Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Im-F3 T-celle-immunitet Modul b10 E08"

Transkript

1 Forelæsningen tager udgangspunkt i recirkulationen af naive T-celler mellem blod og lymfe og mødet med antigen præsenteret af dendritiske celler i lymfeknuderne. Herunder kommer jeg ind på betydningen af co-stimulatoriske molekyler, klonal ekspansion med uddifferentiering af Th1, Th2 og Th17-celler, samt cytotoksiske T-celler, ændring af kemokinreceptorer/-adhærancemolekyler, og migration til inflammerede områder. Også afslutningen af immunresponset berøres med apoptose og dannelse af hukommelses-t-celler (CD45R0+/RA-). Influenza anvendes som model for et antiviralt CD8 respons (tetramerdata præsenteres). Cytokinprofiler for de forskellige T-celle subsets gennemgås. Hvis tiden tillader det berøres også HLA-polymorfi og HLA-restriktion Læseforslag: Abbas kap. 9 og 11 Kap. 9 Activation of T lymphocytes Det handler om T-celle aktiveringen hvor den naive T-celle møder antigen, præsenteret af antigen præsenterende celler (APC) (dendritiske celle) med klasse I eller II MHC molekyler og bliver aktiveret. Dette resulterer i proliferation og differentiering af T-celler til effektor og memory T-celler, der netop er specifikke for det pågældende antigen. Det hele starter med, at antigenet krydser gennem den epitheliale barriere og bliver fanget af immature dendritiske celler og bliver transporteret til lymfeknuder. De antigener der når ind til blodbanen, bliver fanget af dendritiske celler i blodet eller i milten. Hvis disse antigener er associeret med pathogen-associated molecular pattern ligander til Toll-like receptors, bliver dendritisk cellen aktiveret og udtrykker costimulatorer f.eks. B7 proteiner på celleoverfalden. De internaliserer antigenet i vesikler, begynder at mature og migrerer til T-celle zone af sekundære lymfoid organer f.eks. lymfeknuder. Både T-celler og dendritiske celler bliver drevet til T-celle zone pga. kemokiner der aktiverer deres overfladiske CCR7 kemokine receptorer. Dendritiske celler præsenterer antigener på MHC molekyler og også udtrykker costimulatorer i form af B7, der afgiver signalet til naive T-celler s costimulatorer, CD28. T-cellen hermed aktiveres. Signalet gennem antigen receptorer og gennem costimulatorer inducerer også sekretion af cytokiner, interleukin-2, der bidrager med autokrine signaler til at aktivere T-celler og stimulerer differentiering af T-celler til effektor og memory celler. Nogle af T-celler herefter træder ind i blodbanen, mens de andre bliver i lymfoid organer og hjælper B-celler til at differentiere til antistof-secernerende plasmaceller. Effektor T-celler kan migrere hvor som helst hvor der er infektionen/inflammation. Her møder de igen antigener som de er specifikke for og eliminerer dem. Effektor CD4 T-celler secernerer cytokiner der aktiverer makrofager til at dræbe fagocyterede mikroorganismer. Nogle effektor T-hjælpceller bliver i lymfoid organer og hjælper B-celler til at differentiere sig der udskiller antistoffer, der binder sig til antigener. Effektor CD8 T-celle, CTLs, dræber inficeret celler og tumor celler, der bliver præsenteret af MHC klasse I. Memory T-celler er specifikke celler der husker de antigener, som organismen bliver syge af, og ved samme antigeneksponeringen kan respondere hurtigere og kraftigere, når det gælder bekæmpelse af antigenet.

