STRÆB EFTER DET HØJESTE!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRÆB EFTER DET HØJESTE!"

Transkript

1 / / iiw\ nxvn SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER JUNI AARGANG STRÆB EFTER DET HØJESTE! Det aktive Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige stræber efter den højeste, den celestiale Grad af Herlighed. Vejen til at naa denne er blevet vist os. Vor Daabsordinance er Indgangen til Guds Rige, til den himmelske Herlighed. Vore Missionærer gaar ud i Verden for at vise Menneskene denne Vej. Alle vore Tempelordinancer er knyttet til denne himmelske Herlighed. Ofte siges der til os:»mormonerne er da meget egoistiske, saadan som de af alle Kræfter stræber efter at opnaa den højeste Grad af Herlighed.«Hvis vi virkelig var egoistiske, vilde vi aldrig gøre dette. Vi tjener Gud bedst ved at tjene hverandre. Vi overvinder lettest det onde ved at gore det gode. Bibelen siger:»enhver vil faa Løn efter sine Gerninger.«Naar Mennesket søger det lave, synker det nedad. Naar det stræber efter det høje, stiger det opad. Den Himmel, vi engang vil naa, vil være den Himmel, vi fortjener. Ved Frelserens Forsoning bliver alle Mennesker forlost fra Graven, men vor Ophøjelse beror ganske paa vor egen Fortjeneste. Vi vil ikke gerne vente i Tusinde Aar paa at faa vore Legemer. Vi stræber efter at komme frem i den forste Opstandelse. I Arbejdet har vi Glæde. Evig vedvarende Glæde faar vi kun ved at stræbe efter det højeste. (Fra»Der Stern«.)

2 250 DEN DANSKE MISSION. AFLØSNING. Ældste Ira A. Christensen, der har virket i den danske Mission i 27 Maaneder, deraf de sidste 13 Maaneder som Præsident over Aalborg Distrikt, er blevet hæderligt afløst fra sin Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Vi ønsker ham en behagelig Hjemrejse. FORFLYTTELSER. Ældste James G. Ostergaard er blevet forflyttet fra Aalborg til Island, Ældste F. Lynn Michelsen fra Esbjerg til Island, Ældste Victor D. Shurtliff fra Aalborg til København og Ældste Leslie T. Hintze fra København til Esbjerg. NYE DISTRIKTSPRÆSIDENTER. Under Foraarskonferencerne er der blevet indsat nye Distriktspræsidenter i tre Distrikter. I Esbjerg er Ældste Theodore G. Jacobsen blevet indsat i Stedet for Ældste Sylvester W. Muir, der er afløst fra sin Mission. I Aarhus er Distriktspræsidenten, James. G. Ostergaard, forflyttet til Island, og Ældste Lars P. Jensen er blevet indsat i hans Sted. I Aalborg er Ældste Niels P. Andersen indsat i Stedet for Ira A. Christensen, der er afløst fra sin Mission. BESKIKKELSE. Søster Marie Jensen fra Salt Lake City, der ankom til Danmark for et Par Maaneder siden, er blevet beskikket til at udføre Missionsarbejde i den danske Mission. Autoritet for hendes Beskikkelse er modtaget fra Kirkens Første Præsidentskab, og hun blev beskikket og velsignet til sit Missionsarbejde af Missionspræsident Holger M. Larsen den 14. Maj. Hun vil arbejde i Aarhus, hvor hendes Mand, Ældste Lars P. Jensen, er Distriktspræsident. DØDSFALD. Holger M. Larsen, Missionspræsident. Søster Kristjane S. Gregersen Madsen, hjemmehørende i Vejle, afgik ved Døden den 17. April, 55 Aar gammel. Begravelsen foregik den 21. April.

3 251 Broder Kai Emanuel Pedersen, Søn af Søster Johanne Pedersen, afgik ved' Døden paa Aalborg Kommunehospital Tirsdag den 22. April, 28 Aar gammel. Begravelsen foregik fra Kapellet Søndag den 27. April under Ledelse af Distriktspræsident Ira A. Christensen. * Broder Peter Jørgensen Fischer, Aarhus, afgik ved Døden den 17. April, 78 Aar gammel, og blev begravet fra Kapellet Onsdag den 23. April. Forsamlingen sang til Begyndelse Salmen:»Tænk naar en Gang den Taage er forsvunden«, hvorefter Ældste Robert L. Ericksen aabnede med Bøn. Derefter sang man Salmen:»Ej sørg for dem«. Distriktspræsident James G. Østergaard talte ved Baaren, og Ældste Paul L. Pehrsen sluttede med Bøn. Ved Graven sang man:»nærmere, Gud til dig«, hvorefter Broder Hans Jensen indviede Graven. * Broder Kurt Eluf Benny Strømberg, 12 Aar gammel, Son af Broder Johan Hugo Strømberg,, døde den 8. Maj og blev begravet paa Gladsaxe Kirkegaard den 16. Maj. Begravelseshøjtideligheden,, som blev ledet af Grensforstander Jens P. Hansen, blev aabnet med Bøn af Broder Thorvald Bregentoft. Der var korte Taler af Broder Christian Larsen og Missionspræsident Holger M. Larsen. Christian Nielsen sluttede med Bøn. Sangene blev udført af Kobenhavns Grens Sangkor under Ledelse af Valdemar Jakobsen. Distriktspræsident Carl M. Nielsen indviede Graven. Nadververs: Korlektie: SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS OG KORLEKTIE»Til for Juni Minde om det brudte Kød vi tager det brudte Brød, og bevidner ved denne Kalk paany vor Tro paa Kristus, vor Gud.«Profeten Esajas 2. Kap., Vers.»Og det skal ske i de sidste Dage, da skal Herrens Hus's

4 252 Bjerg være grundfæstet paa Bjergenes Top og ophojet over Højene, og alle Hedningefolk skal strømme hen til det. Og mange Folkeslag skal komme og sige: Kom og lad os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, for at han maa lære os sine Veje, og vi maa vandre paa hans Stier! Thi fra Zion skal udgaa Lov, og Herrens Ord fra Jerusalem.«EMNER FOR /2 * MINUTTERS TALER. 8. Juni: 1) Hvad kan man gøre for at beskytte Samfundets Helbred? 2) Hvad kan man gøre for at beskytte hvert enkelt Individs Helbred? 15. Juni: 1) Hvorledes kan en Dreng hædre sin Moder? 2) Hvorledes kan en Pige hædre sin Moder? 22. Juni: 1) Hold ud Sejren kan være nær forhaanden. (Jakobs Kamp med Engelen). 2) Hvorledes kan gode Forsætter blive virkeliggjorte? * MEDDELELSE TIL LÆSERNE. Som det vil ses, indeholder dette Nummer Søndagsskolelektier for kun tre Søndage. Den fjerde Søndag bliver da at benytte til Repetition, eller hvad de respektive Bestyrelser maatte bestemme. Lektier for senior og junior Klasse. LEKTIE FOR FØRSTE SØNDAG I JUNI. Karakterens Opbygning er en af Livets Hovedopgaver. Henvisning: Math. 7: Alle de store religiøse Ledere har givet Karakter-Opbygningen en fremskudt Plads i deres Forkyndelse. Det var ikke alene Jesus Kristus, men ogsaa Konfucius, Buddha, Zoroaster, Sokrates og mange andre. Det har været Kærlighed til Sandheden og en ufravigelig Retskaffenhed, som har præget disse Mænd og givet deres Forkyndelse Liv. Karakter og Videnskab: De sidste 100 Aar har været en Videnskabens Tidsalder. Alt har været indstillet paa at opdage og klassificere Kendsgerninger.»Giv os Kendsgerninger!«har været det herskende Valgsprog. Og det er et sundt Valgsprog, forudsat at det; gaar langt nok til at dække det aandelige og moralske saa vel som det fysiske og intellektuelle.

5 253 Mange Videnskabsmænd tror, at en videnskabelig Kundskab om Kendsgerningerne er nok til at løse alle Livets Problemer. De glemmer, at ogsaa andre Ting maa tages i Betragtning end Fysiologi og Biologi. Paa Grund af disse Videnskabers Fremgang har Hr. Haldane i sin Bog»Deodalus«udmalet et straalende Fremtidsperspektiv for den menneskelige Race. Ingen, som interesserer sig for sociale Sporgsmaal, vil nogensinde benægte Betydningen af disse Videnskaber. Det fejlagtige er bare Paastanden om, at Kendskabet til disse Videnskaber er det eneste, som har nogen Betydning. Videnskaben sætter Menneskene istand til at forstaa deres Opgaver og Hensigter mere klart. Hvis deres Hensigter er gode, er dette en Fordel. Er de onde, er det et Tab. Videnskab er ingen Erstatning for Dyd. Hjertet er ligesaa nødvendig for et godt Liv som Hovedet. Hvis Menneskene var saa forstandige, at de i deres Opforsel altid forsøgte at naa de Resultater, som er værdige at stræbe efter, saa vilde Intelligens være nok til at gore Verden næsten til et Paradis. Hvad der er godt for eet Menneske, er, naar alt kommer til alt, ogsaa godt for et andet. Men det er Menneskenes egne Lidenskaber, som forstyrrer deres sunde Dommekraft. Dersom de føler en Tilskyndelse til at skade andre, overtaler de sig selv til at tro, at det er i deres Interesse at gøre saa. De vil derfor ikke handle paa en Maade, som i Virkeligheden er i deres egen Interesse, medmindre de ledes af ædle Motiver, som ikke først og fremmest søger deres eget Bedste. Dette er Grunden til, at Hjertet er ligesaa vigtigt som Hovedet. Videnskab har ikke givet Menneskene mere Selvkontrol eller mere Godhed. Et Aeroplan kan benyttes saavel til at kaste Bomber som til at bringe Hjælp til de Nodlidende. Kendskabet til Bakterier kan ligesaa vel benyttes til at paafore Sygdom som til at bekæmpe denne. Menneskene maa lære, at Videnskaben kun gør godt, naar den bliver benyttet i det godes Tjeneste. Og dette kræver Selvkontrol og moralsk Karakter. Karakter og Økonomi: Karakter er ogsaa den mest betydningsfulde Faktor i den økonomiske Verden. I denne Industriens Tidsalder har materiel Rigdom spillet en saa stor Rolle, at mange er kommet til at betragte den som Maalestok for et lykkeligt Liv. Det bliver nu imidlertid mere og mere indlysende, at medmindre dette industrielle System hviler

6 254 paa et moralsk Grundlag, har det ingen som helst Garanti for Varighed. Det er den rigtige Brug, som afgør den endelige Betydning for Racen, baade med Hensyn til materiel Rigdom og Kundskab. Karakter og Borgerskab: I denne Frihedens Tidsalder stræber vi saa meget efter Frihed og Rettigheder, at vi glemmer at tænke paa, at disse Ting medfører Ansvar og Pligter. Vi glemmer, at Frihed og Rettigheder maa fortjenes, og de fortjenes kun ved Opfyldelsen af de Forpligtelser, som ganske naturligt knyttes til disse Ting. (Se Pagtens Bog 130. Kap.: ) Sporgsmaal: 1. Hvorfor er Karakter mere nødvendig end den blotte Kundskab? 2. Vis, hvorledes Karakter er den vigtigste Ting i Forretningslivet. 3. Hvorfor er Karakter saa nødvendig i ens Søgen efter Sandheden? 4. Hvorfor er Karakter saa nødvendig for et lykkelig Familieliv? 5. Spiller Karakteren nogen Rolle i det borgerlige Liv? Hvilken? 6. Kan Videnskab løse Livets Problemer og give et Menneske Herredomme over dets Svagheder? LEKTIE FOR ANDEN SØNDAG I Selvrespekt vort Hovedmotiv. JUNI. Ved en sund Selvrespekt mener vi en ærlig Paaskønnelse af ens egne Talenter, Færdigheder og gode Egenskaber, saa vel som en Erkendelse af ens Begrænsning og Svagheder. Spørgsmaalet om at finde det bedste Motiv for Elevernes Anstrengelser har beskæftiget Pædagogerne igennem lange Tider, og dog er det i de fleste Tilfælde blevet uløst. De mest forskelligartede Tilskyndelser er blevet anvendt. Penge og Magt er blevet brugt som Lokkemiddel. Konkurrence af enhver Art har været praktiseret. Baade Individ- og Gruppeinteresser har været anvendt paa næsten alle Arbejdsomraader. Det er ikke vor Hensigt at fraraade Brugen af nogen af disse Motiver der, hvor de er paa sin Plads. Men vi vil hellere

7 255 fastslaa et Motiv, som kan forene alle de andre til eet. Dette Hovedmotiv kan udtrykkes saaledes:»lær et Barn Selvrespekt.«Det vil sætte det istand til at.se og paaskonne sine personlige Fordele og sine Muligheder for et rigt og skont Liv. Lad det gennem de første Skoleaar lære sig selv at kende. Alle Lærere ved, hvor umulig det er at faa Børn til at udfore noget anstrengende Arbejde, dersom de ikke ojner nogen Belønning. Mange Lærere har under sit Arbejde med at bringe Eleven Kundskaber glemt at bringe ham Kundskab om ham selv. Paa den anden Side har der været Tusinder af Drenge og Piger, som har kæmpet sig gennem Skoleaarene, ofte med store Vanskeligheder, blot fordi de havde en lysende Stjerne at se frem til. Der findes en saadan Stjerne for alle Drenge og Piger, dersom de bare kan se den. Det er deres egen fremtidige Personlighed. Enhver, som har Selvrespekt som sit Hovedmotiv, vil efterhaanden forstaa, at hans Muligheder for Vækst og Udvikling er ubegrænsede, dersom han er villig til at anstrenge sig. Han vil ogsaa finde, at det modsatte er rigtigt: at den, som venter at faa noget for intet, kun vil hoste Sorg og Skuffelse. Der er faa Ting, som bringer større Glæde end Selvovervindelse. Mennesket soger instinktmæssig efter Frihed, Frihed for andres Herredomme, Frihed til at herske over sine egne utøjlede Egenskaber, som vil lede til Forfængelighed, Misundelse og Egoisme, og Frihed til at gaa, hvor dets Intelligens byder det at gaa. Der er hos ethvert menneskeligt Væsen en ubevidst Trang til at leve efter Principper mer end efter Stemninger. Det er Lærerens Pligt at bringe denne ubevidste Følelse til Bevidsthed. En Mand sad engang ved Bredden af Colorado-Floden. Som han sad der imellem de mægtige Klipper, folte han sig tilskyndet til at tænke:»hvor store og mægtige er ikke Guds Gerninger, og hvor ringe og ubetydeligt er ikke et Menneske.«En Tid senere stod han paa Toppen af Woolworth-Bygningen i New York. Da han stod der og betragtede alt det vidunderlige Arbejde, der var udfort af Menneskehænder, tænkte han:»hvor store er ikke Menneskets Gerninger.«Men pludselig kom denne Tanke til ham:»men storre end alt andet er dog Mennesket selv Mennesket, som kan staa her og se forstaa og hvad der er endnu storre som kan paaskønne og fryde sig over alle disse Ting.«Mennesket, skabt i Guds Billede, er Guds største Værk. og

8 256 Spørgsmaal: 1. Forklar, hvad De mener med en sund Selvrespekt. 2. Hvilke af Evangeliets Lærdomme er særlig egnede til at vække og øge Selvrespekt? 3. Hvorfor er Selvrespekt det bedste Motiv? 4. Forklar Forskellen mellem sund Selvrespekt og saadanne Egenskaber som falsk Stolthed, Egoisme eller Forfængelighed. LEKTIE FOR TREDIE SØNDAG I Selvbestræbelse Princippet for JUNI. Fremgang. Henvisning: Pagtens Bog 6: 3 og 13. Der er intet, som bliver saa skødesløst behandlet som den værdifulde Tid. Meget af denne Tidsspilde kommer af, at Menneskene tænker, at de kan opnaa, hvad de ønsker, paa nogen anden Maade end ved Selvbestræbelse. Den Paastand, at individuel Vækst og Udvikling beror paa Loven om Selvbestræbelse, er et andet Princip i den moderne Opdragelsesteori. Det er ikke nogen ny Idé. Buddhas sidste Ord til sine Tilhængere var:»mine Brodre, udarbejd eders egen Frelse med Flid og vær et Lys for hverandre.«zoroaster og Konfucius kom med lignende Udtalelser. Men tydeligst har Mesteren fra Nazaret udtrykt det, naar han siger:»dersom I gør de samme Gerninger, som jeg gør, kan I ogsaa gore de Ting, som jeg gør.«gør Gerningerne og kend Loven. I Opdragelsessystemet har Instruktionsmetoden svinget, ligesom en Pendul, mellem to Yderligheder. Paa den ene Side har Eleverne været overladt til, helt paa egen Haand, at udarbejde deres egen Maade til at tilegne sig Kundskaber. Denne blinde Søgen har foraarsaget en Mængde Tidsspilde og ofte ledet Eleven bort fra det virkelige Maal. Den anden Yderlighed er bygget paa den Opfattelse, at medmindre et Barn er naturlig interesseret i et Emne, er det unyttigt at studere det. Ud fra denne Teori har Lærerne i de senere Aar søgt at udarbejde en teknisk Metode, efter hvilken Elevens Opmærksomhed søges vakt og vedligeholdt uden nogen som helst Anstrengelse fra dennes Side. Det er indlysende, at denne sidste Metode har let ved at gøre Eleven uselvstændig og afhængig af ydre Paavirkning. Fra den allerforste Tid skal Barnet lære, at det maa be-

9 257 tale for, hvad det faar. Intet andet kan hjælpe det saa meget til at anvende dets Tid og Energi paa en rigtig Maade. Den fejlagtige Opfattelse, at man skal forsøge at faa noget for intet, vil da forsvinde. Vi vil udvikle os til en Menneskerace, som kun ønsker at faa det, som vi har ærligt fortjent. Det vil igen bane Vejen for en praktisk Anvendelse af den store Lov om Lighed, Retfærdighed og Ret. Den ærlige Sjæl, som er villig til at paatage sig sit Ansvar, hylder Princippet om Selvbestræbelse som den største af alle Love. Det bestyrker den absolute Tro paa Guds Retfærdighed, og det gør det muligt for enhver at opnaa al den Udvikling, man er villig til at betale for. Jesu Kristi Evangelium lærer os, at Gud ikke gør for Mennesket det, som det kan gøre for sig selv, men kun det, som Mennesket ikke er istand til at udføre. Dette fremgaar af, at Peter blev sendt til Kornelius, og at Johannes den Døber beseglede Præstedømmet paa Joseph Smith og Oliver Cowdery, og derefter befalede dem at dobe hverandre. Jesus Kristus led Døden for vore Synder, fordi Menneskene ikke paa nogen anden Maade kunde blive frelst, men hvert enkelt Menneske maa udarbejde sin egen Ophøjelse ved Lydighed til Evangeliets Love. Vi udfører stedfortrædende Arbejde i Templerne for de dode, men kun fordi de ikke selv er istand til at gøre det. Spørgsmaal: 1. Er det muligt for Dem at forvente mere, end De har gjort Dem fortjent til, og paa samme Tid tro paa en retfærdig Gud? 2. Nævn nogle af de Fordele, som vil komme af at forvente blot de Ting, man har gjort sig fortjent til. 3. Hvorfor tror De, de store Læremestre har fremhævet Selvbestræbelse som en Fremskridtslov? 4. Kan Læren om stedfortrædende Arbejde overdrives? Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). LEKTIE FOR FORSTE SØNDAG I JUNI. Jakob. (Fortsættelse.) Jakob er blevet det store Forbillede for det hebræiske Folk. Hans Liv var en stadig Kamp, og som oftest opnaaede han det, han kæmpede for. Han maatte kæmpe for at opnaa øko-

10 258 nomi.sk Uafhængighed, for at skaffe sig Kreaturer og andre Ting. Han maatte kæmpe for den Jord, hvorpaa han, og senere hans Efterkommere, levede. Han maatte endog, fortælles der, kæmpe med en Engel for at opnaa en Velsignelse. Denne Kamp med Engelen er maaske den største Begivenhed i hele Jakobs Liv. De allerfleste Mennesker maa gennemgaa en lignende Kamp, men i aandelig Henseende, for at faa den rette Aand og den rigtige Maade at tænke paa. Indtil den Tid havde Jakob været egoistisk og egenkærlig. Han havde tilvendt sig Førstefødselsretten, han havde skafset sig sin Faders Velsignelse paa en bedragerisk Maade, han blev rig ved at være uærlig mod Laban. Laban havde rigtignok hellerikke været ærlig mod ham. Men det var jo ingen Grund; til, at Jakob skulde være uærlig mod ham. Jakob havde været hjemme fra i 20. Aar. Han vendte nu tilbage som en rig Mand. Men han var ikke lykkelig. Han vidste, han skulde mode en, han havde syndet imod. Han skulde møde sin Broder, som han ikke havde set i 20 Aar. Da han hørte, at Esau kom ham i Mode med 400 Mand, blev han meget bange. Vi synes aldrig om at mode Folk, vi har været uærlige imod. Kampen med Engelen kan have mange forskellige Betydninger, set fra forskellige Synspunkter. Vi vil betragte den paa den Maade, at Jakobs gode Egenskaber gennem denne Kamp vinder Sejr over de daarlige. Naar han nu skal mode sin Broder, mindes han forskellige Episoder fra sine Ungdomsdage. Hans Samvittighed volder ham Besvær, og vi kan ikke undres over, at han var bange for at møde sin Broder. Han havde ikke blot sig selv at kæmpe imod, for naar man gør galt, har man ogsaa andre, som maa overvindes. Man maa kæmpe mod Herren for at faa Tilgivelse. Vi siger ikke,, at dette er den egentlige Betydning af Jakobs Kamp. Men det er en god Betydning for os. Det er sikkert, at efter denne Begivenhed fik Jakob ikke alene et nyt Navn, men ogsaa en ny Natur, og det er en Ting af den allerstorste Betydning, Spørgsmaal: 1. Hvilket Navn fik Jakob efter Kampen med Engelen? Hvilken Betydning har dette Navn? 2. Fortæl om Jakobs Mode med sin Broder Esau. (1. Mos. 33.) 3. Find Navnene paa Jakobs Sønner. (1. Mos. 35: ) 4. Hvorfor er det saa vigtigt at lære Navnene paa Jakobs Sonner? Hvor mange kan du nævne? 5. Fortæl om Isaks Begravelse. (1. Mos. 35: )

11 259 LEKTIE FOR ANDEN SØNDAG I JUNI. Josef. Der var mange Grunde til, at Josef skulde være sin Faders Yndlingssøn. For det første var han Søn af Rachel, som Jakob elskede saa hojt. For det andet var han det næstyngste af Jakobs Børn og viste tidlig de mange gode Egenskaber, som de allerfleste Forældre vilde sætte Pris paa hos deres Born. Josef staar i Israels Historie som et Eksempel paa en ædel Mand, som frelser sin Familie og som opnaar at blive navnkundig i et fremmed Land. Men ikke alene dette. Han er ogsaa blevet et Eksempel paa en god Dreng, Son og Broder. Josef nærede ogsaa en inderlig Kærlighed til sin Fader og gjorde alt for at glæde ham. Dette bidrog til at opvække Brødrenes Had og Misundelse. Desuden havde Josef mange underlige Dromme, særlig to, som forargede hans Brodre meget. Disse to Drømme syntes at tyde paa, at han en Gang vilde komme til at herske over dem. Det var jo ikke saa underlig, steg, at hans ældre Brodre ikke syntes om dette, og deres Had indtil de en Dag besluttede at dræbe ham. Vi vil naturligvis ikke undskylde Brodrene. De syndede, og de fik ogsaa deres Straf. Men vi kan alligevel forstaa deres Følelser, og vi ser her, hvorledes Bibelen er i fuld Overensstemmelse med sand menneskelig Natur. Der var imidlertid to af Brodrene, som viste lidt Medlidenhed. Det var Ruben og Juda. Ruben overtalte dem til at kaste ham i en tom Brønd, idet han tænkte, at han om Natten kunde vende tilbage og frelse ham. Men Juda overtalte dem til at sælge Josef til nogle Købmænd, som kom forbi. Her begynder Josefs virkelige Roman. En Dreng, der bliver solgt som Slave, føres til et fremmed Land og oparbejder sig til hojeste Stilling i Brodre, bliver den mægtige Josef, Prinser. Men lad os vende tilbage til dette Land. Den Josef, som var hadet af sine som var elsket og æret af Josefs Brødre. Her lærer vi den forste store Hemmelighed, som knyttes til at gøre noget galt. Naar vi gør en god Gerning, saa er der ikke mere forbundet dermed for vort Vedkommende. Men hvis vi gør en ond Gerning, synes der ingen Ende at være paa den. En daarlig Handling maa dækkes over, dette forer til Løgn, og Løgnen gør det nødvendigt at fortsætte en hel Række af daarlige Gerninger, saa vi tilsidst næsten er ude af Stand til at tale Sandhed. Lad os iagttage disse Brodre. Først var de misundelige,

12 260 saa hadefulde, saa tænkte de paa at dræbe Josef, derefter, efter at de havde solgt ham, blev det nødvendigt for dem at lyve, først een, siden flere Gange, og tilsidst blev det umulig for dem at føle sig lykkelige i deres Faders Nærværelse. Desuden kunde de aldrig føle sig lykkelige i hverandres Selskab, for de havde en tung Hemmelighed at dele. De havde ikke længere Tillid til hverandre. Uden Tillid er personlig Samvær en Umulighed. Uden personlig Omgang og Samvær er Livet mislykket. Denne Beretning om Josef og hans Brødre er ikke blot en Søndagsskolelektie. Den er en Livets Lektie. Spørgsmaal: 1. Hvem var Josefs Moder? Hvad hed hendes anden Søn? 2. Fortæl om Josefs to Drømme. Forklar Betydningen. 3. Hvem var Ismaeliterne? (1. Mos. 16: 15.) 4. Kan du give tre Grunde, hvorfor Josefs Brødre hadede ham? 5. Hvem var Potifar? Hvorfor fortalte hans Hustru usande Ting om Josef? LEKTIE FOR TREDIE SØNDAG I Josef. (Fortsættelse.) JUNI. Det saa ud til at lysne for Josef en Stund, efter at han var solgt som Slave til Potifar i Ægypten. Potifar syntes godt om ham paa Grund af hans Ærlighed og lod ham faa tilbage alle hans Rettigheder som en fri Mand. varede ikke længe. Endnu en Gang blev han et Men dette Offer for andres Ondskab og blev, som Følge heraf, kastet i Fængsel, hvor han blev i to Aar. Her opførte han sig saa godt, at han blev foretrukket for de andre Fanger, og han fik Overopsyn over dem. Blandt disse var to af Kongens Tjenere. De var blevet kastet i Fængsel, fordi Kongen var blevet vred paa dem. Den ene var Kongens Mundskænk, den anden var hans øverste Bager. En Gang havde Mundskænken en Drøm, som Josef udtydede for ham. Josef fortalte ham, at han skulde blive fri igen, og bad ham ikke glemme ham, naar han blev fri. Det skete, som Josef havde sagt. Men Mundskænken glemte at gøre noget for Josef. Men en Gang drømte Kongen to Drømme, som besværede ham meget. Ingen vise Mænd kunde udtyde dem. Da kom

13 261 Mundskænken til at tænke paa Josef og fortalte Kongen om ham. Kongen sendte da Bud efter Josef. Vi drømmer som Regel om Ting, vi har med at gore. Saaledes var ogsaa Kongens Drøm. De Ting, der beskæftigede Kongen mest, var Sporgsmaalet om at skaffe tilstrækkelig Føde for sit Folk. Den Drøm, Kongen drømte, var meget naturlig for ham, og da Josef udtydede den for ham, kunde Kongen straks se, at Udtydningen var rigtig. Han saa ogsaa, at Josef vilde blive en meget god Raadigver, saa i Stedet for at sende ham tilbage til Fængslet, gav han ham en høj Stilling ved sit Hof. Han fik Lov at bære samme Klæder som de rige og mægtige og fik Lov at kore rundt i en Vogn og have Overopsynet med Indhøstningen. Josef troede, at Kongens Drøm var sand, saa han søgte paa alle Maader at ordne alt, saa Folket trygt kunde gaa den Hungersnød i Mode, som Drømmen fortalte om. Paa den Tid var Kongen absolut Enehersker. Han ejede Landet og alt det, som blev produceret der. Derfor kunde Josef køre i sin Vogn over hele Ægyptens Land og lede alt Jordbrugsarbejde. Han tog alt Kornet fra Landmændene og lod dem kun beholde saa meget, som de behøvede til Føde og Sædekorn. Men han fortalte dem ikke, hvorfor han gjorde det. Kornet opbevarede han i store Forraadshuse. Folket undrede sig sandsynligvis over, hvorfor Josef gjorde dette Aar efter Aar. Kongens Tillid til Josef maa have været meget stor, for der har sikkert været mange Klager, eftersom Josef kom Aar efter Aar og tog alt det overflødige Korn bort. Sporgsmaal: 1. Fortæl Historien om Mundskænkens Drom. Fortæl Josefs Udtydning. 2. Fortæl om Bagerens Drom og dens Udtydning. Hvorledes gik det med Bageren? 3. Fortæl om Kongens Drom. Hvad var Udtydningen? 4. Hvilken Plan havde Josef for at forebygge Hungersnød? 5. Hvor gammel var Josef, da han blev Faraos Hovedsmand? (1. Mos. 41: 46.) 6. Hvem var Josefs Hustru? (1. Mos. 41: 45.) 7. Havde Josef nogen Sonner?

14 262 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). LEKTIE FOR FØRSTE SØNDAG I JUNI. Elisas Mirakler. I Dag vil vi gentage nogle af de Historier, vi har om Profeten Elisa. Vi hørte om, at han gik ude paa Marken og pløjede. Hvad Slags Dyr havde han til at trække Ploven, Heste eller Okser? Hvor mange havde han? (1. Kong. 19: 19.) Hvad Slags Klæder havde han? Hvem kom for at besøge ham? Hvad ønskede Elias, at han skulde gøre? Hvad svarede Elisa? Efter at Elias var optaget til Himmelen, blev Elisa velsignet af Herren til at gøre mange vidunderlige Ting. Fortæl Historien om Kvinden i Shunam. Hvorledes hjalp hun Elisa? Lad os erindre Beretningen om Naamans Hustru og den lille jødiske Pige. Hvorfor græd Naamans Hustru? Hvad for- Pige hende? Hvad gjorde Naaman? Da Naaman talte den lille kom til Elisas Hus, hvad vilde saa Elisa, at han skulde gøre? Hvad skete saa med Naaman? Tæl paa Fingrene for at se, om I kan huske, hvor mange Mirakler Herren hjalp Elisa til at udfore. Da Elisa var blevet gammel og syg, kom Israels Konge, Joas, ned for at besøge ham. Han græd over ham og sagde de samme Ord, som Elisa havde sagt, da han saa sin Mester Elias blive taget op til Himmelen. Disse Ord var:»min Fader, min Fader. Israels Vogne og hans Ryttere!«Da sagde Elisa til ham:»tag Rue og Pile.«Og Kongen tog en Bue og nogle Pile. Da sagde han til Israels Konge:»Læg din Haand paa Buen,«og han lagde sin Haand paa den, og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder. Og han sagde:»luk det Vindue op imod Østen,«og han lukkede det op; og Elisa sagde:»skyd!«og han skød. Da sagde Elisa:»Dette betyder, at du skal slaa dine Fjender i Syrien.«Da besluttede Elisa at prøve, om Kongen var stærk nok til at slaa sine Fjender, ikke een Gang, men mange Gange. Han bad ham tage Pilene igen og slaa imod Jorden, som om han skulde slaa en hel Hær. Og Kongen slog mod Jorden tre Gange, og saa holdt han op. Da Elisa* saa det, blev han bedrøvet og vred og sagde til Kongen:»Havde du slaaet fem eller seks Gange, saa skulde du have slaaet Syrerne, indtil du havde gjort Ende paa dem. Men nu skal du kun slaa Syrerne tre Gange.«Kort Tid efter døde Profeten Elisa og blev begravet under stor Deltagelse af alle de Mennesker, der elskede ham.

15 263 LEKTIE FOR ANDEN SØNDAG I Jonas er ulydig. JUNI. Tekst: Jonas 1. Der var en Gang en god Mand, som hed Jonas. Herren holdt saa meget af ham, at han talte til ham. Og alligevel gjorde denne Mand, som skulde vide bedre, noget meget galt. Og naar Folk gør noget, som er galt, vil de, for eller senere, blive straffede for det. Husker du, hvorledes Naaman næsten var ulydig mod Profeten Elisas Ord? Hvad var det, Elisa onskede, at Naaman skulde gøre for at bilve helbredet? Hvorfor vilde Naaman ikke gore det? Hvorfor gjorde han det alligevel? Hvilken Straf vilde han have faaet, dersom han havde været ulydig? Men hvilken vidunderlig Velsignelse fik han, fordi han var lydig? Men det gik værre med stakkels Gehazi. Efter at han i mange Aar havde været lydig, var han ulydig en Dag. Hvor mange Penge fik han af Naaman? Og hvad var hans Straf? Hvad vilde du helst have, dit Helbred eller mange Penge og smukke Klæder? Nu, Jonas var en Gang lige saa taabelig som Gehazi. Han tænkte, han kunde flygte bort fra Herren ved at rejse til en anden By. En Dag sagde Herren til ham:»jonas, staa op og gaa til Staden Ninive. Folket der er ugudeligt og glemmer Herren. Gaa og fortæl dem, at hvis de ikke omvender sig, deres smukke By blive ødelagt inden 40 Dage.«Men Jonas var bange for at gore, som Herren befalede ham, og gik derfor til en Havneby, der hed Joppe, og gik der ombord paa et Skib, som sejlede til en anden By, der hed Tarsis. Medens Jonas var ombord paa Skibet, kom der et voldsomt Uvejr, saa Skibet var lige ved at gaa under. Da blev Sømændene bange, og alle raabte hver til sin Gud. (Du maa huske paa, at i den Tid var der mange, som bad til Guder af Træ og Sten.) Sømændene var saa bange, at de kastede Lasten ud i Soen for at lette Skibets Vægt, saa det ikke skulde synke. Jonas laa og sov, men Skibsforeren kom og vækkede ham og bad ham raabe til sin Gud, for at Skibet ikke skulde gaa under. Og Somændene sagde til hverandre:»lad os kaste Lod for at se, hvem der er Skyld i, at dette Uvejr er kommet over os.«loddet faldt paa Jonas. Da fortalte han dem, hvem han var, og hvad han havde gjort. Somændene blev meget forskrækkede og vidste ikke, hvad de skulde gøre. Men Jonas sagde:»tag mig og kast mig ud i Soen, saa holder nok Stormen op. Thi jeg ved, at jeg er Skyld i Uvejret.«vil

16 264 Saa tog de og kastede ham ud i Søen, og Uvejret holdt straks op. Da begyndte Mændene at frygte Herren og ofrede ham et Takoffer og lovede at blive bedre Mennesker. Herren, som er en barmhjertig Gud og elsker sine Børn, tog Vare paa Jonas. Han sørgede for, at en stor Fisk kom og slugte ham. Her i Hvalfiskens Bug laa Jonas i tre Dage og tre Nætter, og hele Tide laa han og sørgede over, at han ikke havde været lydig mod Herren. Næste Gang skal vi høre mere om Jonas. LEKTIE FOR TREDIE SØNDAG I JUNI. Jonas omvender sig. Tekst: Jonas 2: 3. Du husker, at Herren havde kaldet Jonas til at gaa og pnedike Evangeliet til Folket i Ninive, men at han ikke vilde gøre delle. Saa besluttede han at gaa til et andet Sted, hvor han tænkte, Herren ikke kunde se ham. Tror du,. Herren kan se overalt? Nu, Jonas fandt snart ud, at han kunde, for en stor Storm opstod. Hvem var Skyld i denne? Jonas, som vidste, han havde gjort galt, blev bedrøvet over, hvad han havde gjort, og bad Sømændene at kaste ham overbord. Da vor himmelske Fader saa, at han var bedrøvet over sin Synd og gerne vilde omvende sig, sørgede han for, at en stor Fisk kom og slugte ham. Medens Jonas laa dernede i Fiskens Bug, forstod han mere og mere, hvor taabelig han havde været, og bad en inderlig Bøn til Herren. Han bad ydmygt om Tilgivelse og lovede at gøre Herrens Vilje. Herren horte hans Bøn og bød Fisken at kaste ham op paa det tørre Land. Og nu kom Herrens Ord for anden Gang til Jonas, saaledes:»gaa til Ninive, den store Stad, og fortæl Folket dér, hvad jeg har sagt dig.«og denne Gang gjorde Jonas, som Herren bød ham. Ninive var en stor By. Det tog tre Dage at gaa igennem den. Straks Jonas kom ind i Byen, begyndte han at raabe:»omvender eder! Hold op med at synde, ellers vil eders By blive odelagt.«da Folket hørte dette, forstod de, at det var Herren, som talte gennem Jonas, og de lyttede til hans Ord. I de Dage var det Skik, at naar de var bedrøvede, klædte de sig i Sæk og Aske.

17 265 Da Kongen hørte, hvad Jonas sagde, steg han ned fra sin Trone, iforte sig Sæk og Aske og skrev en Bekendtgørelse til sit Folk. Denne Bekendtgørelse sagde, at Folket skulde holde op med at synde, og bede inderlig til Herren om at spare dem. De skulde hverken spise eller drikke, men kun bede. Han sendte ogsaa Sendebud ud til Folket med det samme Budskab. Herren saa, at de virkelig havde omvendt sig, og derfor sagde han:»jeg vil ikke straffe dem.«og det* gjorde han ikke. Næste Gang skal vi høre om en anden Lektie, som Herren lærte Jonas. REFERAT FRA FORAARSKONFERENCEN I AARHUS. Foraarskonferencen i Aarhus Distrikt tog sin Begyndelse Fredag 2. Maj Kl. 8 med en vellykket Koncert. Sangkoret med Ældste Robert L. Ericksen som Dirigent og Søster Gudrun Jensen som Organist udførte et meget godt Program. Der var desuden Soloer, Kvartetter og forskellige Musiknumre. Missionspræsident Holger M. Larsen gjorde derefter nogle Bemærkninger angaaende Evangeliets Principper og fremhævede særlig den store Betydning, Sangen havde haft i Kirkens Historie og fremdeles havde. Tilstede var 114. Lørdag Aften Kl. 7,30 blev der afholdt Mode under Præsidium af Missionspræsident Holger M. Larsen. Mødet blev aabnet ved Salmen:»Kom Hellige«. Efter Bon af Ældste Nephi M. Jorgensen sang Koret:»Elskte Zion«. Distriktspræsident James C. Ostergaard bod Forsamlingen velkommen og optog Rapport over Tilstedværelsen af Præstedommet og Bestyrelserne af de forskellige Organisationer. Derefter blev der udfort følgende Program: Emne:»Tilbageblik over Kirkens Historie«af Ældste Nephi M. Jorgensen, Herrekvartet af Medlemmer af de Unge Mænds Forening, Emne:»Kirkens Fremtidsudsigter«af Ældste Lars P. Jensen og en Trio af Medlemmer af Kvindeforeningen. Broder Christian Sorensen, som er det ældste Medlem i Aarhus, lalte derefter. Soster Della V. Andersen sang en Solo, og Broder Thorvald Jensen, som nylig er indkommet i Kirken, holdt en kort Tale. Tilslut talte Missionspræsident Holger M. Larsen

18 266 og opmuntrede de Hellige til at opfylde deres Pligter og være Sidste Dages Hellige i Ordets rette Betydning. Koret sang derefter:»hav Tak for Profeten«. Taksigelse af Distriktspræsident Ira A. Christensen fra Aalborg. Til Slutning sang man Salmen:»Missias han kommer«. Tilstede var 69. Søndagsskolen blev afholdt Kl. 10 Søndag Morgen under Ledelse af Broder N. P. Thompsen og overværedes af følgende besøgende Missionærer: Missionspræsident Holger M. Larsen, Distriktspræs. Ira A. Christensen fra Aalborg, Ældsterne Juel L. Andreasen, F. Lynn Michelsen, Sylvester W. Muir og Søstrene Della V. Andersen og Eva M. Giertsen foruden de Missionærer, som arbejder i Aarhus Distrikt. Søndagsskolen blev aabnet med Salmen:»I vort elskte Deseret«. Bon af Inger Møller, hvorefter man sang Salmen:»Jeg tjener Gud, mens jeg er ung«. Søndagsskolens Bestyrer bød alle velkommen, hvorefter Børnene udførte et udmærket Program. Ældste William Andersen talte over Emnet:»Evangeliets Indførelse i Danmark«, og Missionspræsident Holger M. Larsen omtalte Bet}^dningen af, at Kirken overalt ledes efter samme System, og hvorledes Udvikling og Fremgang er afhængig af Villighed til at følge de ledende Brødres Raad og Instruktioner. Søndagsskolen afsluttedes med Salmen:»Tak for vor Skole«. Taksigelse af Broder Emil Thomsen fra Silkeborg. Tilstede var 120. Konferencen fortsattes Søndag Eftermiddag Kl. 2. Modet blev ledet af Distriktspræsident James C. Ostergaard og aabnet med Salmen:»Vaagn op, hør Rosten lyder«. Efter Bøn af S. P. Simonsen sang Koret:»Der er Skønhed her paa Jord«. Præs. Holger M. Larsen foreslog derefter Kirkens Autoriteter til Opholdelse, saaledes som de var opholdt ved sidste Konference i Salt Lake City, ligeledes John A. Widtsoe som Præsident over den europæiske Mission; Leah D. Widtsoe som Præsidentinde over de Kvindelige Hjælpeforeninger i den europæiske Mission; Holger M. Larsen som Præsident over den danske Mission; Vera S. Stone Sekretær for den danske Mission; Della V. Andersen Stenograf og Bogholder for den danske Mission og Eva M. Giertsen Redaktionssekretær og Translatør for»skandinaviens Stjerne«. Ældste Robert L. Ericksen blev hæderligt aflost fra sin Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Ældste James C. Ostergaard blev hæderligt afløst som Præsident over Aarhus Distrikt' og forflyttet til Island. Ligeledes blev det foreslaaet at indsætte Ældste

19 267 Lars P. Jensen som Præsident over Aarhus Distrikt. Alle Forslag blev enstemmigt vedtaget. Derefter foreslog Præs. James G. Ostergaard følgende Missionærer til at virke i Aarhus Distrikt: Ældsterne Lars P. Jensen, Kenneth Lauritzen og Paul L. Pehrsen i Aarhus, William N. Andersen og Edward P. Nielsen i Randers, Nephi M. Jorgensen og Elvin G. Jørgensen i Silkeborg, Joseph W. Johnsen og Elden La Vern Nelsen i Herning, Howard L. Jensen og Bernard O. Andersen i Horsens. Enstemmigt vedtaget. Derefter var der en Duet af Saksofon og Violin af Ældsterne Kenneth Lauritzen og Edw. P. Nielsen. Broder Emil Thomsen fra Silkeborg talte over Emnet:»Evangeliets Broderskab«. Til Afveksling sang Koret Salmen:»Ydmygt med Ærbødighed «. Soster Eva M. Giertsen talte over Emnet:»Kvindens Frigørelse under Evangeliets Ledelse«. Derefter var der korte Taler af følgende Missionærer: James G. Ostergaard, Lars P. Jensen, Bernard O. Andersen, Della V. Andersen og Missionspræsident Holger M. Larsen. Koret sang:»du, som dadler og fordømmer«. Taksigelse af N. M. Jonasen. Til Slutning sang Koret»Hosianna«. Der var 105 tilstede. Mødet Sondag Aften Kl. 7 lededes af Præs. James C. Ostergaard og aabnedes med Salmen:»Fra Himlens høje Hvælv«. Bon af Ældste Juel L. Andresen. Derefter sang Koret:»Almagts Gud«. Ældste Paul L. Pehrsen talte om»denne Husholdnings Ledere«. Soster Della V. Andersen sang en Solo. Derefter talte Præs. Lars P. Jensen over Emnet:»Frelse for alle«. Til Afveksling sang Koret et udvalgt Nummer, hvorefter Edith Nielsen læste en Del Skriftsteder fra Bibelen. Ældste Robert L. Ericksen talte over Emnet:»Musik i Kirken«. Tilslut talte Missionspræsident Holger M. Larsen og omtalte Betydningen af at have et Vidnesbyrd om Evangeliet og af at vise sin Paaskonnelse af dette Vidnesbyrd ved at være aktiv i Evangeliets Tjeneste. Fremhævede, at der kun er een Vej til Frelse, og bar sit Vidnesbyrd. Til Slutning sang Koret:»Skal vi svigte vore Pagter«. Taksigelse af Arthur Haun, hvorefter Koret sang:»priser Profeten«. Der var 157 tilstede. Mandag afholdtes Missionarmode, hvor 17 Missionærer var tilstede. Tirsdag Kl. 7,30 blev der afholdt et godt besøgt Grensmøde. Ældsterne Ericksen og Ostergaard blev overrakt smukke Erindringsgaver fra Aarhus Gren. Kl. 9 blev Konferencen afsluttet med en vellykket Festlighed og Basar til

20 268 Fordel for den Kvindelige Hjælpeforening. Et udmærket Program blev udfort, og særlig Begejstring vakte de smukke Folkedanse, som blev udfort af 8 unge Brødre og Søstre i Nationaldragter. E M G REFERAT FRA FORAARSKONFERENCEN I AALBORG. Foraarskonferencen i Aalborg tog sin Begyndelse Lørdag den 10. Maj. Det forste Møde blev afholdt Lørdag Aften Kl. 7,30 og aabnet med Salmen:»Kom Hellige«. Broder T. B. Jensen aabnede Modet med Bøn, hvorefter Koret sang:»da Kristi Kirke ved Guds Magt«. Distriktspræsident Ira A. Christensen bod alle velkommen og udtalte Ønsket om en god Konference. Aftenens første Taler var Ældste James G. Jensen, som talte over Emnet:»Den forbigangne Tid«. Søster Kamma Petersen spillede en Pianosolo, hvorefter Ældste Grant L. Petersen talte over Emnet:»Den kommende Tid«. Til Afveksling sang Koret:»Messias han kommer«. Derefter talte det ældste kvindelige Medlem, Maren Fristrup, og det ældste mandlige Medlem, Albanius West, over Emnet:»Paaskonnelse af mit Medlemsskab i Kirken«. Efter en Solo af Søster Della V. Andersen talte to af Kirkens yngste Medlemmer, Gudrun Jensen og Orson West, over det samme Emne. Alle udtalte deres Glæde over at være Medlemmer og fortalte flere interessante Træk fra den Tid, de annammede Evangeliet. Derefter blev der optaget Statistik over Tilstedeværelsen af Medlemmer af Præstedommet og af de forskellige Organisationer. Missionspræsident Holger M. Larsen, som var Aftenens sidste Taler, oplæste forst Navnene paa nogle Brodre, der var foreslaaet til Forfremmelse i Præstedommet, og udtalte derefter sin Taknemlighed for den gode Aand, som havde været tilstede, og for de gode Vidnesbyrd, som havde været baaret. Udtrykte sin Glæde over at være Medlem af Kirken og faa Lov at leve paa Jorden i disse sidste Dage, og opmuntrede alle de Hellige til at vise deres Paaskønnelse af Vidnesbyrdet ved at være aktive Medlemmer og udføre deres Pligter, ikke alene for Kirkens, men for deres egen Skyld. Til Slutning sang Koret:

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

søskende strides! KAIN og ABEL

søskende strides! KAIN og ABEL Rembrandt: Kain slår Abel ihjel 1650 Når søskende strides! KAIN og ABEL Der var engang en dreng. Han hed KAIN. Han fik en lillebror. Han hed ABEL. KAIN syntes ikke, at hans forældre lagde mærke til ham

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

VOR TIDSALDERS HELLIGE BOG.

VOR TIDSALDERS HELLIGE BOG. /// / M \ \ \ x SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 22 15. NOVEMBER 1925 74. AARGANG VOR TIDSALDERS HELLIGE BOG. (Af Ældste O. J. P. Widtsoe i»gospel Restoration«.) Da Gud Herren gik i Rette med

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

VIL VI BETALE PRISEN?

VIL VI BETALE PRISEN? SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1931 80. AARGANG VIL VI BETALE PRISEN? Af Hugh Ireland, Redaktor af»liahona«. I vor moderne Tid kan man faa næsten hvad man vil, forudsat at man er

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Kapitel 8: Døden og opstandelsen

Kapitel 8: Døden og opstandelsen Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 8: Døden og opstandelsen Når en af vore kære dør, og vi grunder over vores egen dødelighed, kan vi finde trøst og vished i Jesu Kristi gengivne evangelium

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere