De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Transkript

1 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handlekompetencer i forhold til: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. At udvikle respekt og forståelse for forskelligheder, levevis og familieformer. Sammenhæng: Hvorfor har vi netop valgt at arbejde med dette læringsmål? Her mulighed for tilføjelser, specifikt i forhold til egen børnegruppe. Det vil ofte kræve et delmål. Vi tror samfundet i fremtiden har behov for kreative, selvstændige og fantasifulde voksne. Voksne der kan finde nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Den samfundsmæssige kompleksitet kræver fantasi til at finde flere veje til at nå et mål. Vi oplever at vi voksne har svært ved at inspirere børnene til nye måder at arbejde med kunst. Vi gentager ofte de samme aktiviteter med de samme materialer, uden at komme med nye tiltag. Læringsmål: At børnene eksperimenterer med, øver sig i og afprøver sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer, såsom musik, drama og kreative processer. Delmål: Didaktiske overvejelser Hvilke overvejelser har I gjort jer vedr. nedenstående spørgsmål: Hvordan planlægger I tiltagene for at opnå læringsmålet? (hvilke tanker ligger der bag Jeres valg af tiltag?) Vi har valgt at have særlig fokus på kreative aktiviteter omkring juletraditionerne. Vi har en børnegruppe med meget spredt aldersfordeling, og vi har derfor tiltænkt at de ældste (4-årige) skal udfordres med drama blandet med musik og bevægelse, hvor de skal spille et krybbespil mens de synger til, dette krybbespil skal de så efterfølgende opføre til bedsteforældrekaffen d. 13. december.

2 Hvordan skal aktiviteterne foregå? Hvordan organiserer og strukturer personalet sig? Hvordan tænkes børn i udsatte positioner ind i aktiviteterne? Alle børnene skal selvfølgelig være med til at klippe julepynt, men her vil vi have fokus på, at specielt de yngste skal stifte bekendtskab med den kreative aktivitet og det at bruge en saks. Alle skal lave pynt til juletræet, og den pynt, der vil være mulighed for at lave, vil være udformet efter alder og kunnen i forhold til det enkelte barn. Vi deler børnene i tre grupper, så vi har mulighed for at tilgodese det enkelte barns behov. Vi vil lave to kreative grupper hver mandag, onsdag og fredag, hvor to voksne fordyber sig med en bestemt gruppe børn. Den sidste voksne vil fungere som praktisk gris. Hvilken teori arbejdes der med i forhold til læringsmålet? Vi arbejder ud fra Vygotsky s teori omkring nuzo. Vi arbejder med flow-teorien samt differentierede fællesskaber. Hvilke pædagogiske tiltag vil vi anvende? Vi vil fokusere på samhørighed og fællesskabet blandt børnene bl.a. via Mary Fondens Bamse-ven, som vi vil referere til i aktuelle situationer. (Bamse-vennen er et gennemgående element i vores hverdag, og både børn og voksne bruger den til at løse konflikter med.) På hvilken måde er forældrene blevet inddraget? Rollefordeling: Hvordan strukturerer personalet sig, F. eks. tovholder, observatør eller udfører? Vi opfordrer forældrene til at arrangere en forældrekaffe i december, hvor de kan se børnenes arbejde både med krybbespillet og julepyntet. Desuden er der sendt invitationer ud til bedsteforældrene til bedsteforældrekaffe. Der vil løbende være information til forældrene på døren eller børneintra, så de kan følge med i projektet. Vi lave to grupper, der arbejder med hver deres projekt med børnene. En tredje voksen vil være praktisk gris for at bevare roen og overblikket på stuen.

3 Tegn: Hvilke konkrete, synlige tegn forventer vi at se når der er sket læring hos børnene? Vi forventer at se børnene vokse med opgaven, så de udvikler en fællesskabsfølelse og en glæde ved at være sammen om eksempelvis krybbespillet. Vi forventer at se nogle børn, der bliver glade over at se, hvad de får produceret og vokser med opgaven ved at føle, at de mestrer den. Dokumentation Kvalitativ: Hvilke kvalitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. praksisfortællinger, observationer, foto eller video. Krybbespillet vil vi optage på Ipad en, så børnene kan se sig selv efterfølgende. Derudover vil vi tage billeder i hverdagen, som vil blive lagt ud på børneintra. Kvantitativ: Hvilke kvantitative dokumentationsformer vil vi anvende? F.eks. optælling af børn. Det børnene laver, vil være at se på stuen, så forældrene kan følge med i hverdagen. Evaluering: Hvornår sker der evaluering? Evaluering vil ske løbende både i dagligdagen og på vores stuemøder. Evalueringsskema. Børneperspektiv: Hvordan skabte i lysten og interessen blandt børnene til at deltage i de Ved hver frugtsamling kl. 9, blev børnene introduceret til formiddagens aktiviteter, hvor de samtidig fik at vide, hvem der skulle hvad. Vi øgede

4 planlagte aktiviteter? Hvad gjorde I for at fastholde lysten og interessen, hos børnene, gennem forløbet? hele tiden niveauet i takt med at børnenes kompetencer blev bedre. Fx med krybbespillet, hvor vi startede med at fortælle historien, genfortælle den, spille den med hjælp, uden hjælp, med kostumer, for de 3 årige osv. Vi havde på forhånd klippet nogle ting, som børnene kunne se, inden vi gik i gang, for at få visualiseret det færdige mål, det gav dem en lyst til selv at gå i gang. Vi gav samtidig børnene nogle rammer som de så kunne udfolde sig indenfor, fx ved selv at kunne vælge farver, så de følte at det var deres projekt. Hvad gjorde i for at forberede børnene på de aktiviteter som var planlagt? Vi orienterede børnene ved frugt kl. 9 om dagens program, samt hvad målet med aktiviteterne var fx krybbespil og småkager til bedsteforældre og julepynt til juletræet. Hvilke nye muligheder/kompetencer har børnene fået, som de ikke havde før? Nogle børn har fået kendskab til saksens mange muligheder, andre er blevet bedre til at håndtere den. Nogle af børnene har også fået kendskab og interesse for dramaet, og er begyndt at bruge det i deres lege (både historier om jesusbarnet og skuespil generelt). Har I inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Hvordan gjorde i? Det kunne f.eks. være gennem børneinterview. Voksenperspektiv: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Ja. Vi udfyldte vores roller som beskrevet i handleplanen. To til aktiviteter,

5 Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? en til praktiskgris. Har vi anvendt den sproglige idebank /sproghylder/naturmappe /matematikhylder? Nej, men materiale fra biblioteket. Så vi de tegn vi gerne ville se? Hvordan lykkes de fællesskaber/gruppeinddelinger vi havde lavet med børnene? Var der børn der ikke fik udbytte af forløbet? Hvis ja, hvad gjorde vi voksne? Ja, vi så en aha-oplevelse hos stort set alle børn, samt en stor glæde derved. De har virkelig været stolte over hvilket julepynt de har produceret og har nærmest virket chokerede over, hvad de har formået at lave. I krybbespillet havde børnene stor forståelse for deres egen rolle i stykket og respekt for de andre børns roller. De forstod, at vente på hinanden, og se vigtigheden i at være sammen om at opføre det (at stykket ikke kunne spilles med dem alene). Hvad skal justeres til næste gang? Hvad vil vi ændre på i vores måder at arbejde på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan vil vi fastholde en ændring? Vi har haft en positiv oplevelse med læreplanstemaet, og kan se at både vi som personale og børnene har fået en masse ud af aktiviteterne. Vi skal være opmærksomme på at give de 3-årige nogle ældre forbilleder, da det for de nye børn godt kan blive lidt svært at stå frem, når de endnu ikke er helt trygge i børnehaven. Hvad opnåede vi med vores tiltag? Hvilke uventede og overraskende resultater så vi? Vi blev positivt overraskede over, hvor gode børnene var til at være med i et skuespil, samt hvor stolte børnene blev over deres producerede julepynt. Dette er en observation vi vil bruge en del mere fremover i vores hverdag på stuen, da børnene selvværd blev styrket. Børnene har selv givet deres julepynt udtryk, og har klippet og klistret stort set uden voksenhjælp. Dette vil vi gøre noget mere da de virkelig blomstrede med opgaven. Da vi var bedst på hvilken måde Vi valgte at justere på vores tiltag løbende, i forhold til børnene, hvilket

6 agerede vi? Hvorfor var det bedste netop det bedste? Hvordan kan vi overføre det til andre sammenhænge? fungerede godt og netop ikke dræbte lysten hos dem. Vi skal kunne aflæse, hvad børnegruppen kalder på, og agere ud fra det.