-Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen"

Transkript

1 -Et praksisforskningsprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen Ida Mollsgaard Kristensen Louise Aagaard Pedersen Claudia Brix Madsen E07A Bachelor projekt i ergoterapi Juni 2010 Antal anslag: Tilladelse til udlån Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC- Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelses side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nummer 763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek. nr. 766 af

2 This concerns the life we share, thus it has to be a joint effort - A practical research project on the involvement of relatives in the rehabilitation process

3 Resumé Bachelorprojektet er udarbejdet som et kvalitativt praksisforskningsprojekt i samarbejde med Odense Kommune. Praksisforsknings overordnede formål er at generere ny viden og igangsætte forandringsprocesser i praksis. I nærværende projekt er praksis et genoptræningscenter, hvor udforskningen har været tilknyttet ét genoptræningshold. Emnet for projektet er inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen set ud fra borgernes og deres pårørendes perspektiver. Formålet er at opnå viden om borgernes oplevelse af inddragelse af de pårørende på et genoptræningshold samt at få borgernes og de pårørendes ønsker for fremtidig inddragelse. Den teoretisk-metodiske tilgang er praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi med et subjektvidenskabeligt perspektiv. Udvalgte begreber fra kritisk psykologi anvendes som et analytisk redskab til fortolkning af empirien. I opgaven anvendes den handlingsrettede forskningstype samt den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning som videnskabsteoretiske positioner. Som metode er anvendt observation samt semistrukturerede interviews af tre borgere og deres pårørende, i dette tilfælde deres ægtefæller. Det konkluderes, at borgerne på et kommunalt genoptræningshold oplever deres pårørende inddraget i begrænset eller manglende omfang. Borgerne udtrykker tilfredshed med niveauet af inddragelse, hvorimod deres pårørende ønsker meget mere inddragelse. De pårørende ønsker først og fremmest viden samt redskaber til, hvordan de bedst muligt kan støtte deres ægtefælle. Informanterne foreslår, at inddragelsen af de pårørende kan optimeres ved at holde åbent hus, lade de pårørende deltage aktivt i en træningsseance, hvor personalet kan guide og vejlede denne i forhold til borgerens problematikker. Derudover foreslås det, at de pårørende deltager i et opstartsmøde samt evt. midtvejsmøder. Endvidere er følgende resultater er fremkommet: Ved mangelfuld inddragelse kan uhensigtsmæssige roller opstå og medføre konflikter parret imellem, bekymring/krise og slid af den pårørende, derved rammes hele familien og den fælles livsførelse. Der ses en sammenhæng mellem omfanget af borgerens skade og den pårørendes tendens til slid.

4 Abstract This bachelor project was developed as a qualitative research practice in collaboration with Odense Municipality. The main purpose of practice research is to generate new knowledge and initiate change processes in practice. This project includes a practical rehabilitation center, where exploration has been associated with a rehabilitation team. The topic for the project is the involvement of relatives in the rehabilitation process from the perspective of citizens and their relatives'. The aim is to gain knowledge about the citizen s experience of involvement of the relatives on a rehabilitation team, as well as the wishes of citizens and their relatives for future inclusion. The theoretical-methodological approach is practical research on critical psychology with a subject scientific perspective. Selected concepts from critical psychology is used as an analytical tool for the interpretation of empirical findings. The task used the actionable research type as well as the humanities and social science health research as theoretical positions. The methods used are observation and semi-structured interviews of three individuals and their relatives, in this case their spouses. A conclusion that is drawn, is that citizens of a municipal rehabilitation team experience the involvement of the relatives to be limited or lacking in scope. The citizens express satisfaction with the level of involvement, while their relatives want much more involvement. First and foremost, the families want knowledge and tools on how they can best support their spouse. The informants suggest that the involvement of relatives could be optimized by keeping an "open house", let the relative actively participate in a training session where staff can guide and advise him/her in relation to the issues of the citizen. In addition, it is suggested that the relatives participate in a start-up meeting and, if appropriate interim meetings as well. Furthermore, the following results are obtained: In cases of lack of involvement ill-fitting roles can emerge and cause conflicts between the couple, concern/crisis and strain of the relatives, thereby affecting the whole family and their common life. There is a correlation between the extent of citizen injury and the relative s level of strain.

5 Indholdsfortegnelse EMNE OG PROBLEMOMRÅDE INCL. LITTERATURGENNEMGANG (IMK,CBM,LAP)... 1 BAGGRUND FOR EMNETS OPSTÅEN (IMK)... 1 LITTERATURGENNEMGANG (CBM)... 2 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS (LAP)... 2 Pårørende (IMK)... 2 SAMFUNDSMÆSSIG RELEVANS (CBM)... 4 KVALITETSUDVIKLING I RELATION TIL BORGEROPLEVET KVALITET (LAP)... 5 PROBLEMFORMULERING (IMK,CBM,LAP)... 5 BEGREBSAFKLARING (IMK,CBM,LAP)... 5 FORMÅL (IMK)... 6 DET TEORETISKE RUM (IMK,CBM,LAP)... 6 PRAKSISFORSKNING (CBM)... 6 KRITISK PSYKOLOGI (LAP)... 8 Handlesammenhænge(IMK)... 9 Livsførelse (CBM)...10 Livsførelsesbane (LAP)...10 KLIENTCENTRERING (IMK)...11 SORG OG KRISE (CBM)...11 DESIGN (IMK,CBM,LAP) VIDENSKABSTEORETISK POSITION (LAP)...12 Den handlingsrettede forskningstype (IMK)...12 Den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning (LAP)...13 DATAINDSAMLING OG DATABEARBEJDNING (IMK,CBM,LAP)...13 Forforståelse (CBM)...13

6 Etik (LAP)...15 Design (IMK)...16 Interviewsituation (CBM)...16 Transskription (LAP)...16 DATAINDSAMLING (IMK,CMB,LAP)...17 Samarbejde med praksis (IMK)...17 Overvejelser om observation som metode(cbm)...19 Formål med observation (LAP)...19 Fra overvejelser til udvælgelse af tilgang (IMK)...20 Observationsguide (CBM)...20 Observation (LAP)...21 Fra observation til interview (IMK)...21 Overvejelser om interview som metode(cmb)...22 Formål med interview (LAP)...22 Fra overvejelser til udvælgelse af tilgang (IMK)...23 Interviewguide (CBM)...23 Interview (LAP)...24 DATABEARBEJDNING (IMK,CBM,LAP)...25 Indledning (IMK)...25 Temaer (CBM)...25 Introduktion af informanter (LAP)...25 Ib og Iben (borger og pårørende) (IMK)...25 Bodil og Bo (borger og pårørende) (CBM)...26 Gerda og Gert (borger og pårørende) (LAP)...26 Beskrivende analyse af indsamlet empiri (IMK)...27 Forhold borger og pårørende imellem (CBM)...27 Ansvar og slid (LAP)...29 Dit, mit og vores liv (IMK)...30

7 Inddragelse i rehabiliteringsprocessen på et genoptræningshold (CBM)...32 Sorg og krise (LAP)...34 Analyse og fortolkning af empiri (IMK,CBM,LAP)...35 Forhold borger og pårørende imellem samt dit, mit og vores liv (IMK)...36 Delkonklusion (IMK,CBM,LAP)...40 Slid, ansvar, sorg og krise (CBM)...41 Delkonklusion (IMK,CBM,LAP)...43 Inddragelse i rehabiliteringsprocessen på et genoptræningshold (LAP)...43 Delkonklusion (IMK,CBM,LAP)...46 Kritik af anvendte teori og metoder (IMK,CBM,LAP)...47 Praksisforskning (IMK)...47 Observation og interview (CBM)...47 Kritisk psykologi (LAP)...48 Klientcentrering (IMK)...48 Validitet (CBM)...48 ANVENDELSESASPEKT OG FORMIDLING (IMK,CBM,LAP) FORMIDLING (IMK,CBM,LAP)...50 Læringsforudsætninger (LAP)...51 Rammefaktorer (IMK)...51 Mål (CBM)...52 Fagindhold og læreproces (LAP)...52 Anvendelsesaspekt (IMK)...52 KONKLUSION (IMK,CBM,LAP) DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING (IMK,CBM,LAP) LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE

8 Emne og problemområde incl. litteraturgennemgang I det følgende belyses vinkler på projektets problemområde, som omhandler inddragelse af de pårørende til borgere på et genoptræningshold. Der startes med en kort beskrivelse af emnets opståen, herefter beskrives litteraturgennemgangen samt de ergoterapeutiske- og samfundsmæssige vinkler for at underbygge emnets relevans. Ydermere beskrives borgeroplevet kvalitetsudvikling, da nærværende praksisforskningsprojekt bliver udviklet ud fra borgernes perspektiv. Endelig munder afsnittet ud i problemformuleringen. Baggrund for emnets opståen I nærværende projekt anvendes praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi og med borgerperspektivet i fokus. Det tilstræbes at generere ny viden fra borgere, som gennemgår et rehabiliteringsforløb i Odense kommune. Der forskes i inddragelse af pårørende til borgere i et rehabiliteringsforløb på et genoptræningshold. Dette gøres ved at interviewe borgerne samt deres pårørende for at afstemme forventninger fra begge parter. Praksisforskning har til formål at forandre praksis ved at igangsætte forandringsprocesser hos alle involverede parter (Brandt, Legarth & Wæhrens 2007:649). Vi finder praksisforskning samt det at være med til at udvikle praksis i samarbejde med kommunen interessant. Praksisforskning er en samarbejdsproces, hvor indsatsområdet for forandring skal afstemmes med de praktiserende ergoterapeuters ønsker og behov (Ibid, 2007:649). Forskellige indsatsområder diskuteres under et møde, hvor de projektansvarlige og tre kliniske undervisere er til stede. Her viser praksis interesse for at undersøge samarbejdet med de pårørende til borgere på et genoptræningshold. Ergoterapeuterne er i tvivl om, hvorvidt de anvender den rigtige metode til at inddrage de pårørende i rehabiliteringsforløbet på et genoptræningshold. Fremgangsmåden er, at ergoterapeuterne vurderer, om der er behov for at inddrage de pårørende. De finder det derfor interessant, om borgerne og deres pårørende har andre ønsker for denne procedure. 1

9 Litteraturgennemgang Der er foretaget litteratursøgning i de internationale videnskabelige databaser Cinahl, PubMed og i de skandinaviske databaser SveMed, Bibliotek.dk og etf.dk. Dette for at få et overblik over hvilken forskningslitteratur, der i forvejen er tilgængelig på området. Endvidere har litteratursøgningen til formål at erhverve ny viden samt underbygge hypoteser, udsagn og empiri. Der er primært søgt i Headings og MeSH termer, for at optimere samt gøre søgningen mere præcis, hvilket fremgår tydeligt i vores søgeprofil (Bilag 1). Emneordene er i få tilfælde anvendt enkeltvis, men er i de fleste tilfælde kombineret, for at indsnævre søgefeltet. Der er foretaget håndsøgning i det danske fagblad Ergoterapeuten. Der er endvidere foretaget kædesøgning, hvoraf en artikel er anvendt. Ergoterapeutisk relevans Praksisforskningsprojektet tager som tidligere nævnt udgangspunkt i borgerperspektivet. I nærværende projekt ser vi borgerne som subjekter, hvilket betyder, at borgerperspektivet i denne opgave kan sidestilles med subjektperspektivet, som er et begreb der anvendes i kritisk psykologi (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007: 658). Her får man et indefra-perspektiv som dannes ud fra det enkeltes menneskes historie, interesser og de sammenhænge mennesket lever i (Ibid, 2007:658). Denne tankegang hænger godt sammen med det ergoterapeutiske begreb klientcentrering. I udvælgelsen af emne for projektet har praksis ytret ønsket om at få undersøgt, hvordan borgerne og de pårørende ønsker de pårørende inddraget i rehabiliteringsprocessen. Desuden samtales der kort om, hvorvidt inddragelse af de pårørende kan gavne den klientcentrerede tilgang. Pårørende Et vigtigt element indenfor ergoterapi er omgivelserne, som de pårørende til borgere er en del af. De sociale omgivelser kan være med til at hæmme eller fremme aktivitetsudførelsen (Johansen et al, 2007:491). Inddragelse af pårørende og netværk vil altid foregå sammen med brugeren og med respekt for brugerens egne ønsker og forventninger. Det er primært brugeren, der er i 2

