Kompetencer i fokus. Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis. Januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencer i fokus. Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis. Januar 2011"

Transkript

1 Kompetencer i fokus Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis Januar 2011

2 Kompetencer i fokus Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Redaktion: Integrationsservice og Rostra Kommunikation A/S Oplag: Foto: Colourbox, Istockphoto Design: Essensen.com Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S De har bidraget til folderen: Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Frederikshavn Kommune ISS Facility Services Greve Kommune Kommunernes Landsforening (KL) Landsorganisationen i Danmark (LO) Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) Styrelsen for International Uddannelse (IU) Undervisningsministeriet (UVM) Vallensbæk Kommune Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK)

3 Kompetencer i fokus Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis

4 4

5 Kompetencer i fokus Kompetenceafklaring er en kendt disciplin i det integrationsfaglige arbejde. Når nyankomne flygtninge og indvandrere får hurtig adgang til arbejdsmarkedet, gavner det integrationen. De tilegner sig det danske sprog. De bliver i stand til at forsørge sig selv. Deres ressourcer og kompetencer kommer det danske samfund og dem selv til gode. Vi vil med udsendelsen af denne inspirationsfolder slå et slag for kompetenceafklaring med afprøvede redskaber. Vi giver i folderen eksempler på, hvor det lykkes, og hvor det betaler sig. Folderen henvender sig først og fremmest til de kommunale medarbejdere, der arbejder med at sikre en tidlig og systematisk kompetenceafklaring af nyankomne flygtninge og indvandrere. De redskaber, den viden og de erfaringer, folderen præsenterer, rækker imidlertid også ud over introduktionsperioden for nyankomne flygtninge og indvandrere. De kan også tjene til inspiration i arbejdet med den videre dialog og løbende opfølgning sammen med borgeren. Det er den systematiske anvendelse af redskaberne og løbende dokumentation af borgerens kompetencer, som bidrager afgørende til at sikre grundlaget for det videre job- og uddannelsesvalg. Redskaberne og metoderne i folderen er kendte og har vist deres styrker over en årrække. Folderens bidrag fra en række professionelle aktører i kommuner, sprogcenter og virksomheder viser, at en styrket indsats for kompetenceafklaring kan betale sig. Det gør integrationsindsatsen mere effektiv til gavn for alle involverede. Integrationsservice introduktion til kompetenceafklaring Folderen er inddelt i fire afsnit: Baggrund Hvorfor kompetence afklaring? Teori Begrebsafklaring, metoder og redskaber Praktik Erfaringer fra kommuner, sprogcentre og virksomheder Lovgivning Integrationsloven, integrationskontrakten og opfølgning 5

6 Hvorfor kompetenceafklaring? > Fordi en tidlig og systematisk kompetenceafklaring baner vejen for nyankomne flygtninge og indvandreres indtræden på arbejdsmarkedet. Den synliggør borgernes kompetencer. Og den sikrer, at der bliver gjort brug af borgernes ressourcer til gavn for borgeren selv i samarbejde med arbejdspladser og uddannelsessteder. Du gør det sikkert allerede Kompetenceafklaring er en vurdering af, om borgerens kvalifikationer, kompetencer, adfærd og viden kan bruges i specifikke job. De fleste, der arbejder med integration, foretager den type vurderinger i deres dialog med nye borgere. Men du kan måske være mere systematisk Der findes en række redskaber, som kan bruges til at sikre systematik i kompetenceafklaringen. Erfaringer viser samtidig, at systematikken i sidste ende gør processen langt mere effektiv. Når systematikken sidder på rygraden, letter det arbejdet for sagsbehandleren. Vores erfaring er, at med en hurtig og målrettet indsats kommer borgeren hurtigere i beskæftigelse. Lyngby-Taarbæk Kommune De fleste ny ankomne udlændinge er fulde af motivation og engagement, når de lige har fået opholdstilladelsen. Rudersdal Kommune De gode erfaringer Fordelene ved systematisk kompetenceafklaring: Motivation og større selvværd hos borgeren Forventningsafstemning og dermed bedre jobmatch Brug af kompetencer og ressourcer tilegnet i hjemlandet Kvalitetssikring og systematik Grundlag for videre opkvalificering. Kilde: Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) 6

7 7 introduktion til kompetenceafklaring

8 Begrebsafklaring I arbejdet med kompetencer er det nyttigt at forstå og sondre mellem følgende begreber: Kompetenceafdækning: Når borgerens kvalifikationer beskrives og nedskrives. Kompetenceafdækningen kan for eksempel ske ved den første samtale med borgeren, hvor man afdækker borgerens uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Kompetenceafklaring: Når der foretages en afklaring og afprøvning af borgerens faglige og personlige kompetencer. Det kan for eksempel ske via en praktisk afprøvning af borgerens kompetencer i en virksomhed. Kompetenceafklaringen skal tage hensyn til, hvilke fagområder borgeren har interesse og evne for. Den skal også afpasses de medbragte kompetencer, beskæftigelsesmulighederne i området og eventuelt borgerens personlige forhold. Kompetenceafklaring involverer også en formel del, hvor de faglige kompetencer vurderes og anerkendes i det formelle uddannelsessystem. Det kan være fra den skole, som borgeren modtager undervisning på, eksempelvis et AMU-center. Formel anerkendelse af udenlandske uddannelser står Styrelsen for International Uddannelse (IU) for. Kompetenceudvikling: Når borgeren udvikler sine kompetencer ved for eksempel sproglig eller faglig opkvalificering som led i beskæftigelsesindsatsen. Realkompetencevurdering: Realkompetencevurdering (RKV) i en uddannelse er en individuel vurdering af de af borgerens kompetencer, der svarer til de kompetencer, borgeren ellers kunne have tilegnet sig ved at gennemføre den pågældende uddannelse. I praksis foregår RKV på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder den uddannelse, for eksempel erhvervsuddannelse eller arbejdsmarkedsuddannelse, som borgeren ønsker sine kompetencer vurderet i forhold til. Målet med en RKV er, at borgerens realkompetencer anerkendes. Uddannelsesinstitutionen udsteder formelle uddannelsesbeviser og kompetencebevis for de kompetencer, som institutionen har vurderet, at borgeren allerede har. Med afsæt heri kan borgeren få tilpasset en efterfølgende uddannelse. Læs mere om realkompetencevurdering på Undervisningsministeriets hjemmeside og på Uddannelsesguiden 8

9 kompetenceafklaring i teorien kompetenceafklaring i teorien Styrelsen for International Uddannelse Styrelsen for International Uddannelse under Videnskabsministeriet foretager vurdering af formelle udenlandske uddannelser. Styrelsen for International Uddannelse tager ved vurderingen stilling til, hvad den udenlandske uddannelse svarer til i Danmark, dvs. uddannelsesniveau og så vidt muligt fagområde. Styrelsen er desuden et videnscenter, der kan rådgive om anerkendelse af udenlandske eksamenspapirer. Læs mere på 9

10 Konkrete metoder og redskaber til kompetenceafklaring > trappemodellen Den ideelle proces til arbejdsmarkedsintegration Trappemodellen sikrer en hurtig og fleksibel integration på arbejdsmarkedet samtidig med, at den indeholder et udviklingsforløb for den enkelte. Modellen er et styringsværktøj for den lediges vej mod beskæftigelse. Den består af fire trin, der følger de centrale redskaber i integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Midlet er faglig og sproglig opkvalificering, hurtig kompetenceafklaring og fleksibel danskundervisning. Det er vigtigt, at kompetenceafklaringen iværksættes i den første fase af modellen. I de næste faser er det vigtigt med opfølgning og evaluering med udgangspunkt i den oprindelige kompetenceafklaring. Man kan tale om løbende kompetenceafklaring helt frem til den endelige ansættelse. Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger af den enkeltes behov og kompetencer. Ikke alle vil have behov for at gøre brug af alle trin i trappemodellen. Nogle vil kunne gå direkte til ordinær beskæftigelse måske med en kort virksomhedspraktik. Andre har brug for længere perioder på de enkelte trin. Læs mere Læs mere om trappemodellen og kompetenceafklaring på metoder/vaerktoejer.aspx. Arbejdsmarkedsintegration Ansættelse på normale vilkår Ansættelse med løntilskud Virksomheds praktik Rekruttering, fastholdelse og optræning. Vejledning og opkvalificering Opkvalificering, kom - petenceafklaring, jobsøgning, basalt dansk. Introduktion til arbej dspladsen, afdækning af beskæftigelses formål, tilegnelse af sociale og faglige kompetencer. 10

11 > afklaringsforløbet Den gode proces frem mod beskæftigelse Et typisk afklaringsforløb trin for trin: 1. Virksomhedskonsulenten gennemgår systematisk borgerens nuværende og potentielle kompetencer. Dette bør dokumenteres i integrationskontrakten. 2. Virksomhedskonsulenten iværksætter den nødvendige kompetenceudvikling eksempelvis danskundervisning. Virksomhedskonsulenten kan tage udgangspunkt i kompetencekortet. Virksomhedskonsulenten bruger også kompetenceafklaringen til at finde den helt rigtige praktikplads og kontakter virksomheden. 3. Der afholdes en jobsamtale og præsentation i virksomheden. Virksomhed, virksomhedskonsulent og borger deltager. 4. Virksomhedskonsulenten orienterer om den konkrete afklaring, og hvad den skal indeholde i relation til almene, faglige, personlige og sproglige kompetencer. Dette noteres i en afklaringsskabelon. Det aftales også nærmere, hvornår og hvordan der skal meldes tilbage. 5. Efter afsluttet afklaringsforløb giver virksomheden en tilbagemelding til jobcentret. Tilbagemeldingen følger det, der er aftalt i afklaringsskabelonen. 6. Virksomhedens tilbagemeldinger anvendes af virksomhedskonsulenten og borgeren i det videre integrationsforløb. Borgeren har også mulighed for at vælge, hvilke af virksomhedens tilbagemeldinger der skal bruges til at lave det endelige kompetencekort. kompetenceafklaring i teorien Motivationssamtaler og opfølgning er vigtige gennem hele processen hele tiden med tilpasning af mål i forhold til færdigheder. Vallensbæk Kommune Kompetenceafklaring Der bør være fokus på, at løbende kompetenceafklaring foregår i tilknytning til en konkret arbejdsplads Her bliver kvalifikationer og kompetencer afprøvet i praksis Her får borgeren introduktion til kultur- og arbejdsforhold på danske virksomheder Her får borgeren introduktion til en eller flere brancher Her får borgeren sproglig og faglig opkvalificering. 11

12 > redskab 1 Afklaringsskabelonen Afklaringsskabelonen henvender sig til jobcentre, andre aktører samt uddannelsesinstitutioner, der har fået tildelt myndighedsrollen. Afklaringsskabelonen er et redskab, der kan anvendes til at systematisere afklaringen af flygtninge og indvandreres kompetencer. Det vil sige, at afklaringsskabelonen kan være med til at guide samtaleforløbet med borgeren. Afklaringsskabelonen udfyldes i et samarbejde mellem myndigheden, borgeren og evt. virksomheden, hvor det besluttes, hvilke kompetencer der skal afklares. Derefter udleveres skabelonen til virksomheden, hvor selve kompetenceafklaringen vil finde sted, så virksomheden ved, hvilke evner den skal vurdere. Herved kvalitetssikres praktikforløbet. Målet med virksomhedsopholdet er klart for alle parter, hvilket fremmer udbyttet og sikrer, at der evalueres på, hvad der kom ud af forløbet. Læs mere om afklaringsskabelonen på Vi lægger vægt på tæt kontakt til praktikstederne. I forvejen aftaler vi, hvem der er praktikantens og jobcenterets kontaktpersoner i hverdagen Frederikshavn Kommune Tolkning og kompetenceafklaring Kompetenceafklaring tidligt i integrationsforløbet har en positiv virkning på det videre arbejde med en fremadrettet job- eller uddannelsesplan. Udfordringen ved at gennemføre afklaringsforløbet tidligt i integrationsforløbet er, at deltagerne ofte har svage sproglige kompetencer og derfor har svært ved at følge instruktioner og arbejdsgange i afklaringen. Undersøgelser peger på, at anvendelsen af tolke fremmer det fulde udbytte af forløbet. Anbefalinger: Lav altid en konkret vurdering af behovet for tolkebistand Brug professionelt uddannet tolk, og undgå derved at afklare tolken frem for borgeren. Læs mere i håndbog om tolkning i den kommunale indsats på 12

13 kompetenceafklaring i teorien Traumer og kompetenceafklaring Anbefalinger: Kombinerede, individuelt tilrettelagte forløb virker Systematisk og praksisnær kompetenceafklaring Brug en tovholder, og sørg for tæt opfølgning Anvend mentorer. At kompetenceafklare flygtninge med traumer er en særlig udfordring, som kræver viden og hensynstagen. Arbejde kan nemlig have en positiv, helende effekt for traumatiserede mennesker. Det at være traumatiseret er ikke en statisk situation, der ikke kan ændres. Det er et samspil mellem følgevirkninger efter traumer, den sociale og familiemæssige situation og tilførsel af nye personlige ressourcer. Kompetenceafklaring skal derfor ikke kun afklare de barrierer, der forhindrer borgeren i at bruge sine kompetencer. Den skal også klarlægge om, og hvordan man kan nedbringe disse barrierer. Læs mere på Læs vejledningen Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv, som ligger på 13

14 > redskab 2 Kompetencekortet fokus på kompetencer Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag udviklingen af kompetencekortet som et skriftligt bevis på den enkelte borgers kompetencer. Borgeren kan benytte kortet til jobsøgning og dialog om videre opkvalificering. Kompetencekortet er udviklet til at sikre kompetenceafklaring for ledige borgere, der eksempelvis ikke har dokumentation for medbragte kompetencer eller ikke har udnyttet tidligere opnåede kvalifikationer. Kompetencekortet ligger frit tilgængeligt for kommuner, virksomheder, sprogcentre, borgere og andre aktører, der arbejder med kompetenceafklaringen af ledige. Kompetencekortet og afklaringsskabelonen er elektroniske redskaber, som borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder kan få adgang til. Læs mere om kompetencekortet og se de elektroniske redskaber på Systematisk kortlægning Kompetencekortet udvikles på baggrund af afklaringsskabelonen. Her listes systematisk borgerens faglige, almene, personlige og sproglige kompetencer. Herunder også den viden, erfaring og de kompetencer, borgeren har fra en uddannelse fra hjemlandet. Der er fokus på det, der er relevant for det konkrete praktikjob og ordinære job. Kortet kan løbende opdateres, når borgeren tilegner sig nye kompetencer. Den KompetenceKortet Læs mere om brugen af kompetencekortet på Kompetenceafklaring, AMS Side 1 af 3 Kompetenceafklaring, AMS Side 1 af 3 Navn Osman Halovic Fødselsdato Afklaringssted Erhverv Erhvervsskolen Lollandia Murerfaget Fiktivt eksempel 14 Faglige kompetencer Supplerende udtalelse: Osman Halovic udfører udkradsning og fugearbejde, og har kendskab til fugens betydning for Almene kompetencer murværkets tæthed og udseende på tilfredsstillende vis. Navn Osman Halovic Fødselsdato Afklaringssted Erhverv Murværkskonstruktioner Erhvervsskolen Lollandia Supplerende udtalelse: Osman Halovic er i stand til at udføre murværkskonstruktioner på tilfredstillende vis, både Faglige kompetencer vurderet i forhold til reparationsarbejde og nybyggeri. Han forstår den nødvendige tilrettelæggelse og betydningen heraf, for gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt. Murerfaget Pudsearbejde og overfladebehandling Tilfredsstillende Murværkskonstruktioner Tilfredsstillende Supplerende udtalelse: Supplerende udtalelse: Osman Halovic har flair for pudsearbejde og er i stand til at vurdere underlag for puds samt Osman Halovic er i stand til at udføre murværkskonstruktioner på tilfredstillende vis, både nødvendigheden af forudgående behandling. Han har kendskab til pudsearbejdets betydning for vurderet i forhold til reparationsarbejde og nybyggeri. Han forstår den nødvendige efterfølgende behandlinger såsom tapetsering og fliseopsætning, og kan udtage og sammesætte tilrettelæggelse og betydningen heraf, for gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt. de materialer der indgår i forskellige typer puds- og overfladebehandling på nybyggeri. Pudsearbejde og overfladebehandling Supplerende udtalelse: Osman Halovic har flair for pudsearbejde og er i stand til at vurdere underlag for puds samt nødvendigheden af forudgående behandling. Han har kendskab til pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger såsom tapetsering og fliseopsætning, og kan udtage og sammesætte de materialer der indgår i forskellige typer puds- og overfladebehandling på nybyggeri. Fugearbejde Fiktivt eksempel Fugearbejde Tilfredsstillende Tilfredsstillende Gulv og flisearbejde Tilfredsstillende Supplerende udtalelse: Tilfredsstillende Tilfredsstillende Osman Halovic udfører udkradsning og fugearbejde, og har kendskab til fugens betydning for murværkets tæthed og udseende på tilfredsstillende vis. Gulv og flisearbejde Tilfredsstillende

15 systematiske brug af kortet sikrer et opdateret og retvisende billede af borgerens forudsætninger. Oplysningerne kan samtidig ajourføres i integrationskontrakten. Kompetencekortet er et bevis på det, borgeren kan med en reference fra en dansk arbejdsgiver. Måske er det første gang, borgeren får et skriftlig bevis på, hvad han eller hun kan. Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats Rådgivning om kompetencekortet Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) har ekspertise i kompetenceafklaringsredskaber og bistår jobcentrene med rådgivning om brugen af Kompetencekortet indenfor rammerne af SEBI s årlige indsatsområder. SEBI har også viden om og erfaring med den konkrete implementering i jobcentrene. Læs mere om SEBI på kompetenceafklaring i teorien Progressionskortet med inspiration fra kompetencekortet i Greve Kommune Med inspiration fra kompetencekortet har Greve Kommune i samarbejde med analysebureauet LG Insight udviklet et progressionskort. Med progressionskortet kan man løbende måle og teste de lediges kompetencer inden for kategorier som personlige kompetencer, faglige kompetencer og sociale kompetencer. Hvert kompetenceområde i progressionskortet er tillagt en vægtningsværdi i forhold til forholdets betydning på arbejdsmarkedet. Resultaterne er derved kvantificerbare, hvorved hver ledig eller grupper af ledige kan måles på progression og afstande til arbejdsmarkedet. Du kan læse mere og finde kontaktoplysningerne på projektlederen på 15

16 Kompetenceafklaring i praksis kommuner Fem gode råd fra fire kommuner Sæt ind fra starten: En tidlig og målrettet indsats giver de bedste resultater. Kompetenceafklaring skal påbegyndes allerede ved den første samtale med borgeren og dokumenteres i integrationskontrakten. Vær systematisk: Systematisk kompetenceafklaring kortlægger borgerens individuelle evner og sikrer, at erfaringer og uddannelse fra hjemlandet tages med i betragtningen. På den måde øges muligheden for at finde det helt rigtige praktiksted fra starten. Motivér: De fleste borgere er motiverede og engagerede det skal holdes ved lige. Opfølgning, tæt kontakt, motivationssamtaler og mentorordninger kan bidrage. Der skal altid sættes realistiske mål, som kan justeres undervejs i processen. Fokus på ressourcerne: Kompetenceafklaring sætter fokus på mulighederne borgerens reelle evner i stedet for begrænsningerne. Det motiverer borgeren til at deltage aktivt. Opsøg virksomheder: Det betaler sig at knytte kontakter til virksomheder i lokalområdet. Det giver det bedste udgangspunkt, når man skal finde den rigtige praktikplads til den enkelte borger. Når praktikken er i gang, gavner det at holde tæt kontakt til virksomheden. Det er samtidig nyttigt at finde praktikpladser, hvor borgerens danskkundskaber forbedres. Fire kommuner i Danmark deler deres erfaringer Vi har bedt fire kommuner om at dele deres gode erfaringer og eksempler, som kan inspirere. De gode råd kommer fra Frederikshavn, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Vallensbæk Kommune. Lægedanskkurser Lægedanskkurser er ikke et fast tilbud noget sted, men et godt ad hoc-tilbud, der bliver etableret i samarbejde mellem sprogcentre og sygehusene. Yderligere oplysninger om lægedanskkurser findes på i publikationen Lægedansk. 16

17 Et eksempel fra en kommune Motivationen var vigtigst Mariam, 33 år, fra Afghanistan, flygtning. Mariam er uddannet læge i Afghanistan. Efter at have fået asyl i Danmark, vil hun gerne i gang med at arbejde som læge hurtigst muligt. Der er to vigtige barrierer: Eksamensbeviserne fra Afghanistan skal godkendes, og Mariam skal lære dansk. Hun har også mindre psykiske problemer, men gennem kompetenceafklaringen bliver det klart, at dette ikke er hovedudfordringen. Mariams motivation er fra starten helt i top. Eksamensbeviserne bliver hurtigt godkendt. Til gengæld kommer det danske sprog til at give Mariam udfordringer. I integrationskontrakten aftales det med Mariam, at hun skal satse på at få en relevant beskæftigelsesrettet praktik på et hospital så hurtigt som muligt. Mariam starter til danskundervisning på sprogcentret og begynder i sprogpraktik på et plejehjem. På sprogcentret, hvor Mariam går på Danskuddannelse 3, er man bekymret for Mariams manglende sproglige progression. Derfor bliver hun omplaceret til Danskuddannelse 2. Som undervisningen lokalt er tilrettelagt, går hun imidlertid glip af at deltage i et særligt tilbud om lægefaglig danskundervisning. Mariam håber stadig på at komme til at fungere som læge i Danmark. Derfor tilbyder sprogcentret Mariam eneundervisning i dansk. Hun er selv meget aktiv i sin praktiksøgning og finder selv en praktikplads på et hospital. Men der er stadig problemer med at tale dansk og forstå kolleger og patienter også i næste praktikplads på et andet hospital. Mariam går i denne periode fortsat på Danskuddannelse 2 og deltager heller ikke i særligt tilrettelagt lægefagligt dansk. Det er indlysende, at der må findes en løsning på denne udfordring. I tråd med aftalen om at følge Mariams situation tæt kontakter jobcentret sprogcentret. I lyset af den ændrede situation, hvor Mariam er kommet i en relevant beskæftigelsesrettet praktik, flytter de hende tilbage på Danskuddannelse 3 og det særlige lægedanskforløb. Mariam oplever nu en klar sammenhæng mellem målene for hendes dansksproglige færdigheder og kompetencer og den aktuelle praktik. Herefter er historien en succes. Mariam starter som reservelæge på korte kontrakter på to sygehuse. Og endelig får hun fast ansættelse på et tredje sygehus. Mariams motivation og engagement og en håndholdt kompetenceafklaringsindsats med fokus på Mariams meget stærke side, nemlig hendes store motivation og handlekraft, hjalp hende på vej. kompetenceafklaring i praksis 17

18 Mentorordning er et af de bedste redskaber vi har, når en af vores borger skal introduceres og/eller fastholdes på arbejdsmarkedet. Rudersdal Kommune Vi lægger vægt på, at det skal være let at kontakte de relevante integrationsmedarbejdere. Åbenhed og træfbarhed er nøgleord. Frederikshavn Kommune Borgerens forventninger er ofte alt for høje i forhold til de reelle muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Vores opgave er, at holde deres motivation ved lige. Vallensbæk Kommune Takket være gode kontakter til virksomheder i området finder vi altid passende praktiksteder. Lyngby-Taarbæk Kommune Sprogpraktik I en sprogpraktik er der først og fremmest fokus på at bruge sproget. Det er det vigtigste. Men samtidig er det relevant at finde et arbejdsfelt, som grænser op til det job, der er det endelige mål. Hvis du arbejder med eller skal til at arbejde med sprogpraktik for voksne flygtninge og indvandrere, kan du med fordel læse: Vejledningen og inspirationshæftet Den gode praktik idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik på 18

19 Et eksempel fra en kommune Et lille skub i den rigtige retning Karev, 18 år, fra Albanien, asyl som uledsaget mindreårig. Karev har boet et par år i Danmark. Han taler godt dansk, han elsker sport, og han har gode venner, der er i arbejde. Men han er selv droppet ud af Teknisk Skole, og efter nogle måneder som servicemedarbejder i Fakta og Netto vil Karev gerne have hjælp til at få et andet arbejde. Han kedede sig i butikkerne vil meget hellere bruge kroppen og også gerne køre bil. Da praktikperioden udløber, får Karev tre måneders ansættelse med løntilskud hos flyttefirmaet. Til slut får han fast ansættelse i firmaet. Alle i flyttefirmaet er glade for Karev. De ser ham kort på kontoret om morgenen, og resten af dagen er han ude at knokle. De er tilfredse med Karevs indsats, selv om han stadig mangler rutine. Karev selv synes, det er hårdt men han knokler på. Et skub i den rigtige retning og hjælp til at få et arbejde, der interesserer ham, har givet ham både fast arbejde og egen indtjening. kompetenceafklaring i praksis For at sikre en systematisk kompetenceafklaring bliver Karev tilknyttet et afklarings- og vejledningsforløb på 30 timer per uge, bl.a. med coaching-samtaler. Som resultat får Karev praktikplads i et flyttefirma. Kompetencekortet og en jobsamtale bliver brugt til at sikre forventningsafstemning. Det bliver klarlagt, hvilke kompetencer jobcentret og Karev gerne vil have afklaret og hvad flyttefirmaet mener, er vigtige kompetencer at have i jobbet. De relevante kompetencer afkrydses i skabelonen. Det bliver også aftalt, hvornår og hvordan der skal meldes tilbage.i firmaet er der en ung medarbejder, der taler Karevs sprog, og der er god kemi mellem Karev og ejeren af firmaet. Dette giver Karev en tryghed, og han glæder sig meget til at starte. Herefter starter Karev i virksomhedspraktik. Karev tager samtidig kørekort. Danskuddannelse Virksomheden kan etablere danskuddannelse og intro-dansk efter de gældende regler om danskuddannelse. Virksomheder kan endvidere søge tilskud fra puljen Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk efter retningslinjer, der kan findes på God praksis Vejledningen God praksis i arbejdsmarkedsdansk et katalog, som henvender sig til virksomheder, jobcentre og sprogcentre, på 19

20 Kompetenceafklaring i praksis sprogcenter Fem gode råd fra VSK Benyt flere tilgange: Den bedste kompetenceafklaring sker som en kombination af gruppevejledning og individuel vejledning. Den individuelle vejledning og kompetenceafklaring er nødvendig. Men troen på egne kompetencer, idéer til at afprøve nye brancher og overvejelser om uddannelse opstår i lige så høj grad igennem undervisning, samvær og den gensidige inspiration på undervisningsholdene. Sæt ord på: Kompetenceafklaring er et meget abstrakt begreb. Derfor skal kompetenceafklaringen altid have et konkret afsæt, så det giver mening for borgeren. Stil meget konkrete spørgsmål: Hvad var dine arbejdsopgaver? Hvad skulle man gøre for at være god til det arbejde? Hvad var du god til? Også i forhold til de forskellige jobtyper skal der fokuseres på de konkrete, specifikke arbejdsopgaver i de konkrete job. Det gør det nemt at sammenligne borgerens kompetencer med de konkrete krav i et job. Vær konkret i kompetencekortet: Også i udfyldning af kompetencekortet er det vigtigt at være præcis i sprogbrugen. Generelle termer er intetsigende for personen selv og for et potentielt nyt ansættelsessted. Eksempelvis er forskriftsmæssig rengøring i køkken mere beskrivende end blot rengøring, og tilberedning af kolde anretninger og sandwich bedre end tilberedning af kold mad. Også praktikstedet bør opfordres til at konkretisere: Hvordan viser personen sine kompetencer? Følg op med borgeren undervejs: Kompetencekortet skal på længere sigt hjælpe borgeren med at få varig ansættelse. Derfor er det vigtigt, at kortet opdateres i takt med, at borgeren tilegner sig kompetencer. I evalueringssamtaler og på undervisningsdage er det en god ide at tage udgangspunkt i konkrete oplevelser på arbejdspladsen. På den måde kommer udvikling af kompetencer til at handle om noget helt konkret, der knytter sig til situationen her og nu. Vær i dialog med praktikstedet før, under og efter: Kompetencekortet kræver en indgående dialog med praktikpladsen både før, under og efter praktikken. Før praktikken er det vigtigt at informere om, hvilke kompetencer der skal afklares gennem praktikforløbet. Undervejs skal eventuelle problemer løses, og praktikanten skal støttes. Måske skal kortet også revideres i forbindelse med nye arbejdsopgaver eller afprøvning af nye kompetencer. Efter praktikken er dialogen med praktikstedet vigtig for evalueringen af forløbet og den endelige udfyldning af kompetencekortet. 20

21 Et eksempel fra et sprogcenter: Praktikken gav jobtilbud Gülcan, 35 år, fra Tyrkiet, familiesammenført. Gülcan er kommet til Danmark for otte år siden for at blive gift med en herboende tyrkisk mand. Gülcan har knap seks års skolegang fra Tyrkiet. Hun har en søn på 6 år og kan af helbredsmæssige årsager ikke få flere børn. Hendes graviditet var meget problematisk, og hun droppede i den forbindelse ud af sin danskuddannelse. Hun har tidligere været i praktik, men har ingen erhvervserfaring. Gülcan starter på et køkken-/rengøringskursus på VSK. I virkeligheden vil hun hellere være pædagog, men hun er klar over, at det er vanskeligt på grund af hendes manglende skole- og danskkundskaber. Hun kommer i praktik i et større plejehjemskøkken, hvor hun får lavet en kompetenceafklaring. Det fremgår klart af kompetenceafklaringen, at hun har talent for køkkenarbejdet, og at hun desuden er positiv og har masser af gåpåmod. Efter praktikken bliver hun ansat på plejehjemmet i et barselsvikariat, hvor hun vikarierer for en ernæringsassistent. Efterfølgende får hun tilbudt ansættelse som ernæringsassistentelev, når plejehjemmets daværende elev er færdig. For at holde på Gülcan ansætter plejehjemmet hende 10 timer ugentlig plus vikartimer, mens hun venter på at komme i gang med at uddanne sig til ernæringsassistent. Herefter starter hun på uddannelsen som ernæringsassistent. Et praktisk møde med en dansk arbejdsplads førte til, at Gülcans evner og store gåpåmod blev afklaret, og hun er nu godt på vej til at kunne forsørge sig selv. kompetenceafklaring i praksis Kompetencekort I langt de fleste tilfælde udfylder VSK kompetencekortet i papirform sammen med den praktikansvarlige på stedet. Det elektroniske kompetencekort er ikke altid anvendeligt på de arbejdspladser med køkkenarbejde og rengøring, som VSK s kursister gennemfører praktikforløb på. Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) VSK er en kommunal institution under Brøndby Kommune. VSK har indgået driftsoverenskomst med Albertslund, Glostrup, Ishøj, Tårnby, Dragør og Vallensbæk kommune om varetagelse af danskundervisning for flygtninge og indvandrere. VSK er med sine 1500 kursister og 105 ansatte et af Danmarks største sprogcentre. 21

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:

Lov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt

Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?

Hvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet? Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet

Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er

Læs mere

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

IP projektet (integrationspartnerskabet)

IP projektet (integrationspartnerskabet) IP projektet (integrationspartnerskabet) Et tværfagligt integrationspartnerskab 20-05-2010 Lisbeth.Hertel@herlev.dk IP projektet (integrationspartnerskabet) Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune

Beskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune Beskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune Indledning Byrådet har besluttet at der skal udarbejdes en beskæftigelsespolitik. Udvalget for beskæftigelse har i efteråret 2007 arbejdet med at formulere denne

Læs mere

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Nina Svanborg, Styrelsen for International Rekruttering, Integrationsministeriet og Helle Aaen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

INTEGRATIONSSTRATEGI

INTEGRATIONSSTRATEGI INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET

Læs mere

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16

Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16 Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen

Læs mere

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER

FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER KORT FORTALT Denne folder beskriver de forskellige ordninger, der kan hjælpe nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ind

Læs mere

Revideret handleplan: Flygtninge i job

Revideret handleplan: Flygtninge i job Revideret handleplan: Flygtninge i job Målsætning: flere flygtninge i beskæftigelse, jf. Integrationsstrategien spor 1 Med den reviderede handlingsplan er der tale om øget fokusering i forhold til den

Læs mere

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet

DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (sab@uibm.dk og sox@uibm.dk) DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven

Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven I medfør af 19, stk. 6, 23, stk. 6, og 24 a, stk. 5, i lov om integration

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

ARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION

ARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION 5TYPOLOGIER AF ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MENNESKER BESKÆFTIGELSE SKJULTE RESSOURCER MOTIVATION JOB & UDDANNELSE ØGET SELVSTÆNDIGHED ARBEJDSFÆLLESSKAB

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Investeringsforslag, Jobcenter Varde

Investeringsforslag, Jobcenter Varde Investeringsforslag, Jobcenter Varde I nærværende notat gennemgås tre investeringsforslag fremsat af Jobcenter Varde. Flere af investeringsforslagene har på forskellige områder fokus på at styrke den virksomhedsrettede

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Herunder vil du kunne læse et par eksempler på kursustilbud, der har valgt at inddrage kompetenceafklaring som et væsentligt element.

Herunder vil du kunne læse et par eksempler på kursustilbud, der har valgt at inddrage kompetenceafklaring som et væsentligt element. OKTOBER 2006 KORT NYT GANG I KOMPETENCEAFKLARING Videnscenter København er glade for at se, at redskaberne til kompetenceafklaring bliver anvendt I stigende grad. Sagsbehandlere og jobkonsulenter rundt

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter.

1 Strategi Integration Job & Uddannelse. Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. 1 Mål og fokuspunkter i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats i Faaborg- Midtfyn Jobcenter. At den enkelte udlænding hurtigst muligt opnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår,

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Målrettet integration et fælles ansvar

Målrettet integration et fælles ansvar Målrettet integration et fælles ansvar Integrationsservice kommunale netværk om integration Målrettet integration et fælles ansvar Præsentation af Task Forcens anbefalinger - Tirsdag den 18. juni 2013

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse

Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse Flygtningevenner Fredensborg Samarbejdsaftale om flygtningemodtagelse Flygtningevenner Fredensborg & Fredensborg Kommune 1. Indledning Flygtningevenner Fredensborg og Fredensborg Kommune indgår et samarbejde

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten

DIALOG. om indvandrere på arbejdspladsen. Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten DIALOG om indvandrere på arbejdspladsen Dialogværktøj til tillidsrepræsentanten Maj 2005 2 DIALOG OM INDVANDRERE PÅ ARBEJDSPLADSEN Der er brug for dialog LO Århus har i 2004 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Color profile: Disabled Composite Default screen Forord Med arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fra efteråret 2002 blev der taget en række skridt i retning af et mere effektivt arbejdsmarkedssystem. De nye regler blev implementeret i loven pr. juni

Læs mere

Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning Mulighed for danskundervisning Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig!

Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig! Indsats for ledige selvforsørgede betaler sig! - Få inspiration til den kommunale indsats for ledige selvforsørgede flygtninge ogkommunale indvandrere Få inspiration til den indsats over for ledige selvforsørgede

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Mini-vejledning om de særlige tilbud til tosprogede i AMU

Mini-vejledning om de særlige tilbud til tosprogede i AMU Mini-vejledning om de særlige tilbud til tosprogede i AMU November 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Målgruppen... 3 3. Særlige uddannelsesforløb for tosprogede... 4 3.1 Muligheder i og rammer

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om integrationsindsatsen

Rigsrevisionens notat om beretning om integrationsindsatsen Rigsrevisionens notat om beretning om integrationsindsatsen Maj 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om integrationsindsatsen (beretning nr. 8/2014) 3. maj 2017 RN 305/17 1. Rigsrevisionen

Læs mere

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven

N O TAT. Forslag til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet. Integrationsloven N O TAT til lovændringer på integrations- og danskuddannelsesområdet Integrationsloven Krav om 37 timers tilbud for ægtefælleforsørgede INL 17 og 24 c, stk. 5 Hvis ægtefælleforsørgede modtager beskæftigelsesrettede

Læs mere

Nationalt fokus på lokal integration

Nationalt fokus på lokal integration Nationalt fokus på lokal integration -Strategi og retning for den nationale integrationsindsats Karin Ingemann, Integration og Medborgerskab En dansk motorvej i september 2015 Udfordringen: Den nationale

Læs mere

Integrationsmodellen for Hedensted Kommune. Beskrivelse af indsatsen i integrationsperioden for nyankomne flygtninge i Hedensted Kommune

Integrationsmodellen for Hedensted Kommune. Beskrivelse af indsatsen i integrationsperioden for nyankomne flygtninge i Hedensted Kommune Integrationsmodellen for Hedensted Kommune Beskrivelse af indsatsen i integrationsperioden for nyankomne flygtninge i Hedensted Kommune 24-5-2016 Indholdsfortegnelse Motivation og baggrund for integrationsmodellen....

Læs mere