FOKUS PÅ REGIONERNES KVALITETS- INDSATSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS PÅ REGIONERNES KVALITETS- INDSATSER"

Transkript

1 FOKUS PÅ REGIONERNES KVALITETS- INDSATSER

2 2 INDHOLD & FORORD Eksempler på kvalitetsarbejdet i Region Hovedstaden Eksempler på kvalitetsarbejdet i Region Sjælland Eksempler på kvalitetsarbejdet i Region Syddanmark Eksempler på kvalitetsarbejdet i Region Midtjylland Eksempler på kvalitetsarbejdet i Region Nordjylland Fællesregionale kvalitetsindsatser Regionerne er godt på vej med at udvikle sundhedsvæsenet i kvalitetens tegn. Den regionale kvalitetsdagsorden har allerede gennem de seneste år sat sit tydelige præg på regionernes politikker og strategier, og kvalitet indgår nu i alle regioners budgetaftaler som et centralt element. Regionerne har sat sig en bred kvalitetsdagsorden, hvor målet er at fremme kvaliteten i sundhedsvæsenet ved på samme tid at intensivere og målrette initiativer, der forbedrer befolkningens sundhedstilstand, giver høj patientoplevet kvalitet og reducerer sundhedsudgifterne per borger. Regionerne arbejder med kvalitet på mange niveauer og i mange sammenhænge. Nogle initiativer er rettet mod organisatoriske og strukturelle forhold, mens andre har direkte fokus på at forbedre kvaliteten i det kliniske arbejde. Nogle initiativer er stadig på projektplan, mens andre er en fast forankret del af den daglige drift. Fælles for initiativerne er dog, at de alle er igangsat med det overordnede formål at forbedre kvaliteten for patienterne. Pjecen indeholder en række eksempler på regionernes konkrete kvalitetsarbejde. Hver region har beskrevet fem regionsspecifikke kvalitetsinitiativer, hvor de gør en særlig indsats. Herudover indeholder pjecen en beskrivelse af en række fællesregionale indsatser samt de foreløbige resultater af kvalitetsarbejdet forankret i Patientsikkert Sygehus. Eksemplerne skal fungere som inspiration for politikere, ledere og medarbejdere, der har kvalitet som arbejds- eller interesseområde. Eksemplerne illustrerer bredden i regionernes kvalitetsarbejde. Der er ikke tale om en udtømmende kortlægning, men en samling af eksempler på, hvordan regionerne konkret arbejder med kvalitet i sundhedsvæsenet. Kvalitetsarbejdet er og skal være drevet af innovation og mangfoldighed. Men målet er at bringe de gode eksempler videre, så de bliver udbredt på landsplan. God læselyst 30 Resultater af kvalitetsarbejdet i Patientsikkert Sygehus

3 REGION HOVEDSTADEN 3 Patienter i Region Hovedstaden får færre infektioner Region Hovedstaden har ambitioner om at halvere antallet af de infektioner som patienterne rammes af under indlæggelse. I dag får hver tiende patient på Region Hovedstadens hospitaler en infektion, når de er indlagt. 100 eksperter og mange medarbejdere har i to år arbejdet målrettet for at øge sikkerheden for patienterne. Nye tal viser, at indsatsen virker. Et godt eksempel er Region Hovedstadens intensiv afdelinger. Patienterne her er de mest sårbare, fordi de er kritisk syge. Når man bliver behandlet med respirator, får en del patienter samtidig lungebetændelse. Ved en målrettet indsats er antallet af lungebetændelser allerede reduceret til det halve på flere af intensivafdelingerne. Hospitaler, afdelinger og eksperter deler viden om, hvilke tiltag, der virker i kampen mod infektionerne. Erfaringer fra andre lande peger på, at man ved at organisere, samarbejde på tværs, dele viden og arbejde systematisk og åbent med data kan bringe antallet af infektioner ned og spare patienterne for unødvendige lidelser og ekstra dage på hospitalet. Vi ved, at hospitalsbehandling er risikofyldt. Nogle patienter vil desværre få en infektion, mens de er indlagt. Det kan ikke undgås. I kampen mod infektionerne har vi organiseret os på tværs af afdelinger og hospitaler og arbejder målrettet og åbent med data for at få antallet af infektioner ned til det halve. Det er begyndt at virke, viser nye tal, - fortæller formanden for regionens ekspertgruppe på området, Bettina Lundgren, dr.med. Region Hovedstadens indsats med infektioner foregår på otte områder: Blodforgiftning Lungebetændelse Infektioner, der opstår, når patienter får lagt kateter i en blodåre for at kunne få medicin Infektioner i sår efter operation MRSA (en resistent bakterie) Tarmbakterien Clostridium difficile, der giver diarré Antibiotika og resistens, det vil sige når antibiotika ikke virker, fordi bakterierne har udviklet modstandskraft Urinvejsinfektioner Halvt så mange lungebetændelser og færre mave-/ tarminfektioner er blandt de første resultater af Region Hovedstadens indsats for at halvere antallet af hospitalsinfektioner. Centerdirektør på Rigshospitalet Bettina Lundgren,

4 4 REGION HOVEDSTADEN Oplysningsindsats styrker kronikere Hjemmesiden Grib om Livet skal være med til at understøtte patienternes håndtering af egen sygdom i hverdagen og styrke livet med en kronisk sygdom. Helbredstilstanden hos mennesker med en kronisk sygdom hænger snævert sammen med deres egen håndtering af sygdommen. Derfor har Region Hovedstaden udviklet hjemmesiden Grib om Livet med en række patientfilm, hvor borgere fortæller om deres liv med en kronisk sygdom. Filmene viser vejen for andre, giver erfaringer videre, skaber håb og er vejledende og inspirerende for at leve et godt liv med en kronisk sygdom. Filmene består af interview, hvor patienter og pårørende fortæller om deres erfaringer med kronisk sygdom, samt personlige historier, hvor man følger en enkelt patient i dennes hverdag. Med min diagnose fulgte en umiddelbar angst for et forkortet liv og en tilværelse med afsavn. Hvis Grib om Livet havde eksisteret på det tidspunkt, havde jeg ikke panisk og ustruktureret skulle søge oplysninger, men havde fået et troværdigt billede af min nye situation med det samme. - Frank Andersen, 60 år. På nuværende tidspunkt er der lavet over 40 film om livet med KOL, Type 2-diabetes, demens og hjertekarsygdomme. Filmene beskæftiger sig med temaer som: Er det min skyld? Den dårlige samvittighed Familie og venner Arbejdslivet Livsstilsændringer - nye vaner Følgesygdomme Resultater Modtagelsen og efterspørgslen af filmene blandt borgere, patientforeninger og sundhedsprofessionelle har været meget positiv. Filmene bliver brugt i undervisningen på sygeplejerskeskolerne, plejehjem og i patientforeningerne om, hvordan man håndterer en kronisk sygdom. Brugerne oplever filmene som respektfulde og troværdige, og de føler sig informeret og støttet i livet med en kronisk sygdom. Filmene er blevet set gange på YouTube, og en film om demens er en af de mest sete danske film om sygdommen på YouTube. Til kampagnen hører også en Facebookside med likes, som har vist sig som en effektiv platform for dialog mellem borgerne og distribution af filmene. Kommunikationskonsulent Lone Holm,

5 REGION HOVEDSTADEN 5 Fokus på den ældre akutte patient redder liv Andelen af borgere over 65 år forventes at stige fra 16 procent af hele befolkningen i 2009 til 25 procent i Det stiller øgede krav til sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats. Antallet af faldbetingede, akutte indlæggelser forventes at stige, især for de ældste ældre i de kommende år. De ældre patienter, der indlægges med knoglebrud, har ofte flere medicinske sygdomme. Medicinlisten kan være meget lang og risikoen for fejlmedicinering så meget større. Resultater Fra september 2009 og til juli 2010 er der for hoftebrudspatienter både sket en reduktion af dødeligheden under indlæggelsen, 30 dage efter udskrivning og tre måneder efter udskrivning. Dette på trods af blot ca. 50 procent af patienterne var indlagt på det ortogeriatriske afsnit. Indsatsen over for ældre medicinske patienter har givet følgende resultater: Et særligt afsnit for ældre medicinske patienter på ortopædisk afdeling har reduceret dødeligheden markant. På ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital erkendte man for mere end fem år siden behovet for en nytænkende indsats overfor de ældre ortopædkirurgiske patienter med komplicerende medicinske sygdomme. Man oprettede derfor i 2009 et særligt ortogeriatrisk afsnit i afdelingen med fast tilknytning af geriatrisk speciallæge. Formålet var at forbedre behandling og pleje af de svageste, ældre patienter, at sikre relevant medicinering og forebyggelse af eksempelvis infektioner, unødigt funktionstab, død og delir (delir medfører bevidsthedssvækkelse, desorientering, hallucinationer og eventuelt permanent demens). Ønsket var en rationel ressourceanvendelse med kortere indlæggelsesforløb, bæredygtige udskrivelser og forebyggelse af unødige genindlæggelser. Død under indlæggelse er reduceret med hele 30 procent. Tre måneders dødeligheden er ligeledes reduceret med 30 procent. Forekomsten af delir er reduceret betydeligt i hele ortopædkirurgisk afdeling. Dødeligheden blandt patienter, der har udviklet delir, er ligeledes reduceret betydeligt. Der er kommet større vægt på forebyggelse, f.eks. ved systematisk fokus på knogleskørhed og faldudredning, hvor alle relevante patienter henvises til udredning. Den faste tilknytning af geriatrisk speciallæge har medvirket til en spændende faglig udvikling i afdelingen, og øget tilfredsheden hos såvel patienter som personale. Overlæge Bo Hempel Sparsø,

6 6 REGION HOVEDSTADEN Færre blodtransfusioner øger kvaliteten Blodtransfusioner bliver brugt oftere end anbefalet. En fokuseret indsats på Rigshospitalet har reduceret forbruget af donorblod med op til 40 procent. Specialkonsulent Mikkel Bruun Pedersen, Blodtransfusion er livreddende ved akut blødning, men der mangler dokumentation for den gavnlige effekt af blodtransfusion ved ikke-akutte tilstande. Igennem de seneste 10 år har undersøgelser dog vist, at transfusion af donorblod kan medføre bivirkninger, som man ikke tidligere har kendt, i form af let øget dødelighed, øget tendens til infektioner og forlænget indlæggelsestid. I Danmark anvendes ca. 80 procent af donorblodet ved ikke-akutte tilfælde. I Danmark bruger man op til 70 procent mere donorblod og ordinerer blodtransfusion ved en højere blodprocent end i andre vestlige lande. Det stigende antal ældre, medfører desuden, at der de kommende år kan forventes en stor stigning i forbruget af donorblod. Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion fremhæver, at blodtransfusion kun bør anvendes, hvor alternative behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige. Trods vejledningen bliver over 70 procent af transfusionerne givet ved andre blodprocenter end Sundhedsstyrelsens vejledning anbefaler. Internationale erfaringer peger på, at en optimal brug af blod nås gennem restriktiv transfusion, bedre bevarelse af patientens eget blod under operation, og tidlig opsporing og behandling af blodmangel forud for planlagte operationer. Et pilotprojekt med fokus på optimal transfusionspraksis på Rigshospitalets intensiv afdeling i 2008 har vist langtidsholdbar succes. Betydeligt færre patienter får blodtransfusioner, og 90 procent af disse patienter modtager blodtransfusion i henhold til retningslinjerne mod tidligere 70 procent. Samtidig er forbruget af donorblod reduceret med ca. 40 procent. En tilsvarende effekt er set i et projekt på hjertekirurgisk intensiv afdeling. Rigshospitalets samlede forbrug af donorblod er faldet med procent over en 3-årig periode ( ) og er fortsat på vej ned. Pilotprojekter om bevarelse af patientens eget blod samt opsporing og behandling af blodmangel er igangsat på Rigshospitalet. Region Hovedstaden etablerer fra 2012 blodmanagement på alle regionens hospitaler. Projektet er organiseret med tilknytning til den regionale blodbank og kvalitetsorganisation. Projektet samarbejder med ledelser og arbejdsgrupper lokalt på hospitalerne og sikrer opsamling, analyse og formidling af data for transfusionspraksis, undervisning, oplysning mv. Projektet er under udrulning og kører aktuelt på seks af regionens 10 hospitaler. Foreløbige resultater viser et fald i forbruget af donorblod i Region Hovedstaden på 8-14 procent, svarende til et samlet fald i forbruget på ca portioner donorblod i projektets første år (2011 til 2012).

7 REGION HOVEDSTADEN 7 Uventet hjertestop kan forebygges Region Hovedstaden har igangsat en systematisk journalgennemgang (audit) på patienter med uventet hjertestop. Baggrunden for regionens audits er, at man ønsker at fokusere på, hvordan hjertestop kan forebygges. Formålet med den systematiske journalgennemgang er at identificere temaer og problemområder, som er fælles ved uventede hjertestop, så informationen kan anvende i arbejdet med at prioritere kvalitets- og sikkerhedsindsatsen med henblik på at forebygge hjertestop. Resultater Regionen har gennemgået 74 journaler, og 30 journaler (41 procent) blev klassificeret som potentielle forebyggelige hjertestop. Journalgennemgangene viste, at 10 elementer havde betydning for, om patienten fik uventet hjertestop. De tre hyppigst fundne årsager var manglende reaktion på afvigende prøvesvar, manglende reaktion på afvigende vitalparametre (temperatur, blodtryk, respirationsfrekvens, iltning af blodet og bevidsthedsniveau) samt manglende observation af patienten. Af andre årsager fandtes også manglende identifikation af højrisikopatienter, fejlfokusering og lavt observationsniveau. Fremadrettet vil der i Region Hovedstaden finde journalgennemgang sted for alle patienter, som har udviklet hjertestop, så regionens arbejde med at forebygge uventet hjertestop kan fortsætte. I regi af regionens hjertestopkomite er der udviklet en database, hvor hjertestop registreres med henblik på opfølgning, og Early Warning Score - et risikovurderingssystem til opsporing af uventet kritisk sygdom - er under implementering. Ud fra en gennemgang af journaler vurderes, at 41 procent af de uventede hjertestop potentielt kan forebygges. Sundhedsfaglig specialkonsulent Ina Rønberg,

8 8 REGION SJÆLLAND Bred indsats skal skabe værdi for borgerne I Region Sjælland sætter en ny bred indsats fokus på blandt andet patientsikkerhed og kvalitet. Indsatsen har indtil videre resulteret i færre tryksår, og begrænset brug af bredspektret antibiotika. Projektet Værdi for borgeren sætter fokus på forebyggelse, kvalitet og effektivisering. Herudover understøtter projektet innovation og samarbejde på tværs i Region Sjælland. Målet er blandt andet at reducere brugen af bredspektret antibiotika, så der ikke udvikles resistens, og antallet af infektioner og tryksår, opstået på de somatiske sygehuse, skal nedbringes. I Psykiatrien er et af målene, at alle indlagte patienter har en behandlingsplan senest syv dage efter indlæggelse. Indsatsområder og mål fastlægges på baggrund af nationale og internationale erfaringer blandt andet Patientsikkert Sygehus. Projektet understøttes af en incitamentspulje, der udmøntes, hvis sygehusene dokumenterer fuld målopfyldelse på en given procentdel af målene. I 2012 opnåede de somatiske sygehuse og psykiatrien positive resultater, og derfor er projektet udbygget i Resultater De somatiske sygehuse og psykiatrien har i 2012 arbejdet aktivt med at nå de fastlagte mål. Målopfyldelsen er høj for de fleste indsatser. De somatiske sygehuse har reduceret forbruget af bredspektret antibiotika og antallet af tryksår markant. Ligeledes er der indført tiltag, der forebygger sygehuserhvervede infektioner. Psykiatrien har blandt andet dokumenteret, at alle eksterne henvisninger sendes til ét sted, så alle patienter tilbydes en hurtig og lige adgang til et kvalificeret behandlingstilbud. Tilsvarende får næsten alle patienter en behandlingsplan senest syv dage efter indlæggelse. Endeligt har der været fokus på forebyggelse, og alle patienter screenes for KRAM-faktorer (Kost-Rygning-Alkohol-Motion) under indlæggelse eller ved 1. ambulante besøg. Der er få indsatsområder med svingende målopfyldelse, herunder Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De somatiske sygehuse og psykiatrien har i 2012 arbejdet hårdt for at få en høj målopfyldelse på alle de valgte områder og fortsætter dette arbejde i Sundhedsfaglig chef og overlæge Preben Cramon,

9 REGION SJÆLLAND 9 Dødeligheden skal ned Med en vedvarende indsats på sygehusene er det lykkedes at opnå et markant fald i dødeligheden bød på en fortsat positiv udvikling. Dødeligheden måles ved såkaldte Hospitals Standardiserede Mortalitetsrate (HSMR), som måler antallet af observerede døde i forhold til antallet af forventet døde. Og dødeligheden i Region Sjælland er faldende; fra 4. kvartal 2011 til samme kvartal året efter faldt dødelighedsraten fra 112 til 101, hvilket betyder at antallet af observerede døde stort set er lig med antallet af forventede døde. For at reducere dødeligheden har Region Sjælland sat konkrete mål for igangværende aktiviteter, kombineret med nye indsatser på alle regionens somatiske sygehuse. Det gælder en række initiativer i forhold til patientsikkerhed: Operation Life/Patientsikkert Sygehus anvendelse af alle pakkerne (sepsis, respirator, CVK (kateter i blodbanen), AMI (blodprop i hjertet), medicinafstemning og mobilt akut team) Tjekliste for Sikker kirurgi anvendes ved alle kirurgiske indgreb Håndhygiejne korrekt håndhygiejne Basal observation korrekte målinger og opfølgning Mortalitetsaudits screening af alle dødsfald Pakker - en pakke udgør en række elementer, der hver især er udtryk for bedste praksis i forhold til et afgrænset område, eksempelvis sepsis, kirurgi eller tryksår. I nogle pakker er pakkens elementer rettet direkte mod den enkelte patients pleje og behandling, mens elementerne i andre pakker retter sig mod tilrettelæggelse og gennemførsel af processer i organisationen. Ved en systematisk og konsekvent anvendelse af alle elementer i en pakke tilbydes patienter den optimale behandling og pleje. I januar 2013 indførte Region Sjælland et nyt koncept for mortalitetsaudits. Nu screenes alle dødsfald baseret på seks spørgsmål. Ud fra svarene vurderes det, om dødsfaldet skal analyseres nærmere for at afklare om og hvordan dødsfaldet eventuelt kunne være forebygget. Resultater Sygehusene arbejder aktivt med indsatserne til reduktion af dødelighed og sender kvartalsvise opgørelser til regionen. Målopfyldelsen er høj for flere indsatser, f.eks. er målopfyldelsen for AMI-pakken (blodprop i hjertet) 100 procent, og målopfyldelsen for håndhygiejne er ca. 90 procent på alle regionens sygehuse. For områder med lav eller svingende målopfyldelse analyserer og vurderer sygehusene deres arbejdsgange. Der testes nye forbedringstiltag og følges op dagligt eller ugentligt. Region Sjælland vil have dødeligheden ned. En ny screening af alle dødsfald skal medvirke til at afklare, om man kunne have forebygget bedre. Konsulent Majken Søndergaard Nielsen,

10 10 REGION SJÆLLAND Rette patient i rette seng Alle patienter skal i den rette seng på den rette afdeling, så de modtager den rette behandling. Det handler om gode patientforløb, og det har Region Sjælland sat fokus på. Chef for produktion Mahad Huniche, Gode patientforløb på sygehusene udvikles blandt andet gennem projektet Rette patient i rette seng. Et meget ambitiøst projekt, der helt konkret har undersøgt, om en given patient nu også ligger det rigtige sted med afsæt i patientens sygdom eller diagnose. Samtidig er det projektets formål at understøtte videndelingen på tværs af regionen. Projektets empiriske grundlag er ganske omfattende og baserer sig på undersøgelser, der er gennemført på alle senge i psykiatrien og på Region Sjællands seks somatiske sygehuse i Undersøgelserne blev hvert sted gennemført på en given dag i et samarbejde mellem sygehus-, afdelings- og centerledelser. Resultater Resultaterne viser, at langt størstedelen af de senge, der var belagte på undersøgelsestidspunktet, ikke var forbundet med forlængede indlæggelser. For den resterende del af sengene var der tale om enten forlængede indlæggelser eller tomme senge. Antallet ligger på niveau med Region Nordjylland, der har gennemført et tilsvarende projekt. På tværs af sygehusene blev der identificeret forsinkelse i flere patientforløb både på grund af kliniske forsinkelser og flowet i forløbet. Årsagerne var mange, eksempelvis at patienten var færdigbehandlet, men afventede udskrivelse til kommunen, eller at patienten ventede på yderligere undersøgelser. Tilsvarende var der flere årsager til tomme senge, eksempelvis hvis gennemgangen af en afdeling skete lige efter en stuegang, hvor patienter var blevet udskrevet, og pladserne endnu ikke var optaget af en anden. Derudover var der 125 belagte senge (7 procent), hvor der blev identificeret et forbedringspotentiale. Samtidig fandtes 51 overbelagte senge (3 procent). Hver sygehusledelse har arbejdet videre med resultatet af undersøgelsen, herunder: Vurdering af hver afdelings sengekapacitet Initiativer for at undgå/ nedbringe forlængede indlæggelser i belagte senge Initiativer til at sygehuset forbedrer det tværgående samarbejde både i og uden for sygehuset Med afsæt i projektet har Region Sjælland i 2013 igangsat projektet LEAN i stor skala, som omfatter alle regionens somatiske sygehuse og psykiatrien. Sygehusene har fastlagt konkrete indsatser, som skal gennemføres i Indsatsområderne koncentrerer sig om patientforløb, sengekapacitet, liggetider, belægningsprocenter og tværsektorielt samarbejde. For hver indsats er der udarbejdet konkrete resultatmål.

11 REGION SJÆLLAND 11 Sundhed og erhvervsudvikling hænger sammen Lolland-Falster står over for en række markante udfordringer på social- og sundhedsområdet. Ulighed i sundhed er et veldokumenteret problem i denne del af Region Sjælland, hvilket blandt andet afspejles i Sundhedsprofilen og i den generelle efterspørgsel af sundheds- og velfærdsydelser. Derfor har Region Sjælland igangsat projektet Broen til bedre sundhed. Et stort og ambitiøst, tværgående udviklingssamarbejde, der skal skabe større lighed i sundhed gennem konkrete indsatser. Projektet er langsigtet og mangeårigt, baseret på visionen om et sundhedsfremmende samfund understøttet af et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren på Lolland-Falster i centrum. Målet er at øge folkesundheden, forbedre kvaliteten og sikre en bæredygtig udvikling i sundhedsudgifterne. Lolland-Falster står over for en række udfordringer. Andelen af ældre borgere er høj, og med en årlig nettoudvandring af særligt unge under uddannelse og erhvervsaktive, sker der en gradvis social skævvridning i retning af flere med behov for velfærdsydelser og færre til at dække omkostningerne. Det er også en udfordring, at arbejdsstyrken er præget af et lavt uddannelsesniveau, og med lukning af en række større arbejdspladser er antallet af fuldtidsledige og tilvæksten heri større end i resten af Region Sjælland. Endelig er det en udfordring, at middellevetiden i Lolland og Guldbergsund kommuner hører til blandt de laveste i Danmark samt at henholdsvis 9,4 procent og 7,4 procent af børnene lever i fattige familier. Her er de to kommuner blandt de 10 hårdest ramte i Danmark. For at vende udviklingen og sikre kvaliteten kræves en koordineret indsats på tværs af de traditionelle sektorer. Med Region Sjælland som initiativtager, er der indgået et ligeværdigt partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, Psykiatrien i Region Sjælland, Nykøbing Falster Sygehus, den regionale primærsektor og det lokale erhvervsliv repræsenteret ved Business Lolland-Falster. Der arbejdes med en massestrategi, der indeholder seks indsatsområder. Indsatsområderne er valgt på baggrund af deres potentielle positive indvirkning på de sociale determinanter, der ifølge eksperter vurderes at have størst betydning for ulighed i sundhed og sygelighed. Indsatsområderne tager afsæt i, at alle sektorer i samfundet - offentlige såvel som private - har betydning for borgernes sundhed. De seks indsatsområder er: Lige adgang til sundhedsvæsenet Hensigtsmæssige akutforløb Kronikerindsats Fremtidens voksne Sundt erhverv Nye veje Høj andel af ældre, lavt uddannelsesniveau og mange økonomisk trængte familier giver Lolland-Falster særlige sundhedsudfordringer. Nyt samarbejdsprojekt skal forene sundhedsindsatsen med erhvervsudvikling. Sundhedsfaglig chef og overlæge Preben Cramon,

12 12 REGION SJÆLLAND Er al medicin nødvendig? Medicinindsats og medicingennemgang har forbedret kvaliteten i behandlingen og reduceret udgifterne til medicin. Der forbruges medicin for millioner - men er al medicinen nødvendig? Det ser man på i Region Sjælland, hvor man blandt andet arbejder med to fokusområder på medicineringsområdet: En generel medicinindsats og medicingennemgang. Indsatsen har medført en bedre kvalitet i behandlingen og en stor besparelse på medicinområdet. Medicinindsatsen bygger på en samarbejdsaftale med de praktiserende læger og de driftsaftaler, sygehusene arbejder efter. Indsatsen omfatter fælles anbefalinger for behandling med medicin, statistisk feedback til den enkelte læge/ sygehusafdeling om graden af målopfyldelse, besparelsespotentiale i eget regi samt dialog på medicinområdet. Anbefalingerne for lægemiddelbehandling udvikles i et samarbejde mellem den primære og den sekundære sektor. Kvalitetsmål på indsatsområderne fastlægges i samarbejde med almen praksis. Statistisk feedback sendes hvert kvartal til de enkelte praktiserende læger og sygehusafdelinger i it-systemet BOB (Bedst Og Billigst). Statistikkerne viser i hvor høj grad anbefalingerne følges, og hvad den potentielle besparelse på området er. Region Sjælland tilbyder alle praktiserende læger hjælp til medicingennemgang af de patienter, der er i behandling med fem end flere præparater på samme tid. Resultater I perioden 2008 til 2011 medførte medicinindsatsen en besparelse på 57 millioner kroner samlet for Region Sjælland og patienterne. Den største effekt af indsatsen blev opnået for medicin til behandling af mavesår, blodtryk og depression. Der er i beregningerne taget højde for mængde- og prisudviklingen, og eksempelvis patentudløb har påvirket besparelsen. Områder, hvor der er gennemført nationale tilskudsændringer, er sat i bero, så disse ændringer ikke har påvirket beregningen. I 2011 og 2012 blev der gennemført en medicingennemgang i almen praksis, hvor 87 praktiserende læger deltog og 465 patienters medicin blev gennemgået. Der blev i gennemsnit foreslået 3,3 ændringer i medicinen pr. patient. Det hyppigste ændringsforslag var ophør af behandlingen. Besparelsespotentialet blev opgjort til 1,1 millioner kroner årligt for region og patienter, og de praktiserende læger vurderede indsatsen relevant. Fremadrettet vil hjælp til medicingennemgang være et fast tilbud til almen praksis. Herudover igangsættes et nyt projekt med fokus på den ældre medicinske patient, der handler om medicingennemgang på ældrecentre. Farmaceut Kirsten Schæfer,

13 REGION SYDDANMARK 13 Fælles vidensgrundlag er en forudsætning for høj kvalitet I Region Syddanmark er der strategisk fokus på at kunne dokumentere et højt kvalitetsniveau i patientbehandlingen. Derfor arbejder man med at etablere et fælles vidensgrundlag, som indeholder resultaterne fra en systematisk og løbende måling af den faglige kvalitet af behandlingen. Det fælles vidensgrundlag skal anvendes som afsæt for en kontinuerlig dialog i regionen om årsagerne til eventuelle kvalitetsproblemer og muligheder for forbedringer af kvaliteten. Der skal træffes beslutninger og udarbejdes handlingsplaner på et kvalificeret grundlag på mange niveauer i organisationen - fra det kliniske personale, som er direkte involveret i patientbehandlingen, over afdelingsledelserne og direktionerne til politikerne. I regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er der opstillet mål for god kvalitet på over 60 forskellige sygdomsområder. Målene er opstillet af de fagpersoner, som behandler patienterne. Der er faglig enighed om målene på landsplan, og de er i videst muligt omfang forskningsbaserede. Opgørelsen af kvalitetsresultaterne foretages af fagfolk hos RKKP. Hvert år bliver resultaterne underkastet en faglig fortolkning og offentliggjort i en årsrapport. Arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten af patientbehandlingen er en kontinuerlig proces, som kræver løbende opmærksomhed. Derfor vil RKKP desuden opgøre alle resultaterne løbende og hver måned eller kvartal, afhængig af sygdomsområde, sende de færdigberegnede resultater til regionerne. I Region Syddanmark rapporteres resultaterne vedrørende den kliniske kvalitet i regionens ledelsesinformationssystem sammen med en lang række andre resultater for økonomi, DRG og aktivitet. Det giver et samlet overblik over de forskellige aspekter af sundhedsvæsenets ydelser, og giver et godt grundlag lokalt og mere bredt i organisationen for dialog om udfordringerne og deres mulige løsning. Dialogen er sat i system ved at afrapportering af resultater vedrørende den kliniske kvalitet er et fast punkt på dagsordenen i relevante mødefora på mange niveauer i organisationen fra daglig ledelse, over direktioner til politikere. Hermed indgår kvalitetsresultaterne i grundlaget for de beslutninger, som træffes, og de handlingsplaner, som udarbejdes, med henblik på at sikre og udvikle kvaliteten af patientbehandlingen i regionen. For at kunne højne kvaliteten i patientbehandlingen er det nødvendigt at definere, hvad god faglig kvalitet er. Og der er behov for aktuel viden om, hvor god den faktiske kvalitet er. Chefkonsulent Jørgen Østergaard, regionsyddanmark.dk

14 14 REGION SYDDANMARK Styrket sammenhæng i sundhedssamarbejdet Styrket samarbejdsaftale og fælles kvalitetsstrategi mellem Region Syddanmark og 22 kommuner styrker sundhedssamarbejdet. Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Regionen og de 22 kommuner i Region Syddanmark har videreudviklet aftalen, der detaljeret beskriver samarbejdet mellem sektorerne omkring indlæggelse og udskrivning, den såkaldte Sam:bo aftale (aftale om sammenhængende borger- og patientforløb). Aftalen styrker samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og sygehusene i forhold til den enkelte borger/patients forløb. Aftalen har fokus på dialog og koordinering. Samarbejdsaftalen gælder for alle almindeligt forekommende typer af somatiske patientforløb på tværs af sektorerne. Aftalen beskriver krav til samarbejde, kommunikation, patientinformation og kvalitetsmonitorering. Der er især fokus på forløbets overgang mellem sektorerne. Resultater Aftalen har medført færre færdigbehandlede patienter på sygehusene og har generelt styrket samarbejdet mellem parterne til gavn for patienterne. Aftalen bliver understøttet af et tværsektorielt it-setup, som sikrer, at alle informationer udveksles elektronisk, til rette tid og til rette vedkommende. Samarbejdsaftalen omfatter følgende grundprincipper: Skabe sammenhæng i borger-/ patientforløb mellem sundhedsvæsenets sektorer Indsatsen tilpasses efter behovet Udskrivning begynder ved indlæggelsen Skabe sammenhæng gennem dialog Borgeren/patienten inddrages For yderligere at styrke og udvikle samarbejdet, har region og kommuner i 2012 vedtaget en tværsektoriel kvalitetsstrategi, der gælder for de tre sektorer og for såvel somatikken som psykiatrien. Kvalitetsstrategiens overordnede formål er kvalitetsudvikling. Dette indebærer, at ny viden giver anledning til dialog og læring, og følges op med handling og justeret planlægning og/eller praksis i sektorerne og i den fælles organisering. Kvalitetsstrategien gælder for det tværsektorielle sundhedsområde. Det vil sige i snitflader og overgange mellem sektorerne samt i de aktiviteter i den enkelte sektor, der har indflydelse på overgange i patientforløbet. Kvalitetsstrategien udmøntes på fire udvalgte fokusområder: Patientoplevet kvalitet, mennesker med kroniske sygdomme, medicinering og det kortvarige akutte forløb. Som led i implementeringen af strategien udvikles der, indenfor de fire fokusområder, værktøjer til måling af kvalitet, ligesom der opstilles handlingsplaner og udpeges kvalitetsindikatorer, som gøres til genstand for monitorering og evaluering. Implementeringen følges tæt både administrativt og politisk.

15 REGION SYDDANMARK 15 Ny it styrker patientsikkerheden En stor del af kortlægningen af utilsigtede hændelser sker ved minutiøse gennemgange af patientjournaler. Det er et vigtigt, men også meget tidskrævende arbejde. Men nu har Region Syddanmark udviklet et it-værktøj, der kan effektivisere arbejdet. Mange af de kliniske informationer der registreres under sygehusindlæggelser findes som notater i patienternes journaler. Det er ofte i sådanne notater, at læger og sygeplejersker skriver oplysninger om mulige patientskader, f.eks. tryksår, fald, infektioner og komplikationer efter operationer. Nye forsøg med at bruge moderne computerteknikker til analyser af fritekster (såkaldt text mining eller text analytics) i notaterne fra 500 patientjournaler, viser, at der er et stort potentiale i at bruge it til at aflaste opgaven med at identificere utilsigtede hændelser. Resultater Resultaterne viser, at det kan lade sig gøre at udarbejde automatiske analyser af fritekster i patientjournaler for forekomsten af mulige patientskader. En computer kan analysere indholdet i tusindvis af journaler på få minutter og er især god til at frasortere uproblematiske patientforløb. Teknikken med text mining bliver indbygget i et it-værktøj, som kan foretage tilfældige udtræk af journaler, præsentere resultaterne af automatiske søgninger til manuelle gennemsyn, analysere data og producere rapporter. Anvendelsen kan medføre meget betydelige reduktioner i ressource-forbruget til vurdering af patientsikkerhed. Arbejdet med udviklingen af it-værktøjet har peget på, at de fleste (mulige) patientskader kan findes med relativt få markører i teksterne. Det åbner mulighed for at konstruere it-systemer, som løbende analyserer alle journaler på en sygehusenhed og dermed overvåger forekomsten af problemer med patientsikkerheden. Nye computeranalyser af elektroniske patientjournaler gør det nemmere at registrere utilsigtede hændelser. Overlæge Ulrik Gerdes,

16 16 REGION SYDDANMARK PS! Ny analysemetode giver indsigt i fejl I Region Syddanmark drejer patientsikkerhed sig ikke længere udelukkende om at forhindre, at noget går galt, men derimod at sikre, at det går godt. Det nye fokus giver helt andre perspektiver på arbejdet. Souschef Jeanette Hounsgaard, regionsyddanmark.dk I patientsikkerhedsarbejdet har der traditionelt været fokus på det, som går galt eller kunne være gået galt. Reaktionen på et uheld har været at finde årsagen og fjerne den, således at et lignende uheld ikke kunne ske igen. Nye uheld blev mødt ved at foreslå nye årsager, som for eksempel menneskelige fejl og mangel på sikkerhedskultur. Men andre og nye tilgange til patientsikkerhedsarbejdet i Region Syddanmark sætter i stedet fokus på de gode erfaringer. Den nye tilgang sætter fokus på det, som går godt. Sikkerhed skal ikke længere have fokus på at forhindre, at noget går galt, men at sikre, at det går godt. En ny analysemetode i kvalitetsforbedringsarbejdet kaldet FRAM (Functional Resonance Analysis Method) har givet et nyt syn på, hvorfor noget går galt, og dermed et bedre grundlag for at kunne beslutte, hvad der skal til for at forbedre patientsikkerheden. Med den nye metode, flyttes fokus fra årsager til den måde, de daglige rutiner udføres på, og de tilpasninger, som medarbejderne hver dag gør, for at få udført rutinerne. Tilpasninger, som er nødvendige, da vilkårene for at udføre rutinerne sjældent er som forudsat. Men også tilpasninger, som resulterer i variationer, som forplanter sig gennem organisationen, og som kan forstærke hinanden, således at det nogle gange ender galt i stedet for godt. Metoden FRAM kan give en indsigt i disse variationer, herunder hvordan de kan forplante sig og forstærkes med uønskede resultater til følge. Metoden FRAM er i 2012 blevet afprøvet i Region Syddanmark i samarbejde med de risikoansvarlige og klinikerne på de somatiske sygehuse og i psykiatrien. Erfaringerne opnået gennem de forskellige afprøvninger, samles nu i en dansksproget håndbog, som udgives af Region Syddanmark i maj Samtidig gennemføres der kurser i metodeanvendelsen til forbedring af patientsikkerheden. Eksempler FRAM blev anvendt til at forklare, hvorfor medicinafstemning ikke alene kan sikre, at patienten får de korrekte lægemidler ved indlæggelse. Resultatet er offentliggjort i en artikel i Ugeskrift for læger (Viskum B; 2012: Der er et misforhold mellem kvalitetskrav og den kliniske virkelighed, Ugeskr 2012/2). FRAM blev anvendt til at identificere forbedringer i forbindelse med en utilsigtet hændelse, som kunne være endt med en alvorlig patientskade. FRAM blev anvendt til at identificere muligheder for at forbedre stuegangen på en medicinsk afdeling ved at gennemføre tiltag for at mindske variationerne i de daglige rutiner.

17 REGION SYDDANMARK 17 Patienter får tilbud der kan styrke deres egenomsorg Mange patientuddannelser og rehabiliterende indsatser har til formål at styrke patienter og borgeres egenomsorg. Sundhedsstyrelsens undersøgelser af patientuddannelser har peget på et behov for at gøre mål og virkninger for patientuddannelse mere klare, særligt i forhold til at vurdere de effekter patientuddannelserne har for den enkelte patient. Den udfordring har Region Syddanmark grebet, og regionen har udarbejdet publikationen Guide til egenomsorg som led i patientuddannelser til brug for undervisere og tilrettelæggere af patientundervisning. Guiden tydeliggør egenomsorgsbegrebet og et sæt begreber, der kan bidrage til mere bevidst formulering af mål og virkemidler, når patientuddannelse bliver benyttet som metode til at styrke patienternes egenomsorg. Herudover giver guiden en række konkrete anbefalinger og refleksionspunkter, som kan være nyttige for både undervisere og tilrettelæggere af patientundervisning. Guiden er udviklet i projektet Egenomsorg som led i patientuddannelse i år Her blev arbejdet med at styrke patienters egenomsorg i patientuddannelse undersøgt, udviklet og kvalificeret på tværs af organisatoriske og metodemæssige forankringer. Generelt viser undersøgelsen, at arbejdet med at styrke patienters egenomsorg er en kompleks og krævende opgave, og at opgaven kræver betydelig faglighed i form af uddannelse, erfaring og vidensdeling. Guiden med anbefalinger kan læses af ledere, planlæggere og sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med egenomsorg og patientuddannelse. Region Syddanmark har udviklet arbejdet med at styrke patienters evne til at tage vare på deres sygdom og sundhed, når de har fået en kronisk sygdom. Specialkonsulent Birgitte Lund Møller, regionsyddanmark.dk

18 18 REGION MIDTJYLLAND Kvalitetsmål indgår i budget for 2013 Bedre kvalitet giver bedre økonomi. Derfor indgår kvalitetsmål i Region Midtjyllands budget for Kontorchef Elin Kallestrup, Sundhedsvæsenet er i gang med en omstilling, hvor kvalitet i stigende grad inddrages på lige fod med økonomi og aktivitet. For at fremme denne udvikling har Region Midtjylland udvalgt en række kvalitetsmål til at indgå i Budget Formålet med at inddrage kvalitetsmål i budgettet er at tydeliggøre sammenhængen mellem økonomi og kvalitet og herigennem fremme en udvikling, hvor forbedret kvalitet, minimalt spild og reducerede omkostninger følges ad. Samtidigt er der lagt vægt på at forbedre indsatsen på områder, hvor dårlig kvalitet er til særlig stor gene for patienten, eksempelvis ved tryksår og blodforgiftning. Kvalitetsmålene i Budget 2013 er i korte træk: Hurtigere afsendelse af epikriser Reduktion af hospitalserhvervede tryksår Reduktion af dødsfald og genindlæggelser efter operation Reduktion af dødelighed ved septisk chok Reduktion af ventetider vedrørende urologisk cancer Reduktion af forebyggelige genindlæggelser Forbedret behandlingskvalitet indenfor apopleksi, akut mavetarmkirurgi, fødsler, skizofreni og lungecancer Forbedringer i opfyldelsen af kvalitetsmålene i perioden skal blandt andet ske via øget ledelsesbevågenhed, herunder kvartalsvise afrapporteringer til regionsrådet, og tiltag såsom implementering af indsatserne i Patientsikkert Sygehus og forskellige initiativer med henblik på at reducere forebyggelige genindlæggelser. Derudover gennemføres regionale audits på de udvalgte sygdomsområder. Resultater Indsatsen gik i gang primo 2012, hvor flere af kvalitetsmålene blev udpeget som fokusområder i Region Midtjylland, og der har allerede vist sig forbedringer. I perioden august 2012 januar 2013 har hospitalerne eksempelvis øget andelen af hurtige udskrivningsbreve (inden to hverdage), fra 74 procent til 87 procent. Hurtig udsendelse af udskrivningsbrevet efter patientens udskrivelse er til gavn for den videre behandling og bidrager til et sammenhængende patientforløb. Et andet eksempel er behandlingen af apopleksi, hvor der er opstillet 18 indikatorer med standarder for god behandling og et godt behandlingsresultat. Her opfyldte Region Midtjylland i 4. kvartal 2011 godt 60 procent af standarderne og året efter mere end 80 procent af standarderne.

19 REGION MIDTJYLLAND 19 Strategisk ledelse tager udfordringen mere for mindre op Udviklingen i de samfundsøkonomiske og demografiske faktorer vil betyde et markant øget udgiftspres på det danske sundhedsvæsen, og det er vigtigt, at dette ikke fører til en ringere løsning af de offentlige opgaver inden for sundhed. Region Midtjylland besluttede derfor at iværksætte initiativet Strategisk Kompetenceløft som støtte for udførelse af den daglige ledelsesopgave i denne kontekst. Helt konkret har sundhedsøkonomi, kvalitetsledelse og innovation været på dagsordenen blandt strategiske ledere i Region Midtjylland. Som et resultat af initiativet er der iværksat indsatser vedrørende Ingen senge på gangene i Region Midtjylland, Bedre tværsektorielle overgange samt Den medicinske patient kortest mulig tid i akutafdelingen. Der er igangsat mindst 10 konkrete indsatser, der evalueres endeligt i september For at kunne overholde budgetter og samtidig forbedre effektiviteten - det vil sige for at kunne imødekomme udfordringen mere for mindre - har Region Midtjylland besluttet at satse på den bedste kvalitet hver gang og brug af innovative løsninger. Det har øget nødvendigheden af at sikre fælles viden, forståelse og praktisk håndtering af temaerne kvalitetsledelse, økonomi og innovation. Initiativet Strategisk Kompetenceløft består af et dagsseminar for hele målgruppen, praktisk træning for 80 ledere samt forankring, spredning og evaluering. Initiativet har været udviklet gennem 2012 og er nu godt i gang. De 80 ledere gennemfører den praktiske træning, som tager udgangspunkt i de almindelige ledelsesopgaver. Faglig forskellighed gavner innovation, og derfor tilstræbes en repræsentativ fordeling af fagligheder blandt lederne og etablering af tværgående teams. Da kompetenceløftets praktiske træning ikke kan tilbydes samtlige relevante ledere, skal de ledere, der deltager, også fungere som ambassadører og rollemodeller for kompetenceløftet i resten af organisationen. Fælles forståelse af udfordringer og løsninger er en forudsætning for, at man kan realisere ambitionen om mere kvalitet og aktivitet for færre ressourcer. Derfor har Region Midtjylland arrangeret fælles kompetenceløft for 80 ledere. Kontorchef Elin Kallestrup,

20 20 REGION MIDTJYLLAND Styrket samarbejde mellem kommuner, almen praksis og hospitaler Indlæggelser og genindlæggelser kan reduceres gennem brug af opfølgende hjemmebesøg, og antallet af sengedage kan reduceres, når Geriatrisk Team aktiveres. Region Midtjylland har i samarbejde med regionens kommuner og almen praksis påbegyndt en læringsproces ud fra metoden Triple Aim i et samarbejde med Institute of Health Improvement. Triple Aim har til formål at optimere sundhedsvæsenet ved at balancere mellem tre overordnede, gensidigt afhængige dimensioner: Forbedring af borgernes oplevelse af sundhedsvæsenet og den faglige kvalitet, forbedring af befolkningens sundhedstilstand og nedbringelse af omkostningerne pr. indbygger. Projektets overordnede målsætning er at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser og forebyggelige genindlæggelser. I projektet indgår tre delprojekter, som alle er indsatser, der allerede eksisterer i regionen, og som sammen med andre indsatser i regionen, skal bidrage til den overordnede målsætning. Målet er desuden, at regionen og dets samarbejdspartnere systematisk lærer at anvende Triple Aim metoden til kvalitetsudvikling, og at denne metode bliver et naturligt redskab i det tværsektorielle samarbejde. Region Midtjylland har igangsat følgende delprojekter: Opfølgende hjemmebesøg i Vestjylland Målgruppen er ældre borgere over 78 år, som screenes for behov for 1-3 opfølgende hjemmebesøg foretaget af den praktiserende læge og/eller den kommunale hjemmesygeplejerske. Akutteam Viborg Målgruppen er patienter med urinvejsinfektioner samt patienter, der får foretaget kateterskift. Formålet er at forebygge indlæggelse ved at varetage behandling, pleje og observation af borgere med akut opstået sygdom, som efter lægehenvisning kan behandles i kommunalt regi. Geriatrisk Team, Aarhus Universitetshospital Målgruppen er ældre patienter over 75 år. Ved hjælp af udvidet åbningstid for det mobile team følges patienterne hjem, og i samarbejde med almen praksis og kommunen sikres de den rette behandling og pleje. AC-fuldmægtig Pia Wiborg Steen, Resultater Foreløbige resultater viser eksempelvis, at de opfølgende hjemmebesøg har en positiv indvirkning på antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser, og at Geriatrisk Team medvirker til at reducere antal sengedage.

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ny styring i et patientperspektiv

Ny styring i et patientperspektiv Ny styring i et patientperspektiv Lars Dahl Pedersen, Hospitalsdirektør, Hospitalsenhed Midt www.regionmidtjylland.dk Incitamentsstrukturer Belønning Straf Faglige Prof. Normer og standarder Godt omdømme

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Region Sjælland. Lighed i sundhed

Region Sjælland. Lighed i sundhed Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Endnu mere patientsikkert

Endnu mere patientsikkert Nr. 29 8. september 2014 INDHOLD: Fremgang for patientsikkerheden Få indblik i Brugerproces 2014 Nordsjællands Hospital med i landsdækkende tv-projekt Simulationstræning på barselsgangen får støtte fra

Læs mere

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup

Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere