Modul nr. 2. 2a: Inklusion (5 ECTS) 2b: Anvendt kulturpsykologi (5 ECTS) 2c: Sprog (5 ECTS) (i alt 15 ECTS)
|
|
- Andrea Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 København, semester E2012 Modul nr. 2 2a: Inklusion (5 ECTS) 2b: Anvendt kulturpsykologi (5 ECTS) 2c: Sprog (5 ECTS) (i alt 15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og -adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres -adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Anders Skriver Jensen (asje@dpu.dk) Ole Henrik Hansen (ohh@dpu.dk) Kirsten Elisa Petersen (kepe@dpu.dk) Bjørg Kjær (hbak@dpu.dk) Lotte Hedegaard-Sørensen (lohes@dpu.dk) Formål, indhold og struktur for modul 2, samlet set: Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig indsigt i specifikke, fagligt- og politisk relevante problemstillinger. Modulet indeholder samlet set 9 sessions + 2 fællesforelæsninger. Session 1 indledes kl med er en fælles opstarts-seance. Herefter 3 sessions med inklusion, som sigter mod at kvalificere den studerende mht. at arbejde med børn med særlige behov i dagtilbud. Herefter 3 sessions med anvendt kulturpsykologi, som behandler kognition og kultur i et pædagogisk perspektiv. Til sidst 3 sessions med sprog og sproglig udvikling, fra barnets første sprog i vuggestuen, til spirende literacy-kompetencer i børnehave og indskoling. 1
2 Modulet kan ses som et samlet forløb. Dog behandles inklusion, kulturpsykologi og sprog som afgrænsede enheder undermoduler. Hvert undermodul afsluttes med eksamen. Modulet er samlet set bestået når alle tre undermoduler er bestået. Skema over planlagte sessioner: Session Dato Klokkeslæt Titel Lokale Underviser Inklusion 1 4/ / / / Anvendt kulturpsykologi Velkommen til modul 2: Om sammenhæng mellem modul 1 og 2 - og om forbindelser mellem inklusion, kulturpsykologi og sprogpædagogik Inklusion af udsatte børn i daginstitutionen. Inkluderende pædagogik, institutionskultur og professionel identitet Inkluderende specialpædagogik metoder og samarbejde. Stig Anders Ole Kirsten Elisa Petersen Bjørg Kjær Lotte Hedegaard 4 3/ / / Workshop Den kulturhistoriske skoles syn på læring Sammenhængen mellem biologi, kultur og socialitet Stig Ole Stig, Ole og Anders Sprog 7 15/ Det kropsinitierede sprog Ole 8 16/ Literacy-pædagogik i dagtilbuds- og indskolingsfeltet Anders 9 29/ Workshop Stig, Ole og Anders Fællesforelæsninger 8. februar 2013 Pædagogik og læring i idéhistorisk og demokratisk perspektiv v/ove Korsgaard 18. april 2013 Facilitering af videndeling v/ib Ravn 2
3 Session 1 Dato og klokkeslæt: 4/3 2013, kl Titel: At studere specifikke faglige problemstillinger på et almen-didaktisk grundlag Underviser: Stig, Ole og Anders At den studerende får indsigt i mulige forbindelser mellem modul 1 og 2, og således bliver i stand til at anvende de almen-didaktiske pointer fra modul 1 ind i de mere specifikke faglige analyser og problemstillinger som udgør modul 2. Mulige forbindelser mellem modul 1 og 2. med henblik på til at anvende de almendidaktiske pointer fra modul 1 ind i de mere specifikke faglige analyser og problemstillinger som udgør modul 2. Paulsen, B. (red.) (2012). Cursiv, nr. 10 (temanummer om dagtilbuds- og indskolingsdidaktik). København: Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU). Broström, S. (2004). Børnehavepædagogik eller børnehavedidaktik - er der fag i børnehaven? In K. Schnack (Ed.), Didaktik på kryds og tværs (pp ). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. 3
4 2a: Inklusion (5 ECTS) Formål: Modulets formål er at kvalificere den studerende til at analysere dilemmaer og problemstillinger i det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov i dagtilbud. Modulet bygger videre på de studerendes aktuelle arbejdserfaringer og præsenterer teorier og begreber om inkluderende pædagogik, der kan perspektivere studerendes viden om praksis. Det er et formål med modulet, at studerende opnår forståelse for inkluderingsudfordringens kompleksitet og sammenhæng med samfundsmæssige, kulturelle, organisatoriske og pædagogiske betingelser. De studerende opnår hermed kompetencen til at analysere og udvikle praksis i dagtilbud på et videnskabeligt grundlag. Mål: Efter gennemført modul har den studerende følgende viden, forståelse, færdigheder og kompetencer: Indsigt i og forståelse for inklusionsbegrebets teoretiske og praktiske kompleksitet Kompetencen til på et videnskabeligt og teoretisk grundlag at analysere sammenhængen mellem udviklingen af inkluderende pædagogiske miljøer og samfundsmæssige, kulturelle, organisatoriske samt pædagogiske betingelser. Modulet fokuserer på inkluderende pædagogik i dagtilbud. Inklusionsbegrebets teoretiske og begrebsmæssige grundlag samt forskningsbaseret viden om inkluderende pædagogik præsenteres og relateres til muligheden for at udvikle pædagogisk praksis i dagtilbud. Udviklingen af inkluderende pædagogiske miljøer relateres til dagtilbuddets og pædagogers samarbejde med PPR s støttefunktioner samt til pædagogiske dokumentationsmetoder, som støtter udviklingen af en inkluderende pædagogik Undervisningsform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er forelæsninger, gruppevejledninger, workshop og studiegruppearbejde Undervisningssprog: Dansk Eksamen: Individuel skriftlig opgave på grundlag af selvvalgt emne maksimum 5-8 sider. Bedømmelse på grundlag af den skriftlige opgave. Skriftlig opgave afleveres den 3. april. Herefter votering. 4
5 Session 1 Mandag d Titel: Inklusion af udsatte børn i daginstitutionen Underviser: Kirsten Elisa Petersen At de studerende opnår viden om og indsigt i teoretisk viden om udsatte børn, herunder den forskningsbaserede viden på området. At de studerende opnår kendskab til problemstillinger knyttet til daginstitutionens pædagogiske praksis i forbindelse med in-og eksklusionsmekanismer, i relation til udsatte børns muligheder og vanskeligheder i daginstitutionen. Præsentation af dansk og international forskning på området, knyttet til udsatte børn og daginstitutionen, samt opnå overblik over forskellige teoretiske forståelser af udsatte børn. Petersen, K.E. (2011) Pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven. Akademisk forlag. København. Kap. 1, 2 og 5. At orientere sig i den ovennævnte litteratur, bl.a. kompendiet, og finde særlige interessante Session 2 Dato og klokkeslæt: Tirsdag d Titel: Inkluderende pædagogik, institutionskultur og professionel identitet Underviser: Bjørg Kjær At de studerende opnår viden om og indsigt i inklusionsbegrebets kompleksitet og anvendelse i praksisfelt og forskning. At de studerende får indsigt i hvordan pædagogisk professionsidentitet og institutionskultur forholder sig til mulighederne for at etablere inkluderende pædagogisk praksis. Introduktion til inklusionsbegrebet. Introduktion til kulturanalytisk informeret undersøgelse af pædagogisk praksis, institutionskultur og professionel identitet. Gruppearbejde om udarbejdelse af eget undersøgelsesdesign. 5
6 Kjær, Bjørg (2009): Basispladspædagogik og institutionskultur. Om god praksis i pædagogisk arbejde med børn i psykosociale vanskeligheder i Københavns Kommune. Kapitel 1, s Kjær, Bjørg (2010): Inkluderende pædagogik. God praksis og gode praktikere. Akademisk forlag, især kapitel 1-3. At orientere sig i den ovennævnte litteratur, bl.a. kompendiet, og finde særlige interessante Session 3 Dato og klokkeslæt: Torsdag d Titel: Inkluderende specialpædagogik metoder og samarbejde. Undervisere: Lotte Hedegaard-Sørensen, Bjørg Kjær og Kirsten Elisa Petersen Målet med undervisning er at inspirere til refleksion over kompleksiteten i inkluderende (special)pædagogisk arbejde. Dels over kompleksiteten i pædagogiske situationer og dels i samarbejdsrelationer med eksterne fagpersoner omkring praksis. Et andet mål er, at studerende reflekterer og analyserer egen praksis eller cases fra praksis med afsæt i modulets teoretiske perspektiver. Dagen vil blive delt i to: Fra holdes oplæg (af Lotte Hedegaard-Sørensen) om inklusion, specialpædagogik, metoder, der støtter inkluderende processer og flerfagligt samarbejde med fagpersoner. Fra sidder studerende i grupper og arbejder på opgaver, som er knyttet til modulet. Kirsten Elisa, Bjørg Kjær og Lotte Hedegaard-Sørensen vejleder. Hedegaard Hansen, Tetler & Hedegaard-Sørensen (2008) Man kan ikke lære dem at blive sociale med nogen, der heller ikke er det, en undersøgelse af pædagogisk praksis i 0-5 års dagtilbud i Ballerup Kommune. Rapporten kan modtages i PDF-format ved henvendelse til lohes@dpu.dk. At orientere sig i den ovennævnte litteratur, bl.a. kompendiet, og finde særlige interessante 6
7 2b: Anvendt kulturpsykologi (5 ECTS) Formål: Den studerende opnår indsigt i hvordan mentale helheder formes af sproget, myterne, de historiske, kulturelle og politiske praksisser og tilhørsforhold, og derfor varierer fra barn til barn - fra barndom til barndom. Mål: Efter gennemført modul har den studerende følgende viden, forståelse, færdigheder og kompetencer: overblik over og indsigt i centrale spørgsmål og begreber vedrørende narrative psykologi, social konstruktivisme og pædagogik som kulturbærende fænomen at forstå barndommen som en konstruktion af historie, kultur og politiske praksisser kunne navigere i de væsentligste begrebslige genrer og skoler indenfor social konstruktivisme og kulturpsykologi, herunder kendskab til fagtidsskrifter, opslagsværker og primær litteratur. Indhold Modulet omhandler: Socialkonstruktivistiske perspektiveringer vedrørende barnets subjektivering Moderne og postmoderne psykologi Undervisningsform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, forelæsninger, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Undervisningssprog: Dansk Eksamen: Individuel mundtlig prøve på grundlag af et udleveret spørgsmål. Varighed 30 min (incl. votering). Bedømmelse på grundlag af eksamenssituationen. Eksamensdag: den 24 april v/ Ole og Stig Session 4 Dato og klokkeslæt: 3. april 2012, kl Titel: Den kulturhistoriske skoles syn på børns læring Underviser: Stig Broström At de studerende opnår overblik over og indsigt i den kulturhistoriske skoles teori om børns læring og udvikling gennem dets kulturelt indlejret virksomhed; endvidere at denne forståelse ses i et pædagogisk perspektiv. 7
8 Præsentation af repræsentanter fra den kulturhistoriske skoles virksomhedsteori. Fra Vygotsky og Leontjev, Michael Cole og Yrjö Engeström og med fokus på bl.a. følgende temaer: Forholdet mellem læring og udvikling, tilegnelse, deltagelse, konstruktion, zonen for nærmeste udvikling. *Broström, S. (2007). Læring og den kulturhistoriske skole. I: Ritchie, T. (red). Teorier om læring. En læringspsykologisk antologi. København: Billesø & Baltzer. *Bråten, I. (2002). Ulike perspektiver på læring. I: Bråten: Læring. I socialt, kognitivt og social-kognitivt perspektiv. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. *Engeström, Y. (1998). Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi. I: Hermansen (red). Fra læringens horisont. Århus: Klim. * Vygotsky, L.S. (1978). Mind in Society. The development of higher psychological processes. Cambridge, Mass, London: Harward University Press. (To kapitler). At orientere sig i den ovennævnte litteratur og finde særlige interessante temaer, som de studerende kan fremlægge med henblik på at rejse dialog herom. Session 5 Dato og klokkeslæt: 4. april 2013 kl til Titel: Sammenhængen mellem biologi, kultur og socialitet Underviser: Ole Henrik Hansen De studerende opnår indsigt i hvordan de tre elementer, biologi, socialitet og kultur hænger sammen. Hvordan det nyfødte barns udviklingsdeterminanter overvejende er biologiske, hvordan de i stigende grad bliver sociale, og hvilken betydning kulturen har i denne proces. Efter gennemført modul har den studerende følgende viden, forståelse, færdigheder og kompetencer: overblik over og indsigt i centrale spørgsmål og begreber vedrørende sammenhængen mellem biologi, kultur og socialitet, at opnå overblik over en kulturpsykologisk forståelse af barnet. kunne orientere sig i kulturpsykologisk fortolkninger og betydningsdannelser. * Brinkmann, S. (2009). Psyken. Århus: Århus Universitetsforlag. (uddrag) * Bruner, J. (1999). Mening i handling. Århus: Klim. (uddrag) At orientere sig i den ovennævnte litteratur, begge bøger, og finde særlige interessante 8
9 Session 6 Dato og klokkeslæt: 18. april, kl Titel: Kritisk analyse, refleksion aktive drøftelser Underviser: Stig, Anders og Ole At opbygge et værkstedslignende fællesskab med henblik på at diskutere, og i øvrigt anvende, teoretiske pointer fra de to foregående sessions. Den socio-kulturelle forståelse sættes på prøve, diskuteres og udfordres med henblik på at finde dens styrker, grænser og svagheder. Se BlackBoard. At orientere sig i den ovennævnte litteratur, bl.a. kompendiet, og finde særlige interessante 9
10 2c: Sprog (5 ECTS) Formål: Med udgangspunkt i barnets første sprog; modersmålet, gives der bud på hvordan sprog opstår og hvad det gør for barnet. Her diskuteres temaer som imitation, empati, tilknytning og omsorg. Sammenhængen mellem det talte og skrevne sprog undersøges, og i forsøget på at beskrive en sammenhængende didaktik, skitseres en kontinuerlig pædagogisk ramme fra vuggestuen ind i indskolingen. Mål Efter gennemført modul har den studerende følgende viden, forståelse, færdigheder og kompetencer: overblik over og indsigt i centrale spørgsmål og begreber vedrørende sprog og pædagogiske rammer for barnets sprog. kendskab til udviklingspsykologiske og biologiske tilgange til forståelse af sprog. erfaringer og overvejelser med tilrettelæggelse af aldersspecifik differentieret pædagogisk indhold. kunne navigere i de væsentligste begrebslige genrer og skoler indenfor sprogpædagogik, herunder kendskab til fagtidsskrifter, opslagsværker og primær litteratur. Indhold Modulet omhandler: De neuro-psykologiske og sociokulturelle betingelser for sprog Early literacy Overgangspædagogiske overvejelser fra vuggestue til børnehave til indskoling Undervisningsform: De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, forelæsninger, vejledning, studiegruppearbejde og selvstudier. Undervisningssprog: Dansk Eksamen: Individuel mundtlig prøve på grundlag af en udleveret problemstilling. Varighed 30 min (incl. votering). Bedømmelse på grundlag af eksamenssituationen. Eksamensdag: Den 4 juni v/ Ole og Anders 10
11 Session 7 Dato og klokkeslæt: 15. maj, kl til Titel: Det kropsinitierede sprog Underviser: Ole Henrik Hansen De studerende opnår indsigt i hvordan det kropsiniterede, emotionelle sprog udtrykkes, og hvilken betydning det har for barnets udvikling, dets sprog og dets neurologiske base. Gennemgang af de neuro-psykologiske og sociokulturelle betingelser for sprog. Hart, S. (2006). Hjerne, samhørighed, personlighed (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. (uddrag) * Tomasello, M. (2006). The social bases of language acquisition. Social development, 1(1), 20. * Tomasello, M., Carpenter, M., Call, J., Behne, T., & Moll, H. (2005). Understanding and sharing intentions: The origins of cultural cognition. Behavioral and brain sciences, 28, At orientere sig i den ovennævnte litteratur, bl.a. kompendiet, og finde særlige interessante Session 8 Dato og klokkeslæt: Titel: Literacy-pædagogik i