September 2006 Årgang 35 nr. 4 ISSN Foto: Sven Bülow. Se tekst side 117

Transkript

1 September 2006 Årgang 35 nr. 4 ISSN Foto: Sven Bülow. Se tekst side 117

2 REDAKTIONEN: Redaktør Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde / ts.red@teliamail.dk Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, 2.th, 2100 Ø andrea@ts-skib.dk Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf.brammer@get2net.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg chk@ts-skib.dk Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg / egonhansen@mail.dk Best.medlem Jørn Hansen, Nyvej 16, 1., 6100 Haderslev joernhansen@mailcity.com Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV / Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg familienhoirup@mail.dk 1.suppleant Lis Mathiasen, Vesterbrogade 100, 3250 Gilleleje lis@ts-skib.dk 2.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor.supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive / nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals Østjylland Kjeld Andersen, Vejlby Toften 126,8240 Risskov lisrej@stofanet.dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/færgegården 2, 6100 Haderslev t.s.kristensen@mail.tele.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland (vakant) Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Anker Lauritsen, Søgårdsvej Svendborg Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens / REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC): Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens / jorgenj@tele2adsl.dk CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K arne@gotved.dk FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Rettelser til kolofonen Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N venligst til sekretariatet 98

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer. D.v.s. medlemsannoncer under Grejbørsen og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: Webmaster: Charsten Karger (se u. næstformand) Udgivelser i 2006: Blad nr. 5: november deadline: 28. oktober Årbog 2006: ultimo december Foto th. er taget i juni i Stockholm af Kirsten Hjort og viser, hvor langt man da var kommet med oprigningen af briggen TRE KRONOR.

4 Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab Årskontingent kr: Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten Tilsend venligst optagelsespapirer. Mit fartøj hedder: (Blokbogstaver) Træskibs Sammenslutningen v. Lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen. Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm) Kr: Kr: Kr: Til medlemsdatabasen: Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til: (Blokbogstaver) Efternavn:...Fornavn:... Gade/vej... Nr./sal:... Postnummer:...By:... Telefon:...Mobil: Fartøj(er):...Hjemsted(er):... Medlemskontingent for kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelseskortet til venstre herfor. Dertil kommer kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten: Joller og åbne både under 2 BRT 0 kr. Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT 300 kr. Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT 600 kr. Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT 900 kr. Fartøjer over 50 BRT 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning af mærkat og jomfrustander. Jeg flytter/er flyttet d:...notér venligst ovenstående ændringer Venlig hilsen (sign.):

5 Formandens side Den navnkundige N.F. Hansen i Odense byggede AASE i Her er hun i 2006 på bedding i Lemvig. Tømrerne og beddingen har intet med sagen AASE at gøre oplyser den nuværende ejer, Alexander Feirup, som også har fotograferet. Åh...AASE På generalforsamlingen i Nakskov blev det omtalt, hvorledes det ved selvsyn var konstateret, hvordan Skibsbevaringsfondens (SBF) midler var blevet anvendt i forbindelse med renoveringen af det gode skib AASE fra og det lød rystende. TSs bestyrelse har som lovet drøftet sagen og SBF har udarbejdet en visions- og strategiplan for år 2006 til 2011 som TSs bestyrelse har besvaret. I den forbindelse har vi anbefalet, at skibs- og bådebyggernes arbejdsgiverforening (SBA) for fremtiden inddrages i forbindelse med arbejder, der delvis finansieres af SBF og at der, i en tæt dialog mellem SBF og SBA, fastlægges nogle kvalitative værdier, der skal efterleves blandt SBAs medlemmer. Efterleves disse forskrifter, får bådebyggeren eller værftet et stempel, der giver tilladelse til at udføre arbejder finansieret af SBF. Denne form for klassifikation kendes fra mange andre faglige organisationer, og vil derfor ikke virke afskrækkende. TS håber hermed at have medvirket til, at fremtidige arbejder på træskibsflåden vil blive udført, ikke bare efter den skibsbygningsmæssige tradition, men også i en kvalitet, der giver lang holdbarhed og konstruktionsmæssig sikkerhed. 101 Poul-Erik Clausen, ultimo september 2006

6 Jollebyggecontainer Af Ulf Brammer. Foto:Hans Stureson Hos 'Maritimt Center Danmark', som ligger på havnen i Svendborg, viser man, hvordan bådebyggeren arbejder med ædelt træ. Under overskriften 'Jollebygger arbejder i fuld offentlighed' omtalte Fyns Amts Avis d. 26.august i år, hvordan man formidler den gamle kunst for interesserede. På havnepladsen ved Maritimt Center har man opstillet en 20 fods container, hvori det hele foregår. Jakob Guhle Larsen er ansat til jobbet, der består af lige dele arbejde og snak. Foruden at bygge en jolle på traditionel vis, skal der også være tid til samtaler med de interesserede. Jakob anslår, at han har haft en snak med måske 300 interesserede, deraf var der to kvinder. Han konkluderer, at 'dette her altså ikke er en kvindeting'. Vi har historien fra Thomas Bretton Meyer, som for tiden er konstitueret leder på det maritime Center. Container og materialer er anskaffet via sponsorater. Og udenfor åbnes de store sidedøre når Jakob er til stede. Jollen bygges efter Aage Utzons tegninger fra Utzon konstruerede ålborgjollen for at hans sønner, der var søspejdere, fik noget ordentligt at sejle i. Stadig en kendt og solid, synkefri, ringdækket jolle 102 med sprydstagesejl. Den sejles mange steder, og vækker især minder hos gamle søspejdere. På tegningerne er alle mål opgivet i alen, fod og tommer. Det betyder at man kan tage de gamle, håndrette mål direkte ud af linietegningen og omsætte til det ønskede byggemål. I dag må Jakob omregne tommer til millimeter. Men også det klarer han! Det er historie, dette her! I 1800-tallet brugte man smakkejoller alle vegne til transport i nabolaget. For at sige det populært, kan joller mindre end 15 fod sammenlignes med vor tids cykel, den lidt større smakkejolle, var den tids knallert og bådene på fod fungerede som vor tids biler. Lastskibe, som jagter, galeaser og skonnerter, var dem der transporterede større mængder gods. Det ejendommelige er, at smakkejollen stadig kan bruges til alt muligt. Mest fungerer den som fritidsfartøj. Men kig i den nye bog af Ib Ivar Dahl: 'Smakkejollen og Friluftslivet', så udvides horisonten. Selv mindes jeg min tid i Helsingør, Der kunne det tage en hel formiddag at købe ind i Helsingborg. Dels var der de mange færger og så var der strømmen, så der var sport i at komme hjem med et kilo myseost. Gode, hurtige og let sejlede er de små smakkejoller. Man smækker dem ind på en plads i fremmed havn: Et par fortøjninger, ned med fokken, smakken slås op, sejlet surres, hvorefter man er klar til at gå i byen. Er der langt til et besøg, så ta cyklen med. Hvor svært kan det være? Alting er enkelt om bord. Meget af det kan man selv reparere. For selvfølgelig er der et jævnt slid på jollen. Alting er fremstillet af træ og træ er et dejligt materiale at arbejde med. Du har to dunke. Èn med linolie (den gode), og én med trætjære. Hvis du anskaffer gode kvaliteter af disse ting, holder det længe. Du vil nok høre andre snakke om lang tørretid osv. Men god linolie og trætjære tørrer på 2 6 dage, det kan man leve med. Så er det vanskeligere med prisen på en nybygget træjolle. Vil man eje en jolle alene koster det! Priserne på fabriksfremstillede varer er efterhånden så lave, at håndværksarbejde ikke kan være med her. Brugte træjoller koster ikke noget. Men en nybygget, sund jolle, skal man være liebhaver til, måske ved at spare sammen nogle år? Måske ved at gå sammen nogle stykker? Og husk så - når I tager ud i sådan et pragtfuldt stykke håndværk at tage godt med proviant og varmt tøj med! God fornøjelse med fritiden i en smakkejolle med sprydstagesejl!

7 Medlemsmødet i Aalborg oktober 2006 Vi har længe ønsket at lægge et medlemsmøde i Aalborg for at få mulighed for at se nærmere på processen omkring restaureringen af den tremastede skonnert(brig) LOA Der er nu blevet plads i LOAs kalender til sådant et møde på et meget interessant tidspunkt i restaureringsprocessen. PROGRAM: Lørdag den 28. oktober Kl : Ankomst og indkvartering. Henvendelse i FDF Aalborg Søkreds klublokaler ved Skudehavnen, Vestre Fjordvej 67, tlf Kommer du med tog? Nærmeste station: Aalborg Vestby Station (alle IC-tog og lyntog holder her) Afstand til Skudehavnen ca.1 km (gå mod vest ad Strandvejen og Peder Skramsgade, ved Vestre Fjordvej, drej til højre) Overnatningsmuligheder: Gratis overnatning på JENS KROGH, LIVØ m.fl. (medbring lagen og sovepose) Aalborg Vandrerhjem: Priser mellem 275 og 335 kr. pr. person. Hotel Krogen: Priser mellem 400 og 800 kr. pr. person Kl. 1300: Samling i Aalborg Marinestue, Vestre Fjordvej 79 Introduktion til Loa-projektet: LOA og Søkredsen v/ Bo Rosbjerg Den tidlige historie v/ museumsinspektør Jens Thidemann Loa Værft og arbejdsprocessen v/ projektleder Herluf Stærk Christensen Organisationen omkring Loa v/ bestyrelsesformand Steen Bjerre Visionerne for LOA v/ Bo Rosbjerg Kl. ca.1430: Forlægning. Afsejling med JENS KROGH mod Nørresundby for besøg på Loa Værft Kaffe og kage på dækket af LOA Gennemgang af og status på restaureringsarbejdet v/ projektleder Herluf Stærk Christensen Grundig besigtigelse af LOA i mindre hold Kl. ca. 1700: Kl. ca. 1800: Søndag den 29. oktober Forlægning tilbage til Skudehavnen Samling i Marinestuen 'Hvor svært kan det være'? Om deltagelse i internationalesejladser med efterflølgende debat v/ Peter Nielsen, BOLETTE Fælles spisning Hyggeligt samvær til ud på de små timer Kl : Morgenmad i søkredsens lokaler Kl. 1000: Aalborgs havnefront m.m. v/ stadsarkitekt Knud Tranholm Foto af LOA på midtersiderne Kl. 1100: Rundgang på Søfarts- og Marinemuseet v/ direktør John Hansen Pris for kaffe, middag og morgenmad: Kr. 150,- Tilmelding til TS sekretariatet senest onsdag den 25. oktober. Telefon: sek@ts-skib.dk 103

8 Grænsen er nået! Tekst & tegning: Den gl. red. Når de store entreprenørfirmaer og deres arkitekter skal sælge et nyt byggeprojekt på grænsen mellem land og vand - havnefronten - ejerlejligheder i mangemillionklassen med udsigt over den gode, gamle trafikhavn med dens tidligere jernbanespor, kulkran, pakhuse og toldbod - laver man meget naturligt et fint computertegnet prospekt over herlighederne og lige så naturligt anbringer man et par fartøjer langs kajen nedenfor herlighederne for at romantisere det ny, moderne byggeri. Sjovt nok er eet af fartøjerne ofte en gammel galease. Det skaber stemning og forbindelse til det, der var engang og skal hjælpe salget af lejlighederne på gled, og i de potentielle køberes bevidsthed skal det mildne overgangen fra indflytningen i nymalede, opløsningsmiddelduftende rum til - med den sædvanlige sælgerfloskel - 'et fredfyldt og afslappet liv i et romantisk og spændende miljø'. Men pludselig en dag, når lejligheden er gasset af og beboerne 104

9 efter en god nats søvn åbner persiennen, er udsigten ændret: en 'rigtig' galease har lagt til ved kajen i nattens løb med træmaster, brune sejl, en masse tovværk og en spand med en snor i midt på dækket. Det er for galt. Og man ringer til formanden for ejerlauget, som lover at se på sagen efter morgenmaden. For de ombordværende bliver det i bedste fald til en fornuftig snak og en aftale - i værste, højtråben og chikane. Forklaringen må være, at moderne mennesker med penge på lommen har fået et forskruet forhold til virkeligheden. De er forblændede af drømmefabrikernes markedsføring, hvor fortiden - historien med dens tummel - er romantiseret og bragt på afstand, medens det reale liv skal være 'clean', uangribeligt, poleret, sprøjtelakeret og i rustfrit stål. (I den videste konsekvens er det måske derfor mænd og kvinder også i vor kulturkreds er begyndt at fjerne den meste kropsbehåring for i deres selvforståelse, at kunne fremstå rene, pæne og lækkert glatte)? Det moderne menneskes Vita-wrapificering er fremskreden. Måske er man begyndt at erkende dette skisma. Der tales nu om, at mulige grunde til væksten i infektioner og allergi skyldes manglende kontakt med skidt i barndommen, så nu må de små let-matroser igang med at banke rust og feje savsmuld og huggespåner. Samtidig aner man en voksende forståelse for af bevaring af kulturarven. Det gælder forhåbentlig også den sejlende del af den - og de steder, hvor den skal ligge, når den ikke sejler. Heldigvis har mange havnefogeder sans for den sammenhæng og anbringer traditionelle skibe sammen, så de ikke forputtes og bliver usynlige mellem de blankpolerede, seriefremstillede mærke-varefritidsfartøjer. Det er kanon - nu må vi så have, kajer, bolværker, broer, beddingsløb, spil- og pakhuse, slæbesteder og vejerboder med. Der bliver nok at se til for bestyrelse og lokalfolk, men det haster...klokken er lidt i tolv! Nyborg havn. Costa del...? Se et andet vue på næstsidste side. Den siddende regering bruger kun gode ord om arven, og har ikke tænkt sig at bruge penge på den, men socialdemokraterne arbejder ihærdigt på at formulere en ny (kultur)politik, og det ser ud som om, der er mange gode folk med til det. Det må være en påtrængende opgave for TS at påvirke 'sossernes' bestræbelser, så alle kommuner med havnebyer, af lyst og fremsynethed - eller tvunget oppefra - indskriver i lokalplanen for de tilbageværende havnefronter, at kajerne skal bruges til skibe og rekreative formål, og at beboerne i nye huse må tåle synet og duften og lyden af allehånde gøremål i den forbindelse. Ole Mortensøn har været redaktør på en bog om sagen 'Gamle havne og nye udfordringer' og han har fortalt om den på P1- formiddag med Poul Friis, den 1. september dette Herrens år. Det er et værdifuldt tiltag og vi må hoppe på vognen for at udbrede forståelsen for, at havnene, der engang var vitale for byernes eksistens, må bevares for stadig at kunne fortælle historien om, hvordan vi er blevet hvad vi er. 105

10 Rudkøbing er med! Kære TS-er. Kommer du til Det sydfynske Øhav på mange måder de gamle sejlskibes Mekka så er Rudkøbing havn et besøg værd. Havnen er af anseelig størrelse for engang foregik al trafik til og fra Langeland via Rudkøbing havn. Så kom Langelandsbroen i 1962 og i 1966 blev Svendborgsundbroen åbnet og nu er det lastbiler og personbiler som klarer transporten, hvor det før var færger og småskibe. Der er hele fem havne i Rudkøbing. Anduvningen kan ske enten nordfra eller sydfra og sejladsen foregår igennem Rudkøbing Løb, der er godt afmærket. Nordfra går man under Langelandsbroen, hvor der kan være stærk strøm omkring brofagene og vindlæ. Sydfra skal man være opmærksom på færgerne til Marstal og Strynø. TS-skibene skal så vidt muligt anløbe trafikhavnen. Det er den gamle havn og inden Rudkøbing fik en rigtig bassinhavn i løbet af 1800-årene havde man en skibsbro. Den gamle skibsbro er bevaret som en midtermole der adskiller trafikhavnen i et søndre og nordre bassin. Det er i søndre bassin de gamle skibe holder til, mens nordre bassin stadig har trafik af små kystmotorskibe, som losser og laster til kornfirmaet ØKF. I søndre bassin finder vi Sejlskibs- og Pakhusforeningen, som lige har holdt 25-års jubilæum. Foreningen har til huse i et smukt gammelt D.F.D.S.-pakhus af træ fra året Her ligger træskibe som selvbyggere restaurerer og her har en del færdigrestaurerede skibe deres skibsgrej opbevaret. Blandt de hjemmehørende sejlende skibe er skonnert META, bygget 1884 i Assens, motorpaketten MJØLNER, bygget 1922, lodsbåden EJNO bygget 1898 i Frederikshavn samt hajkutteren YUKON. Flere andre fartøjer ligger i havnen under restaurering deriblandt den gamle kvase KAROLINE SVANE. Omkring trafikhavnen ligger gamle pakhuse, det gamle toldkontor og på det sidste har man nedrevet nogle pakhuse og opført nogle moderne havneboliger. Heldigvis har boligerne ikke bredt sig, så havnen er stadig et spændende og levende sted. Et nyt havnecafeteria er opført dér hvor vejerboden lå. En anden mulighed for at stille sult og tørst er Hotel Rudkøbing i Havnegade. 110 Der er grund til at gå på opdagelse i de andre fire havne. Gå hen til færgehavnen. Der finder man den herligste lille færgeventesal en klassicistisk gulkalket bygning med doriske søjler og udkig ud over Øhavet, opført i året 1925, da Langeland fik en ny jernbanedampfærge til Svendborg. Jo der har været jernbane på øen fra og en stump skinner fra banen ses ved færgehavnen. Nord for trafikhavnen ligger fiskerihavnen. Det er et charmerende sted bygget færdig under første verdenskrig med gråmalede lange fiskesorteringshuse af træ langs bolværket og med en 100 tons bedding, som stadig er i brug. Her finder vi også Rudkøbing Bådebyggeri og Riggerværksted et traditionelt træskibsværft drevet af Bent Hartvig Nielsen. Her er en række store restaureringsopgaver gennemført bl.a. skonnerten META, sejlkutteren GRØNNE ERNA og jagten JENSINE. Bent og hans bror Poul har i øvrigt en fortid ved det hedengangne træskibsværft i Troense tilbage i 1980-erne. Længere mod nord kommer vi til den gamle lystbådehavn. Den blev anlagt før anden verdenskrig, men der har været aktivitet længe før. Et gråt træskur er bådebygger Jensens gamle værksted. Området længere mod nord er opfyldt og blev brugt til losseplads. I 1989 blev bygget en stor ny lystbådehavn med tilhørende ferieboliger. Skudehavnen hører bestemt til de bedre af de nyere lystbådehavne/marinaer. Det er træhuse i livlige farver og tankerne ledes hen på norsk og svensk byggeskik. Det var havnen i al korthed men bag den ligger en af de velbevarede gamle købstadsbebyggelser med små gader, torve, købmandsgårde, rådhus og kirke og med godt forretningsliv, museer og det dejlige rekreative område Vejlen. Rudkøbing er en af de få danske byer, hvor man kan gå på gågaden, hovedstrøget og kigge ud på enge med græssende køer. 3 fridøgn v. TS-kajen. Vand og el efter aftale Ole Mortensøn

11 Anholt uge 42 Vi indbyder TS-skibe til samling på Anholt i efterårsferien oktober Midt i Kattegat ligger Anholt med en smuk, pragtfuld natur; lige fra ørken, til klitter og skov. Fra øens to høje bakker Nordbjerg og Sønderbjerg ser man havet så langt øjet rækker. Temperaturen er højere end på fastlandet, så sommeren er lang og efteråret kommer sent til øen, hvor størstedelen er ørken med store klitlandskaber. Anholts ørken er Nordeuropas største. Sælerne er en anden af seværdighederne på Anholt. Der er også et spændende lille lokalmuseum, som er et besøg værd. Forfatteren Hans Hjorth skrev omkring 1908: Man kommer uvilkårlig til at elske dette sted, hvor man, fjernt fra verdens larm og støj, kan nyde frihed og den ro, som i så høj grad udmærker denne lille plet frem for alle andre steder, jeg hidtil har besøgt. Det er ikke helt almindelige folk der kommer til øen (det er vi træskibsfolk heller ikke). Der skal noget til at rejse ud midt i Kattegat og holde ferie et sted med så få turistaktiviteter som findes på Anholt. Men...Anholt Kro tilbyder TS-folkene dagens ret til kun 60 kr. hele ugen mellem kl og krofolkene ser gerne at man medbringer musikinstrumenter og spiller op til dans og sang og de er ikke fedtede med øllet til musikanterne. Grenå Havn, som administrerer Anholt Havn, har givet TSskibene et godt tilbud i uge 42: 60 kr. pr. døgn pr. skib uanset størrelsen, inkl. strøm (dog ikke el-varme!) og vand. Der er adgang til bad og toiletter i et meget flot og lækkert klubhus på havnen, hvor der på 2. sal er balkon og sejlerstue med køkken. Der er lavet et lille uforpligtende program, som man kan deltage i: Mandag kl. 18 Mødes vi på kroen hvor Arne Gotved har lovet at spille musik sammen med Jens Spillemand om aftenen. Tirsdag kl. 12 På lokalmuseum og guidet byvandring med en lokalkendt. Tirsdag kl. 19 Fest i forsamlingshuset, med sang og musik. Der er buffet til 60 kr./pers. Onsdag kl. 10 Travetur ud til fyret, og op i det, på udkig efter sæler. Torsdag kl. 12 Besøg på redningsstationen. Af praktiske årsager bliver I nødt til at tilmelde jeres skib, og hvor mange I er om bord til: Eric Erichsen, TS-repræsentant i Nyhavn, skib: LOTTE BRINCH mail: ere@tib.dk eller tlf.: om aftenen inden den 11. oktober. Håber vi ses! OBS! Benyt ikke dette lille kort til anduvning af havnen på Anholt. Det er taget fra en tysk havnelods fra Det er ikke det, at den er tysk, men at den er 33 år gammel - og der er løbet meget sand i stranden siden da. Red. 111

12 Rapport fra et skibsdæk ANNA MØLLER fra Nyhavn har sejlet i 100 år Af Arne Gotved. Fotos fra receptionen: Sven Bülow Samtalen på dækket af ANNA MØLLER i Dragør Havn gik i stå et øjeblik, og opmærksomheden blev rettet ud mod sundet hvor fregatten ESBEN SNARE var for sydgående. En af de tilstedeværende kunne fortælle at det var kejserinde Dagmar af Rusland der var på vej til Skt. Petersborg, til sin anden bisættelse, efter at have ligget i 78 år under Roskilde Domkirke og ventet på at komme tilbage til Rusland og blive gravsat i Peter-Poul katedralen ved siden af sin mand tsar Aleksander III og resten af den kejserlige familie. Det var lørdag den 23.september og søndagsaviserne var fulde af beretninger om begivenheden. Med kongehuset i spidsen mindegudstjeneste Livgardens Musikkorps Garderhusarerne, og hestetrukken rustvogn. Fortiden og historien formidlet med pomp og pragt. Tusinde mennesker fulgte begivenheden på Langelinie, i det friske efterårsvejr med høj sol og strid blæst. I Dragør var det imidlertid Nationalmuseets galease ANNA MØLLER fra Nyhavn, der var hovedpersonen. Det gode tomastede skib blev bygget i Randers i 1906 til almindelig fragtfart i vores hjemlige farvande. Det var 22 år før Dronning Dagmar døde, så det er længe siden, og det var da også netop skibets 100 års jubilæum der var årsag til at dækket var fyldt af feststemte mennesker træskibsfolk og andre venner af vores maritime sejlende kulturarv. Men uden pomp og pragt, og det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det er det der skal til for at få mediernes bevågenhed. For det er en god historie der skal fortælles, så værdierne bliver synlige og det bliver en selvfølgelighed at ANNA MØLLER og hendes søskende skal overleve endnu en generation. At et sejlende brugsfartøj bygget af træ stort eller lille bliver hundrede år, er enestående, og skyldes udover de berømmede gamle danske værfters solide håndværk, alene et kæmpemæssigt kulturbevarende restaurerings- og løbende vedligeholdelsesarbejde fra de private ejernes side, og som i dette tilfælde fartøjer der er restaureret og doneret til det offentlige af private fonde, og sat i pleje under museerne. For ANNA MØLLERs vedkommende er det Nationalmuseet, der i alt har ansvaret for seks større fartøjer af forskellige typer. Tremastskonnerten FULTON (1915), doneret af støvsuger og motorcykelfirmaet Fisker & Nielsen (Nilfisk & Ninbus). Hjemmehørende i Assens hvor den med stor succes er forpagtet og sejlet af Fultonstiftelsen gennem 35 år. Ikon for træskibssagen, og folkeeje gennem virke og formidling. Tomastskonnerten BONAVISTA (1914) som er 'hjemkøbt' af Kulturværdiudvalget i 1994, p.t. beliggende i Marstal hvor et gennemgribende restaureringsarbejde er påbegyndt, men gået i stå, på trods af at finansieringen er på plads. Galeasen ANNA MØLLER som nu fylder 100 år Fyrskib XVII, GEDSER REV (1895) DFDS PRAM-19 (1907) den sidste lastepram af træ, der blev brugt til omladning af gods til og fra skibe på Københavns red. De sidstnævnte tre fartøjer har siden midten af 70 erne haft fast havneplads i Nyhavn, hvor de fuldt færdigrestaurerede blev givet til Nationalmuseet af A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Samme Fond donerede i øvrigt for nogle år siden, en ny gennemgribende istandsættelse af Fyrskibet, som derfor manglede i Nyhavn i en længere periode. Og endelig tæller samlingen sluppen RUTH bygget i Norge tilbage i Sluppen har Nationalmuseet overtaget fra Limfjordsmuseet, og den lå i mange år under restaurering i Nyhavn inden den blev forhalet til Roskilde hvor arbejdet blev fortsat. Sluppen har på det sidste været sejlende i nogle 122

13 få sæsoner, med skal formentlig nu oplægges på museumssiden i Nyhavn hvor den sammen med lasteprammen skal afvente at Nationalmuseet afsætter de nødvendige midler til de forholdsvis hastende restaureringsog vedligeholdelsesarbejder der skal til, hvis fartøjerne ikke skal forgå. Så der er grund til et ordentlig hurra men der skal lige en sløjfe på, der starter med et hændeligt uheld i det tidlige forår, hvor Nyhavnsbroen uheldigvis fik fat i Men tilbage til den forblæste forsamling på ANNA MØLLER i Dragør, hvor skibslauget havde inviteret til reception med alt hvad dertil hører. Der var meget at fejre, ikke mindre en fire runde jubilæer 10 år, 30 år, andre 30år, og endelig hovedjubilæet: 100 år. Det udløste fire rungende hurraer under vejs i festtalen, der her skal refereres, med tilføjelser og opklarende oplysninger til dem der ikke lige er inde i historien. 10 Det første af de fire hurraer blev udråbt fordi det var 10 år siden at en samling af træskibs entusiaster fik ideen og gik sammen om at danne Skibslauget ANNA MØLLER, med en styregruppe af professionelle skibsførere. Baggrunden var at Galeasen lå aldeles uvirksom i Nyhavn med manglende pleje og tiltagende forfald, hvad det gør ondt på dem der kan se det, og påskønner værdierne. FULTON tidligere skipper Jørgen Josephsen fik med Nationalmuseets billigelse - samlet de frivillige tropper, der var parat til at hjælpe med skibets vedligeholdelse, og sejle det i sommersæsonen, så klenodiet blev vist frem og historien fortalt i de danske farvande og havne. Og det er nu blevet gjort med stor succes i 10 år højt og flot, bortset måske lige fra i år. ANNA MØLLER er restaureret og fremtræder i alle detaljer som den blev bygget i 1906 der er et rent sejlskib uden hjælpende maskinkraft, så det kræver en besætning der mentalt og praktisk er rustet til at håndtere så stort et skib alene for sejl. Endvidere er fartøjet stadig registreret som fragtskib, hvilket kræver en professionelt faguddannet grundbesætning på en skipper, en styrmand og en bedstemand. En ansvarsfuld fritidsbeskæftigelse der her bærer lønnen i sig selv, og et enormt tilskud af engagement, begejstring og faglig sejladskompetence til museets underprioriterede formidlingsarbejde.

14 ANNA MØLLER under udsejlingen af Nyhavn med kurs mod det årlige værftsophold på Fregatten JYLLANDs værft i Ebeltoft. Det kunne have gået rigtig galt da den øverste halvdel af den bagerste mast og rigningen røg i dækket omkring rorsmanden, men lykkeligvis blev der kun tale om materiel skade, og ANNA MØLLER kunne efter et par timers oprydning fortsætte sin rejse som jagt det vil sige med kun en mast. Under normale forhold kunne en ny mesanmast være lavet og sat på plads i den periode skibet alligevel skulle være på værftet, men åbenbart ikke når rederiet er en statsinstitution med alt hvad det kan indebære af handlingslammende bureaukrati og regnskabskrav. Resultatet blev desværre at skibet først blev sejlklart i september til efterårssejladsen Limfjorden Rundt. De planlagte sommersejladser måtte løbende aflyses til stor frustration i skibslauget, og Nationalmuseet og os andre rundt om i landet gik glip af den gode formidling. Den amputerede galease lå uvirksom sommeren over ved værftet i Ebeltoft. Så sløjfen på det første hurra der gælder Skibslauget ANNA MØLLER, skal, udover at markere ti års gedigent arbejde fra skibslauget, også udtrykke håbet om, og give kræfter til, at skibslauget vil komme igennem den øjeblikkelige krise og genvinde gejsten, og at rederiet - Nationalmuseet (der i øvrigt glimrede ved sit fravær) vil værdsætte det tilbudte samarbejde efter fortjeneste. Det blev et langt og godt hurra. 30 Andet hurra gælder ANNA MØLLERs 30 års jubilæum som færdigrestaureret klenodie som et sejlende frilandsmuseum af højeste karat. Hyldesten skal gå til det store lyseblå rederi der som ovenfor nævnt bekostede den fornemme restaurering af fartøjet, hvor eneste ændring fra det oprindelige er navneskiftet fra ESTHER til ANNA MØLLER, til minde om A.P.Møllers mor, og med fast havneplads forrest i Nyhavn på Charlottenborgsiden. Mærsk Mc Kinney foretog overrækkelsen til Nationalmuseet den 15. september 1976 i Nyhavn. Også her skal der en sløjfe på uden indsatsen dengang, fra museumsverdenens ildsjæl og igangsætter af fartøjsbevaringsarbejdet - Ole Crumlin Pedersen var det 124 nok ikke gået så flot som det gik, og vores taknemmelighed er med i hurraet og Ole er glædeligvis til stede så han kan høre det. Så et langt hurra for ANNA MØLLER 30-års jubilæum som genfødt galease, og for de gode kræfter der medvirkede og gjorde det muligt. 30 Tredje hurra er for ANNA MØLLER havneplads i Nyhavn, hvor borgmester A. Wassards den 17. september 1976 bød træskibene og deres ejere hjertelig velkommen i Nyhavn, og erklærede kanalen mellem Mindeankeret og Nyhavnsbroen genåbnet som sejlskibshavn. Så også museumshavnen har 30 års jubilæum. Nationalmuseet fik rådighed over Charlottenborgsiden til museumsskibene, og Nyhavnsforeningen fik den anden side til bevaringsværdige sejlende gamle brugsfartøjer. Så Nyhavnsforeningens initiativ, samarbejdet med Træskibs Sammenslutningen, A.P.Møllers fornemme gaver og bystyrets beslutning gik op i en højere enhed. Gennem alle årene har Nationalmuseets skibe med ANNA MØLLER i front sikret den nødvendige kvalitet som der bør være i en museumshavn. De privatejede fartøjer i Nyhavn der skal være sødygtige og aktive kan af mange årsager ikke helt leve op til en museal standard, men den samlede succes er indiskutabel. Nyhavns er for længst blevet Københavns og Danmarks førende turistbrand. Men det er ingen hemmelighed at Succesen har sejret sig ihjel, og at forholdene gennem de sidste 10 år er blevet mere og mere utålelige for de fastliggende fartøjer i Nyhavn, på grund af havnerundfarternes voksende, massive og skadevoldende sejlads, der nu har beslaglagt procent af træskibenes oprindelige vandareal. Nyhavnsforeningen har derfor sidste år anmodet bystyret om 'at der igangsættes et overordnet planlægningsarbejde om fremtiden for Nyhavn som byrum og havn', hvilket Teknik & Miljøudvalget besluttede at igangsætte, på sit møde den 9.august i år. Sagen bliver taget alvorligt på Rådhuset, og i udgangspunktet er holdningen til Nyhavn som fristed for veteranskibene positiv. Men Jubilæumsmarkeringen er udsat på ubestemt tid vi ved endnu ikke om der skal holdes en festtale eller en gravtale. Men derfor kan vi godt her fra dækket på ANNA MØLLER

15 give et hurra for det der ér gået godt for havnepladsen i mange år til glæde for millioner af borgere og turister i Nyhavn, med håb om at Københavns Kommune og Havnevæsenet vil sikre rammerne for en tryg og kvalitativ museumshavn nu og i mange år fremover. Så et langt hurra for alt hvad der er gået godt i Nyhavn, med ønsket om en god fremtid. 100 Og det sidste lange hurra gælder selvfølgelig ANNA MØLLER. 100 år er mange, og i gamle dage udløste det et pund kaffe fra borgmesteren mor en borger blev så gammel. Havde ANNA MØLLER eller 'fruen' som er kælenavnet ikke været bevægelseshæmmet og bundet til kajen i Fregathavnen, var kaffen blevet overrakt planmæssigt ved pinsestævnet i Nakskov. Sådan gik det ikke. Men vi kan glæde os over at 'fruen' ser bedre ud i dag, end i mange år. Vedligeholdelsen er på plads og i orden, og skibet runder de hundrede med skønhed og værdighed, selv om vi ved, at der venter en kostbar kølopretning, som med rettidig omhu bør foretages snarest. I Nyhavn ses der frem til at få fruen tilbage i havnen når der sejles ud fra Dragør, så vi igen kan fremvise perlen i den maritime sejlende kulturarv for de mange københavnere og det store internationale publikum. Et langt og kraftigt hurra for ANNA MØLLER - også her med ønsket om en god fremtid. Træskibsfesten fortsatte i Dragør, alt imens Fregatten ESBEN SNARE dampede østover med kejserinden i sin kiste, hestepærerne blev fejet sammen i hovedstaden, og roen igen indfandt sig på Langelinie. Med denne rapport fra en (næsten) almindelig lørdag vil jeg gerne videregive, at en levende 100årig dronning af Nyhavn er opmærksomheden værd, selv om det på jubilæumsdagen var en afdød kejserinde fra Rusland der løb med hele mediebilledet.. AG 27. september

16 76

17 77

18 Sprydstageriggen Nedenstående artikel er skrevet af den navnkundige bådebygger fra Fejø og konservator på Kronborg Christian Nielsen. Han vidste alt om træbåde, byggede de smukkeste modeller og var uhyre hjælpsom, når vi havde problemer med vore både. Artiklen inspirerede os, måske er det en god ide bringe C.N.s fortælling om, hvordan interessen til sejlbåde startede for ham? Derfor bringer vi originalen fra TS s 10 års jubilæumsskrift UNDER SEJL PÅ NY Træskibsejernes Sammenslutning , redigeret af Max Vinner og Jens Lorentzen. Nye medlemmer kan begynde her! Ulf Brammer. Jeg vil her forsøge at give en lille skildring af sprydstageriggens forskellige udformninger og af mine egne oplevelser og glæder ved at sejle med joller af denne rigtype. De fleste drenge ude fra vore mindre havne har nok alle gennem generationer begyndt deres sejlads med et sprydstagesejl.for mit eget vedkommende fik jeg som 10- årig i 1924 en pram, hvortil jeg fik lavet mig et sejl af en hesian-sæk, der blev surret til masten og spilet firkantet med en sprydstage. Der var flere drenge, der havde sådan en hesian-sæk som sejl, hvis deres fædrehavde en pram, der ellers blev brugt til rusefiskeri eller ålestangning. Da min pram kun var 11 fod og mine kammeraters gerne var 13 fod og vi alle havde samme sejlareal, så havde min pram jo større sejlegenskaber end mine kammeraters. Af stor betydning var det,at der ikke var vand i prammene, da det nedsatte stabiliteten og så måtte skødet selvfølgelig aldrig sættes uden med slipstik, så sejlet hurtigt kunne blive løst for at prammen ikke skulle vælte. Det med slipstik gælder for al sejlads med mindre joller. Allerede som 12-årig fik jeg en 14 fods ringdæksjolle med storsejl, fok og topsejl. Da de større drenge nu gerne ville hjælpe mig med at sejle, fik jeg mere og mere kendskab til at sejle sprydstagejolle. Vi sejlede små kapsejladser om aftenerne og nok lagde jeg jolle til men var kun gast, og en større dreng sad ved roret og dirigerede, hvordan sejlene skulle stå, hvornår der skulle slækkes lidt på et skøde eller hvornår der skulle hales lidt hjem igen. Senere fik jeg sammen med en bundgarnsfisker en 18 fods damjolle, som han om foråret brugte til bundgarnsfiskeri. Ved pinsetid overtog jeg jollen og gjorde den i stand med maling og lignende og så var jeg sejlende hele sommeren. Nu lærte jeg at sejle, selv om det var svært for en 14 års dreng at sætte en løs sprydstage på en 18 fods jolle. Da der på Fejø var flere fiskere, der i deres unge dage havde fisket med havbåd, var der blandt dem mange gode jollesejlere og det var dem, der lærte mig at sejle bak fra molen for at komme fri af de andre fartøjer. Det var lidt af en kunst, for når jollen var bakket ud, så var det med at få opskud og jollen til at gå frem og falde af uden at komme i karambolasje med de ved molen liggende fartøjer. Man lærte her sprydstagejollens gode egenskaber, som for eksempel når vinden blev for kraftig og man skulle hjem for en halv vind eller en lænser og man ikke ville rebe, så kunne man tage sprydstagen ned og binde nokken af storsejlet ind til masten og så sejle for smakken som trekant (bermudasejl). Når man rigtig fik kontrol over sin jolle og den var trimmet som den skulle, så lærte man også som de gamle fiskere, at når man stod på damdækket, så kunne man styre sin jolle ved at gå et skridt frem eller tibage. Ved at gå et skridt frem blev jollen mere luvgerrig og ved at gå et skridt agter kunne man få jollen til at falde fra vinden og når dette først var lært, så følte man sig som en rigtig sømand. Ved de større sommerkapsejladser med andre fiskere med samme jolletyper måtte jeg gerne have en erfaren fisker med, for her gik jo alt på at komme først. Jeg havde gerne en gammel håndvodsfisker fra Venø i Limfjorden Anders Jyde med som skipper. Han var sammen med andre fiskere fra Limfjorden flyttet til Bandholm ved århundredeskiftet. Han var kendt som en fin jollesejler og var af den gamle stoute type, høj, markeret ansigt, sort hår og ørenringe; han brugte snus og han sagde:»hvis du som gast laver noget forkert eller kommer forsent efte mine ordrer, så spytter jeg dig lige mellem øjnene.«det måtte jeg jo tage med, da det jo gjaldt om at få de bedste sejltider. Vi fik da også førstepræmie hjem og jeg slap for at blive spyttet mellem øjnene. For os drenge var de gode læremestre i den ædle kunst at sejle en sprydstagejolle. Sprydstageriggen er af gammel dato og en kendt fra det østlige Middelhav allerede fra tiden omkring Kristi fødsel. Der er fundet adskillige relieffer fra denne tid, der viser 114

19 denne rig. Et af de fineste og mest berømte findes på en sarkofag fra havnebyen Portus og stammer fra det tredje århundrede. Sarkofagen står på Glyptoteket i København og er altid et besøg værd. Fra 1600-tallet kendes sprydstageriggen næsten i hele Vesteuropa, men især fra Holland og england, hvorfra de store lægtere fra Themsen med den enorme, stående sprydstage (Thamesbarges) stadig er bekendte. På svensk findes der en beskrivelse af sprydstageriggen af Åke Rålamb så tidligt som På de større europæiske floder, har der været sprydsejlsriggede flodpramme på 20 til 80 tons og i østeuropæiske floderendnu større pramme (Kahn, Kähne) med 3 sprydstageriggede master, hvor sprydstagerne står i taljer og kan variere i forskellige stillinger. I Danmark har vi 1-, 2- og 3-mastede sprydstagejoller fra 12 til ca. 27 fod. På Limfjorden er de gerne med én mast og kaldes sjægte, Fra Middelfart til Østersøen og op i den Botniske Bugt er de smakkejoller med 2 eller 3 master og i det meste af det øvrige Danmark kaldes den 1-mastede sprydstagejolle for kragejolle. Sprydstagejollen blev hurtigt brugt af færgefolk, lodser, toldere, kadrejere og til lystsejlads og ofte har malere, især i forrige århundrede, anbragt en eller flere sprydstagejoller som staffage på deres billeder af større skibe. I 1930 rne arbejdede ingeniør Aage Utzon med sin Aalborgjolle, en fornuftig lille ca. 16 fods sprydstagejolle, der gennem mange år var søspejdernes øvelsesbåd, og bedre øvelsesbåd kan man nok ikke vælge. Jeg må nu også huske og nævne vor mindste sprydstagejolle Optimistjollen som for vor ungdom i dag er blevetet populært lille fartøj. Men husk som med prammen: aldrig vand i jollen, når der skal sejles og sæt aldrig skødet fast. Den 1-mastede sprydstagejolle kendes nok af de fleste, som kragejolle og denne er af C.L.L. Harboe i 1839 beskrevet således:»en Seilbaad med én Mast og Sprydseil, der er bygget liig de helsingörske Færgebaade.«I 1852 kan vi hos D.H. Funch læse at en kragejolle»er et bredt, klinkbygget Seilfartøi, det er spidst i begge Ender, fører en Mast med et Sprydseil, samt en Fok og en Klyver.«Mere fåmælt er J.C. Tuxen i 1879:»En klinkbygget Seilbaad, spids i begge Ender og med rejsende Stævne.«Om sprydsejlet skriver Funch:»Er et firkantet Fartøisseil, som kaldes saaledes, fordi det udspiles med et Spryd. Seilet har et Skjøde, et Fald og en Hals og bjerges med et Givtoug, hvis Bugt griber Agterliget.«Til sammenligning skriver 27 fods dæksbåd CHRISTIANE af Fejø bygget af min fader bådebygger Carl Nielsen på Fejø 1919 til fisker Aksel Bang ligeledes Fejø. Båden, der havde en 6-hestes Dan motor, blev brugt til fiskeri med skovlvod, ålevod, sildegarn og kroge. Båden har sprydstagerig med fast sprydstage.

20 Tuxen:»Sprydtaklingen er enten to-mastet eller tre-mastet. Sprydstagen staar med sin nederste Ende enten tæt ved mastetoften eller med en Gaffel på den nederste Halvdel af Masten eller drejes omkring en Tap i en Bøjle paa denne. Den 3-mastede smakkejolle har mange egenskaber, som dens 1-mastede kollega kragejollen ikke har. Den har enklere rig og kan under skiftende vind mindske sin sejlføring ved at nedtage en mast eller ved at flytte en mast fra en tofte til en anden og derved stadig have samme trim. I Danmark er smakkejollen gennemgående med samme storsejl som kragejollen, men kommer man ned i Østersøområdet bliver smakkesejlet mere højnokket og oppe i den Botniske Bugt i Finland og Sverige, er man gået helt fra fald på masten og sætter smakken kun ved hjælp af sprydstagen. Dette er både en nem og hurtig måde at bjerge sejlet på, da forliget med sin lidseline så glider ned af masten når sprydstagen fjernes. Masterne står uden vant og stag. Sprydstagejollen har nu atter fået et opsving rundt om i Danmark. Jeg håber at dette må fortsætte og jeg håber at der altid vil sejle smakkejoller i de danske farvande og at disse må sejle sammen og vise deres forskellige gode egenskaber. Jeg ønsker alle der har en sprydstagejolle til lykke, for de har chance for at få glæde af deres»skiv«. Som 14-årig sejlede jeg en sommer med sommergæster for gæstgiveren på 'Landbolyst' med dennes jolle 'Puk'. Det var en 18-fods jolle med fast sprydstage bygget af min bedstefader bådebygger Christian Nielsen på Fejø