10 centrum, men er det muligt at inddrage brugerens sociale omgivelser, vil det kunne have en gunstig virkning på forløbet. (Johansen et al, 2007:491) Ovenstående citat underbygger vigtigheden af den klientcentrerede tilgang i og med, at det er borgeren, som er i centrum og derved skal give samtykke til inddragelse af pårørende. At inddrage de pårørende kan, ifølge ovenstående citat, være en fordel i en rehabiliteringsproces. Dette synspunkt deles af McPherson, Pentland og McNaughton som skriver, at familien aktivt skal inddrages i rehabiliteringsprocessen for at opnå det optimale resultat (McPherson, Pentland & McNaughton 2000:687). Samtidig er der i vores litteratursøgning fundet en videnskabelig artikel som belyser både fordele og ulemper ved at inddrage de pårørende i rehabiliteringsprocessen. Artiklen er skrevet ud fra ergoterapeuters perspektiv og inddrager ikke borgerne eller de pårørende (Tamm, 1999:36-45). Generelt har vi ikke kunne finde meget litteratur om inddragelse af de pårørende set ud fra borgerperspektivet, hvilket understreger vigtigheden af dette praksisforskningsprojekt. De projektansvarlige har stiftet bekendtskab med et bachelorprojekt om inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen, set ud fra den pårørendes samt ergoterapeutens synsvinkel (Pedersen, Thiel & Jensen 2009). Vi finder det tankevækkende, at borgerperspektivet ikke er prioriteret i nogen af de ovenstående undersøgelser. Dette underbygger endnu en gang vigtigheden af nærværende projekt, hvor det er borgeren og dennes pårørende, der er i centrum. Det er netop disse som skal fungere sammen i en hverdag under og efter rehabiliteringsprocessen. Det er i dag bredt anerkendt, at borgernes og også de pårørendes deltagelse er en nødvendig forudsætning for at indsatserne kan blive formet til den situation, hvor de skal vise deres nytte, nemlig i borgernes hverdagsliv. (Borg 2009:5) Borg understreger her, at de pårørende også skal deltage i rehabiliteringsprocessen for, at det nytter noget i hverdagen. Vi tænker, at hvis hverdagslivet skal fungere både for borgeren men også for den pårørende, kræver dette, at de har en fælles målsætning for rehabiliteringsforløbet. Dette kan stille krav til den ergoterapeutiske indsats. 3

11 Samfundsmæssig relevans Efter kommunalreformen i 2007 har kommunerne fået flere ansvarsområder herunder rehabiliteringsindsatsen (Hove, Jarl og Langdal 2007:833). Formålet hermed er bl.a. at rette indsatsen mod borgerens hverdagsliv og de nære omgivelser. Dette giver anledning til at se på behovet for ændring af ergoterapeuternes kompetencer (Hove, Jarl & Langdal 2007: ). Vi forestiller os, at et nyt kompetenceområde kunne være udvikling af pårørendesamarbejde. En videnskabelig undersøgelse fra Sverige viser, at de pårørende kan være en ressource i rehabiliteringsforløbet og hermed lette ergoterapeuternes arbejdspres ved enten at være en såkaldt rehabilitator, creative problem solver eller informer (Tamm, 1999: 38-40). Ifølge Hvidbogen kan de pårørende være en ressource i form af viden og støtte både for borgeren og fagfolk. De pårørende er vigtige at inddrage i rehabiliteringsprocessen, da de er en del af borgerens hverdag. Hverdagslivet skal fungere under og efter rehabiliteringsprocessen for både borgeren og den pårørende (Marselisborg, 2004:26). Ud fra viden om, at terapeuterne arbejder efter Hvidbogen, er vores problemformulering blevet udarbejdet ud fra en antagelse om, at de pårørende i et eller andet omfang inddrages. Ifølge en artikel af Appelros, Nydevik og Terént er rehabilitering af apopleksiramte en stor økonomisk udgift for samfundet. Artiklen handler dog primært om, hvordan pårørende slider sig selv op ved at gå ind og hjælpe ved borgerens ADL aktiviteter (Appelros, Nydevik & Terént 2006: 47). Udover den samfundsmæssige omkostning i forhold til behandling af borgeren, kan slid af pårørende medføre endnu en økonomisk belastning, hvis disse også skal behandles i sundhedsvæsenet. Dette understøttes af endnu en artikel som påpeger, at pårørende til apopleksipatienter har større risiko for at udvikle f.eks. depression og angst. Artiklen konkluderer endvidere, at en apopleksi har indgribende og vedvarende konsekvenser ikke alene for patienten, men også for de pårørende (McPherson, Pentland & McNaughton 2000:683). Dette er medvirkende til, at nærværende projekt tager udgangspunkt ikke alene i borgerens perspektiv, men også i den pårørendes. 4

12 Kvalitetsudvikling i relation til borgeroplevet kvalitet Siden 1980erne er der sket en udvikling indenfor sundhedsvæsenet. Hvor borgeren før var passiv, ses det nu som en absolut nødvendighed, at borgeren er en aktiv og vidende medspiller, når vi snakker kvalitetssikring af sundhedsfaglige ydelser. Borgeren har særlige forudsætninger for at vurdere, hvilke sundhedsydelser vedkommende har behov for, derfor er det borgerens oplevelse af kvalitet, som afgør, om sundhedsvæsenet opfattes som velfungerende (Hartvig & Kristensen 2007:683). Patientindflydelse og brugerinddragelse er centrale indsatsområder i sundhedsvæsenets kvalitetsudvikling. Den borgeroplevede kvalitet hænger godt sammen med dette praksisforskningsprojekt, hvor vi som tidligere nævnt har borgerperspektivet i fokus. Problemformulering Hvordan oplever borgere på et genoptræningshold at deres pårørende bliver inddraget i rehabiliteringsprocessen? Og hvordan synes borgerne og deres pårørende, at de pårørende bedst muligt kan inddrages i rehabiliteringsprocessen på genoptræningsholdet? Begrebsafklaring Oplever: Borgernes subjektive tanker, følelser og erfaringer som danner dennes livsførelse. Borgere: Deltagere på et genoptræningshold i Odense kommune. Genoptræningshold: Holdtræning i kommunal regi. Pårørende: Pårørende er de mennesker, som er tæt på og betyder noget for den borger, der indgår i en rehabiliteringsproces. Det kan altså dreje sig om både familie, venner, arbejdskollegaer m.m. D.v.s. mennesker, der indgår i borgerens hverdagsliv, og som det er vigtigt at inddrage, for at rehabiliteringen kan lykkes. Pårørende kan under særlige omstændigheder fungere som stedfortræder for borgeren (Marselisborg 2004:17). Inddraget: At delagtiggøre den pårørende i den proces, borgeren er igennem. Rehabiliteringsprocessen: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få 5

13 betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Marselisborg 2004:16). Bedst muligt: Borgernes og de pårørendes subjektive forståelser af, hvad der er det optimale i netop deres situation. Formål Det praktiske formål med projektet er, at indsamle kvalitativ empiri i form af borgernes og deres pårørendes oplevelser samt fremtidige ønsker om inddragelse af de pårørende på et genoptræningshold. Den indsamlede empiri bruges til at generere ny viden og er dermed medvirkende til at udvikle den ergoterapeutiske intervention på praksisstedet. I nærværende projekt er det borgerne på et genoptræningshold og deres pårørende, som er hovedaktørerne, da deres udsagn danner grundlaget for forandring i praksis. Personalet på træningscentret er medaktører, da hele projektet er et samarbejde mellem de projektansvarlige og praksis. Personalet er den primære målgruppe for dette projekt, da det er praksis der skal implementere forandringsprocesserne på træningscentret. Den sekundære målgruppe er borgerne og deres pårørende, da de på sigt vil mærke effekten af forandringsprocesserne. Det teoretiske rum Praksisforskning Som tidligere nævnt har praksisforskning til formål at generere ny viden og forandre praksis. Praksisforskning gennemføres i cykliske processer. I den praksisforskningsproces, som er rettet mod systematisk videreudvikling indgår følgende (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007: 650): Planlæg udforskning Indhent information om betydning af praksis 6

