STRÆB EFTER DET HØJESTE!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRÆB EFTER DET HØJESTE!"

Transkript

1 / / iiw\ nxvn SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER JUNI AARGANG STRÆB EFTER DET HØJESTE! Det aktive Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige stræber efter den højeste, den celestiale Grad af Herlighed. Vejen til at naa denne er blevet vist os. Vor Daabsordinance er Indgangen til Guds Rige, til den himmelske Herlighed. Vore Missionærer gaar ud i Verden for at vise Menneskene denne Vej. Alle vore Tempelordinancer er knyttet til denne himmelske Herlighed. Ofte siges der til os:»mormonerne er da meget egoistiske, saadan som de af alle Kræfter stræber efter at opnaa den højeste Grad af Herlighed.«Hvis vi virkelig var egoistiske, vilde vi aldrig gøre dette. Vi tjener Gud bedst ved at tjene hverandre. Vi overvinder lettest det onde ved at gore det gode. Bibelen siger:»enhver vil faa Løn efter sine Gerninger.«Naar Mennesket søger det lave, synker det nedad. Naar det stræber efter det høje, stiger det opad. Den Himmel, vi engang vil naa, vil være den Himmel, vi fortjener. Ved Frelserens Forsoning bliver alle Mennesker forlost fra Graven, men vor Ophøjelse beror ganske paa vor egen Fortjeneste. Vi vil ikke gerne vente i Tusinde Aar paa at faa vore Legemer. Vi stræber efter at komme frem i den forste Opstandelse. I Arbejdet har vi Glæde. Evig vedvarende Glæde faar vi kun ved at stræbe efter det højeste. (Fra»Der Stern«.)

2 250 DEN DANSKE MISSION. AFLØSNING. Ældste Ira A. Christensen, der har virket i den danske Mission i 27 Maaneder, deraf de sidste 13 Maaneder som Præsident over Aalborg Distrikt, er blevet hæderligt afløst fra sin Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Vi ønsker ham en behagelig Hjemrejse. FORFLYTTELSER. Ældste James G. Ostergaard er blevet forflyttet fra Aalborg til Island, Ældste F. Lynn Michelsen fra Esbjerg til Island, Ældste Victor D. Shurtliff fra Aalborg til København og Ældste Leslie T. Hintze fra København til Esbjerg. NYE DISTRIKTSPRÆSIDENTER. Under Foraarskonferencerne er der blevet indsat nye Distriktspræsidenter i tre Distrikter. I Esbjerg er Ældste Theodore G. Jacobsen blevet indsat i Stedet for Ældste Sylvester W. Muir, der er afløst fra sin Mission. I Aarhus er Distriktspræsidenten, James. G. Ostergaard, forflyttet til Island, og Ældste Lars P. Jensen er blevet indsat i hans Sted. I Aalborg er Ældste Niels P. Andersen indsat i Stedet for Ira A. Christensen, der er afløst fra sin Mission. BESKIKKELSE. Søster Marie Jensen fra Salt Lake City, der ankom til Danmark for et Par Maaneder siden, er blevet beskikket til at udføre Missionsarbejde i den danske Mission. Autoritet for hendes Beskikkelse er modtaget fra Kirkens Første Præsidentskab, og hun blev beskikket og velsignet til sit Missionsarbejde af Missionspræsident Holger M. Larsen den 14. Maj. Hun vil arbejde i Aarhus, hvor hendes Mand, Ældste Lars P. Jensen, er Distriktspræsident. DØDSFALD. Holger M. Larsen, Missionspræsident. Søster Kristjane S. Gregersen Madsen, hjemmehørende i Vejle, afgik ved Døden den 17. April, 55 Aar gammel. Begravelsen foregik den 21. April.

3 251 Broder Kai Emanuel Pedersen, Søn af Søster Johanne Pedersen, afgik ved' Døden paa Aalborg Kommunehospital Tirsdag den 22. April, 28 Aar gammel. Begravelsen foregik fra Kapellet Søndag den 27. April under Ledelse af Distriktspræsident Ira A. Christensen. * Broder Peter Jørgensen Fischer, Aarhus, afgik ved Døden den 17. April, 78 Aar gammel, og blev begravet fra Kapellet Onsdag den 23. April. Forsamlingen sang til Begyndelse Salmen:»Tænk naar en Gang den Taage er forsvunden«, hvorefter Ældste Robert L. Ericksen aabnede med Bøn. Derefter sang man Salmen:»Ej sørg for dem«. Distriktspræsident James G. Østergaard talte ved Baaren, og Ældste Paul L. Pehrsen sluttede med Bøn. Ved Graven sang man:»nærmere, Gud til dig«, hvorefter Broder Hans Jensen indviede Graven. * Broder Kurt Eluf Benny Strømberg, 12 Aar gammel, Son af Broder Johan Hugo Strømberg,, døde den 8. Maj og blev begravet paa Gladsaxe Kirkegaard den 16. Maj. Begravelseshøjtideligheden,, som blev ledet af Grensforstander Jens P. Hansen, blev aabnet med Bøn af Broder Thorvald Bregentoft. Der var korte Taler af Broder Christian Larsen og Missionspræsident Holger M. Larsen. Christian Nielsen sluttede med Bøn. Sangene blev udført af Kobenhavns Grens Sangkor under Ledelse af Valdemar Jakobsen. Distriktspræsident Carl M. Nielsen indviede Graven. Nadververs: Korlektie: SØNDAGSSKOLEN NADVERVERS OG KORLEKTIE»Til for Juni Minde om det brudte Kød vi tager det brudte Brød, og bevidner ved denne Kalk paany vor Tro paa Kristus, vor Gud.«Profeten Esajas 2. Kap., Vers.»Og det skal ske i de sidste Dage, da skal Herrens Hus's

4 252 Bjerg være grundfæstet paa Bjergenes Top og ophojet over Højene, og alle Hedningefolk skal strømme hen til det. Og mange Folkeslag skal komme og sige: Kom og lad os gaa op til Herrens Bjerg, til Jakobs Guds Hus, for at han maa lære os sine Veje, og vi maa vandre paa hans Stier! Thi fra Zion skal udgaa Lov, og Herrens Ord fra Jerusalem.«EMNER FOR /2 * MINUTTERS TALER. 8. Juni: 1) Hvad kan man gøre for at beskytte Samfundets Helbred? 2) Hvad kan man gøre for at beskytte hvert enkelt Individs Helbred? 15. Juni: 1) Hvorledes kan en Dreng hædre sin Moder? 2) Hvorledes kan en Pige hædre sin Moder? 22. Juni: 1) Hold ud Sejren kan være nær forhaanden. (Jakobs Kamp med Engelen). 2) Hvorledes kan gode Forsætter blive virkeliggjorte? * MEDDELELSE TIL LÆSERNE. Som det vil ses, indeholder dette Nummer Søndagsskolelektier for kun tre Søndage. Den fjerde Søndag bliver da at benytte til Repetition, eller hvad de respektive Bestyrelser maatte bestemme. Lektier for senior og junior Klasse. LEKTIE FOR FØRSTE SØNDAG I JUNI. Karakterens Opbygning er en af Livets Hovedopgaver. Henvisning: Math. 7: Alle de store religiøse Ledere har givet Karakter-Opbygningen en fremskudt Plads i deres Forkyndelse. Det var ikke alene Jesus Kristus, men ogsaa Konfucius, Buddha, Zoroaster, Sokrates og mange andre. Det har været Kærlighed til Sandheden og en ufravigelig Retskaffenhed, som har præget disse Mænd og givet deres Forkyndelse Liv. Karakter og Videnskab: De sidste 100 Aar har været en Videnskabens Tidsalder. Alt har været indstillet paa at opdage og klassificere Kendsgerninger.»Giv os Kendsgerninger!«har været det herskende Valgsprog. Og det er et sundt Valgsprog, forudsat at det; gaar langt nok til at dække det aandelige og moralske saa vel som det fysiske og intellektuelle.

5 253 Mange Videnskabsmænd tror, at en videnskabelig Kundskab om Kendsgerningerne er nok til at løse alle Livets Problemer. De glemmer, at ogsaa andre Ting maa tages i Betragtning end Fysiologi og Biologi. Paa Grund af disse Videnskabers Fremgang har Hr. Haldane i sin Bog»Deodalus«udmalet et straalende Fremtidsperspektiv for den menneskelige Race. Ingen, som interesserer sig for sociale Sporgsmaal, vil nogensinde benægte Betydningen af disse Videnskaber. Det fejlagtige er bare Paastanden om, at Kendskabet til disse Videnskaber er det eneste, som har nogen Betydning. Videnskaben sætter Menneskene istand til at forstaa deres Opgaver og Hensigter mere klart. Hvis deres Hensigter er gode, er dette en Fordel. Er de onde, er det et Tab. Videnskab er ingen Erstatning for Dyd. Hjertet er ligesaa nødvendig for et godt Liv som Hovedet. Hvis Menneskene var saa forstandige, at de i deres Opforsel altid forsøgte at naa de Resultater, som er værdige at stræbe efter, saa vilde Intelligens være nok til at gore Verden næsten til et Paradis. Hvad der er godt for eet Menneske, er, naar alt kommer til alt, ogsaa godt for et andet. Men det er Menneskenes egne Lidenskaber, som forstyrrer deres sunde Dommekraft. Dersom de føler en Tilskyndelse til at skade andre, overtaler de sig selv til at tro, at det er i deres Interesse at gøre saa. De vil derfor ikke handle paa en Maade, som i Virkeligheden er i deres egen Interesse, medmindre de ledes af ædle Motiver, som ikke først og fremmest søger deres eget Bedste. Dette er Grunden til, at Hjertet er ligesaa vigtigt som Hovedet. Videnskab har ikke givet Menneskene mere Selvkontrol eller mere Godhed. Et Aeroplan kan benyttes saavel til at kaste Bomber som til at bringe Hjælp til de Nodlidende. Kendskabet til Bakterier kan ligesaa vel benyttes til at paafore Sygdom som til at bekæmpe denne. Menneskene maa lære, at Videnskaben kun gør godt, naar den bliver benyttet i det godes Tjeneste. Og dette kræver Selvkontrol og moralsk Karakter. Karakter og Økonomi: Karakter er ogsaa den mest betydningsfulde Faktor i den økonomiske Verden. I denne Industriens Tidsalder har materiel Rigdom spillet en saa stor Rolle, at mange er kommet til at betragte den som Maalestok for et lykkeligt Liv. Det bliver nu imidlertid mere og mere indlysende, at medmindre dette industrielle System hviler

6 254 paa et moralsk Grundlag, har det ingen som helst Garanti for Varighed. Det er den rigtige Brug, som afgør den endelige Betydning for Racen, baade med Hensyn til materiel Rigdom og Kundskab. Karakter og Borgerskab: I denne Frihedens Tidsalder stræber vi saa meget efter Frihed og Rettigheder, at vi glemmer at tænke paa, at disse Ting medfører Ansvar og Pligter. Vi glemmer, at Frihed og Rettigheder maa fortjenes, og de fortjenes kun ved Opfyldelsen af de Forpligtelser, som ganske naturligt knyttes til disse Ting. (Se Pagtens Bog 130. Kap.: ) Sporgsmaal: 1. Hvorfor er Karakter mere nødvendig end den blotte Kundskab? 2. Vis, hvorledes Karakter er den vigtigste Ting i Forretningslivet. 3. Hvorfor er Karakter saa nødvendig i ens Søgen efter Sandheden? 4. Hvorfor er Karakter saa nødvendig for et lykkelig Familieliv? 5. Spiller Karakteren nogen Rolle i det borgerlige Liv? Hvilken? 6. Kan Videnskab løse Livets Problemer og give et Menneske Herredomme over dets Svagheder? LEKTIE FOR ANDEN SØNDAG I Selvrespekt vort Hovedmotiv. JUNI. Ved en sund Selvrespekt mener vi en ærlig Paaskønnelse af ens egne Talenter, Færdigheder og gode Egenskaber, saa vel som en Erkendelse af ens Begrænsning og Svagheder. Spørgsmaalet om at finde det bedste Motiv for Elevernes Anstrengelser har beskæftiget Pædagogerne igennem lange Tider, og dog er det i de fleste Tilfælde blevet uløst. De mest forskelligartede Tilskyndelser er blevet anvendt. Penge og Magt er blevet brugt som Lokkemiddel. Konkurrence af enhver Art har været praktiseret. Baade Individ- og Gruppeinteresser har været anvendt paa næsten alle Arbejdsomraader. Det er ikke vor Hensigt at fraraade Brugen af nogen af disse Motiver der, hvor de er paa sin Plads. Men vi vil hellere

7 255 fastslaa et Motiv, som kan forene alle de andre til eet. Dette Hovedmotiv kan udtrykkes saaledes:»lær et Barn Selvrespekt.«Det vil sætte det istand til at.se og paaskonne sine personlige Fordele og sine Muligheder for et rigt og skont Liv. Lad det gennem de første Skoleaar lære sig selv at kende. Alle Lærere ved, hvor umulig det er at faa Børn til at udfore noget anstrengende Arbejde, dersom de ikke ojner nogen Belønning. Mange Lærere har under sit Arbejde med at bringe Eleven Kundskaber glemt at bringe ham Kundskab om ham selv. Paa den anden Side har der været Tusinder af Drenge og Piger, som har kæmpet sig gennem Skoleaarene, ofte med store Vanskeligheder, blot fordi de havde en lysende Stjerne at se frem til. Der findes en saadan Stjerne for alle Drenge og Piger, dersom de bare kan se den. Det er deres egen fremtidige Personlighed. Enhver, som har Selvrespekt som sit Hovedmotiv, vil efterhaanden forstaa, at hans Muligheder for Vækst og Udvikling er ubegrænsede, dersom han er villig til at anstrenge sig. Han vil ogsaa finde, at det modsatte er rigtigt: at den, som venter at faa noget for intet, kun vil hoste Sorg og Skuffelse. Der er faa Ting, som bringer større Glæde end Selvovervindelse. Mennesket soger instinktmæssig efter Frihed, Frihed for andres Herredomme, Frihed til at herske over sine egne utøjlede Egenskaber, som vil lede til Forfængelighed, Misundelse og Egoisme, og Frihed til at gaa, hvor dets Intelligens byder det at gaa. Der er hos ethvert menneskeligt Væsen en ubevidst Trang til at leve efter Principper mer end efter Stemninger. Det er Lærerens Pligt at bringe denne ubevidste Følelse til Bevidsthed. En Mand sad engang ved Bredden af Colorado-Floden. Som han sad der imellem de mægtige Klipper, folte han sig tilskyndet til at tænke:»hvor store og mægtige er ikke Guds Gerninger, og hvor ringe og ubetydeligt er ikke et Menneske.«En Tid senere stod han paa Toppen af Woolworth-Bygningen i New York. Da han stod der og betragtede alt det vidunderlige Arbejde, der var udfort af Menneskehænder, tænkte han:»hvor store er ikke Menneskets Gerninger.«Men pludselig kom denne Tanke til ham:»men storre end alt andet er dog Mennesket selv Mennesket, som kan staa her og se forstaa og hvad der er endnu storre som kan paaskønne og fryde sig over alle disse Ting.«Mennesket, skabt i Guds Billede, er Guds største Værk. og

8 256 Spørgsmaal: 1. Forklar, hvad De mener med en sund Selvrespekt. 2. Hvilke af Evangeliets Lærdomme er særlig egnede til at vække og øge Selvrespekt? 3. Hvorfor er Selvrespekt det bedste Motiv? 4. Forklar Forskellen mellem sund Selvrespekt og saadanne Egenskaber som falsk Stolthed, Egoisme eller Forfængelighed. LEKTIE FOR TREDIE SØNDAG I Selvbestræbelse Princippet for JUNI. Fremgang. Henvisning: Pagtens Bog 6: 3 og 13. Der er intet, som bliver saa skødesløst behandlet som den værdifulde Tid. Meget af denne Tidsspilde kommer af, at Menneskene tænker, at de kan opnaa, hvad de ønsker, paa nogen anden Maade end ved Selvbestræbelse. Den Paastand, at individuel Vækst og Udvikling beror paa Loven om Selvbestræbelse, er et andet Princip i den moderne Opdragelsesteori. Det er ikke nogen ny Idé. Buddhas sidste Ord til sine Tilhængere var:»mine Brodre, udarbejd eders egen Frelse med Flid og vær et Lys for hverandre.«zoroaster og Konfucius kom med lignende Udtalelser. Men tydeligst har Mesteren fra Nazaret udtrykt det, naar han siger:»dersom I gør de samme Gerninger, som jeg gør, kan I ogsaa gore de Ting, som jeg gør.«gør Gerningerne og kend Loven. I Opdragelsessystemet har Instruktionsmetoden svinget, ligesom en Pendul, mellem to Yderligheder. Paa den ene Side har Eleverne været overladt til, helt paa egen Haand, at udarbejde deres egen Maade til at tilegne sig Kundskaber. Denne blinde Søgen har foraarsaget en Mængde Tidsspilde og ofte ledet Eleven bort fra det virkelige Maal. Den anden Yderlighed er bygget paa den Opfattelse, at medmindre et Barn er naturlig interesseret i et Emne, er det unyttigt at studere det. Ud fra denne Teori har Lærerne i de senere Aar søgt at udarbejde en teknisk Metode, efter hvilken Elevens Opmærksomhed søges vakt og vedligeholdt uden nogen som helst Anstrengelse fra dennes Side. Det er indlysende, at denne sidste Metode har let ved at gøre Eleven uselvstændig og afhængig af ydre Paavirkning. Fra den allerforste Tid skal Barnet lære, at det maa be-

9 257 tale for, hvad det faar. Intet andet kan hjælpe det saa meget til at anvende dets Tid og Energi paa en rigtig Maade. Den fejlagtige Opfattelse, at man skal forsøge at faa noget for intet, vil da forsvinde. Vi vil udvikle os til en Menneskerace, som kun ønsker at faa det, som vi har ærligt fortjent. Det vil igen bane Vejen for en praktisk Anvendelse af den store Lov om Lighed, Retfærdighed og Ret. Den ærlige Sjæl, som er villig til at paatage sig sit Ansvar, hylder Princippet om Selvbestræbelse som den største af alle Love. Det bestyrker den absolute Tro paa Guds Retfærdighed, og det gør det muligt for enhver at opnaa al den Udvikling, man er villig til at betale for. Jesu Kristi Evangelium lærer os, at Gud ikke gør for Mennesket det, som det kan gøre for sig selv, men kun det, som Mennesket ikke er istand til at udføre. Dette fremgaar af, at Peter blev sendt til Kornelius, og at Johannes den Døber beseglede Præstedømmet paa Joseph Smith og Oliver Cowdery, og derefter befalede dem at dobe hverandre. Jesus Kristus led Døden for vore Synder, fordi Menneskene ikke paa nogen anden Maade kunde blive frelst, men hvert enkelt Menneske maa udarbejde sin egen Ophøjelse ved Lydighed til Evangeliets Love. Vi udfører stedfortrædende Arbejde i Templerne for de dode, men kun fordi de ikke selv er istand til at gøre det. Spørgsmaal: 1. Er det muligt for Dem at forvente mere, end De har gjort Dem fortjent til, og paa samme Tid tro paa en retfærdig Gud? 2. Nævn nogle af de Fordele, som vil komme af at forvente blot de Ting, man har gjort sig fortjent til. 3. Hvorfor tror De, de store Læremestre har fremhævet Selvbestræbelse som en Fremskridtslov? 4. Kan Læren om stedfortrædende Arbejde overdrives? Lektier for Børneklasser (10 14 Aar). LEKTIE FOR FORSTE SØNDAG I JUNI. Jakob. (Fortsættelse.) Jakob er blevet det store Forbillede for det hebræiske Folk. Hans Liv var en stadig Kamp, og som oftest opnaaede han det, han kæmpede for. Han maatte kæmpe for at opnaa øko-

10 258 nomi.sk Uafhængighed, for at skaffe sig Kreaturer og andre Ting. Han maatte kæmpe for den Jord, hvorpaa han, og senere hans Efterkommere, levede. Han maatte endog, fortælles der, kæmpe med en Engel for at opnaa en Velsignelse. Denne Kamp med Engelen er maaske den største Begivenhed i hele Jakobs Liv. De allerfleste Mennesker maa gennemgaa en lignende Kamp, men i aandelig Henseende, for at faa den rette Aand og den rigtige Maade at tænke paa. Indtil den Tid havde Jakob været egoistisk og egenkærlig. Han havde tilvendt sig Førstefødselsretten, han havde skafset sig sin Faders Velsignelse paa en bedragerisk Maade, han blev rig ved at være uærlig mod Laban. Laban havde rigtignok hellerikke været ærlig mod ham. Men det var jo ingen Grund; til, at Jakob skulde være uærlig mod ham. Jakob havde været hjemme fra i 20. Aar. Han vendte nu tilbage som en rig Mand. Men han var ikke lykkelig. Han vidste, han skulde mode en, han havde syndet imod. Han skulde møde sin Broder, som han ikke havde set i 20 Aar. Da han hørte, at Esau kom ham i Mode med 400 Mand, blev han meget bange. Vi synes aldrig om at mode Folk, vi har været uærlige imod. Kampen med Engelen kan have mange forskellige Betydninger, set fra forskellige Synspunkter. Vi vil betragte den paa den Maade, at Jakobs gode Egenskaber gennem denne Kamp vinder Sejr over de daarlige. Naar han nu skal mode sin Broder, mindes han forskellige Episoder fra sine Ungdomsdage. Hans Samvittighed volder ham Besvær, og vi kan ikke undres over, at han var bange for at møde sin Broder. Han havde ikke blot sig selv at kæmpe imod, for naar man gør galt, har man ogsaa andre, som maa overvindes. Man maa kæmpe mod Herren for at faa Tilgivelse. Vi siger ikke,, at dette er den egentlige Betydning af Jakobs Kamp. Men det er en god Betydning for os. Det er sikkert, at efter denne Begivenhed fik Jakob ikke alene et nyt Navn, men ogsaa en ny Natur, og det er en Ting af den allerstorste Betydning, Spørgsmaal: 1. Hvilket Navn fik Jakob efter Kampen med Engelen? Hvilken Betydning har dette Navn? 2. Fortæl om Jakobs Mode med sin Broder Esau. (1. Mos. 33.) 3. Find Navnene paa Jakobs Sønner. (1. Mos. 35: ) 4. Hvorfor er det saa vigtigt at lære Navnene paa Jakobs Sonner? Hvor mange kan du nævne? 5. Fortæl om Isaks Begravelse. (1. Mos. 35: )

11 259 LEKTIE FOR ANDEN SØNDAG I JUNI. Josef. Der var mange Grunde til, at Josef skulde være sin Faders Yndlingssøn. For det første var han Søn af Rachel, som Jakob elskede saa hojt. For det andet var han det næstyngste af Jakobs Børn og viste tidlig de mange gode Egenskaber, som de allerfleste Forældre vilde sætte Pris paa hos deres Born. Josef staar i Israels Historie som et Eksempel paa en ædel Mand, som frelser sin Familie og som opnaar at blive navnkundig i et fremmed Land. Men ikke alene dette. Han er ogsaa blevet et Eksempel paa en god Dreng, Son og Broder. Josef nærede ogsaa en inderlig Kærlighed til sin Fader og gjorde alt for at glæde ham. Dette bidrog til at opvække Brødrenes Had og Misundelse. Desuden havde Josef mange underlige Dromme, særlig to, som forargede hans Brodre meget. Disse to Drømme syntes at tyde paa, at han en Gang vilde komme til at herske over dem. Det var jo ikke saa underlig, steg, at hans ældre Brodre ikke syntes om dette, og deres Had indtil de en Dag besluttede at dræbe ham. Vi vil naturligvis ikke undskylde Brodrene. De syndede, og de fik ogsaa deres Straf. Men vi kan alligevel forstaa deres Følelser, og vi ser her, hvorledes Bibelen er i fuld Overensstemmelse med sand menneskelig Natur. Der var imidlertid to af Brodrene, som viste lidt Medlidenhed. Det var Ruben og Juda. Ruben overtalte dem til at kaste ham i en tom Brønd, idet han tænkte, at han om Natten kunde vende tilbage og frelse ham. Men Juda overtalte dem til at sælge Josef til nogle Købmænd, som kom forbi. Her begynder Josefs virkelige Roman. En Dreng, der bliver solgt som Slave, føres til et fremmed Land og oparbejder sig til hojeste Stilling i Brodre, bliver den mægtige Josef, Prinser. Men lad os vende tilbage til dette Land. Den Josef, som var hadet af sine som var elsket og æret af Josefs Brødre. Her lærer vi den forste store Hemmelighed, som knyttes til at gøre noget galt. Naar vi gør en god Gerning, saa er der ikke mere forbundet dermed for vort Vedkommende. Men hvis vi gør en ond Gerning, synes der ingen Ende at være paa den. En daarlig Handling maa dækkes over, dette forer til Løgn, og Løgnen gør det nødvendigt at fortsætte en hel Række af daarlige Gerninger, saa vi tilsidst næsten er ude af Stand til at tale Sandhed. Lad os iagttage disse Brodre. Først var de misundelige,

12 260 saa hadefulde, saa tænkte de paa at dræbe Josef, derefter, efter at de havde solgt ham, blev det nødvendigt for dem at lyve, først een, siden flere Gange, og tilsidst blev det umulig for dem at føle sig lykkelige i deres Faders Nærværelse. Desuden kunde de aldrig føle sig lykkelige i hverandres Selskab, for de havde en tung Hemmelighed at dele. De havde ikke længere Tillid til hverandre. Uden Tillid er personlig Samvær en Umulighed. Uden personlig Omgang og Samvær er Livet mislykket. Denne Beretning om Josef og hans Brødre er ikke blot en Søndagsskolelektie. Den er en Livets Lektie. Spørgsmaal: 1. Hvem var Josefs Moder? Hvad hed hendes anden Søn? 2. Fortæl om Josefs to Drømme. Forklar Betydningen. 3. Hvem var Ismaeliterne? (1. Mos. 16: 15.) 4. Kan du give tre Grunde, hvorfor Josefs Brødre hadede ham? 5. Hvem var Potifar? Hvorfor fortalte hans Hustru usande Ting om Josef? LEKTIE FOR TREDIE SØNDAG I Josef. (Fortsættelse.) JUNI. Det saa ud til at lysne for Josef en Stund, efter at han var solgt som Slave til Potifar i Ægypten. Potifar syntes godt om ham paa Grund af hans Ærlighed og lod ham faa tilbage alle hans Rettigheder som en fri Mand. varede ikke længe. Endnu en Gang blev han et Men dette Offer for andres Ondskab og blev, som Følge heraf, kastet i Fængsel, hvor han blev i to Aar. Her opførte han sig saa godt, at han blev foretrukket for de andre Fanger, og han fik Overopsyn over dem. Blandt disse var to af Kongens Tjenere. De var blevet kastet i Fængsel, fordi Kongen var blevet vred paa dem. Den ene var Kongens Mundskænk, den anden var hans øverste Bager. En Gang havde Mundskænken en Drøm, som Josef udtydede for ham. Josef fortalte ham, at han skulde blive fri igen, og bad ham ikke glemme ham, naar han blev fri. Det skete, som Josef havde sagt. Men Mundskænken glemte at gøre noget for Josef. Men en Gang drømte Kongen to Drømme, som besværede ham meget. Ingen vise Mænd kunde udtyde dem. Da kom

13 261 Mundskænken til at tænke paa Josef og fortalte Kongen om ham. Kongen sendte da Bud efter Josef. Vi drømmer som Regel om Ting, vi har med at gore. Saaledes var ogsaa Kongens Drøm. De Ting, der beskæftigede Kongen mest, var Sporgsmaalet om at skaffe tilstrækkelig Føde for sit Folk. Den Drøm, Kongen drømte, var meget naturlig for ham, og da Josef udtydede den for ham, kunde Kongen straks se, at Udtydningen var rigtig. Han saa ogsaa, at Josef vilde blive en meget god Raadigver, saa i Stedet for at sende ham tilbage til Fængslet, gav han ham en høj Stilling ved sit Hof. Han fik Lov at bære samme Klæder som de rige og mægtige og fik Lov at kore rundt i en Vogn og have Overopsynet med Indhøstningen. Josef troede, at Kongens Drøm var sand, saa han søgte paa alle Maader at ordne alt, saa Folket trygt kunde gaa den Hungersnød i Mode, som Drømmen fortalte om. Paa den Tid var Kongen absolut Enehersker. Han ejede Landet og alt det, som blev produceret der. Derfor kunde Josef køre i sin Vogn over hele Ægyptens Land og lede alt Jordbrugsarbejde. Han tog alt Kornet fra Landmændene og lod dem kun beholde saa meget, som de behøvede til Føde og Sædekorn. Men han fortalte dem ikke, hvorfor han gjorde det. Kornet opbevarede han i store Forraadshuse. Folket undrede sig sandsynligvis over, hvorfor Josef gjorde dette Aar efter Aar. Kongens Tillid til Josef maa have været meget stor, for der har sikkert været mange Klager, eftersom Josef kom Aar efter Aar og tog alt det overflødige Korn bort. Sporgsmaal: 1. Fortæl Historien om Mundskænkens Drom. Fortæl Josefs Udtydning. 2. Fortæl om Bagerens Drom og dens Udtydning. Hvorledes gik det med Bageren? 3. Fortæl om Kongens Drom. Hvad var Udtydningen? 4. Hvilken Plan havde Josef for at forebygge Hungersnød? 5. Hvor gammel var Josef, da han blev Faraos Hovedsmand? (1. Mos. 41: 46.) 6. Hvem var Josefs Hustru? (1. Mos. 41: 45.) 7. Havde Josef nogen Sonner?

14 262 Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). LEKTIE FOR FØRSTE SØNDAG I JUNI. Elisas Mirakler. I Dag vil vi gentage nogle af de Historier, vi har om Profeten Elisa. Vi hørte om, at han gik ude paa Marken og pløjede. Hvad Slags Dyr havde han til at trække Ploven, Heste eller Okser? Hvor mange havde han? (1. Kong. 19: 19.) Hvad Slags Klæder havde han? Hvem kom for at besøge ham? Hvad ønskede Elias, at han skulde gøre? Hvad svarede Elisa? Efter at Elias var optaget til Himmelen, blev Elisa velsignet af Herren til at gøre mange vidunderlige Ting. Fortæl Historien om Kvinden i Shunam. Hvorledes hjalp hun Elisa? Lad os erindre Beretningen om Naamans Hustru og den lille jødiske Pige. Hvorfor græd Naamans Hustru? Hvad for- Pige hende? Hvad gjorde Naaman? Da Naaman talte den lille kom til Elisas Hus, hvad vilde saa Elisa, at han skulde gøre? Hvad skete saa med Naaman? Tæl paa Fingrene for at se, om I kan huske, hvor mange Mirakler Herren hjalp Elisa til at udfore. Da Elisa var blevet gammel og syg, kom Israels Konge, Joas, ned for at besøge ham. Han græd over ham og sagde de samme Ord, som Elisa havde sagt, da han saa sin Mester Elias blive taget op til Himmelen. Disse Ord var:»min Fader, min Fader. Israels Vogne og hans Ryttere!«Da sagde Elisa til ham:»tag Rue og Pile.«Og Kongen tog en Bue og nogle Pile. Da sagde han til Israels Konge:»Læg din Haand paa Buen,«og han lagde sin Haand paa den, og Elisa lagde sine Hænder paa Kongens Hænder. Og han sagde:»luk det Vindue op imod Østen,«og han lukkede det op; og Elisa sagde:»skyd!«og han skød. Da sagde Elisa:»Dette betyder, at du skal slaa dine Fjender i Syrien.«Da besluttede Elisa at prøve, om Kongen var stærk nok til at slaa sine Fjender, ikke een Gang, men mange Gange. Han bad ham tage Pilene igen og slaa imod Jorden, som om han skulde slaa en hel Hær. Og Kongen slog mod Jorden tre Gange, og saa holdt han op. Da Elisa* saa det, blev han bedrøvet og vred og sagde til Kongen:»Havde du slaaet fem eller seks Gange, saa skulde du have slaaet Syrerne, indtil du havde gjort Ende paa dem. Men nu skal du kun slaa Syrerne tre Gange.«Kort Tid efter døde Profeten Elisa og blev begravet under stor Deltagelse af alle de Mennesker, der elskede ham.

15 263 LEKTIE FOR ANDEN SØNDAG I Jonas er ulydig. JUNI. Tekst: Jonas 1. Der var en Gang en god Mand, som hed Jonas. Herren holdt saa meget af ham, at han talte til ham. Og alligevel gjorde denne Mand, som skulde vide bedre, noget meget galt. Og naar Folk gør noget, som er galt, vil de, for eller senere, blive straffede for det. Husker du, hvorledes Naaman næsten var ulydig mod Profeten Elisas Ord? Hvad var det, Elisa onskede, at Naaman skulde gøre for at bilve helbredet? Hvorfor vilde Naaman ikke gore det? Hvorfor gjorde han det alligevel? Hvilken Straf vilde han have faaet, dersom han havde været ulydig? Men hvilken vidunderlig Velsignelse fik han, fordi han var lydig? Men det gik værre med stakkels Gehazi. Efter at han i mange Aar havde været lydig, var han ulydig en Dag. Hvor mange Penge fik han af Naaman? Og hvad var hans Straf? Hvad vilde du helst have, dit Helbred eller mange Penge og smukke Klæder? Nu, Jonas var en Gang lige saa taabelig som Gehazi. Han tænkte, han kunde flygte bort fra Herren ved at rejse til en anden By. En Dag sagde Herren til ham:»jonas, staa op og gaa til Staden Ninive. Folket der er ugudeligt og glemmer Herren. Gaa og fortæl dem, at hvis de ikke omvender sig, deres smukke By blive ødelagt inden 40 Dage.«Men Jonas var bange for at gore, som Herren befalede ham, og gik derfor til en Havneby, der hed Joppe, og gik der ombord paa et Skib, som sejlede til en anden By, der hed Tarsis. Medens Jonas var ombord paa Skibet, kom der et voldsomt Uvejr, saa Skibet var lige ved at gaa under. Da blev Sømændene bange, og alle raabte hver til sin Gud. (Du maa huske paa, at i den Tid var der mange, som bad til Guder af Træ og Sten.) Sømændene var saa bange, at de kastede Lasten ud i Soen for at lette Skibets Vægt, saa det ikke skulde synke. Jonas laa og sov, men Skibsforeren kom og vækkede ham og bad ham raabe til sin Gud, for at Skibet ikke skulde gaa under. Og Somændene sagde til hverandre:»lad os kaste Lod for at se, hvem der er Skyld i, at dette Uvejr er kommet over os.«loddet faldt paa Jonas. Da fortalte han dem, hvem han var, og hvad han havde gjort. Somændene blev meget forskrækkede og vidste ikke, hvad de skulde gøre. Men Jonas sagde:»tag mig og kast mig ud i Soen, saa holder nok Stormen op. Thi jeg ved, at jeg er Skyld i Uvejret.«vil

16 264 Saa tog de og kastede ham ud i Søen, og Uvejret holdt straks op. Da begyndte Mændene at frygte Herren og ofrede ham et Takoffer og lovede at blive bedre Mennesker. Herren, som er en barmhjertig Gud og elsker sine Børn, tog Vare paa Jonas. Han sørgede for, at en stor Fisk kom og slugte ham. Her i Hvalfiskens Bug laa Jonas i tre Dage og tre Nætter, og hele Tide laa han og sørgede over, at han ikke havde været lydig mod Herren. Næste Gang skal vi høre mere om Jonas. LEKTIE FOR TREDIE SØNDAG I JUNI. Jonas omvender sig. Tekst: Jonas 2: 3. Du husker, at Herren havde kaldet Jonas til at gaa og pnedike Evangeliet til Folket i Ninive, men at han ikke vilde gøre delle. Saa besluttede han at gaa til et andet Sted, hvor han tænkte, Herren ikke kunde se ham. Tror du,. Herren kan se overalt? Nu, Jonas fandt snart ud, at han kunde, for en stor Storm opstod. Hvem var Skyld i denne? Jonas, som vidste, han havde gjort galt, blev bedrøvet over, hvad han havde gjort, og bad Sømændene at kaste ham overbord. Da vor himmelske Fader saa, at han var bedrøvet over sin Synd og gerne vilde omvende sig, sørgede han for, at en stor Fisk kom og slugte ham. Medens Jonas laa dernede i Fiskens Bug, forstod han mere og mere, hvor taabelig han havde været, og bad en inderlig Bøn til Herren. Han bad ydmygt om Tilgivelse og lovede at gøre Herrens Vilje. Herren horte hans Bøn og bød Fisken at kaste ham op paa det tørre Land. Og nu kom Herrens Ord for anden Gang til Jonas, saaledes:»gaa til Ninive, den store Stad, og fortæl Folket dér, hvad jeg har sagt dig.«og denne Gang gjorde Jonas, som Herren bød ham. Ninive var en stor By. Det tog tre Dage at gaa igennem den. Straks Jonas kom ind i Byen, begyndte han at raabe:»omvender eder! Hold op med at synde, ellers vil eders By blive odelagt.«da Folket hørte dette, forstod de, at det var Herren, som talte gennem Jonas, og de lyttede til hans Ord. I de Dage var det Skik, at naar de var bedrøvede, klædte de sig i Sæk og Aske.

17 265 Da Kongen hørte, hvad Jonas sagde, steg han ned fra sin Trone, iforte sig Sæk og Aske og skrev en Bekendtgørelse til sit Folk. Denne Bekendtgørelse sagde, at Folket skulde holde op med at synde, og bede inderlig til Herren om at spare dem. De skulde hverken spise eller drikke, men kun bede. Han sendte ogsaa Sendebud ud til Folket med det samme Budskab. Herren saa, at de virkelig havde omvendt sig, og derfor sagde han:»jeg vil ikke straffe dem.«og det* gjorde han ikke. Næste Gang skal vi høre om en anden Lektie, som Herren lærte Jonas. REFERAT FRA FORAARSKONFERENCEN I AARHUS. Foraarskonferencen i Aarhus Distrikt tog sin Begyndelse Fredag 2. Maj Kl. 8 med en vellykket Koncert. Sangkoret med Ældste Robert L. Ericksen som Dirigent og Søster Gudrun Jensen som Organist udførte et meget godt Program. Der var desuden Soloer, Kvartetter og forskellige Musiknumre. Missionspræsident Holger M. Larsen gjorde derefter nogle Bemærkninger angaaende Evangeliets Principper og fremhævede særlig den store Betydning, Sangen havde haft i Kirkens Historie og fremdeles havde. Tilstede var 114. Lørdag Aften Kl. 7,30 blev der afholdt Mode under Præsidium af Missionspræsident Holger M. Larsen. Mødet blev aabnet ved Salmen:»Kom Hellige«. Efter Bon af Ældste Nephi M. Jorgensen sang Koret:»Elskte Zion«. Distriktspræsident James C. Ostergaard bod Forsamlingen velkommen og optog Rapport over Tilstedværelsen af Præstedommet og Bestyrelserne af de forskellige Organisationer. Derefter blev der udfort følgende Program: Emne:»Tilbageblik over Kirkens Historie«af Ældste Nephi M. Jorgensen, Herrekvartet af Medlemmer af de Unge Mænds Forening, Emne:»Kirkens Fremtidsudsigter«af Ældste Lars P. Jensen og en Trio af Medlemmer af Kvindeforeningen. Broder Christian Sorensen, som er det ældste Medlem i Aarhus, lalte derefter. Soster Della V. Andersen sang en Solo, og Broder Thorvald Jensen, som nylig er indkommet i Kirken, holdt en kort Tale. Tilslut talte Missionspræsident Holger M. Larsen

18 266 og opmuntrede de Hellige til at opfylde deres Pligter og være Sidste Dages Hellige i Ordets rette Betydning. Koret sang derefter:»hav Tak for Profeten«. Taksigelse af Distriktspræsident Ira A. Christensen fra Aalborg. Til Slutning sang man Salmen:»Missias han kommer«. Tilstede var 69. Søndagsskolen blev afholdt Kl. 10 Søndag Morgen under Ledelse af Broder N. P. Thompsen og overværedes af følgende besøgende Missionærer: Missionspræsident Holger M. Larsen, Distriktspræs. Ira A. Christensen fra Aalborg, Ældsterne Juel L. Andreasen, F. Lynn Michelsen, Sylvester W. Muir og Søstrene Della V. Andersen og Eva M. Giertsen foruden de Missionærer, som arbejder i Aarhus Distrikt. Søndagsskolen blev aabnet med Salmen:»I vort elskte Deseret«. Bon af Inger Møller, hvorefter man sang Salmen:»Jeg tjener Gud, mens jeg er ung«. Søndagsskolens Bestyrer bød alle velkommen, hvorefter Børnene udførte et udmærket Program. Ældste William Andersen talte over Emnet:»Evangeliets Indførelse i Danmark«, og Missionspræsident Holger M. Larsen omtalte Bet}^dningen af, at Kirken overalt ledes efter samme System, og hvorledes Udvikling og Fremgang er afhængig af Villighed til at følge de ledende Brødres Raad og Instruktioner. Søndagsskolen afsluttedes med Salmen:»Tak for vor Skole«. Taksigelse af Broder Emil Thomsen fra Silkeborg. Tilstede var 120. Konferencen fortsattes Søndag Eftermiddag Kl. 2. Modet blev ledet af Distriktspræsident James C. Ostergaard og aabnet med Salmen:»Vaagn op, hør Rosten lyder«. Efter Bøn af S. P. Simonsen sang Koret:»Der er Skønhed her paa Jord«. Præs. Holger M. Larsen foreslog derefter Kirkens Autoriteter til Opholdelse, saaledes som de var opholdt ved sidste Konference i Salt Lake City, ligeledes John A. Widtsoe som Præsident over den europæiske Mission; Leah D. Widtsoe som Præsidentinde over de Kvindelige Hjælpeforeninger i den europæiske Mission; Holger M. Larsen som Præsident over den danske Mission; Vera S. Stone Sekretær for den danske Mission; Della V. Andersen Stenograf og Bogholder for den danske Mission og Eva M. Giertsen Redaktionssekretær og Translatør for»skandinaviens Stjerne«. Ældste Robert L. Ericksen blev hæderligt aflost fra sin Mission med Tilladelse til at rejse hjem. Ældste James C. Ostergaard blev hæderligt afløst som Præsident over Aarhus Distrikt' og forflyttet til Island. Ligeledes blev det foreslaaet at indsætte Ældste

