Kompetencer i fokus. Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis. Januar 2011
|
|
- Augusta Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencer i fokus Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis Januar 2011
2 Kompetencer i fokus Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: Redaktion: Integrationsservice og Rostra Kommunikation A/S Oplag: Foto: Colourbox, Istockphoto Design: Essensen.com Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S De har bidraget til folderen: Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Frederikshavn Kommune ISS Facility Services Greve Kommune Kommunernes Landsforening (KL) Landsorganisationen i Danmark (LO) Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) Styrelsen for International Uddannelse (IU) Undervisningsministeriet (UVM) Vallensbæk Kommune Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK)
3 Kompetencer i fokus Inspiration og vejledning om kompetenceafklaring i praksis
4 4
5 Kompetencer i fokus Kompetenceafklaring er en kendt disciplin i det integrationsfaglige arbejde. Når nyankomne flygtninge og indvandrere får hurtig adgang til arbejdsmarkedet, gavner det integrationen. De tilegner sig det danske sprog. De bliver i stand til at forsørge sig selv. Deres ressourcer og kompetencer kommer det danske samfund og dem selv til gode. Vi vil med udsendelsen af denne inspirationsfolder slå et slag for kompetenceafklaring med afprøvede redskaber. Vi giver i folderen eksempler på, hvor det lykkes, og hvor det betaler sig. Folderen henvender sig først og fremmest til de kommunale medarbejdere, der arbejder med at sikre en tidlig og systematisk kompetenceafklaring af nyankomne flygtninge og indvandrere. De redskaber, den viden og de erfaringer, folderen præsenterer, rækker imidlertid også ud over introduktionsperioden for nyankomne flygtninge og indvandrere. De kan også tjene til inspiration i arbejdet med den videre dialog og løbende opfølgning sammen med borgeren. Det er den systematiske anvendelse af redskaberne og løbende dokumentation af borgerens kompetencer, som bidrager afgørende til at sikre grundlaget for det videre job- og uddannelsesvalg. Redskaberne og metoderne i folderen er kendte og har vist deres styrker over en årrække. Folderens bidrag fra en række professionelle aktører i kommuner, sprogcenter og virksomheder viser, at en styrket indsats for kompetenceafklaring kan betale sig. Det gør integrationsindsatsen mere effektiv til gavn for alle involverede. Integrationsservice introduktion til kompetenceafklaring Folderen er inddelt i fire afsnit: Baggrund Hvorfor kompetence afklaring? Teori Begrebsafklaring, metoder og redskaber Praktik Erfaringer fra kommuner, sprogcentre og virksomheder Lovgivning Integrationsloven, integrationskontrakten og opfølgning 5
6 Hvorfor kompetenceafklaring? > Fordi en tidlig og systematisk kompetenceafklaring baner vejen for nyankomne flygtninge og indvandreres indtræden på arbejdsmarkedet. Den synliggør borgernes kompetencer. Og den sikrer, at der bliver gjort brug af borgernes ressourcer til gavn for borgeren selv i samarbejde med arbejdspladser og uddannelsessteder. Du gør det sikkert allerede Kompetenceafklaring er en vurdering af, om borgerens kvalifikationer, kompetencer, adfærd og viden kan bruges i specifikke job. De fleste, der arbejder med integration, foretager den type vurderinger i deres dialog med nye borgere. Men du kan måske være mere systematisk Der findes en række redskaber, som kan bruges til at sikre systematik i kompetenceafklaringen. Erfaringer viser samtidig, at systematikken i sidste ende gør processen langt mere effektiv. Når systematikken sidder på rygraden, letter det arbejdet for sagsbehandleren. Vores erfaring er, at med en hurtig og målrettet indsats kommer borgeren hurtigere i beskæftigelse. Lyngby-Taarbæk Kommune De fleste ny ankomne udlændinge er fulde af motivation og engagement, når de lige har fået opholdstilladelsen. Rudersdal Kommune De gode erfaringer Fordelene ved systematisk kompetenceafklaring: Motivation og større selvværd hos borgeren Forventningsafstemning og dermed bedre jobmatch Brug af kompetencer og ressourcer tilegnet i hjemlandet Kvalitetssikring og systematik Grundlag for videre opkvalificering. Kilde: Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) 6
7 7 introduktion til kompetenceafklaring
8 Begrebsafklaring I arbejdet med kompetencer er det nyttigt at forstå og sondre mellem følgende begreber: Kompetenceafdækning: Når borgerens kvalifikationer beskrives og nedskrives. Kompetenceafdækningen kan for eksempel ske ved den første samtale med borgeren, hvor man afdækker borgerens uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Kompetenceafklaring: Når der foretages en afklaring og afprøvning af borgerens faglige og personlige kompetencer. Det kan for eksempel ske via en praktisk afprøvning af borgerens kompetencer i en virksomhed. Kompetenceafklaringen skal tage hensyn til, hvilke fagområder borgeren har interesse og evne for. Den skal også afpasses de medbragte kompetencer, beskæftigelsesmulighederne i området og eventuelt borgerens personlige forhold. Kompetenceafklaring involverer også en formel del, hvor de faglige kompetencer vurderes og anerkendes i det formelle uddannelsessystem. Det kan være fra den skole, som borgeren modtager undervisning på, eksempelvis et AMU-center. Formel anerkendelse af udenlandske uddannelser står Styrelsen for International Uddannelse (IU) for. Kompetenceudvikling: Når borgeren udvikler sine kompetencer ved for eksempel sproglig eller faglig opkvalificering som led i beskæftigelsesindsatsen. Realkompetencevurdering: Realkompetencevurdering (RKV) i en uddannelse er en individuel vurdering af de af borgerens kompetencer, der svarer til de kompetencer, borgeren ellers kunne have tilegnet sig ved at gennemføre den pågældende uddannelse. I praksis foregår RKV på de uddannelsesinstitutioner, der udbyder den uddannelse, for eksempel erhvervsuddannelse eller arbejdsmarkedsuddannelse, som borgeren ønsker sine kompetencer vurderet i forhold til. Målet med en RKV er, at borgerens realkompetencer anerkendes. Uddannelsesinstitutionen udsteder formelle uddannelsesbeviser og kompetencebevis for de kompetencer, som institutionen har vurderet, at borgeren allerede har. Med afsæt heri kan borgeren få tilpasset en efterfølgende uddannelse. Læs mere om realkompetencevurdering på Undervisningsministeriets hjemmeside og på Uddannelsesguiden 8
9 kompetenceafklaring i teorien kompetenceafklaring i teorien Styrelsen for International Uddannelse Styrelsen for International Uddannelse under Videnskabsministeriet foretager vurdering af formelle udenlandske uddannelser. Styrelsen for International Uddannelse tager ved vurderingen stilling til, hvad den udenlandske uddannelse svarer til i Danmark, dvs. uddannelsesniveau og så vidt muligt fagområde. Styrelsen er desuden et videnscenter, der kan rådgive om anerkendelse af udenlandske eksamenspapirer. Læs mere på 9
10 Konkrete metoder og redskaber til kompetenceafklaring > trappemodellen Den ideelle proces til arbejdsmarkedsintegration Trappemodellen sikrer en hurtig og fleksibel integration på arbejdsmarkedet samtidig med, at den indeholder et udviklingsforløb for den enkelte. Modellen er et styringsværktøj for den lediges vej mod beskæftigelse. Den består af fire trin, der følger de centrale redskaber i integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Midlet er faglig og sproglig opkvalificering, hurtig kompetenceafklaring og fleksibel danskundervisning. Det er vigtigt, at kompetenceafklaringen iværksættes i den første fase af modellen. I de næste faser er det vigtigt med opfølgning og evaluering med udgangspunkt i den oprindelige kompetenceafklaring. Man kan tale om løbende kompetenceafklaring helt frem til den endelige ansættelse. Vejen til ordinær beskæftigelse afhænger af den enkeltes behov og kompetencer. Ikke alle vil have behov for at gøre brug af alle trin i trappemodellen. Nogle vil kunne gå direkte til ordinær beskæftigelse måske med en kort virksomhedspraktik. Andre har brug for længere perioder på de enkelte trin. Læs mere Læs mere om trappemodellen og kompetenceafklaring på metoder/vaerktoejer.aspx. Arbejdsmarkedsintegration Ansættelse på normale vilkår Ansættelse med løntilskud Virksomheds praktik Rekruttering, fastholdelse og optræning. Vejledning og opkvalificering Opkvalificering, kom - petenceafklaring, jobsøgning, basalt dansk. Introduktion til arbej dspladsen, afdækning af beskæftigelses formål, tilegnelse af sociale og faglige kompetencer. 10
11 > afklaringsforløbet Den gode proces frem mod beskæftigelse Et typisk afklaringsforløb trin for trin: 1. Virksomhedskonsulenten gennemgår systematisk borgerens nuværende og potentielle kompetencer. Dette bør dokumenteres i integrationskontrakten. 2. Virksomhedskonsulenten iværksætter den nødvendige kompetenceudvikling eksempelvis danskundervisning. Virksomhedskonsulenten kan tage udgangspunkt i kompetencekortet. Virksomhedskonsulenten bruger også kompetenceafklaringen til at finde den helt rigtige praktikplads og kontakter virksomheden. 3. Der afholdes en jobsamtale og præsentation i virksomheden. Virksomhed, virksomhedskonsulent og borger deltager. 4. Virksomhedskonsulenten orienterer om den konkrete afklaring, og hvad den skal indeholde i relation til almene, faglige, personlige og sproglige kompetencer. Dette noteres i en afklaringsskabelon. Det aftales også nærmere, hvornår og hvordan der skal meldes tilbage. 5. Efter afsluttet afklaringsforløb giver virksomheden en tilbagemelding til jobcentret. Tilbagemeldingen følger det, der er aftalt i afklaringsskabelonen. 6. Virksomhedens tilbagemeldinger anvendes af virksomhedskonsulenten og borgeren i det videre integrationsforløb. Borgeren har også mulighed for at vælge, hvilke af virksomhedens tilbagemeldinger der skal bruges til at lave det endelige kompetencekort. kompetenceafklaring i teorien Motivationssamtaler og opfølgning er vigtige gennem hele processen hele tiden med tilpasning af mål i forhold til færdigheder. Vallensbæk Kommune Kompetenceafklaring Der bør være fokus på, at løbende kompetenceafklaring foregår i tilknytning til en konkret arbejdsplads Her bliver kvalifikationer og kompetencer afprøvet i praksis Her får borgeren introduktion til kultur- og arbejdsforhold på danske virksomheder Her får borgeren introduktion til en eller flere brancher Her får borgeren sproglig og faglig opkvalificering. 11
12 > redskab 1 Afklaringsskabelonen Afklaringsskabelonen henvender sig til jobcentre, andre aktører samt uddannelsesinstitutioner, der har fået tildelt myndighedsrollen. Afklaringsskabelonen er et redskab, der kan anvendes til at systematisere afklaringen af flygtninge og indvandreres kompetencer. Det vil sige, at afklaringsskabelonen kan være med til at guide samtaleforløbet med borgeren. Afklaringsskabelonen udfyldes i et samarbejde mellem myndigheden, borgeren og evt. virksomheden, hvor det besluttes, hvilke kompetencer der skal afklares. Derefter udleveres skabelonen til virksomheden, hvor selve kompetenceafklaringen vil finde sted, så virksomheden ved, hvilke evner den skal vurdere. Herved kvalitetssikres praktikforløbet. Målet med virksomhedsopholdet er klart for alle parter, hvilket fremmer udbyttet og sikrer, at der evalueres på, hvad der kom ud af forløbet. Læs mere om afklaringsskabelonen på Vi lægger vægt på tæt kontakt til praktikstederne. I forvejen aftaler vi, hvem der er praktikantens og jobcenterets kontaktpersoner i hverdagen Frederikshavn Kommune Tolkning og kompetenceafklaring Kompetenceafklaring tidligt i integrationsforløbet har en positiv virkning på det videre arbejde med en fremadrettet job- eller uddannelsesplan. Udfordringen ved at gennemføre afklaringsforløbet tidligt i integrationsforløbet er, at deltagerne ofte har svage sproglige kompetencer og derfor har svært ved at følge instruktioner og arbejdsgange i afklaringen. Undersøgelser peger på, at anvendelsen af tolke fremmer det fulde udbytte af forløbet. Anbefalinger: Lav altid en konkret vurdering af behovet for tolkebistand Brug professionelt uddannet tolk, og undgå derved at afklare tolken frem for borgeren. Læs mere i håndbog om tolkning i den kommunale indsats på 12
13 kompetenceafklaring i teorien Traumer og kompetenceafklaring Anbefalinger: Kombinerede, individuelt tilrettelagte forløb virker Systematisk og praksisnær kompetenceafklaring Brug en tovholder, og sørg for tæt opfølgning Anvend mentorer. At kompetenceafklare flygtninge med traumer er en særlig udfordring, som kræver viden og hensynstagen. Arbejde kan nemlig have en positiv, helende effekt for traumatiserede mennesker. Det at være traumatiseret er ikke en statisk situation, der ikke kan ændres. Det er et samspil mellem følgevirkninger efter traumer, den sociale og familiemæssige situation og tilførsel af nye personlige ressourcer. Kompetenceafklaring skal derfor ikke kun afklare de barrierer, der forhindrer borgeren i at bruge sine kompetencer. Den skal også klarlægge om, og hvordan man kan nedbringe disse barrierer. Læs mere på Læs vejledningen Undervisning af traumatiserede flygtninge og indvandrere dansk som andetsprog med et rehabiliterende perspektiv, som ligger på 13
14 > redskab 2 Kompetencekortet fokus på kompetencer Arbejdsmarkedsstyrelsen står bag udviklingen af kompetencekortet som et skriftligt bevis på den enkelte borgers kompetencer. Borgeren kan benytte kortet til jobsøgning og dialog om videre opkvalificering. Kompetencekortet er udviklet til at sikre kompetenceafklaring for ledige borgere, der eksempelvis ikke har dokumentation for medbragte kompetencer eller ikke har udnyttet tidligere opnåede kvalifikationer. Kompetencekortet ligger frit tilgængeligt for kommuner, virksomheder, sprogcentre, borgere og andre aktører, der arbejder med kompetenceafklaringen af ledige. Kompetencekortet og afklaringsskabelonen er elektroniske redskaber, som borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder kan få adgang til. Læs mere om kompetencekortet og se de elektroniske redskaber på Systematisk kortlægning Kompetencekortet udvikles på baggrund af afklaringsskabelonen. Her listes systematisk borgerens faglige, almene, personlige og sproglige kompetencer. Herunder også den viden, erfaring og de kompetencer, borgeren har fra en uddannelse fra hjemlandet. Der er fokus på det, der er relevant for det konkrete praktikjob og ordinære job. Kortet kan løbende opdateres, når borgeren tilegner sig nye kompetencer. Den KompetenceKortet Læs mere om brugen af kompetencekortet på Kompetenceafklaring, AMS Side 1 af 3 Kompetenceafklaring, AMS Side 1 af 3 Navn Osman Halovic Fødselsdato Afklaringssted Erhverv Erhvervsskolen Lollandia Murerfaget Fiktivt eksempel 14 Faglige kompetencer Supplerende udtalelse: Osman Halovic udfører udkradsning og fugearbejde, og har kendskab til fugens betydning for Almene kompetencer murværkets tæthed og udseende på tilfredsstillende vis. Navn Osman Halovic Fødselsdato Afklaringssted Erhverv Murværkskonstruktioner Erhvervsskolen Lollandia Supplerende udtalelse: Osman Halovic er i stand til at udføre murværkskonstruktioner på tilfredstillende vis, både Faglige kompetencer vurderet i forhold til reparationsarbejde og nybyggeri. Han forstår den nødvendige tilrettelæggelse og betydningen heraf, for gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt. Murerfaget Pudsearbejde og overfladebehandling Tilfredsstillende Murværkskonstruktioner Tilfredsstillende Supplerende udtalelse: Supplerende udtalelse: Osman Halovic har flair for pudsearbejde og er i stand til at vurdere underlag for puds samt Osman Halovic er i stand til at udføre murværkskonstruktioner på tilfredstillende vis, både nødvendigheden af forudgående behandling. Han har kendskab til pudsearbejdets betydning for vurderet i forhold til reparationsarbejde og nybyggeri. Han forstår den nødvendige efterfølgende behandlinger såsom tapetsering og fliseopsætning, og kan udtage og sammesætte tilrettelæggelse og betydningen heraf, for gennemførelsen og kvaliteten af det færdige produkt. de materialer der indgår i forskellige typer puds- og overfladebehandling på nybyggeri. Pudsearbejde og overfladebehandling Supplerende udtalelse: Osman Halovic har flair for pudsearbejde og er i stand til at vurdere underlag for puds samt nødvendigheden af forudgående behandling. Han har kendskab til pudsearbejdets betydning for efterfølgende behandlinger såsom tapetsering og fliseopsætning, og kan udtage og sammesætte de materialer der indgår i forskellige typer puds- og overfladebehandling på nybyggeri. Fugearbejde Fiktivt eksempel Fugearbejde Tilfredsstillende Tilfredsstillende Gulv og flisearbejde Tilfredsstillende Supplerende udtalelse: Tilfredsstillende Tilfredsstillende Osman Halovic udfører udkradsning og fugearbejde, og har kendskab til fugens betydning for murværkets tæthed og udseende på tilfredsstillende vis. Gulv og flisearbejde Tilfredsstillende
15 systematiske brug af kortet sikrer et opdateret og retvisende billede af borgerens forudsætninger. Oplysningerne kan samtidig ajourføres i integrationskontrakten. Kompetencekortet er et bevis på det, borgeren kan med en reference fra en dansk arbejdsgiver. Måske er det første gang, borgeren får et skriftlig bevis på, hvad han eller hun kan. Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats Rådgivning om kompetencekortet Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) har ekspertise i kompetenceafklaringsredskaber og bistår jobcentrene med rådgivning om brugen af Kompetencekortet indenfor rammerne af SEBI s årlige indsatsområder. SEBI har også viden om og erfaring med den konkrete implementering i jobcentrene. Læs mere om SEBI på kompetenceafklaring i teorien Progressionskortet med inspiration fra kompetencekortet i Greve Kommune Med inspiration fra kompetencekortet har Greve Kommune i samarbejde med analysebureauet LG Insight udviklet et progressionskort. Med progressionskortet kan man løbende måle og teste de lediges kompetencer inden for kategorier som personlige kompetencer, faglige kompetencer og sociale kompetencer. Hvert kompetenceområde i progressionskortet er tillagt en vægtningsværdi i forhold til forholdets betydning på arbejdsmarkedet. Resultaterne er derved kvantificerbare, hvorved hver ledig eller grupper af ledige kan måles på progression og afstande til arbejdsmarkedet. Du kan læse mere og finde kontaktoplysningerne på projektlederen på 15
16 Kompetenceafklaring i praksis kommuner Fem gode råd fra fire kommuner Sæt ind fra starten: En tidlig og målrettet indsats giver de bedste resultater. Kompetenceafklaring skal påbegyndes allerede ved den første samtale med borgeren og dokumenteres i integrationskontrakten. Vær systematisk: Systematisk kompetenceafklaring kortlægger borgerens individuelle evner og sikrer, at erfaringer og uddannelse fra hjemlandet tages med i betragtningen. På den måde øges muligheden for at finde det helt rigtige praktiksted fra starten. Motivér: De fleste borgere er motiverede og engagerede det skal holdes ved lige. Opfølgning, tæt kontakt, motivationssamtaler og mentorordninger kan bidrage. Der skal altid sættes realistiske mål, som kan justeres undervejs i processen. Fokus på ressourcerne: Kompetenceafklaring sætter fokus på mulighederne borgerens reelle evner i stedet for begrænsningerne. Det motiverer borgeren til at deltage aktivt. Opsøg virksomheder: Det betaler sig at knytte kontakter til virksomheder i lokalområdet. Det giver det bedste udgangspunkt, når man skal finde den rigtige praktikplads til den enkelte borger. Når praktikken er i gang, gavner det at holde tæt kontakt til virksomheden. Det er samtidig nyttigt at finde praktikpladser, hvor borgerens danskkundskaber forbedres. Fire kommuner i Danmark deler deres erfaringer Vi har bedt fire kommuner om at dele deres gode erfaringer og eksempler, som kan inspirere. De gode råd kommer fra Frederikshavn, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Vallensbæk Kommune. Lægedanskkurser Lægedanskkurser er ikke et fast tilbud noget sted, men et godt ad hoc-tilbud, der bliver etableret i samarbejde mellem sprogcentre og sygehusene. Yderligere oplysninger om lægedanskkurser findes på i publikationen Lægedansk. 16
17 Et eksempel fra en kommune Motivationen var vigtigst Mariam, 33 år, fra Afghanistan, flygtning. Mariam er uddannet læge i Afghanistan. Efter at have fået asyl i Danmark, vil hun gerne i gang med at arbejde som læge hurtigst muligt. Der er to vigtige barrierer: Eksamensbeviserne fra Afghanistan skal godkendes, og Mariam skal lære dansk. Hun har også mindre psykiske problemer, men gennem kompetenceafklaringen bliver det klart, at dette ikke er hovedudfordringen. Mariams motivation er fra starten helt i top. Eksamensbeviserne bliver hurtigt godkendt. Til gengæld kommer det danske sprog til at give Mariam udfordringer. I integrationskontrakten aftales det med Mariam, at hun skal satse på at få en relevant beskæftigelsesrettet praktik på et hospital så hurtigt som muligt. Mariam starter til danskundervisning på sprogcentret og begynder i sprogpraktik på et plejehjem. På sprogcentret, hvor Mariam går på Danskuddannelse 3, er man bekymret for Mariams manglende sproglige progression. Derfor bliver hun omplaceret til Danskuddannelse 2. Som undervisningen lokalt er tilrettelagt, går hun imidlertid glip af at deltage i et særligt tilbud om lægefaglig danskundervisning. Mariam håber stadig på at komme til at fungere som læge i Danmark. Derfor tilbyder sprogcentret Mariam eneundervisning i dansk. Hun er selv meget aktiv i sin praktiksøgning og finder selv en praktikplads på et hospital. Men der er stadig problemer med at tale dansk og forstå kolleger og patienter også i næste praktikplads på et andet hospital. Mariam går i denne periode fortsat på Danskuddannelse 2 og deltager heller ikke i særligt tilrettelagt lægefagligt dansk. Det er indlysende, at der må findes en løsning på denne udfordring. I tråd med aftalen om at følge Mariams situation tæt kontakter jobcentret sprogcentret. I lyset af den ændrede situation, hvor Mariam er kommet i en relevant beskæftigelsesrettet praktik, flytter de hende tilbage på Danskuddannelse 3 og det særlige lægedanskforløb. Mariam oplever nu en klar sammenhæng mellem målene for hendes dansksproglige færdigheder og kompetencer og den aktuelle praktik. Herefter er historien en succes. Mariam starter som reservelæge på korte kontrakter på to sygehuse. Og endelig får hun fast ansættelse på et tredje sygehus. Mariams motivation og engagement og en håndholdt kompetenceafklaringsindsats med fokus på Mariams meget stærke side, nemlig hendes store motivation og handlekraft, hjalp hende på vej. kompetenceafklaring i praksis 17
18 Mentorordning er et af de bedste redskaber vi har, når en af vores borger skal introduceres og/eller fastholdes på arbejdsmarkedet. Rudersdal Kommune Vi lægger vægt på, at det skal være let at kontakte de relevante integrationsmedarbejdere. Åbenhed og træfbarhed er nøgleord. Frederikshavn Kommune Borgerens forventninger er ofte alt for høje i forhold til de reelle muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Vores opgave er, at holde deres motivation ved lige. Vallensbæk Kommune Takket være gode kontakter til virksomheder i området finder vi altid passende praktiksteder. Lyngby-Taarbæk Kommune Sprogpraktik I en sprogpraktik er der først og fremmest fokus på at bruge sproget. Det er det vigtigste. Men samtidig er det relevant at finde et arbejdsfelt, som grænser op til det job, der er det endelige mål. Hvis du arbejder med eller skal til at arbejde med sprogpraktik for voksne flygtninge og indvandrere, kan du med fordel læse: Vejledningen og inspirationshæftet Den gode praktik idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik på 18
19 Et eksempel fra en kommune Et lille skub i den rigtige retning Karev, 18 år, fra Albanien, asyl som uledsaget mindreårig. Karev har boet et par år i Danmark. Han taler godt dansk, han elsker sport, og han har gode venner, der er i arbejde. Men han er selv droppet ud af Teknisk Skole, og efter nogle måneder som servicemedarbejder i Fakta og Netto vil Karev gerne have hjælp til at få et andet arbejde. Han kedede sig i butikkerne vil meget hellere bruge kroppen og også gerne køre bil. Da praktikperioden udløber, får Karev tre måneders ansættelse med løntilskud hos flyttefirmaet. Til slut får han fast ansættelse i firmaet. Alle i flyttefirmaet er glade for Karev. De ser ham kort på kontoret om morgenen, og resten af dagen er han ude at knokle. De er tilfredse med Karevs indsats, selv om han stadig mangler rutine. Karev selv synes, det er hårdt men han knokler på. Et skub i den rigtige retning og hjælp til at få et arbejde, der interesserer ham, har givet ham både fast arbejde og egen indtjening. kompetenceafklaring i praksis For at sikre en systematisk kompetenceafklaring bliver Karev tilknyttet et afklarings- og vejledningsforløb på 30 timer per uge, bl.a. med coaching-samtaler. Som resultat får Karev praktikplads i et flyttefirma. Kompetencekortet og en jobsamtale bliver brugt til at sikre forventningsafstemning. Det bliver klarlagt, hvilke kompetencer jobcentret og Karev gerne vil have afklaret og hvad flyttefirmaet mener, er vigtige kompetencer at have i jobbet. De relevante kompetencer afkrydses i skabelonen. Det bliver også aftalt, hvornår og hvordan der skal meldes tilbage.i firmaet er der en ung medarbejder, der taler Karevs sprog, og der er god kemi mellem Karev og ejeren af firmaet. Dette giver Karev en tryghed, og han glæder sig meget til at starte. Herefter starter Karev i virksomhedspraktik. Karev tager samtidig kørekort. Danskuddannelse Virksomheden kan etablere danskuddannelse og intro-dansk efter de gældende regler om danskuddannelse. Virksomheder kan endvidere søge tilskud fra puljen Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk efter retningslinjer, der kan findes på God praksis Vejledningen God praksis i arbejdsmarkedsdansk et katalog, som henvender sig til virksomheder, jobcentre og sprogcentre, på 19
20 Kompetenceafklaring i praksis sprogcenter Fem gode råd fra VSK Benyt flere tilgange: Den bedste kompetenceafklaring sker som en kombination af gruppevejledning og individuel vejledning. Den individuelle vejledning og kompetenceafklaring er nødvendig. Men troen på egne kompetencer, idéer til at afprøve nye brancher og overvejelser om uddannelse opstår i lige så høj grad igennem undervisning, samvær og den gensidige inspiration på undervisningsholdene. Sæt ord på: Kompetenceafklaring er et meget abstrakt begreb. Derfor skal kompetenceafklaringen altid have et konkret afsæt, så det giver mening for borgeren. Stil meget konkrete spørgsmål: Hvad var dine arbejdsopgaver? Hvad skulle man gøre for at være god til det arbejde? Hvad var du god til? Også i forhold til de forskellige jobtyper skal der fokuseres på de konkrete, specifikke arbejdsopgaver i de konkrete job. Det gør det nemt at sammenligne borgerens kompetencer med de konkrete krav i et job. Vær konkret i kompetencekortet: Også i udfyldning af kompetencekortet er det vigtigt at være præcis i sprogbrugen. Generelle termer er intetsigende for personen selv og for et potentielt nyt ansættelsessted. Eksempelvis er forskriftsmæssig rengøring i køkken mere beskrivende end blot rengøring, og tilberedning af kolde anretninger og sandwich bedre end tilberedning af kold mad. Også praktikstedet bør opfordres til at konkretisere: Hvordan viser personen sine kompetencer? Følg op med borgeren undervejs: Kompetencekortet skal på længere sigt hjælpe borgeren med at få varig ansættelse. Derfor er det vigtigt, at kortet opdateres i takt med, at borgeren tilegner sig kompetencer. I evalueringssamtaler og på undervisningsdage er det en god ide at tage udgangspunkt i konkrete oplevelser på arbejdspladsen. På den måde kommer udvikling af kompetencer til at handle om noget helt konkret, der knytter sig til situationen her og nu. Vær i dialog med praktikstedet før, under og efter: Kompetencekortet kræver en indgående dialog med praktikpladsen både før, under og efter praktikken. Før praktikken er det vigtigt at informere om, hvilke kompetencer der skal afklares gennem praktikforløbet. Undervejs skal eventuelle problemer løses, og praktikanten skal støttes. Måske skal kortet også revideres i forbindelse med nye arbejdsopgaver eller afprøvning af nye kompetencer. Efter praktikken er dialogen med praktikstedet vigtig for evalueringen af forløbet og den endelige udfyldning af kompetencekortet. 20
21 Et eksempel fra et sprogcenter: Praktikken gav jobtilbud Gülcan, 35 år, fra Tyrkiet, familiesammenført. Gülcan er kommet til Danmark for otte år siden for at blive gift med en herboende tyrkisk mand. Gülcan har knap seks års skolegang fra Tyrkiet. Hun har en søn på 6 år og kan af helbredsmæssige årsager ikke få flere børn. Hendes graviditet var meget problematisk, og hun droppede i den forbindelse ud af sin danskuddannelse. Hun har tidligere været i praktik, men har ingen erhvervserfaring. Gülcan starter på et køkken-/rengøringskursus på VSK. I virkeligheden vil hun hellere være pædagog, men hun er klar over, at det er vanskeligt på grund af hendes manglende skole- og danskkundskaber. Hun kommer i praktik i et større plejehjemskøkken, hvor hun får lavet en kompetenceafklaring. Det fremgår klart af kompetenceafklaringen, at hun har talent for køkkenarbejdet, og at hun desuden er positiv og har masser af gåpåmod. Efter praktikken bliver hun ansat på plejehjemmet i et barselsvikariat, hvor hun vikarierer for en ernæringsassistent. Efterfølgende får hun tilbudt ansættelse som ernæringsassistentelev, når plejehjemmets daværende elev er færdig. For at holde på Gülcan ansætter plejehjemmet hende 10 timer ugentlig plus vikartimer, mens hun venter på at komme i gang med at uddanne sig til ernæringsassistent. Herefter starter hun på uddannelsen som ernæringsassistent. Et praktisk møde med en dansk arbejdsplads førte til, at Gülcans evner og store gåpåmod blev afklaret, og hun er nu godt på vej til at kunne forsørge sig selv. kompetenceafklaring i praksis Kompetencekort I langt de fleste tilfælde udfylder VSK kompetencekortet i papirform sammen med den praktikansvarlige på stedet. Det elektroniske kompetencekort er ikke altid anvendeligt på de arbejdspladser med køkkenarbejde og rengøring, som VSK s kursister gennemfører praktikforløb på. Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (VSK) VSK er en kommunal institution under Brøndby Kommune. VSK har indgået driftsoverenskomst med Albertslund, Glostrup, Ishøj, Tårnby, Dragør og Vallensbæk kommune om varetagelse af danskundervisning for flygtninge og indvandrere. VSK er med sine 1500 kursister og 105 ansatte et af Danmarks største sprogcentre. 21
virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere
Læs mereJobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte
Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.
Læs mereJobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken. BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann
Jobcentrets beskæftigelsesindsats i relation til integrationspolitikken BIU 5. marts 2014 v. Peter Sidelmann 3 centrale målsætninger for udlændinges integration Nyankomne udlændinge skal sikres den bedst
Læs mereHvorfor kompetenceafklaring er vigtig
Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især
Læs mereLov om integration af udlændinge i Danmark (Integrationsloven) 4, stk. 1:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2009/16143 Dato: 16-12-2009 Sag: Indsatsområder for integration i 2010 Sagsbehandler: Hanne Stausgaard Integrationskonsulent Indhold 1. Kommunens opgaver efter
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs merePraktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte
Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?
Læs mereBedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov
Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereInden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt
Integrationsprogramg p g Integrationskontrakt Inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for en udlænding, tilbydes et integrationsprogram og udarbejdes en integrationskontrakt Mål: sikre
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs mereNydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder
Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet
Læs merePartnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune
Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune PARTNERSKABSAFTALE MELLEM [Indsæt virksomhedens navn] Jobcenter Ringkøbing-Skjern Gade: Gade: Finderupsvej 9 Postnr. og by:
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereIntegrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.
REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. Oktober 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge Oktober 2008 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereDisposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde
Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereHvilken rolle spiller integrationskontrakten i forhold til integrationsprogrammet?
Om integrationsprogrammet Dette notat er en gennemgang, af de væsentligste elementer i integrationsprogrammet. Notatet er rettet mod medarbejdere i Integrationsnet, og har primært til formål at tilbyde
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE
Vejledning til ansøgning om støtte til virksomhedsorganiseret danskundervisning 14.62.08.30 Ansøgningsfristen er den 17. august 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Puljens målgruppe... 3 3.
Læs mereBilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning
NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel
Læs mereBorgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner
Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse
Læs mere4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration
DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010
Læs mereFlygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet
Flygtninge i Danmark ind på arbejdsmarkedet Direktør Kasper Højvang Kyed Styrelsen for International Rekruttering og Integration KL s JobCAMP 6. november 2015 Introduktion Hvad er udfordringen? Hvor er
Læs mereKoordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage
Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereIntegrationskontrakt
Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger
Læs mereIP projektet (integrationspartnerskabet)
IP projektet (integrationspartnerskabet) Et tværfagligt integrationspartnerskab 20-05-2010 Lisbeth.Hertel@herlev.dk IP projektet (integrationspartnerskabet) Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;
Læs mereOversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF /16
Oversigt over ændringer i den beskæftigelsesrettede indsats som følge af LF 189 15/16 Med ikrafttrædelse 1.7.2016 Ændring i reglerne vedr. helbredsmæssig vurdering Ændringen indebærer, at kommunalbestyrelsen
Læs merePræsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen. Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018
Præsentation af Aktiv indsats og integration v/afdelingsleder Amalie Liljetoft Pedersen Velfærdsudvalget, den 6. marts 2018 Organisering i Aktiv indsats og Integration Modtagelse/boligplacering Beskæftigelses
Læs merePEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. For integrationsborgere i Svendborg Kommune
PEJLEMÆRKER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN For integrationsborgere i Svendborg Kommune Målgruppe: Borgere på integrationsydelse, der er i gang med Integrationsprogrammet og er visiteret som jobparate eller
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereVirksomhedspartnerskabet Sammen om integration
Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Nina Svanborg, Styrelsen for International Rekruttering, Integrationsministeriet og Helle Aaen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesministeriet
Læs mereBeskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service
Beskrivelse af samarbejdsmodel for småjobs i Drift & Service 1 Baggrund Herning Kommune ønsker ved skabelse af småjobs at opprioritere indsatsen over for de borgere, der har svært ved at fastholde eller
Læs mereBeskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune
Beskæftigelsespolitik for Halsnæs Kommune Indledning Byrådet har besluttet at der skal udarbejdes en beskæftigelsespolitik. Udvalget for beskæftigelse har i efteråret 2007 arbejdet med at formulere denne
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereBRANCHEPAKKER. Foreningen Nydansker // 2017
BRANCHEPAKKER Foreningen Nydansker // 2017 BRANCHEPAKKER NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Gør som 21 danske kommuner
Læs mereBeskæftigelsesplan tillæg til Beskæftigelsesplan
Beskæftigelsesplan 2017 - tillæg til Beskæftigelsesplan 2016-2019 Indledning Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der beskriver strategi og målsætning for beskæftigelsesindsatsen i
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereBaggrund. Fokus på flygtningegruppen som fremtidig arbejdskraftressource indenfor brancher, hvor der allerede er, eller vil opstå mangel.
FORMÅL, SAMARBEJDSPARTNERE, ORGANISERING, AKTIVITETER Baggrund Frem mod 2025 vil der være et stigende behov for faglært arbejdskraft i regionen, som ikke kan dækkes af nyuddannede med det nuværende optag
Læs mereJAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):
Skabelon Formål. Partnerskabsaftalen mellem (xxx Virksomhed) og Jobcenter Viborg tager udgangspunkt i et fælles ønske om at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft samt styrke borgernes mulighed for
Læs mereDelmål 2019 Delmål 2020 Resultatmål 2021
Bilag 1. Tillæg til samarbejdsaftale for Halsnæs Kommune (Nedenstående er under udarbejdelse og derfor ikke bindende) KAPITEL 6, DEL2 : DELMÅL OG INDSATSER Skema 6.x: Skema til opstilling af delmål og
Læs mereØget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016
Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016 Integration på arbejdsmarkedet er en helt central del af integrationen i det danske samfund. En forstærket indsats for flygtninge og familiesammenførte
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereJobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.
Jobsøgning Jobsøgning Når du er ledig kontanthjælpsmodtager, bliver du løbende indkaldt til møder og samtaler på jobcentret, hvor vi snakker om dine jobmuligheder og din jobsøgning. Jobnet.dk Jobnet.dk
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereB e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k
B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUGFOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereFAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER
FAKTA OM ORDNINGER FOR AT ANSÆTTE ELLER INDSLUSE FLYGTNINGE PÅ VIRKSOMHEDER KORT FORTALT Denne folder beskriver de forskellige ordninger, der kan hjælpe nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ind
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereInvesteringsforslag, Jobcenter Varde
Investeringsforslag, Jobcenter Varde I nærværende notat gennemgås tre investeringsforslag fremsat af Jobcenter Varde. Flere af investeringsforslagene har på forskellige områder fokus på at styrke den virksomhedsrettede
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereRevideret handleplan: Flygtninge i job
Revideret handleplan: Flygtninge i job Målsætning: flere flygtninge i beskæftigelse, jf. Integrationsstrategien spor 1 Med den reviderede handlingsplan er der tale om øget fokusering i forhold til den
Læs mereDato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG
Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereAMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.
AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 3. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereBRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015
LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten
Læs mereANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011
ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI
INTEGRATIONSSTRATEGI 2017 2018 ODENSE HAR BRUG FOR ALLE - OGSÅ PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER 1. EN GOD START I ODENSE FOR ALLE 2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET
Læs mereKompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed
Læs mereDS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Læs mereJobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015
Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereMålrettet integration et fælles ansvar
Målrettet integration et fælles ansvar Integrationsservice kommunale netværk om integration Målrettet integration et fælles ansvar Præsentation af Task Forcens anbefalinger - Tirsdag den 18. juni 2013
Læs mereBekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om udarbejdelse af individuel kontrakt og om introduktionsprogrammet efter integrationsloven I medfør af 19, stk. 6, 23, stk. 6, og 24 a, stk. 5, i lov om integration
Læs mereKORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige
KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed
Læs mere17. februar 2008, kl , i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 76 Offentligt TALEPAPIR Dato: 19. februar 2009 Kontor: Beskæftigelseskontoret J.nr.: 6695 Sagsbeh.: HTA Fil-navn:
Læs mereDA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (sab@uibm.dk og sox@uibm.dk) DA s høringssvar om lovforslag om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge, styrket virksomhedsrettet integrationsprogram
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 4. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereFaktaark om Danskuddannelse
Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk
Læs mere4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration
DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010
Læs mereLUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00
»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den
Læs mereIntegrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode
Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2017
BESKÆFTIGELSESPLAN 2017 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereIndsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori
Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende
Læs mereDelegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & Integrationsudvalgets område
Delegations- og kompetenceplan for Beskæftigelses- & s område Vedtaget på Beskæftigelses- & s møde d. 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres
Læs mereTilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere
Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereStrategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune
Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 2. kvartal 20 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og
Læs mereTemamøde med fokus på udenlandske medarbejdere
Temamøde med fokus på udenlandske medarbejdere Marianne Jensen, konst. forstander 14.9.2017 Agenda 1. Danskuddannelsen; opbygning og kompetencer 2. Undervisning på virksomheden - muligheder 3. Sprog og
Læs mereARBEJDSFÆLLESSKAB BESKÆFTIGELSE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND SKJULTE RESSOURCER ØGET SELVSTÆNDIGHED MOTIVATION
5TYPOLOGIER AF ÆGTEFÆLLEFORSØRGEDE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND FORSKELLIGE INDSATSER TIL FORSKELLIGE MENNESKER BESKÆFTIGELSE SKJULTE RESSOURCER MOTIVATION JOB & UDDANNELSE ØGET SELVSTÆNDIGHED ARBEJDSFÆLLESSKAB
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereMIDLER FRA SIRI TIL VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS MED BRANCHERETTET TILGANG
NYTÆNKENDE DANSKUNDERVISNING OG VIRKSOMHEDSFORLØB BRINGER FLYGTNINGEKVINDER TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET I ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE Odder en kommune på ca. 22.600 antal indbyggere. Beliggende med Aarhus,
Læs mere