dagtilbuds- og indskolingsfeltet Underviser: Anders Skriver Jensen At få indsigt i en sociokulturel tilgang til early literacy, herunder hvordan teoretiske perspektiver kan omsættes til praktiske principper med relevans for feltet. Literacy-begrebet: Mere snævert end kommunikative kompetencer, men bredere end læsning og skrivning. Hvad kendetegner en alsidig literacy-pædagogik? Hvordan kan man arbejde med dokumentation og planlægning i forhold til alsidig literacy-pædagogik i dagtilbud, SFO og indskoling? Broström, S., & Jensen, A. S. (2012). Skrivning som del af legende læring og lærende leg: Literacy-pædagogik i børnehaven? In K. Friis & S. Madsbjerg (Eds.), Skrivelyst og læring - i børnehaven. København: Dansk Psykologisk Forlag. (bliver lagt på Blackboard) * Gee, J. P. (2001). A Sociocultural Perspective on Early Literacy Development. In S. B. Neumann & D. K. Dickinson (Eds.), Handbook of Early Literacy Research (Vol. 1). New York: The Guilford Press. 11
12 * Jensen, A. S. (2011). Early Literacy: Towards a Unified Approach for Childcare and School. Journal of Early Childhood Literacy, 12(3), Jensen, A. S., & Broström, S. (2012). Sproghistorier: Et bud på alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. København: Dafolo. (uddrag på Blackboard) * Razfar, A., & Gutiérrez, K. (2003). Reconceptualizing Early Childhood Literacy: The Sociocultural Influence. In N. Hall, J. Larson, & J. Marsh (Eds.), Handbook of Early Childhood Literacy. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE. At orientere sig i den ovennævnte litteratur, bl.a. kompendiet, og finde særlige interessante At orientere sig på BlackBoard der vil blive lagt supplerende litteratur og materiale ud! Session 9 Dato og klokkeslæt: Titel: Workshop om barnets sprog; kropsligt, mundtligt, skriftligt... Underviser: Stig, Ole, Anders At opbygge et værkstedslignende fællesskab med henblik på at diskutere, og i øvrigt anvende, teoretiske pointer fra de to foregående sessions. Sprogpædagogik i dagtilbuds- og indskolingsfeltet. Det kropslige, mundtlige og skriftlige sprog, som det spirer frem, og som voksne kan og bør handle kvalificeret i forhold til at videreudvikle. At orientere sig i den litteratur fra kompendiet der knytter sig til session 8 og 9, og finde enkelte temaer og problemer med henblik på selvstændig fremlæggelse og diskussion. Se i øvrigt BlackBoard. At orientere sig på BlackBoard og læse udlagte tekster. 12
Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv
Literacy-pædagogik - Konference: Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen DPU, Aarhus Universitet [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst
Læs mereLiteracy. Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen. Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk. søndag den 7. oktober 12
Literacy Alsidig literacy-pædagogik i daginstitutionen Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk søndag den 7. oktober 12 Selvbestemmelse Medbestemmelse Solidaritet Demokrati søndag den 7. oktober 12 Pædagogikkens
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereModul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik
Campus København Forår 2014 Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS) Master i dagtilbuds- og indskolingsdidaktik Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r): Stig Broström (stbr@dpu.dk) Undervisere, vejledere, samt deres
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereFagområde Socialt Arbejde FO 1
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Underviser: Formål/læringsmål: Undervisningsform: Fagområde Socialt
Læs mereElevbrochure 2015-16
Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEt didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereSynopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis?
Synopsis i hhx-studieområdet hvad er/kan være en synopsis? Peter Stray Jørgensen Konference om studieområdet i hhx 14. og 15. april 2010 Program ca. Introduktion, præsentation, formål Problem, udfordringer
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs merePeter Skovgaard og Lars Jenry Petersen
Modul: Indhold Energioptimering og vedligehold Modulet henvender sig til ledere og teknikkere, som er beskæftiget med og omkring vedligehold. Ydere mere er det den specielle fokus der er på at få komponenter
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereInvitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereBacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereBørn og digitale medier
[ FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE ] Modul 3 Børn og digitale medier Undervisere Professor Kirsten Drotner (SDU) Lektor Carsten Jessen (SDU) Lektor Lotte Nyboe (SDU) Kursuskoordinator: Lektor Lotte Nyboe
Læs merewww.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler
www.udviklingifaellesskaber.dk Pædagogisk Analyse i dagtilbud og skoler Pædagogisk Analyse i skoler og dagtilbud I bestræbelserne på at opnå en fælles pædagogisk platform på tværs af dagtilbud, skoler
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereLiteracy-pædagogik. 28. oktober 2013! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet
Literacy-pædagogik 28. oktober 2013!! Anders Skriver Jensen! DPU, Aarhus Universitet!! [...] først og fremmest er læsning det vi gør når vi læser en fortløbende tekst i aviser, ugeblade eller bøger.
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereSavner du personlige og faglige udfordringer i din pædagogiske eller sundhedsfaglige praksis?
Savner du personlige og faglige udfordringer i din pædagogiske eller sundhedsfaglige praksis? Så er Akademiuddannelse en spændende mulighed! I et samarbejde med UCL og Erhvervsakademiet Lillebælt udbyder
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 9 Sygepleje,
Læs mereTværprofessionel indsats for at fremme sundhed og trivsel hos udsatte
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereFagområde Socialt Arbejde FO 1
Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Undervisere: Formål/læringsmål: Fagområde Socialt Arbejde FO 1 4. semester SOC2010 - hold X Kirsten Mejlvig, Lise Rytter Krogh, Maja
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereTæt på praksis og tæt på teorierne
w w w. v i a u c. d k / j y d s k V I A U N I V E R S I T Y C O L L E G E Trainee-uddannelsen giver store fordele for både institution og studerende. Man lærer hinanden at kende og bidrager til gensidig
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereUndervisningslokale Der henvises til timeplanen: http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Uddannelse: Masteruddannelsen i Positiv Psykologi Modul (nr. + navn): Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2016 Undervisningssted: København hhv. Aarhus Modulansvarlige Nina Tange Undervisere
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs merePraksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik
Praksisbaseret projekt: Kognitiv behandling af angstlidelser hos børn og unge/angstklinik Formål Formålet med faget er - med baggrund i den studerendes hidtidige valg af fag - at den studerende på basis
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 5 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
Læs merePædagogfaglige teorier og begreber
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni, 2011-2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive tekniske gymnasium Htx Psykologi c Susanne Rosendal Lauersen 2. årgang Oversigt over gennemførte
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ
KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 465 Efteråret 2014 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ Dato Uge 44 27.10 Tidspunkt Emne Underviser Litteratur Kl. 9.15 15.00
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereLæring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Læs mereDagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014 Undervisningen følger de forenklede nye fælles mål for undervisningen i faget biologi. Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Modulplan MODUL 7 Relationer og interaktioner 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 7 Relationer og Interaktioner... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereHttp://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Kursus 2: skriftlig sprogfærdighed og oversættelse fra tysk Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Fagmodul i Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereTosprogethed og andetsprogstilegnelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Tosprogethed og andetsprogstilegnelse Et modul fra PD i Dansk som andetsprog Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 HTX
Læs mereLivsførelseslister i indskolingen
Mikkel Østergaard Uddannet idrætspædagog og kandidat i pædagogisk psykologi. Arbejder som skolepædagog i en 0.klasse på Øster Farimagsgade Skole på Indre Østerbro. Har tidligere arbejdet i socialpsykiatri
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. Ådalsparkens vuggestue
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereLiteracy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer
Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk 1 Struktur Først sætter jeg rammen... literacy handler om deltagelse i aktiviteter med skriftsproglige
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs merePædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Læs mereDen Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik
Den Sammenhængende Børne-, unge- og familiepolitik Forord Kære Læser! Med Den sammenhængende børne, unge og familiepolitik sætter Thisted Kommune fokus på sammenhængen mellem normal og specialområdet.
Læs mereundervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten
Læs mere