STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

Transkript

1 Marstal Navigationsskole Version STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om uddannelsen til kystskipper fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, der trådte i kraft 1. januar Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om maritime uddannelser lov nr. 660 af 16. maj 2015, senest ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016 angående til- og afmelding af prøver. Desuden indgår også krav til bedømmelser, jævnfør eksamensbekendtgørelsen nr af 14. december 2009 for deltagere ved de maritime uddannelser, inklusive ændringer til denne, henholdsvis i bekendtgørelse nr. 848 af 16. august 2012, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 samt i bekendtgørelse nr af 14. december Endelig indgår regler om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, jævnfør bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar Kystskipperuddannelsen er normeret til 30 ECTS-point, svarende til 0,5 studieårsværk, mens uddannelsens, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7, skal være afsluttet inden for halvandet år. Skolen kan dog, begrundet i særlige forhold, meddele dispensation fra denne frist. Versionsstyring af studieordning 2013: Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Udkast til studieordning udsendt før bekendtgørelsens ikrafttrædelse til planlægningsbrug for skolens undervisere Studieordning kontrolleret i forhold til Styrelsens endelige udgave af bekendtgørelsen. Ingen større ændringer nødvendige Studieordning opdateret med beskrivelser af overordnede mål, undervisnings- og samarbejdsformer, samarbejde med erhverv og andre skoler, prøveformer og -krav. Henvisninger/link til skolens kvalitetsstyringsprocedurer erstatter en del af tidligere versions beskrivelser af regler for studieaktivitet, merit, orlov og dispensation samt uddannelsesbekendtgørelsens øvrige krav til indholdet i studieordningen. Disse procedurer gøres offentligt tilgængelige. Studieordningens henvisninger til STCW Ny studieordning indføres fra uddannelsens start. Se ovenfor Det sikres at studerende med ældre grunduddannelse gennemfører uddannelse i: STCW-konventionens VI/2, paragraf 1 om redningsbåde, flåder og MOB samt STCW-konventionens VI/6, paragraf 4 om sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver Marstal Navigationsskole Side 1

2 Indhold opdateret i forhold til Manila-ændringerne og ændringer til eksamensbekendtgørelsen Studieordning opdateret med ændringer til studieplan for fagemnet grundfag (forsøg) i forhold til lektionstal og mål for læringsudbytte. Semesterplan og kursusplacering opdateret ifht. introkursus til simulator samt øvelsessejlads 1. semester Navigation og vagttjeneste eksamensform ændret til mundtlig prøve i stedet for praktiskteoretisk prøve i CBT anlæg. Se næste side Skibsteknik og lastbehandling kun skriftlig eksamen ikke længere både mundtlig og skriftlig eksamen. Kursusplan for FM-sejlads opdateret/justeret med henvisning til dispensationer. Semesterplan og kursusplacering opdateret med justeringer af FMsejlads og introkursus til simulator i direkte forbindelse med Elektronisk navigationskursus Justeringer af læringsudbytte for viden, færdigheder og kompetencer i fagemnerne Navigation, Meteorologi, Søret, Administration samt Skibsteknik og Lastbehandling. Justering af kursusplan for Full Mission træning af kystskippere. Opdatering af lov- og regelhenvisninger med nye bekendtgørelser trådt i kraft frem til juni Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner af studieordning Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner. Justeringerne giver ikke anledning til behov for overgangsordning i forhold til tidligere versioner. Versionsstyring af studieordning 2016: (Større ændringer ifht. studieordning 2013 kræver overgangsordning, se herunder) Dato Ændringsbeskrivelse Overgangsordning Undervisningen i engelsk opdeles i to modulnumre, maritimt engelsk og sprogligt engelsk. Undervisningen i grundfag opdeles ligeledes i to modulnumre, metode og naturfag/it samt et grundfagskursus med selvstændigt modulnummer. Grundfagskursus forudsætter ikke de øvrige moduler længere. Omgængere i engelsk, der har læst maritimt engelsk på gammel studieordning 2013, følger maritimt engelsk og sprogligt engelsk, som studerende på ny studieordning Studerende, der mangler Grundfag modul 13041/13051 følger de to moduler efter ny studieordning Mulighed for merit i studiestøttende fag hhv. grundfag og sprogligt engelsk, nævnes aktivt i studieordningens studie-/fagplaner med henvisning til kapitel I henhold til uddannelsesbekendt-gørelsens 10 beskrives uddannelsens struktur og opbygning fremover ved ECTS-point. Studieordningen åbner mulighed for delvis Alle studerende kan tilvælge grundfag og sprogligt engelsk uanset muligheden for merit for gymnasialt engelsk. Alle studerende, nye som gamle, kan benytte mulighederne for delvist fjernstudie. Det bør dog erindres, at det kan påvirke SU-betaling. Ny studieordning 2016 giver ikke Marstal Navigationsskole Side 2

3 Indhold fjernstudie. Referencer til nye bekendtgørelser opdateret. anledning til behov for andre overgangsordninger i forhold til studieordning Marstal Navigationsskole Side 3

4 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Struktur Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Studieordning - Tværfaglighed og progression Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Studieaktivitet Eksamener, antal forsøg, anvendte bedømmelsesformer samt beviser Uddannelsens opbygning, fag og kurser Merit Forudsætninger for optagelse Overgangsordninger Dispensation og Orlov Klagemuligheder 25 2 Studieplaner for fagemner Studieplan fagemne: Grundfag Metode Studieplan fagemne: Grundfag Naturfag/IT Studieplan fagemne: Navigation Studieplan fagemne: Vagttjeneste Studieplan fagemne: Meteorologi Studieplan fagemne: Søret og administration Studieplan fagemne: Maritimt Engelsk Studieplan fagemne: Sprogligt Engelsk Studieplan fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Studieplan fagemne: Brandbekæmpelse Studieplan fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Studieplan fagemne: Maskinlære 50 3 Kursusplaner 51 Marstal Navigationsskole Side 4

5 Indhold 3.1 Brandbekæmpelse grundkursus (Røgdykker) Brandlederkursus Sygdomsbehandler B kursus GMDSS (ROC) Introduktionskursus til simulator Elektronisk Navigation Radar/ARPA, ECDIS, AIS Full Mission for kystskippere Kursus i generelt sikringsberedskab samt kursus i særlige sikringsopgaver 64 Marstal Navigationsskole Side 5

6 1. Struktur 1 Struktur 1.1 Indledning samt uddannelsens overordnede formål og mål Formålet med uddannelsen fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og uddannelsens overordnede mål af samme bekendtgørelses kapitel 2. I studieordningen dokumenteres, hvordan de i bekendtgørelsen opstillede uddannelsesmål nås, beskrevet i viden, færdigheder og kompetencer for hvert fagemne på uddannelsen. Til brug herfor har Marstal Navigationsskole udarbejdet et taksonomiværktøj, der kan findes i studieordningens kapitel 1.3. I samme kapitel beskrives og forklares begreberne viden, færdigheder og kompetencer i detaljer. Uddannelsens struktur og opbygning fremgår af studieordningens kapitel 1, mens progressionen, specielt for de længere uddannelser, ses ved at sammenligne med taksonomien under studieplaner for fagemner i kapitel 2 for de kortere uddannelser, semester for semester. Progressionen fremgår også af henholdsvis oversigten tværfaglighed og progression, kapitel 1.4, samt semester- og kursusplan kapitel 1.5. I studieordningens kapitel 1.6 beskrives også uddannelsens overordnede undervisnings- og samarbejdsformer, mens eksamensformer og anvendte bedømmelsesformer beskrives i kapitel 1.9. De dele af studieordningen, der udgøres af skolens kvalitetsprocedurer, er der indsat henvisninger til. Alle disse procedurer er offentligt tilgængelige på skolens hjemmeside, Endelig beskriver studieordningen kapitel 1.7 også i korte træk, hvordan der sikres relevante input og inspiration fra erhvervet og fra andre uddannelsesinstitutioner i forbindelse med udarbejdelse af henholdsvis studieordning og undervisningsplaner for de enkelte fagemner. Uddannelsens formål og mål fremgår, som nævnt, af uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 1 og 2, og er, for overblikkets skyld, citeret herunder: Marstal Navigationsskole Side 6

7 1 Struktur Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Formålet med uddannelsen til kystskipper er at kvalificere den studerende til at virke som styrmand i handelsskibe under 500 BT i kystfart og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som fører i skibe under 500 BT i kystfart. Stk. 2. Uddannelsen til kystskipper skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/3. Kapitel 2 Uddannelsens mål 2. Uddannelsen til kystskipper er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed og driftsoptimering. 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en kystskipper skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at kystskipperen har 1) viden om den almindelige opbygning og udrustning af skibe under 500 BT, 2) grundlæggende kendskab til maskinteknisk drift i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kw i kystfart, 3) forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe i kystfart, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, 6) kendskab til relevante internationale konventioner og dansk lovgivning på området, 7) kendskab til beskyttelse af havmiljøet og 8) kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed og inspiration til udvikling af nye arbejdsgange. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at kystskipperen kan Marstal Navigationsskole Side 7

8 1 Struktur 1) udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i kystfart, 2) organisere lastbehandling og stuvning i skibe under 500 BT i kystfart, 3) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs maskineri (op til 750 kw), 4) varetage bro- og vagttjeneste på skibe under 500 BT i kystfart, 5) beherske engelske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, 6) søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på et skib i kystfart, 7) udarbejde og anvende procedurer, der gavner den personlige sikkerhed samt skibets almene sikkerhed, 8) anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk og 9) varetage funktionen som brandleder. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at kystskipperen kan 1) selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af skibe under 500 BT i kystfart, 2) håndtere de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som styrmand og fører på skibe under 500 BT i kystfart, 3) varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed, 4) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe under 500 BT i kystfart og 5) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner. Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2) Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 3) Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/3, 4) Restricted Operator s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, 5) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, 7) sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, 8) maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B og 9) duelighedsprøve i motorpasning. Marstal Navigationsskole Side 8

9 1 Struktur 1.2 Regelgrundlag, kvalifikationsramme og ECTS IMO/STCW Studieplan fagemne Bekendtgørelse Studieordning Undervisningsplan (dynamisk) Samlet indhold i studieordningen Bekendtgørelserne indplacerer navigatøruddannelserne i forskellige kvalifikationsrammer (European Qualifications Framework 1-8). Niveauerne benyttes i den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser, hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser bør indplaceres på. Mål opstillet i denne studieordning skal sammenholdes med disse niveauer. Uddannelse Niveau Kystskipper 3 Styrmand 4 Sætteskipper 4 Skibsfører 5 Skibsfører prof.bach. 6 Skibsofficer 6 Uddannelsesbekendtgørelserne fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er rammestyret. Mål og indhold beskrives kun kort gennem henvisninger til konventionskrav fra IMO/STCW, samt en række generelle mål og centrale temaer for de forskellige fagemner. Studieordningen udarbejdes af den enkelte uddannelsesinstitution, og beskriver i større detaljeringsgrad uddannelsens opbygning, omfang, samt hvordan bekendtgørelsens mål bliver opfyldt gennem skolens undervisningsforløb og bedømmelsesformer på uddannelsen. På Marstal Navigationsskole danner skolens studieordning og studieplan for fagemner grundlag for underviserens detaljerede undervisningsplan for undervisningsforløb, bedømmelsesformer, formkrav, studieaktivitetskrav, undervisningsmateriale, opgaver med videre. Af hensyn til variationen af undervisningsformer, må detaljer om formkrav findes i den mere dynamiske del af studieordningen, nemlig undervisningsplanen. Denne udarbejdes af underviser, men skal, jævnfør skolens kvalitetsstyringssystem, altid gennemgås og godkendes af skolens ledelse. Undervisningens omfang opgøres i bekendtgørelsen i ECTS (European Credit Transfer System). Der går cirka 30 ECTSpoint på et semester eller 60 på et studieårsværk. Disse point skal gøre det nemmere at meritere mellem europæiske uddannelser, når der samtidig ses på indhold og indplacering i kvalifikationsrammen. I denne studieordning er ECTS-point benyttet til at vurdere omfanget af fagemner og kurser. Den samlede ECTS-belastning modsvarer uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. Marstal Navigationsskole Side 9

10 1 Struktur Ligeledes beskriver studieordningen alle de centrale temaer fra fagemner i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. De er dog i en del tilfælde flyttet mellem fagemner ligesom, at Marstal Navigationsskole, efter aftaler med Styrelsens for Videregående Uddannelser, har oprettet nye fagemner, der efter skolens mening styrker og underbygger uddannelsens mål og de centrale temaer i bilag 1. Flytningen af centrale temaer mellem fagemner, og en stor brug af tværfaglighed mellem fagemner, gør at ECTS-point, opgjort i fagemnegrupper i bekendtgørelsens bilag 1, ikke direkte kan sammenlignes med fagemnerne i denne studieordning. Dog er summen altid identisk. Ligeledes er alle uddannelsesmål og centrale temaer altid dækket og beskrevet i studieordningen. Marstal Navigationsskole Side 10

11 1 Struktur 1.3 Mål og taksonomisystem - Viden, færdigheder og kompetencer Læringsudbytte beskrives i kvalifikationsrammen for livslang læring i i form af viden, færdigheder og kompetencer, som er karakteristiske for niveauet som uddannelsen er indplaceret på. Viden, færdigheder og kompetencer er yderligere specificeret som vist nedenfor, så læringsudbyttet kan konkretiseres ved en given kvalifikation og på et givet niveau i kvalifikationsrammen for livslang læring. Viden Viden er den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende to aspekter: Hvilken type viden der er tale om, og hvor kompleks denne viden er. Type af viden vil sige, om der er tale om viden om teori eller viden om praksis. Endvidere om der er tale om viden inden for et fag, et fagområde eller et erhverv. Kompleksitet vil sige, hvor forskellige situationer kompetencen kan anvendes i, og hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. Om der er tale om forståelse. Det vil sige, i hvor stort omfang man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng. Forståelse kommer eksempelvis til udtryk, når man kan forklare noget for andre. Færdigheder Færdigheder er, hvad en person kan gøre eller udføre. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om kognitive færdigheder (for eksempel at kunne regne), praktiske færdigheder (for eksempel at kunne svejse), kreative færdigheder eller kommunikative færdigheder (for eksempel at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt). Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. i Den danske kvalifikationsramme for livslang læring som viser hvilket niveau de danske offentligt godkendte uddannelser ligger på ifht. hinanden jf. kapitel 1 Struktur. Marstal Navigationsskole Side 11

12 1 Struktur Kompetencer Kompetencer er den bevidste evne til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst, eksempelvis arbejde eller studier. Ansvar og selvstændighed er centrale begreber her. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. Læringsudbyttet er systematiseret i nedenstående figur, som viser systematikken i brugen af viden, færdigheder og kompetencer til niveaubeskrivelserne i kvalifikationsrammen. Kilde: UVM I studieordningen for navigatøruddannelser ved Marstal Navigationsskole er viden, færdigheder og kompetencer desuden benyttet i taksonomiforklaringen udviklet af skolen selv, se næste side. Dette er et værktøj for ledelse, undervisere og studerende til hjælp for planlægning og gennemførelse af undervisningen af de forskellige fagemner og kurser i uddannelsen. Marstal Navigationsskole Side 12

13 1 Struktur Klassifikation af uddannelsesmål 5-trins taksonomisystem TAKSONOMISYSTEM TIL VIDENSMÅL, FÆRDIGHEDSMÅL OG KOMPETENCEMÅL BENYTTET I FORBINDELSE MED STUDIEPLANERNE I KAPITAL 2. Viden Trin 1 Har overblik over har opnået et overblik over emnet, og er orienteret om, hvordan der opnås viden om emnet Trin 2 Har kendskab til kan efter hukommelsen gengive eller identificere Trin 3 Har forståelse af kan med egne ord forklare, fortolke eller demonstrere Trin 4 Har indgående forståelse af kan overføre viden til nye situationer/problemer af samme type Trin 5 Har dyb indsigt i kan overføre og bruge viden til helt nye og ukendte problemer (første led i selvstændig problemløsning) Færdigheder Trin 1 Har modtaget instruktion er instrueret om og har deltaget i elementer, der fører frem mod færdigheden, men færdigheden er endnu ikke fuldt indøvet Trin 2 Er parat til trinnet lige inden at færdigheden mestres. Viden og holdninger er på plads, men færdigheden er endnu ikke endeligt indøvet Trin 3 Kan med støtte færdigheden udføres med støtte, under vejledning eller i gruppe og med høj opmærksomhedsgrad Trin 4 Kan anvende, varetage beregne, benytte, udføre færdigheden udføres uden støtte, men med høj opmærksomhedsgrad Trin 5 Kan med rutine færdigheden udføres med vanepræg, og kræver kun lav opmærksomhedsgrad, sidder på rygraden Kompetencer Trin 1 Kan deltage en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse med støtte fra andre Trin 2 Kan selvstændigt varetage, virke, gennemføre en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes for målopnåelse uden støtte Trin 3 Kan analysere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger anvendes til selvstændig problemløsning i forbindelse med helt nye og ukendte problemer Trin 4 Trin 5 Kan planlægge, organisere, fremstille, foreslå Kan vurdere, diskutere, afveje, bedømme, evaluere, kritisere en sammensat situation, hvor viden, færdigheder og holdninger må sammenstilles på nye måder og danne nye helheder for den pågældende en sammensat situation hvor viden, færdigheder og holdninger benyttes til at afveje flere opfattelser, opstille kriterier for vurderingen og på baggrund heraf træffe afgørelse eller konkludere Marstal Navigationsskole Side 13

14 Studieordning for styrmandsuddannelse 1. Struktur 1.4 Studieordning - Tværfaglighed og progression 1. SEM TEKNIK OG VEDLIGEHOLD Maskinlære Skibsteknik og lastbehandling Grundfag Meteorologi NAVIGATION OG VAGTHOLD Navigation Elektronisk navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk LEDELSE OG KOMMUNIKATION GMDSS ROC Sproglig engelsk Søret og admin. (Kyst) SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ * Sik.&miljø Brandbekæmpelse (Kyst) SEM Maskinlære og maritim teknologi Skibsteknik og lastbehandling Grundfag inkl. kursusuge Meteorologi Navigation Full Mission Vagttjeneste Maritimt englesk GMDSS GOC Støttefag, der kan læses på alle semestre Søret og admin. ** Sundh. Fanø Sikkerhed og miljøbeskyttelse Brandskole 3. SEM Skibsteknik og lastbehandling Sejladsprojekt Navigation Vagttjeneste Maritimt engelsk Innovationscamp Martim ledelse Søret og admin. Arbejdsmiljø 16 Maritim sikring (SSO) 4. SEM Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Kulturgeografi Shipping og driftsledelse Sikkerhedsledelse 5. SEM Vedligehold og dokning Skibsteknik og lastbehandling Navigation og skibsoperation Kommunikation og engelsk Ledelse og samarbejde Søret og admin. *Kyst+styrmand overgangsordning i sikringsberedskab/-opgaver **Styrmænd, sætteskipper og skibsfører overgangsordning i Tanker Basic Fagemner og kurser fordelt på alle skolens navigatøruddannelser og semestre Side 14

15 1. Struktur 1.5 Semesterplan og kursusplacering Alle uddannelser 1. SEM UGE Sygd.- Elektronisk Eksaminer og interne KYST ROC Brand beh.b Navigation prøver KYST*** og Hold A Elektronisk navigation ST1 /SÆT1/SKF1 Interne prøver UV UV UV UV UV UV* UV UV UV UV UV UV** ST1/SÆT1/ brandledebehandler A Mulighed for Hold C Elektronisk Sygdoms- SKF1 Hold B GOC navigation ved store klasser *Sik&miljø+Brand slutter, Søret&adm+Maskinlære starter **Introkursus til simulator 1 dag ***Kyst FM KYST+ST sikringsberedskab (overgangsordning) UGE Hold A Hold A Eksaminer og interne 2. SEM ST2/SÆT2/ SKF2 Hold A GOC Hold B Elektronisk navigation UV UV FM Grundf. UV UV UV* UV UV UV UV Hold B Hold B Grundf. FM * Innovationscampdag afholdes forår for 2. og 3. semester UV UV UV UV prøver ST2* Eksaminer og interne prøver SÆT2/SKF2* *Tanker Basic (overgangsordning) 3. SEM UGE SÆT3/ UV + Lektions- UV+ Eksaminer og interne UV UV UV UV UV UV UV* UV UV UV UV UV UV UV SKF3 16 fri uge** SSO prøver SÆT3 * Innovationscampdag afholdes forår for 2. og 3. semester **Fortsatte kystskippere kan eventuelt opgradere til Sygdomsbehandler A UGE SEM SKF4 UV UV UV UV UV UV UV UV UV Lektions- Lektions- Eksaminer og interne UV UV UV* UV UV UV fri uge fri uge prøver SKF4 *Evt. temadag(e) med tværfaglige oplæg efterår UGE SEM SKF5 UV UV UV UV UV UV UV UV UV Lektions- Lektions- Eksaminer og interne UV UV UV* UV UV UV fri uge fri uge prøver SKF5 *Evt. temadag(e) med tværfaglige oplæg efterår Kyst = Kystskipperuddannelsen, ST = Styrmandsuddannelsen, SÆT = Sætteskipperuddannelsen, SKF = Skibsføreruddannelsen NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester. Se den aktuelle aktivitetskalender for planlægningsformål. Side 15

16 1. Struktur 1.6 Undervisnings- og samarbejdsformer samt evaluering af undervisningen Uddannelsen er i sin generelle form planlagt som klasseundervisning. I perioder opdeles i mindre hold, hvor det er relevant eller et krav, f.eks. af hensyn til øvelser i simulator, på træningsskib eller i kursusperioder. Der er åbnet mulighed for, at gennemføre alle semestre som delvist fjernstudie. Der tages hensyn til denne studieform i valg af undervisnings- og samarbejdsformer, mens kurser og eksaminer kræver fuldt fremmøde. Ekstra tid til vejledning m.v. må påregnes for studerende, der vælger at sejle, mens de læser. Undervisningsplan For fagemner, hvor undervisningsformen ikke er fastlagt af overordnede regler eller andre hensyn, er det underviseren, der fastlægger formen i fagemnets undervisningsplan. Undervisningsplanen tager direkte udgangspunkt i de opstillede målbeskrivelser i skolens studieplaner, se kapitel 2. Undervisningsplanen er tilgængelig ved semesterstart, og gennemgås/godkendes altid af skolens ledelse. Undervisningsplanerne er den dynamiske del af studieordningen, og de dokumenterer blandt andet uddannelsesbekendtgørelsen krav til varierende studieformer samt eksamensbekendt-gørelsens krav til, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der afspejler indhold og arbejdsformer. Det tilstræbes derfor, ved den samlede planlægning, at alle uddannelser indeholder en relevant variation af undervisningsformer, herunder også gruppearbejder, projektorienteret arbejde og tværfagligt arbejde. Tværfaglige elementer og støttende undervisning Jævnfør uddannelsesbekendtgørelsernes bilag 1, skal det tværfaglige arbejde være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Dette understøtter den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. I studieordningens kapitel 1.4 findes en oversigt over uddannelsens tværfaglige sammenhænge og elementer samt progression og tværfaglighed imellem alle uddannelserne til navigatør. De tværfaglige og studieforberedende elementer er yderligere forsøgt sikret gennem forsøgsordning med fagemnet Grundfag, se studieplan herfor i kapitel 2. Grundfagene støtter op om den tværfaglige undervisning, men er også studieforberedende i forhold til de tre længere navigatøruddannelser, Styrmand, Sætteskipper og Skibsfører. Det er skolens erfaring at succes, i forhold til opnåelse af uddannelsesmålene, fremmes af repetition af grundlæggende studiemæssige forudsætninger i f.eks. metode, matematik, fysik, IT, sprog og skriftlighed. Støttende undervisning udgøres dog ikke kun af grundfag. En del af lektionerne vil blive afholdt som vejledningslektioner i forbindelse med fagemner eller projekt- og casearbejde på uddannelsen. Marstal Navigationsskole har en aktiv politik om studiestøtte (SPS) til studerende med særlige vanskeligheder, f.eks. ordblindhed. Ved henvendelse til studievejledningen vil tilbud om screening og særlige hjælpemidler Marstal Navigationsskole Side 16

17 1. Struktur samt tilgængelige støtteordninger blive gennemgået. Skolens kvalitetssystem opstiller også retningslinjer for særlige vilkår ved eksamens- og prøveafholdelse, læs nærmere herom i kapitel 1.9 om eksamener og anvendte bedømmelsesformer. Evaluering af undervisning Ud over, at de studerende løbende opfordres til at reflektere over undervisningen og egen indsats samt deltage aktivt ved planlægningen af den daglige undervisning, så indsamles også systematisk feed-back fra de studerende. Dette gøres gennem både formaliserede midtvejsevalueringer for alle fagemner i alle semesterforløb samt mere omfattende afsluttende evaluering af alle kursus- og uddannelsesforløb. Kvalitetssikring og procedurer Skolens kvalitetsprocedurer for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning er til enhver tid offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside Dette gælder blandt andet procedure 202 for udarbejdelse af undervisningsplaner, procedure 215 for uddannelse af studerende samt procedure 411 for studerendes og kursisters evaluering af undervisning. De til enhver tid gældende undervisningsplaner for de enkelte fagemner, kan rekvireres ved henvendelse til Marstal Navigationsskole marnav@marnav.dk. Sammenfatning af midtvejsevalueringer forelægges skolens ledelse, mens de afsluttende skriftlige evalueringer samles og gennemgås af såvel ledelse som undervisningsstab i det næstkommende semester, for at sikre udbytte og udvikling ved evalueringsarbejdet. Marstal Navigationsskole Side 17

18 1. Struktur 1.7 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Da uddannelsen er meget professionsorienteret er studieordningen naturligvis under stor direkte indflydelse fra erhvervet. Studieordningen er udarbejdet på basis af mange års erfaring med studerende, der alle er optaget på baggrund af krav om anseelig praktiktid/sejltid i relevante skibsstørrelser. Marstal Navigationsskole har gennem tiden haft et tæt samarbejde med rederierne for at sikre uddannelsespladser, aspirantordninger samt uddannelsesbogens udfyldelse og brug. Hovedvægten af undervisere er rekrutteret fra erhvervet, og underviserne gennemgår løbende efteruddannelse, der har direkte berøringsflade med erhvervet eller relevante fagemner. Marstal Navigationsskole benytter i vid udstrækning censorer fra det maritime erhverv og sejlende seniorofficerer, hvilket sikrer aktualitet og en anvendelsesorienteret tilgang til bedømmelsen af de studerende. Marstal Navigationsskole har deltaget aktivt i uddannelsesrådets arbejde og input til uddannelsesbekendtgørelsen. En dialog, hvori alle erhvervets partnere har kunnet gøre indflydelse gældende samt deres synspunkter gældende. Skolen har derfor haft lejlighed til at høre parternes synspunkter og holdninger til uddannelsen. Uddannelsen udbydes i tæt samarbejde med Marstal Navigationsskoles kursusafdeling, der står for dele af undervisningen, og er i daglig kontakt med det maritime erhverv såvel på søsiden som på landsiden. Ses på det samlede uddannelsesforløb for de længere uddannelser, har Marstal Navigationsskole ved opbygningen af en trinopdelt uddannelsesstruktur sikret, at de studerende kan opnå maksimal valgfrihed samt optimal kontakt med erhvervet under uddannelsen. Dette opnås ved at de kortere uddannelser alle giver merit til de længere samtidig med, at sønæringsbeviser opnås, så der kan mønstres ud mellem hver uddannelsesdel og optjenes sejltid uden ulempe. Endelig kan de studerende rent faktisk være i erhverv under studierne, idet der i studieordningens struktur og opbygning er lavet løsninger for delvis fjernstudie. Dette giver en tæt berøringsflade til rederier og specielt bemandingsafdelinger, når der skal tages hensyn til udmønstringsperioder med videre. I forhold til grunduddannelserne samt de studieforberedende uddannelser deltager Marstal Navigationsskole sammen med VUC Ærø i uddannelsen HF-Søfart. Skolerne deler en del undervisere, og samarbejdet sikrer en tæt og indgående forståelse af de studerendes foregående studie- og uddannelsesforløb. Marstal Navigationsskole har i øvrigt et meget omfattende netværkssamarbejde med utallige parter fra erhvervet, såvel rederier som andre uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og interesseorganisationer med videre. Disse samarbejdserfaringer hos undervisere og ledelse, tilflyder uddannelsen og dens planlægning, og er med til at sikre kvalitet, dynamik og aktualitet i undervisningens indhold. Det vil være meget omfattende at beskrive dette samarbejde, der i sin natur er dynamisk og derfor opdateres løbende. Men blandt samarbejdspartnere kan nævnes: Tanker Safety Forum, BIMCO, Søfartsstyrelsen, Bureau Veritas, DTU, CBS, SDU, SIMAC, DMI, Force Technology, Fyns Maritime Klynge, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Marstal Søfartsmuseum, Marstal og Søby Værft, TUCO Marine, Jens Kristensen Skibsingeniører, Fredericia Maskinmesterskole, Københavns Maskinmesterskole (MSK) og en næsten uendelig række af rederier. Marstal Navigationsskole Side 18

19 1. Struktur Alle disse samarbejdsrelationer inddrages løbende i undervisningsplaner og undervisning både i form af virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere, caseopgaver, materialer til eksamensopgaver, censorer med videre. Desuden afholdes årligt en Camp-dag om entreprenørskab og innovation, hvor folk fra det maritime netværk inviteres som dommere. Endelig afholdes temadage, hvor rederier eller grupper af rederier og interessenter fra et segment inviteres til at holde foredrag på skolen. 1.8 Studieaktivitet Som på de fleste andre videregående uddannelser har de studerende som udgangspunkt ikke mødepligt, men der er studieaktivitetskrav, som er nærmere beskrevet i hvert fagemnes undervisningsplan, hvorfor der for nogle dele af fagemner og i kursus- og eksamensperioder vil være krav om fuld tilstedeværelse. af et fagemne beskrevet i oversigten i kapitel 1.6. Såfremt en studerende har udmønstringsperioder under uddannelsens gennemførelse begrænses adgangen til SU. Det individuelle studieforløb vil være meget afhængigt af skibets beskæftigelse, den studerendes erfaring og studieegnethed. Der må eventuelt påregnes en forlængelse af studietiden i forhold til uddannelsesbekendtgørelsens normerede studietid. Der gælder dog fortsat de samme krav for maksimalt tilladt studielængde, krav til uddannelsesmål og antal tilladte forsøg per fagemne, som gælder for alle andre studerende på uddannelsen. Se nærmere herom i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af de studerende. De nærmere regler for studieaktivitet og uddannelsens gennemførelse kan til enhver tid findes i skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende og procedure 203 for håndtering af skolens regler for studieaktivitet samt bilag 904 Studieaktivitetsregler. Generelt gælder, at der er mødepligt til alle kurser, mens klasseundervisning i de almindelige fagemner er et tilbud til den studerende. Der er dog for alle fagemner defineret obligatoriske elementer, såsom afleveringsopgaver, projekter, øvelser, deltest og lignende, som skal gennemføres for, at den studerende kan betragtes som studieaktiv og opnå godkendelse i fagemnet eller blive indstillet til at gå til prøve i fagemnet. Der kan også være krav om fremmøde til dele af lektionerne. På de længere navigatøruddannelser er forudsætningerne for at påbegynde et modul Marstal Navigationsskole Side 19

20 1. Struktur 1.9 Eksamener, antal forsøg, anvendte bedømmelsesformer samt beviser De overordnede krav til eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved maritime uddannelser er fastsat i bekendtgørelse af samme navn, inklusive ændringer til denne. For hvert fagemne og kursus har Marstal Navigationsskole fastlagt bedømmelses- og eksamensformer (se kapitel 2 og 3) samt beståkrav (se kapitel 1.1), idet det sikres, at både uddannelses- og eksamensbekendtgørelsens krav samt eventuelle andre lov- og konventionskrav er overholdt. Den studerende har, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, normalt tre forsøg til at bestå eller blive godkendt i et fagemne/modul. Skolen kan dog, begrundet i særlige forhold, meddele dispensation til et fjerde forsøg. Studieordningens nærmere regler for bedømmelse fremgår af skolens kvalitetsprocedure 215 for uddannelse af studerende samt følgende eksamensprocedure: 421 for eksamination og censurering 422 for skolens afvikling af prøver og eksamener 426 for eksaminander under prøveafvikling og eksamener. 206 for klager over eksamener og bedømmelser. Der skelnes i eksamensbekendtgørelsen mellem eksamen, ekstern prøve, intern prøve samt løbende bedømmelse. Desuden skelnes mellem individuel prøve og gruppeprøve. Ved både eksamen og ekstern prøve medvirker censor, som ikke er ansat ved uddannelsesinstitutionen, og ikke har medvirket i uddannelsen til prøven. For eksamen gælder dog desuden, at resultatet medregnes i det samlede og afsluttende eksamensresultat. Ved intern prøve stilles ikke krav om censor. Løbende bedømmelse anvendes ofte i kombination med en af ovenstående prøveformer. Der gives som hovedregel karakter efter 7- trinsskalaen. For at bestå kræves karakteren 02. Hvis der indgår flere karakterer i et fagemne må ingen karakter være under 02. I forbindelse med interne prøver gives enten karakter efter 7-trinsskalaen eller Bestået/Ikke bestået. For fagemner og kurser, hvor der udelukkende anvendes løbende bedømmelse angives normalt Godkendt/Ikke godkendt, hvilket ifølge eksamensbekendtgørelsens 19, modsvarer Bestået/Ikke bestået. Det samlede eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår kun eksamener ikke eksterne og interne prøver eller løbende bedømmelse. Da der, ligesom det gælder for begrebet undervisningsform, ikke findes en entydig eller udtømmende definition af begrebet formkrav til bedømmelser, har Marstal Navigationsskole i studieordningens studieplaner kun fastlagt de overordnede formkrav, det vil sige, hvorvidt der er tale om mundtlig eller skriftlig prøve, eller eventuelt praktisk prøve. Alle prøver er som udgangspunkt individuelle. Såfremt der anvendes gruppeprøver vil det fremgå af studieplanerne i kapitel 2, når der ses bort fra den løbende bedømmelse i forbindelse med kurser og øvelser, hvor gruppesamarbejde er en forudsætning. Detaljerede formkrav til bedømmelsen i hvert fagemne eller kursus vil altid fremgå af semestrets undervisningsplan eller kursusplan, idet underviseren skal have mulighed for at tilpasse prøveform til den valgte undervisningsform. Dog er der i Marstal Navigationsskole Side 20

21 1. Struktur studieordningens studieplan taget stilling til de overordnede formkrav, der dermed er mere statiske. Det er stadig uddannelsesinstitutionens ledelse, som godkender alle formkrav til prøver, jævnfør eksamensbekendtgørelsens 41, herunder f.eks. prøvelængde, forberedelsestid, mulighed for at anvende computere, eventuelle særlige prøvevilkår for deltagere m.m. Dette sker gennem den samlede eksamensplanlægning samt godkendelse af de enkelte undervisnings- og kursusplaner semester for semester. Den samlede information om al bedømmelse tilflyder de studerende gennem henholdsvis studieordning/planer (inklusive henvisninger til skolens kvalitetsprocedurer), de aktuelle undervisningsplaner, aktuel eksamensplan samt oversigt over nødvendige og tilladte hjælpemidler. For anvendelse af PC ved eksamener gælder skolens kvalitetsprocedure 420. Studerende kan søge om forlængelse af eksamenstiden ved skriftlige eksamener over en vis varighed samt forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener, hvori der indgår forberedelsestid, hvis der vejer særlige hensyn. Dette gælder f.eks. for dokumenteret ordblindhed eller, hvis den studerende har andet sprog end dansk som modersmål. De nærmere regler herom er beskrevet i skolens kvalitetsprocedure 208 samt ansøgningsbilag 915. Eksamensbeviser og certifikater Skolen udsteder eksamensbevis, når a. den studerende har gennemført hele uddannelsen b. bestået de afsluttende eksamener og c. erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor uddannelsesbeviset er krævet Eksamensbeviset vil være på dansk (og engelsk hvor påkrævet) jævnfør gældende regler 2. Den studerende kan altid få sit bevis udfærdiget på engelsk. Uden fornøden fartstid kan bestået eksamen i givet fald dokumenteres ved særlig attest. De certifikater, der opnås i forbindelse med uddannelsen, herunder kurser, udstedes normalt først ved uddannelsens afslutning. Til studerende, der har forladt uddannelsen uden at have gennemført den, skal skolen på anmodning af deltageren udstede dokumentation for det gennemførte uddannelsesforløb, herunder en liste over beståede dele af uddannelsen. Nærmere beskrivelse af skolens regler for udstedelse af beviser fremgår af kvalitetsprocedurer Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Marstal Navigationsskole Side 21

22 1. Struktur 1.10 Uddannelsens opbygning, fag og kurser Studieordning Kystskipperuddannelse Semesteroversigt kurser, fagmoduler, ECTS-point, beståkrav og forudsætninger Total Modulnr. Navn på kursus eller fagemne ECTS* Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler Kystsem. 30 Eksamen/godk. Kar. 1 Kar.2 Ja/Nej Forudsætninger *Kurser inklusive B = Bestået/Godkendt TVÆRFAGLIGE ELEMENTER 1 ECTS Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler Kystsem Grundfag - Metode 0,5 Godkendelse B - Nej - Kystsem Grundfag - Naturfag/IT 0,5 Godkendelse B - Nej - NAVIGATION OG VAGTHOLD 12 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler Kystsem Introkursus simulator se e-nav Godkendelse B - Nej - Kystsem FM Kystskipper 1 Godkendelse B - Ja - Kystsem Elektronisk navigation 3 Godkendelse B - Ja Fagemner Modulnr. Uv-uger ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler Kystsem Navigation 3 Eksamen 02 mundt. - Ja - Kystsem Vagttjeneste 3 Eksamen B mundt. - Ja - Kystsem Meteorologi 2 Intern prøve B - Ja - LEDELSE OG KOMMUNIKATION 4,5 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem GMDSS ROC 2 Eksamen B - Ja - Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Søret og administration 0,5 Intern prøve B - Ja - 1. Sem Maritimt engelsk 2 Eksamen 02 mundt. - Ja - 1. Sem Sprogligt engelsk se MarEng Godkendelse B - Nej - SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 6,5 ECTS Kurser Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Brand (røgdykker) 1 Godkendelse B - Ja - 1. Sem Brand (leder) 1 Godkendelse B - Ja Sem Sygdomsbeh. B 2 Godkendelse B - Ja - 1. Sem Sikringsberedskab* - Godkendelse B - Ja - *Sikringsberedskab kun i overgangsordning for stud. med ældre grunduddannelser Fagemner Modulnr. Navn ECTS* Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. Sem Sikkerhed og miljøbeskyttelse 0,5 Intern prøve B - Ja - 1. Sem Brandbekæmpelse 2 Godkendelse B - Ja - Marstal Navigationsskole Side 22

23 1. Struktur TEKNIK OG VEDLIGEHOLD 6 ECTS Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Fagemner Modulnr. Navn ECTS Prøvekrav Beståkrav På bevis Krævede moduler Kystsem Skibsteknik og lastbehandling 4 Eksamen 02 skrft. - Ja - Kystsem Maskinlære 2 Duelighedsprøve B - Ja - Marstal Navigationsskole Side 23

24 1. Struktur 1.11 Merit Regler om merit er fastsat i eksamensbekendtgørelsens kapitel 9. Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren "Bestået" på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse efter særskilt bedømmelse, herunder eventuelt aflæggelse af prøve. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af institutionen, og skal, ifølge skolens procedurer, søges inden for de første 2 uger af semesteret. Nærmere beskrivelse af skolens regler for meritgodkendelse fremgår af kvalitetsprocedure Forudsætninger for optagelse Studerende kan optages på studieordningen 1/ efter de gældende krav om adgang og beviser i uddannelsesbekendtgørelsen Overgangsordninger For studerende, der har bestået dele af uddannelsen ved Marstal Navigationsskole efter tidligere studieordninger udarbejdes en individuel studieordning/studieplan. Det samme gælder for studerende, der har været optaget på, men ikke bestået, andre navigatøruddannelser ved skolen eller ved lignende uddannelsesinstitutioner. Der kan dog være tale om, at den studerende selv skal ansøge om merit jævnfør reglerne i kapitel 1.1 i forbindelse med overgangen. For studerende med ældre grunduddannelser, der ikke har gennemført undervisning i anvendelse af redningsflåder og både - jf. kravene i STCW konventionens reglement VI/2, paragraf 1 og/eller sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCWkonventionens reglement VI/6, paragraf 4 skal skolen ved overgangsordning sikre, at disse studerende gennemfører undervisningen inden uddannelsen ved nærværende studieordning afsluttes Dispensation og Orlov Marstal Navigationsskole kan kun dispensere fra de regler i studieordningen, der er fastsat af skolen selv. Skolen kan dog, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, give dispensation fra den i uddannelsesbekendtgørelsen fastsatte tidsfrist for gennemført uddannelse. Ansøgt orlov accepteres som udgangspunkt, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FNtjeneste eller lignende forhold. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Marstal Navigationsskole Side 24

25 1. Struktur 1.15 Klagemuligheder Den studerende kan indbringe klager over skolens og censors afgørelser i forbindelse med bedømmelser, eksamener og prøver samt afgørelser i forbindelse med afvisning af meritansøgning samt afgørelser i forbindelse med studiereglerne, herunder studieaktivitetsregler og godkendelse samt løbende bedømmelse i kurser/fagemner. De nærmere regler og frister for indgivelse af klager findes i skolens kvalitetsprocedure 206 for behandling af klager over eksamener og evalueringer. Retningslinjerne kan også vejlede i forbindelse med klager over andre afgørelser, af de ovenfor nævnte. Dog kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen under behandling af klager i forbindelse med bortvisning som følge af grove forseelser mod skolens studieregler. Marstal Navigationsskole Side 25

26 2. Studieplaner 2 Studieplaner for fagemner 2.1 Studieplan fagemne: Grundfag Metode Modulnummer: Prøvekrav: Godkendelse ECTS: 0,5 point Prøveform: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Godkendt Merit: Der kan gives merit til alle studerende, som har bestået en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX og HF) eller andre tilsvarende beståede uddannelser. Der kan også gives merit efter en realkompetencevurdering. Se kapitel 1.11 omkring ansøgning for merit. Studerende med nævnte relevante uddannelser kan vælge ikke at søge merit, hvis de ønsker at deltage i den studiestøttende undervisning i grundfaget. Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag metode kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder gruppearbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor mundtlig og skriftlig fremstilling, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Studieteknik og metode Viden Har viden om teamarbejde og gruppeprocesser Har viden om studie- og notattekniks betydning for læreprocessen Har viden om rapport- og brevskrivning Færdigheder Kan søge information i relevant fagligt materiale Kompetencer Kan strukturere sit studie Kan indgå i samarbejder Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Alle centrale temaer behandles i andre fagemner, da grundfag i sagens natur er til for at støtte læringen i de øvrige fagemner. Marstal Navigationsskole Side 32

27 2. Studieplaner 2.2 Studieplan fagemne: Grundfag Naturfag/IT Modulnummer: Prøvekrav: Godkendelse ECTS: 1 point sammen med Grundfag Metode Prøveform: Løbende bedømmelse eller intern prøve Bedømmelsesform fastlægges af underviser/fagteam, se aktuel undervisningsplan Beståkrav: Godkendt Merit: Der kan gives merit til alle studerende, som har bestået matematik og naturfag eller fysik på en gymnasial ungdomsuddannelse (STX, HHX, HTX og HF) eller nævnte fag på tilsvarende uddannelser. Der kan også gives merit efter en realkompetencevurdering. Se kapitel 1.11 omkring ansøgning for merit. Studerende med nævnte relevante uddannelser kan vælge ikke at søge merit, hvis de ønsker at deltage i den studiestøttende undervisning i grundfaget. Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfaget beskæftige sig med emner indenfor matematik, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen samt i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen og i skibe. Centrale temaer: 1. Matematik regneregler, interpolation, løsning af simple ligninger, brug af lommeregner 2. IT - anvendelse af PC, brug af internet, skolens IT-læringsplatform, informationssøgning, brug af kontorprogrammer, IT-sikkerhed. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: IT og matematik Viden Har forståelse for informationssøgning ved hjælp af IT Har overblik over betydningen af IT-sikkerhed Har forståelse af grundlæggende regneregler såsom parentes-, procent og brøkregneregler samt kendskab til de trigonometriske funktioner Færdigheder Kan med rutine anvende skolens IT-læringsplatform Kan med støtte foretage informationssøgning ved hjælp af internet Kan med støtte anvende IT kontorprogrammer til udarbejdelse af skriftlige arbejder Kan anvende grundlæggende regneregler herunder parentes-, procent- og brøkregneregler og benytte lommeregner til at bestemme facit Kan med støtte løse simple ligninger Kan med støtte udføre interpolation i forbindelse med opslag og lignende Marstal Navigationsskole Side 33