14 Analysér reflekter, beslut forandring (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:650) I praksisforskningsprojektet besluttes udforskningen i samarbejde med de kliniske undervisere, hvor det på et møde drøftes, hvorfor praksis er interesseret i at udvikle området med de pårørende til borgere på et genoptræningshold. Informationsindhentningen gennemføres ved observation og interviews, for at få informanternes perspektiv på området. Det er en grundantagelse i praksisforskning, at forskellige aktører har ressourcer til at formulere problemer, bidrage med problemløsninger samt berige forskningsprocessen og dennes resultat ud fra deres perspektiver og erfaringer (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:648,652). Dette hænger godt i tråd med kritisk psykologi, hvor subjektets perspektiver er i fokus (Ibid, 2007:658). Ud fra de indsamlede data udarbejdes der efterfølgende en analyse og refleksion, som danner baggrund for forandringen af praksis (Ibid, 2007: ). Efter nærværende praksisforskningsprojekt kan processen fortsætte i en tilsvarende fornyet cyklus (Ibid, 2007:51). 7

15 Praksisforskning er en tilgang, hvor der deltager flere aktører herunder forskere, professionelle og brugere. Forskningen foretages dér, hvor man ønsker forandring og hvor den nygenerede viden vil have relevans (Ibid, 2007: ). Kritisk psykologi Kritisk psykologi tager udgangspunkt i en subjektvidensskabelig tilgang. For at forstå det enkelte menneskes mentale handlinger, må man tage udgangspunkt i menneske-perspektivet, også kaldet indefra-perspektivet (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:658). Perspektivet giver mulighed for at betragte individet ud fra dets egne oplevelser med de livsbetingelser, personen er en del af. I nærværende projekt er borgerne og deres pårørende subjekterne, da vi tager udgangspunkt i deres perspektiver. Menneskets handlinger er det som forbinder mennesket med samfundet i en gensidig påvirkning (Jartoft, 1996: ). Samfundet (de objektive livsbetingelser) kan repræsentere både muligheder og begrænsninger (Ibid, 1996:183). I projektet er genoptræningsholdet underlagt nogle objektive livsbetingelser, som kan være økonomiske begrænsninger og love for kommunal genoptræning. Disse livsbetingelser vil have indflydelse på den træning, borgerne kan tilbydes, og ligeledes kan borgerne komme med ønsker, som vil påvirke træningen. Som tidligere nævnt opererer kritisk psykologi med en række begreber. Disse begreber tjener som analyseredskaber til forståelse af menneskers deltagelse i hverdagslivet i de samfundsmæssige kontekster, de er en del af (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:659). Begreber som kan nævnes ses i modellen: 8

16 Handle- sammenhæng Relationer Livsførelses- bane Livsførelse Deltagelse Emotioner Social struktur Kristensen, Pedersen og Madsen, 2010 I det efterfølgende præsenteres tre udvalgte begreber inden for kritisk psykologi, som er medvirkende til at belyse problemformuleringen og er brugbare igennem hele processen. Da begreberne er analytiske, kan de ikke direkte bruges til at beskrive de fænomener, vi har opmærksomhed på, men til at åbne op for den opmærksomhed, vi har på dét, vi gerne vil udforske i praksis (Jartoft, 1996:190). Handlesammenhænge Mennesket indgår i forskellige handlesammenhænge gennem livet og disse eksisterer i længere eller kortere tid. Handlesammenhængene danner den overordnede sociale praksis som mennesket deltager i såsom hjemmet og træningscentret. Disse handlesammenhænge er sammensat af forskellige formål, rammer og relationer mellem de deltagende (Borg 2003:79). Mennesket bevæger sig på tværs af forskellige handlesammenhænge (Borg, 2004:26) og handlesammenhænge kan ikke ses som isolerede, men skal betragtes gennem deres relationer og 9