2 Aktiveringen af memory celler er kun afhængige af antigen-receptoren, TCR. Costimulatorer er ikke nødvendige. Efter bekæmpelse af antigenet, går immunsystemet tilbage i hvilefasen. Mere end 95 % af de aktiverede CD8 T-celler dør af apoptosis, da normalt er det antigenet, costimulatorer og cytokiner, der bidrager med overlevelsesstimuli til T-celler under inflammationen. Aktiveringen af CD4 T-celler kræver genkendelse af antigenet og costimulation i det samme lymfoidt organ og på samme tid, hvor ekstracellulært antigenet bliver præsenteret af dendritiske cellen i associeret med MHC klasse II. Naive T-celler migrerer fra blod til lymfoid organer, fra et lymfoid organ til det næste og tilbage til blodet, indtil de møder et antigen, som de udtrykker specifikke receptorer for. Antigenet bliver transporteret til lymfoid organer via lymfedrænage og til milten via blodet. Ved præsentation af antigenet sker der T-celle proliferation medieret af T-celler selv, hvor de secernerer deres egne cytokiner, interleukin-2, og udtrykker receptorer for disse cytokiner. Det kaldes klonal expansion. Før antigen aktiveringen er frekvensen af T-celler specifik for antigen 1 til lymfocytter. Efter antigen aktiveringen er den øget til 1 til celler. Effektor CD4 T-celler er karakteriseret ved deres evne til at udtrykke overfladiske molekyler der aktiverer andre celler (B lymfocytter, makrofager og dendritiske celler) og secernerer flere forskellige cytokiner der er involveret i funktion af disse celler. Aktiveringen af CD8 T-celler kræver også genkendelse af antigenet. Aktiveringen hjælpes også ved costimulatorer på dendritiske celler, B7-1 og B7-2 der binder sig på CD28 på T-cellens overflade eller signaler fra T-hjælpeceller. Antigenet findes i cytosolen af en celle, der ikke er antigen præsenterende celle. Derfor skal antigenet have adgang til MHC klasse I af dendritiske celler. Dendritiske celler har en bestemt evne til at fange antigenet af virus eller tumorceller og præsenterer dem for CD8 T-celler. Fuld aktiveringen kræver hjælp fra CD4, der fungerer som det andet signal. CD4 T-hjælperceller producerer cytokiner, der stimulerer CD8 differentiering. Aktiveret CD4 udtrykker CD40 ligand, der binder sig til CD40 på antigen præsenterende celle og aktiverer dem til at blive mere efficient til at stimulere differentiering af CD8. Hvis CD8 T-celler genkender antigen og costimulatorer på dendritiske celler, behøves T-hjælpeceller ikke. CD8 vil være fuld aktiv her. Effekten af T-hjælpecelle ser mere ud til at være at differentiere CD8 i funktionelle memory celler. Før antigen aktiveringen er frekvensen af CD8 T-celler 1 til 10 5 til 10 6 lymfocytter, mens efter antigen aktiveringen øget den helt op til 1 til 10 lymfocytter. Flere cytokiner spiller en rolle i forbindelse med klonal expansion. De er IL-12, IL-15 og IL-7. En rolle af IL-2 i klonal expansion er ikke helt klart hos CD8 T-celler. Differentieringen fører til dannelse af effektor CTLs der har funktion at dræbe fremmede mikroorganismer. Selve differentieringen involverer mange ting. Der sker dannelse af membranbundne cytoplasmatisk granula der indeholder proteiner inkl. perforin og granzymes, der har funktion at dræbe mikroorganismer. Differentierede CTL s secernerer også cytokiner, IFN-γ, lymfotoxin og TNF, hvis funktion er at aktivere fagocytter og inducerer inflammationen.

3 Selve funktional CTLs kræver antigen-genkendelse til at aktivere respons, cytokiner interleukin-12 til proliferation og differentieringen til CTLs og samarbejde med CD4 T-hjælpeceller til at generere specielt memory celler. Udtryk af costimulatorer er reguleret og sørger for at T lymfocytter respons er initieret på den rette tid og sted. Udtryk af costimulatorer er øget ved mikroorganismer, der binder sig til Toll-like receptorer og af cytokiner såsom INF-γ produceret ved det medfødte immunrespons til mikroorganismer. Antigen genkendelse af T-celler i konjunktion med CD28 aktiveringen inducerer ekspression af CD40 ligand på aktiverede T-celler. Bindingen mellem CD40L på T-celler og CD40 på APC er også med til at øge udtryk af B7 costimulator på APC samt sekretion af cytokiner der aktiverer T-celler. Dendritiske celler er de celler, der udtrykker de højeste niveauer af B7, og er den mest potente APC til at stimulere naive T-celler. Tidligere effektor og memory T-celler er mindre afhængige af costimulatorer. F.eks. differentieringen af CD8 T-celler har brug for costimulatorer, men effektor CD8 T-celler dræber andre celler, der ikke udtrykker costimulatorer. En af de største funktioner af B7:CD28 er at generere regulatoriske T-celler. De er i stand til at undertrykke funktion af effektor T-celler. CD28 signaleringen øger produktion af IL-2, der er vækst faktor. Det sker i forbindelse med kombination af transskription og stabiliseringen af IL-2 messenger RNA. CD28 fremmer også overlevelse af T-celler ved at øge udtryk af anti-apoptotisk protein BcI-x. Der findes et andet protein, ICOs = inducible costimulator, der er homolog til CD28 og også induceret på T celle efter aktiveringen. Den er vigtige til at stimulere produktion af IL-10. Et andet protein, CTLA-4 er også homolog til CD28, binder sig til B7 og er udtrykt på T-celler. Deres funktion er omvendt. De er med til at hæmme T-celle respons og spiller en rolle i tolerence. T-celle signaleringen aktiverer transskription af gener, der er stille i naive T-celler og hvis produkter medierer respons og funktion af aktiverede T-celler. Den tidligste biokemiske respons består af clustering af coreceptorer med antigen receptorer og tyrosin fosforyleringen af immunreceptor tyrosin-baseret antiverende motif (ITAM) tyrosin enheder. TCR har ikke intrinsik enzymatisk aktivitet, men den er associeret med CD3 kompleks og ζ proteiner der binder enzymer og indeholder ITAMs. Fosforyleringen af ITAM tyrosin initierer signal transduktion og aktiveringen af tyrosin kinase, som til gengæld fosforylerer tyrosin enheder på andre adaptor proteiner. Signaler fra antigenreceptor aktiverer en del vigtige biokemiske pathway der er Ras-MAP kinase pathway, protein kinase C (PKC) pathway og calcium-calcineurin pathway. Aktivitet af kinase i T-celle aktiveringen kan reguleres af proteinet tyrosin fosfatase. Cytokiner er produceret til at mediere og regulere en immunrespons mod mikroorganismer og andre antigener. De syntetiseres først når de skal bruges. De virker lokalt (auto- og parakrint) eller systemisk (endokrint). De binder til receptorer på overfladen af den celle de skal virke på, ændrer i gen-ekspressionen af nye proteiner, cytoskelet reorganisering, apoptose.

4 Alle cytokin receptorer består af et eller flere transmembrane proteiner. Den ekstracellulære del står for cytokin binding. Den intracellulære del er ansvarlig for signalering. Receptorerne er klassificeret i familier baseret på struktur og signaleringsmekanismer. Vi har ca. 1 milliard/l T-lymfocytter. En voksen har omkring 1.5 kg lymfoidt væv indeholdende af størrelsesordenen 5 x 10 lymfocytter med en egenvægt på omkring 300 g. % vis kan man finde i følgende organer: 15 % i milten 11 % i thymus 11 % i knoglemarven 11 % slimhinde-associeret i gastrointestinalkanalen 6 % knyttet til nedre luftveje Det er værd at bemærke at blodet kun rummer 2 % af lymfocytter. 3 % i huden (0,5 %) og i blæren og genetaliers slimhinder. Lymfeknuderne modtager 1 % af minutvolumen. Efter 1 time har 50 % blodets lymfocytter passeret en lymfeknude. Ca. 50 % af lymfocytter er recirkulerende og ca. 50 % af dem forlader blodet ved hver passage. Naive T-celler, som ikke møder deres antigen, forbliver i lymfeknuden i et døgn. Dernæst returnerer de til blodet (drevet mod en spingosin-1-fosfat (S1p)-gradient). De naive T-celler udtrykker L-selektin (CD62L) og CCR7 og integrinerne LFA-1 og VLA-4. HEV udtrykker sialomuciner og kemokinerne er CCL19 og CCL21. Kemokinreceptorerne bestemmer hvor hhv. T- og B-cellerne går hen. T-celler: CCR7 binder CCL19 og CCL21. B-celler: CXCR5 som binder CXCL13 (folliklerne). I milten er organiseringen anden, men det er de samme signaler der styrer organiseringen: T-celler: CCR7 binder CCL19 og CCL21 (periarteriolære skede) B-celler: CXCR5 binder CXCL13 (follikler). S1P1 hæmmes af IFNα og IFNβ hvorved lymfocytterne ikke forlader lymfeknuden i et par døgn Kap 11 Immunological Tolerance Immunologisk tolerance betyder manglende evne til at respondere på antigenet. Den er vigtig for af forskellige grunde. Immunologisk tolerance er antigen specifik. Raske individer er tolerante overfor sine egne antigener, fordi lymfocytter der genkender selvantigener enten er dræbt eller inaktiverede eller de har fået ændret deres specificitet. Nogle antigener af mikroorganismer og tumorceller kan hæmme immunrespons ved at inducere tolerance i specifikke lymfocytter.