19 267 Lars P. Jensen som Præsident over Aarhus Distrikt. Alle Forslag blev enstemmigt vedtaget. Derefter foreslog Præs. James G. Ostergaard følgende Missionærer til at virke i Aarhus Distrikt: Ældsterne Lars P. Jensen, Kenneth Lauritzen og Paul L. Pehrsen i Aarhus, William N. Andersen og Edward P. Nielsen i Randers, Nephi M. Jorgensen og Elvin G. Jørgensen i Silkeborg, Joseph W. Johnsen og Elden La Vern Nelsen i Herning, Howard L. Jensen og Bernard O. Andersen i Horsens. Enstemmigt vedtaget. Derefter var der en Duet af Saksofon og Violin af Ældsterne Kenneth Lauritzen og Edw. P. Nielsen. Broder Emil Thomsen fra Silkeborg talte over Emnet:»Evangeliets Broderskab«. Til Afveksling sang Koret Salmen:»Ydmygt med Ærbødighed «. Soster Eva M. Giertsen talte over Emnet:»Kvindens Frigørelse under Evangeliets Ledelse«. Derefter var der korte Taler af følgende Missionærer: James G. Ostergaard, Lars P. Jensen, Bernard O. Andersen, Della V. Andersen og Missionspræsident Holger M. Larsen. Koret sang:»du, som dadler og fordømmer«. Taksigelse af N. M. Jonasen. Til Slutning sang Koret»Hosianna«. Der var 105 tilstede. Mødet Sondag Aften Kl. 7 lededes af Præs. James C. Ostergaard og aabnedes med Salmen:»Fra Himlens høje Hvælv«. Bon af Ældste Juel L. Andresen. Derefter sang Koret:»Almagts Gud«. Ældste Paul L. Pehrsen talte om»denne Husholdnings Ledere«. Soster Della V. Andersen sang en Solo. Derefter talte Præs. Lars P. Jensen over Emnet:»Frelse for alle«. Til Afveksling sang Koret et udvalgt Nummer, hvorefter Edith Nielsen læste en Del Skriftsteder fra Bibelen. Ældste Robert L. Ericksen talte over Emnet:»Musik i Kirken«. Tilslut talte Missionspræsident Holger M. Larsen og omtalte Betydningen af at have et Vidnesbyrd om Evangeliet og af at vise sin Paaskonnelse af dette Vidnesbyrd ved at være aktiv i Evangeliets Tjeneste. Fremhævede, at der kun er een Vej til Frelse, og bar sit Vidnesbyrd. Til Slutning sang Koret:»Skal vi svigte vore Pagter«. Taksigelse af Arthur Haun, hvorefter Koret sang:»priser Profeten«. Der var 157 tilstede. Mandag afholdtes Missionarmode, hvor 17 Missionærer var tilstede. Tirsdag Kl. 7,30 blev der afholdt et godt besøgt Grensmøde. Ældsterne Ericksen og Ostergaard blev overrakt smukke Erindringsgaver fra Aarhus Gren. Kl. 9 blev Konferencen afsluttet med en vellykket Festlighed og Basar til

20 268 Fordel for den Kvindelige Hjælpeforening. Et udmærket Program blev udfort, og særlig Begejstring vakte de smukke Folkedanse, som blev udfort af 8 unge Brødre og Søstre i Nationaldragter. E M G REFERAT FRA FORAARSKONFERENCEN I AALBORG. Foraarskonferencen i Aalborg tog sin Begyndelse Lørdag den 10. Maj. Det forste Møde blev afholdt Lørdag Aften Kl. 7,30 og aabnet med Salmen:»Kom Hellige«. Broder T. B. Jensen aabnede Modet med Bøn, hvorefter Koret sang:»da Kristi Kirke ved Guds Magt«. Distriktspræsident Ira A. Christensen bod alle velkommen og udtalte Ønsket om en god Konference. Aftenens første Taler var Ældste James G. Jensen, som talte over Emnet:»Den forbigangne Tid«. Søster Kamma Petersen spillede en Pianosolo, hvorefter Ældste Grant L. Petersen talte over Emnet:»Den kommende Tid«. Til Afveksling sang Koret:»Messias han kommer«. Derefter talte det ældste kvindelige Medlem, Maren Fristrup, og det ældste mandlige Medlem, Albanius West, over Emnet:»Paaskonnelse af mit Medlemsskab i Kirken«. Efter en Solo af Søster Della V. Andersen talte to af Kirkens yngste Medlemmer, Gudrun Jensen og Orson West, over det samme Emne. Alle udtalte deres Glæde over at være Medlemmer og fortalte flere interessante Træk fra den Tid, de annammede Evangeliet. Derefter blev der optaget Statistik over Tilstedeværelsen af Medlemmer af Præstedommet og af de forskellige Organisationer. Missionspræsident Holger M. Larsen, som var Aftenens sidste Taler, oplæste forst Navnene paa nogle Brodre, der var foreslaaet til Forfremmelse i Præstedommet, og udtalte derefter sin Taknemlighed for den gode Aand, som havde været tilstede, og for de gode Vidnesbyrd, som havde været baaret. Udtrykte sin Glæde over at være Medlem af Kirken og faa Lov at leve paa Jorden i disse sidste Dage, og opmuntrede alle de Hellige til at vise deres Paaskønnelse af Vidnesbyrdet ved at være aktive Medlemmer og udføre deres Pligter, ikke alene for Kirkens, men for deres egen Skyld. Til Slutning sang Koret:

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4,16-30. 2. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 1930

Prædiken til Skærtorsdag 1930 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere