Zijn jullie nog kærester? (Er I stadig kærester?)

Transkript

1 1/97 Zijn jullie nog kærester? (Er I stadig kærester?) - en undersøgelse af sprogbrugen hos en nederlandsk familie bosat i Danmark Dieuwke G. van Mulligen Juni 2007 Bachelorprojekt i Lingvistik, 2000-ordningen Vejleder: Elisabeth Engberg-Pedersen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

2 2/97 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebsafklaring og teoretiske tilgange Hvad er tosprogethed? Undersøgelser af tosprogethed Forældrenes indflydelse på børnenes sprogindlæring Mål for graden af tosprogethed Forældrenes intentioner og praktiske tiltag i forhold til sprogindlæringen Beskrivelse af tosprogedes sprog Kodeskift Overførsel Indsamling og behandling af data Beskrivelse af familien Optagelsen og interviewet Sproget indbyrdes i familien Sprogvalg og kodeskift Emneafhængigt kodeskift Situationsafhængigt kodeskift Kodeskiftenes størrelse Kodeskift udløst af trigger-ord Andre kodeskift Overførsler Børnenes sprogbrug Forældrenes holdning og praktiske tiltag Sproget som identitetsmarkør Opsummering og diskussion Opsummering af resultaterne Fejlkilder Konklusion...25 Litteraturliste...26 Bilag...27 Bilag 1: Transskription af middagssamtalen, originalsprog...28 Bilag 2: Transskription af middagssamtalen, oversat til dansk...63

3 3/97 Abstract In this case-study I have studied how a Dutch family, living in Denmark, uses the languages in their daily life. I presupposed that the family uses Dutch as well as Danish in their daily conversations. To study the language use I have recorded a family dinner conversation, where all family members were present. I have also interviewed the parents, so I could compare the language use with the parents' intentions throughout the upbringing of their children. In the family I have studied, the parents generally speak Dutch to each other and their children, while the children use Danish as their primary language. The children occasionally use Dutch when they address their parents, and the parents occasionally use Danish when talking about topics which are more easily dealt with using Danish. I have used Skutnabb-Kangas' (1981) theory on defining bilingualism, and I have analysed the language used by the family members using Grosjean's (1982) theory on bilingualism, codeswitching and transfers. Clyne (1967) has sorted code-switching after what triggers them, which I have also applied on my data. It turns out that most of the code-switching in my data is triggered by topic, addressee or situation. The code-switchings are most often triggered by a word preceding the code-switching. I found out that most of the code-switchings have the length of one single word or a whole sentence rather than just a phrase. Clyne (1967) also mentions transfers, which I have also noticed in my data. They most often consist of words borrowed into the other language but modified to the phonological structure of the host language, or idioms which have been translated directly from one language to the other. Arnberg (1987) has written a guide-book on raising your children bilingually, in which she describes how bilingual a child can be (passive, active or absolute bilingualism), and how the parents can support the bilingual development of their children. Arnberg suggests that bilingual children that are raised with one language and introduced to the other language in kindergarten (successive bilingualism), and where the parents speak only the first language at home, can only become active or absolute bilingual. In my data, however, it shows that a child can become passive bilingual as well. I have compared the parents' intentions, as they appear in the interview, with Arnberg (1987). It turns out that the parents have been wanting their children to primarily learn Danish, as they feared it would be difficult for them to live in Denmark without being able to speak the language perfectly. It showed that the children were very quick learning the language, and now the parents have turned to the task of trying to teach their children Dutch instead. They use many of the tools described in Arnberg (1987), such as schooling the children in Dutch, and using a satellite-receiver so they can watch Dutch channels on TV. The parents have also thought of going to the Netherlands in their holidays, but they do not think it is very necessary. As they say, the children will be able to learn Dutch very quickly if they want to.

4 4/97 1. Indledning Der findes en del familier i Danmark som er flyttet hertil fra Nederlandene. Ofte er begge forældre nederlandske, eller den ene forælder er nederlandsk og den anden dansk. Jeg har det indtryk at familierne er velintegrerede i det danske samfund; ofte har begge forældrene arbejde, og børnene går på en dansk skole. I disse familier taler man ofte nederlandsk i hjemmet, selvom børnene går på en dansk skole og forældrene taler dansk på arbejdet. Da jeg selv flyttede fra Nederlandene til Danmark i en alder af 9 år og mine forældre var meget opsat på at beholde nederlandsk som det sprog der bruges i hjemmet, har jeg oplevet fænomenet med to sprog i familien på nært hold. Dette har gjort mig interesseret i at undersøge hvordan en tosproget familie rent faktisk bruger sprogene. Min problemformulering indeholder derfor følgende spørgsmål: o Hvilket sprog vælger de enkelte personer at tale, og i hvilke situationer? o Hvordan ser det ud når familiemedlemmerne blander sprogene hvad udløser et skift eller en blanding, og hvordan udformes skiftet eller blandingen? o Hvordan ser forældrene på sprogbrugen i familien, og hvordan har de prøvet at påvirke den? Disse spørgsmål vil jeg undersøge ved hjælp af en optagelse af en middagsbordssamtale og et interview med en nederlandsk familie bosat i Danmark. Jeg analyserer optagelserne med udgangspunkt i nogle kendte teorier og eksisterende undersøgelser på området. Med udgangspunkt i Arnberg (1987) vil jeg undersøge hvordan sprogbrugen er, og hvordan forældrenes valg af strategier i forbindelse med opdragelsen har påvirket sprogbrugen i hjemmet. Ved hjælp af Saunders' (1982), Clynes (1967) og Grosjeans (1982) tilgange vil jeg kategorisere de kodeskift og "sprogblandinger" der måtte forekomme, og diskutere hvad der har udløst dem. Endelig vil jeg sammenligne mine resultater med Feenstra (2003) og Caldas & Caron-Caldas (2002), som hver især har lavet en kvantitativ analyse af tosprogede børns sprogbrug. Opgaven er bygget op på følgende måde: I afsnit 2 vil jeg stille nogle definitioner op for tosprogethed, og redegøre for hvordan tosprogethed undersøges og beskrives i litteraturen. Desuden vil jeg inddrage nogle af de teorier der er udviklet omkring det at opdrage et barn tosproget. I afsnit 3 vil jeg beskrive hvordan jeg har indsamlet mine data, og hvordan jeg har behandlet dem. Derefter vil jeg i afsnit 4 vise resultaterne af min undersøgelse. Afsnittet indeholder en mere detaljeret gennemgang af de enkelte træk der beskrives i litteraturen om emnet, og jeg vil sammenligne beskrivelserne med de fænomener der forekommer i selve optagelserne. Endelig vil jeg i afsnit 5 opsummere resultaterne af min undersøgelse og diskutere min metode.

5 5/97 2. Begrebsafklaring og teoretiske tilgange 2.1. Hvad er tosprogethed? Hvornår er en person tosproget? Skutnabb-Kangas (1981) mener at man for at kunne definere tosprogethed skal starte med at definere hvad man mener med begrebet modersmål. Hun nævner de forskellige felter som man kan definere modersmålet ud fra: oprindelse (det sprog moderen taler, idet "moderen" er den person som barnet først knytter et bånd til; eller det sprog som man lærer først), kompetence (det sprog man behersker bedst), funktion (det sprog man bruger mest) og attitude (holdning til sproget; det sprog man identificerer sig mest med, eller det sprog som andre identificerer én med). Hun diskuterer de forskellige definitioner af tosprogethed der findes i litteraturen, og hvilke fordele og ulemper der er ved dem. De deles ligesom definitionerne på modersmål op i definitioner baseret på kompetencer, på funktion og på attitude/holdning. Skutnabb-Kangas (1982) sammenfatter definitionerne på modersmål og tosprogethed i følgende tabel: Tabel: Skutnabb-Kangas 1981:94 Kriterium Modersmålet är det språk som man Den är tvåspråkig som Ursprung har lärt sig först (har etableret sina första långvariga språkliga kontakter på) a. har lärt sig två språk i familjen av infödda talare ända från början b. har använt två språk parallellt som Kompetens färdighetnivå behärskning Funktion användning Attityder identitet och identifikation kommunikationsmedel ända från början behärskar bäst a. behärskar två språk fullständigt b. behärskar två språk som en (motsvarande) infödd c. behärskar två språk lika bra d. kan producera fullständiga meningsfulla yttranden på det andra språket e. har åtminstone någon kännedom om och kontroll av det andra språkets grammatiska struktur f. har kommit i kontakt med ett annat språk använder mest a. använder (eller kan använde) två språk (i de flesta situationer)(i enlighet med sina egna önskemål och samhällets krav) a. identifierar sig med b. indentifieras av andre som infödd talare av a. identifierar sig själv som tvåspråkig/med två språk och/ eller två kulturer (eller delar av dem) b. av andra indentifieras som tvåspråkig/som infödd talare av två språk Skutnabb-Kangas' (1981:93) egen definition forsøger at samle de tre nederste måder at definere tosprogethed på: "Tvåspråkig är den som har en möjlighet att fungera på två (eller flera) språk, antigen i enspråkiga eller tvåspråkiga samfund i enlighet med de sociokulturella krav på en individs kommunikativa och kognitiva kompetens som dessa samfund och individen själv ställer, på samme nivå som infödda talare, samt en möjlighet att identifiera sig positivt med båda (eller alla) språkgrupperna (och kulturerna) eller delar av dem." Hun tager i sin egen definition højde for både individets og samfundets vurdering af tosprogethed, individets påkrævede kompetencer på de forskellige områder og hvordan individet bruger sit sprog i samfundet. I min undersøgelse vil jeg bruge Skutnabb-Kangas' definition på tosprogethed, idet ingen af de andre definitioner passer præcist. Deltagerne i min undersøgelse skal kunne fungere på begge sprog på lige fod med indfødte talere, dog kan de muligvis have mindre kompetencer på det ene sprog. Deltagernes holdning til de enkelte sproggrupper/kulturer vil jeg behandle i afsnit 4.5.

6 6/ Undersøgelser af tosprogethed Hvor tosproget er en person, og hvordan kan man undersøge tosprogethed? Det er svært at sætte en endegyldig definition på hvor tosproget en person er, som allerede nævnt under forrige afsnit. Et par teoretikere har dog forsøgt at lave undersøgelser hvoraf der kan konkluderes noget om tosprogede børns sprogbrug. Caldas & Caron-Caldas (2002) har lavet en longitudinal undersøgelse af deres egne børns sprogbrug. Børnene var henholdsvis 13:8 (tvillingepigerne) og 15:8 (drengen) år gamle da undersøgelserne startede, og optagelserne foregik over 72 måneder. Undersøgelsen bestod af en ugentlig optagelse af samtalerne ved middagsbordet, og de blev analyseret kvantitativt idet der for hver enkelt person blev talt hvor mange ord vedkommende ytrede på henholdsvis engelsk og fransk. Forfatternes mål var at finde ud af om der forekom ændringer i hvilket sprog der blev brugt, efterhånden som børnene kom i puberteten, og afhængigt af hvor de befandt sig (i USA, hvor de havde helårsbolig, eller i Québec, hvor familien befandt sig i sommermånederne). De konkluderer at børnene, efterhånden som de kom i puberteten, talte begge sprog mere "rent", det vil sige uden kodeskift. Sprogpræferencerne blev afhængige af lokalitet, således at de egentlig kun talte engelsk i USA og kun fransk i Québec. Feenstra (2003) har undersøgt sprogvalget hos nederlandske børn bosat i Danmark. Hendes formål var at finde ud af hvornår børnene taler nederlandsk og hvornår de taler dansk, og hvad der synes at være grunden til sprogvalget. Desuden ville hun finde ud af hvilke børn der taler mest nederlandsk og hvilke der taler mest dansk. Undersøgelsen består af et spørgeskema der er udfyldt af 170 nederlandske familier bosat i Danmark, og omhandler således sprogbrugen hos 451 børn. Hun konkluderer at sprogvalget hviler på identifikation med forskellige grupper, hvilket kan være forskelligt i forskellige kontekster. Sprogvalget afhænger også af samtalepartner, og der er desuden nogle faktorer i børnenes baggrund som giver et forskelligt resultat: det afhænger af hvor længe barnet har opholdt sig i henholdsvis Nederlandene og Danmark, barnets alder ved immigrationen og barnets køn. Caldas & Caron-Caldas' (2002) og Feenstras (2003) konklusioner vil jeg bruge til at diskutere resultaterne af min undersøgelse Forældrenes indflydelse på børnenes sprogindlæring Arnberg (1987) nævner to forskellige metoder til at opdrage et barn tosproget: Simultan og successiv sprogindlæring. Disse to metoder kan deles op i en adskilt og en blandet metode; den simultane foregår enten ved at forældrene taler hver sit sprog (adskilt), eller ved at forældrene selv skifter mellem de to sprog (blandet). Ved den successive (consecutive) sprogindlæring er sproget i hjemmet forskelligt fra sproget udenfor hjemmet (adskilt), eller forældrene starter med et sprog først og introducerer så det andet sprog senere mens det første sprog også stadig bruges (blandet). Metoderne er opstillet i tabellen fra Arnberg (1987:86). Tabel: Arnberg 1987:86 Sources of languages Introduction of languages Simultaneous Consecutive Distinct One person one language Home language different from majority language Interchangeable Mixed Initial one-language Både den simultane og den successive metode har fordele og ulemper: Ved den simultane sprogindlæring lærer barnet de to sprog samtidigt, og får derfor input fra begge sprog helt fra starten. Ifølge Arnberg er ulempen ved den simultane metode at barnet skal lære at adskille

7 7/97 sprogene på et tidspunkt, og at det skal gøres bevidst om forskellen mellem de to sprog. Det skal lære at bruge de to forskellige sprog på forskellige tidspunkter, og det kan skabe forvirring. Ved den successive sprogindlæring starter barnet med at lære ét sprog, f.eks. forældrenes modersmål, og bliver først introduceret til det andet sprog senere, f.eks. i forbindelse med at det starter i børnehave eller lignende. Ved denne metode opstår der ud over de almindelige fejl der opstår i barnets sprogudvikling, også interferensfejl, især i det sprog der læres sidst. Barnet bruger aktivt de sproglige ressourcer og erfaringer det allerede har, hvilket viser sig i overgeneraliseringer, simplificering af regler og brug af det første sprogs træk og egenskaber. Desuden bruges der også andre strategier ved indlæring af det sidste sprog end ved det første. Flere undersøgelser viser at barnet indlærer hele, ikke-analyserede chunks (f.eks. You know what (Arnberg 1987:75)). Denne strategi bruges især inden for andetsprogsindlæring, hvilket indlæringen af det sidste sprog jo er når sprogindlæringen er successiv. I denne undersøgelse er jeg interesseret i den successive sprogindlæring. Forældrene skal have det samme modersmål (nederlandsk) og skal kun tale modersmålet til deres børn. Kontakten til det andet sprog (dansk) skal tidligst være opstået når børnene kommer i børnehave eller skole Mål for graden af tosprogethed Arnberg skriver også om de mål, familien kan have med hensyn til graden af tosprogethed. Hun nævner at målet kan være at barnet bliver passivt, aktivt eller absolut tosproget, og hun definerer graden af tosprogethed samt forældrenes aktivitet som i tabellen herunder: Tabel: Arnberg 1987:98 Goal Description Parental activity level The child comprehends the minority language although he/she may not speak it. 1. "Passive" bilingualism 2. "Active" bilingualism 3. "Absolute" bilingualism The child, in addition to comprehending the minority language, is also expected to be somewhat proficient in its production. The child possesses nativelike, or near native-like, proficiency in both languages. The parent continues to speak the minority language to the child and encourages it to at least hear this language as much as possible even if the child may not speak it. Through nursery rhymes, songs, or games the child may be given training in pronouncing difficult sounds. In order to encourage minority language production, both parents may use this language in the home, or the parent natively speaking it may actively encourage the child to use this language at all times. An effort is made to increase the child's opportunity to speak the minority language with native speakers both in- and outside the home. The child is exposed to the minority language as much as possible through books, records, games, etc. The minority language will probably have to be the language used in the home, unless some type of bilingual school programme is available. The parents employ more direct educational methods such as teaching the child literacy skills in the minority language, setting aside certain times of the day for language training, etc. As much time as possible should be spent in countries where the minority language is spoken. The parents may also be able to borrow video cassettes of children's television programmes from relatives. Extra training in the majority language, however, may be necessary if the child is to attend a majority language school. It would be highly desirable, however, to place the child in some type of bilingual programme, if one exists. Ved passiv tosprogethed forstås altså at barnet kan forstå minoritetssproget fuldt ud, men ikke taler det. Ved aktiv tosprogethed både forstår og taler barnet minoritetssproget, men ikke på samme niveau som majoritetssproget. Absolut tosprogethed indebærer at barnet behersker begge sprog på nogenlunde samme niveau, og her må man gå ud fra at der både menes skrift og tale (set i relation til barnets alder og den kultur barnet vokser op i).

8 8/97 Arnberg mener at man i en familie hvor forældrene begge taler minoritetssproget, kun kan stile efter at barnet bliver aktivt eller absolut tosproget, da minoritetssproget ofte vil blive brugt i hjemmet Forældrenes intentioner og praktiske tiltag i forhold til sprogindlæringen Forældrenes beslutning om hvilke strategier der skal benyttes og hvilket mål der skal opnås, kan sammen betegnes som forældrenes intentioner om hvordan og i hvilken grad barnet skal være tosproget. Forældrene kan fremme barnets indlæring af to sprog på forskellige måder, og dermed støtte deres egne intentioner. Arnberg (1987) har nogle forslag til hvordan man kan støtte barnets sprogindlæring af især minoritetssproget på bedst mulig måde. Hun nævner både tiltag inden for hjemmet og aktiviteter udenfor hjemmet (nogle tiltag er allerede nævnt i tabellen fra Arnberg (1987:98) under Parental activity level). Nogle eksempler på tiltag inden for hjemmet er bare det at tale med barnet, læse højt, lære barnet at læse og se TV-programmer på minoritetssproget, mens de aktiviteter man kan gøre udenfor hjemmet kan være at lege med andre børn som kan minoritetssproget, rejse til det land hvor minoritetssproget tales, og i det hele taget lave aktiviteter hvor man kommer udenfor hjemmet til steder hvor minoritetssproget tales. I min undersøgelse vil jeg inddrage de tiltag, forældrene har gjort for at fremme deres børns sprogindlæring Beskrivelse af tosprogedes sprog Når man skal beskrive tosprogedes tale, fokuseres der især på de situationer hvor to eller flere sprog blandes. I det følgende vil jeg koncentrere mig om kodeskift, hvor der skiftes mellem to eller flere sprog, og om overførsel, hvor sprogene påvirker hinanden på én eller anden måde Kodeskift Grosjean (1982) skriver om sprogvalg og dermed kodeskift som et vigtigt og ofte forekommende træk ved tosprogedes tale. Han definerer kodeskift som "the alternate use of two or more languages in the same utterance or conversation" (Grosjean 1982:145). Han betegner kodeskift som en forholdsvis bevidst proces hos den tosprogede taler, som kan bestå af 1) et enkelt ord, 2) en frase eller 3) en hel sætning (Grosjean 1982:146). Han opstiller en figur for sprogvalget, hvori kodeskift placeres som ét af de sidste valg, taleren træffer: Kilde: Grosjean (1982:129). Language choice and code-switching.

9 9/97 Grosjean (1982) nævner også de forskellige årsager der kan være til kodeskift. De årsager han nævner, er mest baseret på tosprogedes egen beretning og er derfor mest sociolingvistiske i deres oprindelse. Der nævnes manglende evner på det ene sprog (manglende ordforråd f.eks.), "the most available word"-fænomenet (hvor der skiftes fordi det ord man vil bruge ligger først på tungen på det andet sprog. Hvis man taler med en anden tosproget er det i teorien ligegyldigt hvilket sprog man bruger i situationen, det at kommunikere budskabet er vigtigere), emne-udløst kodeskift (der kodeskiftes når et bestemt emne diskuteres), eller kodeskift udløst af et bestemt ord eller af ydre omstændigheder. Saunders (1982:93) har undersøgt de forskellige triggers der kan udløse et kodeskift. Han bruger et mere rent lingvistisk syn på kodeskiftet, idet det tager udgangspunkt i de enkelte lingvistiske elementer i sætningen. Han bruger Clynes (1967) trigger word-teori, hvor der tages udgangspunkt i at der er et ord der udløser (trigger) kodeskiftet hver gang. Clyne opstiller 4 typer (Clyne 1967:84-91): consequential triggering (dvs. skift efter trigger-ordet), anticipational triggering (skift før et evt. trigger-ord), sandwich words (skift mellem to potentielle trigger-ord) og contextual triggering (skift som ikke nødvendigvis er udløst af et bestemt ord). I afsnit vil jeg prøve at kategorisere kodeskiftene i mine optagelser efter disse typer, hvor det er muligt. Der vil jeg også beskrive de enkelte typer kodeskift nærmere Overførsel Saunders (1982) og Grosjean (1982) nævner begge to nogle af de situationer, hvor to eller flere sprog påvirker hinanden. Saunders (1982) kalder det "fejl", da det forekommer som en slags fejl i hans børns ellers "rene" sprog når de taler ét sprog. Det vil sige de forekomster af uregelmæssigheder i sproget som ikke kan kategoriseres som kodeskift. I hans underkategorisering kalder han det "overførsel" (transference), og har overtaget Clynes (1967) kategorisering. Overførslerne deles hos Saunders (1982) op i syntaktisk, semantisk, fonologisk og leksikalsk overførsel. Hos Clyne (1967) findes også kategorierne morfologisk, morfosemantisk og multiple transference. Grosjean (1982) er mindre konkret og kalder påvirkningen fra det ene sprog på det andet for "interferens" (interference), og deler det op i interferens på udtaleområdet, i syntaksen og i stavningen. Jeg vil kategorisere de steder i mine optagelser hvor der er tydelig påvirkning sprogene imellem efter Saunders', Clynes og Grosjeans nævnte kategoriseringer, og uddybe de slags overførsler jeg finder i datamaterialet i afsnit Indsamling og behandling af data 3.1. Beskrivelse af familien Mit udgangspunkt var at finde en familie hvor der tales nederlandsk i hjemmet. Begge forældre skulle være nederlandske, og de måtte gerne have boet i Danmark i en årrække, så de i en vis grad var integreret i det danske samfund. Dette krav har jeg stillet fordi jeg ville sikre mig at det danske er en del af hverdagen for familien. Børnene skulle være skolesøgende og gå på en almindelig dansk (folke)skole, så de dagligt var i kontakt med det danske sprog. Forældrene måtte også meget gerne have daglig kontakt med dansk, men det var ikke et krav. Deltagerne i undersøgelsen opfylder alle mine krav. Jeg har lavet optagelser i en familie, hvor forældrene er førstegenerationstilflyttere fra Nederlandene. Forældrene har nederlandsk som modersmål, og børnene er hjemmeboende og

10 10/97 skolesøgende. Familien har boet i Danmark i 11 år. Forældrene har arbejde som henholdsvis forsker og som hjemmehjælper og er i daglig kontakt med dansk. Familien består af 5 personer, her præsenteret med de koder som benyttes i transskriptionen (se bilag): A = far B = mor C = datter, 15 år D = datter, 13 år E = søn, 11 år 3.2. Optagelsen og interviewet Jeg valgte at bruge en middagsbordssamtale da det er den måde hvorpå man bedst får den naturlige sprogbrug i familien frem, med en minimal risiko for at påvirke sprogvalget og samtaleemnerne. Middagsbordssamtalens optagelse er derfor foretaget i en situation hvor forholdene er så naturlige som muligt. Familien sad ved bordet og spiste, mens jeg optog deres samtale ved hjælp af en mikrofon midt på bordet samt et videokamera som så vidt muligt opfangede samtlige familiemedlemmer rundt om bordet. Videooptagelserne har udelukkende været en støtte til mikrofonens optagelser ved selve transskriptionen af de relevante passager, da det ofte kan være svært at skelne mellem de forskellige stemmer inden for familien (flere af børnene har meget ens stemmer). Optagelsen varede fra familien satte sig til bords, og til de gik fra bordet igen, hvilket var lidt over 60 minutter. Jeg var ikke selv tilstede ved bordet under optagelserne, men sad i et tilstødende rum så jeg kunne høre hvad der blev sagt, men uden direkte at påvirke resultatet. Jeg har også interviewet forældrene, og den ældste datter var også til stede noget af samtalen. I interviewet har jeg forsøgt at få forældrene til at fortælle så meget som muligt ud fra nogle åbne spørgsmål, der både er formuleret generelt ud fra teorien, men også ud fra analysen af middagsbordssamtalen. Interviewet er foretaget ca. 1½ måned efter optagelsen af middagsbordssamtalen. Spørgsmålene er generelt stillet på dansk, og jeg har bedt de interviewede svare så godt de kan på dansk, hvilket kan have indflydelse på udformningen af deres svar. Da nederlandsk er deres modersmål, kan det for forældrene have været sværere at udtrykke sig på dansk om noget der påvirker dem følelsesmæssigt. Jeg har transskriberet de relevante passager af middagsbordssamtalen (se bilag). De udvalgte passager er de steder hvor der sker noget sprogligt interessant for min problemstilling. I alt er ca. 25% blevet transskriberet, hvilket er passager hvor kodeskift indgår. Jeg har selv udvalgt passagerne med den kontekst jeg mente var relevant, og afsnittet om hvor mange procent der tales på henholdsvis nederlandsk og dansk (afsnit 4.1.) skal ses i lyset af dette. Transskriptionens kodning tager udgangspunkt i BySoc, dog med enkelte modifikationer, da jeg har brugt det der passede bedst til mit formål. For eksempel er alle nederlandske ytringer understreget, og alt der er et andet sprog end nederlandsk eller dansk er kursiveret. Endvidere er ord som lånes over i det andet sprog og som udtales med reglerne for det sprog de lånes ind i, fremhævet med fed skrift. Transskriptionskoden og modifikationerne er vedlagt i bilag (se side 25). Til eksemplerne har jeg oversat de steder hvor der tales nederlandsk. Nederlandske ord og sætninger kan derfor i eksemplerne og i den oversatte transskription (bilag 2, side 61-95) kendes på deres understregning. Angivelse af tidsperioder i min behandling af materialet vil være mm:ss (m = minutter, s = sekunder).

11 11/97 4. Sproget indbyrdes i familien I de følgende afsnit vil jeg diskutere sprogvalget i familien, vise eksempler på kodeskift af forskellig art (adressatafhængigt, emneafhængigt, situationsafhængigt, størrelsen af skiftet og skift udløst af en trigger og andre slags kodeskift), vise eksempler på overførsler, diskutere børnenes sprogbrug og beskrive forældrenes holdninger og intentioner Sprogvalg og kodeskift Generelt taler forældrene nederlandsk, mens børnene taler dansk, både til hinanden og til forældrene. I optagelserne taler forældrene konsekvent nederlandsk og børnene konsekvent dansk ca. 75% af tiden. I ca. 25% af optagelsen kodeskiftes der, og det er denne procentdel af optagelsen som jeg har transskriberet og som jeg vil koncentrere mig om i det følgende. I tabel 1 ses for hvert familiemedlem hvor stor en procentdel af de ytrede ord i denne del af optagelsen er henholdsvis nederlandske og danske. Tabel 1: % ord på henholdsvis NL og DK. sprog NL DK afs A 96 4 B 97 3 C 6,7 93,3 D 3,1 96,9 E 3,7 96,3 I den transskriberede del af optagelsen taler de enkelte personer i familien forskelligt alt efter hvem de henvender sig til. I tabel 2 og 3 kan det aflæses hvor mange procent af de ord en person ytrer til et andet familiemedlem der består af nederlandsk (tabel 2) og dansk (tabel 3). Således kan det aflæses i tabel 2 at 93,8% af de ord B ytrer til C er nederlandske (i tabel 3 aflæses det tilsvarende tal 6,2% danske ord i B's ytringer til C). Tabel 2: % NL af ytrede ord adressat afsender A B C D E alle A ,4 95,7 91,2 95,6 96 B ,8 98,1 97,4 95,6 97 C 0 3,4-13,3 0 16,6 6,7 D - 0 2, ,1 E 1,3 10, ,4 3,7 Tabel 3: % DK af ytrede ord adressat afsender A B C D E alle A - 0 2,6 4,3 8,8 4,4 4 B 0-6,2 1,9 2,6 4,4 3 C ,6-86, ,4 93,3 D , ,9 E 98,7 89, ,6 96,3 % af totalt antal ord % af totalt antal ord

12 12/97 Den sidste kolonne i tabel 2 og 3 er gennemsnittet af procenttallene, og altså de samme tal som er sammenfattet i tabel 1. Det ses i tabellerne at forældrene, A og B, taler 100% nederlandsk til hinanden. Der forekommer i materialet ikke et eneste kodeskift når de to henvender sig til hinanden. Ved børnenes indbyrdes samtale ses det at der tales 100% dansk når C og E henvender sig til hinanden, og alle ord fra D henvendt til E er også på dansk. Kun mellem C og D forekommer der en vis procentdel nederlandske ord, hvilket skyldes emneafhængige kodeskift (se afsnit ). Forældrene og børnene imellem er sproget en blanding af danske og nederlandske ord. Forældrene forsøger konsekvent at tale nederlandsk til børnene, men tager af og til danske ord eller begreber i brug for at kunne udtrykke sig helt præcist. De taler således ikke 100% nederlandsk til nogen af børnene. Børnene taler som udgangspunkt dansk til forældrene, og det lykkes i materialet kun C at tale 100% dansk til A, mens D taler 100% dansk til B. Til den anden forælder iblandes der nederlandske ord i det danske, selvom det kun er få. E taler som udgangspunkt dansk til begge forældre, men blander nogle nederlandske ord i. De enkelte kodeskift der forekommer udløses nogle gange af hvilken person vedkommende taler til. Således starter C i optagelsen med at tale nederlandsk, idet B introducerer maden på nederlandsk (eksempel 1, linje 2), hvilket kan tolkes som et emneafhængigt sprogvalg. C skifter dog også fordi hun henvender sig til forældrene (linje 8 og 13). Når C henvender sig til E, som hun gør et par gange i dette udsnit af optagelsen (linje 13 og 18), taler hun dansk. Dette medfører nogle kodeskift mellem nederlandsk og dansk, udløst af hvem adressaten er. Eksempel 1. I tabel 4 ses en oversigt over de kodeskift i materialet der kan kategoriseres som adressatafhængige kodeskift. Disse kan ses i transskriptionen, se bilag. Tabellen skal læses således: "Transskriptionslinje-Den der taler-starten af det ytrede (evt. oversættelse)" (XX-X-xxxx).

13 13/97 Tabel 4: Adressatafhængige kodeskift Adressatafhængigt kodeskift 13-C-totalt normalt 13-C-eh, was d'r (øhm, var der) 18-C-ej du skal 23-C-was d'r (var der) 270-E-mam (mor) Emneafhængigt kodeskift Familiens hverdag foregår i Danmark, i danske omgivelser, men med hjemmet som det sted hvor forældrene taler nederlandsk. Der er derfor uundgåeligt nogle kodeskift i familiens indbyrdes tale der udløses af samtaleemnet. For eksempel når der tales om skolen, især om nogle af de specifikke fag børnene har, som matematik og dansk. I tabel 5 ses en oversigt over de kodeskift i materialet der kan kategoriseres som emneafhængige kodeskift. Tabel 5: emneafhængige kodeskift Emneafhængigt kodeskift 8-C-kaas (ost) 197-B-udenad 13-C-eh, was d'r (øh, var der) 242-B-regnskov 20-E-ik niet (ikke mig) 271-A-igen 73-C-dat komt omdat (det er fordi) 327-B-matematik 101-A-stød 372-B-bølgestreg og 116-A-kemi 412-B-K S 129-D-maandag (mandag) 414-D-punt (punkt) 140-E-maandag (mandag) 502-B-ulækker 141-A-tirsdag 531-A-stråling i støvet 141-A-efter 566-A-tak for mad 156-A-tirsdag 573-C-prettige toekomst (god fremtid) 176-A-for månen 573-C-goede bekomst (velbekomme) 197-B-har lært det i hovedet I tabellen ses nogle eksempler på kodeskift som afhænger af at der tales om de fag, børnene har i skolen. I eksempel 2 ses transskriptionslinjerne , hvor der tales om kommareglerne og hvordan de fungerer. Da emnet er den danske måde at analysere sætninger på, og det handler om en dansk stil, bruges ordene stil (linje 367, med nederlandsk udtale, hvor konsonantens varighed er lidt længere), som familien kun bruger det danske udtryk for, og kodeskiftes der i samme tur fra nederlandsk til dansk. Ordet stil er trigger for det efterfølgende kodeskift, som jeg vil vende tilbage til i afsnit

14 14/97 Eksempel 2. Et andet eksempel på et emneafhængigt kodeskift er i transskriptionens linje , som ses i eksempel 3. Familien taler om fremmedsprog, hvilket de i det hele taget tager op flere gange i løbet af hele middagsbordssamtalen, og i den forbindelse skifter D og E til nederlandsk for at nævne ugedagene. Disse kodeskift er fuldstændig emneafhængige, da de er en del af samtaleemnet. I linje 141 laver A også et kodeskift som består af det lille ord efter. Skiftet er her både afhængigt af emnet (han taler om ordet tirsdag), men også af det efterfølgende ord, navnet Tyr, som trigger kodeskiftet foran (se mere om det i afsnit ).

15 15/97 Eksempel Situationsafhængigt kodeskift Da optagelsen kun består af en enkel middagsbordssamtale, er det svært at sige noget om hvorvidt kodeskiftet er afhængigt af (eksternt påvirkede) situationer. Der er dog nogle enkelte interessante eksempler. I transskriptionens linje 20, som ses i eksempel 4, er der et nederlandsk udbrud fra E, selvom han ellers taler dansk det meste af tiden: Eksempel 4. I dette tilfælde kan det skyldes at der tales nederlandsk i den forudgående samtale af begge forældrene samt C, og derfor kommer det som det mest naturlige selv at bruge nederlandsk her. Det kan dog også skyldes at E vil sætte alvor bag sit udbrud, hvilket han har set forældrene gøre på nederlandsk, og hvilket åbenbart virker bedst i familien (B forklarer at forældrene tages mest alvorligt når de taler nederlandsk, hvilket jeg vil vende tilbage til i afsnit 4.4.). Udover dette eksempel er der i optagelsen flere situationer hvor der forekommer en gentagelse af noget en anden lige har sagt. I flere situationer fremstår gentagelsen emfatisk når det gentages på det sprog den anden har brugt, selvom det ikke er det sprog taleren brugte i forvejen. Et eksempel på det ses i transskriptionens linje 513 som ses i eksempel 5. C har opdaget en edderkop som sidder indvendigt ved vinduet, og bryder sig ikke om den måde hvorpå B mener hun skal fjerne edderkoppen. Hun gentager (med afsky i stemmen) det B lige har sagt, efterfulgt af et klart nej tak!, og understreger med både gentagelse og efterfølgende udråb sin afsky for edderkoppen.

16 16/97 Eksempel 5. I tabel 6 ses en oversigt over de kodeskift der kan kategoriseres som situationsafhængige kodeskift, idet de alle forekommer som emfatiske i den talendes sprog. Tabel 6: Situationsafhængige kodeskift Situationsafhængigt kodeskift 20-E-ik niet (ikke mig) 197-B-har lært det i hovedet 513-C-je pakt 'm vast (du tager fat i den) 512-B-nej tak 558-C-hold kæft mand Kodeskiftenes størrelse Grosjean (1982) nævner hvad et kodeskift kan bestå af, som allerede nævnt i afsnit : 1) et enkelt ord, 2) en frase eller 3) en hel sætning. I tabel 7 ses hvordan kodeskiftene i mit materiale kan kategoriseres: Tabel 7: Kodeskiftenes størrelse enkeltord frase sætning 8-C-kaas (ost) 171/176-A-for månen 13-C-eh, was d'r (øh, var der) 116-A-kemi 512-B-nej tak 20-E-ik niet (ikke mig) 129-D-maandag 531-A-stråling i støvet 18-C-ej du skal (mandag) 566-A-tak for mad 13-C-totalt normalt 145-E-zondag (søndag) 573-C-prettige toekomst (god 23-C-was d'r (var der) 141-A-tirsdag fremtid) 28-C-men de er væk 141-A-efter 573-C-goede bekomst 73-C-dat komt omdat (det er 156-A-tirsdag 197-B-udenad 242-B-regnskov 270-E-mam (mor) 271-A-igen 296-A-livredder Alivredde 302-B-livredder 327-B-matematik 357-B-nemmeste (velbekomme) 572-B-prettige toekomst (god fremtid) fordi) 197-B-har lært det i hovedet (225-E-ik ehm) B-for bølgestreg og 490-E-hoi ik heet (hej jeg hedder) 513-C-je pakt 'm vast (du tager fat i den 553-C-als het ging regenen (hvis det begyndte) 558-C-hold kæft mand

17 17/ D-punt (punkt) 422-B-kærester 472-B-lillebror 502-B-ulækker Som det ses af tabellen er der flest enkeltordskodeskift, og dernæst flest hele sætninger. De enkelte fraser der kodeskiftes forekommer oftest i en situation hvor vedkommende ikke ytrer mere end denne ene frase, og de kunne derfor også kategoriseres som hele sætninger, idet hele ytringen er på dette ene sprog. Kun fraserne i linjerne 566, 573 og 572 forekommer midt i en kontekst på det andet sprog, men det skyldes at familiemedlemmerne diskuterer hvordan netop denne frase skal udformes på korrekt nederlandsk. Enkeltordsskiftene er udformet så neutralt som muligt, idet de næsten alle er i ubestemt form. Deres placering i sætningen følger målsprogets sætningsstruktur. Det er oftest A og B der bruger enkeltordsskift, og det er oftest dansk der skiftes ind i en ellers nederlandsk sammenhæng. Kodeskiftene i form af sætninger forekommer enten som en hel sætning på det andet sprog, eller som et fuldstændigt skift til det andet sprog. I optagelserne sker der flere skift i form af sætninger i situationer hvor et familiemedlem gentager noget som én af de andre har sagt på det andet sprog, og hvor det derfor kun er i forbindelse med den ene sætning at der kodeskiftes. Der forekommer også en situation hvor C skifter fuldstændigt fra dansk til nederlandsk efter B's forud ytrede ønske (transskriptionen linje 547/552 (B's ønske) samt linje 553/558 (C's fortælling)). Det vender jeg tilbage til i afsnit 4.4. På transskriptionens første to sider skifter C frem og tilbage mellem dansk og nederlandsk, hver gang i form af hele ytringer på begge sprog. Dette skyldes nogle adressatafhængige skift, som beskrevet i afsnit 4.1. Se også eksempel 1 på side Kodeskift udløst af trigger-ord Clyne (1967) mener at kodeskift udløses af nogle bestemte trigger-ord som står i umiddelbar nærhed af kodeskiftet. Han inddeler dem i 4 forskellige typer: 1. consequential triggering (dvs. skift efter trigger-ordet), 2. anticipational triggering (skift før et evt. trigger-ord), 3. sandwich words (skift mellem 2 potentielle trigger-ord) og 4. contextual triggering (skift som ikke nødvendigvis er udløst af et bestemt ord). I optagelserne har jeg fundet de kodeskift, som synes at blive udløst af et trigger-ord, og klassificeret dem efter de nævnte typer. Jeg har dog ikke taget contextual triggering med her, da denne kategori egentlig svarer til emneafhængigt, situationsafhængigt og adressatafhængigt kodeskift, samlet under én kategori. I tabel 8 ses en oversigt over de kodeskift, der bliver udløst af et trigger-ord. Tabel 8: kodeskift udløst af trigger consequential 73-C-dat komt omdat (det er fordi) 20-E-ik niet (ikke mig) 8-C-kaas (ost) 101-A-stød 116-A-kemi 129-D-maandag (mandag) 140-E-maandag (mandag) 357-B-nemmeste anticipational 141-A-efter

18 18/ D-punt (punkt) 502-B-ulækker 513-C-je pakt 'm vast (du tager fat i den) 512-B-nej tak 531-A-stråling i støvet 553-C-als het ging regenen (hvis det begyndte at regne) I materialet udløses langt de fleste kodeskift af en forudgående trigger. Nogle kodeskift er gentagelser af et førnævnt ord, idet der forsøges at understrege noget eller fordi det er nemmere at bruge det ord frem for at skulle "finde frem" til ordet på det andet sprog (der er mere om "først for"- kodeskift i næste afsnit, ). Det er så den første forekomst af ordet der regnes for at værre trigger-ordet. En trigger består flere steder af en direkte forespørgsel (se mere om det i afsnit 4.4.), idet der udtrykkes et ønske om at noget siges på det andet sprog. I sådanne tilfælde er det ikke så meget enkelte ord der udløser skiftet, men mere hele sætninger eller fraser. Nogle gange udløses et kodeskift af et ønske om uddybning, som det ses i eksempel 6: Eksempel 6. 1 A's skift til det danske ord stød i linje 101 udløses af E's forudgående spørgsmål om hvad stød (elektricitet) egentlig består af (linje 105). Da stød i sig selv ikke har en klar nok betydning, beder A om uddybning af hvad der menes med ordet, ved at gentage det ord E har brugt. I hele materialet forekommer der kun et enkelt skift forårsaget af et efterfølgende trigger-ord. I transskriptionen linje 141 skifter A til det danske ord efter, hvilket udløses af det efterfølgende navn Tyr (som udtales på dansk). Kodeskiftet ses i eksempel 7. Eksempel 7. Der forekommer ingen sandwich word-udløste kodeskift i materialet. 1 Ordet 'praktikler' bruges i stedet for 'partikler'. Det skyldes ikke påvirkning fra et andet sprog men derimod en taleeller læsefejl på dansk, og er derfor ikke relevant for min undersøgelse.

19 19/ Andre kodeskift Ud over de kategorier jeg har nævnt er der nogle former for kodeskift som bør nævnes, men som der forekommer for få af til at de kan beskrives hver for sig. Grosjean (1982) nævner kodeskift i situationer hvor ordet "ligger først for". Denne slags skift har jeg også observeret i optagelserne. I tabel 9 ses en oversigt over de kodeskift som bærer tydeligt præg af at forekomme fordi de "ligger først for" i hukommelsen, og som så bruges i stedet for at bruge tid på at finde frem til det rigtige ord på det sprog der tales. Tabel 9: Først-for-ord 242-B-regnskov 357-B-nemmeste 472-B-lillebror Et eksempel fra tabellen ses i eksempel 8 herunder: Eksempel 8. Da D lige har brugt ordet nemmeste på dansk, ligger det ord først for i B's hukommelse. Hun starter med at bruge ordet, afbryder sig selv midt i sin sætning og bruger det nederlandske ord (makkelijkste, som ses i transskriptionen med originalsprog), men skifter så over til det danske ord igen, selvom sætningen ellers er nederlandsk. En anden slags kodeskift som forekommer ofte, er et kodeskift hvor det ord der tages ind fra det andet sprog, beskriver det ønskede emne bedst. Enten findes der ikke noget ord for emnet på målsproget, eller også er kildesprogets ord bare den bedste beskrivelse efter talerens egen mening. I tabel 10 ses en oversigt over de kodeskift, som skyldes at der ikke findes noget ord på målsproget, eller at dette ord beskriver emnet bedst. Tabel 10: Ikke noget ord/beskriver bedst 296-A-livredder 296-A-livredde 302-B-livredder 327-B-matematik 367-B-stil 372-B-bølgestreg 397-B-kryds en bolle 422-B-kærester 497-B-kaneelsnegle Et rigtig godt eksempel er i transskriptionens linje 422, hvor B spørger E om han stadig er kærester med en pige på den anden side af gaden. Da der på nederlandsk ikke rigtig findes et ord med helt samme konnotationer, bruger B det danske ord kærester midt i sin ellers nederlandske sætning. Der er også nogle kodeskift hvor det er tydeligt at man i familien altid bruger dette ord på denne måde. I materialet omhandler det ordene matematik, stil og kanelsnegle, idet ordene udtales så nederlandsk som det overhovedet er muligt (for eksempel nederlandsk artikulation af lukkelydene, idet stil udtales med et /l/ der har lidt længere varighed).

20 20/97 Det bør påpeges at både "først for"-kodeskiftene og de kodeskift, hvor der ikke findes noget ord på målsproget eller hvor kildesproget simpelthen er den bedste beskrivelse, kun findes i A's og B's ytringer i materialet. Det skyldes formentlig at der tales om nogle emner som foregår i en dansk sammenhæng og hvor nogle af nøgleordene kun findes på dansk, som for eksempel når der tales om skolen og de fag børnene har i skolen Overførsler Saunders (1982) nævner forskellige slags overførsel (transference) som "fejl" i hans børns sprog. Han nævner syntaktisk, semantisk, fonologisk og leksikalsk overførsel. Jeg har i optagelsen af min familie også observeret et par overførsler, som kan ses i tabel 11: Tabel 11: Overførsler leksikalsk 367-B-stil 397-B-kryds en bolle (kryds og bolle) 497-B-kaneelsnegle (kanelsnegle) semantisk 193-C-lært det i hovedet 392-B-stuur op (styr på) Saunders (1982) har her igen taget sine begreber fra Clyne (1967), dog er der kun fire typer overførsler der er relevante for hans materiale. I min undersøgelse forekommer der kun to typer overførsler, nemlig semantisk og leksikalsk overførsel (sidstnævnte nævnes ikke i Clyne (1967)). Den semantiske overførsel består af en talemåde som findes på det ene sprog, men som ikke forekommer på nøjagtig samme måde på det andet sprog. Et eksempel er C's semantiske overførsel i linje 193, hvor hun oversætter det nederlandske udtryk uit het hoofd leren med det danske lære i hovedet (se eksempel 9): Eksempel 9. C's brug af udtrykket skyldes at B lige har brugt det nederlandske udtryk (linje 192), som ved en ord-til-ord oversættelse bliver til det danske lære i hovedet. Overførslen er så tydelig at B med det samme bider mærke i den og begynder at rette på C. De leksikalske overførsler bruges især af B, som det ses i tabel 11. I dette tilfælde skyldes de et leksikalsk gap, det vil sige at ordet ikke findes på det sprog der tales, og at der derfor tages et ord ind fra det andet sprog. Ordet kan betegnes som et låneord, dog forekommer det i denne undersøgelse oftest også med en modifikation af udtalen, så den tilpasses målsproget. I linje 367 bruger B det danske ord stil, men udtaler det med et /l/ med lidt længere varighed, som man ville gøre det på nederlandsk. Det samme gælder ordene kryds og bolle, som også udtales nederlandsk. Endelig bruger hun ordet kanelsnegle, hvor kanel udtales på nederlandsk med langt /e:/ og stemt /l/ (kaneel), mens snegle udtales på dansk.