5 Interaktion mellem immature lymfocytter og selv-antigener i generative lymfoide organer resulterer i enten apoptose af celler (kaldet klonal deletion), ændrer deres receptorer og ikke genkender selvantigener (receptor editing) eller nogle CD4 T-celler differentieres til regulatoriske T-celler, der migrerer til perifere og forhindrer respons til selv-antigener. Både klonal deletion og receptor editing repræsenterer mekanismer af negative selektion under lymfocyt udviklingen. Klonal deletion er forskellige B-celle og T-celle populationer. T-celler selekteres i første omgang efter deres evne til at genkende selv MHC præsenteret af epitheiale celler i cortex af thymus (positiv selektion). Celler der ikke genkender selv MHC udvikles aldrig til videre til dobbelt positive T-celler og dør efter 3-4 dage. T-celler som reagerer på selvantigener præsenteret af dendritiske celler og makrofager i den corticomedullære zone, undergår apoptose (negativ selektion). Negativ selektion af udvikling af lymfocytter er en vigtig mekanisme til at vedligeholde tolerance overfor mange af selv-antigener. Dette kaldes for central tolerance. Fejl i selv-tolerance kan føre til autoimmune sygdomme. I fravær i costimulationen resulterer det ingen respons, når mature CD4 T-celler møder antigenet. Det kaldes for anergi. Anergiske celler viser en blokering i TCR-induceret signal transduktion. Når T-celler genkender selv-antigenet, må de optage inhibitoriske receptorer af CD28 familie, hvis funktionen er at hæmme T-celle respons og dermed inducerer tolerance. De bedst kendte er CTLA-4 og PD-1. CTLA-4 konkurrerer med B7 og ekskluderer CD28 fra site af T-celle genkendelse. CTLA-4 bliver udtrykt efter 3-4 dages T-celle aktiveringen. Disse mekanismer kaldes for perifere tolerance. Dendritiske celler der normalt er i hvile fase, udtrykker få eller næsten ingen costimulatorer. Sådan APC præsenterer konstant selv-antigener uden at aktivere signaler og de T-celler der genkender disse antigener, bliver anergiske. Regulatoriske T-lymfocytter (CD25) er en del af CD4 T-celler, der differentieres under udviklingen fra immature CD4 T-celler og hvis funktion er at undertrykke immunrespons og bevarer selv-tolerance. Størstedelen af disse T-celler udtrykker højt niveau af IL-2 receptorer α kæde men ingen andre markører af aktiveringen. Generation og overlevelse af regulatoriske T-celler er afhængige af cytokiner TGF-β og IL-2 og costimulation af B7:CD28. En transskriptionsfaktor kaldet FoxP3 er vigtigt for udvikling og funktion af regulatoriske T-celler. Dette kaldes central tolerance. T-celler der kan genkende selv-antigener uden costimulation, aktiverer en pro-apoptotisk protein Bim, resulterende i apoptose af mitokondriel pathway. I en normal lymfocyt respons, signaler fra TCR, costimulatorer og vækstfaktor stimulerer udtrykket af anti-apoptotisk protein af Bcl-2 familie og disse proteiner fremmer celle overlevelse og proliferation. Bim er medlem af Bcl-2 familie. Bim bliver aktiveret af selv-antigener genkendelse i fravær af costimulation og vækstfaktorer og aktiverer effektor proteiner der trigger død via mitokondriel pathway.

6 CD4 T-celler udtrykker død-receptor kaldet Fas og dens ligand er Fas ligand. Fas er medlem af tumor nekrose faktor (TNF) receptor familie og FasL er homolog til cytokine TNF. Når T-celler er konstant aktiveret, er FasL udtrykt på celle overfladen og den binder sig til Fas på samme eller en anden T-celle. Dette aktiverer en kaskade af intracellulære cystein proteaser kaldet kaspaser, der resulterer af apoptotisk død af celler. CD8 T-celler udtrykker ikke Fas død receptorer. Bindingen mellem TCR på CD8 T-celler og antigenet har afgørende betydning for selektion. I begge tilfælde med antigen med for svag eller for stærk binding til TCR kan føre til apoptose. Immature B-celler, der kan genkende selv-antigener med høj affinitet i knoglemarven, enten ændrer deres specificitet eller bliver fjernet via apoptose (central tolerance). B-celler kan reaktivere RAG1 og RAG2 gener og udtrykke et nyt immunoglobulin (Ig) letkæde og erhverve en ny specificitet. Denne proces kaldes for receptor editing. Hvis receptor editing fejler, kan de fjernes via apoptose. Svagere genkendelse af selvantigener fører til funktionel inaktivering (anergi) (perifere tolerance). Mature B-celler der genkender selv-antigener i perifere væv i fravær af T-celler enten bliver anergiske og dør via apoptose. B-celler, der møder selv-antigener er mindre i stand til at migrere til follikler ned de normale naive B-celler. dette mindsker udtrykket af CXCR5, kemokine receptor, der normalt bringer de naive B-celler til follikler. B-celler der ikke modtager et overlevelsessignal fra follikler, dør efter et par dage. Andre mekanismer der spiller en rolle i B-celle tolerance er den inhibitoriske receptor FcγRII, fosfataseassocierede ITIM-indeholdende protein Cd22 og nogle tyrosin kinaser. Vigtige begreber: Autotolerance: manglende evne hos lymfocytter til at respondere på selvantigen. Central tolerance: tolerance udvikling hos immature lymfocytter i den centrale lymfoide organer Perifer tolerance: tolerance udvikling hos mature lymfocytter i de perifere væv

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret: 13-11-2008 IM-H11 Parasitter og immunsystemet Forskellige parasitters metoder til at omgå det adaptive immunsystem gennemgås, bla malaria og trypanosomiasis. TH2 celler defineres og deres dannelse udfra TH0 omtales.

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08 Det medfødte immunsystem defineres og sammenlignes med det erhvervede immunsystem mht. receptorspecificitet ( pathogen-associated molecular patterns ) herunder hvordan det medfødte immunsystem diskriminerer

Læs mere

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08

AN-Mik 2 De lymfoide væv og organers histologi Modul b10 E08 AN-Mik 2 - De lymfoide væv og organers histologi (Kap 16 s. 435-458, Geneser) Den histologiske opbygning gennemgås af de lymfoide væv og organer samt thymus embryologi. Herefter mikroskoperes præparater

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08

Im-F2 T-celler og deres antigener Modul b10 E08 Beskrivelse af peptidrepertoirets størrelse, HLA klasse-i- og II-molekylernes struktur, deres måde at binde peptider på og de cellulære mekanismer bag deres opladning med peptid. Professionelle antigen-præsenterende

Læs mere

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner.

Immunsystemets rolle er at forebygge og/eller eliminere allerede etablerede infektioner. KAPITEL 1 Thomsens Immunologi-kompendium jan. 2013 Noterne til dette kapitel er mere overordnede, idet kapitlet berører emner, som gennemgås grundigt og detaljeret i senere kapitler. Immunsystemets rolle

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08

IM-H12 Type I allergi Modul b10 E08 IM-H12 Type I allergi (kapitel 19, Abbas et al.) Type I allergi kendetegnet ved Ig-E-medieret allergi og ofte benævnt akut allergi (immediate hypesensitivity) gennemgås med vægt på forskellige typer af

Læs mere

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08 Slimhindeepitel er et af immunsystemets vigtigste elementer og indeholder en stor andel af kroppens immunceller. Mucosal Associated Lymphoid Tissue (MALT) gennemgås med hovedvægt på mavetarm kanalen. Immunceller

Læs mere

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse IM-F5 - Effektorfunktioner, såsom neutralisation, Fc medieret fagocytose (opsonisering), ADCC (Antibody- Dependent Cell-Mediated Cytotoxicity), IgE krydsbinding af mastceller og aktivering af komplimentsystemet

Læs mere

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn: 1 Det tillærte (adaptive) immunsystem, som vi kender det i mennesket, opstod ca.? 1 For 80 millioner år siden 2 For 1,0 milliard år siden 3 For 450 millioner år siden Korrekt 4 For 2,0 milliarder år siden

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet? Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus april-maj 2015. Immunsystemet - vores fantastiske forsvar mod sygdom. Alt materiale i denne fil (undtaget enkelte figurer fra citerede kilder) er Ib Søndergaard,.

Læs mere

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM

JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM JACOB & PHILIP S IMMUNOLOGI KOMPENDIUM Kompendiet er skrevet i panik mellem jul og nytår 2000 lige før mikro eksamen, derfor er der en del fejl, som vi ikke har haft tid til at rette i, men vi håber at

Læs mere

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08 Der indledes med kort skitsering af primære/sekundære immundefekter: På grund af immunsystemets kompleksitet er der talrige muligheder for, at defekter kan opstå. De egentlige immundefekter, hvor en eller

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08

Tema-F3 Virusinfektioner Modul b10 E08 Forelæsningen tager udgangspunkt i læge Peter Ludvig Panum s observationer fra mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums arbejde blev en hjørnesten i vor forståelse af epidemiske sygdomme, hvor han

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08 Velkommen til biomedicindelen på modul b10 I vor forelæsning vil vi forsøge at vise dig den røde tråd, som gerne skulle gå igennem hele modulet, nemlig at infektionssygdomme kun kan forstås, hvis vi samtidigt

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2016. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2016 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 8 Immunsystemet Lektion 14 Immunsystemet Immunsystemet Immunsystemet er ofte præsenteret på en måde, der gør forståelsen af hvad begrebet egentligt omfatter meget forvirrende.

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008

Tema-F7 Kampen mod eukaryoterne Modul b10 E08 Abstrakt Thøger Gorm Jensen og Henrik Senest opdateret: 07-11-2008 Temaforelæsningen tager udgangspunkt i evolutionen af eukaryote mikroorganismer. Dette bruges som en ramme om, hvordan eukaryoternes større genom og evt. flercellethed og kønnet formering medfører et langt

Læs mere

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Sommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Med korte, vejledende svar Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også

Læs mere

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering. Immunologi globale udfordringer og infektionssygdomme Ordliste A aids, acquired immune deficiency syndrome, sygdom forårsaget af infektion med hiv. Sygdommen bevirker en gradvis destruktion af CD4 + -T-lymfocytterne

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner

Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner Det innate virusforsvar. TLR7, TLR8, TLR9, MDA5, RIG I og type I interferoner A kursus i teoretisk og immunologi TLR3 og LGP 2 Odense, 13. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. april

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/5-2012 Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn: 1. Subakut skleroserende panencefalit er en alvorlig komplikation som optræder? a) Ca. 10 år efter overstået mæslingeinfektion Korrekt b) 2 til 4 uger efter overstået mæslingeinfektion c) 2 til 4 uger

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08

Tema 6 Titel Kronisk inflammation og hypersensibilitet Modul b10 E08 Temaforelæsningen tager sit udgangspunkt i sygdommen tuberkulose. Situationen bruges som ramme for omtale af bakterier, som overvejende giver anledning til kroniske, intracellulære infektioner. Immunologisk

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar 1 Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: ksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Regulation af immunresponset

Regulation af immunresponset Regulation af immunresponset A-kursus i teoretisk immunologi Odense, 15. april 2015 Søren T. Lillevang Klinisk Immunologisk Afdeling Odense Universitetshospital Krav til det adaptive immunsystem I steady

Læs mere

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar

Forårseksamen 2015. Med korte, vejledende svar 1 Forårseksamen 2015 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke nødvendigvis de uddybende forklaringer, der i nogle af opgaverne forventes, for at man

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato:

Læs mere

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft Patientinformation Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft - malignt melanom Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling Rev. Juli 2008 Sentinel lymfeknudebiopsi ved modermærkekræft

Læs mere

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august

Læs mere

Mig og mit immunsystem

Mig og mit immunsystem Materialet stammer fra min forelæsning Mig og mit immunsystem holdt 2. april 2016 på Folkeuniversitetet i Århus. Alt materiale er Ib Søndergaard,, 2016. Materialet er til privat brug og må ikke videresendes

Læs mere

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og

Patogenese Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og Patogenese 4 Kapitel 4 gennemgår plasmacellers udvikling og produktion af immunglobuliner. Desuden forklares detaljeret om genmutationer, onko- og tumor suppressor gener og cytokiner med betydning for

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Vedtægter for Ribe Katedralskoles Elevråd

Vedtægter for Ribe Katedralskoles Elevråd Vedtægter for Ribe Katedralskoles Elevråd 1: Elevrådets navn Rådets navn er Ribe Katedralskoles Elevråd, forkortet RKE. 2: Elevrådets formål Elevrådets formål er at varetage elevernes interesser, fagligt

Læs mere

Personlig Erfarings LOG (PE Log)

Personlig Erfarings LOG (PE Log) Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Autoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet

Læs mere

Patientinformation. Brystrekonstruktion

Patientinformation. Brystrekonstruktion Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen

Læs mere

INSULIN. Endokrin Pancreas

INSULIN. Endokrin Pancreas Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer

Læs mere

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Sygefraværspolitik i Statens Administration Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte

Læs mere

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Studienummer: 1 Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Velkommen Immunologisk Bioinformatik

Velkommen Immunologisk Bioinformatik Velkommen Immunologisk Bioinformatik EduForce undervisere: Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens Program Kl.

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Allergi. IgE. Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Allergi IgE Mast Baso Eosino Søren Hansen Afd. For Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Relevans Definition af hypersensitivitet, allergi, atopy: Hypersensitivity is the uncontrolled

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Økonomisk tryghed - hele livet

Økonomisk tryghed - hele livet Økonomisk tryghed - hele livet 2016 Værd at vide > > I Industriens Pension er man med, så snart vi modtager det første pensionsbidrag. Hos os skal man ikke gennem en helbredsvurdering. > > Mister man erhvervsevnen,

Læs mere

Blodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen

Blodlegemer og kredsløb. Massøruddannelsen Blodlegemer og kredsløb Massøruddannelsen Blodet Blodet består af ca. 60 pct. Blodplasma og ca. 40 % Blodlegemer (blodets celler). Blodmængde udgør ca. 8 % af legemsvægten, dvs. ca. 5 6 l. hos en person

Læs mere

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-

Læs mere

Herlev Hospital 2010. Inge Marie Svane Professor overlæge, centerleder Center for Cancer ImmunTerapi

Herlev Hospital 2010. Inge Marie Svane Professor overlæge, centerleder Center for Cancer ImmunTerapi Klinisk i cancer immunterapi Herlev Hospital 2010 Inge Marie Svane Professor overlæge, centerleder Center for Cancer ImmunTerapi Tumorimmunologisk baggrund Kan immunsystemet st t bekæmpe tumorceller? Humane

Læs mere

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit

Læs mere

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M.

Human Papillomavirus. - Vaccination af drenge? Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus 14.1. Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Human Papillomavirus - Vaccination af drenge? Emil K. Ottosen Estrid Böttiger Rasmus Ibsen Sara F. Pedersen Sarah B. Petersen Sarah Q. Bertelsen Stephanie M. Larsen Roskilde Universitet, Nat- Bach, hus

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Plastik træner immunforsvaret

Plastik træner immunforsvaret KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Medicinsk Behandling Version af 2016 13. Biologiske lægemidler Nye perspektiver er blevet indført i de sidste par år med stoffer, kendt som biologiske midler.

Læs mere

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at: BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c)

Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) Test 3 Hvilket af efterfølgende udsagn er forkert? a) Golgi-proteiner syntetiseres i ER b) mitochondriale proteiner syntetiseres i cytosol c) plasmamembran-proteiner syntetiseres i cytosol d) lysosomale

Læs mere

mig og mit immunsystem

mig og mit immunsystem Kursus for Folkeuniversitetet i Aarhus november 2016. Mig og mit immunsystem Alt materiale i denne fil er Ib Søndergaard,. mig og mit immunsystem Ib Søndergaard Materialet er til privat brug og må ikke

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge. 3. november 2008 EM2008/10 Ændringsforslag Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge Fremsat af Landsstyret til anden behandling.

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere