Hollywood giver hurtigere gigtforskning. Forpinte fødder plager sjælen Kun elektroniske veje fører til danmark Studier stiller skarpt på skoindlæg

Transkript

1 Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter november Forpinte fødder plager sjælen Kun elektroniske veje fører til danmark Studier stiller skarpt på skoindlæg Hollywood giver hurtigere gigtforskning

2 leder Af Tina Christensen, Formand Fodterapeuten Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter. Udkommer 10 gange årligt plus et særnummer. Oplag: stk. Udgiver Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund, tlf Redaktion Afsluttet: 23. september Tina Christensen, ansvarshavende redaktør Tina Rønhøj, redaktør Tlf Mikael Horup Tlf Pia Bondorph Tlf Mogens Andersen Tlf Forside Foto: Tina Rønhøj Tekstsideannoncer Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Rubrikannoncer: Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på telefon eller Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer, der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets profil. Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls Deadline for indhold og annoncer Nr. 10/10: 10. november. Udkommer omkring 1. december. Nr. 1/11: 10. december. Udkommer omkring 1. januar. 541 TRYKSAG 457 Rosendahls Bid ikke, det smitter Når krybben er tom, bides hestene. Sådan lyder en kendt talemåde, som vi med nemhed kan tage i vores mund i øjeblikket. Domsafsigelsen i Højesteret har tvunget vores priser ned på et uanstændigt lavt niveau på et tidspunkt, hvor den generelle økonomiske krise i samfundet gør sit indhug i vores forretninger. En rigtig dårlig kombination for en selvstændig erhvervsdrivende. Situationen kan kaste nogle af os ud i spekulationer om, hvordan vi kan opretholde et rimeligt indtægtsgrundlag. Står du med disse overvejelser, vil jeg råde dig til for alt i verden ikke at gå på kompromis med din faglige stolthed. Det vil på sigt ramme både dig selv og hele vores faggruppe. Vi skal med andre ord ikke begynde at tilbyde underlødige ydelser såsom neglelakeringer og kunstige negle eller endnu værre; snyde os til en højre indtjening, blot for at holde skindet på næsen. Det vil kun gøre ondt værre og sætte os i bås med faggrupper, vi ikke ønsker at sammenligne os med. Den samfundsmæssige krise fordrer andre metoder, hvorfor vi som faggruppe i en periode må gøre mere inden for blandt andet markedsføring af vores kerneydelser. Heri ligger et enormt uopdyrket potentiale, som ikke blot kan give os flere patienter, det vil også øge det generelle kendskab til os i samfundet. På den måde kan vi yde endnu mere forebyggende behandling, end vi allerede gør. Altså en vind-vind-situation for patienter, samfundet og os selv. Du skal ikke lade dig bremse ved tanke om, hvad sådan en markedsføringskampagne kan komme til at koste dig. Det behøver ikke at koste en formue. Det kan ske ganske gratis via foredrag, artikler og særarrangementer i dit nærmiljø. Du kan også overveje, hvordan du kan styrke dit netværk i lokalområdet og bruge det i forretningsøjemed. I Fodterapeuten fra august kan du finde inspiration til en lang række markedsføringsaktiviteter. Kontrolleret oplag: eksemplarer i perioden 1. juli juni

3 i dette nummer: Nyheder 4 side 6 Tyd tegnene på tortur Ofre for tortur under fødderne, falanga, fortæller ikke af dem selv, hvad de har været igennem. Du kan hjælpe dem ved at turde tale om det og tage dem seriøst. Fordømte og fortabte fødder 6 Kopier duer ikke længere til 'danmark' 10 Nyt fra bestyrelsen 11 Avatarteknologi hjælper gigtforskningen 12 side 10 Slut med sneglepost Fra årsskiftet accepterer danmark ikke længere kopier med posten. I stedet kræver de, at alle indrapporterer elektronisk enten via et journalsystem eller en særlig hjemmeside oprettet til formålet. Hvornår virker skoindlæg 15 Hvem ved hvad? 16 Den videnskabelige akse 18 side 12 Hjælp fra Hollywood Siden Hollywood begyndte at interessere sig for film i 3D er der sket et kvantespring inden for den bagvedliggende teknologi, som også benyttes til gigtforskningen på Parker Instituttet. Findes det om foden, findes det hér 20 Dagen er ladet med overskud 21 Speciel situation sænker ikke ambitionerne 22 Kunsten at gøre det i et ord 23 BogPlus 25 Kursuskalender 26 side 15 Hvad virker i virkeligheden? Videncenter for fødder søsætter snart deres første projekter; det ene er en statusartikel om skoindlæg, det andet er et forskningsprojekt om skoindlæg kan lindre smerter fra Mortons Neurom. Kollegamøder 29 Ledige stillinger 31 Kontaktpersoner 31 3

4 Nyheder nyheder nyheder nyheder Flest amputationer i hovedstaden Diabetikere i København har tre gange så høj en risiko for at få en amputation, som i Århus, Odense og Aalborg kommuner. Det viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, i følge Dagens Medicin. Århus er den storby i Danmark, hvor diabetikere har mindst risiko for at få foretaget en amputation, det sker kun for 2,37 procent. Til sammenligning ligger denne andel på 7,81 procent for københavnerne, tæt fulgt af Frederiksberg med 7,74 procent. Herning, Viborg, Vejle og Roskilde kommuner ligger alle under fire procent og Randers, Kolding og Esbjerg ligger under 3 procent sammen med de førstnævnte kommuner. Knut Borch-Johnsen er formand for diabetesgruppen i NIP (Det Nationale Indikatorprojekt) og han siger til Dagens Medicin, at de regionale forskelle sandsynligvis hænger sammen med kvaliteten i behandlingen, og at det primært er i den forebyggende behandling, at forbedringerne skal foretages. Men at forskellene også kan handle om, at man i København er for langsom til at henvise diabetikere med sår til specialiseret behandling. Ny holdkaptajn i Hewa Kanapéer stod linet op og stearinlysene blafrede gæsterne i møde, da Birgitte Stampe og Karl-Erik Knaack officielt fejrede overdragelsen af Hewa Health Care til Birgitte. Begge havde let til smil, selvom de havde travlt med at hilse på kunder, samarbejdspartnere og familiemedlemmer, som havde lagt vejen forbi Albertslund for at fejre generationsskiftet. Selvom Birgitte er ny i Hewa, er branchen det ikke for hende; hun har i mange år arbejdet med salg af plejeprodukter, og det er også den vej, hun har lært Karl-Erik at kende. - Alt det med maskiner er dog nyt for mig, fortalte Birgitte, der er glad for at Karl- Erik bliver på nedsat tid og hjælper hende tilrette i firmaet indtil marts næste år. overenskomst. Også Finn Danielsen, der har klinik i Aalborg kommune, udtaler sig til SÅR. Han fortæller, at han har opsagt sit ydernummer, fordi han ikke vil være til grin. Bruun under skærpet tilsyn Sundhedsstyrelsen har igen sat speciallæge Jens V. Bruun under skærpet tilsyn indtil 3. august Der er tre årsager tilsynet; Patientklagenævnet har flere gange kritiseret Jens V. Bruun for ikke at foretage kliniske undersøgelser af knæ, inden han har foretaget en behandling samt for at foretage mangelfulde kikkertundersøgelser af knæ og føre mangelfulde journaler. Ny adresse til SSI Når Sundhedsstyrelsen i 2011 offentliggør en ny MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) af behandling mod diabetiske fodsår og NIP om et par måneder afslører nye kvalitetsdata for diabetes, vil det formentlig blive mere tydeligt, hvor der skal sættes ind. Opsigelser i SÅR Bladet SÅR omtaler i det seneste nummer de mange opsigelser af ydernumre, som er sket siden dommen i Højesteret. Tina Christensen, formand, forklarer i interviewet, hvorfor det sker og at hun tror på en løsning i kraft af en ny Når du sender sterilisationstests til Statens Serum Institut, skal du ikke længere sende den til Amager, men til 4

5 nyheder nyheder nyheder nyheder Foto: tork.dk Hillerød på denne adresse: SSI Diagnostica Herredsvejen Hillerød Tør hænder i papir Har du valget mellem at tørre hænder i papir eller under varm luft, gør du klogt i at vælge papiret. Det viser en ny undersøgelse fra University of Bardford i Storbritannien, der konkluderer, at hænderne bliver renest, hvis de bliver tørret godt og grundigt; og det sker bedst i papir. Ofte bliver hænderne ikke helt tørre, når vi bruger varm luft, og så har vi en tendens til at gnide hænderne sammen, mens vi står der. Begge dele er med til at øge mængden af bakterier, selvom vi lige har vasket hænderne. Omtale af Gentoftelukningen Dagens Medicin omtalte i starten af oktober lukningen af klinikken på Gentofte Hospital. Bent R. Nielsen, ledende fodterapeut, kritiserer lukningen, fordi han ved, at det vil få konsekvenser for patienter og ansatte på hospitalet. Patienterne vil få flere sengedage, fordi de skal flyttes til Bispebjerg Hospital, det tværfaglige samarbejde vil blive besværliggjort og det vil blive langt dyrere end det er i dag. Du kan læse hele artiklen på Også bladet SÅR bringer et interview med Bent R. Nielsen i det seneste nummer om lukningen af den 23 år gamle klinik. I artiklen hævder Bent, at lukningen vil give en merudgift på 1,8 mio. kr. og kalder det for Ebberød Bank, fordi det ikke er økonomisk fornuftigt. Rettelse om affaldsgebyrer I oktoberudgaven af Fodterapeuten står der, at fodterapeuter på lige fod med andre virksomhedsejere skal betale affaldsgebyr fra i år af. Det er dog heldigvis ikke korrekt. Vores kilde glemte at nævne, at der er brancher, der er undtaget for reglen, herunder fodterapeuter, fordi de hører ind under branchekode (sundhedsvæsen i øvrigt). Redaktionen beklager fejlen. LasF har dog hørt fra medlemmer, der er blevet opkrævet gebyret. Har du også modtaget en opkrævning, kan det være fordi din kommune ikke er opmærksom på, at du hører ind under den nævnte branchekode. De få medlemmer, der har mere end én ansat, kan desværre ikke undgå gebyret. En indlejer er ikke at regne som en ansat. Og til næste år skal alle med ansatte uanset antal betale gebyret. Du kan dog stadig søge om fritagelse, hvis du mener, at I ikke producerer affald. Uændrede lønsatser for fleksjobbere Lønsatserne som også bruges til at bestemme fleksjobberes løntilskud reguleres ikke 1. oktober Alle satser for såvel staten, kommunerne som regionerne er uændrede, indtil der indgås nye aftaler/fornys overenskomster igen i Hvornår og hvordan og hvor meget satserne ændres, afhænger af de kommende aftale- og overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor. 5

6 Falangatortur Fordømte og fortabte fødder Tortur via fødderne invaliderer både krop og sjæl, men bør ikke tabuiseres ihjel Af Tina Rønhøj En mand træder ind ad din klinikdør. Han går unormalt og ser ud til at stamme fra et mellemøstligt land. Du tænker straks diabetes, men måske skulle du tænke tortur, da sandsynligheden for, at han er blevet tortureret med falanga er stor. Det skal du dog ikke lade dig skræmme af, siger Kirstine Amris, der forsker på Parker Instituttet. Hun har beskæftiget sig med torturofre siden 80 erne og ved om nogen, hvor komplekst et område tortur er pga. de fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, der følger med. - Får du sådan en patient i stolen, kan du gøre alt, bare du husker at give dig rigtig god tid til at fortælle alt, hvad du gør, eventuelt med en tolk, hvis det er nødvendigt, siger hun. Falanga er en torturmetode, hvor fodsålerne tæskes med en stump genstand. Metoden, der primært udøves i de mellemøstlige lande, er ekstrem effektiv, fordi fødderne er særligt følsomme. I mange mellemøstlige lande anses fødder som noget beskidt, man hverken rører ved eller viser frem. Det er en fornærmelse at vise nogen sine fodsåler. Det er også derfor, at det var ment som en ultimativ fornærmelse, da USA's forhenværende præsident George Bush fik kastet sko efter sig af en iransk journalist under et pressemøde. Kronisk smertehelvede De akutte symptomer på falanga er blødninger og ødemer i føddernes bløddele. Hævelsen og smerten kan sprede sig op ad læggene til knæene. Når de akutte symptomer har fortaget sig, er fødderne kronisk skadede og gangfunktionen ødelagt. Og mennesket er handicappet resten af livet. - Fødderne mister ganske enkelt sin evne til at skanne overfladen, og ofrene kommer til at gå bredsporet på den laterale side, mange med en stiv storetå. Torturofre er ofte ømme i senepladen, der er fortykket og derfor har betegnelsen plantar aponeurositis været anvendt. De har tit nerveskader i fødderne, der giver så mange smerter, at de er nødt til at holde mange pauser, når de belaster fødderne. De fleste har også spontane smerter. Smerterne er kroniske, og man skal ikke gøre sig forhåbninger om at gøre falangaofrene smertefri; højst at lindre smerten eller hjælpe dem til et bedre liv. Fodterapeuter kan hjælpe dem ved at anbefale stødabsorberende fodtøj med medial svangstøtte, siger Kirstine. 6

7 Illustrationer: Solveig Mønsted Skyld og skam Amnesty International estimerer, at omkring procent af alle flygtninge i Danmark er blevet tortureret i hjemlandet, og Dansk flygtningehjælp siger, at der opholder sig udlændige fra ikke-vestlige lande i Danmark. - Så der er nok flygtninge her i landet til, at vi alle sammen støder på dem som sundhedsprofessionelle. Men ofrene fortæller ikke selv, at de er blevet tortureret. De lider ofte af såkaldt survivor s guilt; de skammer sig over at være i live, fordi de måske har angivet andre for at slippe fri. Derfor skal man spørge dem, om de har været udsat for overgreb, og hvis de siger ja, spørge ind til falanga. Men man skal kun rippe op i det, hvis man har tid og plads til det, for det kræver ekstra tid, hvis patienten fortæller sin historie. Ofte lider de af Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) og kan få flashbacks, hvis de udsættes for situationer, der minder om torturen, siger Kirstine. Prik hul på emnet - Mange sundhedsprofessionelle har dog en barriere for at spørge ind til tortur. Men det er forkert, for det kan være en meget stor lettelse for disse mennesker at fortælle om det og opleve, at de stadig bliver respekteret. Det værste er misforstået hensyn på begge sider. Det gælder om at være empatisk og kunne rumme fortællingen uden at afspejle rædsel og vise afsky med sit kropssprog, for så lukker de af, fortæller Kirstine. Tager du en professional snak med et menneske, der har været udsat for Om falanga Falanga (falaka bastiado) udføres med blandt andet en træpind, et elektrisk kabel, et baseballbat eller en politistav. Ofrene ligger ofte ned med anklerne bundet tæt sammen og benene udstrakt. Det er en ældgammel måde at straffe folk på og udøves stadig i mange lande, især i mellemøsten. Mennesker, der har været udsat for falanga, er ofte også blevet tortureret på andre måder. 7

8 Lande hvor falanga udøves Falanga udøves især i de mellemøstlige lande. Syrien og Bangladesh er de værste, men Azerbaijan, Grækenland, Tyrkiet, Iran og Irak er slemme. foto: tina rønhøj På listen findes også Argentina, Chile, Egypten, Eritrea, Indien, Jordan, Libyen, Palæstina og Tjetjenien. I 106 ud af 160 lande udøver regeringerne tortur mod borgere som straf. Om Kirstine Amris Kirstine Amris er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1987, speciallæge i intern medicin i 1997 og i reumatologi i Siden studietiden har hun arbejdet med rehabilitering af torturofre, hvilket udmøntede sig i en langvarig tilknytning til Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København, fra 1992 som reumatologisk konsulent, senere som seniorforsker. Kirstine Amris har desuden været leder og lægelig chef for forsknings-og undervisningsafdelingen ved IRCT, the International Rehabilitation Council for Torture Victims, ligeledes i København. tortur, gør du dem en meget stor tjeneste. Og melder du bagefter tilbage til patientens egen læge, hjælper du dem endnu mere, for de skal have en henvisning, så de kan blive behandlet på et behandlingscenter som fx Rehabiliterings- og Forskningscentret for torturofre (RCT). - Det er jo ikke sikkert, at lægen har kendskab til problemet. Nogle torturofre når langt gennem behandlingssystemet, før der er nogen, der opdager, at alle deres problemer skyldes tortur, og de derfor skal igennem et helt andet behandlingsforløb, end det de er i gang med, fortæller Kirstine. Hvad med fysikken? - Generelt mangler vi viden på området, selvom falanga er den torturmetode, der er skrevet mest om. Især i Danmark, der er et af de førende lande på torturområdet. Dog er det de psykiske emner, der er mest udforskede. Og da det er disse emner, man kan læse om, er det jo dem, der fylder mest. På nogle af torturcentrene har man sågar kun psykologer og psykiatere ansat. Man glemmer fuldstændig den fysiske del, som er mindst lige så vigtig. Der er ikke noget værre end ikke at vide, hvorfor man har ondt, man skal have en forklaring for at kunne håndtere smerten, siger Kirstine. - Det er dog ikke nemt at lave videnskabelige undersøgelser om konsekvenser af tortur, fordi man skal tage flere hensyn på grund af etiske og psykosociale problemstillinger, og så skal man tage højde for både sproglige og kulturelle barrierer. Derfor er meget af den viden, vi arbejder ud fra, erfaringsbaseret. Men det er uetisk at give behandlinger som fx ortopædiske skoindlæg, som vi ikke ved om virker, og derfor bør forskningen foretages med kontrolgrupper. Der er mange forskningssetups, der ikke er blevet foretaget, fx om smertebehandling med indlæg virker, siger Kirstine. Kilder: Falanga Torture, Diagnostic Considerations, Assessment and treatment. Af Kristine Amris og Karen Prip, Torture, journal on rehabilitation of Torture Victims and Prevention of Torture, Volume 19, NO Clinical findings in men with chronic pain after falanga torture, Pain volume 24 NO. 2 februar 2008, Karen Prip og Ann L. Persson. Chronic pain in survivors of torture, Pain volume 15 no. 7 oktober 2007, Kristine Amris og Amanda C. de C. Williams. Traume.dk 8

9 Tegn på falanga Stående: Flad og bred hælpude Pes planus valgus Pes planus transversus Valgus Palperet: Reduceret elasticitet Fortykkelse / ujævn fascia plantaris Unormal hudstruktur og fedtlag Synlige ar i huden Gående: Kan ikke stå eller gå på tæer Kan ikke stå eller gå på hælen Afsætsfase sker over den laterale fodrand Unormal gangafvikling Følelser: Fødderne veksler mellem kold og varm Sveder mere på fødderne Brændende smerte i fødder og lægge Træthed i lægge og lår Smerte i knæ og ankelled Muskelkrampe Smerter i lænden ved gang eller stående Allodyni Psykiske: Angst Irritabilitet Søvnforstyrrelser Manglende evne til koncentration Lavt selvværd Vrede Nedsat hukommelse. Ortoser kan ikke laves hurtigere og nemmere end med: Mange fodterapeuter bruger i dag Formthotics System Kontakt os for demonstration. Vi kommer gerne ud i din klinik. Tlf:

10 Sygeforsikringen danmark Kopier duer ikke længere til danmark Fra 1. januar 2011 bliver det mere tidskrævende for alle uden elektronisk journalsystem at indberette til danmark Af Tina Rønhøj Værsgo fru Nielsen, her har De en kopi af regningen til danmark. Det er en sætning, der vil være en saga blot fra 1. januar Du vil fra den dag af kun kunne give danmarks medlemmer tilskud, hvis du kan indberette behandlingen via et elektronisk journalsystem eller internettet. Det burde ikke være noget problem for dig, der allerede har et elektronisk journalsystem, da du bør kunne indrapportere det med få klik med musen. Det er straks mere besværligt og tidskrævende for dig, der ikke har et elektronisk journalsystem. Du vil fremover kun kunne benytte internettet, hvor danmark har oprettet en funktion til formålet kaldet d-service. For at kunne benytte d-service, skal du henvende dig til et af danmarks kontorer for at underskrive en aftale. Herefter vil du efter få dage modtage et bruger-id og en adgangskode. Mogens Andersen, sekretariatschef i LasF, har holdt et møde med danmark, hvor han har forsøgt alt for at få dem til at udskyde kravet, indtil vi har fået en ny overenskomst, men forgæves. danmark vil ikke vente. - Det hænger sammen med at danmark er en selvstændig forening, der selv fastsætter deres forsikringsbetingelser, hvor de altså nu har indføjet en betingelse om, at indberetningen skal ske elektronisk for, at patienten kan få tilskud. Kravet gælder alle faggrupper, der tilbyder behandling med tilskud fra danmark, siger Mogens Andersen. 10

11 Nyt fra bestyrelsen Nordisk samarbejde På verdenskongressen i Amsterdam aftalte de nordiske fodterapeutforeninger at etablere et tættere samarbejde. Tina Christensen har derfor i oktober måned deltaget i et møde i Finland. På mødet diskuterede foreningerne, hvordan de kan hjælpe hinanden, og hvordan vi kan bruge det internationale samarbejde til fælles bedste. Fodtøjsprojekt Det er besluttet at igangsætte et projekt i et par kommuner, hvor en fodterapeut skal hjælpe med at vurdere ordineret fodtøj til borgerne. Opgaverne vil være: Følge op på udleveret fodtøj og vurdere om det er egnet, og ikke mindst om fodtøjet bruges. Kontakt til leverandører mht. justering af indlæg og sko. Vurdere om prisen på fodtøj svarer til ordination. Statistik over brugertilfredshed, leveringstid og pris. Vurdering af den enkelte borgers behov for fodtøj. It-samarbejde Da en kommende overenskomst vil indeholde krav om brug af it, har landsforeningen rettet henvendelse til nogle itleverandører med henblik på at finde ud af, hvilke tilbud de kan give medlemmerne. Bestyrelsen skal på det næste møde drøfte et udkast til samarbejdsaftale, som efterfølgende vil blive drøftet med udvalgte leverandører. Indlejerkontrakter Landsforeningens advokat har udarbejdet udkast til fire nye typer indlejerkontrakter, så der er en særskilt kontrakt til indlejere med og uden ydernummer, og som er vikar eller ej. Bestyrelsen havde enkelte kommentarer til de nye udkast. Når kontrakterne er godkendt på et kommende møde, vil de blive lagt på hjemmesiden. Retningslinjer testet De kliniske retningslinjer er nu testet i 30 klinikker. Arbejdsgruppen har holdt møde og indarbejdet kommentarerne i retningslinjerne, der vil blive fremlagt til godkendelse på det kommende bestyrelsesmøde. Til det nye Disciplinærnævn (tidl. Patientklagenævn) har landsforeningen udpeget Pia Sølvsten Andersen og Ulla Engelstoft. HVEDEKIM OLIE CREME PRØV 4 GRATIS FLASKER MED 250 ML NET INDEHOLDER 25% PLANTEOLIER Vejl. pris kr. 89,- HVEDEKIM OLIE CREME ER FREMSTILLET AF DE FINESTE NATURLIGE RÅVARER UDEN TILSÆTNING AF PARFUME, MINERALSKE OLIER, PARAFFIN, PARABENER OG HORMONFORSTYRRENDE STOFFER. KAN BENYTTES AF BABYER, BØRN OG VOKSNE. TIL TØRRE FØDDER OG HÆNDER MOD KLØE OG HUDIRRITATION MULTI CREME TIL KROP OG ANSIGT BØRNEEKSEM OG ARP GØR HUDEN FLØJLSBLØD TRÆNGER IND UDEN AT FEDTE 10 FLASKER HVEDEKIM OLIE CREME KR. 380,- (stk. 38,-) ,- (stk. 33,-) ,- (stk. 28,-) ,- (stk. 23,-) 1 LITER - 99,- stk. 100 ML JUBILÆUMS- ELLER GAVEFLASKE SPØRG NETTOPRIS FRA PRODUCENT TIL FODKLINIK EXCL. MOMS SE VORES FORHANDLERLISTE PÅ TILBUD TIL NYE KUNDER DU BETALER KUN FOR FRAGT/EKSP. (KR. 75,- EX. MOMS). SEND OS PÅ MAIL I DAG HVAD DU VIL HAVE TIL AT STÅ PÅ FLASKEN (NAVN, ADRESSE, TLF. OSV.), SÅ SÆTTER VI DET GRATIS PÅ DINE 4 FLASKER. naturkosmetik.dk ApS - Birkevej 56 - DK7442 Engesvang Tlf naturkosmetik@mail.dk Træt af høje revisorregninger? Vi tilbyder regnskab og selv angivelse til faste priser. Ring og hør, hvor meget du kan spare A +/ Regnskab & Skat (Landsdækkende service) info@aplusminus.dk x 111.indd :41:47

12 gigtforskning Avatarteknologi hjælper gigtforskningen Ved at studere vores bevægelser kan gigtpatienter få et bedre liv Af Tina Rønhøj Hvad i alverden har Hollywood med gigtforskningen at gøre, spørger du nok dig selv. Og svaret er; faktisk en hel del. De har pøset millioner i teknologien, der kan registrere menneskers bevægelsesmønstre. Det har Marius Henriksen fra Parker Instituttets bevægelseslaboratorium mærket på meget få år, hvor der er sket et reelt kvantespring på området. Og det er han meget glad for, da han i dag kan komme langt hurtigere frem til resultaterne, end for bare få år siden. Marius er leder af laboratoriet og har selv været med til at starte det op i 2007, hvor han forsvarede sin ph.d. afhandling. Siden sin grunduddannelse som fysioterapeut i 2001 har han bygget både en kandidatgrad og en ph.d. oven på sin uddannelse. Hollywood hjælper - Da jeg skrev min ph.d. i kælderen på Panum Instituttet fra , brugte jeg omkring et år på at skabe en 3D-version af de bevægelsesmønstre, vi havde filmet, så vi kunne se præcis, hvad der skete med gangafviklingen. Dengang havde vi 30 personer inde på laboratoriet på tre år. Det tal er eksploderet siden da på grund af Hollywoods saltvandsindsprøjtning, så vi siden 2007 er nået op på omkring 400 forsøgspersoner, som vi har set flere gange hver, fortæller Marius. Hollywood har investeret i systemet, fordi de bruger det til at skabe karakterer i 3D, som fx i Avatar. De laver figurerne ved at filme menneskers bevægelser og overføre det til systemet i 3D. Først derefter bliver systemets 3D-tændstikmænd iklædt hud, hår og tøj. Smertens skyld I øjeblikket er bevægelseslaboratoriet i gang med to forskningsprojekter. Det ene handler om at påføre raske mennesker den smerte, som man regner med, at folk med knæartrose har, for at se, hvordan de reagerer på den. - Instituttet har nemlig en vision om at kunne måle smerte og sætte tal på den. Det vil kunne optimere behandlingen. Smerter er dog subjektive, idet det gør mere ondt, hvis man har en dårlig dag, fordi man fx har haft et skænderi med sin partner. Så det skal vi lære at tage højde for, siger Marius. - Resultaterne fra dette projekt er blevet et af laboratoriets vigtigste, fordi vi har fået raske mennesker til at gå på samme måde, som artrosepatienter ved hjælp af smerten. På den måde har vi kunnet bevise, at mange forandringer i gangmønstret hos artrosepatienter er betingede af smerte og ikke skyldes andre faktorer, som fx overvægt. Derfor handler vores næste store projekt om, hvordan vi kan lindre smerten hos patienter med knæartrose, siger Marius. 12

13 Manden på catwalken bærer både elektromyografi-målere, der måler spændinger i musklerne, og reflektorer, der gør at bevægelserne kan filmes og overføres til 3D foto: parker instituttet Vægttab med renters renter Det andet projekt går ud på at se, hvad der sker, hvis patienter med knæartrose taber sig i vægt. Om den mindre belastning på knæene er positivt for sygdommen. - Projektet har involveret hele huset, fordi det har været nødvendigt at følge, måle og rådgive patienterne i hele forløbet. Blandt andet har de været forbi vores diætist, inden de begyndte at tabe sig med det pulver, som de skulle leve af i 16 uger. Projektet er mundet ud i et andet af vores vigtigste forskningsresultater; at for hvert kilo en patient med knæartrose taber sig, aflaster de knæet med to kilo. Så det er gode renter, fortæller Marius, der netop har præsenteret resultaterne på verdenskongressen om slidgigt i Brüssel i september måned. Marius er dog ikke alene om at samle data, i øjeblikket får han hjælp af en forskningsassistent (fysioterapeut), to ph.d.-studerende og en række andre studerende, blandt andet fra ingeniørstudiet og idrætsstudiet. En af ambitionerne med laboratoriet er at skabe et internationalt forskningsmiljø, og derfor offentliggøres alle forskningsresultater i internationale videnskabelige tidsskrifter om biomekanik, reumatologi og ortopædkirurgi. - Bevægelseslaboratoriet på Parker Instituttet er helt unikt af sin slags i Europa, fordi det kun fokuserer på sygdomme i bevægeapparatet. Der findes andre lignende laboratorier, men de beskæftiger sig med sport og sygdomme som cerebral parese, fortæller Marius. Videnskabens catwalk I bevægelseslaboratoriet finder man en lang række udstyr. En af de vigtigste er en lang, grøn plade, der er cirka 8 meter lang og 30 cm høj. Marius kalder den catwalken. Midt på den kan man ane to firkantede felter, som er kraftplatforme, der registrerer den kraft, man træder ned med. Vi fortæller forsøgspersonerne, at felterne ikke virker, da de ellers godt kan blive påvirket af det og ændre den måde, de går på, fortæller Marius. 13

14 Om Marius Henriksen Marius Henriksen er uddannet fysioterapeut i 2001 og Master of Science fra Lunds Universitet i Han har været ansat på Parker Instituttet siden 2001, hvor han har arbejdet med biomekaniske bevægeanalyser. I 2007 færdiggjorde han en ph.d.-afhandling Betydning af smerter for knæledsbelastningen under gang. I dag er han leder af instituttets bevægelseslaboratorium, som han har været med til at oprette. foto: tina rønhøj Rundt om i det hvidmalede lokale hænger der seks avancerede kameraer, der sigter mod catwalken. Kameraerne registrerer bevægelsen af de små, grå kugler, der tapes fast på forsøgspersonerne strategiske steder på kroppen. Desuden bliver forsøgspersonerne udstyret med små målere kaldet Elektromyografi (EMG), som kan måle elektriske spændinger i musklerne. På væggen hænger en hastighedsmåler, der kan hjælpe forsøgspersonerne til at holde den fart, de bliver bedt om. Bevægelseslaboratoriet har endnu ikke lavet undersøgelser om fødderne, men Marius fortæller, at det ligger i baghovedet, da mange artrosepatienter har store problemer med fødderne. Marius har en idé om, at det måske skal handle om indlæggets effekt. På verdenskongressen om slidgigt har en forsker dog lagt et indlægsprojekt definitivt i graven; indlæg med laterale kiler virker ikke på artrosepatienter. Men der findes jo mange forskellige indlæg at undersøge, siger Marius fortrøstningsfuldt. Om Parker Instituttet Parker Instituttet ligger på Frederiksberg Hospital i København. Instituttet forsker i bevægeapparatets almindelige lidelser for at skabe bedre diagnostik, behandling og forebyggelse af reumatologiske sygdomme samt øge reumatologiske patienters funktionsniveau og livskvalitet. Bevægelseslaboratoriet har til formål at bidrage med ny viden inden for centrale, teoretiske og praktiske aspekter i sundhed, sygdom og rehabilitering med fokus på bevægeapparatet. Parker Instituttet lever udelukkende af dit og mit bidrag, da de er finansieret af fonde og private. Du kan læse mere om Parker Instituttet på under afdelinger. 14

15 videncenter for fødder Hvornår virker skoindlæg? Videncentret barsler både med et forskningsprojekt og en statusartikel om skoindlæg Af Tina Rønhøj Kan specialfremstillede skoindlæg være gavnligt for patienter med Mortons Neurom? Det er det allerførste spørgsmål, som referencegruppen til Videncenter for fødder har sat sig for at besvare. Fodfunktionsindikator Fodfunktionsindikator, kaldet Foot Funktion Index (FFI) på engelsk, måler patologiens indflydelse på funktionen i forhold til smerte, funktionsnedsættelse og aktivitetsbegrænsninger. FFI er en selvadministreret indikator, der består af 23 elementer, som er inddelt i tre undergrupper (subscales). FFI skulle være brugbar til både kliniske og forskningsmæssige formål. Forskningsprojektet skal gennemføres med hjælp fra Parker Instituttet, der stiller både ekspertise, bevægelseslaboratorium og ultralydsskanning på Frederiksberg Hospital til rådighed. Derfor indledte referencegruppen til videncentret sit sidste møde med en rundvisning på instituttet. Inden forskningen kan gå i gang, skal undersøgelsesskemaet, fodfunktionsindikator, imidlertid oversættes til dansk og efterfølgende skal oversættelsen kontrolleres om den er korrekt. Dernæst skal forsøgene udføres på en gruppe patienter med Mortons Neurom, der inddeles i to grupper; den ene får udleveret specialfremstillede skoindlæg, mens den anden får udleveret såler fra håndkøb. Projektet forventes at løbe af stablen i første kvartal næste år. Videncenter for Fødder på besøg i Parker Instituttets bevægelseslaboratorium Oversættelsen er fodfunktionsindikatoren bliver ikke kun et redskab i forskningsprojektet om Mortons Neurom, det vil fremover også kunne benyttes som et arbejdsredskab i klinikkerne. Udover Mortons Neurom, arbejder Jonas Walbom på en statusartikel, der skal handle om effekten af skoindlæg. Jonas forventer at offentliggøre artiklen i foråret Meget af den viden som videncentret indsamler bliver lagt ind på altomfoden.dk, hvor du kan læse det hele. En medarbejder fra Parker Instituttet viser billeder fra en ultralydsscanning af en fod 15

16 sekretariatet Hvem ved hvad? Hvis du har deltaget i et af foreningens møder, er du helt sikkert stødt på en eller flere af medarbejderne i se Det er dog sikkert nok de færreste som har det fulde overblik over, hvem der arbejder med hvad. Her kan du Mogens Andersen Sekretariatschef, cand. merc. Leder foreningens sekretariat, rådgiver bestyrelsen og sørger for at beslutningerne føres ud i livet, varetager kontakten til samarbejdspartnere og håndterer medlemshenvendelser af principiel karakter. Ansættelse: 4 år Karin Birk Kontorassistent Besvarer henvendelser fra medlemmer, tager imod varebestillinger, ajourfører medlemsdatabasen, administrerer medlemsannoncer i bladet og på hjemmesiden, koordinerer kontaktpersonordningen, indsamler sterilisationstests, arrangerer regionsmøder samt assisterer sekretariatschefen og bestyrelsen. Ansættelse: 4 år. Pia Bondorph Kursusansvarlig, statsautoriseret fodterapeut Planlægger og tilrettelægger kurser, temadage og fagdagene i samarbejde med Heidi Sønnesen, fungerer som mødeleder på nogle kurser og deltager i referencegruppen til Videncenter for Fødder og andre faglige fora. Desuden er Pia sparringspartner for hele sekretariatet, når det gælder fodterapi. Pia er uddannet statsaut. fodterapeut. Ansættelse: 8 år. Mikael Horup Kommunikationsmedarbejder, journalist og grafiker Er redaktør på Gå Godt og altomfoden.dk samt redigerer indhold, opsætter foreningens grafiske materialer, håndterer pressekontakt, Fodens Dag og andre markedsføringsaktiviteter. Foreløbigt ansat indtil sommeren Ansættelse: 1 år. Anne-Lise Larsen Assistent Rådgiver i alle overenskomstmæssige forhold, registrerer ind- og udmeldelser, administrerer ydernumre og tilmeldinger til den årlige generalforsamling. Anne-Lise er pt. sygemeldt og hendes arbejdsopgaver varetages af de andre medarbejdere i sekretariatet. Ansættelse: 14 år. 16

17 kretariatet. sætte både ansigt og opgaver på personerne. Henrik Louring-Andersen Cand.jur Rådgiver offentligt ansatte medlemmer i overenskomstforhold, deltager i overenskomstforhandlinger i Sundhedskartellet, i møder med Udvalg for ansatte, og gennemfører undersøgelser om brancheforhold. Ansættelse: 2 år. Ejgil Nielsen Lagerforvalter Pakker og sender varebestillinger samt styrer foreningens varelager. Ansættelse: 14 år. Lene Rathsach Bogholder Betaler regninger, opkræver kontingenter, sender rykkere, udbetaler refusioner og fører regnskab. Lene er på kontoret hver torsdag. Tilknyttet: 12 år. Tina Rønhøj Kommunikationsmedarbejder, cand.ling.merc.comm Er redaktør på Fodterapeuten og lasf.dk samt redigerer indhold, håndterer pressekontakt og assisterer med kommunikation af foreningens politiske budskaber. Varetager kommunikationen til medlemmerne. Ansættelse: 6 år. Jonas Walbom Ansvarlig for Videncenter for fødder, læge Indsamler evidensbaseret viden om fødder, skriver artikler og er ansvarlig for videncentrets forskningsprojekt om Mortons Neurom. Er 1. reservelæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital. Jonas er på sekretariatet 1-2 gange om måneden. Ansættelse: 8 måneder Heidi Sønnesen Kursussekretær Arrangerer og planlægger kurser for medlemmerne i samarbejde med Pia Bondorph, udsender kursusmaterialer, modtager tilmeldinger, ajourfører kursussiderne på lasf.dk og koordinerer udlån af messemateriale. Ansættelse: 4 år. 17

18 den videnskabelige akse Masai Barefoot Technology (MBT) er opkaldt efter masai-folket, fordi skoen er udformet, så vi har samme gangafvikling, som når vi er barfodede. Masai-folket er ofte barfodede, men når de har sko på, er de lavet af bildæk, som du kan se på billedet. Foto: Polfoto Større fodmuskler og mere svaj Hvis man står meget i løbet af dagen, kan det være en fordel at gå i MBTsko, da de i højere grad end almindelige sko aktiverer de små udvendige fodmuskler. Det kan være medvirkende til, at disse små muskler bliver stærkere og bedre trænede. Det viser en ny videnskabelig undersøgelse fra University of Calgary i Canada. Til gengæld konkluderer undersøgelsen også, at man svajer mere i ryggen af MBT-sko end almindelige sko; svajet aftager dog efter en tilpasningsperiode på seks uger. De små fodmuskler der aktiveres er; musculus flexor digitorum longus, musculus peroneus longus og brevis samt extensorerne. Musculus soleus blev derimod ikke mere aktiv af MBT-skoene. Undersøgelsen er udført, fordi forskere ville se om MBT-skoene kan styrke underbenene i højere grad end almindelige sko. Hvis man bruger musklerne i sine underben for lidt, kan man miste noget af sin styrke og risikere dårligere funktion og skader. Det er udelukkende raske mennesker, der har deltaget i forsøget. Læs hele undersøgelsen på Standing in an unstable shoe increases postural sway and muscle activity of selected smaller extrinsic foot muscles. 18

19 Fed fidus for knæene Ny videnskabelig undersøgelse viser, at overvægtige mænd kan have gavn af at tage MBT-skoene på, når de skal ud på gåture. Skoene mindsker belastningen på de mediale kompartments i knæene, uden at det går ud over hoften eller anklerne. De 10 mænd, der deltog i undersøgelsen, bestemte selv, hvor hurtigt de ville gå. Nogle gik i almindelige sko, andre i MBT-sko. Forskerne fra University i Salzburg i Østrig har ikke undersøgt om MBTskoene øger belastningen på musklerne hos overvægtige mænd, så de anbefaler, at der gennemføres flere undersøgelser om emnet. Hent hele undersøgelsen på www. pubmed.gov Lower extremity joint loading during level walking with Masai barefoot technology shoes in overweigt males. Muskelfitness med MBT MBT-skoen holder muskelfunktionen i gang og er brugbar til daglige gøremål. Desuden bidrager den med øget variabilitet under gang. Det viser en ny undersøgelse fra University of Salzburg i Østrig, som er foretaget på 12 sportsstuderende, der blev sat til at gå på et løbebånd både før og efter et ti ugers træningsprogram. De studerende blev iklædt både almindelige sko og MBT-sko. Forskerne konkluderer også, at bevægelsesvariabiliteten er 35 procent større ved MBT-sko end almindelige sko, men falder til det samme niveau som ved almindelige sko efter mindst fire timers gang i forbindelse med daglige gøremål. Læs hele undersøgelsen Short and long term adaption of variability during walking using unstable (MBT) shoes på Højere metabolsk omsætning Ny undersøgelse viser, at en tibiatalus artrodese øger den metabolske omsætning under gang, men at det ikke er det eksterne mekaniske arbejde i overgangen mellem skridtene, der forårsager denne stigning. Det ser ud til, at patienter tilegner sig forskellige gangstrategier, der reducerer de kræfter, der skal bruges til overgangen mellem skridtene, men på trods af det øges den metabolske omsætning alligevel. 15 patienter og 18 kontrolgruppedeltagere har deltaget i undersøgelsen. En Tibia-talus artrodese har også den effekt, at den såkaldte positive træning (musklen forkortes, red.) mindskes under afsæt mellem skridtene med den skadede ankel. Til gengæld bliver den negative træning (musklen arbejder under forlængelse, red.) ved anlæg ikke påvirket. Afviklingen i ankelleddet var den samme for både patienter og kontrolgruppedeltagere uanset, hvilket fodtøj de havde på. MBT-skoene havde dog den effekt for begge grupper, at den mindskede den positive træning ved afsæt og reducerede den negative træning ved anslag og forårsagede en højere metabolsk omsætning under gang. Til gengæld ser det ud til at MBTskoene virker mod hensigten og øger de kræfter, man skal bruge ved overgang fra skridt til skridt og ved at gå. Se den fulde tekst Metabolic cost and mechanical work during walking after tibiotalar arthrodesis and the influence of footwear på Grøn behandling af sår og svamp! Bakterieabsorberende, grønne behandlingsprodukter. NYHED! Specialprodukter for professionelle Fodterapeuter!. Ingen påvist resistensudvikling. Ingen miljøpåvirkning. Til alle typer sår. Effektivt og økonomisk. Veldokumenteret Binder bakterier ved væskende kolonialiserede og inficerede sår Behandler svampeinfektion i hudfolder Beskytter og reducerer risikoen for infektion i rene sår. Få mere information: kontakt os for evt. besøg af en af ABIGO s dygtige konsulenter eller få tilsendt mere informationsmateriale. Salg & distribution: Kjærulff Fodplejeartikler A/S Tlf ABIGO Pharma A/S. Kundeservice: tlf

20 altomfoden.dk Findes det om foden, findes det her På altomfoden.dk kan hele Danmark blive klogere på fødderne Af Tina Rønhøj Du skal kunne finde alt; det er ambitionen med hjemmesiden altomfoden.dk, der allerede er fyldt godt op med alskens viden om fødder. Så hvis du ikke allerede har lagt vejen forbi, er det helt sikkert besværet værd at tage en virtuel tur derhen. Indtil videre indeholder den nye hjemmeside altomfoden.dk mest viden, der henvender sig til almindelige mennesker, men det er ambitionen, at siden på sigt skal være stedet, hvor både patienter, journalister, fodterapeuter og andre professionelle finder den nyeste viden om fødder, forebyggelse og behandling. Det er primært Videncenter for fødder, der skal bidrage med nyt stof til netsiden. På altomfoden.dk kan brugerne også søge på Find fodterapeut, tegne abonnement på Gå Godt, læse om Fodens Dag og tilmelde sig et nyhedsbrev. Du kan være med til at udbrede kendskabet til fødder ved at linke til altomfoden.dk på din egen hjemmeside og fortælle dine patienter om det. Sådan ser det ud Altomfoden.dk er inddelt i seks hovedemner: Bidrag til altomfoden.dk Har du forslag, billeder eller kommentarer til altomfoden.dk er du velkommen til at skrive til Mikael Horup på mh@lasf.dk. Foden Her kan du læse om fodens udvikling, fodskelettet, musklerne, leddene, anklen, gangen og løb. Foden og kroppen Her finder du information om, hvordan sygdomme, som diabetes, leddeog slidgigt, neuromuskulære lidelser og slap parese, kan påvirke foden. Fodens miljø Børnefodtøj og sandaler er nogle af de første artikler inden for dette emne. Fodens sygdomme Medfødte sygdomme, degenerative og kroniske sygdomme samt andre sygdomme, der påvirker foden, står beskrevet her. Dig og dine fødder Her står en masse om fodproblemer såsom hælrevner, svamp, fortykkede negle osv. Der står også gode råd til, hvordan man selv plejer fødderne og hvilke tilskudsmuligheder, der findes. Undersøgelse af fødder Her kan du læse, hvordan fødderne undersøges; herunder beskrivelse af sygehistorie, den kliniske undersøgelse og supplerende undersøgelser såsom billeddiagnostik, kikkertundersøgelser og lignende. 20