenhæng Relationer Livsførelses- bane Livsførelse Deltagelse Emotioner Social struktur Kristensen, Pedersen og Madsen, 2010 I det efterfølgende præsenteres tre udvalgte begreber inden for kritisk psykologi, som er medvirkende til at belyse problemformuleringen og er brugbare igennem hele processen. Da begreberne er analytiske, kan de ikke direkte bruges til at beskrive de fænomener, vi har opmærksomhed på, men til at åbne op for den opmærksomhed, vi har på dét, vi gerne vil udforske i praksis (Jartoft, 1996:190). Handlesammenhænge Mennesket indgår i forskellige handlesammenhænge gennem livet og disse eksisterer i længere eller kortere tid. Handlesammenhængene danner den overordnede sociale praksis som mennesket deltager i såsom hjemmet og træningscentret. Disse handlesammenhænge er sammensat af forskellige formål, rammer og relationer mellem de deltagende (Borg 2003:79). Mennesket bevæger sig på tværs af forskellige handlesammenhænge (Borg, 2004:26) og handlesammenhænge kan ikke ses som isolerede, men skal betragtes gennem deres relationer og 9

17 forbindelser til andre handlesammenhænge (Borg, 2003:80). De projektansvarlige er bevidste om, at borgerne deltager i flere handlesammenhænge, og at disse influerer på hinanden. Ved at inddrage de pårørende kan personalet få adgang til informationer, som ellers kan være skjulte, da disse opstår i den handlesammenhæng, hjemmet udgør for borgeren og den pårørende. Det findes vigtigt at undersøge, om personalet spørger ind til andre handlesammenhænge end den på træningscenteret, da disse kan influere på, hvordan borgeren agerer under træningen. Livsførelse I livsførelsen sker den overordnede strukturering af alle områder af menneskets liv. Mennesket bestræber sig på, at få livet til at hænge sammen på tværs af handlesammenhænge. Det er herigennem mennesket kan yde indflydelse, træffe valg samt påvirke de betingelser, omverden byder. Dette gøres ud fra personens egen logik, værdier og begrundelser denne har med sig (Borg, 2003:79). Borgerens og dennes pårørendes livsførelser kommer til udtryk igennem deres meninger, holdninger og oplevelser. Idet at mennesket altid bestræber sig på, at få livet til at hænge sammen på tværs af handlesammenhænge, mener vi, at hvis personalet har kendskab til borgerens handlesammenhænge udenfor træningscentret, kan dette bidrage til at støtte borgeren i at fungere på tværs af disse. Hvis den pårørende er inddraget i den handlesammenhæng træningen udgør for borgeren, kan personalet vejlede parret i at fungere i deres fælles livsførelse. Livsførelsesbane En livsførelses- eller deltagerbane er dele af det samlede livsforløb, også kaldet livsbiografi (Borg, 2003:81). Det er de baner mennesket mere eller mindre bevidst vælger at deltage i, på tværs af de handlesammenhænge, mennesket er en del af. Når et menneske skal forstå sit eget liv og livssituation, bruges tidligere erfaringer og oplevelser. Disse historier og konkrete bevægelser livet igennem fastholdes i livsførelsesbanen (Borg, 2003a:26). Der kan være tale om forskellige livsførelsesbaner såsom rehabiliteringsbane, deltagerbane og læringsbane (Ibid, 2003a:26). I nærværende projekt har borgerne valgt at deltage i holdtræningen, hvilket vil være en deltagerbane i deres samlede livsførelse. Betydningen og struktureringen af de forskellige handlesammenhænge er afhængig af den enkeltes livsførelse og de deltagerbaner, som har forskellige formål og betydninger for den enkelte. 10

18 Det findes interessant at se på, hvordan de forskellige begreber kommer til udtryk og derved få en forståelse for, hvorfor borgerne agerer som de gør. Klientcentrering Klientcentreret praksis er et af ergoterapiens kerneområder og derfor vigtigt at udføre i praksis. Terapeuten inddrager aktivt klienten som samarbejdspartner og anerkender klientens styrke og viden om sig selv. Terapeuten udviser respekt for klientens aktuelle behov, ønsker, kultur og værdier (Law et al, 2002:52-59). Samarbejdet mellem klient og terapeut er en ligeværdig proces, hvor borgeren støttes til at identificere egne behov. Som tidligere nævnt er der under et møde med praksis samtalt om, hvorvidt inddragelse af de pårørende kan være med til at optimere den klientcentrede tilgang i praksis. Sorg og krise Davidsen-Nielsen og Leick anvender Wordens teori om sorg, hvor han inddeler processen som sorgarbejdets fire opgaver. Denne tankegang er dynamisk og cirkulær og kan anvendes til at forstå normale sorgreaktioner og fravigelser, som kan føre til patologisk sorg (Davidsen-Nielsen & Leick, 2004:29-30) De fire opgaver er følgende: Erkende hvad der er sket, og hvad man har mistet At kunne mærke og gennemleve sorgens grundfølelser som er smerte, ked-af-det-hed og vrede Forandre sig ved at lære nye færdigheder Adskille sig og forandre båndet til det der var og reinvestere sin følelsesmæssige energi i nyt liv (Ibid, 2004:75) Der kan opstå problemer i alle fire opgaver og hvis disse er vedvarende, fastlåses man i sorgprocessen, hvilket kan føre til patologisk sorg. Denne opdeles i tre hovedtyper forsinket-, undgået- og kronisk sorg. Disse tre typer overlapper ofte hinanden, da der i næsten alle patologiske sorgprocesser er dele af alle tre hovedtyper (Ibid, 2004:78). Mens sorg er en reaktion på tab eller trussel herom, er der i krise tale om en pludseligt og traumatisk oplevelse, hvor angsten bliver for overvældende og livet føles standset (Ibid, 2004:24-25). Cullberg inddeler krisen i fire faser: 11

19 Chokfasen Reaktionsfasen Bearbejdningsfasen Nyorienteringen (Cullberg, 2007: ). Vi vil forholde os til både sorg og krise, da dette er to forskellige fænomener og begge er beskrevet i litteraturen. De projektansvarlige vælger at se på sorg/krise, da vi tænker, at det kan være medvirkende til at give os en forståelse af de svar informanterne giver i relation til besvarelse af problemformuleringen. Design Videnskabsteoretisk position I dette afsnit beskrives den valgte forskningstype samt den videnskabsteoretiske position og begrundelsen herfor. Den handlingsrettede forskningstype De projektansvarlige finder den handlingsrettede forskningstype relevant at anvende, da den hænger godt sammen med praksisforskning. Forskningstypen sigter mod at udvikle og ændre praksis med de udforskede aktører som aktive subjekter i processen (Launsø & Rieper2005:31), hvilket ligeledes er det centrale omdrejningspunkt i praksisforskning (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:649). Udviklingen og forandringen af praksis iværksættes via undersøgelser, hvis formål er at igangsætte lærings og forandringsprocesser hos praksis, i dette tilfælde terapeuterne på træningscentret. Noget af det, der kendetegner den handlingsrettede forskningstype er, at forskerne kommer tættere ind på livet af medaktørerne end det f.eks. ses ved den beskrivende- og forklarende forskningstype, hvor distancen ofte er stor (Launsø & Rieper, 2005:33-35). 12

20 Den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning Nærværende projekt hænger godt sammen med den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning. Denne type forskning er kvalitativ og har til hensigt bl.a. at beskrive og forstå menneskers subjektive oplevelser og erfaringer (Borg & Brandt 2007:725). Forskningen foregår i et indefra-perspektiv, og kan være tilknyttet et forandringsperspektiv. De projektansvarlige mener, at dette stemmer fint overens med opgavens tidligere beskrivelse af både praksisforskning og kritisk psykologi samt den handlingsrettede forskningstype. Da der anvendes kvalitativ forskning, hvor borgernes og de pårørendes subjektive oplevelser og erfaringer danner grundlag for praksisforskningsprojektet, er det vigtigt, at forskerne bringer deres egne forforståelser ind i forskningen. Dette viser, at forskeren er bevidst om, at egen forforståelse kan præge de empiriske data, som fremkommer (Borg & Brandt, 2007:733). Dette underbygger, hvorfor vi som projektansvarlige har valgt at nedskrive vores forforståelser. Dataindsamling og databearbejdning I dette afsnit beskrives og begrundes de valgte metoder til indsamling af empirien, nemlig observation og interviews. Observationens overordnede formål er at se, hvordan en holdtræning foregår, og bl.a. derigennem be- eller afkræfte nogle af vores egne forforståelser. Observationen er med til at danne grundlag for de senere interviewguides. Der udarbejdes to interviewguides, én til borgerne og én til de pårørende. Borgerne er udvalgt efter ekskluderende og inkluderende kriterier som kan ses i tabel på side 13. I nedenstående uddybes de valgte metoder, forforståelser, etiske overvejelser samt selektionskriterier. Forforståelse De projektansvarlige finder det vigtigt at forholde sig til egen forforståelse, da dette er med til dels at påvirke måden, hvorpå vi møder praksis samt opfattelse af det, vi observerer (Dalland, 2005:163). Vores forforståelser ændrer sig i løbet af projektet, nogle be- eller afkræftes og der dukker nye forforståelser op. 13

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen

Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen Forandringer skaber livskvalitet i hverdagen - Et kvalitativt studie af borgeroplevet kvalitet på et kommunalt træningshold Bachelorprojekt i ergoterapi Et praksisforskningsprojekt med udgangspunkt i borger

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Rehabilitering i Aktivitetshuset

Rehabilitering i Aktivitetshuset Rehabilitering i Aktivitetshuset Et kvalitativt studie om brugerinddragelse Bachelorprojekt i ergoterapi Praksisforskningsprojekt udarbejdet af: Pernille Langgaard, Trine Hjorth Laursen og Pernille Vejlgaard

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade

Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Talking Mats som understøttende kommunikationsmetode i COPM-interview med borgere med hjerneskade Formålet med projektet: Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om inddragelse af kommunikationsmetoden

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011 Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version C Orchard, 2011 Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale, AITCS, er et evalueringsredskab, der undersøger og måler interprofessionelt

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi

Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

PBL-forløb Rad. Patientologi

PBL-forløb Rad. Patientologi RADIOGRAFUDDANNELSEN, UCL PBL-forløb Rad. Patientologi 1. semester August, 2017 Indhold 1. Baggrund i læringsudbytter... 3 2. Forløbets opbygning... 3 3. Problembaseret læring... 3 3.1 Trinvis Problembaseret

Læs mere

Metodehåndbog til VTV

Metodehåndbog til VTV Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Hvis man er i dårligt humør, får man det bedre af at gå en tur, man bliver fysisk træt og hjernen bliver ligesom mere klar

Hvis man er i dårligt humør, får man det bedre af at gå en tur, man bliver fysisk træt og hjernen bliver ligesom mere klar Udarbejdet af: Dorthe Larsen og Filippa Mariah Rasmussen E07A, juni, 2010 Hvis man er i dårligt humør, får man det bedre af at gå en tur, man bliver fysisk træt og hjernen bliver ligesom mere klar - Udvikling

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for dig? En kvalitativ undersøgelse af borgerinddragelse i Sundhed og Omsorg September 2017 1 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse gennemført af Sundhed

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for

IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 6 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering Klinisk undervisning IV E09s 0 o / i ' ' / PROFESSIONSHØJSKOLEN / 1 University College Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema: 3

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.

Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere