Da Vanløse fik sin egen kirke.

Transkript

1 Da Vanløse fik sin egen kirke. I Illustreret Tidende fra 15. august 1909 har vi fundet følgende: Vanløse Kirke Søndag den 4. august indviedes den nylig fuldførte Kirke i Vanløse. Biskop Rørdam indsatte ved den smukke Højtidelighed den unge Pastor Niels Juul Wamberg, der indtil nu har virket som residerende Kapellan ved Brønshøj Kirke, som den nye Kirkes Sognepræst. Arkitekt Thorvald Jørgensen har givet de første Tegninger til Kirken, men Arkitekt Magdahl-Nielsen har fuldført Arbejdet, da Th. Jørgensen maatte vie al sin Tid til Genopførelsen af Christiansborg Slot. Den nydelige, lille Kirke er bygget som en Blanding af en Landsby- og Hovedstadskirke; således viser Bygningens ydre Omrids hen til Kirkerne i den store By, men det indre og Tårnets Spir leder Tanken hen paa den hyggelige danske Landsbykirke. Staten har ydet 30,000 Kr. til Opførelsen, og Resten er skaffet til Veje af en Kirkekomité med Pastor Wamberg i Spidsen og en ikke mindre energisk Damekomité, som har virket under Fru Wambergs Ledelse. Den mindre Bygning bag Kirken er den lige saa smukke og hyggelige Præstebolig, hvor Pastor Wamberg og Frue allerede har boet i ca. 4 Aar. 1

2 Stednavnet Vanløse Af Jørgen Vibe Frederiksen 1. Indledning Da forfatteren og kunstkenderen Rudolf Broby-Johansen ( ) i 1959 udgav sin bog Gennem det ny København, hvor han beskrev sine vandreture i kvartererne uden for Københavns volde, besøgte han også Vanløse. Turen gik fra Vanløse station via Jernbane Allé og Grøndals Parkvej til Damhussøen, forbi barakkerne og endte på Jyllingevej station. Som sagt begyndte turen på Vanløse station, der "med sin cementviadukt og lange betonramper med perronerne oppe i førstesalshøjde [skærer] ind mellem en spirknejsende Rosenborgimitation, selveste Vandløsehus Vandløse med d, som var navnet et hjertesuk om svigtende vandforsyning". Broby-Johansen (som i øvrigt ikke var indfødt københavner, men født i Aalborg) giver her udtryk for en gammel københavner-vittighed om, at navnet skulle betyde noget med 'mangel på vand' - I har da både Damhussøen og Harrestrup Å, som det ofte siges; men lad os se lidt nærmere på stednavnet Vanløse. 2. Efterleddet -løse Sprogforskerne var tidligere stærkt uenige om, hvordan man skulle tolke betydningen af dette efterled: Betød det 'mangel på noget' eller noget helt andet? De ældste teorier gik på at -løse skulle svare til oldnordisk leysa, et hunkønsord, der betyder' mangel, brist' eller måske af sideformen *lausōn 'løs' (jf. engelsk -less), altså noget i retning af 'nøgenhed, skovløshed' om et jordareal. Man blev dog snart klar over, at dette passede dårligt på de fleste stednavne på -løse, så det måtte betyde noget andet. 2

3 Det var vistnok obersten og militærhistorikeren Emil Madsen (død 1919), der første gang gjorde opmærksom på, at -løse også kunne betyde 'eng, græsgang': Altid findes Navne, som oprindelig have Endelsen løse, i det storformede Terræn, ved ofte vidtudstrakte Moser, Enge og lavtliggende, flade Strøg. Især have disse Navne deres rette Plads i Nærheden af Aaerne, hvor de bekvemmeste naturlige Græsgange findes". Heri støttedes han af den sprænglærte professor Johannes Steenstrup ( ), og det er da også nogenlunde den tolkning, de fleste navneforskere i dag går ind for. Den svenske filolog Jöran Sahlgren ( ) mente dog, at efterleddet skulle stamme fra et hypotetisk adjektiv *laus- ('skrånende'), der igen skulle have sin rod i det indoeuropæiske *leud-, der betyder 'dukke sig' (hvilket i øvrigt er i familie med det nudanske lude). Altså skulle leddet betegne 'et skrånende jordstykke' eller lignende. I dag mener man, at efterleddet indeholder et gammeldansk hunkønsord *løsa, der skulle betyde 'lysning, åbning, eng, mark' og være beslægtet med navneordet lys. Navneforskeren professor Bent Jørgensen foretrækker kort og godt betydningen 'lysning'. Stednavne på -løse er mest udbredt på Sjælland og i Skåne (-lösa), men findes også enkelte steder på Fyn (fx Jordløse på Vestfyn). I Jylland kendes formen ikke. Navneformen må betegnes som meget gammel, sikkert helt tilbage til germansk jernalder (ca ). I øvrigt er -løse i visse tilfælde blevet til -(e)lse som fx Slagelse, oprindelig Slauløsæ (1231). Enkelte stednavne af denne type betyder dog morsomt nok 'mangel på'. Det gælder fx byerne Sengeløse ved København og Særløse sydvest for Roskilde. Her er der tale om direkte spottenavne: 'Stedet, hvor de mangler senge' og 'Stedet, hvor de mangler særke'. 3. Forleddet Van- Her bevæger vi os ind på et intrikat område, idet en af vor helt store kapaciteter på stednavneområdet, professor Kristian Hald ( ) udledte Van- af plantenavnet kvan, olddansk *hwan(n), oldnordisk *hwǫnn, 3

4 norsk kvann, en tolkning, som Vanløse tog til sig og derfor anbragte en stiliseret kvanplante i sit byvåben: Det fremmede i øvrigt sagen, at Danmarks mest udbredte danske ordbog, Politikens Nudansk Ordbog (siden 1953), knæsatte denne tolkning og gør, at denne teori stadig har mange tilhængere. Ordbogen har dog i dag tilføjet et muligvis. Moderne stednavneforskning betegner denne forklaring som meget lidt sandsynlig (mere herom nedenfor). Første gang Vanløse nævnes er i et i 1186 affattet pavelig stadfæstelsesbrev fra pave Urban den 3 (pave ) til biskop Absalon Desværre kan vi kun læse den sidste del af navnet [Huan]lose, men brevet gentoges i 1198, og her læser vi Hwanløsæ. Nu er spørgsmålet, hvad dette Hwanbetyder. Eet kan vi slå fast: I hvert fald ikke vand (gammeldansk watn, wadn, wand, oldnordisk vatn). Som vi så, mente professor Hald, at det kom fra plantenavnet kvan, et ord vi har lånt fra norsk. Men problemet er, at den plante, som det norske låneord refererer til (latin: Archangelica officinalis) ikke vokser vildt i Danmark, men kun i Norge, Island, Grønland og på Færøerne. Ganske vist indførtes planten i middelalderen som lægeplante mod fx skørbug (har stort indhold af C-vitaminer) og pest, men da var Vanløse for længst navngivet. Snarere stammer forleddet fra gammeldansk *Hwatn, som er en afledning af det gammeldanske adjektiv *hwat (oldislandsk: hvatr, der betyder 'rask, hurtig, skarp, djærv' - afledningerne hvas og hvæsse er stadig ord, vi bruger). Så sandsynligvis står vi her over for den oprindelige betegnelse for Harrestrup Å: 'den hurtige, den hvasse'. Det var ikke ualmindeligt, at vore åer fik så malende navne: fx Gladsakse dvs. 'det skinnende sværd', hvormed menes Kagsåen. 4

5 4. Afslutning Som det fremgår af ovenstående, synes ingen af de gamle tolkninger at holde. Vanløse betyder hverken 'den vandlidende', 'skråningen, hvor der vokser kvan' eller lignende. Snarest må vi tolke stednavnet som 'lysningen ved [åen] Hwatn' - og åen er stadig hurtig, selvom det er over 1000 år siden, man navngav den og sidenhen rettede den ud og pyntede den med kommunale fliser. Damhusslusen under Roskilde Landevej ved Damhuskroen ca (Foto tilh. Københavns Opfordring fra formanden: Fra tiden før og omkring Vanløses indlemmelse i København i 1900-tallet, blev der stiftet en masse foreningen og sammenslutninger. De nuværende foreninger kan man skabe sig et overblik over på Vanløsebasen. De, der er gået ind, kan man i nogle tilfælde finde på Lokalarkivet. Hvad enten det gælder nuværende eller forhenværende foreninger, er såvel Lokalhistorisk forening som Lokalarkivet interesseret i deres historie. Så hvis du ligger inde med noget om en forening så lad os se det. Hvis det ikke længere har interesse for dig selv, kan det måske være af interesse for andre. Ingolf Broe 5

6 Mordet på politibetjent John Christian Falkenaa i Vanløse 1944 Af Jørgen Vibe Frederiksen 3. Begravelsen På højeste sted besluttedes det at give John Falkenaa en statsbegravelse, formentlig også for at provokere tyskerne, hvilket også lykkedes, idet flere af de deltagende politifolk måtte møde bevæbnede, da de telefonisk var blevet truet med angreb på kirken under begravelsen. Også John Falkenaas onkel, der takkede ved graven, var blevet truet på livet. Begravelsen foregik den 7. februar 1944 fra Vanløse Kirke, hvor pastor Kyndal forestod begravelsen, til Bispebjerg Kirkegård. Så vidt jeg ved, er der aldrig blevet opsat en mindeplade over John Christian Falkenaa hverken på politigården eller i Vanløse. Hans gennemhullede cykel kan ses på Politimuseet. 4. Flere attentater Efterhånden som krigen gik på hæld og mange af disse nazistiske grupper indså, hvad vej vinden blæste, blev de mere og mere desperate. Dertil kom, at lønninger ikke mere udbetaltes, og man begyndte derfor på direkte plyndringer og det kom også til at gå ud over Vanløse. I 40'erne havde Københavns Kommune et stort fødevarelager liggende på Bogholder Allé 54. Lageret forsynede bl.a. folkekøkkenerne, plejehjem osv. med konserves. Den 30. april 1945 besluttedes det at plyndre dette lager, og man sammensatte derfor et hold på omkring 20 mand bestående af 6

7 folk fra Lille Jørgen-gruppen og Schiøler-gruppen; desuden deltog Gestapo-tolken Arne Arno Oskar Hammeken. Disse begav sig nu i en række personbiler og en lastvogn til Bogholder Allé, hvor udbyttet blev omkring een ton konserves til en værdi på over kr., et enormt beløb på det tidspunkt. Konservesen blev derefter dels fordelt mellem medlemmerne, dels lagt på lager på Politigården, hvorfra den senere forsvandt. Enkelte medlemmer af Lille Jørgen-gruppen havde i øvrigt 14 dage tidligere været på spil i Vanløse, idet de havde forsøgt at sprænge en købmandsforretning på Skjulhøj Allé 39 i luften med en håndgranat. Man mente at indehaveren var tyskfjendtlig og derfor skulle straffes. Heldigvis mislykkedes attentatet. 5. Efterskrift Ifølge Bovrup-kartoteket fandtes der i Vanløse ca. 200 medlemmer af DNSAP. Her skal der dog ikke nævnes navne, da jeg mener, at familierne ikke skal hænges ud, fordi en forælder, bedsteforælder, onkel eller tante begik en dumhed for over 70 år siden. Nazisternes hovedkvarter i Vanløse var den store røde villa, der ligger der, hvor Børglumvej og Herlufsholmvej går ud i Ålekistevej. I dag er huset selskabslokaler, men mange Vanløse-borgere husker måske, at det også har fungeret som danseskole. Bygningen husede også i mange år en dyrehandel. Første halvdel af artiklen bragtes i forrige nummer af Historisk Besøg Lokalarkivet, Jernbane Allé 94 Åbent den 1. torsdag i hver måned 7

8 Kommende arrangementer i den lokalhistoriske forening. Onsdag d. 11. september klokken i Kulturstationen. Arkitekt Per Stengade vil denne aften med fortælling, film og fotos indvie os i den plante- og blomsterrigdom, Damhusengen kan præstere gennem årstiderne og fra istid til nutid for også floraen er en foranderlig størrelse. Per Stengade er medlem af Vanløse Lokaludvalg og medstifter af Enggruppen, der aktivt deltager i beslutninger om engen og søen. Onsdag d. 9. oktober klokken i Kulturstationen. Mette Marie hjemmets tidligere leder Samy Visvanathan og den nuværende leder Marlene Engel kommer og fortæller os om bostedet og pensionatet på Hyltebjerg Allé. Mandag d. 4. november kl. 19. i Kulturstationen. Denne aften skal vi høre om Københavns Lærerforenings Feriekolonier. Konsulent på kolonikontoret Gitte Nemholt kommer og indvier os i Feriekoloniernes historie. Onsdag d. 4. december klokken i Kulturstationen. Årets sidste medlemsmøde er selvfølgelig julemødet, hvor vi hygger med sange, historier, gløgg og æbleskiver, og hvor vi måske også skal høre om nogle Københavnske originaler. Søndag d. 5. januar 2014 klokken Denne årets første søndag skal vi som sædvanlig ud at gå tur i Vanløse. Turen - og dermed mødestedet - er p.t. ikke fastlagt, så man bedes derfor orientere sig i lokalaviserne og på Vanløsebasen. Redaktion: Ingolf Broe og Kirsten Petersen. Tlf: flogni@webspeed.dk 8