Børn & unge med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn & unge med kræft"

Transkript

1 Børn & unge med kræft Nr. 41 August 2001 ISSN X Forældre tappes for kræfter, side 20 Trængsel i børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus, side 11

2 Nr. 41. August årgang ISSN X eksemplarer Forsidefoto: FOCI Image Library Indholdsfortegnelse: 2 Bladet Bladet udgives af Forældreforeningen børn & unge med kræft. Eftertryk og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forældreforeningen deler ikke nødvendigvis holdninger og synspunkter, der gives udtryk for i signerede artikler, ligesom vi ikke påtager os ansvar for indholdet heri. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller bearbejde manuskripter, der indsendes uopfordret. Bladet er trykt på dansk produceret genbrugspapir i et oplag på eksemplarer. Bladet udkommer 4 gange om året og distribueres til alle forældremedlemmer, CanTeen-medlemmer, ungdomsmedlemmer/ Senvirkningerne samt støttemedlemmer og diverse kontaktpersoner. Bladet udleveres ligeledes til alle interesserede via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre samt behandlingshospitaler og ambulatorier. Ydermere sendes bladet til relevante interesseorganisationer, institutioner, samarbejdspartnere, sponsorer og de større biblioteker, lægekredsformænd, amter og kommuner samt medlemmer af Kræftens Bekæmpelses lokalforeninger. Endelig sendes bladet til en fast kreds af journalister såvel indenfor den trykte presse som de elektroniske medier samt en række personer og organisationer og sundhedsmæssige områder. Tak! En stor tak til Kræftens Bekæmpelse som med økonomisk støtte er med til at finansiere udgivelsen af bladet....og husk nu! Næste ordinære udgave af bladet kommer i oktober måned 2001, og materiale til dette nummer skal sendes primo september til: Forældreforeningen børn & unge med kræft Århusvej 195 Postboks Galten Tlf.: Fax: Att.: Kurt Hansen, ansvarshavende redaktør. Leder Håbets Labyrint Ungdomsstuen i Aalborg Nyd et ophold i Ferieboligen Nyt i noter & forskning Cirkus ARENA s Gigantcirkus Trængsel i børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus Derfor øget trængsel Orientering af forældrene Politiker mødte forældrene Kunstner maler for kræftsyge børn Forældrene tappes for kræfter Eventyr, burgere og kroner Unge til Melodi Grand Prix Nyt fra Bornholm Sammenhold blandt Bornholmerne Forældreforeningens telefontider Store Mededag Du kan støtte Forældreforeningen på mange måder Husk at melde pas Kaspers børneside Den gode fe Ta med en tur i TIVOLI Bogomtale Jeg kunne ha grædt af misundelse Jubilæum i Haunstrup Forældreweekend med fokus på sorgbehandling Lokalbestyrelser, landsbestyrelse og forretningsudvalg Bliv medlem af Forældreforeningen Noget om Forældreforeningen Sådan kan din virksomhed støtte Køb Forældreforeningens vin

3 Leder: Den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på... I Danmark findes der en række humanitære organisationer og foreninger for børn og unge, der arbejder for bestemte grupper, der har behov for hjælp og støtte. Disse organisationer og foreninger har en række fælles træk, men som et markant særkende hos Forældreforeningen børn & unge med kræft er det, at alle, der arbejder i foreningen enten har eller har haft et kræftramt barn. Eller selv har været kræftpatient som barn eller ung. Det giver nogle indlysende fordele, som kommer til gavn overalt i foreningen. Alle taler samme sprog ud fra de samme erfaringer, og internt i foreningen slipper man for de mange og lange forklaringer om kræftsygdommen og den krisesituation, familien er bragt i i forbindelse med et barns kræftsygdom. Men også udadtil giver det styrke at have fælles erfaringsgrundlag. Det gør det, når Forældreforeningen medvirker til at sætte fokus på den kræftramte families specielle vilkår, på sundhedsmæssige, sociale og psykologiske forhold samt i bestræbelserne på at fremme forskningen i kræftsygdomme med relation til børn og unge. Her i landet er vi kendt for at have et kræftbehandlingssystem for børn og unge, der i forskning og anvendelse af nye behandlingsformer er førende, også internationalt. Procentandelen af børn og unge, der overlever en kræftsygdom bliver stadigt højere, og det er der naturligvis al mulig grund til at glæde sig over. Men når barnet eller den unge bliver udskrevet fra hospitalet som "helbredt", følger der ofte i stribevis af problemer i kølvandet af en succesfuld kræftbehandling. Disse problemer står den børnekræftramte familie tit meget alene med. Men den kan finde hjælp og støtte i Forældreforeningen, som siden 1983 har formidlet personlig kontakt og støtte til børnekræftramte familier samt udbredt kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under. Den børnekræftramte familie lever under vilkår, som adskiller sig radikalt fra "normale" familiers. Behandlingen er langvarig og krævende, og behandlingsformerne nedsætter barnets immunforsvar, så det ofte må opholde sig isoleret på hospitalet i lange perioder og i andre perioder ikke have kontakt med andre børn og voksne udenfor den nærmeste familie. Barnets og dets families sociale liv får derfor nogle helt anderledes dimensioner, og Forældreforeningen ser det som en af dens vigtige opgaver at afholde en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter under betryggende forhold. Al erfaring viser, at børnekræftramte familier og ikke mindst de unge nuværende og tidligere kræftpatienter, har stort udbytte af at være sammen. Alle er eller har været i samme situation, og her gælder om noget sted overskriftens udsagn om, at den ved bedst, hvor skoen trykker, som har den på. Forældreforeningen børn & unge med kræft fungerer som medlemsfamiliernes advokat og talerør og påpeger områder, hvor foreningen ønsker ændringer og forbedringer. Det kan f.eks. være vanskeligt for personalet på en børnekræftafdeling at gå direkte ind i en debat om overbelægning, specielle forhold på de enkelte sengeafsnit osv. Her kan Forældreforeningen måske bedre tage hånd om problemer og spørgsmål og få medlemmernes ønsker kanaliseret til de rigtige beslutningstagere, som kan være såvel læger, sygeplejersker, social- og sundhedsvæsen samt politikere. Forældreforeningen må også konstatere, at offentlige myndigheder ofte er uden viden og erfaring med den kroniske krisesituation, en børnekræftramt familie befinder sig i. Det offentlige tager sig ikke tilstrækkeligt af de mange følelsesmæssige 3

4 belastninger familien bliver udsat for, lige så lidt som det indtil nu har ofret meget lidt opmærksomhed på de senvirkninger, der opstår efter behandling af en kræftsygdom. Disse senvirkninger kan i mange tilfælde først vise sig flere år efter endt behandling og kan bl.a. bestå af intellektuelle skader med problemer med hukommelse og indlæring, mangel på energi, psykologiske problemer og identitetsproblemer samt fysiske problemer, der f.eks. kan bestå i forstyrrelse i hormonbalancen og de unges kønsudvikling. Herudover får mange kræftbehandlede børn og unge problemer med væksten. Det er Forældreforeningens ønske og mål, at der bliver sat meget mere fokus på senvirkningernes komplekse problematik end det er tilfældet i dag. De unges sociale, følelsesmæssige og intellektuelle nederlag efter endt behandling skal afhjælpes, og Forældreforeningen mener, at samfundet her må tage et langt større medansvar, end det gør i dag. Fra det offentliges side må man iværksætte en mere struktureret og tværfaglig opfølgning og kontrol med de unge. Ikke blot i de første år efter endt behandling men resten af livet. Behovet for information er stort, og også her må man ærligt og redeligt informere forældre og unge om de skader, der evt. kan opstå senere i livet. Alt andet ville være et misforstået hensyn til den i forvejen hårdt ramte familie. Hvert år bliver ca. 270 børn og unge ramt af en kræftsygdom, og så længe blot én familie må se sin tilværelse totalt ændret på grund af børnekræft, er der behov for Forældreforeningen børn & unge med kræft. De problemer, der tårner sig op for den børnekræftramte familie er så store, at de færreste familier kan klare dem selv. Behandlingssystemet gør naturligvis sit bedste, men der skal jo også mere end en jordemoder til at få et velfungerende menneske ud af et nyfødt barn. Med venlig hilsen Kurt Hansen, formand Håbets labyrint - kan købes hos Forældreforeningen Når et barn bliver ramt af en livstruende sygdom, forandrer tilværelsen sig radikalt for den nærmeste familie. Fundamentale og eksistentielle spørgsmål bliver nærværende, og alle ressourcer bliver brugt på at få en tålelig hverdag og et tåleligt liv ud af de givne omstændigheder. Bedsteforældre, naboer, venner og andre med kontakt til den børnekræftramte familie bliver også påvirket af familiens ændrede vilkår. Med baggrund i sin egen historie om datteren Viktoria, som i 1994 fik leukæmi, tager Inger Anneberg udgangspunkt i fundamentale og eksistentielle spørgsmål i det forandrede liv, der følger af at få et kræftramt barn. Det sker gennem 34 interviews, hovedsageligt af medlemmer fra Forældreforeningen børn & unge med kræft. Bogen handler således ikke om overlevelse og sygdomsbeskrivelse men om de erfaringer, håb og styrker der kendetegner de mennesker, der har haft et barns livstruende sygdom tæt inde på livet. Håbets labyrint er derfor en god bog for den børnekræftramte familie, bedsteforældre, naboer, venner, pædagoger, psykologer og hospitalspersonale samt andre, der kan drage fordel af bogens erfaringer. Håbets labyrint forhandles nu udelukkende hos Forældreforeningen, hvor den inklusiv forsendelse og moms kan fås til kun kr. 100,- pr. eksemplar mod normalprisen på kr. 198,-. Indtægterne ved salget af Håbets labyrint går ubeskåret til det videre arbejde i Forældreforeningen børn & unge med kræft. Håbets labyrint - Når et barn får en livstruende sygdom. Udgivet i samarbejde med Forældreforeningen børn & unge med kræft. Af Inger Anneberg. Forlaget Høst & Søn. 240 sider, kr. 100,- inkl. forsendelse og moms. Kurt Hansen 4

5 Ungdomsstuen tager nu også imod Anette Fassov. Født Lærerstuderende. Lymfekræft i Kemoterapi og strålebehandling. i Aalborg Af Inger Anneberg - Vi er blevet modtaget med åbne arme, og vi kan mærke, vi har ramt et stort behov. Det siger Rikke Bukballe, 25 år, og en af de tre initiativtagere bag den nyåbnede "Ungdomsstuen" på Aalborg Sygehus Syd. Personalet på sygehuset har taget meget positivt imod initiativet, de unge frivillige har fået et kvalificeringskursus gennem Kræftens Bekæmpelse, mens Forældreforeningen børn & unge med kræft har stået for produktion af brochurer og plakater. Rikke Bukballe kender selv til den ensomhedsfølelse, man kan blive ramt af, hvis man får kræft som ung og indlægges på en voksenafdeling. Hun blev indlagt i 1993 og opereret for en hjernesvulst på neurokirurgisk afdeling, med efterfølgende strålebehandling. Blandt de indlagte var der kun Rikke i denne aldersgruppe og ensomhedsfølelsen var voldsom. Først da hun gennem Forældreforeningen børn & unge med kræft fandt frem til CanTeen, en særlig netværksgruppe for unge med kræft, fik hun den støtte, som hun manglede i forbindelse med sygdommen. Med åbningen af Ungdomsstuen på Aalborg Sygehus er der nu ungdomsstuer med træffetid på kræftafdelinger i fire byer. Udover Aalborg er det Århus, Odense og København. Tirsdag i ulige uger Ungdomsstuen på Aalborg Sygehus Syd har træffetid hver 14. dag, nemlig tirsdage i ulige uger mellem kl og i Radiumstationens reception (gennemgang på afdeling D1). Tre unge, tidligere kræftpatienter deles om at stå til rådighed for de, der møder op til en uformel snak om alt mellem himmel og jord. Alle indlagte unge med kræft samt ambulante patienter fra forskellige afdelinger kan møde op. Hvis tidspunktet ikke passer de unge patienter, kommer de tre bag Ungdomsstuen gerne ud og besøger unge efter aftale. De tre, der har taget initiativet, er Rikke Bukballe, Jesper Nielsen og Anette Fassov. Rikke, der er født i 1975, er pædagogstuderende. Hun er behandlet for en hjernesvulst i 1993 og igen i Jesper er fra Jesper Nielsen. Født Autoriseret, lægeeksamineret kosmetolog og hudterapeut, makeup artist og stylist. Hjernesvulst i Rikke Bukballe. Født Pædagogstuderende. Hjernesvulst i Tilbagefald i Strålebehandling. 5

6 1977, han er autoriseret, lægeeksamineret kosmetolog, hudterapeut og stylist. Han er behandlet for en hjernesvulst i Annette Fassov er født i Hun er lærerstuderende og behandlet for lymfekræft i Ingen hjælp andre steder Allerede ved Ungdomsstuens første træffetid kom der flere unge patienter for at snakke. Rikke Bukballe vurderer, at der i gennemsnit har været 3-4 patienter ved hver træffetid - og det bekræfter, at man har ramt plet. - Vi dækker et behov, fordi de unge ikke kan finde lignende hjælp andre steder. Der er tilbud til børn - og også til voksne, men de unge falder midt imellem. De har for eksempel jo heller ikke lyst til at være i samtalegrupper, hvor flertallet af deltagerne er midaldrende kvinder. Behandlersystemet kan være nok så forstående overfor de problemer, de unge har, men de eneste, der 100 procent forstår dem er andre unge kræftpatienter. Man kender kun angsten og problemerne til bunds, når man selv har stået på den yderste kant, siger Rikke Bukballe. - Fortrolighed er et nøgleord for de unge, der bliver indlagt med en kræftsygdom, tilføjer Rikke. Ofte har de svært ved at være åbne overfor deres allernærmeste. Men de snakker helt anderledes frit med unge, der har været i en lignende situation, og derfor er Ungdomsstuen lige sagen for unge, der er indlagt på en voksenafdeling. Frivillige søges - Vores eneste problem er, at vi er en meget lille gruppe frivillige, understreger Rikke Bukballe. Det gør os meget sårbare for forandringer, for eksempel i forbindelse med vores studier. Derfor håber vi på, at flere vil henvende sig og blive frivillige i Ungdomsstuen fremover. Frivillige unge kan henvende sig til: Rikke Bukballe på tlf.: eller mail: Er du år og tidligere kræftpatient? Har du en ledig time om ugen? Vil du hjælpe unge med kræft? Så er der brug for dig i Ungdomsstuen i Århus! Du husker måske hvor svært det var at snakke med dine forældre, andre voksne, ja selv dine nære venner om dine mange praktiske, sociale og psykiske problemer, da du var indlagt. I besøgstjenesten Ungdomsstuen på Århus Kommunehospital kan du hjælpe unge mellem14 og 30 år, der er indlagt med kræft, og som er i samme situation, som du selv har været. Kontakt Forældreforeningen børn & unge med kræft og hør mere om, hvordan du tirsdage mellem og i Ungdomsstuen støtter unge med kræft. Postboks Galten Tlf.: Internet: Nyd et ophold i Ferieboligen Mange familier med et kræftramt barn ønsker sig en uge eller blot et par dage på lang afstand fra hospitalet, behandlinger og den daglige gænge. Det er der mulighed for at få i Forældreforeningens Feriebolig ved Tange Sø i Ans, Midtjylland. Henvendelser om et ophold i Ferieboligen bliver behandlet i den rækkefølge, de modtages, og så vidt det er muligt, vil der blive taget hensyn til individuelle ønsker. Familier med et barn i behandling for kræft vil dog blive prioriteret før andre familier. Kontakt sekretariatet: Tlf.:

7 Nyt i noter & forskning Nej til kræft fra mikro-ovne Nej, man får ikke kræft af at spise mad, der er tilberedt i mikrobølgeovne, siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Christoffer Johansen. Han henviser bl.a. til at radiodoktoren, Carsten Vagn Hansen, flere gange har påstået, at efter hans mening er mad, der tilberedes i mikroovne, kræftfremkaldende og desuden ødelægger ovnen madens indhold af næringsstoffer. Til det svarer Christoffer Johansen: - Intet tyder på at mikroovne skulle give kræft. Det er sandt, at de får molekylerne i maden til at ændre sig, og på den måde udvikler der sig andre molekyler i maden og andre påvirkes. Men den påvirkning sker uanset hvordan du varmer mad op, også ved almindelig kogning eller stegning. Vi har ikke en eneste videnskabelig rapport fra hele verden, der peger på, at mad tilberedt i mikroovne skulle øge kræftrisikoen blandt mennesker. Christoffer Johansen har kun én anbefaling om ikke at bruge mikroovnen: Lad være med at bruge den til at opvarme ammemælk. Ovnen kan ødelægge immunstoffer fra moderens mælk, så her bør man bruge almindelig opvarmning, siger han. (Liv med Kræft, juni 2001) Begræns børns mobiltelefonsnak En stor undersøgelse i Kræftens Bekæmpelse har vist, at mobiltelefoner ikke giver hjernekræft. I undersøgelsen fulgte man mennesker, der havde brugt mobiltelefon i perioden 1982 til Af dem skulle forventeligt få kræft, og fik det. Der blev ikke fundet nogen forøget risiko for kræft i hjernen, nervesystemet, spytkirtlen eller leukæmi, hvor man havde forventet at finde en overrisiko, hvis der var en. Men Johansen råder, trods undersøgelsens resultat, børn til at begrænse brugen af mobiltelefon. - Forsigtighedsprincippet er fornuftigt, og selv om vores undersøgelse ikke viser en forøget kræftrisiko, så har vi jo ikke set på børn i vores undersøgelse. Vi ved intet om, hvorvidt mobiltelefoner kunne være skadelige på andre områder, siger han. Så hvis man er nervøs - så tal i almindelig telefon. (Liv med Kræft, juni 2001) Lidt for smart kampagne Brillekæden Synoptik forsøger at sælge solbriller til børn med en kampagne om at børn skal beskyttes i solen. Men ifølge lægevidenskaben behøver børn ikke bruge solbriller for at beskytte øjnene, skriver Nordjyske Stiftstidende. Synoptiks kampagne slår på, at børn skal beskyttes i solen og så skriver kæden: "børn er udsatte i solen - husk også at beskytte øjnene". Men overlæge Carsten Edmond, Flyvermedicinsk Klinik på Rigshospitalet siger, at der ikke er nogen sundhedsmæssige grunde til at børn skal bruge solbriller. - Solbriller bruger man, fordi det er smart eller rart. Til mindre børn skal man bruge en bøllehat, som beskytter hovedet og øjnene mod solen. Kun i ekstreme situationer som ved svejsearbejde, på snedækkede flader eller til søs, kan der være en risiko for forbrænding af hornhinden. Han læser Synoptiks meddelelse som en kobling af solkrem mod kræft i huden og solbriller mod kræft i øjnene, men det er der heller ingen faglig begrundelse for. - Solbriller beskytter ikke mod kræft i øjnene. Det er meget smart formuleret, fordi folk får indtryk at, at det er sådan det hænger sammen. Det kører hver eneste år. Optikerne vil gerne sælge sundhed, fordi man så har et ekstra godt argument, men det mener jeg ikke man har ret meget belæg for, siger Carsten Edmond. (Nordjyske Stiftstidende, ) Endnu et løfte - måske Et flertal i Folketinget er imod at udvide antallet af danske knoglemarvsdonorer, skriver Jydske Vestkysten. Nu er det op til sundhedsminister Arne Rolighed (S) at holde et løfte han gav, da debatten igen var oppe i Folketinget. Rolighed lovede fra Folketingets talerstol, at han vil tale med amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Han lovede på den måde at få sendt bolden videre, eller løst problemet med en udvidelse af det danske knoglemarvsregister både økonomisk og praktisk, men uden Folketingets opbakning. Det var Dansk Folkeparti, Venstre, De konservative og CD, støttet af Kristelig Folkeparti, der fremsatte forslag om en udvidelse af det danske knoglemarvsregister. En lægegruppe har i to år arbejdet for udvidelsen af registret fra omkring medlemmer i dag til fremover. Det kræver en engangsudgift på millioner kroner og derefter 2-3 millioner årligt til at vedligeholde registret. Tredoblingen vil betyde at Danmark forholdsmæssigt får lige så mange donorer, som de lande, vi samarbejder med om udveksling af egnede donorer. Ved afstemningen om udvidelsen i Folketinget den 30. maj stemte et flertal på 51 imod, mens 46 stemte for. (Jydske Vestkysten ) 7

8 Børnene elsker Pjerrot, og Pjerrot elsker børn. Det blev der sat en tyk streg under, da Cirkus ARENA s egen Pjerrot, Ib Groth Rasmussen før den egentlige forestilling underholdt børnene i manegen, og hvor kamelen Tamara optrådte og skabte ellevild begejstring hos børnene. Glade børn på forreste række, tæt på savsmuld, dyr og artister. Cirkus ARENA s Gigantcirkus 2001 blev en af de helt store oplevelser Søndag den 3. juni drog mere end 750 af Forældreforeningens medlemmer, støttemedlemmer og andre indbudte fra alle egne af landet til Silkeborg, hvor Cirkus ARENA bød indenfor i det store telt til en lukket særforestilling. Det blev en kæmpemæssig oplevelse for såvel børn som voksne. Familier med et barn i behandling for en kræftsygdom har ikke de samme muligheder for at få de samme sociale oplevelser som "normale" familier. Det skyldes først og fremmest risikoen for, at det syge barn med et svækket immunforsvar skal blive 8 smittet, og selv en mindre forkølelse dermed kan sætte behandlingen flere uger tilbage. Derfor er det et af de vigtige formål for Forældreforeningen børn & unge med kræft at afholde en række sociale og rekreative aktiviteter, hvor den børnekræftramte familie trygt kan deltage. Et af disse arrangementer var et besøg i Nordens største cirkus, Cirkus ARENA, hvor Benny Berdino i år har kunnet fejre sit 25 års jubilæum som cirkusdirektør. I et tæt samarbejde med Cirkus ARENA og en række anonyme sponsorer, blev Forældreforeningens medlemmer og gæster inviteret til Gigantcirkus 2001 med undertitlen Mennesker-Dyr-Sensationer. Forestillingen var et anderledes og opsigtsvækkende show, der bryder grænserne for vores sædvanlige opfattelse af cirkus, men som heldigvis ikke giver slip på traditioner, savsmuld og nærvær. Sikke en forestilling! Hvor skal man begynde og hvor skal man ende, når man skal give en kort gennemgang af Gigantcirkus Man kan jo begynde med det

9 Sådan stabler man 36 tons elefanter oven på hinanden. Kim Benneweis leverede det største og flotteste elefantshow, der til dato er set i Danmark. Åh, bare det var mig. Når jeg bliver stor, vil jeg også være en ægte cirkusprinsesse og lave flotte akrobatnumre i verdens flotteste cirkusprinsessekostume. Når man bliver sminket af en rigtig cirkusklovn, skal man sidde musestille og holde den ene finger i vejret. Så kan sminkøsen nemlig se, at man ikke er besvimet af benovelse. gigantiske, som er Kim Benneweis' præsentation af hele 9 indiske elefanter i det største og flotteste elefantnummer nogensinde på dansk grund. At man kan få 36 tons til at optræde med så megen elegance og charme er imponerende. Helt klart et af forestillingens højdepunkter. Det var det også, da den italienske hundedressør Folco slap sine 52 hunde løs i en forrygende hunderevy med alt fra Skt. Bernhardshunde til dværgpinchere og ægte gadekryds. Eller for at blive ved dyrene, da Miller Benneweis viste den flotte dressur med sine 8 smukke, hvidskimlede, arabiske fuldblodshingste. Gigantcirkus 2001 var en forestilling, der kunne opleves af alle uanset alder, - børn, unge, voksne, forældre og bedsteforældre. Den rullede i raskt tempo hen over manegen med en skøn blanding af ekvilibristisk artisteri, linedansere, klovne og meget mere. Pjerrot på slap line Børnene elsker Pjerrot, og Pjerrot elsker børn. Det blev der sat en tyk streg under, da Cirkus ARENA s egen Pjerrot, Ib Groth Rasmussen før den egentlige forestilling underholdt børnene i manegen, og hvor kamelen Tamara optrådte og skabte ellevild begejstring hos børnene. Mange børn prøvede at blive sminket, og det kom der de flotteste klovne ud af. Der var også lejlighed til at "kæle" for Kim Benneweis' elefanter, der hver vejer ca. 4 tons. Det var en stor cirkusoplevelse, der også havde rullehjulsekvilibristen Konstantin Mouraview fra Rusland, den gymnastiske Duo Dores fra Portugal, den bulgarske trup Palazovi, danske Bonbon og hans finske partner Tiina og mange andre på programmet. 9

10 Jeg kan mærke, at dit hår er så stift, at jeg godt kan stå på hænder på det. Bare sid helt stille og lad være med at vifte med ørerne, så skal du få en på hovedet! - Sådan er det at være i cirkus. Man risikerer at blive indblandet i lidt af hvert. Og undslår man sig, er man en tøsedreng og hele teltet buh'er! Der var prøveartisteri til den helt store guldmedalje i Cirkus ARENA, også for de mindste: Nu skal I bare se allesammen. Om et øjeblik finder jeg en pind, sætter tallerkenen på og får den til at snurre rundt. Og bagefter bruger mor den til en portion havregrød. Et lys i mørket Familiedagen i Cirkus ARENA var i sandhed et lys i mørket for Forældreforeningens medlemmer. For en stund blev hospitalsophold, isolation, behandling og hverdagens bekymringer skiftet ud med et varmt samvær omkring en stor oplevelse, som blev delt med andre i samme situation. Heldigvis er der mange, der har forståelse for den børnekræftramte families specielle situation og vilkår, og Cirkus ARENA med cirkusdirektør Benny Berdino i spidsen, alle hans medarbejdere og artister samt arrangementets øvrige sponsorer skal have en stor tak for, at Forældreforeningen kunne få denne enestående oplevelse igen i år. Med venlig hilsen, Kurt Hansen Et langhåret rødt Rya tæppe og fire ben gjorde det ud for kamelen Tamara. Men kamelen og klovnebørnene skabte begejstring hos de yngste cirkusgæster. Intet cirkus uden klovner. Og det gør ikke spor, hvis skønhed, charme og færdigheder går op i en højere enhed. Det gør det hos Cirkus ARENA s kvindelige klovn, russiske Duddar. 10

11 Trængsel i børnekræftafdelingen på Skejby Sygehus - Vi er fuldstændig rystede Af Inger Anneberg - Jeg er virkelig rystet over det, der foregår. Det er så deprimerende, at man er nødt til at byde familier med kræftramte børn de forhold. I mandags begyndte 30 børn i kur på samme dag, det er meget frustrerende at opleve. Det går helt klart også ud over plejepersonalet, at her er så proppet. De bliver stressede og vi andre bliver utroligt kede af at være her, både børn og voksne. Jeanne Haugaard Petersen og hendes mand John har deres 9-årige datter Michelle indlagt på børnekræftafdelingen, A4 på Skejby Sygehus. Michelle har fået konstateret tilbagefald, leukæmi for anden gang indenfor knap seks år. Familien går en svær tid i møde. Michelle skal have hårdere kemokure end første gang og kan forventes at blive mere syg. Samtidig er der to raske brødre derhjemme, som også kræver deres. - Afdelingen har slet ikke plads nok til det antal meget syge børn, som efterhånden kommer her, påpeger Jeanne Petersen. - Så vidt vi har forstået skyldes den manglende plads blandt andet, at de kure, som man behandler vores børn med i dag er mere intensive end tidligere. Det giver de flere bivirkninger og flere sygedage for børnene. Desuden skal Skejby også behandle de mere specielle kræftformer fra hele Jylland/Fyn og det giver også flere børn i sengene. 13 på én stue Da Michelle var syg første - Jeg er virkelig rystet over det, der foregår. Det er så deprimerende, at man er nødt til at byde familier med kræftramte børn de forhold. Jeanne Petersen gang lå familien på A4 s gamle domicil, Århus Kommunehospital. Siden blev afdelingen flyttet til Skejby, bl.a. for at få bedre fysiske rammer. - Men det her føles faktisk værre, selv om vi også lå tæt dengang. For nylig overværede jeg, at der lå syv voksne og seks børn på en fire-sengs stue. Flere af børnene var på kemokure, der gør at de skal tisse mange gange i løbet af natten. Alle forstyrrer hinanden på den facon. Senge på gangen er heller ikke usædvanligt, mens man måske venter på, at en stue bliver ledig. - Som det er nu, får man kun ene-stue til familien, hvis barnet har feber. Og det kan ofte være svært for personalet at finde en stue. Alt er taget i brug, fra knoglemarvsstuerne til opvågningen. Når barnet får feber på en flersengsstue og vi må vente op til en time på at få barnet isoleret på en ene-stue, er man jo bange for at andre børn bliver smittet imens man venter. Det er klart, at det skaber panik og 11

12 12 utryghed hos de andre forældre. Sidst blev vi bedt om ikke at tale højt om Michelles feber, indtil vi var flyttet ud af stuen. Normalt er vi jo indpodet med, at vi skal tage smittefaren meget alvorligt. De her situationer gør, at man ikke ved hvad man skal tro. Det er faktisk til at græde over nogle gange. At stå fast Da Michelle blev indlagt med tilbagefald lå familien alene på en stue i halvanden dag, hvorefter de fik at vide, at nu skulle der helst rykke en familie mere ind på stuen. - Michelle var utroligt bange og ked af det i den periode, og jeg kunne slet ikke acceptere, at vi ikke kunne få lov til at være os selv. Vi var i chok over tilbagefaldet. Vi stod jo foran sommerferien og have bestilt ferierejse til Tyrkiet, fordi vi ville fejre, at der var gået fem år, siden hun blev syg første gang. Det er svært at beskrive, hvor chokerede vi var, men det føltes endnu værre end første gang. - Fordi Michelle var så angst og ked af det, stod jeg fast på, at vi måtte have disse første dage for os selv, og det lykkedes. Men det kræver virkelig at man kan stå fast, for ellers får man højst et døgn alene i den situation, og det er altså ikke nok. - Det værste er faktisk, når en pige på ni år skal dele stue med spædbørn. Det oplever vi også og det fungerer bare ikke, hverken for det lille eller det store barn. Men når pladsen er trang, kan der ikke tages den slags hensyn - og det synes jeg er utrolig synd. Jeanne Haugaard Petersen, mor til Michelle på 9 år, der har fået konstateret tilbagefald - leukæmi. Isolationsreglerne gradbøjes Forældre oplever, at risikoen for smitte og for menneskelige fejl vokser på grund af pladsmanglen på Skejby Sygehus. Riskoen for at ens barn bliver smittet, når immunforsvaret er lavt - og nødvendigheden af visse isolationsregler for at undgå smitte er noget af det første forældrene bliver indskærpet, når et barn bliver indlagt med en kræftsygdom på afdeling A4, Skejby Sygehus. Men de regler bliver nu gradbøjet efter hvor overbelagt afdelingen er, siger Lotte Thrane, mor til 16 måneder gamle William, der er indlagt med en hjernetumor af typen medulloblastom. Lotte Thrane føler sig utryg ved at være på den overbelagte afdeling. - Vi er ikke i gode hænder, siger hun, og riskoen for fejl øges når personalet er stresset. Hun har forsøgt at råbe systemet op ved at påpege problemerne overfor både afdelingssygeplejerske, overlæger og sygehusdirektøren på Skejby Sygehus. Tag reglerne alvorligt William blev overflyttet fra Kommunehospitalet, hvor han blev opereret i begyndelsen af året, til børnekræftafdelingen på Skejby i slutningen af marts. Her bliver han behandlet med en serie kemokure af fire dages varighed. - Vi blev straks orienteret om de rimelige skrappe regler for isolation, som findes her på afdelingen. F.eks. om hvorfor man af gode grunde er bange for bakterier, virus, mv. De regler har jeg hele tiden taget meget alvorligt og vi har også kunnet leve fuldt ud op til dem, når William er hjemme. Han er vores eneste barn, vi bor ude på landet i fred og ro - og vi har indført en meget kontant isolationspolitik, så han ikke smittes af andre børn. Det har jeg det fint med. Det er et nødvendigt offer, for vi vil jo gerne beholde ham. - I begyndelsen på Skejby fik jeg indtryk af, at de ville beskytte ham i særlig grad, fordi han er så lille, så vi skulle have ene-stue. Men siden har jeg oplevet, at vi fem ud af ni gange alligevel er kommet på fællesstue. Hvis personalet kan overskue det, flytter de os på ene-stue så hurtigt som muligt. De gange, hvor han har delt stue med andre børn i længere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen til Rigshospitalet!

Velkommen til Rigshospitalet! Velkommen til Rigshospitalet! Hver dag bliver børn i alle aldre og med forskellige sygdomme indlagt og behandlet på rigshospitalet. Derfor har vi samlet en række praktiske oplysninger om indlæggelsen og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

En familie af overlevere

En familie af overlevere 1 (Artikel til web-site, familiehistorie 2, rettet En familie af overlevere Elias er snart fire år og i behandling for leukæmi, men flere familiemedlemmer har overlevet kræft, og det giver grobund for

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

Praktisk patientinformation

Praktisk patientinformation Praktisk patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Indhold Find vej.................................... 5 Parkering................................ 5 Ophold uden indlæggelse........................

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse

PND. protein nedbrydnings defekt foreningen. Projektbeskrivelse PND protein nedbrydnings defekt foreningen Projektbeskrivelse - fokusprojekt 2014 Vi er PND-foreningen (Protein Nedbrydnings Defekt foreningen), en lille patientforening hvor alle vores medlemmer primært

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Velkommen til Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Velkommen til Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Vi vil med denne pjece gerne byde Velkommen til Intensivt Afsnit Personalet består af sygeplejersker,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere