BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

Transkript

1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Medicinsk Afdeling 200 SVS Grindsted Engparken Grindsted Telefon: / / charlotte.dahl.pedersen@svs.regionsyddanmark.dk Klinisk sygeplejelærer Charlotte Dahl Pedersen Kliniske vejledere Dato Lisette Sølund, Louise Fyhn, Gitte Jensen, Henriette Heesgaard og Jytte Andersen Juni Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1d) Organisering af sygeplejen Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddan-nelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse Præsentation af afdeling 200 Afdeling 200 hører under Kardiologisk afdelingsledelse og er placeret på Sydvestjysk Sygehus i Grindsted. Værdigrundlag og målsætning tager udgangspunkt i SVS s mål og værdier, se: Afdelingen varetager akutte indlæggelser, observationer, undersøgelser, behandling, pleje og rehabilitering af medicinske patienter med mange forskellige medicinske lidelser. Det kan både være patienter med akutte og patienter med kroniske tilstande. De fleste medicinske patienter indlægges akut. De modtages i afdelingen på 3 akut modtager stuer, hvorfra de visiteres til grupperne A og B. Enkelte patienter kommer fra andre afdelinger i Esbjerg eller fra sygehuse i regionen. Derudover modtages terminale patienter, som har stamafdeling på 200, hvilket betyder at de kan genindlægges direkte i afdelingen uden henvisning. Afdelingen har 24 sengepladser fordelt på 5 akutte modtager senge og 19 almenmedicinske og kardiologiske senge. Plejeformen er fortrinsvis gruppepleje. Vejlednings struktur. Til afdelingen er der knyttet 5 sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. De kliniske vejleder er ansat i blandede vagter og vil derfor ikke altid være i afdelingen i dag tiden. Den enkelte studerende vil blive tilknyttet en vejleder, som også er ansvarlig for afholdelsen af de kliniske prøver Til afdelingen er knyttet en klinisk sygeplejelærer med en sundhedsfaglig diplomuddannelse, som har det formelle ansvar for uddannelsen af studerende i afdelingen. De studerende vil være tilknyttet en gruppe, hvor personalet består af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. En del af personalemedlemmerne har mange års klinisk erfaring indenfor den 1

2 medicinske sygepleje. Der er sygeplejersker som har specielle kompetencer og ansvarsområder, samt 3 specialeansvarlige sygeplejersker. 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse Klinisk vejleder forestår og har ansvaret for at vejledning retter sig mod modulets læringsudbytter. Vejledningen retter sig mod opøvelse af kliniske færdigheder samt kobling af teori og praksis i form af før-, under- og eftervejledning, herunder bed-side undervisning og refleksion. Klinisk vejleder og klinisk sygeplejelærer deltager så vidt muligt begge i den studerendes studie- og evalueringssamtaler. Klinisk vejleder varetager rollen som eksaminator ved intern prøve. Ved klinisk vejleders fravær f.eks. vagtarbejde, afspadsering, ferie etc. tilknyttes den studerende en daglig vejleder, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent alt afhængig af modulets læringsudbytter. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere Pædagogisk kvalificering: Det tilstræbes at der i afdelingen er ansat 3 kliniske vejledere med klinisk vejlederuddannelse, samt en klinisk sygeplejelærer med diplomuddannelse. De kliniske vejledere deltager i 2 årlige temadage på UC-vest, ERFA dage med de øvrige kliniske vejledere på SVS,s medicinske afdelinger, samt interne samarbejdsmøder i afdelingen med den kliniske sygeplejelærer, hvor uddannelses tiltag planlægges og udvikles. Vejlederne deltager næsten årligt i årskursus for kliniske vejledere. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb Typiske patientsituationer. Årsager til indlæggelse kan f.eks. være: KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) og andre lungelidelser, Diabetes, DVT (dyb venetrombose), Lever-patienter, Alkoholikere, Cancer patienter, Patienter til udredning for bl.a. blodsygdomme, Ryg-patienter, Stofskifte-sygdomme, Mavetarm sygdomme, Medicinregulering, Smertebehandling. Hjertekar-lidelser, Anæmi, Psykiske lidelser og demens, Terminalpatienter, Osteoporose og Lungepatienter. Beskrivelse af typiske patientforløb. Patient med lungesygdom: Hr. Hansen indlægges, pga. åndenød og feber gennem 3 dage. Er kendt med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).ved indlæggelsen tages blodprøver, og han startes med 1 liter nasalilt, samt får bricanyl på paristar (specielt system, hvorved patienten ikke selv skal bruge kræfter på at inhalere medicinen). Der tages blodprøver og et røntgenbillede af lungerne. Afhængig af røntgenbilledet og blodprøvesvarene sættes hr. Hansen i behandling med IV- antibiotika, og der bestilles lungefysioterapi mhp. At løsne evt. slim og sekret som han har svært ved at hoste op. Der måles flere gange dagligt temperatur, puls og saturation (iltmætning i blodet) og der vurderes ud fra dette samt blodprøvesvarene, hvornår Hr. Hansen kan overgå til tablet behandling og udskrives. Hr. Hansen medgives en ny medicinliste, samt evt. sygeplejerapport med besked til hjemmeplejen. Derudover skal der medgives recepter, ambulante tider, eventuelle blodprøvesedler osv. Ovenstående indlæggelses forløb kan variere meget, men typisk er KOL patienterne indlagt 4-7 dage, men naturligvis afviger nogen fra normen. 2

3 Patient med hjertesygdom: Der meldes en 69 årig mand med dyspnø, som gennem den sidste tid er blevet tiltagende forpustet og kan nu ikke gå langt. Har nogen klemmen for brystet og kan mærke at pulsen er hurtig. Hos egen læge findes en puls på 150 hvorefter patienten indlægges til nærmere udredning. Ved ankomsten finder man Pt. meget dyspnøisk, så der gives ilt på nasalkateter. Der måles puls og blodtryk samt temperatur. Der tages blodprøver og EKG (hjertekardiogram). EKG et viser atrieflimmer, en hurtig og uregelmæssig puls. Patienten kommer derfor i scop overvågning, for at kontrollere hjertefrekvens og hjerterytmen og får anlagt en venflon (kanyle i vene), så der kan gives hjertemedicin IV. (direkte i blodåren). Blodprøverne og EKG har vist at pt. ikke har haft en AMI (blodprop i hjertet). Der tages røntgen billede af hjerte og lunger,som viser at pt. er incompenseret (har væskeophobning ved lungerne), samt mistanke om pneumoni (lungebetændelse). Pt. sættes derfor i behandling med IV.-penicillin og vanddrivende behandling. Der ordineres blodfortyndende behandling, for at forebygge at der kommer blodprop. pt. får daglig kontrolleret blodtryk, puls, temperatur og vægt. Næsten dagligt tages der også blodprøver for at styre den blodfortyndende behandling. Efterhånden er pulsen blevet normal, men stadig uregelmæssig. Der laves EKKO (en ultralyds undersøgelse af hjertet). Denne viser at hjertets pumpeevne er lidt nedsat. PT. skal efter udskrivelsen forsætte den blodfortyndende behandling, som skal styres via. egen læge. PT. får nu en del medicin. Hjemmeplejen kontaktes og de vil komme ud og hjælpe med dosering og styring af den blodfortyndende behandling. Pt. får ved udskrivelsen tid til ambulant kontrol. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder Organisering af sygeplejen i afdeling 200. Ansvaret for den daglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Plejen af patienter varetages af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Plejeformen er primært gruppepleje, hvor gruppen i fællesskab fordeler opgaverne. Sygeplejerskens ansvars og funktionsområde. Overordnet har sygeplejersken et klinisk, undervisnings, udviklings og ledelsesmæssigt ansvarsområde, som kan beskrives som følgende: Den daglige patientpleje med hensyntagen til grundlæggende behov, forebyggelse og patientens specielle problemer. Akut sygepleje til dårlige patienter med f.eks. smerter, respirationsproblemer m.v. Gruppelederfunktionen, herunder medicin administration og uddelegering af dagens arbejde. Udføre eller uddelegere ordinationer f.eks. medicinændringer, ilt, blodprøver, urinprøver m.v. Modtagelse, udskrivelse og overflytning af patienter. Administrative opgaver f.eks. dokumentation af arbejdsopgaver i sygeplejejournalen, skrive sygeplejerapporter og medicinkort ved udskrivelse eller overflytning af patienter. Administration af iv-væsker Speciel sygepleje f.eks. sårskift, anlæggelse af katheter, sonde og drop, pasning af cvk. m.v. Samtaler, information og undervisning af patienter og pårørende. Koordinere tværfagligt både internt i afdelingen og med eksterne 3

4 samarbejdspartnere. Vejledning, oplæring og undervisning af nye kollegaer, elever og studerende. 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere Personalesammensætningen og normering. På afdeling 200 er der ansat 26 sygeplejersker og 15 social og sundhedsassistenter til at varetage observation, undersøgelse, pleje og behandling af patienterne. Personalegruppen består af: Sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, Kliniske vejledere, Klinisk sygeplejelærer, Specialeansvarlige sygeplejersker og Afdelingssekretærer. Interne tværfaglige samarbejdspartnere: Læger, lægesekretær, fysioterapeut, ergoterapeut, portører, bio-analytikere, Røntgen, Narkose, Diætist, Diabetessygeplejerske, Rengøringspersonale, Køkken og Andre afdelinger både her i huset og i Esbjerg Eksterne tværfaglige samarbejdspartnere: Hjemmeplejen, Distriktspsykiatrien, Praktiserende læge, Fodterapeut, Gerontopsykiatrisk team, Øre- næse- hals læge, Øjenlæge osv. Kategorier af elever og studerende. Afdeling 200 har om året følgende pladser: 12 social og sundhedsassistentelever om året. Der er 4 elever ad gangen og praktikforløbet strækker sig over 4 måneder. 8 studerende på modul 1 og 2 om året. Der er 4 studerende ad gangen som er i klinisk undervisningsforløb i alt 4 gange a 3 dage. 8 studerende på modul 4 om året. Der er 4 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 2 studerende på modul 11. Der er 1 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 2 studerende på modul 12. Der er 1 studerende ad gangen og det kliniske undervisningsforløb er på 10 uger. 3 falckredder elever. Der er 1 elev ad gangen i 4 ugers praktik. 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Udviklingsaktiviteter: Afdelingen er i gang med opkvalificering af hele personalegruppen i forhold til at kunne varetage den akutte modtagefunktion. Derfor afholdes der løbende undervisning i afdelingen. 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder Læringsmiljø for studerende. På sydvestjysk sygehus er hensigten, at alle lærer både når de er under uddannelse og når de arbejder. Vi tror på, at det er vigtigt, at vi bruger hinandens ressourcer, at vi lærer sammen og af hinanden. Hos os er det god tone at tænke nye tanker og prøve nyt. Alle erfaringer, gode som mindre gode, ses som udgangspunkt for ny læring. Vi ønsker at den studerende bruger alle sine kompetencer, også dem den studerende har tilegnet sig i privat og fritidslivet. Afdeling 200 s forventninger til studerende. At den studerende er åben og ærlig omkring sine forudsætninger og forventninger til læring i klinisk praksis. 4

5 anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) At den studerende overholder aftaler og mødetider og giver besked efter afdelingens retningslinier. At den studerende udviser ansvarlighed omkring egen uddannelse. At den studerende er forberedt skriftlig til forventnings-, studie-, og evalueringssamtalerne. At den studerende afgrænser sit ansvars og kompetenceområde i samarbejde med den kliniske vejleder. At den studerende siger fra overfor situationer og sygeplejehandlinger vedkommende ikke magter. At den studerende er nysgerrig, opsøgende, undrende, spørgende og handlende i praksissituationer. At den studerende er reflekterende omkring egne og andres handlinger/ oplevelser i praksis. At den studerende forholder sig kritisk og spørgende til afdelingens mål og metoder. Tilrettelæggelse af klinisk undervisningstid på modul 1 og 2. Den kliniske sygeplejelærer er overordnet koordinator for de kliniske undervisningsperioder i modul 1 og modul 2. Udsender velkomstbrev, plan over klinisk undervisningstid og planlægger forløbet ud fra studieplanen for henholdsvis modul 1 og modul 2. Desuden afholder den kliniske sygeplejelærer introduktion til modulerne og refleksionstimer i løbet af de 4 kliniske undervisningsforløb. I praksis følges den studerende med en social og sundhedsassistent eller sygeplejerske til de sygeplejehandlinger og opgaver den pågældende person har. Der er tid og rum for observationer og refleksioner over de nye indtryk. Tilrettelæggelse af klinisk undervisningstid på modul 4. Den kliniske sygeplejelærer er overordnet koordinator for klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Den kliniske sygeplejelærer udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisnings tid for de første 2 uger. Den øvrige studie tid planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske sygeplejelærer er i samarbejde med den kliniske vejleder ansvarlig for at der afholdes studie- og evalueringssamtaler ca. hver 14. dag, med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske vejleder varetager afholdelsen af den interne kliniske prøve. Den kliniske sygeplejelærer tilbyder undervisnings og refleksionstimer til gruppen af 2. semester studerende og har følgedage med den enkelte studerende, samt individuel vejledning efter aftale. Klinisk undervisnings tid er 30 timer om ugen som planlægges af den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Der vil være mulighed for week-end-, aften- og nattevagter. Tilrettelæggelse af klinisk undervisningstid på modul 11 og 12. Den kliniske sygeplejelærer er overordnet koordinator for den kliniske undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Den kliniske sygeplejelærer udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisnings tid for den første uge. Den øvrige studie tid planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske sygeplejelærer er i samarbejde med den kliniske vejleder ansvarlig for at der afholdes studie- og evalueringssamtaler ca. hver 14. dag, med udgangspunkt i den studerendes individuelle studieplan. Den kliniske vejleder varetager afholdelsen af den interne kliniske prøve. Den kliniske sygeplejelærer tilbyder undervisning og refleksionstimer til 5

6 gruppen af modul 11 og 12 studerende og har følgedage med den enkelte studerende, samt individuel vejledning efter aftale. Klinisk undervisnings tid er 30 timer om ugen og planlægges af den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder. Undervisningstiden vil primært være i dagvagt, men der vil også være mulighed for enkelte aften og nattevagter. 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Strategi i forhold til systematisk evaluering af læringsmiljøet på afdeling 200 på Grindsted Sygehus. Der bliver afholdt møder 2 gange årligt med ledelsen fra medicinsk område, herunder afdeling 200 og de kliniske sygeplejelærer ansat i medicinsk område. Formålet er at drøfte og evaluere studie og læringsmiljøet i medicinsk område. Dette sker på baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer. Desuden vil møderne blive anvendt til at planlægge og iværksætte nye udviklingsstrategier. Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. 6