17 forbindelser til andre handlesammenhænge (Borg, 2003:80). De projektansvarlige er bevidste om, at borgerne deltager i flere handlesammenhænge, og at disse influerer på hinanden. Ved at inddrage de pårørende kan personalet få adgang til informationer, som ellers kan være skjulte, da disse opstår i den handlesammenhæng, hjemmet udgør for borgeren og den pårørende. Det findes vigtigt at undersøge, om personalet spørger ind til andre handlesammenhænge end den på træningscenteret, da disse kan influere på, hvordan borgeren agerer under træningen. Livsførelse I livsførelsen sker den overordnede strukturering af alle områder af menneskets liv. Mennesket bestræber sig på, at få livet til at hænge sammen på tværs af handlesammenhænge. Det er herigennem mennesket kan yde indflydelse, træffe valg samt påvirke de betingelser, omverden byder. Dette gøres ud fra personens egen logik, værdier og begrundelser denne har med sig (Borg, 2003:79). Borgerens og dennes pårørendes livsførelser kommer til udtryk igennem deres meninger, holdninger og oplevelser. Idet at mennesket altid bestræber sig på, at få livet til at hænge sammen på tværs af handlesammenhænge, mener vi, at hvis personalet har kendskab til borgerens handlesammenhænge udenfor træningscentret, kan dette bidrage til at støtte borgeren i at fungere på tværs af disse. Hvis den pårørende er inddraget i den handlesammenhæng træningen udgør for borgeren, kan personalet vejlede parret i at fungere i deres fælles livsførelse. Livsførelsesbane En livsførelses- eller deltagerbane er dele af det samlede livsforløb, også kaldet livsbiografi (Borg, 2003:81). Det er de baner mennesket mere eller mindre bevidst vælger at deltage i, på tværs af de handlesammenhænge, mennesket er en del af. Når et menneske skal forstå sit eget liv og livssituation, bruges tidligere erfaringer og oplevelser. Disse historier og konkrete bevægelser livet igennem fastholdes i livsførelsesbanen (Borg, 2003a:26). Der kan være tale om forskellige livsførelsesbaner såsom rehabiliteringsbane, deltagerbane og læringsbane (Ibid, 2003a:26). I nærværende projekt har borgerne valgt at deltage i holdtræningen, hvilket vil være en deltagerbane i deres samlede livsførelse. Betydningen og struktureringen af de forskellige handlesammenhænge er afhængig af den enkeltes livsførelse og de deltagerbaner, som har forskellige formål og betydninger for den enkelte. 10

18 Det findes interessant at se på, hvordan de forskellige begreber kommer til udtryk og derved få en forståelse for, hvorfor borgerne agerer som de gør. Klientcentrering Klientcentreret praksis er et af ergoterapiens kerneområder og derfor vigtigt at udføre i praksis. Terapeuten inddrager aktivt klienten som samarbejdspartner og anerkender klientens styrke og viden om sig selv. Terapeuten udviser respekt for klientens aktuelle behov, ønsker, kultur og værdier (Law et al, 2002:52-59). Samarbejdet mellem klient og terapeut er en ligeværdig proces, hvor borgeren støttes til at identificere egne behov. Som tidligere nævnt er der under et møde med praksis samtalt om, hvorvidt inddragelse af de pårørende kan være med til at optimere den klientcentrede tilgang i praksis. Sorg og krise Davidsen-Nielsen og Leick anvender Wordens teori om sorg, hvor han inddeler processen som sorgarbejdets fire opgaver. Denne tankegang er dynamisk og cirkulær og kan anvendes til at forstå normale sorgreaktioner og fravigelser, som kan føre til patologisk sorg (Davidsen-Nielsen & Leick, 2004:29-30) De fire opgaver er følgende: Erkende hvad der er sket, og hvad man har mistet At kunne mærke og gennemleve sorgens grundfølelser som er smerte, ked-af-det-hed og vrede Forandre sig ved at lære nye færdigheder Adskille sig og forandre båndet til det der var og reinvestere sin følelsesmæssige energi i nyt liv (Ibid, 2004:75) Der kan opstå problemer i alle fire opgaver og hvis disse er vedvarende, fastlåses man i sorgprocessen, hvilket kan føre til patologisk sorg. Denne opdeles i tre hovedtyper forsinket-, undgået- og kronisk sorg. Disse tre typer overlapper ofte hinanden, da der i næsten alle patologiske sorgprocesser er dele af alle tre hovedtyper (Ibid, 2004:78). Mens sorg er en reaktion på tab eller trussel herom, er der i krise tale om en pludseligt og traumatisk oplevelse, hvor angsten bliver for overvældende og livet føles standset (Ibid, 2004:24-25). Cullberg inddeler krisen i fire faser: 11

19 Chokfasen Reaktionsfasen Bearbejdningsfasen Nyorienteringen (Cullberg, 2007: ). Vi vil forholde os til både sorg og krise, da dette er to forskellige fænomener og begge er beskrevet i litteraturen. De projektansvarlige vælger at se på sorg/krise, da vi tænker, at det kan være medvirkende til at give os en forståelse af de svar informanterne giver i relation til besvarelse af problemformuleringen. Design Videnskabsteoretisk position I dette afsnit beskrives den valgte forskningstype samt den videnskabsteoretiske position og begrundelsen herfor. Den handlingsrettede forskningstype De projektansvarlige finder den handlingsrettede forskningstype relevant at anvende, da den hænger godt sammen med praksisforskning. Forskningstypen sigter mod at udvikle og ændre praksis med de udforskede aktører som aktive subjekter i processen (Launsø & Rieper2005:31), hvilket ligeledes er det centrale omdrejningspunkt i praksisforskning (Borg, Bundgaard & Rasmussen 2007:649). Udviklingen og forandringen af praksis iværksættes via undersøgelser, hvis formål er at igangsætte lærings og forandringsprocesser hos praksis, i dette tilfælde terapeuterne på træningscentret. Noget af det, der kendetegner den handlingsrettede forskningstype er, at forskerne kommer tættere ind på livet af medaktørerne end det f.eks. ses ved den beskrivende- og forklarende forskningstype, hvor distancen ofte er stor (Launsø & Rieper, 2005:33-35). 12

20 Den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning Nærværende projekt hænger godt sammen med den humanistiske og samfundsvidenskabelige sundhedsforskning. Denne type forskning er kvalitativ og har til hensigt bl.a. at beskrive og forstå menneskers subjektive oplevelser og erfaringer (Borg & Brandt 2007:725). Forskningen foregår i et indefra-perspektiv, og kan være tilknyttet et forandringsperspektiv. De projektansvarlige mener, at dette stemmer fint overens med opgavens tidligere beskrivelse af både praksisforskning og kritisk psykologi samt den handlingsrettede forskningstype. Da der anvendes kvalitativ forskning, hvor borgernes og de pårørendes subjektive oplevelser og erfaringer danner grundlag for praksisforskningsprojektet, er det vigtigt, at forskerne bringer deres egne forforståelser ind i forskningen. Dette viser, at forskeren er bevidst om, at egen forforståelse kan præge de empiriske data, som fremkommer (Borg & Brandt, 2007:733). Dette underbygger, hvorfor vi som projektansvarlige har valgt at nedskrive vores forforståelser. Dataindsamling og databearbejdning I dette afsnit beskrives og begrundes de valgte metoder til indsamling af empirien, nemlig observation og interviews. Observationens overordnede formål er at se, hvordan en holdtræning foregår, og bl.a. derigennem be- eller afkræfte nogle af vores egne forforståelser. Observationen er med til at danne grundlag for de senere interviewguides. Der udarbejdes to interviewguides, én til borgerne og én til de pårørende. Borgerne er udvalgt efter ekskluderende og inkluderende kriterier som kan ses i tabel på side 13. I nedenstående uddybes de valgte metoder, forforståelser, etiske overvejelser samt selektionskriterier. Forforståelse De projektansvarlige finder det vigtigt at forholde sig til egen forforståelse, da dette er med til dels at påvirke måden, hvorpå vi møder praksis samt opfattelse af det, vi observerer (Dalland, 2005:163). Vores forforståelser ændrer sig i løbet af projektet, nogle be- eller afkræftes og der dukker nye forforståelser op. 13

Rehabilitering i Aktivitetshuset

Rehabilitering i Aktivitetshuset Rehabilitering i Aktivitetshuset Et kvalitativt studie om brugerinddragelse Bachelorprojekt i ergoterapi Praksisforskningsprojekt udarbejdet af: Pernille Langgaard, Trine Hjorth Laursen og Pernille Vejlgaard

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.

Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf. Frivillighed og frivilligt arbejde Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk December 2013 Side 1 Indledning Ergoterapeutforeningen har

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere